Teknisk Isolering - Klassificering af termiske anlæg jf. DS452-3

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk Isolering - Klassificering af termiske anlæg jf. DS452-3 Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd. Materialet kan kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Teknisk isolering Klassificering af thermisk isolering, December 2015 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd. 1

2 FORORD Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet: DS452 3 Det meget kortfattede tema indeholder dog en omfattende ændring af den gamle DS. 452, så faktisk kan man sige at vi har en ny standard efter 14 år. Kompendiet tager derfor udgangspunkt i den nye standard DS udgave der trådte i kraft 1. december 2013 med en overgangsperiode frem til 31. maj 2014, men vil dog i visse tilfælde pege på de væsentlige ændringer i forhold til den gamle. Materialet er udarbejdet som et selvstændigt uddannelses mål Formålet med uddannelsesforløbet er, at deltagerne efter afslutningen af forløbet kan arbejde selvstændig med de fleste opgaver ved klassificering af termiske anlæg under teknisk isolering. De vil kunne afgøre hvilken isoleringstykkelse der anvendes i givent tilfælde, med hensyntagen til rørbæringer, ude og inde anlæg samt afgøre om pladskravene er overholdt. Kurset har også til formål at give elever mulighed for at afprøve isoleringsarbejder i praksis, så det tilgodeser nye isolatører med mindre erfaring. Illustrationerne på de følgende sider, er udført og tilrettelagt af faglærer Preben Kristensen, AMU Syd Kolding. Men citater fra DS er medtaget med tilladelse af Dansk Standard Deltageren vil under forløbet kunne tilegne sig den teoretiske og praktiske viden der skal til for at kunne efterleve de lovkrav DS henviser til. Kurset er tænkt som et supplement til at kunne anvende leverandørens vejledning til de produkter der bruges under DS virkeområde. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller ønsker beskæftigelse inden for isoleringsfaget. Deltagerne har som udgangspunkt brug for at kende forskel på teknisk isolering kontra bygningsisolering. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Nye regler for teknisk isolering... 5 Anvendelses område... 6 Hvad dækker den ikke?... 7 Isoleringsklasser... 7 Forskellen på plane flader og runde rør Installationer med reduceret isoleringstykkelse undtaget af DS Installationer uden isolering Krav til isolering af installationer af hensyn til energitab opdelt efter anlægstype, installationsdel, driftstid, temperaturforhold og placering Tabel fortsat: Isoleringens formål og dimensionering Energitab Utilsigtet opvarmning eller køling Kuldetab Isolering mod for høje overfladetemperaturer, farer, ulemper og skader Isolering mod udvendig kondensation Isolering mod frysning Isolering til termisk beskyttelse af medie Kan noget undlades? Forklaring til de anlægstyper Opvarmningsanlæg Anlæg for varmt brugsvand Anlæg til komfortkøling Undtagelser: Køle- og frysemøbler samt køle- og fryserum Koldt brugsvand Tagnedløb Installationsunit Undtagelse: Ventilationsanlæg Undtagelser Varmepumpeanlæg Solvarmeanlæg

4 Nye bærringer Pladskrav Industrianlæg Isoleringens formål og dimensionering Varme installationer Undtagelser Isolering mod for høje overfladetemperaturer, farer, ulemper og skader Undtagelser Kolde installationer Sikring mod utilsigtet opvarmning eller afkøling af rum Isolering mod frysning Undtagelser Isoleringens omfang og udførelse Produkternes holdbarhed Isoleringsprodukter Mekanisk stabilitet Tillæg: Fastholdelse af mineraluldsisolering på rør og andre metal flader Ordforklaring

5 Forord Standarden DS trådte i kraft 1. december 2013 med en overgangsperiode frem til 31. maj I overgangsperioden kunne man vælge at isolere installationen efter den tidligere standard DS udgave eller efter den ny. Men da dette for længst er et overstået kapitel, ved vi nu at fra 31. maj 2014 skal alle installationer isoleres efter den nye standard. Den gruppe af ingeniører og energirådgivere der har stået bag den nye reviderede udgave af DS 452 siger om arbejdet: Formålet med revisionen af DS udgave:1999 er at opdatere indholdet i forhold til den tekniske udvikling, herunder skærpede krav om energieffektivitet samt nye erfaringer og europæiske standarder på området. Både Isover og Rockwool har begge udgivet gode tekniske håndbøger, med tabeller, samt online beregningsprogrammer til beregning af isoleringstykkelser i forhold til den givne standard. Kurset her vil hovedsagelig beskæftige sig med de ændringer DS452-3 byder på, samt give indsigt i brug af tabeller og programmer til formålet. Hvis du mod forventning finder at vejledning i dette kompendium synes at være i modstrid med DS 452-3, vil det selvfølgelig være den danske standard der er gældende, men når man fortolker en standard, er formålet netop at lægge op til debat omkring forståelsen af indholdet. Dog er kompendiet verificeret i samarbejde med dygtige i energirådgivere. Nye regler for teknisk isolering En af de vigtigste ændringer i standarden er indførelsen af to nye isoleringsklasser og dermed ændrede krav til termisk isolering, ganske kort kan man sige at begge ender af skalaen er udvidet, og det tilladte varmetab er således fordelt over 6 klasser i stedet for 4. Desuden er der nye krav til bæringer i forhold til valg af isoleringstykkelser. Noget nyt for nogen vil være at der altid benyttes samme isoleringsklasse til både fremløbs- og returledninger. I DS er forskellen på inde og ude bygget på temperaturen 5 grader, altså over eller under 5 C. Således at alt med en omgivende temperatur der kommer under 5 grader vil være at betragte som ude, og alt over 5 grader vil være at betragte som inde. I dag skelnes der desuden mellem almindelig installationer HVAC 1, og industrianlæg 2. Førhen var det de gamle drifts parametre, omgivende temperatur, medietemperatur og drift tid der afgjorde klasse og hermed også isoleringstykkelse, men i dag er der flere parametre i forhold til om 1 HVAC står for heating, ventilating, and air conditioning 2 Damprør, kan eksempelvis have en driftstid på 8760 timer, omgivende temperatur på 20 C, medietemperatur på ca. 130 C, 5

