1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 3. Uddannelsesmæssige forhold. 2. Sygeplejefaglige forhold. Indhold

Transkript

1 Beskriivellse af det klliiniiske underviisniingssted Anæstesiiollogiisk afdelliing Operratti ionssaffssni itt:: Parrenkymki irrurrgi i Karrki irrurrgi i Orrttopædki irrurrgi i Anæssttessi iaffssni itt:: Opvågning Ansvarlig Klinisk Underviser Lene Johansen ljoa@regionsjaelland.dk tlf.: Revideret december 2016

2 Indhold 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Organisatoriske forhold Plejepersonalet Operationsafsnittene Mave - tarm - karkirurgi Ortopædkirurgi Opvågningen 4 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1 Sygeplejen Sygeplejefaglige udviklingsområder 5 3. Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Studiemiljø Læringsredskaber og metoder Organisering af den kliniske vejledning Evaluering af det kliniske undervisningsforløb 8 2

3 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Organisatoriske forhold Slagelse Sygehus er akut sygehus med åben skadestue og fælles akutmodtagelse døgnet rundt. Du kan læse mere på: Slagelse Sygehus er administrativt lagt sammen med Næstved sygehus, som er et specialesygehus. Indtil videre er Ringsted sygehus (mammakirurgi) også en del af dette fællesskab. Sygehusene har en lineær ledelse, der er specialeopdelt med afdelingsledelse. Anæstesiologisk afdeling har en afdelingsledelse, der består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Anæstesiologisk afdeling består af følgende afsnit: Sterilcentral Anæstesi og opvågning Intensiv og Intermediær Operationsafsnit: Mave/tarm- kar- og ortopædkirurgi Hvert afsnit har egen afdelingssygeplejerske og plejepersonale. 1.2 Plejepersonalet Erfarings og kompetencemæssigt skal en operationssygeplejerske helst have 2 års klinisk erfaring fra f.eks. sengeafsnit inden pågældende søger et operationsafsnit. Oplæringen i operationsafsnittet foregår ud fra oplæringsprogram, evalueringer, kompetencekort og for operationssygeplejersker, der ikke har operationserfaring, specialerettet undervisning for operationssygeplejersker, der er et 2 uger kursus. Operationssygeplejersken er efter ca. 6 mdr. oplært i specialet, og kan indgå i vagtberedskabet. Efter ca. 2 år i operationsafsnittet er det muligt at uddanne sig i operationssygeplejen indenfor fagspecifikke moduler i diplomuddannelsen. En anæstesisygeplejerske skal man helst have 2 års klinisk erfaring fra anden afdeling / afsnit. Anæstesiuddannelsen er en specialeuddannelse. Sygeplejersken ansættes i kursusstilling, der varer 18 måneder. En opvågningssygeplejerske kan have erfaring fra medicinsk eller kirurgisk afsnit, eller være uddannet intensiv- eller anæstesisygeplejerske. Opvågningssygeplejen kræver et 6 ugers kursus i opvågningssygepleje. 1.3 Operationsafsnittene På den centrale operationsgang er der 13 operationsstuer fordelt på de 3 specialer. I tidsrummet udføres både elektive og akutte operationer Mave /tarm kirurgi I det mave/tarmkirurgiske afsnit udføres både akut- og elektiv kirurgi. Dette kan f. eks være: 3

