En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark
|
|
- Lucas Overgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark
2 Indhold Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med livet? Helbred og psyke Arbejdsliv og økonomi Det lille fællesskab: Netværk og familie Det store fællesskab: Foreninger og samfundsliv Hjælp fra fællesskabet Perspektiver for fællesskabet Det viser Fællesskabsmålingen Udgiver: SFI Det Nationale Forskningcenter for Velfærd Udarbejdet for Trygfonden Redigeret af Trine Jørgensen Foto: Colourbox, Hedda Bank og Michael Daugaard Design heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s Oplag: 1200 ISBN: e-isbn: FÆLLESSKABSMÅLINGEN
3 Alle har brug for et fællesskab Som individer definerer vi ofte os selv i forhold til et eller flere fællesskaber. Det kan fx være i forhold til familien, arbejdspladsen, idrætsklubben eller boligforeningen men det kan også være i forhold til en profession, som studerende, arbejdende eller frivillig. Fællesskaber opstår overalt og skifter ofte i form og indhold gennem livet. De udgør en væsentlig kilde til vores identitet, og de danner ramme om de relationer til andre mennesker, som vi alle har behov for. I Danmark findes der mange fantastiske fællesskaber, som de fleste heldigvis er en del af. Men det er desværre ikke alle forundt. Oplevelsen af at stå uden for samfundets fællesskaber er i vid udstrækning ledsaget af svære levekår med sociale udfordringer og fysiske såvel som psykiske helbredsproblemer. Det viser TrygFondens og SFI s nye fællesskabsmåling, der er den første af sin art i Danmark. Den giver et indblik i danskernes egen vurdering af, hvordan de har det, og i hvilken grad de oplever at være en del af samfundets fællesskaber. Tilknytningen til fællesskabet er en vigtig forudsætning for at kunne tage vare på egen og andres tryghed. Vi har et stærkt fællesskab i Danmark og dermed et solidt fundament for at skabe et samfund, hvor ingen oplever at stå udenfor imod sin vilje. Men det kræver, at vi arbejder sammen som individer og organisationer på tværs af stat, marked og civilsamfund. Det er vores ønske og håb, at denne undersøgelse kan bidrage til en konstruktiv debat om, hvordan vi i fællesskab kan realisere denne vision. Når man ikke deltager i samfundets fællesskaber, er det ikke, fordi man ikke ønsker at være med, men forudsætningerne kan være svære. Gurli Martinussen, TrygFonden FÆLLESSKABSMÅLINGEN 1
4 På kanten af fællesskabet? Hvordan oplever danskerne deres relation til fællesskabet? Føler de sig som del af et fællesskab, både i de nære bånd til netværk og familie og i det bredere samfundsliv? Hvem er de mennesker, der oplever at stå på kanten eller helt uden for fællesskaber, hvor andre mødes? Hvordan er deres liv, hvor føler de sig særligt tynget af problemer, og hvor er vejene, der kan bringe dem tættere på andre? TrygFonden og SFI har taget temperaturen på det danske fællesskab, som det ser ud for det enkelte menneske. I alt knap danskere mellem 18 og 70 år har besvaret en lang række spørgsmål om deres liv, hverdag, økonomi, helbred, og om deres oplevelse af at være eller ikke være en del af de fællesskaber, hvor vi mødes. Resultatet er Fællesskabsmålingen en måling af danskernes sociale velbefindende, som er udformet sådan, at den kan danne basis for fremtidige målinger. På den måde vil vi fremover kunne se, hvordan et vigtigt grundlag for den sociale sammenhængskraft udvikler sig over tid. Målingen kan også bruges som inspirationskatalog, når politikere, beslutningstagere og fagfolk skal udvikle nye indsatser og tiltag, der styrker danskernes muligheder for at være en del af samfundets fællesskaber. HVAD BETYDER DET AT VÆRE PÅ KANTEN AF FÆLLESSKABET? At være på kanten af eller uden for fællesskabet betyder, at et menneske har meget få eller slet ingen muligheder for at deltage i forskellige områder af samfunds- og hverdagslivet, herunder særligt i de sociale relationer og aktiviteter, som er almindelige blandt danskere generelt. 2 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
