Referat Handicaprådet

Transkript

1 Referat Handicaprådet : Mandag den 18. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Rolf Monberg Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Ingrid Bürger Rolf Monberg Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Orientering om tilgængelighedsplanen - status og evaluering Nedsættelse af arbejdsgruppe Rapport om retten til at være forældre Orientering om fleksjob og førtidsreformen Opfølgning på arbejdet med debatmødet om fremtiden på handicapområdet i Helsingør Kommune Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune - orientering Udmøntning af besparelser for 2015 i Center for Særlig Social Indsats Nedlæggelse af Dagplejen og oprettelse af gruppetilbud Kommende sager - august Meddelelser og eventuelt Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel...24 Bilagsliste...28

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Dagsorden og tillægsdagsorden godkendt.

3 3 02. Orientering om tilgængelighedsplanen - status og evaluering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13961 Fællesmøde mellem stående udvalg Indledning/Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af Tilgængelighedsplanen, var Handicaprådet repræsenteret i en følgegruppe. Handicapråde har løbende fulgt det fortsatte arbejde med tilgængelighedsplanen, senest ved deltagelse på en opfølgende workshop den 10. april Handicaprådet har på den baggrund anmodet om en orientering om aktuel status og evaluering i forhold til Tilgængelighedsplanen. Relation til vision og tværgående politikker Handiappolitikken. Sagsfremstilling Carina Botoft, trafikplanlægger fra center for Teknik, Miljø og Klima, orienterer på mødet. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller: At Handicaprådet orienteres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Carina Botoft fra Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede på mødet. Handicaprådet har noteret, at det, der er gennemført af tilgængelighedsplanen, alene angår Helsingør bymidte. Handicaprådet henleder derfor opmærksomheden på behovet for øget opmærksomhed på tilgængelighed også andre steder i kommunen. Til følgegruppen omkring tilgængelighedsplanen blev fra Handicaprådet udpeget, Lene F. Andersen (Dansk Blinde Samfund) og Kurt Mortensen (PTU). Det aftaltes, at alle medlemmer af Handicaprådet inviteres til en inspirations-gåtur.

4 4 03. Nedsættelse af arbejdsgruppe Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8666 Handicaprådet Indledning/Baggrund Ved sit møde den 16. juni 2014 drøftede Handicaprådet muligheder for og formål med indsatser omkring synliggørelse af Handicaprådet. Rådet besluttede, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med oplæg til nogle konkrete indsatser. Der henvises til sag nr. 2 fra mødet i Handicaprådet den 16. juni Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet blandt sine medlemmer udpeger en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til indsatser omkring synliggørelse af Handicaprådet og dettes virke. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Michael Mathiesen, Rolf Monberg, Jacob Svendsen, Haldis Glerfoss og Kurt Mortensen blev udpeget til arbejdsgruppen.

5 5 04. Rapport om retten til at være forældre Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13845 Handicaprådet Til Handicaprådet - ret til at være foraeldre_pdfa.pdf Indledning/Baggrund Institut for menneskerettigheder har i maj 2014 udgivet en rapport om retten til at være forældre, når man har et handicap. Rapporten sætter fokus på, at forældre med handicap har ret til at blive støttet i deres forældrerolle, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis de ikke får den nødvendige støtte. Socialminister Manu Sareen har udtalt, at vejledningerne om støttemuligheder skal gennemgås for at klargøre retten til støtte for forældre med handicap. Institut for menneskerettigheder peger på, at de problemstillinger, der beskrives i rapporten, kalder på opmærksomhed i kommunerne omkring lovgivning og tværgående samarbejde. Institut for menneskerettigheder har på den baggrund anmodet om, at Handicaprådet på et møde drøfter rapportens problemstillinger og anbefalinger. Indstilling Formandsskabet indstiller: At rapportens problemstillinger og anbefalinger drøftes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Handicaprådet drøftede rapportens indstillinger og anbefalinger. Handicaprådet besluttede på den baggrund, at rette henvendelse til Center for Børn Unge og Familier (BUF) og Center for Særlig Social Indsats (SSI) med spørgsmål om, hvordan handicappede forældres behov håndteres i Helsingør Kommune; herunder om der kompenseres for forældrenes egne funktionsnedsættelser, foruden de tiltag, der måtte iværksættes i forhold til børnene. Centrene spørges tillige, om man mener, at rapportens anbefalinger kan anvendes.

