Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!
|
|
- Aage Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de ha landbrugsjord i oplandet til Limfjorden skal reduceres for at opfylde de krav og forudsætninger, der ligger til grund for vandplanerne. 1. Grønt felt: For at nå målet på de tons N på landsplan i 2027, skal N- udledningen fra de ha landbrug i Limfjordsoplandet reduceres fra 9162 tons i til 3740 tons i Det er en reduktion fra 18,3 kg N/ha til 7,5 kg N/ha. En sådan reduktion vil være på 60% i forhold til årene Det betyder i praksis, at 60% af landbrugsjorden skal ud af drift, for at de resterende 40% ( ha) kan drives som i årende Rødt felt: Hvis det viser sig, at målet på tons N ikke er tilstrækkeligt for Miljøministeriet, og nedreguleringen af indsatskravet med 30% ikke respekteres, - ja så skal hele 80% af landbrugsjorden ud af drift, for at de resterende 20% ( ha) kan drives som i årene Det kan i den forbindelse oplyses, at for hele 25% af den danske landbrugsjord eller omkring ha, kan der blive tale om at reducere N-udledningen med mere end 80%. 3. Blåt felt: Naturbidraget (2629 tons N) og udledning fra punktkilder (751 tons N) udgør i alt 3380 tons N om året og anses for konstant gennem hele perioden. Grundlaget for beregningerne fremgår af faktaboksen for Limfjorden, som man finder på side 6.
2 2 Introduktion Frem til den 23. december i år har befolkningen mulighed for at indsende kommentarer til den første i rækken af vandplaner for Limfjorden til Miljøministeriet og Naturstyrelsen. Hvorvidt kommuner og organisationer kan overskue denne og kommende planers konsekvenser er nok tvivlsomt. For menigmand er det umuligt at forholde sig til planer, der i mangel på konsekvensvurderinger er uoverskuelige, og som med alle tilhørende bilag, bestemmelser og vejledninger foreløbig fylder langt over tætskrevne sider. Kort fortalt handler vandplanen om at skabe "God økologisk tilstand" i Limfjorden, der med km 2 vandflade og km kyststrækning ubetinget er Danmarks største fjord. Det er også fjorden, der med et opland på ha i 18 kommuner og ha landbrug, omfattende husdyrhold og mange højværdiafgrøder danner rygraden i mange lokalsamfund, som tilsammen vejer tungt i den danske samfundsøkonomi. Begrebet "God økologisk tilstand" defineres som en "svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet". Formålet med begrebet er bl.a. at undgå eller begrænse de tilbagevendende iltsvind, der opstår i visse dele af fjorden i sommermånederne, når det sætter ind med varmt og stille vejr. Et af vandplanens succeskriterier er, at der etableres ålegræs i fjorden ud til en dybde på 4,1 meter. Bortset fra et par enkelte år har ålegræsset i de sidste 25 år ikke responderet positivt på reduktionen i kvælstoftilførslen til fjorden. Eksperter sætter i dag spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er kvælstoftilførslen, der er hovedårsagen til de mange iltsvind. Endvidere er det såkaldte ålegræsværktøj officielt erklæret ubrugeligt til at fastlægge miljømålet. Det må derfor undre, at ministeriet ved fastlæggelsen af miljømålet for Limfjorden hårdnakket, ensidigt og vedblivende forfølger kvælstofstrategien. Trods et datagrundlag, der viser mangel på sammenhæng mellem kvælstof og ålegræs i fjorden gennem 25 år og diverse advarsler fra ekspertudvalg, bruger ministeriet fortsat de uegnede og komplicerede modeller til at beregne indsatskravene og koncentrationen af kvælstof i fjorden for at ålegræsset kan etablere sig ud til en dybde på 4,1 meter. Man beslutter samtidig, at en kraftig og ensidig reduktion i kvælstoftilførslen til fjorden skal være midlet til at nå dette mål. Alt det har EU-Kommissionen fået anmeldt og bekræftet. En sådan manøvre, der baserer sig på meget stor usikkerhed om årsagssammenhæng og mangel på datagrundlag, kan man roligt betegne som et fuldskalaforsøg med de omkring landmandsfamilier i oplandet til fjorden som ufrivillige forsøgsværter! Konsekvenser for landbruget Det er her oplandets landbrug med ha og et stort husdyrhold nu for alvor kommer ind i billedet. Som alle ved, kan man ikke dyrke et stykke jord, uden at der udledes kvælstof til vandmiljøet. Mange ved måske også, at der selv fra udyrket jord er et tab af kvælstof til vandmiljøet. Det kan ikke undgås. Sådan er kvælstofkredsløbet. Det er fuldstændig naturligt. Miljøministeriet har i vandplanen fremlagt tal, der viser, at alle arealer forlods bidrager med 3,5 kg N/ha til fjorden - uanset om der er landbrug eller ej - et naturbidrag kalder man det.
