Kompetenceudvikling for skolesekretærer i Holstebro Kommune Opsamling November 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling for skolesekretærer i Holstebro Kommune Opsamling November 2012."

Transkript

1 Redigeret :36:39/HLN_UCH Kompetenceudvikling for skolesekretærer i Holstebro Kommune Opsamling November Arbejdsgruppe, som har stået for indsatsen består af: Hanne B. Madsen, Nørrelandsskolen. Annette Klitskov Thomsen, Vinderup Skole. Birthe Siig Gehrt er med som TR Børn og Unge. Bo Meldgaard og Anni Brændgaard Skoleafdelingen. HR-afdelingen i Holstebro Kommune Hanne Lund-Nielsen fra Uddannelsescenter Holstebro, tovholder

2 2 A. Kort om kompetenceudvikling for skolesekretærer i Holstebro Kommune B. Opsummering fra 3 samlinger på følgende præmisser 1. Kick-off - Den gode rollemodel hvad karakteriserer den gode rolle model set med skolesekretærernes øjne.- Fundamentet og udgangspunktet for projektet 2. Fokusgruppe-interview 1 Skolesekretæren set med ledere (skole og SFH), skolesekretære og børn- og unge-forvaltningens øjne. 3. Fokusgruppe-interview 1 Skolesekretæren set med elever, forældre og lærers øjne. C. Resultater af analyse A) Kort om kompetenceudvikling for skolesekretærer i Holstebro Kommune Fundamentet for en indsats med Holstebro Kommunes skolesekretærers er deres egne opfattelser af hvordan en skolesekretær er? Det giver mening at involvere og inddrage skolesekretærerne selv, så udgangspunktet bliver et korrekt nutidsbillede af: Hvilke faglige kompetencer har hun? Hvilke personlige? Efterfølgende er tanken, at både skolesekretærer og ledere og andre vigtige interessenter fortæller om, hvad de ser som kompetencer og roller hos den gode skolesekretær som et supplement til at se helhedsorienteret (360 grader rundt) på skolesekretæropgaven. Det er ikke tidligere blevet prøvet at afdække, hvad en skolesekretær egentlig har/bør have af kompetencer og der er behov for et kvalificeret bud på, hvilke kompetencer der skal til for at imødekomme, ikke blot nuværende, men også fremtidige kompetencebehov. På basis deraf udarbejdes et samlet kompetenceoverblik over de samlede kompetencer, som viser sig. Kompetenceoverblikket kan igangsætte dialog hos den enkelte skolesekretær og leder/ledelse omkring hendes specifikke kompetencebehov med henblik på at få udarbejdet en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kan fx udmøntes i efteruddannelse som Kommunom, Kommunom-fagdele, COK-kurser, sidemandsoplæring, interne kurser, jobrotation, selvstudier, lokale erfa-grupper og andet. Samtidigt kan Holstebro Kommune udarbejde en strategisk uddannelsesplan for skolesekretærerne samlet. Tidsplan maj Første møde i arbejdsgruppe rammen fastlægges i grove træk Primo juli Kort fremlæggelse af pixi-udgave til skolesekretærer ved TR 23. august Planlægningsmøde omkring Kick-off, kl Sct. Jørgen Skole 17. september Kick-off temadag for skolesekretærer Den gode fortælling/ 24. september Opsamling på temadag planlægning af fokusgruppeinterviews 08.oktober Fokusgruppe 1 skolesekretærer, ledere, B & U, og SFH leder på Rådhuset 30. oktober Fokusgruppe 2 forældre, elever, lærere på Ellebæk Skole 28. november Præsentation af resultater, udlevering af konklusioner fra 3 samlinger, jobprofil, kompetencespind m.v. 29. november Mail til skoleledere og sekretærer, interessenter fra fokusgrupperne how to kompetencespind, samt bilag fra præsentation af projekt den 28. november 2012 December Evaluering og drøftelse af videre forløb januar Frist for indsendelse af mail (fælles ansvar leder og skolesekretær med udfyldt kompetencespind) Maj Den strategiske uddannelsesplan ligger færdig September Individuel uddannelsesplan og igangsættelse Ultimo november Slut-evaluering

3 B) Opsummering de 3 samlinger 1. Opsummering Kick-off temadag for skolesekretærer Kick-off arrangementet var fundamentet for indsatsen, hvor skolesekretærerne gav bud på hvad Den gode rollemodel besidder. Dette skete ved, at Holstebro Kommunes 25 skolesekretærer, i grupper af 4-6 personer, satte sig sammen og beskrev i billeder og ord, hvad der karakteriserer en skolesekretær, udover at gennemsnitsalderen er 50 år, yngste sekretær er 31 år og ældste sekretær er 61 år og at alle er kvinder. Buddene blev brugt ved fokusgruppeinterview som udgangspunkt for de 2 gruppers arbejde med at definere flere facetter af Den gode rollemodel. 3