6 6 05. Orientering om fleksjob og førtidsreformen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15281 Handicaprådet Indledning/Baggrund Orientering om fleksjob og førtidsreformen Orientering om fleksjob og førtidsreformenjanuar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Den grundlæggende intention for reformen var, at borgere skal væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at bane vejen for et liv med arbejde. Udviklingen skal vendes, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på passiv varig forsørgelse. Målgruppen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale-, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Retsgrundlag Lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats 25 a Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 30, 31a, 69 og 70 - Lov om social pension 19 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Familier, Livslanglæring og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Center for Job og uddannelse v/områdeleder Jan Henriksen vil på mødet komme med en overordnet orientering om hovedindholdet i reformen. Jan Henriksen giver desuden en status på, hvordan det første 1½ år er forløbet i Helsingør Kommune, herunder en orientering om hvilke udfordringer Jobcentret ser i forhold til at skaffe fleksjob og ressourceforløb i tråd med indholdet i reformen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelsen indstiller: at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Områdeleder, Jan Henriksen fra Center for Job og Uddannelse, orienterede på mødet.

7 7

8 8 06. Opfølgning på arbejdet med debatmødet om fremtiden på handicapområdet i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8082 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet besluttede på sit møde den 16. juni 2014, at arbejde videre med at gennemføre et debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Ved mødet i Handicaprådet den 16. juni 2014 Michael Mathiesen, Rolf Monberg, Lene F. Andersen og Jacob Svendsen udpeget som tovholdere på det videre arbejde. Der orienteres på mødet om status. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet orienteres om status. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Orientering foretaget.

9 9 07. Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15790 Socialudvalget Hjerneskadesamråd beskrivelse og rammesætning juli 14.pdf Høringssvar fra Ældrerådet - hjerneskadesamråd.pdf Indledning/Baggrund Hvert år rammes borgere af en kompleks hjerneskade (borgere indlagt i mere end 10 dage) som i mange tilfælde forårsager ændrede livsvilkår i hverdagen for borgerne selv og deres pårørende. Det er ofte en uoverkommelig udfordring for en med hjerneskade selv at koordinere og opsøge de relevante tilbud, dels er det svært pga. de kognitive følger efter hjerneskaden og dels pga. den psykiske belastning det er pludselig at stå i en uafklaret økonomisk situation, oveni at man er ramt af sygdom. Kommunerne har de sidste fem år haft det fulde ansvar for rehabilitering af borgere med hjerneskade efter udskrivning fra sygehuset. Kommunerne tilbyder derfor borgere med hjerneskade en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, hvor der er fokus på at få borgerens hverdagsliv til at fungere med bolig, job, familie og netværk. Mennesker med en erhvervet hjerneskade har oftest komplekse og sammensatte følger af hjerneskaden, som kan omfatte fysiske, psykiske, kognitive, sociale og personlighedsmæssige aspekter og som derfor kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har behov for effektive rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne af hjerneskaden og derved opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering efter erhvervet hjerneskade involverer mange forskellige aktører og faggrupper i både sygehusvæsenet, almen praksis og kommune. Rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave. Følgevirkningerne af hjerneskaden kan være af både bevægelsesmæssig, mental, sansemæssig og sproglig karakter, ligesom der er stor variation i sværhedsgraden af hjerneskaden. Samtidig befinder personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende sig ofte i en sårbar situation grundet de mange og ofte alvorlige følger af hjerneskaden. Det understreger behovet for rammer, koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. Tidlig indsats, timing og ubrudte forløb er ligeledes væsentlige faktorer i forhold til at opnå den bedste effekt af et rehabiliteringsforløb for borgeren. Der er behov for, at vi arbejder målrettet med den interne kommunikation på tværs af de implicerede centre. Medarbejdere, som møder borger med hjerneskade, skal have de rette social-, sundheds- og neurofaglige kompetencer, så vi sikrer, at borgerne får de rigtige tilbud og ydelser på det rette tidspunkt. Retsgrundlag Lov om Social Service Sundhedsloven Dagpengeloven Lov om aktiv beskæftigelse Lov om aktiv socialpolitik Lov om specialundervisning for voksne

