Energi- og olieforum. Energi statistik

Transkript

1 Energi- og olieforum Energi statistik 217

2 Energi- og olieforum Energi statistik ORGANISATION Energi- og olieforum Landemærket 1, 5. sal 1119 København K. 217 Tlf: Mail: Web: SEKRETARIAT Direktør: Jacob Stahl Otte Teknik- og miljøchef: Michael Mücke Jensen Chef for analyse og politik: Jeppe Røn Hartmann Kommunikationsansvarlig: Anette Lykke Rasmussen LPG Produktchef: Nacima Derris Projektchef, Miljøpuljen: Morten Christensen Konsulent, Energisparepuljen: Jørgen K. Nielsen Administrationschef: Susanne Olsen Chefsekretær: Gitte Pleidrup Økonomiassistent: Flemming Emmering Administrativ medarbejder: Lisbeth Marqvorsen BESTYRELSE Formand: Michael Norden, adm. direktør, Uno-X Danmark A/S Næstformand: Jørgen Wisborg, adm. direktør, OK a.m.b.a. Steffen Pedersen, adm. direktør, Q8 Danmark A/S Peter Rasmussen, Fuel Direktør, Circle K Danmark A/S Per Offersen, adm. direktør, Kosan Gas A/S Christian Heise, adm. direktør, DCC Energi Danmark A/S Louise Dalgaard, T&S Manager, A/S Dansk Shell Jofrid Klokkehaug, adm. direktør, Statoil Refining Denmark A/S ISSN, print: ISSN, web: Design: e-types Typografi: Berlingske Serif og Nationale

3 5 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Danmarks energiforbrug 5 Bidrag til samfundsøkonomien Bruttoenergiforbrug... 8 Energiforbrug fordelt på sektorer... 9 Olieforbrug... 1 Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget Benzin fordelt på oktantal Forbrug af fyringsolie Oliefyr fordelt på kommuner Oliefyr i Danmark Brug af LPG Forbrug af LPG Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Betalingsbalancen Bil- og brændstofafgifter Prisudvikling Benzin og diesel listepris Benzin- og dieselprisens sammensætning Benzinpris og indkomst Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolieprisen historiske begivenheder... 5 Råolie- og gaspris Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel Produktion Energieffektivitet Produktion og forbrug af råolie Produktion og forbrug af olieprodukter Import og eksport af olieprodukter Globalt forbrug af energi 7 Miljø og klima Danmarks CO2-udledning CO2-udledning fra transportsektoren Bilernes energieffektivitet... 6 Luftforurening i København Partikkelforurening i Danmark Regioner Energiart Sektorer Global PRODUKTION OG RESERVER Globale oliereserver Global olieproduktion Globale naturgasreserver Global naturgasproduktion Reserver i forhold til produktion Brancheforhold Markedsandele Fordeling af tankstationer Bemandede og ubemandede tankstationer Tankstationer i forhold til størrelse Antal tankstationer Tankstationer i Europa... 7 Butiksomsætning Bilvask Antal medarbejdere... 74

4 6 Energistatistik 217 Forord 7 Danmarks energiforbrug Ny statistik om en effektiv branche SEKTION 1 Danmarks energiforbrug Siden Energi- og olieforums start i 1968 har vi hvert år udgivet en statistik. Den er løbende blevet udvidet og udviklet over årene. I år kommer statistikken i en helt ny todelt udgave. Den klassiske Energistatistik med alle de mange tal og statistikker om energi, klima og transport og Pixi-udgaven Energinoter med udvalgte informationer og infografikker om branchen. Her kan du blandt andet læse, at der hver eneste dag foretages omkring 23. tankninger på landets tankstationer. Det svarer til 2 3 tankninger i sekundet. Døgnet rundt 365 dage om året. Det siger sig selv, at det kræver et effektivt og stabilt forsyningssystem at flytte så store mængder energi fra raffinaderier og olielagre til Danmarks godt 2,4 millioner biler. Alligevel er det altid muligt at få brændstof på bilen. De danske benzinselskaber har siden 21 blandet biobrændstoffer i al benzin og diesel. Det har indtil nu sparet klimaet for over 4 millioner ton CO2. Branchen har i praksis vist, at det kan lade sig gøre at reducere CO2- udledningerne fra transporten markant også i den eksisterende bilpark. Som det ses af Energi- og olieforums Energistatistik, er CO2-udledningen fra transporten faldet med 14 procent siden 27 på trods af, at trafikken har været stigende. Det skyldes mere energieffektive biler og netop iblandingen af biobrændstoffer. Derfor er det også glædeligt, at et stort flertal i Folketinget har vedtaget energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts forslag til ny biobrændstoflov. Det betyder blandt andet krav om anvendelse af,9 procent avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport. Det er betydeligt mere ambitiøst end EU s krav om minimum,5 procent. Det er den helt rigtige vej at gå, hvis vi vil gøre den eksisterende bilpark grønnere. 217 betød afslutningen på Oliebranchens Miljøpulje og 23 års arbejde med at lede undersøgelserne og oprensningerne af gamle benzingrunde tidligere benzingrunde er undersøgt. Af dem var forurenede. Forureningen blev fjernet, så den ikke længere kan true grundvandet. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtalte i den forbindelse, at Oliebranchens Miljøpulje har løst en vigtig samfundsopgave med at rense forurenede grunde, der kunne true vores drikkevand. De danske jordforureninger er en omfattende og langsigtet opgave at håndtere, og det koster mange penge. Derfor er jeg glad for, at oliebranchen valgte at tage ansvar for oprydningen af benzingrundene. Med det skulderklap til branchen vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med 217-udgaven af Energi- og olieforums Energistatistik og Energinoter. Jacob Stahl Otte Direktør Bruttoenergiforbrug... 8 Energiforbrug fordelt på sektorer... 9 Olieforbrug Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget Benzin fordelt på oktantal Forbrug af fyringsolie Oliefyr fordelt på kommuner Oliefyr i Danmark Brug af LPG Forbrug af LPG... 2

