Naturlig hydrologi i Naturstyrelsens skove
|
|
- Lise Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturlig hydrologi i Naturstyrelsens skove Efter 12 år med naturnær skovdrift og ophør af vedligeholdelse af grøftesystemer har Naturstyrelsen behov for at skærpe planlægningsgrundlaget, med henblik på at sikre en flersidig drift, som udover biodiversitet indbefatter hensyn til naboerne, friluftsmuligheder og grundlaget for en økonomisk bæredygtig drift. Mogens Krog, Anders Refsgaard, Frank Østergaard & Mads Jensen Baggrund Midt i 90erne blev der med FNs aftale i Rio om bæredygtighed og oprettelse af FNs Biodiversitetskonvention sat politisk fokus på at styrke skovenes bidrag til den biologiske mang foldighed. Naturstyrelsens naturskovstrategi fra 1994 var den første konkrete udmøntning under danske forhold. Det blev fulgt op af Rigere skov kurser, som var et efteruddannelsesforløb for ansatte i skoven, med sigte på flersidig drift med flere naturhensyn. I 2002 blev det med det nationale skovprogram be sluttet, at Naturstyrelsen (NST) skulle omlægge til naturnær skovdrift. Dette blev gennemført med styrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift fra Handlingsplanen indeholder en lang række tiltag, der skal sikre styrkede naturhensyn under rammen af en flersidig drift. Et af de meget vidtrækkende tiltag var beslutningen om, at der som udgangspunkt skal arbejdes for genopretning af naturlig hydrologi på Naturstyrelsens arealer Foto 1: Oversvømmelser i skov slår træer ihjel og skaber dødt ved, som er levested for en række svampe og insekter. I Draved Skov er biodiversitet det primære formål, og her er genskabt naturlig hydrologi, ligesom i alle Naturstyrelsens urørte skove (Foto: Naturstyrelsen). 24. årgang nr. 1, februar
2 Figur 1: Tilbagegang af vådområder(markeret med sort) i Gribskov fra 1858 til 1988, efter mere end 100 års intensiv dræning (Rune, 1997) (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). Se boks 1, som lister de gældende retningslinjer for gen opretning af naturlig hydrologi på NSTs arealer. Den aktive indsats for grøftelukning Siden 2005 er bevoksninger på lavbundsarealer f.eks. gran på drænet mosejord eller askeskove i opløsning på grund af svampesygdommen askens toptørre blevet ryddet, og grøfter er aktivt sløjfet. Moser, søer og tidvise våde flader er skabt i skovene som oaser for en række dyr, ikke mindst padder, fugle og guldsmede samt en række planter, ligesom træer er sat under vand og bidrager med dødt ved for svampe og vedboende insekter. Forudsætningerne for en rigere og mere mang foldig flora og fauna er opstået. Boks 1: Gældende retningslinjer for grøfter og genskabelse af naturlig hydrologi på Naturstyrelsens arealer 1. Genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold er et vigtigt element i udviklingen mod naturnær skovdrift på NSTs arealer. 2. Der graves ikke nye grøfter, og bortset fra lovgivningsmæssige forpligtelser skal eksisterende grøfter som udgangspunkt ikke længere oprenses. 3. Grøftesystemer kan vedligeholdes, hvor det vil give et uforholdsmæssigt stort tab i værdien af den stående vedmasse. Det sker, indtil bevoksningen er afviklet. 4. Grøfter vil blive opretholdt i områder, hvor det er afgørende for landskabelige, friluftsmæssige, kulturhistorisk eller biodiversitetsmæssig betydning. 5. Der vil i visse områder ske aktiv lukning af grøfter, hvor der er stor biologisk gevinst og et lille økonomiske tab. 6. Ved valg af skovudviklingstyper skal der tages hensyn til områdets hydrologiske forhold. 