10 10 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Handicappolitik og visionsmålet Tidlig indsats. Sagsfremstilling For at imødekomme udfordringen med at sikre et sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade har Helsingør Kommune indledt et samarbejde på tværs af fagprofessioner og centre som er effektueret i form at et Hjerneskadesamråd. Hjerneskadesamrådet er en koordinerende funktion med visitationskompetence, der skal medvirke til at sikre en tidlig, rettidig og målrettet indsats. Målgruppen for indsatsen er primært borgere i aldersgruppen år, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, eller har et koordineringsbehov på tværs af to eller flere centre. Formålet med et hjerneskadesamråd er, at sikre at borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i kommunen og på tværs af sektorer. Målet er desuden, at kunne tilbyde borgerne en effektiv og målrettet indsats. Hjerneskadesamrådet er sammensat på tværs af kommunens centre og består af følgende medarbejdere: Visitator Helen Annette Crandal, Forebyggelse og visitation, Suppleant: visitator Hanne Margrethe Rasmussen, Forebyggelse og visitation. Socialrådgiver Per Sander Helenius, Center for Særlig Social Indsats, Suppleant: Konsulent Birthe Bringsjord, Center for Særlig Social Indsats. Faglig konsulent Martin Enggaard, Center for Job og Uddannelse, Suppleant: Fagkonsulent Lisbeth Vilborg, Center for Job og Uddannelse. Ledende terapeut Annelene Bundgaard, Helsingør Rehabiliterings- & træningscenter, Suppleant: Ergoterapeut Birgitte Møller Stamp, Helsingør Rehabiliterings- & træningscenter. Hjerneskadesamrådet skal sikre, at Helsingørs borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende får tilbudt et omkostningseffektivt målrettet, koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Hjerneskadesamrådet medvirker til at etablere en ny organisationsstruktur, der danner grundlag for at samle, udbrede og opkvalificere viden om behandling af borgere med hjerneskade i og på tværs af centrene i kommunen. Formålet med Hjerneskadesamrådet er: At sikre helhed i indsatsen, kvalitet og koordinerede løsninger for borgere med erhvervet hjerneskade på tværs af de tre centre. At sikre, at borgere tilbydes rette tilbud på rette tid. At der ydes støtte til borgere og pårørende med henblik på, at sikre information og gennemskuelighed i forhold til hjerneskaderamte borgeres rehabiliteringsforløb i kommunen. At yde støtte til involverede medarbejdere i koordineringen af de enkelte borgersager Hjerneskadesamrådet holder møde en gang om måneden.

11 11 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Handicaprådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Orientering foretaget. Handicaprådet finder, at etableringen af det tværgående hjerneskadesamråd er et positivt tiltag. Handicaprådet kan tilslutte sig bemærkningerne fra Ældrerådet. Handicaprådet tilføjer, at der i det forelagte savnes en konkret tidsfrist for, hvornår en borger kan forvente, at få en plan. Handicaprådet vil bede om, at en repræsentant fra det tværgående hjerneskadesamråd deltager på et kommende møde i Handicaprådet med henblik på at orientere om erfaringer m.v.

12 Udmøntning af besparelser for 2015 i Center for Særlig Social Indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14840 Socialudvalget Indledning/Baggrund På mødet den 7. oktober 2013 besluttede Byrådet at udmønte generelle besparelser på servicedriften i kommunen for , herunder på Socialudvalgets område (sag 13/20060). Socialudvalget godkendte besparelserne for 2014 inden for sundheds- og omsorgsområdet på mødet den 1. april 2014 (sag 14/4035). Der er i nærværende sag forslag til udmøntning af besparelser for 2015 inden for sundhedsog omsorgsområdet. Besparelsesforslag for udestår således. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget er der vedtaget en besparelsesramme, der fordeler sig på følgende totalrammer, inden for psykiatri- og handicapområdet. Tabel 1 Vedtaget besparelse på budgetområde 618 (angivet i kr.) Totalrammeenhed Psykiatrien Foranstaltninger for (myndighed) Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter Pensionatet i Hornbæk Total område 618* Evt. differencer i total skyldes afrundinger i sammentællingerne Tabel 2 1 % rammebesparelser i 2015 på budgetområde 618 ekskl. det takstfinansierede område (angivet i kr.)

13 13 Total for SSI i nuværende struktur og ekskl. takstfinansierede tilbud Udmøntning 2015 Psykiatri og Handicap 2915 Rusmiddelcenter, Pensionatet, Omsorg og Støtte 212 Bostøtteteam og Springvandet 81 Petersborg og Seniorhuset 101 Foranstaltninger for Voksne (myndighedsomr.) 2103 Center for Job og Oplevelse 59 SPUC 274 Kronborgsund 56 Værkstedet Ellehammersvej 29 Tabel 2 viser forskellen mellem tallene i år 2014 og 2015 i tabel 1 Tabel 3 1 % besparelse på det takstfinansierede område Total for SSI på det takstfinansierede område Udmøntning 2015 Psykiatri og Handicap 759 Center for Job og Oplevelse 248 SPUC 55 Kronborghus 143 Lindevang 313 Der er fem takstfinansierede tilbud på budgetområde 618: Center for Job og Oplevelse: 103 Beskyttet beskæftigelse og 104 Dagtilbud, Kronborghus, Lindevang, SPUC: Anna Anchersvej De fem takstfinansierede tilbud har et netto budget på kr. 0, og den pålagte besparelse på de tilbud var derfor som udgangspunkt kr. 0. I tabel 3 er der, i lighed med de øvrige tilbud, beregnet en besparelse der svarer til 1 % af det enkeltes tilbuds budget ekskl. takstindtægten. Dette svarer jf. tabel 3 til at de takstfinansierede tilbud samlet reduceres med kr. Ovenstående reduktion vil betyde at taksterne på tilbuddene vil falde. Dette skyldes blandt andet at der I rammeaftalen for 2015 mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgår en strategi om at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Tilbuddene har igennem de seneste år reduceret budgetterne og har endvidere effektiviseret samt justeret i serviceniveauet, jf. de vedtagne kvalitetsstandarder. Der er således tale om en fortløbende proces, hvor de opstillede besluttede besparelsesforslag for 2015 allerede er påbegyndt i 2014, og for nogle tilbuds vedkommende også tidligere, for at målene kan opnås i 2015 og fremadrettet.