5 8 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 9 Danmarks energiforbrug Bruttoenergiforbrug Danmarks bruttoenergiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. I de seneste år ses der dog en tydelig tendens til et faldende forbrug. Det skyldes blandt andet den økonomiske krise efter 28 og ikke mindst øget fokus på energibesparelser og effektiviseringer. Det viste energiforbrug er det faktiske forbrug af energi i Danmark. Det vil sige, at der ikke tages højde for variationer i vejret og import/eksport af elektricitet. Til sammenligning er det endelige energiforbrug vist med den optrukne linje. I det endelige energiforbrug indgår ikke det energitab, der sker ved produktion og distribution af for eksempel el og fjernvarme, ligesom der fratrækkes den energimængde, der går til eventuel eksport af elektricitet. Oliens andel af energiforbruget er faldet fra mere end 9 procent i starten af 197 erne 1. 8 til under 4 procent i 215. Skiftet tog sin start efter oliekriserne i 197 erne, hvor olie i første omgang blev erstattet med kul i el-produktionen. Op gennem 198 erne blev naturgasnettet etableret og løbende udbygget, og mange ejendomme overgik fra olieopvarmning til opvarmning med naturgas. I de seneste årtier er det ikke mindst udbygningen med vedvarende energi, der har ændret på fordelingen af de enkelte energiformer. I hele perioden har olie været dominerende i forhold til at forsyne transportsektoren med energi. Det endelige energiforbrug har gennem hele perioden svinget mellem 7 og 8 procent af bruttoenergiforbruget. Variationen i forhold til bruttoenergiforbruget dækker blandt andet over import/eksport af elektricitet til og fra Norge, Sverige og Tyskland. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Siden 21 er det samlede bruttoenergiforbrug faldet med mere end 1% Danmarks bruttoenergiforbrug, pj figur 1.1 Energiforbrug fordelt på sektorer Danmarks energiforbrug fordelt på sektorer, pj figur , TJ Transport Industri Service Husholdninger Landbrug m.m , TJ % 8% 21% 35% 37% % 19% 14% 13% 13% Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi Endeligt forbrug 215 Danmarks samlede energiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. Men over perioden har forbruget flyttet sig specielt fra husholdninger og industri til transport. Skiftet afspejler den stigende velstand og dermed øgede mobilitet. Reduktionen i husholdningernes forbrug skyldes specielt øget fokus på energibesparelser og bedre isolering af bygninger. Efter flere års fald steg det samlede energiforbrug i 215. Stigningen skyldes primært en stigning i husholdningernes energiforbrug, blandt andet som følge af at 215 var en del koldere end 214. Siden 1972 er transportens andel af det samlede energiforbrug næsten fordoblet, men i samme periode er det antal kilometer, vi kører, vokset endnu mere. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum

6 1 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 11 Danmarks energiforbrug Olieforbrug Olieforbrug fordelt på sektorer figur , TJ 1989, TJ 215, TJ % 7% 8% 4% 1 % 28% 19% 7% Danmarks olieforbrug, pj figur % 55% 5% 2% 13% 8% 1% 6 5 Transport Industri Service Husholdninger Landbrug m.m Transport Industri Service Husholdninger Landbrug m.m. Siden 1972 er Danmarks olieforbrug næsten halveret. I perioden fra 199 og frem til midten af 2 erne var olieforbruget nogenlunde konstant. Siden 28 er olieforbruget faldet med mere end 15 procent. Det er især til opvarmning i husholdningerne, landbruget, serviceerhvervene og industrien, at olieforbruget er reduceret og erstattet med især fjernvarme og naturgas. I 215 var der en mindre stigning i forbruget. Stigningen skyldtes primært et stigende forbrug af diesel til transport og andre anvendelser af olie i erhvervslivet. De seneste års fald i forbruget til opvarmning skyldes generel fokus på energibesparelser og en målrettet indsats for at 2 25 udskifte ældre ineffektive oliefyr med nye moderne og energieffektive oliefyr. En foreløbig opgørelse for 216 viser, at forbruget fortsætter med at stige primært som følge af et stigende forbrug af diesel til transport. Transportens andel af olieforbruget er i perioden steget fra cirka 27 procent i 1972 til i dag at udgøre mere end 8 procent. I faktiske tal er olieforbruget til transport steget med næsten 5 procent siden Siden 27 er forbruget af olie til transport dog faldet med mere end ti procent, på trods af at transporten i samme periode er steget med tæt på ti procent. Det skyldes mere energieffektive biler. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Danmarks olieforbrug, m3 figur 1.5 Indenlandsk forbrug Flydende gas (LPG) Autobenzin heraf: blyfri 92 oktan blyfri 95 oktan* Petroleum Gas/dieselolie heraf: fyringsolie diesel anden dieselolie anden gasolie Fuelolie Smøreolie Bioethanol** Biodiesel** I alt indenlandsk forbrug Flybrændstoffer*** Benzin Jetbrændstof I alt flybrændstoffer International bunkerolie Gas/dieselolie Fuelolie I alt bunker I alt forbrug Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Note: Forbruget i 216 er baseret på en foreløbig opgørelse. Forbrug i raffinaderier, på Grønland og Færøerne er ikke medregnet. * Et selskab markedsfører benzin på 99 oktan i Danmark. Af konkurrencemæssige årsager oplyses forbruget af dette produkt derfor ikke særskilt, men indgår i forbruget af 95 oktan benzin. ** Indgår som en del af benzin (bioethanol) og diesel (biodiesel). Forbrug er omtrentligt. *** Inklusiv Forsvarets forbrug.