6 det er industrianlæg, hvor man kan isolere mod en højest tilladt overflade temperatur, eller om det er HVAC anlæg. Hvis man nøjes med at isolere mod max tilladte overflade temperatur efter isolering frem for max tilladte varmetab, kan man i mange tilfælde tillade en tyndere isolering på industrianlæg. Men sådan er det ikke med HVAC anlæg. Lad os se et eksempel på øget krav til HVAC anlæg: Før: Nu: Varmt brugsvand med en lav drift tid var således i den gamle klasse en 2er. Varmt brugsvand uanset drift tid er i den nye standard altid defineret til klasse 4 hvor omgivende temperatur er over 5 C og klasse 6 for omgivende temperatur under 5 C. 3 Kort sagt er det ikke længere drift parametrene men anlæggets funktion, der bestemmer, hvilken isoleringsklasse der skal dimensioneres efter. Er det så lettere at vurdere klasse og isoleringstykkelse nu end tidligere? Det du i første omgang har brug for at vide, er: 1. Hvilken type installation er det? 2. Hvor befinder røret/kanalen sig 3. Inde eller ude? Og det lyder jo let, men det er ikke hele sandheden, for som tidligere skal man tage alle parametrene med, det vil sige at der yderligere skal beregnes i forhold til: 4. Rørets/kanalens diameter. 5. Isoleringstypen. 6. Om overfladen er mat eller blank. 7. Om installationen er udsat for vind. 8. Om bæringerne er isolerede eller ej. (nyt) Endelig er der indlemmet en gammel standard DS 1102 i den nye DS Den beskriver de pladskrav der er til et rør mod væg/loft, et andet rør, efter at isoleringen er monteret. En længe ventet detalje der nu er ophævet til lov. Anvendelses område Standarden DS 452-3, gælder for termisk isolering af bygningsinstallationer, som fx varme-, ventilations-, køle-, solvarme- og brugsvandsanlæg, samt for termisk isolering af industrianlæg, herunder proces- og forsyningsanlæg. Standarden gælder også for installationer i det fri. (Citat fra DS 452-3) 3 Eksemplet der er anvendt her, kunne være fordelingsledning til varmt brugsvand, drift tid 3000 timer, omgivende temperatur på 20 C, medietemperatur på 60 C, Ø 22 mm, vandrette rør, blank alu overflade, isoleret med Universalrørskål. 6

7 Intet udeladt intet glemt vil nogen sige, og det er ganske rigtigt lige det standarden omfatter. ALT med en driftstemperaturer mellem - 40 C og C. Den omfatter alle dele af installationen, herunder plane og krumme overflader på fx kanaler og rørsystemer, ventiler, armaturer, installationsunits, aggregater, ventilatorer og tanke. Hvad dækker den ikke? (Citat fra DS 452-3) Standarden gælder ikke for isolering af bygningskonstruktioner eller kølerum eller for isolering af fjernvarme forsyningens ledninger. Grænsen mellem fjernvarmesystem og bygningsinstallation er ved fjernvarmesystemets hoved haner, således at stikledninger og hovedhaner hører med til fjernvarmesystemet. Standarden gælder ikke isolering af kedler og varmepumper. (Citat fra DS 452-3) Vi er dog nødt til at påpege at grunden til at industrianlæg ikke nødvendigvis skal isoleres efter DS , er at industrianlæg er installationer, som ikke er omfattet af bygningsreglementet. Det kunne være faste installationer, som tjener til opbevaring, transport eller behandling af flydende eller gasformige medier, og som ikke har til primært formål at opvarme eller afkøle almindelige rum i bygninger. Isoleringsklasser Som nævnt tidligere, er der i DS 452-3, anført 6 isoleringsklasser der fastlægger et isolerings niveau der sikrer mod energitab. Det har altid været de stigende oliepriser der dannede grundlag for disse beregninger, da tilbagebetalingstiden på et isoleret rør skulle stå i forhold til drift budgettet. Og med de nye klasser kan man lave mere målrettede beregninger. Varmetabet beregnes i U-værdier, det vil sige at for hver m2 overflade, er arealets varmetab omregnet i W. (For rørs vedkommende er det W pr. m. men det er ikke aktuelt i nedenstående tabel) Grænseværdierne var i den gamle DS 452 fordelt med de tilladte varmetab i W/m2 på følgende klasser, og gælder derfor ikke længere. (Tidligere DS. 452) Klasse 1. 0,88 W/m2 Klasse 2. 0,66 W/m2 Klasse 3. 0,49 W/m2 Klasse 4. 0,25 W/m2 Den nye og gældende DS. 452 har fordelt de tilladte varmetab i W/m2 på følgende klasser. (Gældende) Klasse 1. 1,17 W/m2 Klasse 2. 0,88 W/m2 Klasse 3. 0,66 W/m2 7

8 Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. 0,49 W/m2 0,35 W/m2 0,22 W/m2 Ovenstående tabel er således krav til U-værdi for plane flader i afhængighed af isoleringsklassen. En anden faktor spiller efterhånden også væsentlig ind i klassificeringen, nemlig miljøet. Ved at isolere vore rør bedre, minimerer vi afbrænding af fossile brændstoffer, derved undgår vi at øge den ødelæggende virkning det har på ozon laget. Fastlæggelse af isoleringsniveauet sker derfor ud fra den parameter vi kunne kalde for installationernes driftsform og dimensionerende temperatur. Lad os omsætte det i en tabel, som vil være at finde i de fleste af de beregnings brochurer der udgives af leverandørerne. Isoleringsklasse U-værdikrav til ror U,W/mK U-værdikrav til plane flader UW/m 2 K 0 Ingen isolering Ingen isolering 1 3,3 p ep+ 0,22 1,17 2 2,6 p ep+ 0,20 0,88 3 2,0 D ep + 0,18 0,66 4 1,5 D ep+ 0,16 0,49 5 1,1 p ep+ 0,14 0,35 6 0,8 Dep+ 0,12 0,22 Herover ses den overordnede tabel, bygget på U-værdierne både til rør og plane flader 4. Tabellen angiver udelukkende de U-værdier, der er gældende for at begrænse energitab. Man skal nok være ingeniør for at forstå parametrene herover, men det vi kan se, er at U-værdierne falder mod de højere klasser, så det tilladte varmetab er betydelig mindre i klasse 6 end i klasse 1. Der skal tillige tages fornødne hensyn til sikring mod kondensdannelser, farer, ulemper og skader. Forskellen på plane flader og runde rør. Her skal det lige tilføjes at rørs overflade ændrer status til plane flader hvis deres diameter er over 400 mm. i diameter. Herefter beregnes deres areal i m2. mens rørene beregnes i længde meter. 4 Da rørs overflade også kan omregnes til et areal, er tabellen grundlaget for både plane og runde overflader. 8