4 4 Kompetencer hos den gode rollemodel følge skolesekretærerne Personlige kompetencer Faglige kompetencer Blæksprutte - Planlægning og overblik, herunder systematik og effektivitet At prioritere og planlægge eget arbejde At løse opgaver inden for den afsatte tid At bevare overblik i stressede situationer At holde fokus på kerneområder At løse opgaver smart At indgå præcise aftaler At have en hurtig reaktion At have datadisciplin At være vedholdende Kommunikation og samarbejde At være hjælpsom og serviceorienteret At bidrage til et godt arbejdsmiljø At sige sin mening og bakke beslutninger op, når de er taget At bidrage til socialt fællesskab At bidrage til god tone og humor IT-kompetencer Microsoft Office-pakken Captia ØS INTRANET TEA (Elevadministration) TRIO (Læreradministration - timer) Rollebaseret indgang UNIC-C administration Dansk At kunne udtrykke sig korrekt mundtligt At kunne udtrykke sig korrekt skriftligt Økonomi At kunne planlægge budget At kunne skabe regnskabsoverblik og udtræk At kunne udføre daglig bogføring At kunne agere omkostningsbevidst Kultur At respektere og anerkende forskelligheder i organisationen At respektere og anerkende andre nationaliteters kulturer Selvledelse At gå i gang med at løse problemer og opgaver på eget initiativ At tage ansvar for at levere egne opgaver til aftalt tid og kvalitet At opsøge den nødvendige information i forhold til opgaver og samarbejde At kontrollere og følge op At handle selvstændigt At tage beslutninger At arbejde målrettet og resultatorienteret Udviklingsorienteret At være åben for nye ideer og opgaver At opsøge faglige og personlige udfordringer At opsøge viden og udvide egne kompetenceområder At tage initiativ til udvikling og efteruddannelse At bidrage aktivt til andres viden og læring IT-nysgerrig Kreativitet Sagsbehandling At kunne administrere lovgivning og i særdeleshed: At kunne administrere Lov om offentlig forvaltning At kunne administrere Folkeskoleloven At kunne administrere Persondataloven Sprog At kunne tale, læse og skrive engelsk At kunne tale og skrive en vis mængde tysk Kommunikation At kunne målrette kommunikation til medie og målgruppe At udtrykke sig klart og forståeligt i skrift og tale At lytte og spørge aktivt At lytte, udtrykke anerkendelse og give konstruktiv kritik At håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde Projektdeltagelse/ - ledelse At kunne koordinere projekter At se og synliggøre konsekvenser i tide At håndtere sammenhæng mellem tid, pris og kvalitet

5 5 At komme med nye ideer til smartere måder at gøre tingene på At komme med kreative løsninger på problemstillinger At kunne eksperimentere på utraditionelle måder Positiv tilgang At kunne se muligheder i udfordringer og ikke modsat At arbejde tværorganisatorisk og teamorienteret At organisere og motivere At tænke fremadrettet At afslutte opgaven Førstehjælp At kunne grundlæggende fysisk førstehjælp At kunne grundlæggende psykisk førstehjælp Pædagogisk tilgang At kende skolens overordnede pædagogiske tilgang (Pals, Krap, LP, Inklusion, Kooperative læringsformer, Klasserumsledelse mv.) Opsummerende Kick-off Skolesekretærerne har styr på, at de hver især har mange kompetencer i spil i jobbet og ved, at disse kompetencer supplereres forskelligt i forhold til hvilke tidligere ansættelser og uddannelsesbaggrunde de hver især har. De ved også, at det er forskelligt fra skole til skole, hvilke kompetencer der er behov for dog kom de frem til fællesnævnere, som beskrevet i ovenstående oversigt over personlige og faglige kompetencer, som Den gode rollemodel har. De udtrykte desuden også, at såfremt kompetenceudvikling for skolesekretæren skulle kunne lade sig gøre, så måtte de tro på, at de godt kan undværes i korte perioder, samt have afklaret med deres ledelse, at dette skal kunne planlægges, således at der ikke bygges arbejdspukler op eller ragnarok vil herske. Blandt andet dukkede et løsningsforslag op om, at man eventuelt kunne planlægge kompetenceudvikling som ½dages kurser. 2. Fokusgruppe 1 og 2 Formålet med fokusgruppeinterview er at få indblik i et nuanceret og flerfacetteret billede af skolesekretæren. Begrebet skolesekretær bliver indkredset ved at spørge både skolesekretærerne selv, deres ledere i et fokusgruppe-interview og i et andet spørge nogle af brugerne dvs. lærere, forældre, elever målet er at få et 360 graders blik på den gode rollemodel. Der er afsat 2 timer til hver fokusgruppe. Det er godt nok mange ting som skolesekretæren skal kunne og Det skal hun ikke nødvendigvis Der mangler tid til at blive god til tingene, fx it, intra, regneark Det er en ledelsesopgave at skabe ro, så skolesekretærerne oplever, at det er lovligt at få ro og fred til at afslutte en opgave Citater fra de to grupper som har deltaget i fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewsene blev gennemført den 8. og den 30. oktober og varede 2 timer pr. gang Begge interviews blev styret og varetaget af Hanne Lund-Nielsen med hjælp fra Anni Brændgaard til at huske at få detaljerne med. Fokusgruppe 1, den 8. oktober 2012 Efter kort præsentation med navn, skole og funktion og velkomst ved Skolechef Arvid Lisbjerg gik gruppen af skolesekretærer, skoleledere, sfh-ledere og repræsentanter for forvaltningen (10 personer) fik deltagerne en overordnet beskrivelse af processen til dato, samt et visuelt overblik over skolesekretærernes mange kompetencer.