7 12 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 13 Danmarks energiforbrug Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget I 216 blev der anvendt næsten 31. m3 biobrændstoffer fordelt på mere end 226. m3 biodiesel og mere end 82. m3 bioethanol. Biodiesel blandes i al diesel til vejtransport, og bioethanol i al benzin. Fire råvaregrupper udgør den væsentligste kilde til produktionen af biobrændstofferne. Det er palmeolie, rapsolie, korn og animalsk fedt. Rapsolie er den væsentligste råvare med mere end 3 procent. Herefter kommer palmeolie og affald fra palmeolieproduktionen (det såkaldte PFAD), der samlet næsten udgør 3 procent. Palmeolie og rapsolie udgør råvaren i biodiesel. Korn udgør cirka 16 procent. Korn er råvaren i produktion af bioethanol. Hvede og majs har den væsentligste andel her. Den sidste væsentligste råvare er animalsk fedt og slagteriaffald, som tilsammen står for mere end ti procent. Mere end 6 procent af råvarerne kommer fra Danmark og det øvrige Europa. Næsten 4 procent af råvarerne (rapsolie og animalsk fedt) er produceret i Danmark. Asien er med næsten 3 procent den anden store region som leverandør af råvarerne (palmeolie) til biobrændstofferne. Der blandes 5% bioethanol i benzin og 7% biodiesel i diesel Kilde: Energi- og olieforum Brændstofforbrug, m3 figur Benzin Diesel Total Biobrændstoffer 216 figur 1.6 Oprindelse Råvare 6% 29% 2% 25% 38% 31% 5% 1% 25% 16% 13% For første gang siden 2 steg salget af benzin i forhold til året før. I 216 var der en marginal stigning, så det lige kom op over 1,8 millioner m3. Stigningen skyldes ikke mindst, at der i de seneste par år indregistreres et stigende andel af benzinbiler i kombination med, at trafikken på vejene fortsat stiger. Selv om den enkelte benzinbil er mere effektiv end den bil, den erstatter, opvejes dette af, at der indregistreres flere biler, og at vi samlet set kører flere kilometer. Stigningen i 216 ændrer dog ikke på, at forbruget af benzin er faldet med mere end 3 procent siden 2. I samme periode er forbruget af diesel steget med næsten 5 procent. Også i 216 ser vi et fortsat stigende forbrug af diesel. Forbruget af benzin og diesel toppede i 27 på mere end 5.5 millioner m3, men efter et lavpunkt i 213, hvor forbruget kom ned på lige over 4.85 millioner m3, steg det samlede forbrug til lige over 5. millioner m3 i 216. Forbruget i 216 er baseret på en foreløbig opgørelse. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Danmark EU ekskl. DK Europa ekskl. EU Asien Øvrige verden Korn Animalsk fedt m.m. Palmeolie Rapsolie Affald fra palmeolieproduktion Sukker

8 14 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 15 Danmarks energiforbrug Benzin fordelt på oktantal Forbrug af fyringsolie 95 oktan benzin udgør mere end 85 procent af det samlede salg af benzin. Indtil for få år siden udgjorde 92 oktan mere end 2 procent af forbruget af benzin. I starten af 2 erne blev 98 oktan udfaset for at fjerne risikoen for forurening af grundvandet med MTBE. Ét selskab markedsfører en højoktan benzin på 99 oktan i Danmark, som produceres uden brug af MTBE. Af konkurrencemæssige årsager oplyses forbruget af dette produkt ikke særskilt, men indgår i forbruget af 95 oktan benzin. I perioden er forbruget af benzin faldet med mere end 2 procent, primært som følge af mere effektive benzinbiler, og fordi en større andel af personbilerne kører på diesel. Kilde: Energi- og olieforum 95 oktan udgør mere end 85% af salget af benzin Forbrug af fyringsolie, m3 figur Benzin fordelt på oktantal, m3 figur Siden 1972 er forbruget af fyringsolie til opvarmning af boliger reduceret med mere end 9 procent. Frem til den første oliekrise i begyndelsen af 197 erne kom der oliefyr i de fleste nye boliger. Efter etableringen af naturgasnettet i begyndelsen af 198 erne og udbygningen med fjernvarme i ikke mindst de større byer er det gået hurtigt tilbage med forbruget af fyringsolie til opvarmning. I 215 steg forbruget af fyringsolie for første gang i mange år. Dette må primært tilskrives, at 215 var betydeligt koldere end 214. En foreløbig opgørelse for 216 viser et forbrug på niveau med 215. Forbruget af fyringsolie til boligopvarmning udgør cirka halvdelen af det samlede forbrug af fyringsolie. Den anden halvdel udgøres af opvarmning i landbruget, service erhvervet samt opvarmning og proces energi i industrien. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum oktan 95 oktan 98 oktan

9 16 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 17 Danmarks energiforbrug Oliefyr fordelt på kommuner Oliefyr i Danmark Andel boliger opvarmet med fyringsolie < 3, % 3, 4,25 % 4,25 5,7 % 5,7 7,8 % 7,8 18,8 % Oliefyr i Danmark Samlet forbrug af fyringsolie til boligopvarmning < 66 m m m m m3

10 18 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 19 Danmarks energiforbrug Oliefyr i Danmark Brug af LPG Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 197 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen er sket i takt med, at den kollektive varmeforsyning i form af naturgas og fjernvarme er blevet mere udbredt. I de seneste år er oliefyr også udskiftet med varmepumper og ikke mindst pillefyr. Pillefyret har været et attraktivt alternativ til oliefyret for mange boligejere, fordi træpiller er fritaget for afgifter. Der blev leveret fyringsolie til cirka 79. private boliger i 216. Det er et fald på cirka 5. i forhold til 215. Siden 214 er omkring 1. oliefyr blevet sløjfet og erstattet med anden opvarmning. Generelt er oliefyr relativt set mest udbredt i de områder uden for de større byer, hvor der ikke er adgang til kollektiv varmeforsyning. Det gælder blandt andet store dele af Sjælland uden for hovedstadsområdet, Lolland-Falster, Langeland, dele af Fyn, Djursland og Nordjylland. Forbruget af fyringsolie i de enkelte kommuner adskiller sig ikke væsentligt fra andelen af oliefyr. Dog er der en række kommuner med en relativt set lille andel af oliefyr, hvor det samlede forbrug af fyringsolie er højt. Det skyldes, at der samlet er et stort antal private boliger i disse områder, som for eksempel Århus-området og Trekantsområdet. Kilde: Energi- og olieforum LPG er en særdeles alsidig energikilde. I Danmark bruges LPG særligt i industrien til processer og bearbejdning i områder uden for naturgas- og fjernvarmenettet. LPG er også en vigtig energikilde i bygge og anlægssektoren. I hverdagen kender de fleste af os LPG som flaskegas til madlavning på grillen, på camping- eller sejlturen. Flaskegas bliver typisk solgt til private via tankstationer, byggemarkeder med mere og udgør næsten 35 procent af det samlede LPG-marked. Kilde: Energi- og olieforum Flaskegas til private udgør næsten 35% Forbrug af LPG i 216, segmenter figur 1.11 Antal oliefyr figur % Industri, bygge og anlæg ton i alt % Flaskegas til private Note: Opgørelsen baserer sig på olieselskabernes salg af fyringsolie til privatboliger, såsom parcelhuse, rækkehuse, fritidshuse med mere fordelt på postnummer. En række postnumre dækkes af flere kommuner. I det tilfælde er antal privatboliger og forbruget af fyringsolie fordelt ligeligt på de pågældende kommuner. Derfor kan enkelte kommuner, som for eksempel København, få en større andel af oliefyr end hvad der faktisk findes 9% Restaurant, opvarmning etc. 8% Landbrug, gartnerier etc.