3 3 Beregninger fra Videncentret for Landbrug viser, at de ha med landbrug og husdyr i gennemsnit for årene bidrog med 18,3 kg N/ha som følge af selve landbrugsdriften. Her er der dog tale om en variation på mellem kg N/ha som det laveste og kg N/ha som det højeste - afhængigt af lokalitet, jordtype, nedbør og driftsform. Når variationen i landbrugsbidraget nævnes her, er det fordi den aktuelle vandplanplan (1. generations-planen) indeholder krav om en reduktion i landbrugsbidraget med mellem 2,2 og 2,7 kg N/ha samtidig med kravet om ekstra ha efterafgrøder i oplandet til Limfjorden. Selv om forøgede krav om efterafgrøder skaber endnu større driftsmæssige vanskeligheder og nye store omkostninger for den enkelte landmand, er det alt sammen kun en begyndelse på noget, det tegner til at blive langt værre. Manglende konsekvensberegninger Nu skulle man tro, at der i vandplanen for Limfjorden, hvor der overvejende er fokus på at få reduceret kvælstofudledningen til fjorden, fandtes beregninger, der viser, hvilken betydning vandplanens reduktionskrav vil få for de omkring landmandsfamilier, der driver de ha landbrugsjord i oplandet til fjorden. Sådanne beregninger er faktisk påbudt af EU og skulle være gennemført for mange år siden. Men her bliver man desværre skuffet! Konsekvensberegninger af den karakter finder man ikke i vandplanen! Og selv om de gentagne gange er blevet efterlyst, har Miljøministeriet ikke gennemført beregninger for det samlede opland til Limfjorden. Den enkelte borger og landmand er overladt til selv at vurdere konsekvenserne. Det er ikke nogen let sag! En samlet opgørelse for oplandet til Limfjorden foreligger altså ikke fra de ansvarlige myndigheder her 3 måneder før høringsfristen udløber. Det er en skandale! Et er, at landbofamilierne i oplandet ikke har et samlet billede af vandplanens erhvervsmæssige konsekvenser. Noget andet er, at offentligheden og de politiske beslutningstagere heller ikke kender de fulde konsekvenser af planen. Voldsomme konsekvenser For at råde bod på denne usikkerhed er der i faktaboksen vist, hvor meget N- udledningen fra landbrugsjorden i Limfjordsoplandet skal reduceres, dels for at nå målet på de tons N i 2027, dels for at nå miljømålet på de 0,494 mg N/l, der er den beregningsmæssige forudsætning for indsatskravene og for at ålegræsset i Limfjorden kan nå ud på en dybde af 4,1 meter. Beregningerne viser følgende resultat: 1. For at nå målet på de tons N i 2027, skal N-udledningen fra de ha landbrug helt ned på 7,5 kg N/ha, hvilket er en reduktion på 60% i forhold til For at sætte det i perspektiv betyder det, at 60% af landbrugsjorden skal ud af drift for at de resterende 40% eller ha kan drives som i årende Faktaboksen viser også noget andet alvorligt, der måske leder tanken hen på russisk roulette.