5 DET HAR VI SPURGT OM I alt danskere mellem 18 og 70 år har deltaget i undersøgelsen. Ud over grundoplysninger om alder, uddannelse, civilstand mv. har de besvaret spørgsmål om en række emner. Blandt spørgsmålene er: Livstilfredshed Hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Ser du optimistisk på fremtiden? Føler du dig holdt uden for i samfundet? Helbred og psyke Hvordan er dit helbred? Har du en kronisk sygdom eller handicap? Har du en psykisk lidelse eller andre psykiske problemer? Økonomi Mangler du ofte penge til nødvendige dagligvarer sidst på måneden? Har du gæld ud over boliggæld? Har du inden for de seneste tre måneder ladet være med at spise tre måltider om dagen, fordi du ikke havde råd? Netværk, familie og venner Har du inden for de seneste to måneder haft familie, venner eller bekendte på besøg i dit hjem? Hvem henvender du dig til, hvis du har brug for hjælp i hjemmet ved sygdom? Hvor ofte ses du med dine børn, forældre, søskende mv.? Tillid Mener du, at folk generelt er til at stole på? Har du tillid til, at du kan få hjælp og service fra din kommune, når du har behov for det? Er du tryg ved at færdes i dit lokalområde, når det er mørkt? Deltagelse i samfundet Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, fx ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? Tilhører du en eller flere grupper eller foreninger, enten lokalt eller på landsplan? Stemte du ved sidste folketingsvalg? Brug af velfærdssystemet Har du inden for de seneste 2 år været i psykiatrisk eller psykologisk behandling? Har du benyttet et socialt værested? Synes du, at du har behov for hjælp i forhold til kronisk fysiske sygdomme eller handicap? FÆLLESSKABSMÅLINGEN 3
6 Tre grupper Baseret på deres svar kan danskerne opdeles i tre grupper: flertallet, risikogruppen og de socialt udsatte. De tre grupper har forskellige oplevelser af deres relation til fællesskabet: Flertallet af danskere trives i livet og føler sig som en værdsat del af de fællesskaber, de færdes i. Risikogruppen er ramt af forskellige udfordringer i livet og kan opleve, at de står på kanten af de fællesskaber, som andre danskere mødes i. Og de socialt udsatte kæmper med massive problemer og fortæller om en voldsom følelse af at være uden for, ikke blive værdsat og have brug for hjælp fra fællesskabet. De tre grupper (Andel af den voksne befolkning, år) 18 pct. 78 pct. 4 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte Antal besvarelser: Flertallet 1.430, risikogruppen 615, de mest udsatte 247. I hvor høj grad føler du, at du bliver holdt uden for i samfundet? (Andel, som svarer i høj grad eller i nogen grad ) 6 pct. 32 pct. 57 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 13 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet. 4 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
7 FLERTALLET Flertallet af danskerne oplever, at de på alle måder er en del af fællesskabet. De føler, at de har velfungerende liv, og fortæller kun om ganske få problemer med helbredet eller andre udfordringer i livet. De fleste bor sammen med en partner, og et flertal har hjemmeboende eller voksne børn. To tredjedele er i arbejde, og hver femte er pensioneret eller under uddannelse. De fleste i denne gruppe er over 30 år. RISIKOGRUPPEN Risikogruppen af danskerne er folk, der fortæller om udfordringer i livet fx i form af arbejdsløshed, dårligt helbred eller en skrøbelig psyke. De er i forskellig grad belastede af deres vilkår og fortæller fx oftere end flertallet, at de er ensomme og føler sig holdt uden for i samfundet. En del af dem oplever dog også, at de på trods af problemerne har et godt liv. Der er færre i denne gruppe, der bor sammen med en partner, og der er også færre, der har børn, end blandt flertallet. Under halvdelen har et arbejde, og mere end hver tiende er arbejdsløs. 12 pct. er førtidspensionister. Knap en tredjedel er under 30 år. DE SOCIALT UDSATTE De socialt udsatte danskere kæmper med mange forskellige problemer. De har en presset økonomi, mange har problemer med helbredet, og en meget stor del en psykisk lidelse. De oplever på mange måder, at de står uden for fællesskabet. Mange føler, at andre ser ned på dem, og at de ikke bliver værdsat. Og de oplever ofte, at de ikke får den hjælp, de har brug for af velfærdssystemet for at løse deres komplekse problemer. Omkring halvdelen af de socialt udsatte bor alene, og hver tiende er enlig med hjemmeboende børn. Hovedparten er arbejdsløse, sygemeldte eller på førtidspension, mens knap hver tiende er i arbejde. Hver tredje er under 30 år. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 5