11 2 Energistatistik 217 Danmarks energiforbrug 21 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Forbrug af LPG lpg-forbrug, ton fi g u r Flaskegas Bulk Transport Langt størstedelen af flaskegasforbruget er på de små flasker (under 11 kg), som typisk anvendes til privatforbrug til gasgrillen, campinglivet, ukrudtsafbrænding i hjemmet m.m. De store gasflasker (over 11 kg) bliver typisk anvendt af professionelle. Det kan være til tagdækning og asfaltering. I de seneste år er der sket en stigning i forbruget af flaskegas. Det samlede forbrug af bulk (store mængder leveret i tankbil) har været faldende siden 2. Det skyldes, at virksomhederne har skiftet fra LPG til naturgas i takt med, at naturgasnettet er blevet udbygget. Men de seneste år har vi igen set en stigning i forbruget af LPG i virksomhederne. Det skyldes primært konvertering fra fyringsolie til LPG. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Stigning på 14% i brug af LPG siden 214 SEKTION 2 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion Energieffektivitet Produktion og forbrug af råolie Produktion og forbrug af olieprodukter Import og eksport af olieprodukter... 28

12 22 Energistatistik 217 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 23 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion Energieffektivitet Frem til 1997 var der tre raffinaderier i Danmark. Q8 s raffinaderi ved Stignæs, Statoils raffinaderi ved Kalundborg og Shells raffinaderi ved Fredericia. Op gennem 198 erne blev kapaciteten på raffinaderierne udvidet. Sammen med investeringer i nye teknikker førte det til en stigning i den samlede produktion af olieprodukter. I 1997 lukkede raffinaderiet i Stigsnæs, hvilket førte til en markant nedgang i den samlede produktion i Danmark. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Raffinaderiernes produktion svarer til forbruget Danske raffinaderiers energieffektivitet, % figur Produktion fra danske raffinaderier, m3 figur De danske raffinaderier hører til blandt de mest energieffektive i verden. Gennem effektiviseringer og forbedringer af produktionen er det lykkedes at reducere energiforbruget per produceret enhed (målt som energi) til mindre end fem procent. Effektiviseringerne er blandt andet sket ved at udnytte spildvarme i samarbejde med omkringliggende virksomheder og lokale fjernvarmeforsyninger. I den samme periode er kravene til kvaliteten af brændstoffer løbende blevet skærpet, hvilket alt andet lige har øget energiforbruget. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Energiforbruget per produceret enhed er mindre end 5% LPG Benzin Petroleum Dieselolie Fuelolie Note: Produktionen i 216 er baseret på en foreløbig opgørelse

13 24 Energistatistik 217 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 25 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion og forbrug af råolie Import, eksport, produktion og forbrug af råolie, m3 figur 2.3 I takt med at produktionen i de seneste år har været faldende, er nettoeksporten af råolie også faldet. Inden for de nærmeste år forventes Danmark igen at blive nettoimportør af råolie. Hovedparten af den danske råolie eksporteres til Sverige og Storbritannien, der samlet aftager mere end 75 procent af den eksporterede råolie, eller cirka 3,8 millioner m I 216 var produktionen af råolie fra de danske felter i Nordsøen på næsten ni millioner m3. Forbruget af råolie på de to danske raffinaderier lå i 216 på samme niveau. Ikke al den råolie, der bruges i Danmark, kommer fra de danske felter i Nordsøen. En stor del af råolien eksporteres. I 216 var det lige under fem millioner m3 eller næsten 6 procent af den samlede produktion. Tilsvarende blev der importeret råolie i samme størrelsesorden. Importen af råolie er på mere end 4,6 millioner m3. Den importerede olie bruges primært på Statoil-raffinaderiet ved Kalundborg. Næsten 7 procent af den importerede råolie kommer fra Norge. Shell-raffinaderiet ved Fredericia er koblet direkte op på olieledningen fra de danske felter i Nordsøen og får stort set al sin råolie til produktionen herfra. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Forbrug Eksport Import Produktion Op gennem 198 erne steg produktionen af råolie fra de danske felter i Nordsøen, så Danmark blev selvforsynende og siden netto eksportør af råolie. I 1993 eksporterede vi for første gang mere råolie, end vi importerede. Frem til midten af 2 erne steg produktionen af råolie fra Nordsøen år for år. Eksporten er på mere end 4,8 mio. m3 Import og eksport af råolie 216 figur Import af råolie mio. m3 22% 4,6 4,8 9% 69% Eksport af råolie mio. m3 2% 27% 71% Skandinavien Øvrige Europa Resten af verden