4 Sygdomme i mavesæk, galdeveje eller tarmgebet. Cancerkirurgi Akutte operationer efter traumer eller akut opståede sygdomme Operationerne foregår ved explorativ laparotomi (åben kirurgi) eller laparoskopisk (kikkertkirurgi). Det karkirurgiske afsnit er det eneste i Region Sjælland. Her opereres patienter med: Forsnævringer i arterierne (arteriosklerose) f. eks Aorta, a. femoralis etc Ortopædkirurgi I ortopædkirurgisk afsnit opereres patienter med: Kroniske og akutte skader i bevægeapparatet som muskler, sener, nerver knogler, og led. Elektive, akutte skader i hånden (Afsnittet har speciale funktion) 1.4 Opvågningen Operationerne foregår enten i universal-, spinal-, epidural- eller ledningsanalgesi. Opvågningen er delt i en ambulant opvågning og en central opvågning for indlagte patienter. I opvågningen foregår helhedsplejen omkring operationspatienterne, som bliver tæt observeret i forhold til respiration, blodtryk, puls, temperatur, smerter, blødning fra operationssåret, dræn, og/eller blærekateter, indtil de er klar til at komme tilbage til sengeafsnittet eller blive udskrevet. I operationsforløbet 1 er der et tæt samarbejde mellem plejepersonale og læger. Samtidig er der et tværfagligt samarbejde mellem portører, rengøringspersonale, sekretærer, sterilcentral og sengeafsnit. 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1 Sygeplejen Der arbejdes i team på operationsstuerne. Hvert team består af anæstesipersonale (sygeplejerske og læge), operationspersonale (sygeplejersker og/eller sygehjælper) og kirurger. Teamet er ansvarlig for afvikling af dagens operationer og dermed også ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af en individuel tilpasset sygepleje. Vi vægter, at der er respekt, omsorg og etik omkring patienten i operationsforløbet. Derfor bliver patienten aldrig overladt til sig selv, men har altid en person ved sin side. Når patienten er bedøvet, er det altid et personale i teamet, der fuldstændig varetager patientens behov og skal handle til dennes bedste. Operationssygeplejen består af en del instrumentel sygepleje, som udføres i respekt for patienten. Der anvendes adskilligt medicoteknisk apparatur, som sygeplejersken skal kunne betjene kompetent for ikke at skade patienten. Der er også stor fokus på hygiejne og vi arbejder efter aseptiske regler, for at undgå postoperative infektioner. 1 Ved operationsforløb forstår man tidsrummet fra patienten forberedes til operation og indtil forbindingen er anlagt på operationsstuen. Dansk Standard ,

5 For at sikre den højst mulige kvalitet er sygeplejerskerne specialiseret således, at hvert afsnit har nøglepersoner på specielle områder. Disse eksperter er ansvarlige for ajourføring, oplæring og undervisning af det øvrige personale, samtidig er de kontaktpersoner til læger og repræsentanter for medicinsk udstyr. 2.2 Sygeplejefaglige udviklingsområder Sygeplejen bliver kvalitetssikret ved hjælp af instrukser, der kontinuerligt bliver udviklet og revideret ud fra dokumenteret viden og/eller konsensus. Sygeplejen bliver i operationsforløbet dokumenteret i OPUS patient. Retningslinje for håndhygiejne og retningslinje for peroperativ infektionsprofylakse er en kvalitetssikring i patientforløbet i forhold til de personalekategorier, der kommer i forbindelse med den kirurgiske patient. Indikator for kvalitet sker flere gange årligt ved intern survey. Intermitterende miniprojekter og postoperative undersøgelser bliver foretaget i de forskellige afsnit. Dette er med til at forbedre/sikre sygepleje og bidrage til at kvaliteten bliver gjort synlig. Patientoplevet kvalitet er en af de seneste undersøgelser. Der arbejdes med LEAN i hele organisationen. På operationsgangen afholdes tavlemøde en gang ugentligt, hvor tovholdere gennemgår KPI (Key Performance Indicator) på de udvalgte problemstillinger. Utilsigtede Hændelser bliver indberettet og brugt som refleksion over, hvordan en handling er foregået med fokus på udvikling af en anden og bedre måde. Der benyttes Sikker Kirurgi, som er en 3 delt checkliste anbefalet af WHO, til at reducere antallet af komplikationer og dødsfald i forbindelse med operative indgreb. Anæstesiologisk afdeling har udarbejdet fagspecifikke kompetenceprofiler for alle afsnit. De fagspecifikke kompetenceprofiler kan bruges ved Medarbejder- Udviklings- Samtaler. De er samtidig også baggrund for udarbejdelse af kompetencekort for nyansatte operationssygeplejersker. 3. Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Studiemiljø På operationsafsnittet er der en Ansvarlig klinisk underviser og der er flere kliniske vejledere med 1/6 del diplomuddannelse i hvert afsnit. Hver studerende får tilknyttet faste vejledere som er ansvarlige for at koordinere vejledning, undervisning, studieredskaber, læringsmetoder etc. Vejledergruppen holder sig a jour med nye læringsmetoder ved aktivt at deltage i kurser og temadage. Kliniske vejledere og ansvarlig klinisk underviser afholder årligt 1 temadag, hvor undervisningsforløbet bliver evalueret og nye tiltag udviklet. Anæstesiologisk afdeling er et aktivt uddannelsessted for falckreddere, medicinstuderende og sygeplejestuderende. Samtidig modtager vi studiebesøg fra andre afsnit på sygehuset, 5