8 Tilfreds med livet? Følelsen af at stå uden for de fællesskaber, hvor andre mødes, er meget voldsom blandt udsatte danskere. Over halvdelen af de socialt udsatte føler sig holdt uden for i samfundet. Fire ud af ti føler sig ikke værdsat og anerkendt af andre i hverdagen, og to tredjedele føler, at andre ser ned på dem på grund af deres indkomst eller jobsituation. Risikogruppen har de samme oplevelser i mindre omfang. Blandt dem føler hver tredje, at de bliver holdt uden for i samfundet, og hver tiende føler sig ikke værdsat og anerkendt af andre. Denne følelse sætter sig dybe spor i livstilfredsheden. De mest udsatte danskere er langt mindre glade for deres liv, og mange føler sig magtesløse og savner mening i tilværelsen. Alt i alt hvor tilfreds er du med dit liv for tiden på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder slet ikke tilfreds, og 10 betyder fuldt ud tilfreds? Flertallet 8,6 (af 10) Risikogruppen 6,7 (af 10) De socialt udsatte 3,9 (af 10) Livstilfredshed i befolkningen (18-70 år): 8,1 6 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
9 Jeg havde en periode, hvor jeg tænkte, at jeg ikke var velkommen i samfundet. Folk er optagede af deres eget, desværre. Der er ikke rigtig nogen, hvis man går ind på biblioteket, der spørger til én. Så når jeg har siddet der en halv time, så tænker jeg, at jeg går hellere hen på værestedet og snakker. På en eller anden måde er der et eller andet, der kniber et eller andet sted. Jeg ved ikke, om det er mig, der er gammeldags. (Mand i 50 erne) I hvor høj grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? (Andel, der svarer i mindre grad eller slet ikke ) 1 pct. 10 pct. 52 pct. I alt 5 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i mindre grad eller slet ikke på spørgsmålet. I hvor høj grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? (Andel, der svarer i mindre grad eller slet ikke ) 2 pct. 24 pct. 63 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 8 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i mindre grad eller slet ikke på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 7
10 Helbred og psyke Fysiske og psykiske helbredsproblemer kan ramme alle, men de rammer hårdere, hvis man også har andet at slås med i livet. tredjedel af dem, mens det er hver tiende i risikogruppen og kun godt hver syttende blandt flertallet, der oplever den slags smerter. Godt hver fjerde dansker mellem 18 og 70 år fortæller, at de har en kronisk fysisk lidelse eller handicap. Blandt flertallet er andelen lidt lavere, men det er hver tredje i risikogruppen og over halvdelen af de socialt udsatte, der har en fysisk lidelse. Der er dog langt flere blandt de socialt udsatte, der også oplever, at de har fysiske smerter, der gør deres hverdag svær. Det gælder ca. en To tredjedele af de socialt udsatte danskere har en psykisk lidelse eller psykiske problemer, og for mange forværrer sygdommen de øvrige problemer, de slås med. Har man en psykisk lidelse, har man også højere risiko for at føle sig ensom og uden for i samfundet. Der er dog også et stort mindretal af psykisk syge, der ikke oplever nævneværdige belastninger af deres sygdom. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (Andel, der svarer mindre godt eller dårligt ) 6 pct. 29 pct. 70 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 13 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer mindre godt eller dårligt på spørgsmålet. 8 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
11 Hvis jeg ikke har mad i huset, så er det sådan, hvis jeg skal på gaden i morgen, så kan jeg købe mad i morgen. Det er ikke noget med, at jeg bare lige går ned og køber ind. Så prøver jeg på at spare på det, jeg har. Ellers så må jeg undvære. Det er fordi, jeg ikke kan finde ud af at gå ud. Jeg er bange for det. Jeg ved ikke, hvad der sker, men det er noget angst. (Kvinde i 50 erne) Har du en psykisk lidelse eller andre psykiske problemer? (Andel, der svarer ja ) 5 pct. 26 pct. 65 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 11 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer ja på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 9