14 14 Besparelserne på foranstaltningsområdet er udmøntet på følgende områder: Organisatoriske tilpasninger Personalereduktion Nedbringelse af vikarforbrug Justering af aktivitetsniveau For nogle tilbud kan der yderligere blive tale om ændrede åbningstider og gennemgang/justering af brugerbetaling. De takstfinansierede tilbud sælger pladser dels til Helsingør Kommunes egne borgere, men også til andre kommuners borgere. De pladser som Helsingør Kommune selv benytter vil blive billigere, hvilket vil betyde at en del af den besparelse der er vedtaget på myndighedsområdet finansieres herigennem. Derudover effektueres besparelserne på myndighedsområdet ved: Opfølgning og justering af serviceniveau Ændret visitationspraksis Opfølgning på effekt af ydelsen Offensiv forhandling af priser hos leverandørerne Flere visitationer til egne tilbud Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet og Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Socialudvalget ud fra de opstillede forslag godkender besparelsestiltagene, der svarer til den udmeldte økonomiske ramme for besparelser på budgetområde 618. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingen godkendt. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Orientering foretaget. Handicaprådet anmoder på baggrund af orienteringen Center for Særlig Social Indsats om en nærmere redegørelse for, hvad de nævnte udmøntninger konkret indebærer.

15 Nedlæggelse af Dagplejen og oprettelse af gruppetilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15349 Byrådet Indledning/Baggrund I forbindelse med sagen om Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet besluttede Byrådet den 24. juni 2014, at dagplejen for særligt sårbare børn nedlægges snarest muligt, under den forudsætning, at udvalget på augustmødet kan godkende et konkret forslag for økonomi og struktur for nye afskærmede afsnit. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling For at sikre et så kvalificeret forslag som muligt i forbindelse med spørgsmålet om nedlæggelse af dagplejen og etablering af et gruppetilbud i en institution til børnene har der været afholdt et møde om indhold i et heldagstilbud til børnene. I mødet deltog lederen af Børnehuset Kasserollen, den daglige leder af dagplejen, leder af støttepædagogkorpset, ledere af Børnehuset Abildvænget, hvor Spirerne hører til (stimulationsgruppen), og repræsentanter for centeret. Dagplejen for særligt sårbare børn har i dag 6 børn indmeldt, og på mødet blev det oplyst, at de børn, der p.t. er indmeldt i dagplejen, kan fungere i samme gruppe med de hensyn, der selvfølgelig skal tages til det enkelte barn. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at der i Børnehuset Abildvænget, Abildgårdsvej 39-41, Helsingør, etableres et skærmet heldagstilbud (vil senere få et navn) rettet specielt mod præmature/sansesarte børn, børn med nedsat immunforsvar, multiallergiske børn eller andre børn, som har brug for at være i et lille beskyttet miljø. Tilbuddet oprettes i en integrerede institution, så børnene ikke skal skifte institution i deres småbørnsliv inden skolestart. Ved at oprettet tilbuddet i en integreret institution med uddannede pædagoger, hvor der i forvejen er erfaring med gruppetilbud, er der følgende fordele: 1. Inklusion Gruppen vil være en naturlig del af vuggestuen og de børn, der magter det, kan være i relationer i kortere eller længere tid ad gangen, fx i planlagte aktiviteter. Børn med dårligt immunforsvar kan være sammen med andre på legeplads eller tur. Når børnene er klar, kan de langsomt udsluses i det almindelige tilbud (eller i Spirene -stimulationsgruppen), som også er en del af Abildvænget og dermed undgå unødige skift, som ofte er en voldsom begivenhed for disse børn og forældre. Med hensyn til immunsvage og præmature børn og sygefravær. En undersøgelse lavet i maj 2010 i Gentofte kommune viser, at sygefraværet for de