9 Rør: Hvis overfladen på et nøgent rør B. sammenholdes med overfladen uden på isoleringen A, vil A (overfladen) procentvis være større end B. Differencen mellem det nøgne rørs overflade i forhold til arealet på det isolerede rørs overflade ændrer sig dog hvis vi øger diameteren for røret. Efterhånden vil A og B difference blive mindre, da isoleringstykkelsen ikke stiger i samme grad som diameteren. Plane flader: Derimod vil A og B altid være ens på plane flader uanset isoleringstykkelsen, men hvordan omsætter vi det i en tabel der er til at forstå? Tidligere beregnede man en I factor ud fra omgivende temperatur, medietemperatur og drift tiden. Det var ikke noget man som montør kunne anvende ude ved kunden, men heldigvis har der altid været en tommelfinger regel man kunne forholde sig til. Hver leverandør havde sin egen måde at fortolke disse tommelfinger regler på, uden at de dog var uenige med DS Og heldigvis fortsætter denne tradition. Men det er værd at bemærke at leverandøren også bidrager med beregningsprogrammer der nu online er tilgængelige for alle. 5 Tabellen omkring u værdierne fra foregående side er derfor med til at danne grundlaget for den vejledende tabel vi finder på de næste 3 sider. Her er u værdiernes tabels, omsat i overensstemmelse med installationernes driftsform og dimensionerende temperatur. De forskellige mediers anvendelse er delt op under følgende 4 kriterier. Anlægstype, Installationsdel, Ude og eller Inde temperatur. Tabellen medtager også et par eksempler på installationer der ikke er omfattet af DS , eksempelvis præfabrikerede pumpearrangementer, blandearrangementer, fjernvarmeunits, fordeler units i forbindelse med forsynings og varmeanlæg (disse er defineret i DS 469) 5 De mest anvendte er Isodim fra Isover, og Rocktek eller Rockassist fra Rockwool. 9

10 Installationer med reduceret isoleringstykkelse undtaget af DS 452 Installationsdel Samlinger, clamps, flanger, omløbere, fordelerrør, følerlommer, filtre*, ventiler, haner, pumper**, energimålere** Isoleringskrav Halvdelen af tykkelsen, som defineret ved klasse i tabelen: Krav til isolering af installationer af hensyn til energitab opdelt efter anlægstype, installationsdel, driftstid, temperaturforhold og placering *Hvor der på installationsdelen skal være adgang til at rense eller skifte filtre, kan isolering udelades. ** Hvor isolering kan hindre nødvendig køling af elektronik eller motorer, kan isolering udelades. De nævnte installationsdele herunder, skal ikke isoleres i tilfælde, hvor det ikke er tilladeligt af sikkerhedsmæssige årsager, eller hvor det er til væsentlig gene for betjening eller drift af installationsdelen. Installationer uden isolering Installationsdel Sikkerhedsventiler, betjeningsgreb, aflæsningsskalaer og -displays Isoleringskrav Ingen 10

11 Krav til isolering af installationer af hensyn til energitab opdelt efter anlægstype, installationsdel, driftstid, temperaturforhold og placering Anlægstype Installationsdel Omgivende temperatur for installationsdel < 5 C 1) > 5 C 2) Isoleringsklasse (kl.) Opvarmningsanlæg Koblingsledninger i samme rum som varmegiver - Kl. 0 Koblingsledninger i andre rum end varmegiver samt alle koblingsledninger nedlagt eller indstøbt i gulve, vægge eller lofter Fordelingsledninger, varmevekslere, - beholdere og installationsdele Kun varme i opvarmningssæson med 0 45 C Kun varme i opvarmningssæson, regulering af fremløbstemperatur Andre tilfælde herunder fjernvarme inden for bygningen og fordelingsledninger mellem bygninger Kl. 6 Kl. 2 Kl. 6 Kl. 3 Kl. 6 Kl. 3 Kl. 6 Kl. 4 Installationsunits Præfabrikerede pumpearrangementer, blandearrangementer, fjernvarmeunits, fordelerunits i forbindelse med forsynings- og varmeanlæg (som defineret i DS 469) Anden Regel Anden Regel Varmt brugsvand Koblingsledninger i samme rum som tappested - Kl. 0 Koblingsledninger i andre rum end tappested - Kl. 4 Fordelings- og cirkulationsledninger Kl. 6 Kl. 4 Vekslere og varmtvandsbeholdere samt vandvarmere Kl. 6 Kl. 5 Ventilationsanlæg Tilslutningskanaler der er placeret i de rum de betjener - Kl. 0 Fraluftskanaler og til lufts kanaler på anlæg med varmegenvinding Til lufts kanaler på anlæg uden mekanisk køling med dimensionerende lufttemperatur mellem 15 C og 23 C Til lufts kanaler på anlæg med mekanisk køling med dimensionerende lufttemperatur mellem 15 C og 23 C Til lufts kanaler på anlæg med dimensionerende lufttemperatur under 15 C Til lufts kanaler i luftvarmeanlæg med lufttemperatur over 23 C Ventilationskanaler i udsugningsanlæg uden varmegenvinding og til naturligt aftræk Ventilationskanaler til udeluftindtag (før evt. varmegenvinding) og til afkast til det fri efter varmegenvinding Kl. 3 Kl. 0 Kl. 3 Kl. 0 Kl. 3 Kl. 1 Kl. 3 Kl. 3 Kl. 4 Kl. 2 Kl. 0 3) Kl. 0 Kl. 0 3) 5) Kl. 3 3) Ventilationsaggregater: Indtil 31. dec W/m 2 K < 1,4 < 1,0 W/m 2 K < 1,4 < 1,4 Fra 01. jan grundet overgangs ordning Solvarmeanlæg Rørføring mv. til solfangere Kl. 4 Kl. 4 Beholdere Kl. 6 Kl. 5 11

12 Tabel fortsat: Anlægstype Installationsdel Omgivende temperatur for installationsdel <5 C 1) >5 C 2) Koldt brugsvand Rør og beholdere Se DS 439 Isoleringsklasse (kl.) KI. 2 Jordvarme (væske-tilvand-varmepumper) Luft-til-vand- og luft-tilluft-varmepumper Køling kontorer o.l. Server rum Køle- og frysemøbler samt køle- og Fryse rum Rør mv. med eltracing 0> 0 C KI. 2 - Jordslanger my. I jord 4) KI. 4 3) Varme forbindelsesror til ude del KI. 6 KI. 5 Kolde forbindelsesrør til ude del KI. 0 3) KI. 4 3) Rør og beholdere til køle bafler og køle lofter samt rør til køleunits 0> 15 C Ror og beholdere til køleflader for ventilationsluft og fancoils samt rør til køleunits 0 C._. 0 < 15 C Rør og beholdere til køleflader for ventilationsluft og fancoils samt or til køleunits 0 C < 0 < 15 C Rør og beholdere til køle- og frysemøbler samt til køle og fryserum 0_< 0 C KI. 2 KI. 2 KI. 2 3) KI. 2 3) KI. 4 3) KI. 4 3) Se KI. 5 3) Tag nedløb Indvendige tag nedløb - KI. 2 3) 1) Omfatter placeringer ude, i jord, i u opvarmet rum uden for klimaskærm og i rum opvarmet til højst 5 C 2) Opvarmet rum (> 5 C) eller u opvarmet rum inden for klimaskærm. 3) Kondensisoleres efter forholdene 4) Se miljø ministeriets BEK nr ) Ventilationskanaler til udeluftindtag placeret i tag rum isoleres til klasse 2 for at undgå utilsigtet opvarmning of ventilationsluft. 12

