BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

Transkript

1 BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

2 Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores forskningsresultater udveksler vi med omgivelserne via vores uddannelser og en række andre aktiviteter. En grundlæggende præmis for vores arbejde er, at forskning først skaber samfundsmæssig værdi, når den bliver bragt i spil i samfundet. Det tredje nøgleinitiativ er derfor fokuseret på, hvordan vi styrker og synliggør vores udveksling med omverdenen, således at den kommer til at bygge på og bidrage til de stærke forskningsmiljøer og uddannelserne. Rammebetingelser Det internationale forskningssamfund er i opbrud disse år, og der stilles nye krav til universitetets uddannelser, forskning og videnudveksling. De tre områder er tæt integrerede, men der er særlige forhold omkring videnudveksling, som vil blive adresseret med dette nøgleinitiativ. Der er klare udmeldinger om og forventninger til, at universiteterne bidrager med øget relevans i uddannelser og forskning, se f.eks.: Kvalitetsudvalget (2015), Nye veje og høje mål - Kvalitetsudvalgets samlede forslag til reform af de videregående uddannelser, Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Vækstplan 2014 (Se #2) Tre publikationer, der peger på lignende tendenser: OECD (20xx), Four Future Scenarios for Higher Education, OECD Centre for Educational Research and Innovation (CERI), PA Consult (2009) Escaping the Red Queen effect Succeeding in the new economics of higher education, PA Knowledge Limited. Jamil Salmi, The World Bank (2009) The Challenge of Establishing World-Class Universities, The International Bank for Reconstruction and Development / The World Bank Tendensen er generel, og et regeringsskifte eller ændrede politiske toner internationalt kommer næppe til at mindske kravene om øget relevans. I UK er der allerede indført en budgetmodel (REF 2014), hvor en betydelig del af universiteternes finansiering afhænger af forskningens dokumenterede ikke-akademiske impact. Noget tilsvarende kan forventes i Danmark. Det skaber et klart pres for, at vi i fremtiden kan dokumentere ikke blot forskningens og uddannelsernes kvalitet, men også deres relevans. Derfor skal vi arbejde på at styrke koblingen mellem vores stærkeste forskningsmiljøer, udvalgte uddannelser og nøglepartnere i omverdenen. Kvalitetsudvalgets rapport peger endvidere på, at der fremover vil blive stillet langt skarpere krav til praksisinddragelse i undervisningen. Det støttes af, at der allerede er politiske forslag om, at flere bacheloruddannede skal direkte i arbejde, og at der er kommet krav om en stærkere sammenhæng mellem optag og beskæftigelse (jf. den nylige dimensionering af uddannelserne) Samtidig må der i de kommende år forventes en opbremsning af eller ligefrem en nedgang i STÅ indtægter og basisforskningsmidler. Når man betragter markedsudviklingen på universitetsuddannelser herunder efter- og videreuddannelse (EVU), så har der i de senere år været en kraftig vækst i nye forretningsmodeller, som udfordrer vores nuværende model for udbud af uddannelser. Dette gælder vores dagstudier, men specielt EVU på diplom- eller masterniveau. Ligesom det opleves i en række andre lande, øges konkurrencen på markedet for åbne EVU som HD og MBA, og vi må derfor forvente, at vores Side 1 af 4

3 potentielle markedsandel vil aftage eller ligefrem falde i de kommende år pga. den øgede konkurrence. Samtidig kommer en række nye uddannelser og uddannelsespakker på markedet. Det er i form af executive education udbudt af private aktører, som eksempelvis Probana. Det kan også være erhvervsakademierne, der i samarbejde med udenlandske universiteter tilbyder dele fra MBAuddannelser (eller hele MBA-uddannelser). Det kan være private aktører, der i samarbejde med udenlandske business schools har et executive education udbud (eksempelvis Scandinavian Executive Institute og INSEAD) og det kan være internationale business schools som etablerer afdelinger i Danmark, såsom Henley, eller danske private organisationer, der optræder som internationale business schools, som AVT. Dette peger på, at EVU skal differentieres fra udelukkende at være fokuseret på samlede uddannelsesforløb til også at omhandle korterevarende forløb med eller uden ECTS, der tilbydes til enkeltpersoner, men også til offentlige og private organisationer, som ønsker at styrke deres medarbejderes kompetencer på strategisk udvalgte områder. Selvevalueringen Selvevalueringen af fagmiljøer, uddannelser og institutter har bidraget med indsigt på en række områder: På EVU området er der en klar struktur og involvering. HD udbydes på flere campusser, men med Slagelse og Kolding som de mest aktive. Masteruddannelserne udbydes primært fra Odense, men en række undervisere fra flere institutter bidrager. På juras åben uddannelse er der tilsvarende mange aktiviteter. Her har der været en kraftig vækst de sidste par år. Der er det seneste år desuden arbejdet med at udbyde certificerede og kundetilpassede programmer. Disse to typer af programmer har sammen med visse eksternt finansierede F&U projekter adresseret behovet for organisatorisk kompetenceudvikling i vores omverden. Her arbejder man sammen med eksterne parter om deres kompetenceudvikling, og forskningsaktiviteter foregår integreret hermed. Eksempler på dette er projekter som: Vækst via Ledelse, Innovationsnetværket Brand Base, og Arbejdspladskurser på journalistik. Denne form for videnudveksling (uddannelse og forskning) er foregået på de fleste institutter, men aktivitetsniveauet er fortsat beskedent. I lyset af rammebetingelserne og erfaringerne er det et klart uudnyttet potentiale. Der foregår også en række højt kvalificerede og markante aktiviteter på de forskellige institutter inden for udredning, rådgivning og analyse samt F&U med eksterne parter. En lang række af forskere er eller har været involveret og er finansieret via indtægtsdækket virksomhed (IDV) eller af eksterne offentlige og private fonde. Eksempler inkluderer: Landdistriktsforskning, Design2Innovate, VØ analyse, Innovationsnetværket BrandBase, Danfoss Center of Global Business, Center for Journalistik og Center for War Studies. Formidlingsaktiviteter er der lang tradition for at gennemføre på alle institutter. De fleste forskere er aktive i forskningsformidling med presseindlæg og/eller som deltagere i råd og nævn. Der er store forskelle i formidlingstraditionerne på tværs af fagligheder med en mindre gruppe meget markante fremtrædende forskere. Side 2 af 4