16 16 præmature børn ikke er højere end for de andre børn i institutionerne men på samme niveau. I gennem det år (maj 2009 maj 2010) hvor der er ført tilsyn med sygefraværet i de fire institutioner, der har deltaget projektet i Gentofte, har de præmature børn ikke været tilknyttet et skærmet tilbud, som det er tiltænkt i Abildvænget. Det må derfor formodes, at tilbuddet i Abildvænget vil kunne opnå samme fremmøde for præmature og immunsvage børn som resultaterne fra Gentofte viser. 2. Faglighed Der er pædagoger med stor viden om for tidlig fødte/sansesarte børn, og hele personalegruppen er meget positive overfor at arbejde med disse børn og deres familier. Fx vil der i Børnehuset Abildvænget være erfaring med board marker, tegn til tale, sprogstimulering, læseleg, motorisk stimulering (herunder yoga), sansestimulering, og der arbejdes ud fra læreplaner. Der er erfaring i samarbejde med talepædagog, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og sundhedsplejerske. Ved at placere gruppen i en integreret institution vil der være mulighed for kollegial/faglig supervision både af interne og eksterne samarbejdspartnere. Ved sygdom og ferie vil tilbuddet stadig kunne opretholdes evt. med vikardækning fra det øvrige faste personale, og børnene vil derfor kunne blive i vante rammer. Erfaringer og evalueringer viser, at der er brug for særlige kompetencer hos personalet der arbejder med udsatte børn. Der kan blandt andet henvises til projektet Udsatte børn i dagtilbud som er gennemført i ti kommuner i et samarbejde mellem KL og Bikubefonden. Erfaringerne peger blandt andet på nedenstående kompetencer som nødvendige for at arbejde med udsatte børn: Evnen til at se risikosignaler i børns adfærd og viden om, hvilke tegn man skal reagere på, hvornår og hvordan. Evnen til at arbejde fokuseret og vedholdende med et indsatsområde, herunder mål for arbejdet med udsatte børn i den pædagogiske læreplan. Evnen til at foretage og dele pædagogiske observationer af udsatte børn med andre også uden for det pædagogiske felt. Evnen til at tilegne sig og anvende relevante pædagogiske metoder i arbejdet med udsatte børn. Evnen til at opsøge viden og sparring i eget og andre faglige miljøer. For at kunne drage nytte af ovenstående kompetencer kræver det, at der arbejdes tæt sammen i et praksisfællesskab hvor alle medarbejdere har fokus på den pædagogiske opgave og målene for arbejdet som er beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Desuden vil muligheden for faglig sparring, herunder observation af hinandens pædagogiske praksis, kunne finde sted hvis arbejdet udføres sammen. 3. Gruppestørrelse Det foreslås, at gruppen rummer ca. 6 børn, men vil i perioder - alt efter hvilke børn, der er indmeldt evt.- kunne rumme 1 til 2 børn mere. 4. Forældresamarbejde Det vil være en fordel, at forældrene er i samme institution, fordi de dermed får bedre mulighed for at danne netværk. Disse familier er ofte sårbare og har brug for at tale med forældre i lignende situation. Børnehuset Abildvænget har desuden erfaring med et udvidet professionelt anerkendende forældresamarbejde, hvor de sammen med forældrene finder de bedste løsninger for barnet (med anvendelse af metoden LØFT). 5. Kost Der er en uddannet køkkenassistent/kok, som har viden om både almindelig børnemad og specielkost til fx småt spisende og allergikere. 6. Indretning