13 Isoleringens formål og dimensionering DS danner grundlag for isolering af de forskellige installationer for at imødegå følgende faktorer Energitab Utilsigtet opvarmning eller afkøling af rum og konstruktionsdele Farer, skader og ulemper Frysning af medie Energitab. Energitabet skal forstås sådan at det vil være umuligt at isolere så godt, at energitab helt undgås, men her er tænkt på unødvendig eller utilsigtet energitab. Det gælder både for produceret varme energi, men også for produceret kulde energi. Men det kan samtidig have til hensigt at give en termisk beskyttelse af mediet. Utilsigtet opvarmning eller køling Den anden faktor vi skal se på, er at undgå utilsigtet opvarmning eller afkøling af rum og konstruktionsdele. Her kan der være tale om både sikkerhedsmæssige årsager, men også tanken omkring det at kunne regulere varmen i et rum, frem for at lade unødig varmetab regulere rummets temperatur. Hvis et u isoleret rør hæver rummets temperatur om vinteren, kan det måske ses som en gevinst, men det er det bestemt ikke om sommeren. Her vil den øgede temperatur i rummet betyde at du vil forsøge at komme af med den overflødige varme, altså et unødvendigt varmetab. Der skal også her understreges at jo større difference der er mellem omgivende temperatur og medietemperatur, jo større varmetab. Så hvis den tilsigtede temperatur i rummet bare er 2 grader højere end ønsket, er det 2 grader der virkelig koster penge. DS siger: Varme installationer isoleres, så de ikke forhindrer eller vanskeliggør reguleringen af rumtemperaturen i rum, som de måtte passere igennem. Varme installationer isoleres, så de ikke utilsigtet afgiver varme til rum, som derved får større behov for køling. 13

14 Kuldetab. Produceret kulde til køling af emner er forholdsvis dyrere at producere end f.eks. varme energi. Det koster således gange mere at sænke temperaturen fra eksempelvis 20 C grader til 0 C, end at hæve den fra 20 C grader til 40 C. Så ud over at tage hensyn til at mediet ikke kondenserer, skal du nu også tænke på at hvis det er produceret kulde, skal der også tages hensyn til energitab, eller kuldetab. Isolering mod for høje overfladetemperaturer, farer, ulemper og skader Farer og ulemper Når DS nu skal ses i lyset af at indholdet er ophævet til lovstof, kan man måske undre sig lidt over at man i visse tilfælde laver undtagelser, men der er flere hensyn at tage. Vi har allerede berørt et par stykker, 6 men ikke ret meget omkring hvordan sikkerheden prioriteres højere end et evt. energitab. Hvis en flugtvejs areal ikke længere overholder de krav der stilles til en sådan, fordi isoleringen fylder mere end forventet, er reglen om flugtveje og sikkerhed vigtigere end DS Så i sjældne tilfælde kan man i begrænset opfang underdimensionere isolerings tykkelsen hvis det tjener det formål at sikre flugtvejen. Det er selvfølgelige ikke en endegyldig regel, men en balance gang, eftersom en for høj overfladetemperatur også kan være til unødig fare for dem der kunne passere gennem flugtvejen. Høje overfladetemperaturer DS er hovedsagelig beregnet til installationer i HVAC anlæg, men hvis der skulle være en kombination at HVAC og industrianlæg kan man i det område med højtemperatur arbejde ud fra følgende faktorer omkring høje overfladetemperaturer, farer, ulemper og skader. Der isoleres: Så overfladetemperaturen ikke giver anledning til farer, ulemper eller skader for personer og husdyr og ikke giver risiko for antændelse eller anden skade på andre bygningsdele, installationer og genstande i bygninger Så overfladetemperaturen ikke, heller ikke punktvis, overstiger 50 C - dog bortset fra koblingsledninger og varmegivere Så skadelig kondens ikke forekommer i fx røg rør. Som udgangspunkt skal alt isoleres op mod DS , altså mod utilsigtet varmetab. Forestil dig hvilke udfordringer det vil give dig ved højtemperatur anlæg, altså proces anlæg. Derfor kan man som beskrevet herover, vælge at lave en undtagelse sammen med den ansvarlige for projekteringen. 6 Se side 8 14

15 I stedet for at isolere op imod en bestemt klasse kan man isolere op mod den højest tilladte overflade temperatur. Hvad vil det betyde for eksempelvis et rør diameter 60, med en medietemperatur på 350 grader, og omgivende temperatur på 20 grader. 1. Hvis du isolerer op mod klasse 6 skal den have 220 mm. trådvævs måtte. Med de 220 mm. isolering vil varmetabet pr. m. være 55, 4 w/m, og rørene skal placeres med et centermål mellem rørene på 560 mm. 2. Hvis du isolerer op mod en overflade temperatur på 49 grader kan du nøjes med 77 mm. trådvævs måtte. Med de 77 mm. isolering vil varmetabet pr. m. være 89,5 w/m, og rørene skal placeres med et centermål mellem rørene på 274 mm. 7 Grunden til at max. overfladetemperaturen er på 50 grader, er at man ikke må kunne påføre huden skade ved berøring. Her er der tale om en kortvarig berøring, for allerede ved en temperatur på 54 grader, har man set eksempler på alvorlige og dybe forbrændinger selv om at berøringen kun strækker sig over 30 sekunder. Isolering mod udvendig kondensation (Citat fra DS 452-3) Kolde installationer isoleres mod udvendig kondensation, så der ikke opstår skader og ulemper på omgivelser, isolering og installation. Isoleringen dimensioneres så den udvendige overfladetemperatur og dampspærrens temperatur er højere end luftens dugpunktstemperatur. Varmestrømmen går fra varme mod kulde. Varm luft indeholder mere fugt end kold luft, så når varm luft trækker hen mod et koldt emne, afsætter det den overskydende fugt på emnet, da det kolde emne ikke kan bære den mængde fugt der er i den højere omgivende temperatur. 7 Beregningerne er foretaget vha. Isovers beregningsprogram Isodim 15