4 Uddannelsernes praksisinddragelse foregår via aftagerpaneler og via de enkelte undervisningsforløb. Generelt mangler der en strategi for, hvordan videnudveksling skal indgå i uddannelserne. En række eksempler i selvevalueringen peger samtidig på en positiv effekt ved at praksis inddrages. I selvevalueringen blev sammenhængen mellem kvalitet i forskning og uddannelse afdækket (se baggrundsnotat for initiativ #2). De stærkeste fagmiljøer ser således ikke ud til at være dem med størst impact i forhold til samfundet, og de fagmiljøer der er stærkest på relevansområdet ser ud til at have potentiale for et kvalitetsløft. Derudover stod det klart efter evalueringen, at kriterier for kvalitet og relevans er fraværende for de fleste VU-aktiviteter, fx formidling. Manglende strategisk fokus Evalueringerne afdækkede mange gode eksempler og markante initiativer inden for videnudveksling. Helt markant er det dog, at der mangler en strategisk tilgang til området. Der er fælles overvejelser i og på tværs af faggrupper, når der ansøges om eksterne midler i tilknytning til aktiviteter, men der er ikke en struktureret overordnet strategisk tilgang og prioritering af området. Hverken på det enkelte institut eller på fakultetet. Det står klart, at skal aktiviteter på dette område fokuseres og prioriteres ift. forsknings- og uddannelsernes portefølje, så mangler der et stykke vej. Det er dog samtidig klart, at dette må initieres og forankres lokalt i miljøerne med support fra centralt hold. Økonomien Af fakultetets regnskab for 2014 fremgår det, at vi stadig er meget afhængige af vores STÅ indtægter og basisforskningsmidler. Disse udgjorde henholdsvis 47% og 18% af de samlede indtægter i 2014, mens eksterne frie forskningsmidler udgjorde 5%. 1 Andre indtægter der supplerer STÅ og basismidler udgjorde 2%. Indtægter der kan henføres til videnudveksling udgjorde 28% og fordelte sig således: EVU: 17% IDV: < 1% F&U med eksterne parter: 10% 2 I lyset af, at STÅ- og basisforskningsmidlerne må forventes at komme under pres og at der er en række usikkerheder knyttet til især STÅ-midlerne (som følge af fx studiefremdriftsreformen, den midlertidige takstforhøjelse og færdiggørelsesbonussen), er der behov for at vi får en bredere portefølje, der kan sikre fakultetets indkomstgrundlag og gøre os mindre sårbare over for fald og udsving i disse. Ellers kan det få store negative konsekvenser for vores fremtidige aktiviteter. Konklusion På baggrund af den viden, som selvevaluering har givet, og for at forberede os bedst muligt på ændringer i de fremtidige rammevilkår, er det vigtigt: 1 Kilder til eksterne frie forskningsmidler er: De frie forskningsråd, Rådet for teknologi og innovation, ERC, private fonde m.fl. Fra disse fonde bevilges midler direkte til forskning. 2 Kilder til F&U med eksterne parter udgøres af fonde som: Socialfonden, Interreg, Rådet for teknologi og innovation, Innovationsfonden, Regioner, Industriens fond, Realdania, Velux fonden, kommuner, Bitten og Mads Clausens fond og andre private fonde som bevilger midler med udgangspunkt i samarbejde mellem universitetet og eksterne offentlige og private parter (ikke rene universitetssamarbejder). Side 3 af 4

5 At vi mindsker vores afhængighed af STÅ indtægter og basisforskningsmidler. Derfor skal der skabes et stærkt forretningsområde for videnudveksling, der bygges på lokale strategier og planer på institutterne. Konkret er målet, at indtægter fra EVU, IDV, F&U med eksterne parter skal stige markant fra 28% i 2014 til mindst 35% af fakultetets indtægter i At der skabes større synlighed om vores aktiviteter så vi også er med til at sætte den politiske dagsorden. Forskningsformidlingen skal derfor styrkes og der skal skabes en platform for kommunikation, der kan anvendes internt og eksternt. Aktiviteter skal også kobles tæt til vores styrker, og vi skal derfor have vores bedste forskere og studerende med her. At aktiviteter udvikles sammen med aftagerne, så relevansen sikres, og vi bevarer føling med hvad der rører sig i vores omverden. Derfor skal der oprettes en Action Tank, med deltagelse af højprofilerede forskere og eksterne parter, der kan komme med forslag til fokus for vores aktiviteter og kriterier for kvalitet og relevans. Af samme grund skal uddannelsernes praksisinddragelse og alumnearbejdet styrkes markant At det lokale initiativ bevares men med øget support. Der skal udvikles incitamentstrukturer, som kan motivere medarbejderne til at deltage i aktiviteterne, og der skal være kompetente medarbejdere, der smidigt og effektivt kan facilitere videnudvekslingen. Side 4 af 4