17 17 Der vil være et grupperum med egen indgang fra legeplads. Der er mulighed for at indrette rummet specielt i.f.t sansesarte børn med fx lukkede skabe til legetøj og beskæftigelsesmaterialer. Samtidig vil der være opmærksomhed på, at rummet skal være rengøringsvenligt, og at der fx skal være spritautomater ved indgange. 7. Organisering Personalet skal være ansat i Børnehuset, således at det er ledelsen i huset, der sammen med personalet planlægger det daglige arbejde, ferie, kurser m.m. 8. Budget Der skal ansættes 2 fuldtidspædagoger og en på 30 timer, for at gruppetilbuddet kan blive velfungerende og hænge sammen i forhold til åbningstiden. Det anslås, at det vil koste ca. 1,2 mio. kr. årligt til personaleudgifter. Hertil kommer rådighedsbeløbet pr. barn pr. år, og endvidere kan der blive tale om lidt ekstra rengøring. Det foreslås, at gruppens størrelse kan variere fra 4 7 børn, UDEN at der varsles personale til afsked/ned i tid. Dette for at sikre stabilitet i forhold til børnene. 9. Visitation Der visiteres fortsat ud fra de samme kriterier, som der i dag visiteres til dagplejen for særligt sårbare børn. 10. Overlevering I forbindelse med en overflytning af børnene til gruppetilbuddet vil der blive aftalt en overlevering af børnene fra dagplejen til gruppetilbuddet, som tilgodeser såvel børn som forældre. Derudover samarbejder centeret med Børne- og Ungerådgivningen om etablering af små gruppetilbud i lighed med Spirerne i nogle institutioner, hvor der vil være tale om et formiddagstilbud med støttepædagoger, og hvor børnene langsomt udsluset i institutionens aktiviteter om eftermiddagen. Sagen sendes til udtalelse i Handicaprådet, som afholder møde den 18. august og en udtalelse herfra vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Økonomi/Personaleforhold Det vurderes at der skal ansættes 2 fuldtidspædagoger og en på 30 timer, for at gruppetilbuddet i Børnehuset Abildvænget kan blive velfungerende og hænge sammen i forhold til åbningstiden. Det anslås, at det vil koste ca. 1,1 mio. kr. årligt i udgifter til personale. Hertil kommer rådighedsbeløbet til børnene som anslås at være en årlig udgift på kr. Det foreslås, at gruppens størrelse kan variere fra 4-7 børn, UDEN at der varsles personale til afsked/ned i tid. Dette for at sikre stabilitet i forhold til børnene. Abildvænget har fungerende faciliteter til rådighed, og der forventes derfor ikke at være udgifter til anlæg mv. i forbindelse med oprettelsen af det nye tilbud. Alt efter hvilke materialer der kan overtages fra dagplejerne og dagplejens legestue, kan der være tale om et mindre beløb til materialer m.m. Men udgifterne her vil kunne holdes indenfor Børnehuset Abildvængets nuværende ramme. Alt efter hvilke børn der indskrives i gruppetilbuddet, kan der blive tale om ekstra rengøring. Men det vurderes dog af Center for Ejendomme at der her ikke vil være tale om merudgifter af betydning. Øvrige udgifter til husleje, varme mv. afholdes ligeledes indenfor Abildvænget nuværende budget. Tabel viser de samlede anslåede driftsudgifter. Tabel 1. Anslåede årlige driftsudgifter ved nyt tilbud

18 kr. Budgetområde 515 Personale Rådighedsbeløb 35 Rengøring 0 Samlet Der er i 2015 afsat 3,5 mio. kr. til dagplejen for særligt sårbare børn. Udgifterne i forbindelse med opsigelse af personale anslås i 2015 at være 0,6 mio. kr., forudsat at der vil være udbetaling af løn til medarbejderne i hele opsigelsesperioden. De anslåede udgifter vil dog afhænge af det aktuelle forløb. Tabel 2. angiver den ventede besparelse på budgetområde 515, ved nedlæggelse af Dagplejen og oprettelse af et nyt tilbud på Børnehuset Abildvænget. Tabel 2. Samlet besparelse ved nedlæggelse af Dagplejen og oprettelse af nyt tilbud på Abildvænget kr Budgetområde 515 Dagplejen for særlig sårbare Driftsudgifter nyt tilbud Merudgifter ifbm. opsigelser Samlet besparelse Note: Der er ikke taget højde for forældrebetalingen, idet denne andel på dagplejen er forholdsvis begrænset. Kommunikation/Høring Handicaprådet til udtalelse. Bestyrelserne i Børnehusene Kasserollen og Abildvænget samt forældre med børn i dagplejen. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at dagplejen for særligt sårbare børn nedlægges pr. 1. oktober at der pr. 1. oktober 2014 etableres et gruppetilbud til ca. 6 børn i Børnehuset Abildvænget. 3. at visitationen til gruppetilbuddet sker efter de samme regler, som til dagplejen for særligt sårbare børn. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1 og 2: For indstillingerne stemte 3: Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O). Imod indstillingerne stemte 2: Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø). Henrik Møller (A) og Thomas Horn (A) undlod at stemme. Indstillingerne anbefales med den bemærkning, at forslagene sendes til drøftelse i de berørte MED-udvalg. Ad 3: indstillingen anbefales.

19 19 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Handicaprådet udtrykker bekymring for konsekvenserne af en nedlæggelse af dagplejen for særligt sårbare børn. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at følge indstillingen, henstiller Handicaprådet til, at trivslen og udviklingen i sygefraværet for de berørte børn følges særligt tæt. Handicaprådet opfordrer videre til, at der efter en periode gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt de berørte forældre.