7. I forbindelse med NSTs arealplanlægning vil der ske en konkret vurdering af mulighederne for at genskabe naturlige hydrologiske forhold på det enkelte areal. Et eksempel fra Gribskov Gribskovs topografi med et vandskel på langs gennem skoven betyder, at området stort set ikke modtager vand, og derfor ikke skal aflede vand fra højere liggende naboarealer. Det betyder, at genopretning af naturlig hydrologi næsten overalt i skoven kan ske uden negative virkninger for naboer. Dog skal der naturligvis tages hensyn til de offentlige veje og jernbanestrækningerne, der går gennem området. Om rådet har historisk været meget rigt på vådområder, så potentialet for genopretning af en mere naturlig hydrologi er stort. Der er gennem de senere år sket en målrettet indsats for reetablering af den naturlige hydrologi. Det er primært sket ved konvertering af nåletræsbevoksninger på tidligere vådbund. Konverteringen er sket efterhånden som disse bevoksninger er blevet hugstmodne eller efter stormfald. Det betyder, at skoven gradvist forandrer sig, idet mange lavninger, som tidligere har været drænet og tilplantet med især rødgran, efter rydning vil blive ført tilbage til en tilstand som søer, moser, vandhuller eller områder med skiftende vandstand. Skovbilledet vil gennem denne forandringsproces blive mere lysåbent, idet naturen over årene vil genindtage områder, som tidligere har været 30 Vand & Jord
3 intensivt dyrket med skov. På et militært kort fra 1857 kendt som Kvartermesterens kort, er vådområder, som kunne genere troppebevægelser, indtegnet detal jeret. Selvom kriterierne for indtegning ikke var naturindhold, men fremkommelighed i terrænet, giver kortet en god indikation af, hvor der kan retableres vådområder. Tilbage i 1857 var en femtedel af Gribskovs areal søer og våd områder, svarende til ca ha. Siden blev der gravet ca. 500 km grøfter for at forbedre mulighederne for træproduktion. I 1990 var der kun 175 ha vådområder i Gribskov, svarende til 3 % af arealet (Rune, 1997). I de senere årtier er der, med et øget fokus på naturindhold i skovene og indførelse af naturnær skovdrift i 2005, genskabt ca. 235 ha vådområder, så der i dag er 7 % vådområder i skoven. Yderligere 85 ha er under etablering eller vil blive etableret inden for de nærmeste år, hvorefter ca. 9 % af Gribskov vil være vådområder. Arealet med vådområder forventes i driftsplanperioden at blive forøget med yderligere 150 ha til næsten 12 % af Gribskovs are al inkl. alle søer. Driftsplanen er gældende frem til 2029 (Naturstyrelsen, 2014). Aktiv grøftelukning på landsplan Siden 1994 er mindst 200 km grøfter aktivt lukket og 28 km rørføringer blotlagt på Naturstyrelsens arealer fordelt over hele landet. Samlet set er mere end 6000 ha påvir ket af projekter, som har haft til formål at genskabe naturlige vandforhold på arealerne. Om trent halvdelen af arealerne er forsumpet, en fjerdedel er tidvist oversvømmet og ca. en fjerdedel har udviklet sig til permanente vandflader. Den aktive grøftelukningsindsats er primært gennemført på arealer, hvor udviklingen af den naturlige hydrologi kan forudsiges. Anderledes forholder det sig med den passive genopretning af naturlig hydrologi. Passiv genopretning af naturlig hydrologi Efter indførelse af naturnær skovdrift i 2005 ophørte langt den største del af vedligeholdelsen af grøfter i realiteten, medmindre lov givningsmæssige forpligtigelser har krævet det. En del af Naturstyrelsens arealer er na turligt veldrænede, og her sker der selvsagt ikke den store forandring. På de mange jorde, der har været kunstigt drænet, er effekten dog markant allerede 12 år efter handlingspla n ens ikrafttræden. Det har vist sig at have en hurtigere effekt, end mange havde forestillet sig, især på de fede jorde på fladt terræn med højtliggende grundvandsspejl. Da der er tale om ophør af vedligeholdelse af eksisterende Foto 2: Den sjældne svaleklire er den eneste vadefugl i Danmark som yngler i skov, udover skovsneppen. De fleste par yngler i de nordsjællandske skove, hvor de nyder godt af den aktive hydrologiindsats i bl.a. Gribskov. (Foto: Jens Ole Andersen) grøftesystemer er forandringerne i skovene sket, uden at der er foretaget en egentlig planlægning eller vurdering af konsekvenserne. Ude i skovene oplever