6 6 Spørgsmål i fokusgruppen 1. Hvad er en god oplevelse hos skolesekretæren? 2. Hvornår har I oplevet at få god service? 3. Hvornår har I haft en god oplevelse af overblik? 4. Hvornår har I oplevet fleksibilitet? 5. Hvornår har I oplevet økonomiforståelse 6. Hvornår har I oplevet at IT kundskaber er i orden? 7. Hvornår har I oplevet god elevdialog? 8. Er der nogen situation, hvor skolesekretæren kan klædes bedre på, set i lyset af at vi lever i en foranderlig verden? De indledende første reaktioner på kompetenceoversigt, historien om den gode skolesekretær affødte spontane reaktioner som: Det er godt nok mange kompetencer Helt vildt bredt Det er dobbelt udfordrende (at være skolesekretær), komplekse opgaver samtidigt med, at man jo har funktionen af at være til rådighed. Og skolesekretæren bryder sig ikke om at have lukket dør Det er nemmere at være leder 1) Hvad er en god oplevelse hos skolesekretæren Vidensdeling, en sekretær underviste, til et møde, de andre i skoleintra Det er meget at forlange og store krav at stille til sig selv at tilsidesætte privatliv, selvfølgelig skal skolesekretæren også kunne have lov til at have en mindre god dag. Fungerer som en central med meget stor faglighed og modspil i forhold til, at de kvalificerer ens arbejde og øger kvaliteten. Kender deres værd kaffe og oprydning, dér er en grænse, i modsætning til de nødvendige og rigtige opgaver. Der er ting, man er bevidst om, at man ikke ønsker at lære noget om! Skolesekretæren kan fx godt sætte en klasse i gang eller passe den, mens det modsatte Hun er et centralt omdrejningspunkt og meget værdsat. 2) Hvornår har I oplevet at få god service? God service er en almindelig måde at være skolesekretær på. Man kan mærke at det er ok at få og at bede om hjælp Som ny leder var det fantastisk at få hjælp til at slå stilling op og at hun tog sig af afslag og håndtering i Captia. God service er ikke altid nu og her. Hjælp når behov. Det er måden man bliver mødt på med gensidig respekt Selv når børn (eller voksne) kommer med umiddelbart dumme spørgsmål eller småting, så bliver man mødt med en anerkendende ligeværdig facon. Anerkendende pædagogik kan godt læres, men ikke forlanges, hvis man er presset det er ok OSSE for skolesekretæren at falde ved siden af. Sekretærstolen skal rumme mange niveauer og en bred målgruppe. En leder satte sig blot ned 2 minutter for at udfylde et par post-it og blev øjeblikkeligt mål for spørgsmål fra elever m.fl., som hun ikke lige kunne hjælpe med det er en varm stol, der udfyldes af skolesekretæren og ikke enhver kan sidde i den og fylde den ud. Nogen gange giver skolesekretæren egen tid for at løfte en arbejdsbyrde, som ikke kan nås indenfor almindelig arbejdstid, hun er meget ærekær, ting SKAL være i orden. Hun er yderst fleksibel. 3) Hvornår har I haft en god oplevelse af overblik? Hver dag! De ved altid, hvor projekter, dokumenter osv. Er.

7 7 Skolesekretæren vil gerne vide alt om alt generelt. Hun sorterer selv og siger jo mere jeg ved, jo bedre service kan jeg yde og vidensdele Rettidig håndtering af viden, blandt andet set i forhold til kollegialitet og loyalitet for skolen. De er gode til at byde sig til og vidensdele den dybe tallerken 4) Hvornår har I oplevet fleksibilitet? Skolesekretæren er fleksibel og vil strække sig langt for at bygge bro med nødvendig viden mellem fx lærer og forælder/ lærer og elev mv. Hvis de ikke lige ved det nu, så finder de ud af det til dig. I akutte situationer (når administration fx skal bruge oplysninger meget hurtigt), så mærker skolesekretæren alvoren og hjælper og tilsidesætter andet, dvs. gennemskuer hvad der er vigtigt og prioriterer korrekt 5) Hvornår har I oplevet økonomiforståelse? Daglig økonomi de kender det hele og har overblik De har forståelsen for den kommunale økonomi De har talforståelsen og tænker tal sammen med hverdagen og ind i hverdagen De påtager sig opgaver uden at kny. Er pligtopfyldende. De har måske gået for meget i flinkeskolen. De sidder meget alene. Ved nyansættelser - tanke: Skal/bør der tænkes økonomi, når man ansætter en skolesekretær, for nogle er jo dyrere end andre (anciennitet). Hvad koster hun 6) Hvornår har I oplevet at IT kundskaber er i orden? Skolesekretæren er relativt hurtigere og bedre end ledelsen Der kan naturligvis godt bruges et løft, alligevel Skolesekretæren skal også selv gribe udfordringerne og melde ind efter behov og tage it undervisning i kommunens regi, for de udbydes faktisk. Tanke: Er det de rigtige i administration som kommer på kurserne? 7) Hvornår har I oplevet god elevdialog? En syg dreng, hvis mor og far ikke lige kunne komme med det samme, sad og hjalp med at lave kontoropgaver. Kan navnene på alle børnene/ lærere og spotter hurtigt og nemt, hvor meget tid og hvor mange kræfter hver enkelt situation fordrer Hun viser nærvær og er god at tale med Hun kan vurdere opmærksomhedsbehov God intuition Hun anerkender de gode egenskaber og er ikke bleg for at tage en opdrager-rolle på sig fx prøv at lukke døren stille og roligt én gang til. 8) Er der nogen situation, hvor skolesekretæren kan klædes bedre på, set i lyset af at vi lever i en foranderlig verden? Ipads, tablets og applikationer Nye it-kundskaber Teamfunktioner Villig til videreuddannelse måske fremtidige administrative ledere Evt. en løsning på, hvordan skolesekretærerne kan aflaste hinanden?

