Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden VELKOMMEN!!

Transkript

1 Stormøde, den 9. maj 2012 Projekt: Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden VELKOMMEN!!

2 Program Velkomst og præsentation. Projektet formål og aktiviteter. Kronvildtbestandene på Sjælland, herunder lidt om optællingsmetoder. Skovdrift og kronvildt. Forsøg med krondyr som naturplejere. Pause. Hvordan kan du bidrage? Debat.

3 Projektets formål At skabe et viden- og samarbejdsgrundlag til at sikre tilpasning og integrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres. at fremme en optimal og bæredygtig forvaltning af bestandene i forhold til oplevelser, jagt og naturpleje.

4 Kortlægning Bestanden nu og i fremtiden Kortlægning: Bestandsstørrelse, udbredelse og spredningsmønstre. Krystalkuglen: Hvordan vil bestandene udvikle sig og spredes? Kan vi opstille mål for delbestande?

5 Værktøjskasse Projektet skal udvikle en forvaltningsværktøjskasse Metoder til optælling og bestandsestimering. Metoder til hensigtsmæssig anvendelse af biotoper som kronvildtområder (føde, ro, afværgning etc.). Metoder til afværgning/begrænsning af vildtskader (afgrødevalg, hegning, regulering, ro etc.). Metoder og strategier til sikring af føderessourcer for kronvildt (naturlig føde, vildtagre, fodring etc.). Metoder og strategier til bæredygtig afskydning.

6 Samarbejde og formidling Projektet skal styrke det lokale samarbejde Hjortevildtgrupper, laug, myndigheder og NGO er. Udvikle en hjemmeside, der kan anvendes som en fælles platform og leve videre efter projektet. Udvikle et netværk, der kan leve videre efter projektet. Formidle projektresultater videnskabeligt, populært og igennem demonstrationsprojekter. Afholde en række møder, herunder mindst to stormøder.

7 Spørgsmål så langt???

8 Bestand og udbredelse Datasæt Vildtudbytte. Optegnelser i jagtblade siden Kronvildtjægere (spørgebrev). Webportal Danmarks Fugle og Natur. Tal fra enkeltpersoner, laug etc.

9 Vildtudbyttet Sjælland (ekskl. Jægersborg, inkl. hegn i øvrigt) / / / / / / / / / /11 Gennemsnitlig årlig vækstrate over de sidste 10 år = 13 %.

10 Vildtudbyttet

11 Optegnelser i jagtblade Udbytte "Bestand" År Bestande (senvinter) Kilde: Jæger 09/2011

12 Indberetning på Fugle og Natur Siden 2002: 58 observationer i alt uden for Dyrehaven. I alt > 200 dyr/spor af dyr

13 Nøgletal (ekskl. Jægersborg) Samlet 1120 dyr, korrigeret efter angivelse af 785 dyr (Jæger 9/2011) Udbyttet er på ca. 180 dyr (2010/2011) formentlig en del større i sidste sæson. De største bestande står i Tisvilde Hegn, Saltbæk Vig og Torbenfeldt

14 Geografisk inddeling Kan vi finde en logisk opdeling i delområder? Nuværende udbredelse (kerneområdestatus). Afgrænset af kendte barrierer. Helheder med større skove? Kommunegrænser (udbytte). Ejendomsgrænser (forvaltning).

15 NØ NV MV MØ SV SMV SMØ SØ

16 Registreringsmetoder generelt set Vildtudbytte Nationalt Kommune Lokalt Ejendom Tællinger Regionalt Lokalt Ejendom Registrering af observationer Internet Andre databaser (offentlige, private). Projekter Mærkning (GPS etc.) Termisk udstyr

17 Registreringsmetoder generelt set Vildtudbytte Nationalt Kommune Lokalt Ejendom Tællinger HUSK den Regionalt 16. MAJ Lokalt Ejendom Registrering af observationer Internet Andre databaser (offentlige, private). Projekter Mærkning (GPS etc.) Termisk udstyr as

18 Konkrete metoder på lokalt plan Direkte - observation dag og nat (projektør eller termisk udstyr). Totaltællinger (har kun relevans, hvis bestandsområdet dækkes). Punkt- og transekttællinger (har kun relevans i større områder og giver mest trendtal). Registrering af bestandssammensætning (mere på næste slide). Mere tilfældig registrering af dyr. Mærkning og genregistrering af dyr. Vildtkameraer og video. Brug af offentligt tilgængelige databaser eller private setups. For flere detaljer: How many deer? A Field Guide to Estimating Deer Population Size Brenda A. Mayle, Andrew J. Peace & Robin M.A. Gill

19 % Gruppestørrelse (1-70)

20 Indirekte Konkrete metoder på lokalt plan Censorsystemer Bidtryk på afgrøder og træer browsing lines Spor og sporalder (præparering af sporbed) Brunstpladser Fald Tælling til estimering af tæthed. Tælling af faldomsætning dvs. hvor meget nyt fald kommer der til. Dette kan ske generelt, i plots, på transekter etc.

21 Spørgebrevsundersøgelse foreløbige resultater Oplysninger om 57 nedlagte krondyr. 31 voksne dyr, 6 etårsdyr, 14 kalve, 6 ukendt. Af de 31 voksne dyr var 24 hjorte og 7 hinder. 5 skudt i dyrehaver. Jagtform og revirstørrelse < >1000

22 Spørgsmål så langt???

23 ...at sikre tilpasning og int egrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres... Grundidé (hypotese):... jo bedre man kan sikre vildtets adgang til føde skjul og dækning områder, hvor det altid har fred... jo bedre kan det forhindres, at vildtet skaber problemer andre steder... Fotos: Torben Lynge Madsen

24 Samarbejde, samtale og gensidig forståelse er afgørende for, at konflikter undgås og fordelene ved integreret forvaltning kan høst es Skovdyrkeren kan øge skovens bærekapacit et ved at minimere eller helt undgå brugen af kulturhegn etablere planterige foryngelser og kulturer etablere lysåbne arealer, enge og vildtagre Foto: Torben Lynge Mads en

25 Vildtvenlige og -robuste kulturer - skovkulturer som vi ldtbiotoper Forsøg på St. Hjøllund v. Nr. Snede del af større område med nåletræplantage stor bestand af kronvildt samt en del råvildt forsøg anlagt , i alt ca. 32 ha uden hegn, men med små kontrolhegn hovedtræarter: Bøg, eg, lærk, douglas, ahorn og spidsløn hjælpearter: Birk, røn og gyvel 8 ha forsøgsareal pr. år i 4 år 50/50% med og uden hjælpetræarterne kr/ha

26 Vildtvenlige og -robuste kulturer - skovkulturer som vildtbiotoper Juni 2008; 6. vækstsæson Februar 2011; eft. 9. vækstsæson Juni 2008; 6. vækstsæson Skovrejsning v ed Vejle løvskov m. meget råvildt sået forår 2003 såning af bøg, avnbøg, ask, eg samt skovæble, hæg, tjørn, rose og kvalkved i skovbryn plantede hjælpetræarter, poppel og rødel dækafgrøde ingen efterfølgende pleje intet hegn kr/ha

27 ... Jægeren må tage ansvar og sørge for at vildtbestanden er i balance med området s bærekapacit et!... holde bestanden på et passende niveau til gavn for sundheden og måske også trofækvaliteten?

28 Forstyrrelsesfri zoner Skoven 6/7-2006

29 The Kinzua Quality Deer Cooperati ve Home Hunt the KQDC Quality Habitat Quality Deer Hunter Satisfaction Monitoring Map & Access Driving Directions Deer Science Management Updates Get Involved Hunting Licenses Banquet Donors Contact Us Ca ha

30 The Kinzua Quality Deer Cooperative

31 I naturplejen kan kronv ildtet bidrage til at opretholde den ønskede plejetilstand evt. i kombination m. maskinel behandling - og måske billiggøre og supplere plejen Foto: Torben Lynge Mads en

32 Krondyr vedligeholder lyngheder og blåtopkær i Thy og ved Grærup Sø Foto Ole Knudsen

33 Effekt af krondyr på naturindhold Saltbæk Vig Fotos: Christiansen & Leth, Saltbæk Vigs Flora

34 Spørgsmål så langt???

35 PAUSE

36 Hvordan kan du bidrage? Bidrag Indberet observationer af kronvildt på webportal Danmarks Fugle og Natur. Aktørerne i forvaltningen. Organisation af forvaltningen. Deltag i spørgeundersøgelser, tællinger og andre aktiviteter.

37 DEBAT