Folkeskolereformen i København
|
|
- Pia Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereformen i København Temadrøftelse i Børne- og Ungdomsudvalget den 8. maj 2013
2 Udgangspunkt for dagens drøftelse Folkeskolereformens væsentligste intentioner Hvad har BUU allerede gjort ift. intentionerne i reformen Principper for implementering af reformen i Københavns Kommune og særlige udfordringer der skal håndteres Den videre proces
3 Forudsætningerne for processen At der primo juni 2013 vedtages en ny folkeskolelov, eller indgås politisk forlig, med udgangspunkt i noget, der ligger tæt på det foreliggende forslag fra regeringen At der indgås aftale om kommunernes økonomi medio juni. Alternativt må tidsplan og/eller ambitionsniveau justeres
4 Proces 2013 (I) Tidspunkt Indhold April-juni 2013 Udvalget holdes orienteret om afklaring af de eksterne rammer OK-forhandlinger, lovgivning og økonomiaftale for halvår 2013 Inddragelse af sektoren i arbejdet med udmøntningsforberedelsen i København (sparringsgrupper, dialogmøder mv.) maj 2013 To temamøder i BUU BUU-sag om hovedprincipper og konkrete løsninger for udmøntning af folkeskolereformen i Kbh Høringsperiode for BUU-sag fra den august 2013 Evt. opsamlende forhandlingsmøde pba. temamøderne i juni/primo august august 2013 Budgetseminar II 4
5 Proces 2013 (II) Tidspunkt Indhold 28. august 2013 BUU behandling af budgetønsker i forbindelse med folkeskolereform til budgetforhandlinger september september september- 20. november 2013 Budgetforhandlinger om budget 2014 BUU Udmøntning af folkeskolereformen i København Evt. høringsperiode for BUU-sag fra den 18.9., såfremt der er truffet beslutninger, der kræver høring 4. december 2013 Evt. behandling i BUU pba. høring 5
6 Udgangspunkt for dagens drøftelse Folkeskolereformens væsentligste intentioner Hvad har BUU allerede gjort ift. intentionerne i reformen Principper for implementering af reformen i Københavns Kommune og særlige udfordringer der skal håndteres Den videre proces
7 Reformudspillets væsentligste intentioner Fælles nationale mål og opfølgning En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Folkeskolen skal være en mere åben skole indrettet efter nutidens børn, så de trives, lærer og kan lide at gå i skole Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Inklusion plads til alle Mere lokal frihed (udvidet ledelsesrum)
8 De væsentligste konkrete ændringer Flere timer: 30 timer i klasse 35 timer i klasse 37 timer i klasse To typer tid: Faglige undervisningstimer Aktivitetstid: Understøttelse af de faglige undervisningstimer (fx praktiske projektforløb), leg, bevægelse og lektiehjælp
9 Yderligere ændringer Mere undervisning i dansk og matematik Engelsk fra 1. klasse Mere og bedre undervisning i praktisk/musiske fag og natur/teknik Valgfag fra 7. klasse Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Inddragelse af elever og forældre og fokus på trivsel Øget fokus på overgang til ungdomsuddannelse i udskolingen
10 Udgangspunkt for dagens drøftelse Folkeskolereformens væsentligste intentioner Hvad har BUU allerede gjort ift. intentionerne i reformen Principper for implementering af reformen i Københavns Kommune og særlige udfordringer der skal håndteres Den videre proces
11 Nationale mål og pejlemærker De nationale mål, og de københavnske pejlemærker på hhv. skoleområdet og dagtilbudsområdet, sætter rammerne for udmøntningen af folkeskolereformen forfølger vi pejlemærkerne i København når vi også målene Nationale mål Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen Mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater Københavnske pejlemærker Skoleområdet 4 Faglighed 4 Ungdomsuddannelse 4 Trivsel 4 Tillid og attraktivitet 4 Chancelighed Dagtilbudsområdet 4 Sprogindsatsen 4 Sociale relationer 4 Refleksion og systematik 4 Forældresamarbejde 4 Sammenhæng og overgange 4 Inklusion og fællesskab
12 København er på forkant BUU har vedtaget: Specialreformen 2.0/Tidlig Indsats- og Inklusionspakken Faglighedspakken Integrationspakken Den tværkommunale ungestrategi Pædagogisk Kvalitetspakke Og en række særskilte tiltag Som alle er med til at fremme chancelighed, pejlemærkerne og de faglige intentioner i reformforslaget
13 Eksempler fra København, der kan anvendes i reformen Eksempler på BUU-initierede tiltag som vi kan bygge videre på ved implementering af reformen: Kompetencer hos profilskoler og udskolingsdynamoer udbredes (naturfag, matematik, musisk/kreative område, idræt og bevægelse, udvikling af en moderne udskoling) sker bl.a. gennem Sommeruniversitetet Arbejdet med undervisningsdifferentiering fortsætter (kompetenceudvikling, turboforløb, it og tavler mv.) og understøtter bedre undervisning for alle børn Ledelsesudvikling i bl.a. Faglighedspakken er med til at sikre, at vores ledere kan gribe et stort decentralt ledelsesrum Højkvalitetstilbud i eksterne læringsmiljøer, som skolerne kan bruge til at åbne skolen og skabe aktivitetstid, som giver en mere engagerende og aktiv skoledag for eleverne (bl.a. gennem Skoletjenesten) og samarbejdet med erhvervsliv og offentlige institutioner Intentioner i reformen, som støttes af pakkerne og indsatserne i København: Flere timer og bedre undervisning (dansk, matematik, praktisk/musiske fag, natur og teknik) En sammenhængende og aktiv skolegang (og dag) En mere åben og moderne skole Styrket efteruddannelse Aktivitetstid Mere it og digitale læringsformer