8 8 Ved dagens afslutning blev der konstaterende sagt: Det er jo ikke fordi, at der er nogen der ikke er gode nok nu. Vi får rigtig god betjening af skolesekretærerne nu. Vi har gode skolesekretærer og de skal bare fortsætte deres gode arbejde. Opsummerende fokusgruppe 1 Fokusgruppen anerkender, at det er et dilemma, at der er så mange komplekse opgaver, der kræver ro samtidigt med, at skolesekretærens store force er, at hun er tilgængelig. God service er forventeligt og Jo mere overblik jeg ved jo bedre service kan jeg give. Der er opbakning til, at naturligvis, så bør kommunen ved nye systemer eller ændringer lade skolesekretæren stå først i køen til kurser. I spidsbelastningssituationer er skolesekretærens ærekærhed en stressfaktor, som ingen opdager, da det holdes tæt inde til kroppen. Flinkeskolen er en anden risikofaktor, hvis hun tager for mange opgaver på sig uden af kny. På trods af skolesekretærerne gerne vil væk fra ryet som skolemor, så er omsorg og nærvær opfattet som en meget væsentlig kompetence hos skolesekretæren udover, at hun naturligvis skal være fagligt dygtig. Alle og enhver kan ikke fylde stolen ud og det er ledelsen, som skal skabe ro til, at hun kan udfylde sin rolle uden at få stress. Fokusgruppe 2, den 31. oktober 2012 Efter kort præsentation af deltagerne og overordnet beskrivelse af processen til dato, samt et visuelt overblik over skolesekretærernes mange kompetencer gik vi i gang med dialog om skolesekretæren og hendes funktioner. Fokusgruppen bestod af: 2 elever, 2 lærere og 2 forældre fra 5 forskellige skoler i Holstebro Kommune. 1. Hvad er et godt samarbejde med skolesekretæren? En afvæbnende dialogform, at man føler sig mødt, at hun er fysisk tilgængelig, lydhør og tager hånd om problem. Vigtigt, at hvis hun taler i telefon, så præsterer hun alligevel tilstedeværelse ved et anerkendende nik og viser med gestik, at hun har set dig eller det modsatte ingen gestik, hvis hun ikke har tid. Bedre, at hun lukker helt af på kontoret med et skilt kontoret er åbent igen kl, det samme gør sig gældende med telefoner. Det er vigtigt, at man ved, hvornår og hvor man kan komme i kontakt. Det er imponerede, at de kan navnene på alle eleverne. Det er bedst, når pladsen er besat (evt. med vicer som vikar) Arbejdsmåder det giver et godt udbytte at være ydmyg overfor hinandens arbejdsområdet. 2. Hvad er vigtigt for jer, at skolesekretæren har fat i? Skolesekretæren ved, hvem man skal have fat i, fx hvem der har ansvaret for skabe. Man kan få hjælp omsorg og 1. hjælp. Vigtigt, at hun kan lægge øre til elevers historier. Dejligt, at der er ord og forklaring på ens barns sygdom og at man ved ens barn er taget hånd om af skolesekretæren, indtil man selv kan komme. Skolens ansigt indad og udadtil Har styr på mange forskellige funktioners opgaver og nyttemuligheder Indkøb af materialer hun kender aftalerne Omstillingsparat både på det korte som det lange sigt 3. Hvordan oplever I at skolesekretæren agerer som en blæksprutte? Det afhænger af kompetencerne hun har med (baggrund) Hvis lærervikar, så kan det risikere at være af sparehensyn Ingen skal brænde ud, der er en risiko ved hele tiden at være til at forstyrre. Det er en ledelsesopgave at sætte rammen, skrue lidt ned