14 26 Energistatistik 217 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 27 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion og forbrug af olieprodukter Import, eksport, produktion og forbrug af olieprodukter, m3 figur 2.5 Import og eksport af olieprodukter 216 figur 2.6 Import af olieprodukter mio. m % 5,5 6,1 23% 12% 3% 29% Eksport af olieprodukter mio. m3 1% 36% 63% Forbrug Eksport Import Produktion I takt med at forbruget af olieprodukter er faldet de seneste år, er eksporten tilsvarende steget. Gennem hele perioden har der været en væsentlig import og eksport af olieprodukter. Det skyldes, at en række af de danske olieselskaber, der ikke selv ejer raffinaderi, vælger at importere deres olieprodukter. Mere end halvdelen af den danske import af olieprodukter (benzin, diesel, fuelolie med mere) kom i 216 fra Norge, Sverige og Rusland. Importen fra lande uden for Europa består primært af flybrændstof. Mere end 6 procent af den danske eksport af olieprodukter (eksklusiv råolie) er til det øvrige Skandinavien. Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Skandinavien Øvrige Europa ekskl. Rusland Rusland Mellemøsten Resten af verden Mere end 6% af olieprodukterne eksporteres til det øvrige Skandinavien

15 28 Energistatistik 217 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 29 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Import og eksport af olieprodukter Selv om produktionen af råolie fra Nordsøen fortsat falder, overstiger den stadig forbruget på de danske raffinaderier. Danmark er derfor fortsat nettoeksportør af råolie. De danske raffinaderier er bygget til at producere benzin og diesel. Stort set hele det danske forbrug af jetfuel importeres fra udlandet. I takt med at forbruget af benzin i Danmark er faldet, og der modsvarende er sket en stigning i forbruget af diesel, eksporteres en stigende del af produktionen af benzin fra Danmark, og en stigende mængde diesel importeres. Tilsvarende er forbruget af fuelolie i Danmark mindre end produktionen fra de to raffinaderier Jetfuel Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum Nettoimport m3 52 Fuelolie 65 Benzin 85 LPG Nettoeksport m3 6 Gas-/dieselolie 2 Råolie

16 3 Energistatistik 217 Globalt forbrug af energi 31 Globalt forbrug af energi SEKTION 3 Globalt forbrug af energi Regioner Siden starten af 197 erne er verdens samlede energiforbrug mere end fordoblet. Men væksten har ikke været jævnt fordelt på de forskellige dele af verden. I Mellemøsten er energiforbruget næsten tidoblet, og naturgas og olie udgør her tæt på 1 procent. Energi forbruget i Europa og Nordamerika udgjorde i starten af 197 erne mere end 7 procent af det globale energiforbrug. I 215 var andelen faldet til mindre end 45 procent af det globale forbrug. af vedvarende energi, inklusiv vandkraft, og atomkraft. Samtidig er kulforbruget næsten halveret, mens forbruget af naturgas modsat er tæt på fordoblet. Væksten i verdens energiforbrug er primært drevet af efterspørgslen fra Stillehavsregionen. Fra at stå for lidt over 2 procent af verdens samlede energiforbrug, udgør Stillehavsregionen i dag mere end 4 procent af det samlede energiforbrug. Væksten i regionens energiforbrug er primært dækket af olie, kul og naturgas. Hovedparten af væksten i energiforbruget i Europa og Nordamerika er dækket Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum Energi fordelt på regioner 1974 og 215, millioner toe fi g u r Nordamerika Syd- og Mellemamerika Europa og tidligere Sovjetunionen Mellemøsten Afrika Asien og Pacific Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi Regioner Energiart Sektorer Note: For sammenligningens skyld er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie

17 32 Energistatistik 217 Globalt forbrug af energi 33 Globalt forbrug af energi Energiarter Globalt energiforbrug, fordeling figur , mio. toe Det globale energiforbrug fortsætter med at stige, men stigningen er aftaget de seneste år. Kun to gange har vi set et egentligt fald i energiforbruget. Det var under den anden oliekrise efter Shaens fald i Iran i starten af 198 erne og i forbindelse med finanskrisen i 28. Olie er fortsat det vigtigste brændstof, når verdens behov for energi skal stilles, men betydningen er aftagende. Fra at være tæt på at udgøre halvdelen af det samlede energi forbrug i starten af 197 erne er andelen faldet til lige under en tredjedel i dag. I samme periode er forbruget af olie dog tæt på tredoblet. Især forbruget af gas er vokset kraftigt siden 198 erne. Vedvarende energi, inklusiv vandkraft, samt atomkraft udgør en stigende andel af energiforsyningen. Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end tre procent af det samlede energi forbrug i 215. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum 1989, mio. toe % 16% 41% 37% 6% 5% 2% 38% 31% Globalt energiforbrug, millioner toe figur , mio. toe % 7% 4% 33% 24% 29% Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi Note: For sammenligningens skyld, er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi

18 Energistatistik 217 Globalt forbrug af energi 35 Global produktion og reserver Sektorer Der er kun sket marginale forskydninger, i forhold til hvilke sektorer verdens energiforbrug fordeler sig på. Transportens andel er steget med få procent, og modsvarende er husholdningernes andel faldet. Kilde: IEA og Energi- og olieforum globalt energiforbrug, sektorer fi g u r , mio. toe % 18% 6% 31% 27% SEKTION 4 Global produktion og reserver 215, mio. toe Transport Industri Husholdning Service Andet 2% 22% 6% 28% 24% Globale oliereserver Global olieproduktion Globale naturgasreserver Global naturgasproduktion Reserver i forhold til produktion... 4