14 Udgangspunkt for dagens drøftelse Folkeskolereformens væsentligste intentioner Hvad har BUU allerede gjort ift. intentionerne i reformen Principper for implementering af reformen i Københavns Kommune og særlige udfordringer der skal håndteres Den videre proces
15 Principper for implementering I København arbejder vi efter en implementering i første fase der baserer sig på følgende principper: 1. Reformen skal kunne fungere fra dag eet. Det indebærer, at reformen skal implementeres med udgangspunkt i de eksisterende strukturelle og fysiske rammer samt medarbejdere, herunder tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem. 2. En central intention i reformen er at give de lokale ledelser et større råderum til den lokale udmøntning, så folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. Realiseringen af reformen i København skal understøtte dette. 3. En afgørende forudsætning for implementering af reformen er et velfungerende arbejdsmiljø /rammer for skolens arbejde og hvordan pædagoger og lærere kan gives gode arbejdsbetingelser på arbejdspladsen fra dag eet.
16 Princippernes afledte spørgsmål Principperne medfører, at der er behov for en politisk stillingtagen fra BUU omkring: Struktur og anlæg Der skal findes lokale løsninger både på kort og på lang sigt. Der er ikke en simpel one size fits all i København Personalemæssige forhold - Vi tager udgangspunkt i eksisterende personaleressourcer og kompetencer og udvikler de nødvendige kompetencer
17 Det decentrale ledelsesrum er i udgangspunktet rammesat af de fysiske og personalemæssige rammer Reformens intention om større decentralt ledelsesrum Strukturelle rammer (strukturelle og anlægsmæssige justeringsbehov) Opretholdelse af ansættelsesgrad for pædagogisk personale Decentralt ledelsesrum i København
18 Struktur og anlæg Fremtidig kapacitetsudbygning og renovering: Der arbejdes med ændringer i skolernes funktionsprogram, således at der i alle projekterede anlægsinvesteringer i BUF tages højde for de forandrede krav som følge af folkeskolereformen. Udviklingsbehov på skoler i øvrigt: Der vil være behov for udvikling af de fysiske rammer og udnyttelse af lokale faciliteter udenfor skolen. => Der skal udarbejdes en langsigtet og prioriteret plan for udbygning af faciliteterne => Der skal samtidig findes lokale løsninger, der kan fungere fra reformens dag ét.
19 Skolernes fysiske rammer Fagområde Antal skoler med tidssvarende lokaler Antal skoler med delvist tilsvarende lokaler Skoler med utidssvarende lokaler Skoler med lokaler under modernisering Det naturvidenskabelige og eksperimenterende område Det praktiske æstetiske område Det kropsligt musiske område Kost & køkkener Læringscenter Rum for bevægelse inde Rum for bevægelse ude Rum for lærertilstedeværelse En betydelig del af skolerne har utidssvarende lokaler og skolegårde til elevernes bevægelse, naturvidenskab, kost og køkkenfaciliteter og endelig lærerarbejdspladser på skolerne
20 Skolernes funktionalitet Skolernes parathed ved implementering af folkeskolereform Høj funktionalitet 3 1 X-aksen angiver i hvilken grad den nuværende fritidshjemsstruktur understøtter folkeskolens intentioner om mere samarbejde mellem fritidshjem og skole Lav funktionalitet 4 Fritidshjemsstruktur 2 Høj funktionalitet Y-aksen angiver i hvilken grad skolernes funktionalitet (lærertilstedeværelse, rum for bevægelse, køkken, værksted etc.) understøtter kravet om aktivitets- og bevægelsestimerne Lav funktionalitet
21 Personalemæssige forhold Med de valgte principper er udgangspunktet i København at: Realisering af reformudspillet med udgangspunkt i det eksisterende personale betyder, at pædagoger er en naturlig del af fremtidens folkeskole Aktivitetstid i den kommende folkeskole, kan både varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer
22 Konsekvenser for fritidstilbuddene Den kommende skolereform vil betyde, at skoledagen udvides Derved reduceres åbningstiden i fritidstilbuddene tilsvarende Det medfører overskydende personaleressourcer på det pædagogiske område De overskydende ressourcer (pædagoger) kan anvendes i aktivitetstiden Pga væksten i København er det (trods reduktion i fritidstilbuddenes åbningstid) vurderingen at beskæftigelsen kan sikres. Der er dog en særlig udfordring på pædagogmedhjælperområdet, idet denne stillingsgruppe ikke umiddelbart er tænkt ind på skolen. Den store årlige omsætning i denne medarbejdergruppe vil medvirke til at sikre beslæftigelsen.