9 9 for ambitionsniveauet lige såvel som rammen for lærerene er fastlagt, så er det også vigtigt at beskytte skolesekretærens ramme. Hun er frontfigur ved lederens fravær og kan indimellem få et fur, som hun håndterer afvæbnende Arbejdsopgaver spænder bredt både servicering og faglig viden til skolebestyrelse over til forældres bekymring over barns trivsel. Opmærksomhed overfor Vanskelige forældre fortrolighed. Elever med specielle behov og deres forældre og de normale børns forældre. Bøvlede forældre får bøvlede børn. Der er også børn, der slår sig hele tiden, eller har timeout eller er uartige. Egentligt skal skolelederen og læreren tage sig af de bøvlede. 4. Hvornår lykkes hun med det? I hvilke situationer? Når omsorgsdelen lykkes bredt dvs. elever, lærere fast, som vikarer, flex som løntilskud som praktikanter mv, samt forældre. Når hun ved, hvor hvad er og hvordan det skaffes og hvem der kan skaffe det mv. Når forventning mødes positivt 5. Er der nogen situationer, hvor skolesekretæren kan klædes bedre på, set i lyset af, at vi lever i en foranderlig verden? Omstillingsparat det kan være der sker centralisering af sekretærarbejde, at indkøb kommer til at blive styret centralt At man går fra at være generalist-skolesekretær til specialist-skolesekretær. Måske mere netværks-erfaringsudveksling. Ved nye strukturelle ændringer i skolestrukturen bør skolesekretæren huskes hun har dyrebar viden. Mere it mere integration af forskellige systemer. Den fysiske tilgængelighed bliver ved med at være vigtig for vores børn også i fremtiden. De indledende første reaktioner på kompetenceoversigt, historien om den gode skolesekretær affødte udsagn om, at det er godt nok mange ting som skolesekretæren skal kunne og blev afsluttet af: det skal hun ikke nødvendigvis. Fx behøver førstehjælp ikke være en del af skolesekretærens opgaver. Der skal kigges på kernekompetencerne og evt. skrues ned for opgavebredden, så der er tid til de væsentlige ting. Fokusgruppen satte krydser ved de kompetencer de synes var vigtigst, da det blev udtrykt, at det var mange ting, som stod i Kompetenceoversigten. Kompetenceoversigten nedenfor er udarbejdet på basis af skolesekretærernes egne forestillinger om, hvilke personlige og faglige kompetencer den gode skolesekretær har. Fokusgruppen kommenterede vha. krydser, hvad de vurderer vigtigt/vigtigst og ved STORE BOGSTAVER hvad der er tilføjet og hvad der vækker undring Generelt mente de, at faglige kompetencer og behovet for disse er en sag der er mellem leder og skolesekretær i forhold til vurdering af nødvendighed. Personlige kompetencer Blæksprutte - Planlægning og overblik, herunder systematik og effektivitet At prioritere og planlægge eget arbejde x At løse opgaver inden for den afsatte tid xxx At bevare overblik i stressede situationer xxx At holde fokus på kerneområder xxx At løse opgaver smart x At indgå præcise aftaler xxx Faglige kompetencer IT-kompetencer Microsoft Office-pakken Captia ØS INTRANET TEA (Elevadministration) TRIO (Læreradministration - timer) Rollebaseret indgang

10 10 At have en hurtig reaktion At have datadisciplin At være vedholdende xx Kommunikation og samarbejde At være hjælpsom og serviceorienteret OG OMSORGSFULD xxxxxx At bidrage til et godt arbejdsmiljø xxx At sige sin mening og bakke beslutninger op, når de er taget x At bidrage til socialt fællesskab xx At bidrage til god tone og humor xxx Kultur At respektere og anerkende forskelligheder i organisationen xxxx At respektere og anerkende andre nationaliteters kulturer xxx Selvledelse At gå i gang med at løse problemer og opgaver på eget initiativ xx At tage ansvar for at levere egne opgaver til aftalt tid og kvalitet xxx At opsøge den nødvendige information i forhold til opgaver og samarbejde x At kontrollere og følge op x At handle selvstændigt x At tage beslutninger xx At arbejde målrettet og resultatorienteret x Udviklingsorienteret At være åben for nye ideer og opgaver xxx At opsøge faglige og personlige udfordringer xx At opsøge viden og udvide egne kompetenceområder xx At tage initiativ til udvikling og efteruddannelse At bidrage aktivt til andres viden og læring IT-nysgerrig x Kreativitet At komme med nye ideer til smartere måder at gøre tingene på xx At komme med kreative løsninger på problemstillinger x At kunne eksperimentere på utraditionelle måder Positiv tilgang At kunne se muligheder i udfordringer og ikke modsat x EVNE AT FØRE EN AFVÆBNENDE DIALOG (KONFLIKTNEDTRAPPENDE) x VISE SKOLENS VÆRDIER GENNEM ADFÆRD, ORD OG HANDLINGER x UNIC-C administration Dansk At kunne udtrykke sig korrekt mundtligt x At kunne udtrykke sig korrekt skriftligt x Økonomi At kunne planlægge budget At kunne skabe regnskabsoverblik og udtræk x At kunne udføre daglig bogføring x At kunne agere omkostningsbevidst Sagsbehandling At kunne administrere lovgivning og i særdeleshed: At kunne administrere Lov om offentlig forvaltning x At kunne administrere Folkeskoleloven At kunne administrere Persondataloven x Sprog ER DET NØDVENDIGT? At kunne tale, læse og skrive engelsk At kunne tale og skrive en vis mængde tysk Kommunikation At kunne målrette kommunikation til medie og målgruppe At udtrykke sig klart og forståeligt i skrift og tale At lytte og spørge aktivt At lytte, udtrykke anerkendelse og give konstruktiv kritik At håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde Projektdeltagelse/ - ledelse At kunne koordinere projekter At se og synliggøre konsekvenser i tide At håndtere sammenhæng mellem tid, pris og kvalitet At arbejde tværorganisatorisk og teamorienteret At organisere og motivere At tænke fremadrettet At afslutte opgaven Førstehjælp At kunne grundlæggende fysisk førstehjælp At kunne grundlæggende psykisk førstehjælp Pædagogisk tilgang At kende skolens overordnede pædagogiske tilgang (Pals, Krap, LP, Inklusion, Kooperative læringsformer, Klasserumsledelse mv.) X Afsluttende kommentarer: Skolesekretæren vil gerne vide alt lærerne: det behøver hun nødvendigvis ikke. Det må være lederne som sætter ord på og skelner mellem hvad der er Nødvendig viden og hvad der er Rar viden (Need og nice). HUSK, at I er forskellige og at I ikke skal kunne alt. Husket og refereret af HLN med stor støtte fra AB Resumé 31/