19 36 Energistatistik 217 Global produktion og reserver 37 Global produktion og reserver Globale oliereserver Global olieproduktion Verdens oliereserver, milliarder tønder figur 4.1 Verdens olieproduktion, millioner tønder per dag figur Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa, eklsl. tidl. Sovjetunionen Tidl. Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Canadisk oliesand Venezuleansk oliesand Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa, eklsl. tidl. Sovjetunionen Tidl. Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific For første gang i næsten 2 år faldt verdens samlede oliereserver. Faldet var dog beskedne,1 procent. OPEC s medlemmer råder over mere end 7 procent af verdens oliereserver. Opskrivninger af reserver skyldes enten opdagelse af nye oliefelter eller opskrivning af reserver i eksisterende felter. Det kan ske ved forbedrede teknikker til udvinding. Siden årtusindeskiftet er det primært tilkomsten af canadisk oliesand og opskrivning af Venezuelas reserver af oliesand i 28, der har øget reserverne. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum OPEC s medlemmer råder over mere end 7% af verdens oliereserver Efter et kortvarigt fald i produktionen i 29, som følge af den økonomiske krise, er verdens olieproduktion fortsat med at stige år for år. I 215 satte den daglige produktion på ny rekord og nåede for første gang over 9 millioner tønder per dag. Alle regioner bidrog til stigningen i produktionen, men især produktionen fra de nye amerikanske felter med skiferolie og fortsat stigende produktion i Mellemøsten har øget den samlede produktion. Efter den anden oliekrise i starten af 198 erne skete der et kraftigt fald i verdens efterspørgsel efter olie, og en række store oliefelter uden for OPEC-landene ikke mindst i Nordsøen og den Mexicanske Golf blev sat i produktion for at mindske afhængigheden af OPEC. Det førte til, at OPEC s andel af råolie produktionen faldt til under 3 procent i midten af 198 erne. I takt med at efterspørgslen på råolie begyndte at stige igen, voksede OPEC s andel til over 4 procent i midten af 199 erne, hvor den har ligget forholdsvis stabilt siden. OPEC s andel forventes dog at stige fremover i takt med, at ikke mindst produktionen fra Norsøen forventes at aftage. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum Verdens råolieproduktion satte i 215 nye rekorder med mere end 9 mio. tønder om dagen

20 38 Energistatistik 217 Global produktion og reserver 39 Global produktion og reserver Globale naturgasreserver Global naturgasproduktion Verdens naturgasreserver, billioner m3 figur Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa, eklsl. tidl. Sovjetunionen Tidl. Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Produktionen af naturgas stiger år for år kun afbrudt af et markant fald i produktionen i Rusland i forbindelse med den økonomiske krise 28 og 29. USA er verdens største producent af naturgas tæt efterfulgt af Rusland. Det er ikke mindst den stigende produktion fra de amerikanske reserver af skiffergas og produktionen af naturgas i Mellemøsten, som har drevet de seneste års vækst. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum USA er verdens største producent af naturgas I 215 stoppede de seneste års stigning i verdens samlede naturgasreserver. Reserverne er fortsat cirka tre gange højere end i starten af 198 erne. Rusland og Iran har verdens største reserver, der tilsammen udgør mere end en tredjedel af de samlede globale reserver. Herefter kommer Qatar med næsten 15 procent. De seneste års stigning i de samlede reserver skyldes primært opskrivninger af reserverne i Turkmenistan, der vurderes at være de fjerdestørste i verden. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum Rusland og Iran har verdens største reserver på mere end 6 billioner m3 Global produktion af naturgas, milliarder m3 figur Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa, eklsl. tidl. Sovjetunionen Tidl. Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific

21 4 Energistatistik 217 Global produktion og reserver 41 Bidrag til samfundsøkonomien Reserver i forhold til produktion Samlet rækker de kendte reserver af olie til næsten 51 år med den nuværende produktion. Tilsvarende rækker reserverne af naturgas til mere end 54 år. Men reserverne er ikke jævnt fordelt på de enkelte regioner i verden. Selv om Mellemøsten står for mere end en tredjedel af verdens samlede produktion af olie, så er reserverne i regionen så store, at de rækker til mere end 7 år. Det er kun overgået af Syd- og Centralamerika, hvor reserverne rækker til mere end 116 år med den nuværende produktion. Til gengæld er reserverne i Europa snart tømte. Med den nuværende produktion vil de kun række til under 11 år. Reserverne i Rusland og øvrige lande i det tidligere Sovjetunionen rækker til mere end 7 års produktion. Reserverne i Mellemøsten fortsætter med at falde og rækker nu til mindre end 13 års produktion. Over de seneste år er produktionen af naturgas i Mellemøsten steget. Det er primært for at dække et stigende energibehov i regionen og en øget eksport af flydende naturgas (LNG) ikke mindst til Asien. Derudover er der opbygget anlæg, som kan omdanne naturgassen til benzin og diesel. I takt med den stigende produktion er reserverne inden for de sidste ti år faldet fra at kunne dække mere end 2 års produktion til mindre end 13 år. SEKTION 5 Bidrag til samfundsøkonomien Reserverne af naturgas fordeler sig også ulige i forhold til den årlige produktion. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum reserver i forhold til produktion i 215, år fi g u r Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovjetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Verden i alt Olie Naturgas Betalingsbalancen Bil- og brændstofafgifter... 43

22 42 Energistatistik 217 Bidrag til samfundsøkonomien 43 Bidrag til samfundsøkonomien Betalingsbalancen Bil- og brændstofafgifter Siden midten af 199 erne har eksporten af olie fra Nordsøen udgjort et vigtigt bidrag til betalingsbalancen. I takt med den faldende produktion fra Nordsøen har netto bidraget fra import og eksport af olie de seneste år fået mindre betydning. Fra at bidrage med mere end 2 milliarder om året i midten af 2 erne, er bidraget faldet drastisk og blev for første gang i mange år negativt i 216. Med udsigten til en fortsat faldende produktion i Nordsøen vil nettobidraget sandsynligvis forblive negativt i kommende år. Bidraget fra olieproduktionen var negativt Siden 1992 er statens årlige indtægter på brændstofafgifter steget fra cirka otte milliarder kroner til mere end 19 milliarder kroner i 215, hvor de nåede det højeste niveau nogensinde. I 216 faldt provenuet marginalt, blandt andet på grund af en reduktion i den såkaldte NOx-afgift. Det fortsat stigende salg af biler kompenserede dog mere end rigeligt for faldet i brændstofafgifter. Hvis registreringsafgiften og andre afgifter på biler regnes med, fortsatte de sidste mange års stigning i statens indtægter fra transportsektoren i 216. Bidraget var på mere end 52 milliarder kroner i 216. Selv om registreringsafgiften i 216 blev reduceret fra 18 til 15 procent, så er danske bilister fortsat Europas højst beskattede. Kilde: Danmarks Statistik og Energi- og olieforum Bilisterne betalte mere end 5 mia. kr. i afgift i 216 Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen og Energi- og olieforum i 216 Betalingsbalancen og bidraget fra olieproduktionen, milliarder kroner figur 5.1 Bil- og brændstofafgifter, milliarder kroner figur Betalingsbalancen løbende poster, total Nettobidrag fra olieproduktion i Nordsøen Energiafgift benzin CO2 og NOx afgift benzin Energiafgift diesel CO2 og NOx afgift diesel Bilafgifter i alt Note: Danmarks Statistik har ændret på opgørelsen af afgifter. Der er derfor en række afgifter i relation til ejerskab af bilen, der ikke længere indgår i opgørelsen. Det drejer sig om afgifter og gebyrer på nummerplader og lignende, der årligt løber op i næsten én milliard kroner. Alle afgifter er vist i dagens priser