23 Rammer for håndtering af personale I forhold til håndtering af ændringer i ansættelsesforhold for personalet anvendes følgende vedtagne personaleprincipper: Klart aftalegrundlag Entydig ledelse Tryghed i ansættelsen Så vidt muligt ansættelse med samme beskæftigelsesgrad som hidtil Det vurderes, at principperne på makroniveau vil kunne skabe klarhed for de enkelte medarbejdere og skoler fra dag ét. Der kan dog på lokalt niveau opstå behov for afvigelser fra principperne
24 Redskaber for personale Der findes allerede en række ansættelsestekniske redskaber, der alle vurderes at kunne anvendes i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen: 1. Ændrede ansættelsesforhold 2. Kombinationsansættelse 3. Omplacering til ledige stillinger 4. Ansættelsesstop 5. To separate ansættelsesforhold 6. Udlånsordninger (kun midlertidigt) 7. Anvendelse af delt tjeneste (tjenesten skal så vidt muligt være samlet) 8. Ansættelsesforhold forsætter uændrede. Redskaberne vil kunne anvendes i forskellige kombinationer med henblik på, at der findes lokale løsninger.
25 Udgangspunkt for dagens drøftelse Folkeskolereformens væsentligste intentioner Hvad har BUU allerede gjort ift. intentionerne i reformen Principper for implementering af reformen i Københavns Kommune og særlige udfordringer der skal håndteres Den videre proces
26 Temadrøftelse den 22. maj 1. Den faglige nytænkning af skolens praksis, herunder aktivitetstid 2. Overblik over eksisterende tiltag med henblik på vurdering af behov for justeringer på det faglige område 3. Beskrivelse af hvordan der arbejdes videre med pædagogtimer, der skal anvendes i skolernes gennemførelse af aktivitetstiden 4. Beskrivelse af hvordan der bliver arbejdet videre med strukturelle og anlægsmæssige løsninger, der kan sikre at reformen kan virke fra dag ét. 5. Cases med præcisering af forskellige typer af løsninger på kort og lang sigt
27 Sommerferie Processen i de næste faser Senest 4/6 Vedtagelse af lov/politisk forlig Høringsperiode (20/6 12/8) Evt. høringsperiode (26/9 20/11) Eksternt Senest 16/6 Kommune aftale BUU 8/5 Temadrøftelse om FSR 22/5 Temadrøftelse om FSR med fokus på særlige kbh. udfordringer 19/6 BUU sag om hovedprincipper for udmøntning af FSR i Kbh. 14/8 Evt. Opsamlende temamøde 28/8 BUU behandling af budgetønsker /8 BUU budgetseminar 25/9 BUUbehandling af FSR 4/12 Evt. behandling i BUU pba. høring ØU/BR Senest 13/9 vedtaget Budget / / /7-1/ / /
Folkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSkolereform baggrundsbilag
Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereform En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform. Proceslinje for folkeskolereform - 2014 Den ny folkeskolereform er gennemgribende. Den er omfauet
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSagsnr Bilag 2. Temaer for budgetønsker. Dokumentnr
NOTAT 21-04-2015 Bilag 2. Temaer for budgetønsker Som led i den samlede budgetønskeproces fremlægger forvaltningen her de foreløbige forslag til temaer for budgetønsker, således at forslagene på budgetønskesiden
Læs mereOpgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :
Kommissorium: Projektet har til formål at sætte Struer Kommune i stand til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen, således som det er intentionen i regeringens oplæg Gør en god skole bedre fra
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mere- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereSkolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl
Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereBilag 8: Oversigt over Børne- og Ungdomsudvalgets beslutninger om Fremtidens Fritidstilbud
Bilag 8: Oversigt over Børne- og Ungdomsudvalgets beslutninger om Fremtidens Fritidstilbud TID BESLUTNING AKTIVITET 11. juni 2014 Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og at Børne- og Ungdomsudvalget
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.
FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Tove Ditlevsens Skole 25. marts 2014 1 Indhold Reformens mål og inspirationen De politisk vedtagne rammer i København Særligt om skolebestyrelsens arbejde og nye principper
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereProjektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereKommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 21. marts 2018 ag 1: BUU temadrøftelse om kompetenceudvikling den 4. april 2018 1. Baggrund Med henblik
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereJanuar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø
Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereNy institutionsstruktur
Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur
Læs mere