16 Dugpunktet befinder sig det sted i isoleringen, hvor temperaturen udlignes mellem omgivende temperatur og medietemperatur. Når temperaturen mellem medie temperaturen og omgivende temperatur er udlignet ved hjælp at varme kulde isolering, vil der ikke afsættes fugt i området ud over dugpunktet, såfremt der ikke kan trænge ude fra luft ind til isoleringens dugpunkt. Derfor er en dampspærre nødvendig. En dampspærre skal være tæt, ikke bare på det meste af overfladen, men i hele overfladen. Et ganske lille brud på dampspærren vil kunne få fatale følger for isolerings evnen, men det vil også sikre at røret langsomt korrugerer, da det fugtige miljø angriber næsten alle overflader og materialer, og det er jo ikke hensigten. Vandet opstår ikke på grund af væske indtrængen, men luft indtrængen som illustrationen her viser. I virkeligheden skal der ikke ret meget isolering til for at undgå kondens, men man sørger altid for en over dimensionering af isoleringen, da temperaturen kan svinge på både mediet og omgivende temperatur. Som beskrevet tidligere, kan der desuden være tale om at skulle undgå kuldetab, hvis den lave medie temperatur er produceret gennem køling ved hjælp af en fordamper og kompressor, altså et køle anlæg. Isolering mod frysning Som udgangspunkt kan isolering i sig selv ikke sikre at et medie fryser til over længere tid. Derimod kan der tilføjes en form for opvarmning af mediet, der sammen med isoleringen kan sikre mod frysning. Det kan ske enten ved kontinuerligt at have et lille forbrug på rørstrengen, eller at indlægge en varme tracing på røret. Men det betyder jo så at man bruger energi til at holde røret frostfrit, og derfor skal man pludselig også sikre sig at isoleringen hindrer utilsigtet energitab. Isolering til termisk beskyttelse af medie Installationen isoleres så der ikke forekommer ændringer i mediets temperatur, der forringer installationens funktion på utilladelig måde. Det vil sige at en beholder der f.eks. indeholder væske i en gæringsproces er afhængig af at temperaturen er stabil. Eller tyktflydende væsker der ikke må koagulere eller blive til et fast stof. 16

17 Kan noget undlades? 8 Alle dele af installationen skal isoleres som beskrevet i DS Hvis vi taler om rør og kanaler, omfatter dette det samlede rør- og kanalsystem inklusive bæringer, fittings og armaturer. For varme installationer kan isoleringslagets tykkelse dog variere og nedsættes til eksempelvis halvdelen af den tykkelse standarden angiver, under forudsætning af at isoleringslagets tykkelse altid er mindst 15 mm. 9 Det gælder hvis installationerne i opvarmede rum kun er i drift i opvarmningssæsonen, så kan de isoleres til isoleringsklasse 3, forudsat at de har en fremløbstemperatur, der: Enten er mindre end 45 C Eller er udetemperatur kompenseret. Desuden peger DS på at koblingsledninger, hvori cirkulationen stopper, når ventilen lukker, ikke isoleres i samme rum som varmegiveren. Rør lagt i gulvkonstruktionen isoleres altid svarende til isoleringen af rør i andet rum end varmegiveren. Forklaring til de anlægstyper. Opvarmningsanlæg Her er der tale om væskebaserede anlæg med varmegivere af radiatorer eller gulvvarme samt varme til ventilationsvarmeflader, hvorunder der både er hovedledninger, fordelingsledninger og koblingsledninger, men også installationsdele som beholdere, varmevekslere m.m. Installationerne isoleres mod energitab, hvilket er grundlæggende i DS. 452, derfor er beregningerne afhængighed af placeringen af installationerne, om det er ude, altså i u opvarmede rum under 5 grader eller inde over 5 grader. Desuden spiller driftstemperaturerne (dvs. de dimensionerende fremløbstemperaturer) ind samt driftstiden og den regulering der foretages i forhold til behovet. Når du beregner isoleringstykkelsen kan du som tommelfingeregel sige at rør som ikke er koblingsledninger, skal isoleres i henhold til isoleringsklasse 4 i opvarmede rum og til klasse 6 ude. Anlæg for varmt brugsvand Varmt brugsvand har gennemgået en betydelig ændring i installationsdelen inden for de seneste år. Grundlæggende har man overvejet hvor vigtigt det er at have cirkulationspumpen installeret, eftersom den udvider buffertanket eller varmtvandsbeholderens overflade til at omfatte alle de forbundene installationsdele, og derved øges varmetabet betydeligt. Uanset hvordan anlægget er opbygget omfatter varmt brugsvand følgende installationer. 8 Se også side Se i dette hæfte sidst i afsnittet om isoleringsklasser 17

18 Hovedledninger, fordelingsledninger og koblingsledninger Installationsdele Varmtvandsbeholdere Vandvarmere Varmevekslere. DS siger hertil: Installationerne skal isoleres mod energitab til isoleringsklasse 5 i opvarmede rum og til klasse 6 ude uanset placering, driftstid og reguleringsmæssige forhold. Herfra er dog undtaget koblingsledninger uden cirkulation, som isoleres til isoleringsklasse 4 i andre rum end ved tappestedet og kan være u isolerede i samme rum som ved tappestedet. Anlæg til komfortkøling Gruppen omfatter installationerne: Rør til køle bafler, Rør til kølelofter, Rør til køleflader for ventilationsunits og fancoils Rør til køleunits med en medietemperatur på over 0 C. Krav til isolering af installationerne er givet i tabel på side 10 og 11 i dette hæfte. Undtagelser: DS tillader at installationer i kontorer med en driftstid af anlægget til komfortkøling på maksimalt 3000 timer pr. år isoleres mod energitab til isoleringsklasse 2. Tilsvarende isoleres installationer i serverrum mod energitab til isoleringsklasse 4. Ved medietemperatur under 15 C isoleres også mod kondens. I særligt fugtige rum, fx køkkener og baderum, isoleres altid mod kondens. Køle- og frysemøbler samt køle- og fryserum Medietemperaturen ligger normalt mellem -40 C og 0 C. Rørene isoleres mod energitab til isoleringsklasse 6 og mod risiko for kondens og frysning. 10 Koldt brugsvand Rørene isoleres mod kondens i opvarmede rum og mod frysning ude. I opvarmede rum isoleres til isoleringsklasse 2. Benyttes elektriske varmekabler (eltracing) til sikring mod frost, isoleres mindst til isoleringsklasse 2, som det fremgår at tabellen på side 10 og Se tabel s. 10 og 11 18