6 som SSA elever og sygeplejestuderende. Desuden foregår der kontinuerligt uddannelse af kursister, læger, anæstesi operationssygeplejersker. Operationsafsnittene og opvågning modtager sygeplejestuderende i modul 11 og 12. I modul 11 har den studerende fokus på den komplekse sygepleje i et af de udvalgte operationsafsnit. Selvstændig funktion i den usterile assistance er centrum for uddannelsesforløbet. Portfolio og studieplan er styrende for læringsudbyttet. I de første 5 uger er læringen observerende og interagerende. Derefter begynder den studerende at kunne se sammenhængen i operationsforløbet og patientforløbet og får mulighed for studiebesøg, opsøgning af ny viden etc. I Modul 12 er fokus patientforløb, ledelse og udvikling. De første uger af modulet giver plads til observationspraktik i anden afdeling/ afsnit, hvor den studerende har sat sig et mål for studiet. Som led i et patientforløb er der mulighed for fordybelse i et emne, og studebesøg i relaterede afsnit f.eks. ambulatorium, opvågning. Der opnås indblik i ledelse ved at følge afdelingssygeplejersken og operations koordinatoren. Sidst i modulet udarbejdes et miniprojekt, som fremlægges til klinisk prøve. Operationsafsnittene og opvågning modtager sygeplejestuderende i modul 13. Der bliver sammensat et forløb ud fra den studerendes ønsker i 2 4 uger, som f.eks. opvågning anæstesi - og operationssygepleje Læringsredskaber og metoder Vi forventer, at den studerende fra start prøver at være bevidst om, hvilken læring han/hun vil have ud af undervisningsforløbet. Vi forventer, den studerende anvender portfolio og dermed udvikler sine evner til at forholde sig kritisk, analyserende og reflekterende. Der skal være tid og rum til læring, vejledning og evaluering, og vi giver den studerende mulighed for trække sig for at opsøge ny viden eller bruge portfolio til refleksion. Vi forventer, at den studerende forbereder sig til undervisningsforløbet, og sætter sig ind i dagens program ved at tilegne sig den viden, der er nødvendig til den aktuelle operation. Vi forventer også, at den studerende udfordrer de kliniske vejlederes sygeplejehandlinger - ikke kun, hvordan handlingen udføres, men også hvorfor, således at handlingen bliver italesat og viden bliver diskuteret. Vi forventer, den studerende møder i samme tidsrum, som klinisk vejleder for at opleve kontinuiteten i sygeplejen. D.v.s. deltagelse i vagter kan blive aktuelt. Vi forventer, at den studerende hver uge afleverer en skriftlig refleksion, som efterfølgende bliver brugt ved fælles refleksion sammen med øvrige studerende. Vi arbejder med kompetencekort og fokusområder. Kompetencekortene medvirker til at synliggøre den studerendes kompetenceudvikling for både kliniske vejledere og den studerende. Det giver overblik, over hvilke kompetencer der skal arbejdes med, og hvor der er behov for vejledning. Arbejdet med kompetencekortene er en god forberedelse til den kliniske prøve. Fokusområderne hjælper med af afgrænse et område den studerende fordyber sig i, og synliggør for andet personale, hvad der arbejdes med. 6