20 Kommende sager - august 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19390 Handicaprådet Sagsfremstilling Følgende sager er noteret til behandling på kommende møder i Handicaprådet: Deltagelse i dialogen om det specialiserede socialområde på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen, herunder orientering om fordelingen af udgifterne, og forklaring på gennemsnitstallene. Beslutning 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på oplysning om sagen, Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Oplæg med information om anvendelsen af velfærdsteknologi på andre områder, end ældreområder. Baggrunden er et ønske fra Handicaprådet om at have fokus på bredere anvendelse af velfærdsteknologiske muligheder. Beslutning den 18. november 2013: Det overvejes hvorfra der kan skaffes viden og vision om emnet. Handicaprådet opfordrer til at overveje mulighederne for en messe eller lignende, i samarbejde med andre kommuner og de respektive handicapråd. Handicaprådet opfordrer til en temadag om opgavereformen. Beslutning den 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på, at drøfte muligheder for gennemførelse. Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Orientering om konsekvenserne af det nye socialtilsyn, når dette er i gang, efter 1. januar Orientering om erfaringerne med Inklusion2016. Orienteringen foretages tidligst medio Orientering fra Center for Særlig Social Indsats og Center for Børn Unge og Familier som opfølgning på orientering om udviklingsstrategien. Orientering om og inddragelse i arbejdet med visitationsaftalen med

21 kommunikationscentrene. 21 Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet gennemgår og drøfter de noterede sager med henblik på opfølgning og fremme og At Handicaprådet drøfter andre spørgsmål til kommende behandling Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Handicaprådet gennemgik de noterede sager. Handicaprådet noterede følgende sager til kommende behandling: - Anmodning til Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Særlig Social Indsats med opfølgning jfr. pkt. 4, rapport om retten til at være forældre.

22 Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11024 Handicaprådet Sagsfremstilling Om årets sociale arrangement Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Drøftelse på baggrund af henvendelse fra Peter Haxen m.fl. om enmandsbetjente tog. Kommende indstillinger til Handicapprisen Duygu A. Ngotho (A) går på barselsorlov fra den 6. oktober Per Christensen (A) varetager Duygu s hverv i hendes fravær.

23 Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13573 Socialudvalget Kvalitetsstandard - individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede.doc Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkoersel.pdf Brochure om befordring - Taenk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi - 1.pdf SvarpåSO.pdf Høringssvar fra Ældrerådet Individuel handicapkørsel.pdf Indledning/Baggrund En synshandicappet borger i Helsingør Kommune har søgt om og fået afslag på at kunne blive visiteret til Movias handicapkørsel. Borgeren har efterfølgende henvendt sig til borgmesteren med et ønske om at revurdere sagen. Kravet for at blive visiteret til handicapkørsel er, at man er svært bevægelseshæmmet. Det er en kommunal vurdering, hvordan begrebet svært bevægelseshæmmet skal fortolkes i denne sammenhæng. Der ønskes en principiel politisk stillingtagen til, om synshandicappede borgere i Helsingør Kommune skal defineres som svært bevægelseshæmmede og dermed have ret til handicapkørsel. Retsgrundlag Lov om trafikselskaber Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, nr. 582 af 24. juni Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens kvalitetsstandard om handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Sagsfremstilling Formålet med, at Helsingør Kommune tilbyder individuel handicapkørsel, er at sikre, at svært bevægelseshæmmede borgere har mulighed for at deltage i fritidsaktiviter/-gøremål. I kommunens vedtagede kvalitetsstandard for handicapkørsel fremgår det, at følgende kriterier skal være opfyldt for at få tildelt handicapkørsel (kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag): Bruger skal være fyldt 18 år Bruger skal have fast bopæl i Østdanmark Bruger skal være så svært bevægelseshæmmet, at bruger ikke kan benytte offentlige trafikmidler Bruger skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af det offentlige/kommunen I den eksisterende kvalitetsstandard lægges der således den fortolkning ned over begrebet svært bevægelseshæmmet, at borgeren skal have en svær fysisk funktionsnedsættelse i