19 Tagnedløb Tagnedløb placeret i opvarmede rum isoleres mod kondens, ellers ikke. Installationsunit Installationsunits isoleres på baggrund af den forøgede overflade unittens kuperede form har, samt en større masse fylde der optager mere energi end et regulært rør. Det medfører netop at installationen har et større varmetab end på de tilstødende rør. Kravet til isoleringen for mindre installationsunits vil ofte kunne opfyldes ved indkapsling, enten med leverandørens udbud af formstøbte isolerings unit, eller ved fremstilling af aftagelige kasser med indlagt isolering. En forudsætning for overholdelsen af DS s krav, er at isoleringen reducerer varmetabet, så det er mindre end eller lig med 25 % af varmetabet fra en tilsvarende u isoleret installationsunit. Det lyder umiddelbart som et stort kompromis, men det er trods alt rentabelt. Det vil ikke være almindeligt at isolatøren foretager disse beregninger, men kan man beregne overflade arealet, kan man også beregne den isoleringstykkelse der reducerer varmetabet med mindst 25%. Undtagelse: Beholdere anvendt i installationsunits skal betragtes som selvstændige enheder, der ikke indgår i ovenstående. Her henvises til vejledningen for varmt brugsvand. 11 Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg er et emne for sig da vi ud over at skulle tænke på varmetab og kondens, også skal tænke på brandisolering af kanaler og ventiler, men lige omkring brandisoleringen, kan vi henvise til DS. 428 som bliver behandlet i et andet kompendie. Men ventilations kanaler omfatter generelt følgende installationer: Fordelingskanaler og tilslutningskanaler Varmevekslere og ventilationsaggregater. Installationerne isoleres mod energitab i afhængighed af anlægstypen og af om de er placeret ude eller i opvarmede rum. Husk her på at kanaler på et loft ofte vil komme til at høre til kategorien u opvarmede rum da det nu skiller ved 5 grader. 11 Se tabel s. 10 og 11 19

20 Hvad skal isoleres, og i hvilken klasse. 1. Til lufts kanaler på anlæg med mekanisk køling med dimensionerende lufttemperatur mellem C, der er placeret i opvarmede rum isoleres generelt mod energitab til isoleringsklasse Til lufts kanaler med dimensionerende lufttemperatur under 15 C, der er placeret i opvarmede rum, isoleres generelt mod energitab til isoleringsklasse Til lufts kanaler på luftvarmeanlæg med temperaturer over 23 C isoleres generelt mod energitab til isoleringsklasse 2 i opvarmede rum og til isoleringsklasse 4 ude. 4. Til lufts kanaler og fraluftskanaler på anlæg med varmegenvinding i det fri eller i u opvarmede rum isoleres generelt mod energitab til isoleringsklasse Ventilationskanaler i udsugningsanlæg uden varmegenvinding kan være u isolerede. Der bør dog isoleres mod kondens på de kanaler, som er placeret ude. 6. Ventilationskanaler til udeluftindtag og afkast i opvarmede rum isoleres mod kondens og mod energitab til isoleringsklasse Ventilationsaggregater opstillet i opvarmede rum skal opfylde kravet til isolerings klasse Ventilationsaggregater opstillet i det fri eller i u opvarmede rum skal opfylde kravet til isoleringsklasse 3. Undtagelser Ventilationskanaler til udeluftindtag og afkast til det fri efter varmegenvindingsanlæg kan være u isolerede mod energitab ved udvendig placering. Fraluftskanaler, der er placeret i opvarmede rum, isoleres normalt ikke mod energitab. Tilslutningskanaler (til til lufts armaturer), der er placeret i de rum, de betjener, kan normalt være u isolerede. Til lufts kanaler på anlæg uden mekanisk køling med dimensionerende lufttemperatur mellem C, der er placeret i opvarmede rum, isoleres normalt ikke mod energitab. Der bør dog isoleres mod kondens efter forholdene både ude og i opvarmede rum. Rør til fremføring af varme til varmluftsanlæg isoleres som anført under rumopvarmningsanlæg. Varmepumpeanlæg Grøn energi er vejen frem, og vi opfordres til at undgå afbrænding af fossile brændstoffer i så stor udstrækning som muligt, derfor bliver alternativ energi ofte tilbudt forbrugeren med tilskud. Det omfatter derfor også installationer i forbindelse med rørtilslutninger til varmepumper, så som jordslanger til væske-til-vand-varmepumper, og forbindelsesrør, der forbinder ude og inde del af luft-til-vand- og luft-til-luft-varmepumper. DS siger her i uddrag: 20

21 De kolde jordslanger, som er placeret i opvarmede rum, isoleres mod energitab til isoleringsklasse 4. Jordslanger skal i øvrigt også isoleres mod kondens i opvarmet rum. Jordslanger skal isoleres mod kondens ved fundamenter og ved andre installationer i jorden for at undgå skadelig op fugtning eller frysning. Varme forbindelsesrør, som forbinder ude- og inde del i luft-til-vand-varmepumper, skal for at undgå skadelig op fugtning eller frysning isoleres mod energitab til isoleringsklasse 5 i opvarmede rum og til klasse 6 ude. Fungerer ude delen udelukkende som fordamper, og der således er brine eller kølemiddel i rørforbindelsen mellem ude og inde del, foretages kondensisolering af rørforbindelsen mod skadelig op fugtning eller frysning ude, og i opvarmet rum isoleres også mod energitab til isoleringsklasse 4. Solvarmeanlæg Vi kommer heller ikke uden om solvarme anlæg og deres relation til DS Solvarme anlæg omfatter følgende installationer: Rørføring til solfangere Beholdere herunder både varmtvandsbeholdere og akkumuleringstanke. Rørføringer inklusive fx fittings og armaturer til solfangere isoleres mod energitab til isoleringsklasse 4. Beholdere isoleres som beholdere til varmt brugsvand, og ofte er det her en klasse 6. 21

22 Nye bærringer Den nye DS fra 2013, skelner man mellem hvilken type rør bæringer smeden anvender, forstået på den måde, at hvis han stadig bruger de samme bærringer som han altid har gjort, og som går ind på selve røret, skal han gøre plads til yderligere % mere isolering. Selv om varmetabet ved de gamle bæringer anslås til at være 15 % mere varmetab, end hvis man bruger de nye bæringer der sidder uden på isoleringen, så vil det i princippet betyde at man kan opnå en % forøget isolerings tykkelse for at leve op til lovens krav i DS Her den traditionelle bærring som har været brugt i en årrerække, de findes dog også med en tynd gummi forring, hvilket dog ikke giver en ændring i varmetabs beregningerne, da der kun findes 2 slags bærringer fra nu af. Gummi bæringer dannede desuden grundlaget for de nye beregninger. 12 De nye isolerede bærringer vil helt kunne opfylde kravene til at minimere isolerings tykkelsen med op til 30 % De to nederste bæringer på denne side er konstrueret med en kombination af celle gummi og pu. skum som den øverste viser, eller også ren pu. skum som har en af de laveste lambda værdier. Men hvad betyder det i virkeligheden. Lad os prøve med et par eksempler. På næste denne og næste side har vi 3 rør diametre, der alle er fordelings ledninger med en medietemperatur mindre en 65 grader, og i klasse 3. Tallene for isoleringstykkelserne beskriver de to typer bæringer således at dem til venstre for den skrå streg henviser til isoleringstykkelsen med nye isolerede bæringer, og dem til højre for den skrå streg beskriver isoleringstykkelsen for rør med den gamle type bæringer. Opvarmet rum over 5 grader klasse 3. Mat overflade med strålingstal 0,94 Diameter mm. Lamel Tape Lock Boaflex 22 30/40 20/20 30/ /40 20/30 30/ /40 30/30 30/40 12 Gummi har en lambda værdi på 0,16, hvor isolering har en lambda på 0,037. Stål har en lambda på 15,0. (jo lavere tal, jo bedre isolerer det.) 22