23 44 Energistatistik 217 Prisudvikling 45 Prisudvikling SEKTION 6 Prisudvikling Benzin og diesel listepris listepris benzin, kroner per liter fi g u r Produktpris Skatter og afgifter Fast forbrugerpris listepris diesel, kroner per liter fi g u r Produktpris Skatter og afgifter Fast forbrugerpris Benzin og diesel listepris Benzin- og dieselprisens sammensætning Benzinpris og indkomst Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolieprisen historiske begivenheder... 5 Råolie- og gaspris Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel I 213 nåede benzinprisen op på næsten 14 kroner per liter. Det er det højeste niveau, der på noget tidspunkt er noteret på standeren i Danmark. Fra sommeren 214 tog benzinprisen til gengæld et kæmpe dyk som et resultat af de stærkt faldende oliepriser. Prisen nåede ned i nærheden af ti kroner per liter. Det er den laveste pris siden den økonomiske krise startede i 28. I takt med, at råolieprisen steg gennem 216, er prisen på benzin igen kravlet op i nærheden af 12 kroner per liter. Dieselprisen tog også et dyk i 214 som følge af de lave oliepriser. Prisen nåede i midten af 216 ned lige over ni kroner per liter, men i takt med den stigende råoliepris, er prisen ved årets begyndelse kommet op over ti kroner per liter. I 212 nåede dieselprisen op på næsten 12 kroner per liter. Det er det højeste niveau, der på noget tidspunkt er noteret i Danmark, også når der tages højde for inflationen. Skatter og afgifter udgør i dag mere end halvdelen af benzin- og dieselprisen. Det betyder, at udsvingene i olieprisen kun har effekt på en del af prisen, og derfor ikke slår fuldt igennem på den pris, som bilisterne betaler på tankstationen. Kilde: Energi- og olieforum Note: De viste priser er den vejledende udsalgspris for benzin og diesel på en bemandet station. Der er ikke taget højde for kortrabatter og reducerede pumpepriser som følge af lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzin- og dieselpris, som kunderne har betalt, med over en krone per liter

24 46 Energistatistik 217 Prisudvikling 47 Prisudvikling Benzin- og dieselprisens sammensætning Benzinpris og indkomst Benzin- og dieselprisens sammensætning figur Dieselpris 1. januar 217 kroner per liter Benzinpris 1. januar 217 kroner per liter 2% 2% 4% 3% 1,31 11,72 49% 41% 27% 36% Siden 1974 har vi i gennemsnit skullet arbejde lige under fire minutter før skat for at kunne betale for en liter benzin. Kun i starten af 198 erne steg prisen på benzin kraftigt ud over den almindelige lønudvikling. Stigningen fra fire til seks minutter over nogle få år svarede i købekraftsnedgang målt i benzin til 5 procent. Det kraftige fald i benzinprisen efter 28 på grund af den økonomiske krise reducerede antallet af minutter, vi skulle arbejde for at tjene til en liter benzin, til under tre minutter. Det laveste nogensinde. En kombination af stigende priser på benzin og lave lønstigninger førte til, at vi efterfølgende så antallet af minutter langsomt bevæge sig op mod gennemsnittet for i 213 at komme op over fire minutter. Det kraftige prisfald på benzin siden sommeren 214 og en stigende realløn har igen medført, at antallet af minutter vi skal arbejde for at tjene til en liter benzin er faldet til lige over tre minutter. Kilde: Danmarks Statistik og Energi- og olieforum Diesel u. afgifter Energiafgift CO2-afgift Moms Benzin u. afgifter Energiafgift CO2-afgift Moms Benzinpris og indkomst, minutter per liter figur 6.4 Prisen på benzin og diesel bestemmes af flere faktorer. Produktpris, kursen på dollar, bruttoavance samt skatter og afgifter. Produktprisen varierer over tiden i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Internationalt handles benzin og diesel i amerikanske dollar. Ændringer i dollarkursen påvirker direkte prisen. Bruttoavancen er det beløb olieselskabet lægger oveni prisen til at dække blandt andet distribution og markedsføring. Endelig er benzin og diesel pålagt en række afgifter i form af CO2-afgift og energiafgift inklusiv NOx-afgift. Bortset fra moms, udgør afgifterne et fast beløb. Samlet udgør afgifter mere end halvdelen af prisen på benzin og diesel. Kilde: Energi- og olieforum Afgifter udgør mere end 5% af prisen på benzin og diesel Minutter der skulle arbejdes på det pågældende tidspunkt for at tjene til en liter benzin Gennemsnitlige antal minutter for hele perioden Note: Den benyttede pris er den vejledende udsalgspris for benzin på en bemandet station. Der er ikke taget højde for eventuelle kortrabatter og lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzinpris, som kunderne har betalt, med over en krone per liter. Indregnes dette, vil tiden, vi har skullet arbejde for at tanke en liter benzin, falde med cirka ti procent