11 11 Opsummerende Fokusgruppe 2 Skolesekretærens stol/funktion er vigtig og bør altid være besat. Det er væsentligt, at hun ved ting og kender helheder og derfor kan hjælpe med næsten hvad som helst. Hun er skolens ansigt udadtil og indadtil, så det at hun har en afvæbnende facon gør, at hun kan håndtere at være frontfigur og på den måde nedtrappe en eventuel konflikt, når nogen giver et fur af en art dette kan hun gøre alt i mens hun i tale, adfærd og holdning udtrykker skolens pædagogiske værdigrundlag. Holstebro Kommune har en holdning til at ingen skal brænde ud, derfor bør risikoen for skolesekretæren tages alvorligt, så mange opgaver og kompetencebehov, der bør ses på kernekompetencer og det er en sag mellem ledelsen og skolesekretæren at sætte den faglige dagsorden og skabe ordentlige rammer for hende. Hendes kompetencer bør inddrages, når der skal foretages strukturelle ændringer, da hun kender de praktiske følger/konsekvenser af ændringer blandt personer og i systemer. Alle i fokusgruppen oplever, at selvom der kan ske ændringer af opgaven, så er nærvær og omsorg en stor og væsentligt del af det at være skolesekretær både i dag og i fremtiden. C) Resultater af analyse Ud fra de 3 samlinger tegner sig et billede af Den gode rollemodel. Hun er overordentlig aktiv på arbejdet. Hun er også en person som er optaget at fortsat udvikling indenfor sit felt hun ønsker både at udvikle sit fag og sin arbejdsplads og dygtiggøre sig fagligt. Findes Den gode rollemodel i kommunen allerede? Ja, men måske ikke 100 % det hele i samme person, selvom specielt skolesekretærernes kompetencebeskrivelse af de to fokusgrupper blev betegnet som helt vilde. Skolesekretærerne så kompetencerne som et billede på deres hverdag, som kræver mange typer kompetencer og konstaterede dog, at det ikke var alle som havde alt. I forhold til dette udgangspunkt, så kan Den gode rollemodel siges at repræsentere en gruppe af medarbejdere i kommunen, nemlig skolesekretærerne. I forsøget på at komme nærmere kernen til hvad der adskiller en skolesekretær fra en almindelig kontoransat, så er nedenfor nogle af de kompetencer og færdigheder, som en uddannet kontoransat må forudsættes af have og som derfor ikke er nødvendig at tage med i forhold til Den gode rollemodel: Dansk i skrift og tale Generel talforståelse Kommunikation, mundtlig og skriftlig IT-forståelse Sprog Planlægning Struktur Serviceorienteret Telefonbetjening Omhyggelig Ordenssans Den gode rollemodel i forhold til skolesekretærens opgaver kræver andre flere kompetencer udover de ovennævnte. På baggrund af skolesekretærenes kommentarer, plancher og forskellige udmeldinger ved opsamling af Kickoff-arrangementet, har arbejdsgruppen beskrevet Den gode rollemodel dvs. Den gode skolesekretær i forhold til hendes jobprofil og dertilhørende arbejdsområder. Fortællingen viser med tydelighed, at det er en væsentlig funktion og en funktion, som yder service på et højt fagligt plan, tillige med, at det er en funktion som kræver en m/k med empati og indfølingsevne. Derudover forventes det, at hun kan prioritere sine arbejdsopgaver, så hun både når de komplekse opgaver af langvarig karakter, såvel som de forstyrrelser som følger af at arbejde i orkanens øje.