man nu konsekvenserne, som betyder et ændret grundlag for arealforvaltningen (Madsen et.al 2013): Lavtliggende områder er nogle steder så påvirkede af vand, at det kan være vanskeligt at færdes med maskiner uden at forårsage skader på jordbunden Veje og stier bliver så våde, at en stor del af publikum synes det er problematisk Skovdyrkningsgrundlaget er på nogle loka liteter forringet for træarter, som blev etableret under en forudsætning om et fungerende grøftesystem Nogle steder har en forhøjet grundvandsstand eller mere eller mindre permanent vand på arealerne forårsaget, at træerne svækkes, skades eller dør. Ovenstående konsekvenser er på ingen måder overraskende det var jo hensigten men hastigheden, hvormed konsekvenserne optræder, er bemærkelsesværdig. 12 år efter indførelsen af naturnær skovdrift er det derfor relevant at revurdere grundlaget for genskabelse af naturlig hydrologi. Noget tyder på, at der er behov for at planlægge mere præcist, hvordan skovene udvikler sig i retning af mere naturlig hydrologi. Derfor udarbejder NST reviderede retningslinjer, som har fokus på Foto 3: Røde Dam i Gribskov er et eksempel på en genoprettet sø dannet efter rydning af hugstmoden rødgran. (Foto: Jens Ole Andersen) 24. årgang nr. 1, februar
4 Foto 4: Mere vand i skoven giver risiko for konflikter med brugere af skoven. Oversvømmet sti i Roden Skov ved Gråsten (Foto: Naturstyrelsen). punkterne 3 og 4 beskrevet i boks 1, idet der er behov for at præcisere og formidle, under hvilke særlige omstændigheder, der fortsat kan opretholdes grøftesystemer. Målet er især at undgå uforholdsmæssigt store tab i værdien af den stående vedmasse og at fastlægge, under hvilke omstændigheder vedligeholdelse af grøfter undtagelsesvis kan tillades indenfor den samlede ramme om flersidige hensyn. Naturstyrelsen igangsatte i efteråret 2016 et projekt med COWI A/S som rådgiver, som bl.a. skal belyse effekten af aktive og passive tiltag mod mere naturlig hydrologi i skovene. Desuden skal projektet identificere konkrete værktøjer, som kan hjælpe i vurderingen af den fremadrettede indsats. GIS-analyse til planlægning og vurdering af hydrologiske forhold Naturstyrelsen udarbejder langsigtede (15 årige) driftsplaner for hver af de 18 lokale enheders forvaltning af skov- og naturarealer. I driftsplanlægningen inddrages alle de forudsætninger og interesser, som er relevante for at imødekomme det politiske mål om flersidig drift af arealerne. Til vurdering af, hvor Foto 5: Ophør af vedligeholdelse af grøfter giver flere temporære vandflader i skovene (Foto: Naturstyrelsen). der kan gennemføres aktive tiltag for mere naturlig hydrologi og til analyse af den passiv indsats og dermed eventuelle konsekvenser, som kræver fortsat vedligeholdelse af grøfter, er der behov for et GIS-værktøj. I analysen af de hydrologiske forhold er det vigtigt at inddrage regionale/lokale variationer i jordbundsforhold, topografi og vandbalance. Disse faktorer vil, i samspil med træartsvalget, have en betydelig indvirkning på, hvorledes omstillingen til naturlig hydrologi manifesterer sig i de enkelte skove. Desuden spiller klimaforandringerne en væsentlig rolle i effektvurderingerne på lidt længere sigt. Frem mod år 2100 vil den årlige nedbør stige med 5-15 %, og specielt vinternedbøren vil øges væsentligt, mens der formentlig bliver mere tørt om sommeren med længere tørkeperioder. Desuden forventes flere ekstreme hændelser med skybrud. Middeltemperaturen vil stige mindst 2 grader, og fordampningen vil ligeledes stige. Der vil derfor ske en øget grundvandsdannelse, og sammen med en stigning af havvandspejlet vil det give anledning til et stigende grundvandsspejl. Det foranderlige klima vil således både påvirke den aktive og den passive indsats, og alt andet lige vil forandringerne i sig selv føre til vådere skove specielt om vinteren. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at der er sket en løbende omsætning af de drænede organiske jorde i skoven, som giver anledning til en anden topografi end før dræningen. Et af de vigtigste og allerede anvendte værktøjer til effektvurdering er GIS-analyser. Der findes rigtig mange tilgængelige informationer, som ved en sammenstillende analyse giver et godt grundlag for at vurdere effekten af både aktive og passive tiltag. Boks 2 viser de vigtigste temaer, som indgår i analysen. Analysen trin for trin Indledningsvist gennemgås historisk kortmateriale (f.eks. ortofoto 1954 og lave målebordsblade) for at give et overordnet overblik. De lave målebordsblade er typisk fra første halvdel af 1900-tallet, og de anvendes sammen med ortofoto 1954 til at udpege historiske mose-/vådområder, tørvegrave etc. Afstrømningsforholdene analyseres på baggrund af den topografiske terrænmodel, som viser, hvordan strømningsvejene fordeler sig på terrænet, og hvilke grøfter, der er periodisk eller permanent vandførende. Derudover vurderes det, om området indgår i afledningen af vand opstrøms og uden for skoven. Endelig foretages en simulering af, hvor i skoven der vil opstå vandstuvning på terræn i forbindelse med en stor nedbørshændelse. 32 Vand & Jord
5 Figur 2: Kortet viser simulering af afstrømningsforhold, vandføring i grøfter/vandløb, samt hvor der vil stå vand på terræn ved store nedbørshændelser. Kortet er fra Roden Skov i Sønderjylland. Simuleringen indikerer, hvor der kan forventes vandstuvning/forsumpning under antagelse af klimatiske ændringer og gradvist forfald af afvandingssystemet. Simulering af afstrømningsforhold og nedbørshændelser er baseret på SCALGO Live, som er et browserbaseret værktøj, der er udviklet til oversvømmelsesanalyse og -modellering. På basis af den topografiske højdemodel er det muligt at arbejde med dynamiske data. Dvs. at den hydrologiske respons som følge af ændringer af afstrømningsforhold og nedbørshændelser, kan simuleres og visualiseres (figur 2). Det vil være relevant at inddrage grundvandskortlægningen for området i det omfang, der findes data for lokaliteten. I forbindelse med en evt. grundvandskortlægning vil der være indsamlet og sammenstillet en lang række data for grundvandszonen. Det drejer sig bl.a. om grundvandspotentiale og vandindvindingsforhold, der kan have relevans for den samlede vurdering af de hydrologiske forhold på lokaliteten. Ligger grundvandsspejlet f.eks. tæt på terræn, vil der nemmere kun ne opstå søer/våde områder, end hvis Boks 2. GIS-temaer, der bør indgå i en analyse af effekten af aktive/passive tiltag Tema Forklaring Adgang Topografi Topografisk terrænmodel SDFE Kortforsyningen Opland Oplandsberegning SCALGO Live Afstrømning Simulering af afstrømning SCALGO Live Jordbundsforhold Lokalitetskortlægning NST GIS/GEUS Eksisterende afvanding Grøftekort NST data Genopretning af hydrologi Aktive tiltag NST data Veje og stier Drift, rekreation NST data Skovkort Træartsfordeling, alder NST data Driftsoplysninger Bevoksningsdata NST data Natura 2000 Udpegning, grundlag, målsætning MiljøGIS/Miljøportalen Skovnaturtyper NOVANA-kortlægning MiljøGIS/Miljøportalen Det grønne danmarkskort Naturbeskyttelse/Økologiske forbindelser etc. MiljøGIS/Miljøportalen Historiske kort Målebordsblade, Ortofoto SDFE - Kortforsyningen, Kortal Grundvandsdannelse/nettonedbør Grundvandsdannelse til de enkelte magasiner. MiljøGIS/GEUS Drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser etc. MiljøGIS/Miljøportalen Grundvandspotentialekort Ofte kun tilgængeligt for dybtliggende grundvandsmagasiner Miljøstyrelsen Forventede klimaændringer Nettonedbør, grundvandspotentiale GEUS, Klimatilpasning.dk Rekreative interesser Lokale kort 24. årgang nr. 1, februar