24 sit bevægeapparat. 24 En synshandicappet borger kan både være blind og svagtseende. Det officielle blindhedskriterium er synsbrøk 6/60 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 60 meter. En borger med et synsfelt på 10 grader eller derunder defineres også som blind ("kikkertsyn"). Det officielle kriterium for svagsyn er synsbrøk 6/18 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 18 meter. Fx kan det antages, at en svagtseende vil have så vanskeligt ved at læse, at specielle hjælpemidler må til. Gennem en henvendelse til Dansk Blindesamfund er det bekræftet, at mange blinde og svagtseende borgere selv færdes udendørs og tager kollektive transportmidler i kendte områder. Det kan således være vanskeligt at arbejde med en generel definition om, at synshandicappede borgere altid er svært bevægelseshæmmede og dermed har ret til handicapkørsel. Hvis det ønskes, at synshandicappede skal have adgang til handicapkørsel, kunne en mulighed være at angive følgende visitationskriterium: Borgeren skal opfylde de officielle blindhedskriterier (synsbrøk 6/60 eller derunder på bedste øje eller et synsfelt på 10 grader eller derunder). Yderligere skal en individuel funktionsvurdering af borgeren vise, at borgeren på grund af sit handicap er ude af stand til at benytte kollektiv trafik. Som alle andre borgere i kommunen har synshandicappede mulighed for at benytte Movias flextur-ordning, som er et supplement til den kollektive trafik. Flextur omfatter kørsel fra adresse til adresse til private formål, læge mv. Borgeren skal selv kunne gå ud til kantstenen. Flextur giver mulighed for transport i de 31 kommuner på Sjælland med brofaste øer, der er med i ordningen. Den individuelle handicapkørsel har ikke samme begrænsning, men kan benyttes på hele Sjælland med brofaste øer. Ud over de kommunale transporttilbud kan private aktører have særlige transportordninger til gavn for synshandicappede. Fx har DSB en handicapservice, som bl.a. tilgodeser synshandicappede. Hvis der træffes politisk beslutning om, at synshandicappede borgere fremover skal kunne visiteres til handicapkørsel i Helsingør Kommune, vil der være en udgift forbundet hermed. I 2013 kostede den individuelle handicapkørsel i gennemsnit kommunen kr. årligt pr. bruger. Der er ikke en dækkende opgørelse over, hvor mange synshandicappede borgere, der er i Helsingør Kommune, men det kan oplyses, at der pr. 1. maj 2014 var 144 medlemmer af Dansk Blindesamfund i Helsingør Kommune (man skal opfylde det officielle blindhedskriterium for at blive medlem). Med disse tal er der en potentiel ekstra udgift til handicapkørsel på ca kr. årligt, hvis blinde fremover kan visiteres hertil. Der er i budget 2014 ikke afsat midler til at udvide handicapkørslen til at omfatte synshandicappede. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler derfor, at en evt. beslutning om udvidelse af handicapkørslen først træder i kraft pr. 1. januar 2015, såfremt der er afsat budget hertil. Der opfordres til at være opmærksomhed på, at en beslutning om at visitere synshandicappede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicap-grupper uden nedsat fysisk funktionsevne i bevægeapparatet vil ansøge om visitation til Movias

25 individuelle handicapkørsel. 25 Som høringssvar til sagen er følgende bilag vedlagt fra kommunens handicapråd: Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkørsel evaluering af et forsøg Tænk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi brochure Spørgsmål og svar angående adgangen for blinde og svagsynede til handicapkørsel stillet af Folketingets Socialudvalg til Transportministeren Økonomi/Personaleforhold Hvis der træffes beslutning om, at borgere i Helsingør Kommune, der opfylder det officielle blindhedskriterium, pr. definition skal høre under kategorien svært bevægelseshæmmet og dermed have ret til handicapkørsel, vil der årligt fremover kunne blive en ekstra udgift til individuel handicapkørsel på ca kr. årligt. Handicapkørslen ligger på budgetområde 204, Park og Vej. Kommunikation/Høring Hvis kriterierne for visitation til individuel handicapkørsel ændres, vil dette skulle kommunikeres via kommunens hjemmeside. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Udvalget drøftede sagen og besluttede, at Center for Sundhed og Omsorg reviderer beregningen af udgifter til etablering af ordningen. at sagen sendes til høring i Handicaprådet. at sagen genoptages på Socialudvalgets møde den 2. september Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Handicaprådet opfordrer kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om, at ændre kriterierne for visitation til individuel handicapkørsel således, at borgere i Helsingør Kommune, der opfylder det officielle blindhedskriterium, pr. definition skal høre under kategorien svært bevægelseshæmmet og dermed have ret til handicapkørsel. Handicaprådet opfordrer administrationen til at rette henvendelse til de kommuner, der allerede har indført muligheden med henblik på at få oplysninger om, hvilke økonomiske konsekvenser indførelsen af muligheden reelt har haft.

26 26 Bilagsliste 4. Rapport om retten til at være forældre 1. Til Handicaprådet - ret til at være foraeldre_pdfa.pdf (62313/14) 7. Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune - orientering 1. Hjerneskadesamråd beskrivelse og rammesætning juli 14.pdf (70997/14) 2. Høringssvar fra Ældrerådet - hjerneskadesamråd.pdf (75279/14) 12. Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel 1. Kvalitetsstandard - individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede (61033/14) 2. Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede.doc (73835/14) 3. Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkoersel.pdf (73833/14) 4. Brochure om befordring - Taenk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi - 1.pdf (73834/14) 5. SvarpåSO.pdf (73836/14) 6. Høringssvar fra Ældrerådet (75313/14) 7. Individuel handicapkørsel.pdf (77648/14)