4 4 2. Hvis det viser sig, at de tons N ikke er tilstrækkeligt, og at myndighederne finder, at det var forkert at lempe indsatsbehovet med 30%, - ja så skal hele 80% af landbrugsjorden ud af drift, for at de resterende 20% eller ha kan blive drevet som i årene Det er vist ingen overdrivelse, at der med vandplanlægningen for Limfjorden venter en national kaststrofe forude! Som bekendt kan man ikke uden videre reducere det såkaldte naturbidrag. Og så længe ministeriet afviser andre former for virkemidler, bliver det landbrugsbidraget, der skal presses yderligere for at nå miljømålet i fjorden. Derfor bliver konsekvenserne så alvorlige. Nu skal man selvfølgelig altid være kritisk, når beregningerne viser et så overraskende og voldsomt resultat som det foreliggende. Af selve vandplanen fremgår det imidlertid ikke, hvor langt arealbidraget for kvælstof til Limfjorden skal bringes ned for at nå det fastsatte mål. Her er der ingen hjælp at hente i form af en slags facitliste! Man får måske ministeriets svar på spørgsmålet i et arbejdspapir fra en tværministeriel arbejdsgruppe omkring ålegræs 1). Heraf fremgår, at det arealvægtede arealbidrag skal bringes ned på mellem 4,5 og 8,8 kg N/ha for at nå miljømålet i vandplanen. Miljømålet er uændret slut med landbrug Ganske vist anføres det i arbejdsnotatet, at man af hensyn til usikkerheden og for at undgå overimplementering har reduceret det teoretiske indsatsbehov med 30% 1). Men da man ikke samtidig har ændret tilsvarende på ålegræsmålet, kan det vise sig, at der venter en tidsindstillet bombe under planen. Risikoen er, at EU stiller Danmark til regnskab for, at de officielt anmeldte og af EU godkendte miljømål bliver opfyldt til punkt og prikke, selv om indsatskravene ikke slår til. Og landbruget risikerer at blive pålagt en yderligere N-reduktion. Det er, hvad man får ud af at anmelde urealistiske miljømål til EU. Det hører med til den foreliggende vurdering, at såfremt ministeriet og EU endegyldigt anerkender det 30% reducerede indsatsbehov på tons N, som grundlag for et nyt miljømål, så bliver konsekvenserne alligevel meget alvorlige. Det er måske forståeligt, at de ansvarlige myndigheder ikke har haft den største lyst til at fortælle, hverken landbruget eller offentligheden den barske sandhed. I stedet navigerer de efter det gamle ordsprog: Hvad man ikke ved - har man ikke ondt af! Men den strategi holder ikke i længden! Hvis ikke vandplanlægningen for Limfjorden bliver ændret radikalt, venter der en national katastrofe forude ikke bare for landbruget, men for alle i samfundet! Er der andre løsninger? Allerede i 2006 havde de fire limfjordsamter (Nordjylland, Viborg, Ringkøbing og Aarhus) fokus på, hvordan man kunne bringe det marine miljø i Limfjorden i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Ved hjælp af rådgivning fra bl.a. DMU og egne eksperter udgav limfjordsamterne derfor samme år en handleplan, der kunne leve op til kravene i EU's vandrammedirektiv.
5 5 DMU's opbakning til planen fremgår af rapport nr. 577 fra DMU i 2006 "Limfjordens miljøtilstand, side 77 og 78. Her konkluderer DMU, at amternes handleplan "vil betyde, at koncentrationen for total kvælstof vil komme ned på omkring 35 mikromol N/l (= 0,49 mg N/l)" og at planen "vil give en betydelig forbedring af sigtedybden og tillade ålegræs at trives i størstedelen af fjorden". DMU tilkendegav samtidig, at amternes plan "er et godt bud på de maksimale acceptable tilførsler for en fjord i balance". Amternes plan konkluderer, at vandrammedirektivets krav kan være opfyldt ved etablering af ha med vådområder i oplandet svarende til 2% af landbrugsarealet, og at planen vil kunne sikre et landbrugsbidrag på 12 kg N/ha, plus naturbidraget på de 3,5 kg N/ha, i alt 15,5 kg N/ha landbrugsjord. De fire limfjordsamter godkendte planen og offentliggjorde den underskrevet af formændene for amternes teknik og miljøudvalg. Miljøministeriet kender handleplanen, men har afvist den sammen med en masse andre løsningsforslag. Konklusion Vandplanlægningen for Limfjorden bygger på et miljømål, der forudsætter, at koncentrationen af total N i fjorden skal bringes ned på 0,494 mg N/l, og at ålegræsset i fjorden skal etableres ud til en dybde på 4,1 meter i fjorden. Det foreliggende miljømål har sammen med de foreliggende