12 Arbejdsliv og økonomi Over halvdelen af de socialt udsatte er sygemeldte, arbejdsløse eller førtidspensionister, og kun hver tiende er i arbejde. I risikogruppen er knap halvdelen i arbejde, men der er også mange på overførselsindkomst. Det sætter sig klare spor i økonomien. En stor del af de socialt udsatte hopper jævnligt måltider over, fordi de ikke har råd til mad, og mange mangler penge til husleje og lægeordineret medicin. I risikogruppen er afsavnene ikke helt så store, men dog væsentligt højere end blandt flertallet. Fx fortæller hver femte i risikogruppen, at de ofte mangler penge til de nødvendige dagligvarer sidst på måneden. Blandt arbejdsløse og sygemeldte danskere er der uanset deres situation i øvrigt et stort ønske om at blive en del af et arbejdsfællesskab. Langt de fleste fortæller, at de gerne vil have et arbejde. Men dem, der også har andre problemer at slås med i livet, oplever i langt højere grad end flertallet, at de ikke får den rette hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan være udtryk for, at fx sociale og psykiske problemer spænder ben for dem og gør det svært for andre at hjælpe dem i arbejde. Har du inden for de seneste tre måneder ladet være med at spise tre måltider om dagen, fordi du ikke havde råd? (Andel, der svarer ja ) 1 pct. 7 pct. 49 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 4 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer ja på spørgsmålet. 10 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
13 Altså, jeg bliver jo fyret hele tiden, når jeg er på arbejdsmarkedet. Og det er også, fordi jeg er sådan en, der... Jeg siger min mening, og jeg larmer lidt, og jeg er lidt højrøstet, og jeg er sådan meget udadreagerende, og nogle gange kan jeg godt blive måske lidt aggressiv, fordi jeg er engageret, og det bliver folk bange for. Jeg er ikke sådan en stille mus, vel? Og jeg har altid haft problemer med, også i skolen, at jeg ikke var en af de stille piger for det er jo de stille piger, der går igennem, der klarer sig. Vores system er slet ikke bygget til sådan en som mig. (Kvinde i 50 erne) Ønsker du at komme i arbejde? (Andel af alle arbejdsløse og sygemeldte, der svarer ja ) 92 pct. 92 pct. 79 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 90 pct. af alle arbejdsløse og sygemeldte i den voksne befolkning (18-70 år) svarer ja på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 11
14 Det lille fællesskab: Netværk og familie Langt de fleste danskere har familie og venner, som de omgås og ses med, og som udgør den nære ramme om deres liv. Men slås man med problemer i sit liv, kan det også sætte sig spor i de nære relationer. I risikogruppen og blandt de socialt udsatte har folk gennemgående lidt færre venner, de ses sjældnere med deres børn og forældre, og særligt de fjernere familiebånd til fætre, kusiner, onkler og tanter er spinkle eller mangler helt. Selvom de fleste har kontakt til familie og venner, er der en meget voldsom følelse af ensomhed blandt de socialt udsatte, og også blandt mange i risikogruppen. Det kan tyde på, at for de svageste i samfundet dækker de nære relationer ikke behovet for social kontakt. De nære relationer kan især være svære, hvis man kæmper med en psykisk lidelse eller psykiske problemer. Færre i denne gruppe har set eller besøgt deres familie og venner for nylig, og der er også færre, som har kontakt med deres nabo, end blandt dem uden psykiske problemer. Langt de fleste danskere oplever, at de kan trække på familie og venner, hvis de har brug for hjælp og støtte uanset deres situation i øvrigt. Men hver sjette socialt udsatte dansker fortæller, at de, hvis de var nedtrykte og trængte til nogen at tale med, ville henvende sig til professionelle snarere end til familie og venner. Har du inden for de seneste to måneder haft familie, venner eller bekendte på besøg i dit hjem? (Andel, der svarer nej ) 4 pct. 12 pct. 22 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 6 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer nej på spørgsmålet. 12 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
15 Det lyder helt vildt nederen, men jeg har faktisk ikke et særligt stort netværk andet end min familie. Jeg har to, tre bedste veninder, og hende den ene, hun er lige blevet mor, så hende snakker jeg ikke rigtig med. Men ellers så bruger jeg rigtig meget min familie, men det synes jeg også, nogle gange kan være svært, for bare fordi de er min familie, skal de jo ikke føle sig forpligtet til altid at stå til hjælp eller til rådighed. Men det vil de jo gerne. Det handler jo nok bare om, hvordan jeg ser på det. Så jeg bruger egentlig min behandler inde på hospitalet rigtig meget, den sygeplejerske, jeg skal snakke med en gang om ugen, det er nok hende, jeg bruger mest. (Kvinde i 20 erne) I hvor høj grad føler du dig ensom? (Andel, der svarer i høj grad eller i nogen grad ) 3 pct. 35 pct. 86 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 12 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 13