23 Herunder har vi igen de 3 rør diametre, der alle er fordelingsledninger mindre en 80 grader, dog i klasse 4 Opvarmet rum over 5 grader klasse 4. Mat overflade med strålingstal 0,94 Diameter mm. Lamel Tape Lock Boaflex 22 40/50 30/30 40/ /50 30/40 40/ /60 30/40 50/60 Pladskrav I DS 1102 Pladsbehov for montage af rørledninger beskrives hvilke brav der stilles til afstande mellem rør og nærmeste væg/loft eller parallelt løbende rør, og det understreges af disse krav henstiller til pladsen efter at røret er isoleret. Rør, der ikke er præisoleret, men isoleres efter monteringen, skal derfor mindst have 50 mm. friplads uden om isoleringen. Alt andet er at omgås loven. DS refererer til bygningsreglementet der er at betragte som en lov der skal overholdes. Derfor er vores standard lige pludselig ophævet fra en standard til en lov. 23

24 Industrianlæg 13 Hvor den tidligere udgave af DS.452 ikke var så klar i sin formulering af forskellen mellem industrianlæg kontra HVAC anlæg, er der sket en betydelig forbedring her i 3. udgave. Industrianlæg er installationer, som ikke er omfattet af bygningsreglementet, herunder faste installationer, som tjener til opbevaring, transport eller behandling af flydende eller gasformige medier, og som ikke har til primært formål at opvarme eller afkøle almindelige rum i bygninger. Isoleringens formål og dimensionering DS siger: Isolering af installationer dimensioneres således, at man tilgodeser de i dette punkt anførte krav om isolering: Mod energitab Mod utilsigtet opvarmning eller afkøling af rum og konstruktionsdele Mod farer, skader og ulemper Mod frysning af medie For termisk beskyttelse af medie. Der vælges i hvert enkelt tilfælde isoleringsmetode og niveau, som tilfredsstiller alle krav, som er relevante for den pågældende installation, herunder også hensyntagen til forventede fremtidige driftsforhold. Det betyder rent faktisk at den gamle beregningsmetode hvor I faktoren indgik i klassificeringen igen kommer i spil. I faktoren blev udregnet ud fra medietemperaturen, omgivende temperatur og driftstiden. Lad os derfor se tabellen fra side 4 igen, men nu med driftsparameter I i venstre side. 14 Driftsparameter I Isoleringsklasse U-værdikrav*) til rør U,W/mK U-værdikrav*) til plane flader UW/m 2 K /<0,05 0 Ingen isolering Ingen isolering 0,05</<0,17 1 3,3 p ep+ 0,22 1,17 0,17</<0,35 2 2,6 p ep+ 0,20 0,88 0,35</<0,70 3 2,0 D ep + 0,18 0,66 0,70</<1,40 4 1,5 D ep+ 0,16 0,49 1,40</<2,80 5 1,1 p ep+ 0,14 0,35 /<2,80 6 0,8 Dep+ 0,12 0,22 *) U- værdi, inklusive varmetab forårsaget af varmebroer mv. 13 Under afsnittet industrianlæg, vil der oftere blive citeret direkte fra DS , da teksten heri beskriver det fyldestgørende. 14 I øvrigt henvises til s. 5 og 6 vedrørende de hensyn der skal tages til sikring mod kondens dannelser, fare, ulemper og skader 24

25 Varme installationer Varme installationer isoleres, så isoleringen på enhver del af installationen har en U-værdi (varmetransmissionskoefficient) U/ eller U, som er op til den tilladte værdi i de forskelige klasser beskrevet på foregående side. Valg af isoleringsklasse og U-værdi skal ske på grundlag af den driftsparameter, som er aktuel for installationen. Installationer, som kan være vekselvis varme og kolde, isoleres således, at kravet til U-værdi overholdes i begge situationer. Det betyder at alle yderpunkter i temperatursvinget skal indberegnes. Særlige hensyn. DS siger: Hvor varmebroer, fx afstandsjern, bæringer og andre metaldele, gennembryder isoleringslaget, indregnes det deraf følgende forøgede varmetab i installationens U-værdi. Den aktuelle rørstrækning isoleres således, at dens samlede energitab, inkl. de tab, der forekommer ved sådanne varmebroer, ikke overstiger det nominelle varmetab fra rørstrækningen, beregnet uden varmebroer. Undtagelser. Ovenstående krav kan dog afviges på: Dæksler, inspektionslemme og lignende Flanger Rør- og kanalgennemføringer Indstøbte og indmurede rør Armaturer, dog ikke håndgreb, aflæsningsskalaer og lignende Isolering mod for høje overfladetemperaturer, farer, ulemper og skader Her gælder same regler som generelt er beskrevet på side 9 i dette kompendie. Det betyder at installationer isoleres således, at overfladetemperaturen ikke giver anledning til farer, ulemper eller skader for personer og husdyr og ikke giver risiko for antændelse eller anden skade på andre bygningsdele, installationer, materialer og genstande i bygninger. Der isoleres således, at overfladetemperaturen ikke, heller ikke punktvis, overstiger 50 C. Undtagelser I områder, hvor omgivelsernes temperaturer er så høje, at overfladetemperaturen ikke kan holdes under 50 C, kan højere overfladetemperaturer tillades. Det forudsættes så, at disse områder kun befærdes af personer, der er beskæftiget med arbejde i forbindelse med installationen. 25