indsatskrav og virkemidler meget alvorlige konsekvenser for hele landbrugsproduktionen i oplandet til fjorden. En produktion, der i dag er rygraden i mange lokalsamfund, og som med 20% af landets landbrugsproduktion vejer tungt i samfundsøkonomien. De politiske beslutningstagere på Christiansborg opfordres til at genoverveje både miljømål, indsatskrav og virkemidler. Ellers bliver de ansvarlige for de yderst alvorlige erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som følger. Samme opfordring rettes til de folkevalgte i de 18 limfjordskommuner. Vandplanlægningen for Limfjorden skal ændres nu - inden det er for sent. Ellers venter der en national katastrofe forude! Redaktion: gdr. Carsten Søborg Andersen Birkelse, 9440 Aabybro tlf carstensoeborg@live.dk Teknisk/faglig support: Agronom Poul Vejby-Sørensen poul@vejby-s.dk Agronom Kristian Østergaard kos@dlgtele.dk Kilde: 1) Ålegræsværktøjet i Vandplanerne, Naturstyrelsen, maj 2011, side
6 6 Fig. 1. Faktaboks (Limfjorden) Vandplanen N-tilførsel til fjorden Heraf landbrugsbidrag Gns. af årene tons N tons N =18,3 kg N ha Reduktionsbehov for at opfylde de tons I år tons N N udledning til fjorden I tons N 3,740 tons N = 7,5 kg N /ha Reduktionsbehov for at opfylde miljømål tons N N udledning til fjorden for at opfylde miljømålet, tons N tons N = 3,5 kg N /ha Alternativet Limfjordsamterne/DMU (målsætning) tons N tons N = 12 kg N/ha N-udledning fra hele oplandet (naturbidrag) udgør N-udledning fra punktkilder udgør I alt tons N 751 tons N tons N I søjlediagrammet kan aflæses den procentuelle reduktion, der skal foretages i landbrugsbidraget for at miljømålet kan nås. Bemærk, at på mere end 25% af DK's arealer skal landbrugsbidraget reduceres med mere end 80%. Kilde: Vandplan i for høring/videncentret for Landbrug
7 7 Efterskrift Den nuværende strategi, der gradvist og uden erstatning ensidigt kræver N-udledningen fra landbruget reduceret, er ikke en farbar løsning hverken videnskabeligt eller økonomisk. Grænsen for kravene til landbruget med erstatningsfri regulering, der ligger til grund herfor, er forlængst overskredet. Hvis der politisk spekuleres i alternativt at få taget landbrugsjord ud af drift, så melder en række spørgsmålet sig: Hvem vil betale kompensationen til den jord, der tages ud af drift? Hvem vil indfri gælden og dække produktionstabet på landbrugsjord uden driftsindtægter? Er det de landmænd, der fortsætter produktionen, eller vil staten betale gildet uden at tage pengene fra landmændenes EU tilskud? Vil man differentiere miljøkravene og benytte sig af endnu flere erstatningsfrie reguleringer, der er nævnt i et notat fra Kammeradvokaten til Natur- og Landbrugskommissionen? Og hvad siger de 18 Limfjordskommuner? Er det acceptabelt med enorme produktions- og værditab, der under alle omstændigheder bliver resultatet? Hvad siger man til at miste produktion og arbejdspladser, der i dag er rygraden i mange lokalsamfund? Og hvad siger man til, at der tages beslutninger på et yders tvivlsomt grundlag, der er baseret på formodninger og ikke på en solid, sikker og dokumenteret sammenhæng mellem indsats, virkemidler og planens miljømål? Eneste farbare vej til øget landbrugsproduktion, øget vækst og øget beskæftigelse i limfjordsregionen er en ny vandplan, nye miljømål, nye indsatskrav og andre virkemidler. Det er både økonomisk og politisk selvmord at sende landbrugserhvervet ud i kulden. Og i øvrigt fortjener erhvervet det ikke!
Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne
Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereAfprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereØkonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner
Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereTil de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017
Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt Sorø den 20. september 2017 Evaluering og eftersendelsen af mindretalsudtalelser i forbindelse med arbejdet i Vandrådet for oplandet til Køge
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereProblemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,
Læs mereFejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar
Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereUmulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mere