16 Det store fællesskab: Foreninger og samfundsliv Foreningsliv og fritidsaktiviteter er et væsentligt element i mange danskeres liv. Her møder vi andre omkring fælles interesser og arbejder på fælles projekter. Jo mere presset man er i tilværelsen, jo mindre sandsynligt er det, at man opsøger fællesskaberne i foreningslivet, viser målingen. Ikke desto mindre er der en hel del mennesker blandt både de socialt udsatte og risikogruppen, der faktisk går til fritidsaktiviteter, deltager i frivilligt arbejde eller er medlemmer af en gruppe eller forening. Det er væsentlig færre end blandt flertallet, men kan alligevel ses som et tegn på, at civilsamfundets aktiviteter er en vigtig indgang til fællesskabet for de mest udsatte måske særligt, hvis rammerne kan rumme de psykisk sårbare og de socialt udfordrede. Også det politiske engagement er stærkt blandt danskerne, uanset hvad man i øvrigt slås med. 80 pct. af de socialt udsatte stemte ved sidste folketingsvalg, og det er kun lidt under valgdeltagelsen for flertallet, som er på 88 pct. Risikogruppen har den laveste valgdeltagelse med 73 pct. I alle grupperne har de fleste tillid til andre mennesker og mener, at folk generelt er til at stole på. Dog føler knap hver tredje socialt udsatte og hver femte i risikogruppen, at man slet ikke eller kun i begrænset omfang kan stole på folk. Deltager du i faste fritidsaktiviteter? (Andel, der svarer ugentligt eller månedligt ) 63 pct. 49 pct. 20 pct. Flertallet. Risikogruppen De socialt udsatte I alt 60 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer ugentligt eller månedligt på spørgsmålet. 14 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
17 Hernede på værestedet er vi alle sammen mere eller mindre i samme bås. Vi har det der stempel psykisk syg, og der er ingen, der spørger: Hvad fejler du?, og hvorfor har du det?. Heller ingen, der spørger til en familie, så man skal heller ikke stå skoleret: Hvorfor besøger du ikke dem?. Man har ikke dårlig samvittighed, netop fordi man kan være sig selv. (Kvinde i 50 erne) Deltager du aktivt i en eller flere grupper eller foreninger, enten lokalt eller på landsplan? (Andel, der svarer ugentligt eller månedligt ) 30 pct. 21 pct. 17 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte. I alt 28 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer ugentligt eller månedligt på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 15
18 Hjælp fra fællesskabet De mest udsatte udsatte danskere oplever mange problemer på en gang. De fleste af dem står uden for arbejdsmarkedet, de har en presset økonomi, de har ofte sociale problemer og for manges vedkommende en psykiatrisk diagnose. De mange problemer hænger tæt sammen og netop den kompleksitet gør det svært for dem at få hjælp, viser målingen. De danskere, der slås med flest problemer, oplever ikke at få den hjælp, de har brug for. Mange efterlyser bedre hjælp til at håndtere en fysisk eller psykisk lidelse, og rigtigt mange vil gerne have hjælp til at komme i arbejde. Kun hver tiende af de socialt udsatte danskere får social bostøtte i hjemmet, og kun 15 pct. har besøgt et værested inden for det seneste halve år. Det er særligt de socialt udsatte, der føler, at de har brug for mere hjælp, mens risikogruppen i mindre grad efterlyser støtte. Det peger på, at den mangfoldighed af problemer, som de socialt udsatte oplever, gør det svært for velfærdssystemet at hjælpe dem. Oplevelsen af at mangle hjælp er måske en del af forklaringen på, at de socialt udsatte er mindre aktive i både de nære fællesskaber med familie og venner og de bredere samfundsfællesskaber i foreninger og grupper. 16 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
19 Det kan godt knibe med at få hjælp derhjemme. Der er de meget med, at man skal ordne det hele selv. Der kan man godt blive lidt fortvivlet, når det hele begynder. Det er svært. Og hvis man søger ved kommunen, så tager det år og dage, før der sker noget, hvis der sker noget. Vi snakker om det en gang imellem, men det bliver aldrig rigtig til noget. Så går tiden. Jeg tror, at de kigger på mig og ser, at jeg er okay. Men jeg kan godt savne et hjemmebesøg. (Mand i 50 erne) I hvor høj grad føler du, at dit behov for hjælp i forhold til psykisk sygdom eller psykiske problemer bliver opfyldt? (Andel, der svarer i mindre grad eller slet ikke ) 1 pct. 4 pct. 28 pct. I alt 2 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i mindre grad eller slet ikke på spørgsmålet. I hvor høj grad føler du, at dit behov for at deltage i aktiviteter, hvor man møder andre mennesker, bliver dækket? (Andel, der svarer i mindre grad eller slet ikke ) 6 pct. 22 pct. 39 pct. Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte I alt 10 pct. af den voksne befolkning (18-70 år) svarer i mindre grad eller slet ikke på spørgsmålet. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 17