26 Isolering kan udelades på spindler og betjeningsgreb og på andre installationsdele, som er afskærmet eller er anbragt på en sådan måde, at der ikke er risiko for utilsigtet berøring. Det forudsættes, at overfladetemperaturen ikke kan blive så høj, at der er risiko for nedbrydning eller antændelse af andre bygningsdele og -materialer. Kolde installationer Kolde installationer isoleres således, at isoleringen på enhver del af installationen har en U-værdi, som er op til den tilladte værdi i de forskelige klasser. Da kolde installationer i industrianlæg ofte transporterer kølevand eller væske til køleanlæg, vil isoleringen have en stor betydning for energitabet. Specielt hvis det kolde rørs temperatur ligger noget under omgivende temperatur Valg af isoleringsklasse og U-værdi skal ske på grundlag af den driftsparameter, som er aktuel for installationen, men også her gælder de samme undtagelser som under varme installationer. Kolde installationer sikres desuden altid mod udvendig kondensation. Det vil sige at der skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker skadelig fugtophobning i isolering eller på installation som følge af kondens. For at undgå dette anvendes følgende metoder. Anvendelse af dampspærrer eller diffusionstætte isoleringsmaterialer Anvendelse af metoder, der fjerner udfældet kondens på installationen ved at kapillarer transporterer fugten til ydersiden af den isolerede installation. (Hygrovic) Hygrovic er en metode udviklet af Isover, og anvendes til et særligt fugtigt miljø, hvor en alu lamelmåtte monteres med en fiber væge på uldsiden, og trækkes med ud og fastgøres på alu beklædningen i samlingen, herved opnås den naturlige kappilar evne til at lede vandet/kondens der er opstået på røret, ud gennem samlingen på undersiden af isoleringen. Afslutning af kolde installationer De anvendte produkter skal have egenskaber, fx dampdiffusionsmodstand, der er tilstrækkelig stor i hele isoleringens levetid, derfor vil man ikke lade en alu lamelmåtte afslutte ved kun at bruge tape, man skal også tråde isoleringen efterfølgende, med en tråd der ikke ruster, og låse den for hver meter. 15 Rør og kanaler med ovalt, kvadratisk eller rektangulært tværsnit isoleres således, at isoleringslagets tykkelse er som for cirkulære rør af samme omkreds, og isoleres i øvrigt som de tilsluttede rør og kanaler. Sikring mod utilsigtet opvarmning eller afkøling af rum Her gælder samme regler som under HVAC anlæg 15 Se tillægget fra DIB side 28 26

27 Isolering mod frysning Installationer under kategorien Industrianlæg, isoleres således også, at der ikke opstår ulemper og skader på omgivelser og installation pga. frysning af mediet. Men som udgangspunkt kan isolering i sig selv ikke sikre at et medie fryser til over længere tid. Hvis væsken i røret holder sig på eller over frysepunktet, vil det være en fordel hvis der er et kontinuerligt forbrug på rørstrengen, eller at indlægge en varme tracing på røret. Isolering mod frysning dimensioneres således, at der er sikret mod frostskader i et til forholdene passende tidsrum. Undtagelser. Kravene gælder for alle installationstyper med medier, som kan fryse under de for omgivelserne aktuelle forhold. Isolering mod frysning kan dog helt eller delvis undværes, hvis: Installationen er placeret i frostfrie rum Installationen afspærres og tømmes i perioder med risiko for frost Mediet sikres mod frysning gennem en automatisk styret opvarmning af mediet, fx elektrisk varmekabel. Rør, der med varmekabler sikres mod frysning, isoleres mod energitab mindst svarende til isoleringsklasse 2. Isoleringens omfang og udførelse Alle anlæggets dele isoleres så de overholder de højest tilladte U-værdier i forhold til sin klasse. Isoleringen skal være helt dækkende. Understøtninger, rørbæringer og -ophæng, sidestyr, fastspændinger og lignende, som gennembryder det varmeisolerende lag, skal udføres og anbringes således, at energitabet via disse begrænses. 16 Dog kan kravene også her afviges på: Dæksler, inspektionslemme og lignende Flanger Rør- og kanalgennemføringer Indstøbte og indmurede rør Armaturer, dog ikke håndgreb, aflæsningsskalaer og lignende. DS beskriver en evt. afvigelse på følgende måde: Isoleringslaget på de nævnte installationsdele kan nedsættes til a) 30 mm eller b) halvdelen af den tykkelse, som for det pågældende isoleringsmateriale kræves på de tilstødende rør, kanaler og flader. Den mindste tykkelse af de to muligheder a) og b) anerkendes. Pumper og ventilatorer isoleres. Hvor isolering kan hindre nødvendig køling eller betjening, isoleres ikke. 16 Se i øvrigt afsnittet nye bæringer i dette kompendium. 27

28 Produkternes holdbarhed Isoleringsprodukter I isoleringens levetid skal isoleringsprodukter have mindst den isoleringsevne, der er forudsat ved dimensioneringen. Det er netop af den grund at man ikke kun må efterlade skjult rør isolering med folie eller papirsiden som den endelige afslutning, isoleringen skal trådes med en galvaniseret tråd eller en kobbertråd for at sikre at isoleringen bliver hængende selvom limen på tapen skulle slippe. 17 Isoleringsprodukter skal være CE-mærkede, når der foreligger en harmoniseret produktstandard. Foreligger en sådan harmoniseret standard endnu ikke, skal isoleringsprodukternes egenskaber deklareres i henhold til de principper, der gælder for tilsvarende CE-mærkede produkter. Her skal tilføjes at der i Danmark har været tradition for at overholde disse krav, og derfor møder vi først problemet efter at nye produkter fra udlandet til strømmer landet. For de termiske egenskaber betyder det, at varmeledningsevnen i det aktuelle temperaturinterval skal være dokumenteret ved prøvning i akkrediteret og notificeret laboratorium. Som eksempel hertil kan nævnes at man nu har lavet en generel regel ved prøvning af U-værdierne, således at isolerings evnen, eller lambda værdien skal være måle ved en temperaturforskel mellem 0 og 1 grad. Ved højere temperaturmålinger vil de fleste produkter give et lavere lambda tal, hvilket er misvisende. Mekanisk stabilitet Her er en udfordring til leverandøren, DS siger: Produkter, der anvendes i isoleringsløsninger, skal være modstandsdygtige over for de mekaniske påvirkninger, de udsættes for, herunder vibrationer. Produkterne skal være så formfaste, at de ikke i isoleringens levetid deformeres utilladeligt pga. isoleringens egenvægt og andre forventelige belastninger på isoleringen, herunder deformationer forårsaget af termiske bevægelser af installationen. Deformation og nedbrydning af en isoleringsløsning som følge af utilsigtede mekaniske påvirkninger som færdsel skal imødegås ved passende foranstaltninger, fx ved afskærmning. Produkter til afslutning af en synlig isoleringsløsning skal under normale forhold kunne tåle rengøring med almindelige rengøringsmetoder. Strengere krav kan stilles til isoleringsløsninger i rum med særlige hygiejniske krav. Se i øvrigt original versionen af DS afsnit om isoleringens holdbarhed i forhold til korrosion, mekanisk stabilitet, afgivelse af sundhedsskadelige stoffer m.m. Se også afsnit i DS der beskriver de to hovedtemaer Udførelse og Kontrol af isoleringsarbejdet. 17 Se tillægget fra DIB side 28 28