6 Foto 6: Skånsom skovdrift er en del af den naturnære skovdrift, men mere vand på arealerne giver problemer for skovdriften (Foto: Naturstyrelsen) grundvandsspejlet ligger dybt. Ligeledes giver kortlægningen ofte svar på, hvilke geologiske forhold, der hersker på lokaliteten. Konklusion Mere vand i skovene har skabt flere varierede levesteder for skovens flora og fauna. En væ sentlig del af de seneste 25 års indsats på Naturstyrelsens arealer har været målrettet konkrete projekter, som har genskabt moser og søer i lavtliggende områder i skovene. Lige ledes er der gjort en målrettet indsat for at genskabe naturlige vandforhold i skove udlagt med biodiversitet som primært formål. Nye indsatser for at fremme naturlig hydrologi foretages fortsat på baggrund af konkret planlægning, f.eks. i områder med særlige biodiversitetsinteresser. Med indførelse af naturnær skovdrift i 2005 blev det besluttet, at ophøre med at vedligeholde grøfter på alle styrelsens arealer. Dette skete ud fra en forventning om, at grøftesystemernes ville forfalde over lang tid og med tiden genskabe naturlige vandforhold. Dette er imidlertid sket hurtigere end forventet og har skabt konflikter på arealerne, måske forstærket af et klima under forandring. Naturstyrelsen har igennem mere end 100 år gennemført langsigtet planlægning i skovene, og i nyere tid, med hjælp fra GIS-analyser, identificeres forskellige interesser på arealerne for at imødekomme konflikter. Som noget nyt analyseres konsekvenserne af, at afvandingssystemerne ikke vedligeholdes. En afværgeforanstaltning kan således være, at vedligeholde grøfter lokalt i en periode. Dette kræver dog, at dette er godkendt som en del af driftsplanprocessen, som inddrager alle relevante interessenter og kommer i offentlig høring. Reference: Madsen, P. Hansen, G.K. og V.K. Johannsen. 2013: Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Frederiksberg. 260 s. Naturstyrelsen, Driftsplan Nordsjælland. Plan for Naturstyrelsens områder. drift-og-pleje/driftsplanlaegning/nordsjaelland/ Rune, F. 1997: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century. Research Series No.21. Danish Forest and Landscape Research Institute, Hørsholm. 93 s. Skov- og Naturstyrelsen, 2005: Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene.miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 60 s. Mogens Krog er uddannet forstkandidat og arbejder som forstfuldmægtig i Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. mokro@nst.dk Anders Refsgaard er uddannet civilingeniør og arbejder som projektchef i COWIs afdeling for Grundvand og Geoscience. anre@cowi.dk Frank Østergaard er uddannet landskabsforvalter og arbejder som projektkoordinator i COWIs afdeling for Grundvand og Geoscience. froe@cowi.dk Mads Jensen er uddannet forstkandidat og kontorchef i Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. 34 Vand & Jord
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 96 Bolderslev
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N99 Kongens Mose og Draved Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereErfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSøborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland
Genopretning af Søborg Sø den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger og overvejelser
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereKlimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereHandlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereOdense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereAktionsplan. Pamhule Skov DK92
Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs, Dyrehaven og Rode Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereNatura 2000-grænsejusteringer
Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereKlage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereSkævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereScoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereNOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret
NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mere