20 Perspektiver for fællesskabet Fællesskabsmålingen viser, at langt de fleste danskere trives i livet og føler sig som en integreret del af de fællesskaber, hvor de færdes. De har oftest et godt helbred, de har stærke bånd til venner og familie og mange deltager i fritids- og foreningslivet. Men omkring en femtedel af danskerne har større eller mindre udfordringer i livet, der kan gøre det svært for dem at deltage i de fællesskaber, hvor danskerne mødes. En del af dem risikogruppen har nogle udfordringer, som belaster dem og giver en oplevelse af at stå på kanten af fællesskabet. En mindre gruppe de socialt udsatte er omringet af massive problemer og føler sig på mange måder udelukket fra fællesskabet. Mangler hjælp Jo flere problemer, de svageste danskere slås med, jo sværere er det for velfærdssystemet at hjælpe dem. I hvert fald føler mange af de socialt udsatte, at de ikke får tilstrækkelig hjælp, fx til at håndtere en psykisk eller fysisk lidelse eller til at komme i arbejde. I risikogruppen er der en større oplevelse af, at der er hjælp at hente, selvom der også her bliver efterlyst mere støtte. Det udækkede behov for hjælp kan være med til at forklare, hvorfor de mest udsatte danskere deltager mindre i fællesskaberne. 18 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
21 Jeg synes, at vi skal til at snakke lidt mere sammen. Og lære hinanden mere at kende. Man tør jo ikke gå ind til naboen. Vi skal prøve at blive bedre til at snakke sammen, når vi mødes. Det er min mission for fremtiden. (Mand i 50 erne) Vilje til fællesskab Der er en stor vilje til fællesskab blandt de mest udsatte danskere, viser målingen. Det gælder både det lille fællesskab af familie og venner, hvor langt de fleste danskere har et netværk omkring sig selvom det kan være tyndere blandt dem, der kæmper med mange problemer. Og det gælder det store fællesskab i foreninger og samfundsliv, hvor også de, der har udfordringer i livet, deltager og er aktive om end sjældnere end flertallet. Når det gælder arbejdslivet, vil de fleste arbejdsløse og sygemeldte danskere gerne i arbejde. Og helt generelt har langt de fleste danskere uanset deres vilkår og problemer tillid til, at andre mennesker vil dem det godt. Mellem stat og civilsamfund Et godt fællesskab kan ikke bygges udelukkende på viljen hos dem, der står på kanten og gerne vil ind det kræver også en rummelighed hos flertallet og hos de institutioner i samfundet, der skaber de rammer, vi mødes i. Her peger målingen på, at civilsamfundet fx i form af foreninger og frivillige organisationer har en vigtig rolle at spille som det sted, hvor vi mødes i rummelige fællesskaber. Så længe de mest udsatte danskere oplever, at de ikke får tilstrækkelig hjælp fra velfærdssystemet til at løse deres problemer, er det imidlertid svært for civilsamfundet at løfte denne opgave. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 19
22 78 pct. FLERTALLET Har velfungerende liv og kun ganske få problemer med helbred, job eller nære relationer Langt de fleste føler sig på alle måder som en del af fællesskabet 18 pct. RISIKOGRUPPEN Har udfordringer i livet, fx dårligt helbred, arbejdsløshed og skrøbelig psyke, men er ikke ramt af massive problemer Hver tredje føler sig ensomme og oplever, at de bliver holdt uden for i samfundet 4 pct. DE SOCIALT UDSATTE Kæmper med massive problemer, fx med økonomi, helbred, psyke og sociale relationer De allerfleste føler sig ensomme og over halvdelen føler sig holdt uden for i samfundet 20 FÆLLESSKABSMÅLINGEN