25 48 Energistatistik 217 Prisudvikling 49 Prisudvikling Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolie, dollar per tønde figur 6.5 Råolieprisen i danske kroner per tønde figur Dagens pris Faste priser i 216-kroner I 28 nåede råolieprisen (Brent spot) kortvarigt op på 15 USD (amerikanske dollars) per tønde. Det er den højeste pris, der nogensinde er noteret. Siden skete der et dramatisk fald i olieprisen, som kom ned på under 4 USD som følge af den globale finanskrise. I perioden frem til 211 steg olieprisen igen til et niveau på omkring USD, hvor den lå i nogle år. Fra sommeren 214 skete der et markant fald i olieprisen, hvilket fortsatte frem til starten af 216, hvor prisen kortvarigt nåede ned under 3 USD. Siden er prisen igen begyndt at stige op mod de 6 USD per tønde. Iagttagere forventer ikke, at prisen vil gå meget op over 6 USD inden for en overskuelig fremtid. Det skyldes, at break-even for produktion af den amerikanske skifferolie ligger på dette niveau. Kilde: US Energy Information Administration og Energi- og olieforum En tønde råolie kostede 75 kr. i 1984 Råolie afregnes i amerikanske dollar, og derfor har dollarkursen stor betydning for de danske forbrugere. Når dollaren bliver dyrere, går benzinprisen op, og bliver dollaren billigere, falder prisen. I sommeren 28 var råolieprisen omkring 15 USD per tønde. Det svarer til næsten 75 kroner per tønde i danske kroner. Ikke siden starten af 198 erne har prisen på råolie været højere målt i danske kroner. Tilbage i 198 erne nåede olieprisen kun op på omkring 35 USD per tønde, men dengang kostede én dollar 12 kroner. Så når inflationen tages med, kostede en tønde råolie tilbage i 198 erne alligevel mere end 7 kroner. Kilde: US Energy Information Administration og Energi- og olieforum

26 5 Energistatistik 217 Prisudvikling 51 Prisudvikling Råolieprisen historiske begivenheder Op- og nedture i verdensøkonomien, krige, politisk ustabilitet i Mellemøsten og opdagelse af nye oliefelter er sammen med de olieproducerende landes bestræbelser på at kontrollere forsyningen af olie til verdensmarkedet blandt de faktorer, der har påvirket råolieprisen gennem historien. I starten af oliens historie, hvor råolie primært blev anvendt til produktion af petroleum, der blev brugt til belysning, nåede prisen op over 1 USD per tønde (215 priser) i forbindelse med den amerikanske borgerkrig. Men fra 188 erne og ca. 9 år frem var udsvingene i råolieprisen set med nutidens øjne relativt beskedne. Med den første oliekrise i ændrede billedet sig, og siden har oliepriserne været langt mere ustabile med udsving fra omkring 2 USD til 15 USD for en tønde olie. Kilde: BP Statiscal Review of World Energy 216 og Energi- og olieforum Råolie faldt fra 14$ til 3$ på ét år Råolieprisens historiske udvikling, dollar per tønde figur 6.7 USA olieproduktion topper Irak invaderer Kuwait Stigende produktion uden for OPEC Amerikanske borgerkrig Olieeksport fra Baku begynder Olieproduktion i Sumatra begynder Koleraepidemi i Baku Oliefelter i Øst-texas opdaget + global depression Øget produktion i Venezuela Efterkrigstidens bilboom Yum Kippour krigen og 1. oliekrise Revolutionen i Iran og 2. oliekrise Økonomisk vækst i Asien Arabiske forår Global finanskrise Frygt for forsyningen i USA + vækst i bilismen Økonomisk krise i Asien Faste priser 215 USD Dagens priser USD

27 52 Energistatistik 217 Prisudvikling 53 Prisudvikling Råolie- og gaspris Benzin og bioethanol Prisen på naturgas og råolie har stort set været ens i Europa frem til starten af 2 erne. Som følge af den stigende globale efterspørgsel på råolie fra 2 og frem og udbygningen af naturgasnettet i Europa fra de russiske naturgasfelter steg prisen på råolie mere end prisen på naturgas, men fulgte dog stadig samme mønster. I takt med at naturgasforsyningen til Europa blev yderligere udbygget med nye forsyningslinjer og øget import af LNG, skete der i starten af 21 erne en egentlig afkobling af prisen på naturgas og råolie. Kilde: Verdensbanken og Energi- og olieforum Prisen på råolie og naturgas har historisk fulgt hinanden Prisudvikling på benzin og bioethanol, kroner per liter figur Jan 8 Jul 8 Jan 9 Jul 9 Jan 1 Jul 1 Jan 11 Jul 11 Jan 12 Jul 12 Jan 13 Jul 13 Jan 14 Jul 14 Jan 15 Jul 15 Jan 16 Jul 16 Jan 17 Benzin Bioethanol Råoliepris og naturgaspris 217, USD per tønde olieækvivalenter figur Der har været store udsving i prisforskellen mellem benzin og bioethanol. Det toppede omkring årsskiftet i 29, hvor forskellen var oppe på omkring 2,5 kroner/ liter. I få perioder har prisen på bioethnaol været lavere eller på niveau med prisen på benzin. Det gjaldt bland andet i anden halvdel af 214. I takt med de seneste års fald i råolieprisen, og dermed også benzinprisen, er forskellen mellem prisen på benzin og bioethanol udvidet igen, så den nu ligger på omkring to kroner per liter. andre formål end iblanding i benzin, og at de råvarer, der bruges ved fremstillingen af bioethanol, også har andre anvendelser og derfor handles og prissættes uafhængigt af prisen på benzin. Over den viste periode har bioethanol i gennemsnit ligget cirka en krone over prisen på benzin. Kilde: Energi- og olieforum Det fald i benzinprisen, der begyndte i sommeren 214, har først med forsinkelse ført til et fald i prisen på bioethanol. Det skyldes blandt andet, at bioethanol bruges til Råolie Naturgas