7 3.3 Organisering af den kliniske vejledning Ca. fire uger inden start i afsnittet vil den studerende modtage en introduktionsmappe. Når den studerende starter i afsnittet, er der udarbejdet en oversigt over undervisningsforløbet. På oversigten vil det fremgå, hvem der er vejleder, hvornår samtaler/ refleksioner, undervisning, klinik, etc. skal foregå. I løbet af undervisningsforløbet tilføjer den studerende fokus på læring, studiebesøg, studiefridag etc. Studieplanlægningssamtalen bliver foretaget indenfor den første uge. Udgangspunktet er præsentationsportfolio, læringsmetoder, udvikling af kompetencer, kompetencekort og læringsudbytte. Sammen planlægger vi det kliniske undervisningsforløb med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og læringsstil. Aftaler og konklusion på studieplanlægningssamtalen skriver den studerende på samtalearket, der underskrives af både klinisk vejleder og studerende, som opbevarer den i portfolio. Evalueringssamtaler og/eller refleksionssamtaler planlægges én gang om ugen, hvor kompetencekortene er i spil i begge samtaler. Evalueringen vurderer læringsindsatsen og læringsudbyttet ved hjælp af kompetencekort. Brug af portfolio bliver evalueret således, at den bliver medvirkende til læring og kompetenceudvikling. Refleksionen kobler teori og praksis, dvs. kan belyse en praksissituation ved hjælp af teoretisk viden. Refleksion sammen med vejleder kan være i relation til en skriftlig refleksion, som bliver uddybet ved den mundtlige. Ikke planlagte evalueringer og refleksioner foregår kontinuerligt i løbet af studiet mellem den studerende og klinisk vejleder. Vejledning og/eller refleksion kan foregå på operationsstuen eller andre steder, hvor der er en ro. Der planlagt undervisning og fælles refleksionstimer. Der vil i løbet af modul 11 bl.a. blive undervist i håndhygiejne, aseptik, lejring af operationspatienten, katheteranlæggelse, huddesinfektion, usteril assistance og medicin administration. I undervisningen indgår både en teoretisk og praktisk del. Derudover vil de studerende blive vejledt i brugen af kompetencekort og de vil blive forberedt til klinik (ved hjælp af refleksionscirklen). Der vil også blive arbejdet med instrukser, som vi dokumenterer vores sygepleje ud fra. I modul 12 arbejder vi bl.a. med forskellige patientforløb og belyser de forskellige faser og samarbejdspartnere. Der vil også blive undervist i ledelse og organisation Refleksionstimerne er af times varighed og indeholder refleksionsøvelser, hvor de studerende reflekterer med hinanden og vejledere. I sidste del af modul 11 afholder vi klinik en hel dag, hvor den studerende ud fra en kort skriftlig præsentation af en selvvalgt problemstilling, fortæller om denne og kommer med bud på konklusion ud fra empiri og forskningsbaseret viden. 7

8 En intern klinisk prøve afslutter begge moduler. I modul 11 er det en kombineret praktisk og mundtlig prøve, hvor den studerende viser, hvilke kompetencer der er opnået i løbet af de 10 uger. Vi afholder prøveeksamen forinden, så den studerende kan øve sig i at planlægge, vise og fortælle om sine kompetencer. I modul 12 udarbejder den studerende et miniprojekt, som danner grundlag for en mundtlig fremlæggelse og debat mellem andre studerende, vejledere og kolleger. Begge prøver afsluttes med en kort eksamination. 3.4 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb De studerende evaluerer elektronisk undervisningsforløbet i den sidste uge i modul 11 og 12. Resultaterne af de elektroniske evalueringer registreres 1 gang årligt, og drøftes efterfølgende med de ansvarlige kliniske vejledere og med de ledende sygeplejersker. Herefter er uddannelseskoordinatoren ansvarlig for at iværksætte en handlingsplan til forbedring eller fastholdelse af niveauet for den kliniske undervisning. Nyd at være studerende. Du har lov til at stille alle de spørgsmål du vil også selv om du synes, de er dumme Du har lov til at udføre alle de handlinger, du har brug for i studiet. Du har lov til at lave fejl - det er kun ved at øve dig, du kan lære af dine fejl Det er vigtigt at huske det, du er god til det er ved at huske følelsen af succes, at du kan udvikle dig. Lene Johansen Ansvarlig klinisk underviser 8