23 Det viser Fællesskabsmålingen Hvem står på kanten af fællesskabet? Omkring en femtedel af danskerne mellem 18 og 70 år oplever i større eller mindre grad, at de står på kanten af de fællesskaber, hvor andre mødes. Det er mennesker, der har problemer med fx helbred, økonomi, psyke eller arbejdsliv og som ofte føler sig ensomme, ikke værdsat og holdt uden for i samfundet. Hvor er vejene ind i fællesskabet? Selv blandt de mest udsatte danskere deltager en del i foreningslivet, mange stemmer til folketingsvalgene og et stort flertal af de arbejdsløse og sygemeldte vil gerne i arbejde. Og selvom mange føler sig ensomme, har langt de fleste et netværk af familie og venner. De svageste danskere befinder sig netop på kanten af fællesskabet, men er kun meget sjældent helt udenfor og de vil meget gerne ind. Hvad kan vi gøre? Et godt fællesskab kræver rummelighed hos flertallet og hos de institutioner i samfundet, der skaber de rammer, vi mødes i. Her spiller både stat og civilsamfund en vigtig rolle. De svageste danskere oplever ikke, at velfærdssystemet støtter dem tilstrækkeligt, og de er omringet af problemer i en grad, der gør det svært for dem at deltage i de fællesskaber, som civilsamfundet skaber. FÆLLESSKABSMÅLINGEN 21
24 Hvordan oplever danskerne deres relation til fællesskabet? Føler de sig som del af et fællesskab, både i de nære bånd til netværk og familie og i det bredere samfundsliv? Og hvem er de mennesker, der oplever at stå på kanten eller helt uden for fællesskaber? Hvordan er deres liv, hvor føler de sig særligt tynget af problemer, og hvor er vejene, der kan bringe dem tættere på andre? Det er emnet for dette hæfte, som for første gang præsenterer Fællesskabsmålingen. I målingen har knap danskere mellem 18 og 70 år besvaret en lang række spørgsmål om deres liv, hverdag, økonomi, helbred, og om deres oplevelse af at være eller ikke være en del af de fællesskaber, hvor vi mødes. Fællesskabsmålingen har til formål at sætte fokus på et vigtigt grundlag for den sociale sammenhængskraft, nemlig danskernes oplevelse af at være del af det samme fællesskab. Hensigten er, at vi med kommende målinger kan følge fællesskabet over tid. Målingen kan også bruges som inspirationskatalog, når politikere, beslutningstagere og fagfolk skal udvikle nye indsatser og tiltag, der styrker danskernes muligheder for at være en del af samfundets fællesskaber. Målingen er gennemført i samarbejde mellem TrygFonden og SFI. Oplysningerne i dette hæfte bygger på SFI-rapporten Fællesskabsmålingen. En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark (SFI-rapport 17:19, 2017).
Når socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereUddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs mereTAK FOR DIN DELTAGELSE!
TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,
Læs mereVærestedsundersøgelse 2011
Landsforeningen af VæreSteder & Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark gennemført i samarbejde med Public futures 4. Er du født i Danmark? 1. Er du? Ja 91,7% 655 Nej 8,3% 59 Mand 61,8% 444 Kvinde
Læs mereIndledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18
Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereKære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen
Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereGENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer
GENERELT Idéen bag Boblberg Boblberg er udviklet i samarbejde med tre kommuner, 2.500 borgere fra hele landet og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereAnbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART
Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereDet siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE DET SIGER BORGERNE
2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst-
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereUndersøgelse om pårørende i Danmark i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie
- i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie Indholdsfortegnelse Forord... 4 Om undersøgelsen og respondenterne... 5 Den demografiske fordeling... 6 UNDERSØGELSEN... 7 1. Er du primær eller
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs merePårørende i den værdige ældrepleje
Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSamarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereRESUMÉ af evaluering af Værket i Man ser det jo ikke uden på folk
RESUMÉ af evaluering af Værket i 2016 Man ser det jo ikke uden på folk Christine E. Swane, Andreas Nikolajsen Fonden Ensomme Gamles Værn, København, 2017 Udarbejdet for Mary Fonden, Røde Kors og VELUX
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereTAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereØkonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.
- 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereMænds sundhed og fællesskaber
Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!
Læs mereDette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs mere