12 12 Den gode rollemodel den gode skolesekretær Skolesekretæren har en multitaske fyldt med smil, humør og faglig viden. Den gode skolesekretær er skolens blæksprutte, som har en anerkendende tilgang til livet og skolens brugere og samarbejdspartnere. Hun er medvirkende til at dagligdagens puslespil går op. Hun har en positiv indstilling og en faglig stolthed, som gør at opgaver løses hurtigt og effektivt med fleksibel tilgang. Hun har et stort organisatorisk overblik og handlekraft, der gør at hun gerne svarer på alt eller finder svar inden for kort tid. Hun har supergode it-kundskaber og evne til at håndtere mange forskelligartede itprogrammer, også nye it-programmer. Sekretæren er faglig dygtig til at håndtere administrative opgaver omkring elever, personale, økonomi / regnskab og intranetværk, og hun finder til stadighed nye brugermetoder og arbejdsgange. Hun har gode dansk-kundskaber og er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt i et klart og tydeligt sprog. Hun er god til at kommunikere med forskellige typer personer, børn og voksne. Sekretæren er god til at arbejde selvstændigt og planlægge arbejdsopgaverne så de løses rettidigt i forhold til deadlines og skoleårets gang. Hun har viden om lovgivning på området, er godt oplyst om skolens virke og har rettidig nysgerrighed jo mere viden, jo bedre service. Skolesekretæren er i mentalt god form. Hun er professionel, loyal og meget ansvarlig. Hun opfylder efter bedste evne skolens elever, forældre, lærer, pædagoger, pedel, ledelse og øvrige brugere og samarbejdspartneres forventning til at få den hjælp de har brug for. Hun er god til at motivere folk og har også altid selv arbejdshandskerne på. Hun er gerne isbryder, går forrest i nye tiltag, og er tovholder på at arbejdet kan gøres færdigt. I kaossituationer er hun god til at bevare roen og med overskud håndtere situationen professionelt - klippefast Hun er god til at anvende sin intuition. Intuitionen er opbygget af sekretærens mange kompetencer og anerkendende menneskesyn. Skolesekretæren arbejder på kontor med mange afbrydelser, som betyder hun er god til at være fleksibel og omstillingsparat. Hun er god til at være servicemindet og samtidig koncentrere sig ansvarsfuldt om opgaver der skal færdiggøres korrekt og inden for tidsrammen. Hun er god som sparringspartner med ledelse i større projektopgaver. Du får den bedste kvalitet hos skolesekretæren. Hun gør ting, så det ser legende let ud og har orden i sine sager Hos skolesekretæren får alle en knivskarp løsning.

13 13 Relevante kompetencer, PLUS+ I forhold til ovennævnte fortælling om Den gode rollemodel i form af skolesekretæren, så er nedenfor anført, hvilke ekstra kompetencer, der er relevante og meningsfulde: Selvledelse i forhold til blækspruttefunktion Kommunikation og samarbejde, anerkendende kommunikation og evnen til at håndtere konflikter afvæbnende dialogform, vidensdeling, netværksviden, bygge bro mellem faggrupper ved ændringer i organisationen (ansatte, bygninger, systemer) Kulturforståelse, evnen til at kunne arbejde respektfuldt og anerkendende med mange forskellige kulturer og baggrunde Udviklingsorienteret - Forandringsprocesser omstillingsparat, fleksibel, udvikling, personlig udvikling personprofiler, selvforståelse, assertiv og positiv tilgang Dansk+ Målrettet mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation, herunder mødehåndtering og præsentationsteknik Økonomi+ - Kommunal økonomiforståelse It+ Kommunale it- og økonomisystemer (Capita, ØS, intranet, TEA, TRIO, Uni-c, Rollebaseret indgang) Sagsbehandling, lovgivning indenfor forvaltningsret, folkeskole og servicelov mv. (fx underretning, datahåndtering) Projekt- og opgavehåndtering, samt teamkoordinering Omsorg Pædagogisk værdigrundlag dvs. helhedsforståelse/ forretningsforståelsepædagogiske kompetencer, samt psykisk og fysisk førstehjælp Konklusion og perspektivering Konklusion og perspektivering Samlet set, så er der ingen tvivl om, at vi med dette kompetenceudviklingsprojekt har at gøre med en gruppe af medarbejdere, som er værdsat for deres store faglighed og engagement i hverdagen. Arbejdsgruppen har oplevet, at der har været stor interesse fra alle parter (skolesekretær, leder, forvaltning, forældre, elever og lærere) i at medvirke og give deres besyv med, og det har været værdifuldt og giver et mere korrekt billede end hvis vi blot havde involveret enkelte parter. Projektet giver både en beskrivelse af Den gode rollemodel og peger samtidigt på hvilke kompetencer en skolesekretær kan drage nytte af at have. Formålet med projektet har været at få et samlet kompetenceoverblik til brug for skoleafdelingen samt den enkelte skoles leder og skolesekretær. Lokalt skal projektets resultater anvendes ved de samtaler som skolelederen og skolesekretæren har om kompetenceudvikling. Fra Uddannelsescenter Holstebro har vi mulighed for at tilbyde og udbyde relevante opkvalificerings kurser som læner sig op af de kompetencer som Den gode rollemodel har, derudover er indsat forslag til andre typer uddannelser/ læringsformer, som kan bruges til at opnå viden indenfor et kompetenceområde. På arbejdsgruppens vegne Hanne Lund-Nielsen (HLN) den 7. november 2012

14 14 Forslag til arbejdsmarkedsuddannelseskurser: Selvledelse i forhold til blækspruttefunktion Mål og strategier for administrative medarbejdere, Kvalitetsudvikling af den administrative funktion, Udvikling af administrative arbejdsgange, Arbejdsplanlægning i den administrative funktion (Struktur i kaos) Kommunikation og samarbejde, anerkendende kommunikation og evnen til at håndtere konflikter afvæbnende dialogform, vidensdeling, netværksviden, bygge bro mellem faggrupper ved ændringer i organisationen (ansatte, bygninger, systemer), og præsentationsteknik, Problemløsning via telefon i et kundekontaktcenter, De svære samtaler procedurer og værktøjer, Konflikthåndtering, Kommunikation i teams, Præsentationsteknik i administrative funktioner Kulturforståelse, evnen til at kunne arbejde respektfuldt og anerkendende med mange forskellige kulturer og baggrunde, Rådgivning af borgere, Kundeservice i administrative funktioner, Interkulturel kompetence i jobudøvelsen Udviklingsorienteret - Forandringsprocesser omstillingsparat, fleksibel, udvikling, personlig udvikling personprofiler, selvforståelse, assertiv og positiv tilgang, Personlig udvikling til arbejde og uddannelse, Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Dansk+ Målrettet mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og mødehåndtering, Målrettet mundtlig kommunikation i administrativt arbejde, Skriftlig kommunikation, Notat og referatteknik *Økonomi+ - Kommunal økonomiforståelse, Udarbejdelse af budgetkontrol, Udarbejdelse af standardomkostningskontrol, Økonomistyring i offentlige organisationer It Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer, Præsentation af tal i regneark, Effektiv anvendelse af og kalendersystemer *Kommunale it- og økonomisystemer (Capia, ØS, intranet, TEA, TRIO, Uni-c, Rollebaseret indgang) *Sagsbehandling, lovgivning indenfor forvaltningsret, folkeskole og servicelov mv. (fx underretning, datahåndtering), Håndtering af personoplysninger, Elektronisk sagsbehandling i operative funktioner, Forvaltningsret i sagsbehandlingen Projekt- og opgavehåndtering, samt teamkoordinering, Projektorienteret arbejde, Projektstyring med IT-værktøj, Ledelse og samarbejde, Medarbejderinvolvering i ledelse, Samarbejde i grupper i virksomheden *Omsorg og Pædagogisk værdigrundlag pædagogiske kompetencer og helhedsforståelse, samt psykisk og fysisk førstehjælp Forebyggelse af stress på arbejdspladsen, Organisationens strukturelle opbygning * Disse områder kan ikke dækkes fuldt ud af arbejdsmarkedsuddannelser på UCHs område alene. I forhold til de kommunale systemer, da anbefales at planlægge årlige interne kurser for skolesekretærer på hvilke interne kommunale økonomisystems ansvarlige mv. underviser i dels generel brug (for nyansatte) og i nye muligheder for erfarne brugere, alternativt så kan der planlægges sidemandsoplæring fra skolesekretær til skolesekretær som en del af en overordnet uddannelsesmæssig strategi. Hvad angår Sagsbehandling, så deltager enkelte skolesekretærer på Forvaltningshøjskolens /Metropols Kommunom-forløb, hvilket på nogle skoler er en naturlig udvikling. Her kan Uddannelsescentret hjælpe med dele af kompetence-behovet. I forbindelse med Omsorg og Pædagogisk værdigrundlag, så ligger dette i stort omfang uden for vores kapacitetsområde at varetage undervisning i psykisk og fysisk førstehjælp, samt hvordan man opnår pædagogiske omsorgskompetencer, samt opnår grundlæggende forståelse for Pædagogiske

15 15 værdigrundlag, her vil en skole som Social- og Sundhedsskolen eller Via University College kunne være formidlere af relevante forløb. Herunder et tænkt eksempel på en skolesekretærs nuværende kompetenceprofil og ønsket fremtidig profil. Omsorg og pædagogisk værdigrundlag Projekt- og opgavehåndtering Selvledelse Kommunikation og samarbejde Kulturforståelse Sagsbehandling Udviklingsorienteret Kompetence niveau i dag Kommunale it og økonomisystemer Økonomi+ Dansk + Fremtidig krav til kompetenceniveau

16 Kompetenceudvikling for skolesekretærer - skitse: 16 Arbejdsgruppe sætter grovskitse til rammen 29. maj Kick-off Temadag for skolesekretærer 17. september 2012 Afklaring af fundament for kompetenceudvikling for skolesekretærer Fokusgruppe 1 Skolesekretærens opgaver 8. oktober 2012 Interview skolesekretærer og ledere fra overbygning og grundskole 2 B & U, samt SFH-leder Fokusgruppe 2 Skolesekretærens opgaver 30. oktober 2012 Interview forældre, elever og lærere, fx fra skolebestyrelser fra grundskole og fra overbygning Præsentation af den gode rollemodel og udkast strategisk uddannelsesplan 28. november 2012 Præsentation af den gode rollemodels kompetencer. Udkast tidsplan for kompetenceløft Kompetencespind udfyldes og indsendes til behandling skolesekretær og leder i samarbejde 25. januar 2013 Individuel uddannelses-plan og igangsættelse september 2013 Samlet strategisk uddannelsesrammeplan for igangsættelse maj 2013 Skoleledelsen og skolesekretæren aftaler ramme for konkret igangsættelse Løbende involvering, orientering, samarbejde og evaluering ml arbejdsgruppe, skolesekretærer, ledelse og øvrige interessenter

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret LEDERPROFIL God personaleleder Fagligt kompetent Resultater Helheds- og fremtidsorienteret God ledelse er af afgørende betydning for, at en moderne organisation skaber resultater og er innovativ. Denne

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

MERE AF DET GODE - kulturforandringer på arbejdspladsen

MERE AF DET GODE - kulturforandringer på arbejdspladsen INSPIRATIONSHÆFTE MERE AF DET GODE - kulturforandringer på arbejdspladsen LBR INDHOLD FORORD s. 3 VEJLEDNING TIL LÆSEREN s. 4 VI HAVDE EN UDFORDRING s. 5 METODE-MODEL s. 6 VI ARBEJDER I BREDDEN Stormøder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere