Nye udviklingsmuligheder for økologien. Landdistriktsprogrammet 2014 og 2015 (mio. kr.)

Transkript

1 Styrk økologi-omlægningen Sjm gør det godt på heden Lokal økologi i Kenya Økologi & Erhverv har spurgt en række nøglepersoner inden for økologien om hvilke initiativer, de tror kan speede økologiomlægningen op, så regeringens målsætning for 2020 nås. Kvæg af Sortbroget Jysk Malkerace er gode til at klare sig på marginale græsningsarealer. Det gør dem til gode naturplejere, viser nyt projekt om den udrydningstruede racer. 4-5 AKTUELT 13 MARK OG STALD 10 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 10. januar 2014 nr årgang Mælken fosser ud af Thise 10 af mejeriets i alt 75 andelshavere har meddelt, at de fra 2015 ønsker at ophøre med at levere økologisk mælk til Thise Mejeri MEJERI AF JAKOB BRANDT Flere års anstrengt økonomi i kvægsektoren kombineret med det forhold, at Thise Mejeri ikke har været i stand til at udbetale en fuldt ud konkurrencedygtig mælkepris er ifølge mejerichef Poul Pedersen hovedårsagen til, at Thise nu må vinke farvel til mio. kg mælk. Han betegner ikke situationen som en krise, men han erkender, at det bliver en stor udfordring at erstatte den tabte mælk. Udmeldelserne kommer efter hårdt for at komme af med en pukkel af overskudsmælk og en presset afregning. Flere års målrettet indsats for at udnytte overskudsmælken bedst muligt har resulteret i en stigende eksport og ikke mindst en betydelig stigning i salget til Coop. Det betyder også, at Thise i dag kan give andelshaverne en konkurrencedygtig pris, og det giver anledning til optimisme hos Poul Pedersen. - Jeg er sikker på, at der også i fremtiden er mælk nok til at føre Thise Mejeri videre, men det er selvfølgeligt skidt både for økologien og Thise, når ti andelshavere lægger tilbage til konventionel drift. FOTO: COLORBOX Nye udviklingsmuligheder for økologien 2,45 mia. kr. til initiativer, der skal skabe vækst i landdistrikterne og give naturen og miljøet et løft LANDDISTRIKTSPROGRAM AF IRENE BRANDT - Jeg er meget glad for den her aftale. Næsten en tredjedel af pengene går til vækst og beskæftigelse, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da Folketinget er blevet enige om det nye Landdistriktsprogram. bedre miljø via økologisk produktion fastholdes i Landdistriktsprogrammet, selvom de danske landdistriktsmidler bliver mere end én milliard kroner færre - i alt ca. syv mia. kr. - i programperioden Det svarer til ca. 150 mio. kr. mindre hvert år. - Aftalen er et boost til økologi og grøn vækst. Når økologer investerer i ny teknologi eller starter nye minislagterier, mosterier, møller eller Landdistriktsprogrammet 2014 og 2015 (mio. kr.) Hovedområde Vækst og konkurrenceevne 360,0 380,0 Økologi 212,4 270,0 Natur, miljø og klima 553,6 565,8 Landdistriktsudvikling, LAG-ordningen 14,0 94,2 I alt 1140,0 1310,0 anlæg til gødningsproduktion, skaber det både jobs, vækst og mere økologi, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Mere frugt og grønt Aftalen indeholder 100 mio. kr. i til investeringer i økologisk landbrug - f.eks. ny teknologi, som skaber alternativer til sprøjtegift og kunstgødning, eller forarbejdningsanlæg til frugt, grønt eller kød. Der er også støtte til konventionelle landmænd, som skal investere i nye stalde i forbindelse med omlægning til økologi. Aftalen indeholder også forbedringer for de økologiske plante- og frugtavlere i form af højere årlig miljøstøtte til økologiske planteavlere, der producerer med meget lave gødskningsniveauer. Miljøstøtte til økologisk frugtproduktion øges. Økologi i de offentlige køkkener Aftalen fastholder desuden regeringens indsats for 60 procent økologi, mindre spild og mere klimavenlig og sund mad i offentlige køkkener rundt i landet. Der er afsat 28 mio. kr. i 2014 og 40 mio. kr. i 2015, som lægning i offentlige storkøkkener. hundrede landmænd og virksomhe- kere ude i storkøkkenerne er i sving med denne omlægning - godt, at de får opbakning, siger Per Kølster. Afsætningsfremme ude Ordningen til støtte af økologisk afsætningsfremme er ude af programmet, efter at EU af tekniske grunde har underkendt ordningen. - Vi søger derfor politisk opbakning til etablering af en national ordning, der kan styrke økologisk markedsudvikling herhjemme. Ordningen har medvirket i en fordobling ling af økologisk eksport siden Jo mere økologi, der sælges, jo større en forskel kan vi gøre for miljø, natur og dyrevelfærd, siger Per Kølster. Ingen kompensation Noget andet, som ikke kommer med i første omgang, er et ønske fra Økologisk Landsforening om, at den økologiske arealstøtte også omfatter støtte til indsatser, der gavner klimaet og naturen. - Det vil give økologi et løft på klima- og naturområdet - mod kompensation - og give en øget klima- og naturværdi ved økologi, som styrker forbrugernes interesse for de økologiske varer. Så vi håber, at det kan komme med i næste fase, gerne allerede fra 2015, siger Per Kølster. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget: Deltagere til russisk roulette søges... Grønt er godt Kaj Jørgensen, Gl. Fjellerupvej Allingåbro Hedegaard Foods søger nye økologiske ægproducenter. Hvordan hænger tingene lige sammen? For tiden bliver der betalt for lidt for æggene. Det er svært at lave en ordentlig indtjening på en produktion af økologiske æg. Samtidig er vi så begyndt at spille russisk roulette med ægproduktionen, ved at der nu skal tages prøver for salmonella hver 2. uge, tidligere var det hver 2. måned. Erfaringerne viser, at der ikke er salmonella i æggene længere. Men i dag, hvor problemet næsten er ikke eksisterende, skal der er en omkostning for ægproducenterne. Derudover har resultaterne fra laboratorierne været noget utroværdige gennem tiderne. Der har været eksempler på, at besætninger er faldet for salmonella-typer, som normalt slet andre fugle, men der var ingen af hønsebesætningerne, med stor økonomisk tab til følge for produ- taget nye prøver, uden at der blev fundet noget som helst, men alligevel ingen nåde fra systemets side. Denne måde at behandle ægproducenter på er bare ikke acceptabel. Jeg håber, at der fra myndighedernes side vil blive lavet nogle vilkår omkring salmonella-handlingsplanen, som gør, at det er tåleligt at være her, og ja der er nok forskel på, om det er burhøns eller økologiske høns. Økologiske høns bliver udsat for andre vilkår, ved at de går ude, og faktisk har et bedre immunforsvar end burhønsene, men det er dem, der så render rundt og bliver testet positive for mærkelige salmonellatyper, som ikke har noget med høns at gøre. Det skyldes måske, at de slæber bakterierne med ind i stalden ude fra hønsegården. Vi skal starte en diskussion om nødvendigheden af at stoppe for inddragelsen af dyrkningsværdig jord til byudvidelse olign. Foto: Colorbox. LEDER AF PER KØLSTER Et nyt år har set dagens lys med masser af varme, grønne marker. Skønt, ikke mindst for de vilde gæs og varmeregningen. Mindre skønt når perspektivet er de klimaforandringer, som efterhånden opleves mere og mere nærværende og voldsomt. Jeg tror, at mange drømmer om, som strudsen, at kunne stikke hovedet i busken, og vente til faren er drevet over. Den strategi har vi som økologer valgt fra. Vi sigter efter en fremtid, hvor vi ikke alene medvirker til at rydde op og stoppe miseren, men også til at skabe en jordbrugsform, som kan harmonere med den fremtid, som skal have noget at spise i al evighed, og uden at save den gren, vi sidder på, over. Vi er også en del af et samfund, hvor vi er underlagt et væld af daglige og jordnære kompromisser. Vi står over for en strukturudvikling og ser den enkelte, hele erhvervet og samfundet. Det vil fortsætte som et overordnet billede, så længe der ikke foretages helt anderledes valg omkring jordbrugets regulering. Nogen vinder, andre taber. Som økologer er vi principielt ikke anderledes stillet end det samlede erhverv. Og skulle en landmand få lyst til at omlægge og blive økologisk landmand, så kan usikkerheden om priser og afsætningsmulighederne på det mindre og mere umodne marked for økologiske produkter dæmpe modet. Og det er dermed en endnu større udfordring, ikke bare at blive i jordbruget, men at kaste sig ind i kampen for at blive økolog. Landet kan ikke vokse. Arealerne med byer, industri, veje og natur vil vokse, ikke falde. Regeringens nye Vækstplan Fødevarer 2013 bygger på idéen om, at det konventionelle landbrug skal producere mere, og samtidig indebærer Regeringens Økologiske Handlingsplan 2020, at det økologiske areal skal vokse til det dobbelte. Det regnestykke presser alle. Det bliver ikke nemt at skabe bred og konkret opbakning til en så massiv omlægning til økologi set i lyset af de modstridende mål. Mit svar er, at vi skal starte en diskussion om nødvendigheden af at stoppe for inddragelsen af dyrkningsværdig jord til byudvidelse olign., at naturen skal tilgodeses i højere grad med dyrkningsformen end ved at udtage jord, at landbruget skal rette blikket mod bedre og nedtone sine forventninger til en udvikling baseret på mere og endelig at omlægningsmålet skal tages grav alvorligt. Dét er en udfordring til fødevareministerens initiativ til det kommende servicetjek af Økologisk Handlingsplan Det er en udfordring til vækstplanen. Det er en udfordring til den kommende udmøntning af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Vækst forudsætter en grænseløs natur. Den eksisterer ikke. Og det er ikke bare os i lille Dannevang men hele Verden, der er udfordret af dette problematiske mål for udvikling. Vækst forudsætter en grænseløs natur. Den eksisterer ikke. At vi har overforbrugt og belastet klodens ressourcer, og at vi kloden, er ensbetydende med, at vi grundlæggende skal omstille vores ressourceforvaltning, fødevareforbrug og fordeling af goder. Vi kan ikke producere os ud af krise og befolkningstilvækst. Der er brug for et nyt rationale, en grøn økonomi, som tager højde for dette behov, ligesom der er brug for et økologisk landbrug, der kan møde fremtidens udfordringer. Det er derfor meget glædeligt at være vidne til, at det økologiske forbrug er støt stigende, altså vækst set i det snævre perspektiv og bedre i stedet for mere set i det store perspektiv. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk ERHVERV Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 4-5 Gode idéer skal styrke økologi-omlægningen Økologi & Erhverv har spurgt en række nøglepersoner inden for økologien om, hvilke initiativer, de tro, kan speede økologi-omlægningen op AKTUELT MARKED OG MAD MARK OG STALD 6 6 Ø-mærke er reddet Landbrugskommissær Dacian Ciolos lover fødevareminister Dan Jørgensen, at Ø-mærket ikke skal forbydes 6 Brug randzonerne konstruktivt 9 Ardo har prikket hul på USA Flere containere med økologiske rodfrugter og ærter forlader Danmark med kurs mod USA 9 Øllingegaard kommer bredere ud Efter et lille minus i regnskabet har mejeriet kurs mod bedre tider 10 Økologisk bageri åbner på Fyn 10 Mere lokal økologi i Kenya Danida-projekt skal skaffe økologiske fødevarer til Kenyas befolkning 11 Ingen matcher Ø-mærket 99 procent af danskerne kender Ø-mærket, som dermed er det suverænt bedst kendte grønne mærke 11 Eksport kræver viden og tålmodighed Organic Export Academy har taget hul på et travlt år med kurser og workshops om de mest interessante trends og eksportmarkeder 12 Tysk majs truer dansk økologi Der er behov for politisk handling for at bremse biomajsens fremmarch i Sønderjylland, mener Kalø-forstander Kim Qvist 12 Naturmælk er tilbage på sporet Højere mælkepriser og øget afsætning har vendt forrige års underskud til et plus hos det økologiske mejeri i Sønderjylland 13 Fagligt talt - 8 Naturråd 14 Next generation viste vejen Unge økologer delte deres erfaringer med utraditionelle veje ind i de selvstændige landmænds rækker på generationsskiftekonference 14 Planteavler: Lej min kvægstald Planteavler Per Bundgaard stiller gerne sin kostald til rådighed for en ung mælkeproducent, der vil ind i erhvervet på en billig måde 15 Hver tiende økolog trådte ved siden af Økologikontrollen fandt overtrædelser - små eller større - på 167 bedrifter i Det svarer til ni procent af de kontrollerede bedrifter og er dermed på niveau med tidligere år 16 Fjerpilningsnøglen er på gaden Ny manual skal guide til bedre velfærd i de økologiske hønsehuse 16 Nyt fra ICROFS - Fokus på robusthed i økologisk slagtekyllingproduktion 17 Barrierer for biogas i Europa Det er ikke kun i Danmark, det er op ad bakke at få succes med økologisk biogas. Overalt i Europa oplever landmænd barrierer. Rådgiveres manglende viden er en af dem 17 Utætte biogastanke forurener 6 Økologisk bomuld matcher gm-dyrkning Indiske bønder får lige så meget ud af at dyrke økologisk bomuld som gensplejset Bt-bomuld 7 Portræt: Økologinørd Dan Laursen er uddannelsesleder på Hotel- og Restaurantskolen i Vi- har på, er økologien i centrum Økologien vokser hos Lidl 8 købestærke kunder til den tyske discountkædes 92 danske butikker 21 SJM er gode naturplejere Den gamle jyske kvægrace passer godt til naturpleje. Dyrene er nøjsomme, og deres græsningsadfærd øger naturværdien Vækstplan har for lidt fokus på kvalitet Regeringens Vækstplan for fødevarer skal - med regeringens egne ord - styrke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder VÆKSTPLAN AF IRENE BRANDT - Siden 60 erne har dansk landbrug haft problemer med tilstrækkelig indtjening. Lige så længe har folkene på Axelborg argumenteret for, at landbruget skal effektivisere sig ud af erhvervets problemer. Og nu er der kommet en Vækstplan for fødevarer, der gentager kravet om et ressourceeffektivt, dansk landbrug. Det er lektor ved Aalborg Universitet Jan Holm Ingemann, der langer ud efter regeringens vækstplan for landbruget og Landbrug & Fødevarers fokus på effektiviteten i landbruget. - I stedet for at blive ved med at producere industrialiserede massevarer med lav merværdi, burde landbruget prøve at gå nye veje. I dag sender vi billige, danske skinker til Italien, hvor de lufttørres og sendes retur som dyre parmaskinker. Hvorfor satser vi ikke selv på at producere kvalitetsprodukter med en historie? Vi ved jo, at forbrugerne gerne betaler endda betydelige merpriser for mærkevarer som for eksempel Læsø Salt og økologiske specialiteter, siger Jan Holm Ingemann. Han mener, at vækstplanen peger væk fra målet: - Regeringen har ikke lært af historien. I stedet for at fokusere på effektivisering af landbruget burde vækstplanen understøtte udviklingen af unikke kvalitetsprodukter, som andre ikke laver, siger Jan Holm Ingemann. Økologien skal gå forrest I Vækstplanen skriver regeringen, at fødevarevirksomhederne skal være klar til at opdyrke nye forretnings- øget værdiskabelse i produktionen. Ligeledes er landbrugets produktion og udviklingen af det danske råvaregrundlag væsentligt for vækstmulighederne i hele fødevareerhvervet. Dette krav adresseres dog ikke til landbruget generelt. I stedet sætter regeringen sin lid til den økologiske produktion, når kravet om værdiskabelse udmøntes i vækstplanen. Den konkrete handling i planen, der skal understøtte økologi som vækstområde, er 15 mio. kr. til udbygning af Økologisk Fødevarerådgivning. Rådgivere fra Økologisk Landsforening har de seneste tre år hjulpet mange mindre økologiske virksomheder til at få adgang til supermarkedernes hylder og andre afsætningsveje, og har udviklet 170 nye økoprodukter sammen med virksomhederne. Denne del af vækstplanen falder derfor i god jord hos Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening: - Økologer arbejder for miljøet, naturen og for god dyrevelfærd. Men de er også gode til at starte virksomheder, udvikle nye produkter og skabe jobs, ikke mindst i landområder. Ægte grøn vækst Økologisk Landsforening er generelt positive over for Vækstplan for fødevarer. Planen fremhæver økologiske virksomheders stærke iværksætterkultur og økologisk eksportvækst. - Vi vil opfordre regeringen til et højt ambitionsniveau for bæredygtighed, som et bærende element i udvikling af fødevarebranchens praksis, image og eksport. Både naturen og forbrugerne skal for alvor mærke, at Danmark står for noget markant nyt og stærkt på bæredygtighedsfronten - ægte grøn vækst, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer: - Markedet for økologiske varer er i vækst globalt og udgør nu 360 mia. kr. årligt. Regeringens plan fremhæver tredoblingen af dansk, økologisk eksport siden 2006 trods økonomisk krise. Økologi skal være en del af en ny fortælling om danske fødevareproduktion på eksportmarkeder. Regeringens vækstplan for fødevarer er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra vækstteamet for fødevarer.

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 AKTUELT Gode idéer skal styrke økologi-omlægningen ha landbrugsjord skal dyrkes økologisk inden udgangen af Foto: Karen Munk Nielsen AF IRENE BRANDT I 2009 var der ha jord omlagt til økologi. I regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 sættes målet til ha - eller en fordobling fra 2009 til I 2012 var vi nået til ha omlagt til økologi. Med den fart når vi ikke målet for Økologi & Erhverv har derfor spurgt en række nøglepersoner inden for økologien om, hvilke initiativer, de tro, kan speede processen op Det er ikke kun Økologi & Erhverv, der gerne vil høre hvad folk, med indblik i økologien mener, der skal til, hvis målsætningen om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i Danmark skal nås inden Kort før jul lancerede den nye fødevareminister, Dan Jørgensen, et stort nyt servicetjek af regeringens økologiindsats. Her skal der blandt andet indsamles nye ideer hos landmænd, eksperter og andre interessenter, der kan fremme økologien i Danmark. På baggrund af servicetjekket vil der blive udarbejdet en rapport med anbefalinger til den fremtidige økologiindsats. Denne rapport vil indgå i arbejdet med en revision af Økologisk Handlingsplan Ansvarlighedschef hos Coop Thomas Roland : redde målsætningen. For mig at se handler det om en kombination af indsatser - blandt andet: Nye ejerformer, tilskudsbaseret omlægning og en øget satsning på frugt og grønt. De økologiske producenter skal selv sørge for en god kvalitet på deres råvarer, og de bør satse på multifunktionelle landbrug. I stedet for at sætte alt på ét bræt, bør de økologiske producenter satse bredt i produktionen, så man stadig tjener penge, selvom det går galt på et af stederne. Fra detailhandlens side bør vi tilbyde langtidskontrakter til producenterne - det kommer i sig selv ikke til at skabe et større marked, men det giver landmanden større sikkerhed. Nogle områder er slet ikke udnyttet optimalt - for eksempel frugtavl: Vi kan sælge al den danske frugt, vi kan skaffe; men der er problemer omkring lagringen af frugten, som skal løses. Vi har i Coop haft overraskende stor succes med lokal afsætning, og vi forventer at fordoble omsætningen på dette område næste år, så vi når op på næsten 300 mio. kr. Vi har i Coop haft overraskende stor succes med lokal afsætning, og vi forventer at fordoble omsætningen på dette område næste år, så vi når op på næsten 300 mio. kr. Her er der tale om en virkelig stejl vækstkurve, som gavner afsætningen af økologiske varer, fordi de lokale varer næsten altid er økologiske varer. Samtidig er det en god støtte til de Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster : Forstærk indsatsen producenter, som satser på at producere lidt, men af høj kvalitet, og som hverken kan eller vil binde an med kontrakter til indkøbskæder. Kødet er den helt store barriere. Det er for dyrt og kun 3 pct. af kødsalget i Coops butikker er økologisk; men vi er også sikre på, at vi kan sælge mere, hvis prisen bliver lavere. Man kunne også overveje, om man ensidigt skal måle økologisuccesen i hektar. Man kunne for eksempel måle succesen på, hvor mange fødevarer, der kan købes i en økologisk version. Eller man kunne måle det på værditilvæksten pr. ha; eller på antallet af ansatte i produktionen, forarbejdningen og afsætningen af de økologiske varer. For eksempel somt meget plads i sammenligning med, hvor gode udbytter de kan levere. Fromand for Dansk Familielandbrug Lone Andersen : Eksportér mere Øg eksporten af økologisk mælk. Så har man i hvert fald fundet én jord omlagt til økologi. På vores gård producerer vi selv økologisk mælk, som eksporteres til Kina. Og der er der for dansk produceret økologisk Formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening Randi Vinfeldt : En uges økologisk praktik til alle landbrugselever til økologi blandt mælkeproducenterne, fordi det er forholdsvist let at omlægge mælkeproduktionen. Der er faktisk landmænd, som er på venteliste hos mejerierne, og så snart der ønskes mere økologisk mælk, vil der derfor også komme skred i omlægningen. I regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 er tiltagene, der skal styrke økologiomlægningen, beskrevet. Det er alt sammen gode tiltag, som vi bare skal gøre endnu mere for at implementere. Derudover bør vi også styrke indsatsen på landbrugsskolerne, så de unge får bedre kendskab til økologien. Faktisk bør tilbudet om større viden om økologi også gælde for de unge på erhvervsskolerne, der uddanner sig til kokke og ernæringsassistenter - ja for min skyld gerne helt ned i folkeskolen. Vi skal forstærke afsætningen af de økologiske varer gennem en styrkelse af økologien på food serviceområdet. Og eksporten af økologiske produkter, som allerede er i god vækst, skal styrkes endnu mere. Det er oplagt at markedsføre vores god økologiske produkter på nærmarkederne. Vi gør det allerede; men vi skal blive endnu bedre. Vi skal gennem forskning og produktudvikling blive endnu mere innovative. Man kan også med fordel rette opmærksomheden mod de offentligt ejede landbrugsarealer og via en gennemtænkt strategi, som tager hensyn til gældende aftaler, arbejder hen mod en omlægning af disse arealer til økologi. Økologien skal også i spil, når anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen skal implementeres, Anbefalingerne har for eksempel fokus på at beskytte den sårbare natur og vandmiljøet gennem differentierede tiltag, hvor økologisk drift kan blive et helt naturligt krav de udsatte steder. Det vil vi arbejde for i Økologisk Landsforening; men vi vil også arbejde for, at dette ikke samtidig betyder, at økologien ikke længere skal være på de mindre udsatte landbrugsarealer. Én af de helt store udfordringer for at øge omlægningen er, at landmændene reelt slet ikke er interesserede i at blive økologer. Og de ved ikke, hvad det er, de siger nej til. Derfor vil jeg anbefale, at alle elever på landbrugsskolerne kommer i praktik hos en økologisk landmand i mindst én uge i løbet af deres uddannelse. Så de får viden om og smag for økologien. Tilsvarende kan man tilbyde etablerede landmænd mentorordninger kombineret med praktikophold. Så de også kan få et bedre kendskab til, hvordan det er at drive en økologisk ejendom. Derfor vil jeg anbefale, at alle elever på landbrugsskolerne kommer i praktik hos en økologisk landmand i mindst én uge i løbet af deres uddannelse.

5 AKTUELT 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Direktør i Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger : Beslutsomhed og mindre bureaukrati lesskaber, mere netsalg og gårdsalg direkte til forbrugerne, for priserne på de økologiske produkter skal ned, hvis efterspørgslen skal øges. Næstformand i Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening Laust Stenger, Rødding : Der er for mange der tjener for meget på økologien Det, der bremser lysten til at omlægge fra konventionel til økologisk landbrug, er de gode priser, de konventionelle landmænd får for deres produkter i øjeblikket. Her i Sønderjylland er vi desuden udfordret af, at det er meget dyrt at forpagte jord, fordi jorden bruges til at producere majs til tysk biogas. Samtidig er det slående, at afregningspriserne hos den økologiske landmand slet ikke afspejler den store forskel på prisen for konventionelle produkter og økologiske produkter i butikkerne. For eksempel afregnes en liter mælk med +55 øre, hvis den er økologisk; men i butik- Tilsvarende afregnes et kg økologisk svinekød med +30 kr. I butikkerne er prisforskellen 72 kr. pr. kg. Der er nemlig alt for mange, som slet ikke tænker på økologien, der tjener på vores produkter. fællesskaber, mere netsalg og gårdsalg direkte til forbrugerne, for priserne på de økologiske produkter skal ned, hvis efterspørgslen skal øges. Derudover kan butikkerne ændre deres holdning til, hvordan priserne på de varer, de sælger, skal fastsættes. I dag lægger de den samme procentvise avance på alle varerne. Det betyder, at varer, der er lidt dyrere, bliver meget dyrere, når først avancen og momsen lægges oveni. I stedet kunne butikkerne satse mere på at opnå øget omsætning gennem større volumen, og så vil det stadig være en god forretning for købmanden. Endelig skal den offentlige bespisning i øget fokus. Fra børnehaver til sygehuse og i idrætshaller, skal den offentlige bespisning være sund økologisk mad. Allerede i folkeskolen skal vores børn lære værdien af gode råvarer i hjemkundskabsundervisningen. Og glem så alt det om, at børn er kræsne, for børn spiser al den mad, de selv laver! En del af målsætningen om at fordoble det areal, der dyrkes økologisk, inden 2020 kan nås ved at øge økologien i de offentlige måltider og indkøbet af fødevarer i offenwtlig regi; men det kræver mere målrettet beslutsomhed i kommunalbestyrelserne, regionsrådene og i de statslige institutioner. Hensigtserklæringer er ikke nok. Der skal besluttes procenter, kilo og årstal i beslutningerne. Det er først inden for det sidste halve år, vi for alvor er kommet i gang med omlægning af de offentlige køkkener uden for København, vi kan derfor endnu ikke se areal-effekten af de først igangsatte projekter endnu. Hvis regeringen ønsker af fremme denne beslutsomhed decentralt, kan man med fordel gøre omlægningsstøtten mere tilgængelig og mindre bureaukratisk. Til gengæld bør man også skærpe kravene til de køkkener, der søger støtten. I slutningen af 2013 løb vi ind i det problem, at kommuner som var helt klar til at starte en gennemgribende omlægning ikke kunne komme i gang, fordi puljen til oplægningsstøtten var tom. Det er vigtigt, at dette ikke gentager sig i det kommende landdistriktsprogram. Hvis man ville gå rigtig offensivt til værks kunne man også overveje politisk at arbejde for et skolemadstilbud til alle de elever i folkeskolerne. Skolemadsordninger, hvor der er fokus på madkultur og sundheden, kan ud over at gavne økologien også støtte implementeringen af skolereformen. Udbudet af dansk, økologisk frugt og grønt er også alt, alt for lille og med alt for lidt diversitet. På områder som mejeriprodukter samt mel og gryn er der rigtig stor diversitet inden for økologien. Hvis det samme gjorde sig gældende på frugt- og grøntområdet ville det med garanti også fremme afsætningen af økologiske varer. På længere sigt kan man arbejde med at implementeringen af økologien på tre vigtige felter, der nok ikke vil påvirke målet i men først for alvor lidt længere ude i fremtiden: Man kunne støtte et paradigmeskifte inden for de anbefalinger, vi giver Formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening Anders Lund, Brædstrup: Differentieret moms Hvis regeringen ønsker af fremme denne beslutsomhed decentralt, kan man med fordel gøre omlægningsstøtten mere tilgængelig og mindre bureaukratisk. Til gengæld bør man også skærpe kravene til de køkkener, der søger støtten. Skal vi have mere omlægning, skal der være bedre økonomi i at være økologisk landmand. De seneste år har der ikke været et økonomisk incitament for at omlægge til økologisk drift. Den forbedrede økonomi kan blandt andet sikres ved at der indføres lavere moms på økologiske varer forbrugere ville vælge økologien, hvis prisforskellene blev udlignet. Faktisk ville det være helt rimeligt, at lette beskatningen af de økologiske varer, fordi dyrkningen af konventionelle råvarer belaster miljø og natur; men regningen for denne forurening betales over skatten. Når man køber økologisk betaler man omvendt for, at naturen ikke forurenes. Derfor er økologisk produktion samlet set også billigere for alle. Momslettelserne til de økologiske varer, kan derfor afgifter på sprøjtegift, kunstgødning stoffer. Vi bør også blive bedre til at fortælle forbrugerne, at det, de ikke betaler for i butikkerne, når de vælger konventionelle varer, det betaler vi til over skatterne. Tilsvarende kan man med fordel omlægge al landbrugsstøtte fra direkte produktionsstøtte til støtte de til landbrug, der fremmer fælles goder: natur, dyrevelfærd, drikkevand, jobskabelse etc. Vi bør også satse meget stærkere på børnene. Helt ned i børnehaverne skal børnene introduceres til økologien. I børnehaverne kan de have hinanden på madområdet. Væk med kostrådene i den nuværende form - og ind med diversitet i stedet for ensidighed; ind med råvarer i stedet for færdigvarer; ind med lyst i stedet for forbud... Så vil det helt naturligt også medføre, at økologien bliver en del af vores daglige spise. Vi bør udvikle råd der minder mere om de Michael Polland står for - og måske er tiden også inde til at sige, at økologi er sundere. Der bør iværksættes en fornyelse af de køkkenfaglige uddannelser med langt højere fokus på håndværk og økologi. Man kunne med fordel gøre de økologiske råvarer obligatoriske, når man underviser madhåndværkere, så de ikke bare har beskæftiget sig med en holdning til økologi, men også rent faktisk har lært at arbejde ud fra en økologisk tilgang til råvarerne og sammensætningen af disse. Bliver dette obligatorisk kan vi på sigt spare mange ressourcer til efteruddannelse af personalet i de offentlige køkkener. I EU s udbudsregler er det i dag ikke lovligt at stille krav om, at råvarer skal være lokalt producerede. Der er allerede mange politikere, som er opmærksomme på, at det forholder sig sådan, og at dette ikke er hensigtsmæssigt. Mit sidste forslag går derfor ud på, at opmærksomheden nu skal ændres til handling, så denne begrænsning kan fjernes. urtehaver, hvor børnene kan følge grøntsagerne fra såning til høst og selv hjælpe med til at luge og passe afgrøderne. Endelig tror jeg, at vi skal væk fra forestillingen om, at dansk landbrug skal fortsætte med at eksportere lavprisprodukter, hvor prisen ikke engang kan dække de omkostninger, der er forbundet med at frembringe lumen til kvalitetsprodukter og satse på at lave noget, alle de andre ikke laver. Jeg drømmer for eksempel om, at Danmark en dag er helt pesticid og gmo frit. Så vil vi blive synlige på verdenskortet som et foregangsland inden for økologien, hvilket med garanti vil have en positiv afsmitning på mange andre områder.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 AKTUELT Lær din økologiske gris bedre at kende Aarhus Universitet har sammen med Københavns Universitet, Videncenter for Landbrug, Økologisk Landsforening, Thise Mejeri og The Animation Hub udviklet konceptet bag et nyt elektroniske værktøj -og man mangler nu blot at udvikle og implementere det. Ideen med den elektroniske platform er give forbrugerne indsigt i alle detaljerne omkring et givent økologisk produkt. På den nye platform vil man vælger de kriterier, man træffer sine forbrugsvalg ud fra, og man kan dermed gøre landmanden og slagteriet opmærksomme på, hvad der er vigtigt, når man køber økologisk. Disse informationer kan så bruges til produktudvikling, og på den måde udvikles produkter i harmoni med forbrugernes ønsker og krav. I øjeblikket er man ved at indhente brugernes reaktioner på prototypen, bl. a. gennem en større forbrugerundersøgelse og interviews med centrale økologiske aktører. Samarbejde for et biobaseret samfund Der er gode fremtidsperspektiver for Danmark inden for bioøkonomien, lyder en af konklusionerne på det første møde i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Vi kan både styrke eksport og beskæftigelse og samtidig mindske vores miljø- og klimabelastning. Danmark er ikke ene om at forsøge at udvikle et mere biobaseret samfund, men vi har et godt udgangspunkt, som vi skal sørge for at udnytte. Vi har således både de biologiske råstoffer og stærke kompetencer inden for den relevante teknologi og forskning. Næste møde handler om værdikæder inden for bioøkonomien. Panelet vil også vurdere, inden for hvilke værdikæder der er særligt store danske styrker - også i et internationalt perspektiv. Panelet har 27 medlemmer, som kommer fra fremtrædende virksomheder, brancheorganisationer, forskere, NGO er, regioner samt fra fem forskellige ministerier. Regeringen har etableret bioøkonomipanelet for at få råd om, hvordan man bedst fremmer en bæredygtig udvikling af bioøkonomien i Danmark, altså hvordan man omstiller vores økonomi til i højere grad at basere sig på fornybare biologiske ressourcer frem for olie, gas og kul. For at nå smartere måder at anvende og genanvende rest- og biprodukter. Ø-mærke er reddet Landbrugskommissær Dacian Ciolos lover fødevareminister Dan Jørgensen, at Ø-mærket ikke skal forbydes AF IRENE BRANDT Ekstremt hurtigt arbejde siger Økologisk Landsforening om Fødevareminister Dan Jørgensen succes med at stoppe et EU-forslag om at forbyde nationale økologi-logoer - herunder Danmarks Ø-mærke. På et møde med EU s Landbrugskommissær, Dacian Ciolos, har ministeren fået lovning på, at Kommissionen dropper forslaget, som ville have haft store konsekvenser for natur, miljø, forbrugerne og de økologiske landmænd. - Både økologerne, forbrugerne og jeg selv er meget glade for det danske Ø-mærke. Jeg har gjort det klart for Kommissionen, at Danmark ikke kan acceptere et forbud mod Ø-mærket. Efter et møde med landbrugskommissær Dacian Ciolos har jeg netop fået håndslag på, at EU ikke vil afskaffe det danske Ø-mærke. Jeg er meget glad for, at vi nu har reddet Ø- mærket, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Brug randzonerne konstruktivt Økologisk Landsforening har udgivet et Randzonekatalog, som er baseret på landmænds egne idéer og erfaringer med udnyttelse af randzonearealerne. Kataloget indeholder ti konkrete løsninger på udnyttelse af randzoner til økologisk produktion, naturpleje eller andre tiltag til gavn for natur, miljø og biodiversitet. De obligatoriske ti meter brede randzoner langs vandløb og søer har været og er fortsat et kontroversielt emne. Men randzonerne er gældende lov, og derfor satte Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening et arbejde i gang, som skulle hjælpe anvendelsesmuligheder af arealerne. - Det var ønskeligt med frihed til gen af randzoner på sin ejendom. Men nu har vi dem, som de er, og derfor så vi et behov for et katalog, som beskriver potentialet i de lovpligtige randzoner, når man ikke længere må foretage jordbehandling og dyrke afgrøder, siger Anders Lund, der er økologisk planteavler og formand for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Han forsætter: - Det nye randzonekatalog giver et konstruktivt bud på udnyttelsesmuligheder af randzonerne, som måske endda kan lette hverdagen for den økologiske landmand. Det beskriver foderproduktion og afgræsning samt natur- og miljøforbedrende tiltag, der kan udvikles i randzonerne. Anders Lund har selv fået dyr på sin planteavlsgård som følge af randzonerne. En sortbroget ko, som er ammetante for to kalve, har tilbragt sommeren på gårdens randzonearealer. Kataloget indeholder en række økologiske landmænds egne bud på udnyttelse af randzonerne som en Truslen mod Ø-mærket startede i foråret 2013, hvor Kommissionen fremlagde tre scenarier for, hvordan EU s økologiforordning kan revideres. Et element heri var muligheden for, at nationale økologimærker - som det danske Ø-mærke - forbydes. Ø-mærket står ikke for særlige danske regler. Det er et kontrolmærke, der viser, at det er danske myndigheder, der har foretaget den sidste kontrol af reglerne i EU s økologiforordning. Forbrugerne er derfor også vant til at se Ø-mærket på både danske produkter og produkter fra EU og tredjelande, som for eksempel på appelsiner og kaffe. fortsat del af bedriften. - Forventningen til kataloget er, at landmanden kan blive inspireret og motiveret til at gøre brug af sine randzoner på en anderledes og konstruktiv måde for naturen i stedet for Fakta 98 pct. af den danske befolkning har kendskab til det danske Ø-mærke 8 ud af 10 danskere har tillid til det danske Ø-mærke 48 pct. af den danske befolkning har kendskab til EU s økologimærke Kilde: Fødevareministeriet Randzonekataloget kan læses og frit downloades fra okologi.dk/landmand. at se dem som noget, der besværliggør hverdagen, siger Marie-Louise Simonsen, planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening og ansvarlig for randzonekataloget ib@okologi.dk Økologisk bomuld matcher gm-dyrkning ske bønder får lige så meget ud af at dyrke økologisk bomuld som gensplejset Bt-bomuld Mere end 99 pct. af bomuldsarealet i Indien dyrkes med gensplejset bomuld. En forsvindende lille del - 0,6 pct. er økologisk. Men set fra den indiske bondes side, er der ikke bedre økonomi i den gensplejsede bomuld end i den økologiske. Det dokumenterer det schweiziske forskningsinstitut FiBL, som siden 2007 har stillet spørgsmålstegn ved, hvor produktiv og økonomisk produktionen i virkeligheden er og gennemført egentlige forsøg. Konklusionen er, at selv om den økologiske bomuld giver et mindre udbytte - 14 pct. målt over en treårig periode - så opnår bønderne samme indtjening. Produktionsomkostningerne er nemlig 38 pct. lavere, fordi den økologiske bonde ikke skal købe pesticider, kunstgødning og de dyre gensplejsede frø, skriver Organic Market Info. De lavere produktionsomkostninger og dermed behov for kapital reducerer afhængigheden af lån og risikoen for at ende i en gældsfælde. Bedre fagligt grundlag Forskningsprojektet i Indien er blot uden for Europas grænser. Der er således lignende projekter i gang i Kenya og Columbia, og målet er at skaffe dokumentation for økologiens potentiale og begrænsninger i troperne samt at bidrage til, at debatten om økologi og u-lande udspiller sig på et fagligt grundlag. Man kan læse mere om projekterne på kmn@okologi.dk

7 PORTRÆT 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Nyt kort viser naturens værdi i det åbne land Dan Laursen er (blandt andet) uddannelsesleder på Hotel- og Restaurantskolen i Viborg, hvor han sørger for, at eleverne ikke forlader skolen uden at have taget stilling til økologien. Økologinørd Dan Laursen er uddannelsesleder på Hotelog Restaurantskolen i Viborg, restauratør, far centrum PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hotel- og Restaurantskolen i Viborg er en del af Mercantec, som i sin strategi frem til 2017 skriver om Bæredygtighed, at: de erhvervsrettede uddannelser har pligt til at lære elever og kursister at forholde sig til miljømæssige spørgsmål, og at Mercantec har pligt til at gå forrest som en god rollemodel. Denne strategi tager uddannelseslederen af Hotel- og Restaurantskolen, Dan Laursen, meget seriøst. - For mig er økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed en kongstanke, siger Dan Laursen. Skolen uddanner ernæringsassistenter, som Dan Laursen betegner som en vigtig målgruppe for økologien. - De skal efter endt uddannelse lave daglig mad til mange. Kan vi kan det mærkes, siger Dan Laursen, som gør, hvad han kan, for at skabe interesse for økologien hos skolens elever. - I starten af uddannelsen tænker de, at vi er nogle frelste tosser; men når de først kommer bag om økologien og får indblik i, hvad økologien betyder for grundvand og dyrevelfærd - og at råvarerne ikke er forurenet med hverken sprøjtegifte eller medicinrester, så opstår interessen for økologien hos rigtig mange af skolens elever, fortæller Dan Laursen. Han tager eleverne med på gårdbesøg, så de med egne øjne kan se forskellen og møde landmanden, der brænder for sine økologiske produkter. gælder det, at de træffer valg på baggrund af konkret viden og reel information om de forskellige produktionsformer, tilføjer Dan Laursen. Lokalt samarbejde Skolen er bundet af sine indkøbsaftaler; men 20 pct. af indkøbene kan lægges uden for aftalerne, og det benytter Dan Laursen sig af, når han køber ind hos de lokale producenter. - Det er især i forbindelse med specielle begivenheder, at samarbejdet med de lokale råvareproducenter er naturligt. Og her savner jeg faktisk mere opbakning lokalt til nye initiativer. For eksempel ville det være dejligt, hvis vi kunne få gang i nogle torvearrangementer, hvor borgerne i Viborg kan købe friske råvarer direkte fra producenten. Det ville også være med til at skabe bevidsthed om, at hvis man holder sig til årstidens grøntsager, så behøver det ikke at være ret meget dyrere at vælge de økologiske råvarer, siger Dan Laursen. Ud over at være uddannelsesleder på Hotel- og Restaurantskolen i Vi- ket også kalder på hans indre økolog. - Jeg har kæmpet for økologien i mine børns børnehaver. Det er så vigtigt, at børn fra de er helt små lærer om økologien, så de som voksne selv kan tage ansvar for deres egen kost, siger Dan Laursen. Han er selv vokset op i en madglad familie, hvor de gode råvarer var omdrejningspunktet, og der blev end hos gennemsnittet. - Til gengæld blev der ikke snakket ret meget om økologi, da jeg blev uddannet til kok i begyndelsen af 90 erne. Dengang var udbudet af økologiske råvarer heller ikke ret stort. I dag behøver man jo bare at kaste et blik på Solhjulets helt fantastiske udvalg af for eksempel tomater og avocadoer for at få lyst til at lave mad, siger Dan Laursen. Familieforøgelse Endnu et familiemedlem er på vej hjemme hos Dan Laursen: en stud! - Vi skal følge studens liv lige til den dag, den skal slagtes; men det skal ikke kun være et familieanliggende. Jeg vil meget gerne bruge studen til at markedsføre dyrevelfærd og økologi via tekst og billeder på for eksempel Facebook. Så håber jeg, at det spreder sig, og andre også får lyst til at adoptere en stud, siger Dan Laursen. Og adoptionen af studen er et rigtig godt eksempel på, at økologien fylder langt ud over arbejdsdagen hos Dan Laursen. - Megen af min fritid går med at verandører, sammenligne priser etc., siger Dan Laursen. Han lægger også beslag på alle de ledige kvadratme- venner og bekendte. Her dyrker han krydderurter, bær og blomster. For enden af gaden Dan Laursen er nemlig også restau- ejer han restauranten For enden af gaden i Viborg, som siden sin start til god mad. - I starten gik det ikke så godt; nu går det faktisk rigtig godt; men vi var også nødt til at forære de økologiske sodavand til gæsterne for at overbevise dem om, at de er lige så gode som Coca Cola og Fanta, som res ambition er at lave et rigtig godt madhus baseret på lokale råvarer, og i vores hjerter vil vi økologien 100 procent, siger Dan Laursen.... og krydderurterne, bærrene og blomsterne ender i gryderne i For enden af gaden. - For små midler får man et stort udbytte, og de hjemmedyrkede råvarer gør en verden til forskel, når man laver mad, siger Dan Laursen. Danskerne kan nu se, hvilke steder i Danmark der har særlig høj naturværdi. Et nyt såkaldt HNVkort, som NaturErhvervstyrelsen offentliggør i dag på Danmarks naturværdien på lysåbne arealer i hele Danmark på en score fra 0-13 point. HNV står for High Nature Value. I pointgivningen tages blandt andet højde for, om de konkrete områder er levesteder for sjældne dyr og planter, om det er beskyttede enge og overdrev, lavbundsarealer og meget mere. Kortet er udarbejdet af Aarhus Universitet for NaturErhvervstyrelsen og samler naturdata fra forskellige myndigheder og andre kvalitetssikrede data. Kortet skal fra 2015 bruges til at prioritere, hvilke områder det giver størst effekt at lave naturpleje på, og dermed hvilke områder der kan få tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Kortet bliver opdateret hvert år med nyeste tilgængelige data om naturen. Da kortets primære formål er at vise naturens værdi i forbindelse med landbrug og åbne arealer, er skove og søer ikke med på kortet. Se kortet her: L&F: Danske producenter skal ikke Kommuner vil gerne vælge økologisk- eller lokaltproducerede fødevarer, men begrænses af EU s udbudsregler. Landbrug og Fødevarer mener dog ikke, at der skal tages særlige hensyn til danske producenter, når reglerne revideres i en kommende lov. Økologiske æbler fra Fejø til børnene i de lollandske børnehaver eller frilandsgrise fra Djursland til de ældre på plejecentre i Århus. Ønsket om at understøtte det lokale og regionale fødevareerhverv gennem offentlige indkøb kan udmønte sig i mange variationer. Men fælles for de kommunale, regionale og statslige indkøbere, som ønsker at gå den vej, er, at de hurtigt støder hovedet mod EU s udbudsregler og en lang række andre praktiske udfordringer. Derfor har regeringen nedsat en task force, som skal rådgive og vejlede producenter, leverandører og offentlige indkøbere om mulighederne for at prioritere andre hensyn end udelukkende den lavest mulige pris.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF Flemming Birch Partner, Birch & Birch Markedsudvikling HVORDAN ER DIT PRODUKT RELEVANT FOR MIG? I efteråret fortalte Coops analysechef, Lars Aarup, på PEJ Gruppens fødevarekonferencer, at det økologiske salg på supermarkedshylderne er stagnerende. Efter mange år med vækst har det økologiske salg nu tilsyneladende fundet et plateau, og der skal et nyt boost til, hvis det skal løftes til næste niveau. Måske skyldes det, at de økologiske varer nu er så velkendte, at de har fundet deres faste plads i indkøbskurven? Havregryn - tjek, mælk - tjek, mel - tjek, hakket oksekød? Nej, det er for dyrt. Vi ved efterhånden, hvad vi kan forvente af de øko- Som forbrugere er vi vanedyr. Vi køber altid yoghurt med Peach Melba, også selvom hylderne bugner af nye, spændende smagsvarianter. Men nogle gange er det bare sådan, at det er de nye varianter, der trækker os hen til mejerihylden - hvor vi så bliver mindet om at købe den, vi plejer. Det er tid at forny ægteskabsløftet med forbrugerne. Ikke for at minde os om, hvorfor vi først blev forelskede, men hvorfor vi stadig bør være det. Når jeg taler med forbrugere om økologi, har jeg nogle gange et produkt med, jeg viser dem. Det er et brev med 31 gram økologisk buddingpulver. I mange forbrugeres hoveder burde sådan et produkt slet ikke eksistere. For nogles vedkommende fordi pulvermad symboliserer industriel forarbejdning af værste skuffe, for andre simpelthen fordi det ikke er kvalitetsmad - og økologi handler jo om kvalitet, ikke? Jeg tror ikke, at det er buddingpulver, der skal drive den økologiske vækst, men jeg tror, at økologien med fordel kan begynde at udfordre forbrugernes forventninger. Økologien har i mange kategorier bevæget sig fra niche-produkter til mainstream, og det rummer en fare for, at vi som forbrugere falder til ro i vores egne forestillinger om, hvad økologi er. Nøgleordet for mig i 2014 er relevans. Skriv dit produkt ind i forbrugerens liv og hverdag. Det vil for mange økologiske producenter være en ny dagsorden, fordi man er tilbøjelig til at tale om hvor og hvordan produktet er fremstillet i stedet for, hvordan det gør kundens hverdag bedre, lettere eller sjovere. Tænk også over de nye sammenhænge, produkterne kan indgå i: Til sportsmanden, til hyggeaftenen, til campingturen, til den travle på farten, til madpakken, fortsæt selv listen. Det er moderne produktudvikling. Det er tid at forny ægteskabsløftet med forbrugerne. Ikke for at minde os om, hvorfor vi først blev forelskede, men hvorfor vi stadig bør være det. Opgraderingen af det økologiske sortiment hos Lidl er især tydeligt i grøntafdelingen, som både sælger produkter under kædens tyske øko-serie Biotrend og Lidls nye danske private label-serie Naturen s. Økologiske produkter skal - - DISCOUNT AF JAKOB BRANDT Økologi med økonomi, lyder et Lidl faste slogans, som har udsigt til at blive luftet mere i fremtiden, da den tyske discountkæde vil bruge økologien til at tiltrække Blandt forbrugerne er det discountbutikkerne Netto og Rema 1000, som er mest kendt for deres økologiske varer, men på et yderst konkurrencepræget marked, hvor antallet af discountbutikker er vokset markant gennem de seneste år, arbejder Lidl målrettet på at skærpe sin Kæden håber, at det er muligt at vinde nye markedsandele ved blandt andet at udbygge det økologiske sortiment og tilpasse det til et af verdens mest ambitiøse økologimarkeder. - Mange, som ikke kender os, bliver faktisk meget overraskede, når de ser, hvor meget økologi vi har, siger Rikke Brandes, kommunikationsansvarlig hos Lidl. Mens Lidl valgte helt at forlade Norge i 2008, er kæden fast besluttet på at udvikle sig til en markant spiller på det danske marked, hvor der i øjeblikket især tikslokaler i Københavns-området, hvor økologien er i høj kurs hos kunderne. Da Lidl åbnede de første danske butikker for otte år siden, omfattede det økologiske sortiment kun en håndfuld varer. Siden har den tyske discountkæde gradvist skåret sortimentet til, så det matcher efterspørgslen hos de danske kunder. - I starten havde vi rigtig mange internationale varer, men vi vil gerne være danskernes foretrukne indkøbssted. Derfor kigger vi også på, hvad konkurrenterne gør, og lytter til vores kunderne, siger Rikke Brandes. Som led i den proces, der også omfatter en nationalisering af sortimentet, er antallet af økologiske varer øget markant, og i løbet af det nye år vil lanceringen af yderligere ca. 30 øko-produkter ifølge Rikke Brandes bringe det økologiske sortiment op over 100 produkter med hovedvægt på danske varer. Hun beskriver økologiens indtog som en løbende proces, som har bidraget til at fordanske det tyske discountkoncept. Den økologiske mælk bliver leveret af Arla, pølserne kommer fra Hanegal, Samsø, og alle varerne bliver solgt i Lidls egen emballage. Butikchef Ronni Jøhnke har smøget ærmerne op på den blå skjorte med Lidlmærket over brystlommen. Den 28-årige århusianer er daglig leder for ansatte i Lidls bedst sælgende butik i Jylland. Den ligger på Chr. X s Vej i Viby i det sydlige Aarhus. Han oplever, at kunderne tager rigtig godt imod de nye økologiske varer. - Det er især kvinderne, som er interesserede i økologien. Generelt har mange kunder dog fortsat meget fokus på pris, men er forskellen ikke særlig stor, er det hans erfaring, at et voksende antal vælger den økologiske variant. Lidl-kæden er ejet af tyske Schwarz. Kæden har butikker i 23 lande. Ansatte: ca Butikker i Danmark: 92

9 MAD & MARKED 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Ardo har prikket hul på USA Flere containere med økologiske rodfrugter og ærter forlader Danmark med kurs mod USA EKSPORT AF JAKOB BRANDT Ardo har netop sendt to container med henholdsvis 20 t rødbeder og 20 t rodfrugtmix til en ny kunde i USA. Det er den første konkrete ordre af frosne økologiske bulkvarer, som er realiseret, efter at selskabets eksportansvarlige for det amerikanske marked, Al Soto, i efteråret 2012 tog en portion danske ærter og rodfrugter med til BioFach i Baltimore. - Vi har fået hul igennem til USA, siger Al Soto og oplyser, at de to første containere snart får følgeskab af yderligere seks. På grund af de store forventninger til salget i USA lavede Ardo forrige år aftaler med økologiske rodfrugtavlere, som skulle sikre råvarer til en produktion af op til 2000 ton færdigvarer. Men selv om det har taget lidt længere tid end forventet at få gang i salget, er amerikanskfødte Al Soto optimist. - Nu må vi se, hvordan markedet udvikler sig, men jeg ser et stort potentiale i USA. Ved siden af den spirende eksport af rodfrugter sender Ardo i starten af året 200 t økologiske ærter fra danske avlere til en gammel handelsforbindelse i USA, og han forventer, at ske rodfrugter og ærter vil vokse i de kommende år. I øjeblikket er det dog et helt andet produkt, der optager ham mest. Vild med squashsuppe - Vi har udviklet en serie økologiske supper af danske råvarer; rodfrugtsuppe, ærtesuppe, jordskok/ pastinaksuppe. De er udviklet til det danske marked, og kommer i handlen i Rema 1000 i januar, siger Al Soto. Senere på året bliver de lanceret i andre kæder, og meget tyder på, at de også er på vej til udlandet. Ardo havde sidste år besøg af en amerikansk kunde, som blev så begejstret for supperne, at den danske producent har udviklet en suppe, som er målrettet de amerikanske smagsløg på basis af den populære butternut squash, som Ardo importerer fra Sydeuropa. - Kunden er helt vild med vores økologiske supper, og han tror, at de bliver et stort hit i USA, siger Al Soto. Begrænser madspildet Supperne sælges som små frosne terninger i poser, så det er nemt at optø præcis den mængde, kunden skal bruge. Men det er ikke den eneste årsag til, at Ardos nye suppeserie bidrager til at begrænse madspild. En del af råvarerne til suppeproduktionen er frasorterede rodfrugter, Al Soto fra Ardo har store forventninger til en serie af rodfrugtsupper og en - Butternut squash - en alsidig grøntsag Den er smuk og har en blød, rund og nøddeagtig smag, og så er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad en butternut squash kan bruges til. Sådan lyder en af nettets mange rosende beskrivelser af den populære squash, som både kan steges på panden, bruges i sammenkogte retter, blendes til en suppe, grilles, laves til fritter, ovnbages, blandes i kager og tærter eller bruges til hummus. Foto: Colurbox som er for små til at indgå i Ardos poser med rodfrugtmix. På den måde Øllingenegaard kommer bredere ud De mange prisstigninger på mælk koster dyrt for det fondsejede mejeri, som kom ud af det seneste regnskabsår med et minus på kr. MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mens Øllingegaards leverandørkorps kan glæde sig over de voksende priser på mælk, har de mange prisstigninger udviklet sig til lidt af en udfordring for Øllingegaard Mejeri. - Vi har haft en vækst på 12 procent, og vi har forbedret vores indtjening ganske betragteligt, men det har været et hårdt år, erkender direktøren. bidrager supperne til at sikre maksimal udnyttelse af de danske råvarer. Steen Jespersen forventer at nå balance i driften i indeværende år, men de Det hænger sammen med, at fondsejede mejeri har bundet sin afregningspris til Arlas afregning, og ifølge direktør Steen Jespersen har det ikke været muligt at sende regningen videre til detailkunderne, i samme takt som Arla har hævet priserne gennem det seneste år. - Vi prøver at lægge prisstigningerne over på kunderne, men det går ikke så hurtigt, så det koster lidt hver gang, siger Steen Jespersen. Trods de punktvise tilbageslag hver gang prisen er steget, glæder han sig dog over, at det regnskab, som mejeriet offentliggjorde 24. december, vidner om, at det går den rigtige vej på bundlinjen, og han forventer fortsat balance i regnskabstallene i I denne uge har Øllingegaard netop lanceret to nye frugtyoghurter på basis af danske æbler og pærer. De er udviklet i samarbejde med kulinarisk rådgiver Heidi Hansen fra Københavns Madhus. De bliver blandt andet lanceret i Føtex og Bilka, og Steen Jespersen glæder sig over, at ter efterhånden kommer bredere ud i dansk dagligvarehandel og bliver tilgængelige i kæderne under Coop. Små elever på Kalø Kalø Økologisk Landbrugsskole stiller jord til rådighed for Sundhedshuset i Ebeltoft, Naturcenter Syddjurs samt Rønde Skole, Molsskolen i Knebel og Syddjurs Friskole i Egens, som ifølge Aarhus Stiftstidende er gået sammen om at etablere et såkaldt Haver til Maver-projekt. Konceptet, som er udviklet af Aarstiderne går ud på, at give skoleklasser deres eget jordlod, som de passer i en sæson. Erfaringerne fra haven bliver løbende brugt i undervisningen, og formålet med projektet er at lære elever fra klassetrin i Syddjurs Kommune noget om jord, vand, lys, økologi, omtanke, sundhed, fremtid og livskvalitet gennem dyrkning af egne råvarer og madlavning. Nye tilbud fra Københavns Madhus OMLÆGNING: Der skal mere økologi på menukortet i landets røde tråde i det nye omfattende kursusprogram, som Københavns Madhus netop har lanceret. Det sker i tæt samarbejde med Hotel- og Restaurationsskolen af køkkenperonalet sker via AMU-kurser, hvor madmod og arbejdsglæde er nogle af ingredienserne. Emnerne omfatter blandt meget andet: årstidens råvarer, madspild, jagt efter vilde urter, menupanlægning der gør en forskel og mange andre. God effekt af norsk øko-kampagne Den største kampagne for økologi nogensinde i Norge har sat tydelige spor hos forbrugerne. Flere end hver tredje oplyser, at kampagnen har givet dem lyst til at købe mere økologisk mad. Det viser en kampagneevaluering foretaget af Mediacom og Ipsos MMI. Kampagnen til 10 mio. norske kroner er et samarbejde mellem Matmerk, Coop, Ica, Rørosmat, Norgesgruppen, Tine, Nortura, Bama, hotelkæden Choice, Debio, Oikos og Statens Landbruksforvaltning. Målet har været at øge kendskabet til og viden om økologisk fødevareproduktion hos forbrugerne. - Evalueringen viser, at kampagnen har nået mange af de mål, vi satte. Vigtigst er det nok, at 47 procent af målgruppen siger, at de har et positivt indtryk af økologi. Og ikke mindst har 35 procent af de, som har fået kampagnebudskabet med sig, fået større lyst til at købe økologisk mad, siger direktør i Matmerk, Nina Sundqvist til Dagligvarehandlen.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MAD & MARKED Økologisk bageri åbner på Fyn Stensgaard Gods og Økomølleriet skal levere de lokale råvarer til Wendorff økologiske bageri i Faaborg BAGERI AF JAKOB BRANDT Fra starten af det nye år kan kunderne i tre fynske bagerier shoppe økologiske brød og kager. Selv om bagermester Preben - et comeback. - - for Ø-mærket - lokale fynske økologer. En af årsager- - stribageri i en nedlagt møbelbutik i Svendborg, hvor han har samlet hovedparten af dejproduktionen. Hovedparten af brødet bliver dog fortsat formet og bagt ude i de tre butikker Satser på lokale råvarer På længere sigt forventer Preben Wendorff at bruge mel af gamle kornsorter fra det sydvestfynske Stensgaard Gods, som i år er klar med sin første høst efter omlægningen til økologi. - - sammen. Lillian Maremma driver supermarkedet Nakumatt i Kenyas hovedstad Nairobi, og hun er desuden indehaver at gros- Adskiller produktionen I 2011 indrettede han et nyt indu- GMO tilladt i foder til danske kyllinger Fremover bliver Ø-mærkede kyllinger den eneste - ninger kun serveret ikke-gmo-foder, men det har en enig bestyrelse hos Dansk Slagtefjerkræ netop besluttet at ændre på. Begrundelsen er, at prisforskellen mellem GMO-foder og GMO-frit foder er blevet så høj, at til udlandet. Beslutningen medfører, at konventionelle kyllinger fra 1. februar får GMO-foder på menukortet, og selv om forbrugernes ofte har en kort hukommelse, peger en ekspert på, at det kan give en åbning for den økologiske kylling. Det er Jesper Lassen, der forsker i forbrug, sundhed og etik ved Københavns Universitet, som lægger navn til den vurdering. Han har tidligere set nærmere på forbrugernes holdninger til GMO, og i en kommentar til Foodculture siger han: - For 5-10 år siden var der ikke et reelt alternativ til eksempelvis GMOsvinekød i de danske kølediske. Det ser anderledes ud i dag, hvor udvalget af økologisk svinekød er større. Og når vi snakker kyllinger, er der også kommet både hele og parterede økologiske kyllinger i supermarkedet. Så man kunne forvente, at denne beslutning ville blive en fordel for det økologiske salg. Han tror dog ikke, at tilladelsen til længere sigt vil ramme salget af konventionelle kyllinger, da forbrugerne har en tendens til hurtigt at glemme den type oplysninger. fødevarer til Kenyas lokalbefolkning UDVIKLINGSPROJEKT AF JAKOB BRANDT Økologisk Landsforening har fået støtte til et nyt projekt i Østafrika, der skal udvikle markedet for økologiske produkter fra regionens mange små, økologisk landbrug. Det skal primært ske ved at skabe øget bevidsthed om værdien ved økologi hos både forbrugerne og dagligvarebutikkerne. Målet er at skabe en stabil afsætning for lokal økologi, mens de hidtil har fokuseret på at etablere produktion af økologiske produkter, som er målrettet eksportkunder i mere velstillede egne af verden. ECOMEA-projektet handler om lokale fødevarer, og ifølge Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening, har de seneste års økonomiske udvikling i Afrika skabt en spirende interesse Lokal økologi i Kenya for økologiske produkter hos den østafrikanske middelklasse. Det gælder ikke mindst i storbyer som Kenyas hovedstad, Nairobi, som bliver hjemsted for projektet. - Forbrugerne er i stigende grad optagede af naturlige og sunde fødevarer, og mange bekymrer sig om sprøjtegiftrester i maden. Flere bevidste om, hvad økologien kan tilbyde, og den udvikling vil vi gerne hjælpe yderligere på vej, siger Per Rasmussen. Projektet skal øge forbruget af lokalt producerede økologiske varer. Masser af erfaringer - Det er det første projekt i Afrika, som med fokus på forbrugernes og dagligvarebutikkernes efterspørgsel arbejder målrettet med at udvikle det lokale marked for økologi, siger Per Rasmussen. Få lande er formentligt klædt bedre på end Danmark til den opgave, der venter i Kenya. - Herhjemme i Danmark har vi været rigtigt gode til at få hul igennem til supermarkederne og opnå en stor tilgængelighed af økologiske varer. I dag er vi det land i verden, der har den højeste økologiske markedsandel. Det er den viden og erfaring, vi vil trække på i dette nye projekt, siger Per Rasmussen. Med en startbevilling i 2014 på 2,5 mio. kr. fra Danida kan Økologisk Landsforening nu årig indsats for at udvikle markedet for økologi i Østafrika. ECOMEA-projektet gennemføres i samarbejde med de fem nationale økologiorganisationer i Det Østafrikanske Fællesskab. En del af projektet består i oplysningskampagner for forbrugerne. Men også medarbejderne i dagligvaresektoren vil være i fokus og blive uddannet i markedsføring og indkøb af økologiske produkter.

11 MAD & MARKED 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Ingen matcher Ø-mærket 99 procent af danskerne kender Ø-mærket, som dermed er det suverænt bedst kendte grønne mærke MÆRKER AF JAKOB BRANDT som har til formål at hjælpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt eller bæredygtigt, men der er stor forskel på, hvor godt forbrugerne kender de forskellige mærkningsordninger. Ikke færre end 99 procent af de adspurgte kendte Ø-mærket. På andenpladsen kom Coops økologiserie Änglamark med en genkendelsesgrad på 93 procent, mens EU s økologilogo og EU s miljømærke Blomsten kun blev genkendt af henholdsvis 39 og 37 pct. Det viser Analyse af 21 grønne mærker, der er udarbejdet af Forbrugerrådet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. miljømærker Blomsten, Svanen og Ø-mærket vurderet 18 andre mærker. Selv om genkendelsesgraden varierer meget, konkluderer undersøgelsen, at mærkerne generelt lever op til det, de signalerer. Høj troværdighed Alle de undersøgte mærker har kontrolordninger, og for størstedelen af mærkerne er det nemt at vurdere, hvem der står bag kriterierne til de enkelte mærker samt hvad de dækker over. - Det er godt, at de grønne mærker lever op til det, de signalerer. Når forbrugerne står ude i butikken og vælger et produkt med et grønt mærke på, er det vigtigt, at de kan stole på, at produktet rent faktisk har en Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen. Behov for mere oplysning Det er imidlertid kun 11 af de 21 mærker, som mere end halvdelen af de adspurgte forbrugere kender til, ne vareserier som Coops Änglamark og Grøn Balance fra bl.a. SuperBest scorer højere end EU-mærkerne. Det har fået arbejdsgruppen bag analysen til at opfordre til en bedre informationsindsats. Så mange kender: Ø-mærket 99 % Änglamark 93 % Nøglehulsmærket 91 % Fairtrade-mærket 89 % Svanen 88 % Minirisk 75 % Grøn Balance 45 % EU s Øko-logo 39 % Debio 10 % Demeter 10 % Krav 10 % Ecocert 9 % Carbon footprint 5 % Svarene er hentet i perioden januar-juni Det skal gerne være nemt for hvilke mærker der er, og hvad de står for. Jeg håber, at detailhandlen vil følge opfordringen til at synliggøre informationen om mærkerne helt ude i butikken, siger Hanne Kristensen. Mød de stærke trends på Aros Whole Food lover GMO-mærkning Det er ofte yderst vanskeligt for forbrugerne at sikre sig mod at købe fødevarer, som er lavet på basis af genmanipulerede råvarer. Den amerikanske kæde Whole Foods Market gør det lidt nemmere at leve som GMO-fri forbruger, idet kæden har udvidet sit sortiment af garanteret GMO-fri varer til 3.300, og ifølge Organic Monitor, vil alle varer ser være mærket i Tæt på sidste akt for Nyker Brød Det er nu snart et kvart år siden, at Nyker Brød blev erklæret tielle købere kort efter meldte deres interesse for at overtage produktionen, er det endnu ikke lykkedes for advokat Peter Vang, der er kurator for boet, at sælge bageriet. De tidligere ejere Vibeke og Peter Hasselby tror derfor ikke længere på, at det er realistisk, at produktionen af økologiske kiks og knækbrød bliver genoptaget i det bornholmske bageri. Selv om parret har udsigt til at ende med en større gæld, håber de nu på, at der hurtigt kan blive sat et endeligt punktum. Organic Export Academy har taget hul på et travlt år med kurser og workshops om de mest interessante trends og eksportmarkeder EKSPORT AF JAKOB BRANDT Udlandets efterspørgsel efter økologi vokser fortsat - både på nære og mere fjerne markeder, men selv om Danmark er kendt som et økologiske forgangsland med høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed, er det ingen naturlov, at det bliver danske varer, som fylder hullerne. efterhånden mange om buddet på den internationale arena, og eksportarbejde en disciplin, som man aldrig bliver for dygtig til, forklarer Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening. For at klæde virksomhederne bedst på, inden de bevæger sig over grænsen, lancerede foreningen sidste sommer Organic Export Academy, OEA. Eksportskolen tilbyder korte, skræddersyede kursusforløb, der er målrettet udvalgte eksportmarkeder. Sidste år var fokus rettet mod det franske og svenske marked, og Amarjit Sahota fra Organic Monitor lander 29. januar på Aros i Aarhus, for at præsentere de vigtigste trends og udviklingstendenser i den globale handel med økologi. nu tager eksportskolen hul på en ny travl sæson. Messeworkshop med Meng Januar byder på to interessante tilbud til danske fødevareproducenter, som gerne vil eksportere fødevarer til udlandet. Allerede 16. januar er der mulighed for at tage de første spæde skridt mod en eksportordre, når Organic Export Academy holder messeworkshop i eksportparathed i Økologiens Hus i Åbyhøj ved Aarhus. Søren Meng, salgs- og marketingdirektør hos Agger Foods, leverer ordene til dagens hovedtema. Det handler om, hvordan man forbereder sig optimalt til internationale messer og salgsfremstød i udlandet. Han suppleres af Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, som er tovholder for alle eksportskolens aktiviteter, og hun opfordrer virksomhederne til at gå meget systematisk til værks, hvis de vil til udlandet med deres varer. Kend kæderne og kulturen - Hvis man vil have noget ud af messerne, er forberedelsen utrolig vigtig. Du er nødt til at kende de enkelte køberne præcis, hvordan dit produkt passer til netop den kæde, siger hun. Man skal også sætte sig ind i de kulturelle forskelle mellem landene. - Tyskerne er for eksempel meget kalenderstyrede. De vil have et tidspunkt, hvor de kan besøge din stand, siger hun. Stærke trends på Aros Det er gratis for medlemmer af ØL at deltage i alle eksportskolens aktiviteter. Det gælder også 29. januar, når Amarjit Sahota fra Organic Monitor lander på kunstmuseet Aros i Aarhus for at præsentere de vigtigste trends og udviklingstendenser i den globale økologi. Han vil gennemgå de nyeste tal for verdenshandlen med økologi og give det engelske bureaus bud på hvilke stærke tendenser, som driver økologien ude i verden. - Når man vil ud på eksportmarkedet, handler det meget om den rigtige timing, siger Helene Birk. Det er hendes erfaring, at det ofte er nemmere at få en ordre i hus, hvis økologien kobles med andre trends som glutenfri, CO2-neutral, nordiske råvarer eller noget helt fjerde. Gratis tag-selv-bord Helene Birk forklarer, at det både er ambitionen at løfte de deltagende virksomheders eksportkompetencer og give dem en mere strategisk forståelse for udviklingen af nye forretningsområder på de vigtigste eksportmarkeder. - Hele forløbet er tilrettelagt på en måde, så deltagerne kommer hele vejen rundt om alle de største eksportmæssige udfordringer, men så de har mulighed for at fravælge enkelte elementer, hvis problemstillingen eller det pågældende marked af den ene eller den anden årsag ikke skulle være højaktuel for den enkelte virksomhed/medarbejder. Senere på året stiller OEA skarpt på både det tyske og hollandske sieret af staten og EU, så deltagerne investerer kun deres tid. Irma og REMA 1000 har de mest loyale kunder Vores kunder sætter pris på lokal nærhed. Det vurderer Rema1000s adm. direktør, Henrik Burkal, som kunne lukke 2013 med en fornem topplacering på listen over dagligvarekæder med de mest loyale kunder. - Jeg har stor respekt for Irma. Ligesom Irma ligger i en liga for sig selv inden for supermarkederne, så arbejder vi for, at Rema 1000 skal ligge i en liga for sig selv inden for discount, siger direktøren. Ambitionen om at sælge discount med holdning i den norskejede kædes 248 danske butikker er ifølge Henrik Burkal svaret på, hvorfor Rema 1000 kunne stemple ud af 2013 som dagligvarekæden med de næstmest loyale kunder kun overgået af Irma. Blandt Rema 1000s mærkesager er kampen mod madspild, samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og udviklingen af økologien i samarbejde med Gram Slot. BrancheIndex Dagligvarer 2013 er lavet af Loyalty Group og bygger på svarene fra 3900 kunder i de danske dagligvarekæder.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MAD & MARKED Tysk majs truer dansk økologi Der er behov for politisk handling for at bremse biomajsens fremmarch i Sønderjylland, mener Kalø-forstander Kim Qvist BIOMAJS AF JAKOB BRANDT De sønderjyske økologer er presset af den indirekte tyske statsstøtte til majsproduktion. De favorable støttevilkår for biogasproduktionen syd for grænsen er årsagen til, at det tyske biomajsbælte nu strækker arme langt op i Danmark, da det er en bedre forretning for landmændene at lave majs til tysk gas end producere fødevarevarer. se over omfanget, da både danske og tyske selskaber står for majshandlerne. Hos Landbo Syd, som har formidlet en del af majsaftalerne, er det vurderingen, at der dyrkes majs til tyske biogasanlæg på ca ha dansk jord. Ifølge forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Kim Qvist, har majsdyrkningen presset priserne på sønderjysk landbrugsjord så meget i vejret, at det er blevet et påtrængende problem for områdets mange økologer, som har et større arealkrav per ko end deres konventionelle kollegaer. For at få mere fokus på problemet har han og erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) torsdag i denne uge indkaldt til et møde hos Naturmælk. - Vi kan reelt ende med, at Tyskland fortsætter helt til Kongeåen, i alt fald når det gælder deres majsproduktion, forklarer Kim Qvist i en pressemeddelelse forud for mødet, som blev holdt efter avisens deadline. Økologerne er mest sårbare Enkelte landmænd er allerede blevet presset til at droppe mælkeprodukti- Naturmælks andelshavere er berørt af majsdyrkningen. Ifølge mejeriets formand, Frode Lehmann, er majsen en markant udfordring, som under de nuværende markedsforhold kan være med til at kvæle en del af den økologiske produktion i området. - Det presser hele markedet for forpagtning af jord, og økologerne er specielt sårbare, da de ikke bare kan gå ud og købe foder, for de skal have balance mellem antallet af dyr og den jord, de dyrker, siger Frode Lehmann. Cheføkonom Heinrich Frank Lüllau fra Lanbo Syd er specialist i majsaftaler, og han kan godt forstå, at især økologiske landmænd i de grænsenære områder tæt ved de presset af de lukrative tyske majsaftaler. Han laver et hurtigt regnestykke. Det viser, at de øgede jordpriser nemt koster op mod 15 øre per l økomælk. Syd for en linje mellem Løgumkloster og Rødekro ligger et bælte, hvor gevinsten typisk ligger på kr. ekstra pr. hektar, men øgede transportudgifter gør forretningen mindre interessant, jo længere vi bevæger os mod nord, og efter Heinrich Frank Lüllaus vurdering er der ingen økonomiske incitamenter til at dyrke biomajs til Tyskland nord for Kolding- Esbjerg-motorvejen. - Det handler om transport og logistik, og udfordringen er størst i en radius på 10 km fra grænseovergangene, hvor landmændene kan tjene kr. mere per ha ved at dyrke majs, siger Heinrich Frank Lüllau. Efter hans vurdering vil priserne regulere sig. - Byggeaktiviteten i Tyskland er reduceret med over 90 pct., og jeg tror ikke, at de tyske landmænd vil blive ved med at betale de skyhøje priser for majsen. Priserne er allerede be- Qvist efterlyser dialog Kim Qvist mener derimod, at den nuværende situation er helt uholdbar for alle parter og han efterlyser en større politisk bevågenhed omkring konsekvenser af Tysklands subsidier til biogassen. - Hvis priserne for forpagtning af mælkeproducent ikke en fair chance for at være med. Man kan sige, at regeringens ønske om at fordoble det økologiske areal frem til 2020 ikke holder stik for Sønderjylland, her kan vi frygte, at det går den anden vej, og hvad være er; dygtige, fornuftige og dedikerede landmænd kan måske Qvist. Han opfordrer de danske politikere til at kontakte de tyske myndig- som er mindre ødelæggende for den sønderjyske økologi. Mad eller gylle Udviklingen i Sønderjylland harmonerer ikke med den plan, som regeringen netop har fremlagt for fødevareerhvervet. Planen sigter blandt andet på at styrke økologien og den stadigt stigende eksport af højværdiprodukter, som den økologiske sektor bidrager med. Derfor ser Benny Engelbrecht også med alvor på situationen. - Virksomheder som Naturmælk er afhængige af en stabil forsyning for at kunne fortsætte deres ekspansion, ikke kun i Danmark, men også på eksportmarkederne. Det handler ikke bare om arbejdspladser og rentabilitet i landbruget, men også om arbejdspladser i fødevareproduktionen, siger Benny Engelbrecht. Han mener, at det er unaturligt, at jord, der kunne anvendes til at skabe kvalitetsfødevarer, i stedet anvendes til afgrøder, der ryger direkte i tyske gylletanke. Naturmælk er tilbage på sporet Højere mælkepriser og øget afsætning har vendt forrige års underskud til et plus hos det økologiske mejeri i Sønderjylland MEJERI AF JAKOB BRANDT Efter nogle trange år var der en del opmuntring at hente i det regnskab, som Naturmælk offentliggjorde lige før årsskiftet. Forrige års underskud på 1,5 mio. kr. er vendt til et overskud på 5,9 mio. kr. Det er derfor en optimistisk mejeriformand Frode Lehmann, som glæder sig over, at der blev råd til at give de 31 andelshavere en efterbetaling på 10 øre per kg standardmælk, de leverede til mejeriet i det forgangne regnskabsår. - Vi har været igennem et relativt hårdt år, hvor vi har haltet efter på mælkeprisen. Men vi har gennemgået alle udgifter med en tættekam, og fra en periode, da det gik værst, hvor både mælkeprisen og salget faldt, oplever vi nu den modsatte situation, hvor både salget og priserne stiger. Vi ligger aktuelt på en afregning på 3,64 kr. for en l standardmælk. Hvis vi kan holde den position i det nye år, skal vi være godt tilfreds, vurderer Frode Lehmann. Flere forædlede produkter - Det er vigtigt, at vi kan konkurrere på mælkeprisen, så vi kan tiltrække nye leverandører, siger Frode Lehmann, som sammen med de ansatte og resten af bestyrelsen er i færd med at strikke en ny strategiplan 2021 sammen for Naturmælk. Den ligger først klar til april, men formanden lægger ikke skjul på, at en større del af salget over på mere forædlede produkter. - Vi oplever hele tiden priskrig på den hvide mælk, så vi skal udvikle Det er ikke mindst nødvendigt for at fastholde mejeriets position som en vigtig leverandør til den danske foodservicesektor, hvor kunderne i modsætning til dagligvarehandlen ofte har mere fokus på kvalitet end pris. Ny minister kigger forbi Naturmælk har mistet to af de større leverandører, og to nye andelshavere kan ikke helt matche deres indvejning. Derfor er mejeriet interesseret i yderligere et par nye producenter fra det nuværende afhentningsområde, Det er den nye fødevareminister, Regnskab 2012/13 Omsætning: 216,7 mio. kr. Resultat: 5,9 mio. kr. Ansatte: 65 Indvejning: 33 mio. kg Efterbetaling: 10 øre pr. kg. Dan Jørgensen (S), som ud over en rundtur på mejeriet kommer for at lytte til, hvilke udfordringer Naturmælk og mejeriets andelshavere ser for den økologiske mejerisektor, som stadig er et af de vigtigste lokomotiver for den økologiske omlægning.

13 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MARK & STALD FAGLIG TALT AF MARIE-LOUISE SIMONSEN ØKOLOGISK LANDSFORENING LÆG MARKPLANER MED NATURINDHOLD Vil du have bedre jagt, bedre udsigt eller naturoplevelser på din bedrift? Hvis du ikke allerede er i gang, så venter markplanlægningen for 2014 lige om hjørnet. Det er nu, du planlægger hvilke afgrøder, der skal være på marken, og hvilke sorter du vil bruge. Det er også nu, du har mulighed for at planlægge tiltag, der gavner naturen og vilde dyr og insekter. Under enkeltbetalingsreglerne er der mulighed for at anlægge naturtiltag på marken uden at skulle trække det fra enkeltbetalingen eller skulle indtegne det på kort. Du kan anlægge op til 10 meter brede naturstriber til gavn for vildtet i op til 10 procent af markens areal. nye kostråd, som den ypperste ekspertise inden Danmark - - for ernæring har formuleret. De skal hjælpe os alle til at spise og motionere fornuftigt. Som en hjælp til at komme i gang med at optimere naturen på din bedrift har Økologisk Landsforening i samarbejde med en række organisationer og landmænd udviklet otte naturråd. Rådene skal styrke dit arbejde med at etablere og vedligeholde naturen i og omkring marken. De otte naturråd lyder: Skab overblik og sammenhæng - med en plan for naturen på din bedrift. Bevar den natur, du har afsæt tid til at pleje den eksisterende natur. Skab variation i mark og natur med naturtiltag. Giv plads med lysåbne arealer gennem afgræsning, gødningsfrizoner og naturstriber. Plej naturen hvert år tænk naturpleje ind ved markplanlægning eller EU-ansøgning. Lad naturen blomstre og rode - det giver føde, levesteder og overvintringsmuligheder. Giv naturen de spidse vinkler der er god økonomi i regulære marker. Brug gødningen optimalt mere i midten af marken end i kanten. Kvæg af Sortbroget Jysk Malkerace afgræsser Vrads Sande. Racen er kendetegnet ved kortbenede, brede dyr. Der er pt kun omkring 150 moderdyr i Danmark. Foto: Lisbeth Nielsen SJM er gode naturplejere Den gamle jyske kvægrace passer godt til naturpleje. Dyrene er nøjsomme, og deres græsningsadfærd øger naturværdien GAMLE GENER AF KAREN MUNK NIELSEN Sortbroget Jysk Malkerace er en af de gamle kvægracer, hvis gener man gerne vil bevare for eftertiden. Der er tale om en linje, der ligner 1930 ernes kvæg, og mælkeydelsen er derfor langt fra de moderne forædlede kvægracers, men den har andre potentialer, som kan have værdi i nutiden. De relativt små, nøjsomme dyr egner sig godt til naturpleje. Det frem- Natur & Landbrug Aps, som har vurderet arealer, der er blevet afgræsset af små grupper SJM-kvæg i sommeren Effekt på kort tid Dommen lyder, at SJM er velegnede til naturpleje. På hedearealer åd dyrene græsser som blåtop og trampede gammelt vissent lyng ned, så nye lyngplanter kunne spire frem. På et andet hedeareal med en meget kraftig gyvelbevoksning formåede kvæget på den ene sæson at reducere gyvelens højde fra 46 til 32 cm i gennemsnit. På et fugtigt naturområde steg det såkaldte strukturindeks fra 30 til 80 efter afgræsning, hvor 100 er optimalt. Strukturindekset er et udtryk for, hvor tæt på en idealtilstand, det pågældende naturareal er. Tilvækst ikke målt Et helt praktisk spørgsmål er naturligvis, om SJM-kvæget så også kan vokse på det på heder og overdrev. Projektet omfatter ikke målinger af tilvækst, men dyrene har været i godt huld gennem hele sæsonen. En tidligere undersøgelse, hvor ungdyr af SJM, Jersey og Hereford afgræssede hede, viser desuden, at SJM bedst var i stand til at omsætte naturgræsset til kød på kroppen. Tilvæksten hos SJM-ungdyrene var dobbelt så høj som hos de øvrige. Vigtigt for bevaringsarbejdet Naturvurderingen er foretaget i forbindelse med et etårigt projekt, som Økologisk Landsforening har gennemført med penge fra puljen til eksperimenterende økologi. Til trods for den korte projektperiode, har afgræsningens effekt kunnet måles. Projektleder Thorkild Nissen er glad for resultatet. måder at få økonomi i bevaringsarbejdet. Tilskuddet på kr. pr. moderdyr rækker ikke. Vores ambition med projektet her er at vise, at racen har særlige egenskaber, som vi kan udnytte i dag og som kan give merværdi. Hvorfor ikke bruge gamle og udrydningstruede racer til naturpleje i stedet for udenlandske som Skotsk Højland og Angus, siger han. Et vigtigt element i projektet er at undersøge spisekvaliteten af dyrene, der har udført naturpleje. - Brugen af gamle, danske racer ligger diske køkken. Derfor får vi nu kokke og madspecialister til at vurdere kødet, siger Thorkild Nissen. SJM-kvæget går ikke af vejen for at æde gyvel. T.v.en gyvelplante i en ugræsset parcel og t.h. i en afgræsset. Foto: Lisbeth Nielsen

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MARK & STALD Next generation viste vejen Noteringen Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 2 10,90 kr. Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 2: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Unge økologer delte ud af deres erfaringer med utraditionelle veje ind i de selvstændige landmænds rækker på konference om generationsskifte GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN Unge landbrugsskoleelever og økologiske landmænd 50+ lyttede koncentreret, da tre unge landmænd/ gartnere fortalte om, hvordan de på utraditionel vis har etableret sig for få penge i et ellers kapitaltungt erhverv. Det skete, da Økologisk Landsforening afholdt konference om generationsskifte på Kalø Landbrugsskole lige før jul. Omkring 40 tilhørere havde fundet vej til konferencen, som foruden de unges historier omfattede oplæg om sociale faldgruber i forbindelse med især familiehandler, alternative ejerformer i ind- og udland samt gode råd, når man går i banken. Spørgelysten var stor - ikke mindst til de unge, som repræsenterede to forskellige modeller for etablering. Henneberg & Højland I/S købte sig i 2009 ind i svineproduktionen på Uur Hedebrug ved Ikast ved at overtage søer og hytter og står i dag for produktionen af smågrise til gårdens ejer. Tre unge gartnere - en dansk, en polsk og en hollandsk - er på Fyn gået ind i et anpartsselskab med Lars Skytte om driften af Skyttes Gartneri. Målet er en gradvis overtagelse af selskabet og gartneridriften frem til Ingen fast ejendom I ingen af disse situationer er der tale om generationsskifte i traditionel forstand, for aftalerne omfatter ikke overdragelse af jord eller bygninger. Det er alene den økologiske drift, afsætningskanaler etc., som de unge køber sig ind i og overtager. Alligevel kan modellerne inspirere. De unge kommer i gang i landbruget og driver forretning for egen regning og risiko. De kan, hvis forretningen går godt, opbygge både goodwill og kapital til senere køb af en ejendom. De ældre landmænd kan trappe ned arbejdsmæssigt, uden at produktionen i den forbindelse afvikles. Pengekasserne er konservative En væsentlig barriere for generati- ringen. Ud over de aktuelle problemer med at overbevise kriseramte pengeinstitutter om, at investering i et ligeledes krisepræget landbrug er desuden konservativt, konstaterer virksomhedsrådgiver Anders Rousing, Rousing Consult. - Problemet, når man vil etablere sig på alternative måder, er, at der er så få praktiske eksempler at læne sig op ad. Jo mere alternativt, jo svæ- Fondseje er en af de nye muligheder, landbrugsloven har åbnet for. - Men kapitalfonde kræver højere rente og kortere tilbagebetalingstid, end landbruget traditionelt er vant til at levere, så det løser næppe problemet. Jeg tror, landbruget skal tænke i andre former for fonde, for det her handler om jord og fødevareproduktion over mange år. Hav en exit-strategi Dette budskab blev fulgt op af konsulent Martin Beck, Økologisk Landsforening, der gav eksempler fra Tyskland cer mellem økologiske landmænd og forbrugere. For investeringen i landbrugene får forbrugerne afkast i form af sunde, økologiske fødevarer, mere natur og biodiversitet, lokale arbejdspladser etc. Tal sammen Men konferencens vigtigste budskab var måske slet ikke af økonomisk karakter. Socialkonsulent Solvejg Høj roste de unge for den høje grad af kommunikation, de gav udtryk for, der var mellem parterne. På Uur Hedebrug mødes man således hver morgen med gårdens ejer og får dagens aftaler på plads. I Skyttes Gartneri ApS er der ud over det daglige arbejdsfællesskab og aftaler om ansvarsfordeling taget kontraktligt højde for, hvordan man kommer ind og ud af selskabet. Ikke mindst det sidste lagde Anders Rousing vægt på i sit indlæg. Exit-strategier kalder han det. For én ting er, hvordan man indgår et samarbejde i forbindelse med et generationsskifte, noget andet er, hvordan man kommer ud igen, hvis samarbejdet kører skævt. Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 697,23 kr. (0). Kg-regulering: kg: 11,34 kr kg: 10,28 kr kg: 16,53 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 2: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Planteavler: Lej min kvægstald Planteavler Per Bundgaard stiller gerne sin kostald til rådighed for en ung mælkeproducent, der vil ind i erhvervet på en billig måde GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN Per Bundgaard, Vadum, har en dybstrøelsesstald stående, som han egentlig gerne vil have malkekøer i igen. Han vil bare ikke selv malke dem eller stå med ansvaret. Det overlader han gerne til yngre kræfter, hvis nogen ellers vil. - Jeg har tænkt på det i mange år. Nu er det tid at prøve ideen af, siger Per Bundgaard, 50 år og tidligere mælkeproducent. I dag driver han 1000 ha planteavl og et kviehotel på gården nord for Ålborg. Per Bundgaard forestiller sig, at en ung landmand eller et par kommer med egen besætning og lejer stald og køber foder af ham. Stalden er en dybstrøelsesstald med plads til op til 120 køer, og Per Bundgaard vurderer, at huslejen skal ligge Med 1000 ha økologisk planteavl er det ikke noget problem at skaffe halm til dybstrøelsen. omkring kr. om året. Hertil kommer, at der skal investeres i en ny malkeafdeling. Per Bundgaard er for at løbe projektet i gang. - Der er ingen, der siger, man skal sætte 120 køer ind, hvis man hellere vil begynde i det små med 50. Det kunne måske kombineres med deltidsarbejde for mig, siger han. Fordele for begge parter I en tid, hvor mange økologer begynder at blive grå i toppen og ikke rigtig kan få øje på de unge, der vil og kan overtage deres gårde, er der brug for at nytænke generationsskiftet. Per Bundgaard mener, at sharemilking må være en oplagt mulighed. - Når man kan i Australien og New Zealand, hvorfor så ikke her i Danmark, spørger han. Endnu har han ikke for alvor gjort et stort nummer ud af at sprede sit tilbud, og han har derfor endnu ingen fornemmelse af, om ideen tiltaler de unge landmænd. Som han ser det, vil der være fordele for begge parter. - De unge kommer i gang uden de helt store omkostninger, og jeg får mere liv på gården, bedre sædskifte og en mere alsidig og harmonisk bedrift, lyder nogle af hans argumenter. Det er bl.a. potentialet i at have på. I øjeblikket er han i gang med at øge andelen af efterafgrøder i sædskiftet, der er stærkt præget af konsum- og andre salgsafgrøder. kløvergræsmarker i omdriften. - Og så ville det også være en fordel i de spidsbelastede perioder, hvor man kunne hjælpe hinanden med arbejdskraft. Det rette match Om en sharemilker en skønne dag også kunne overtage gården, har Per Bundgaard ikke taget stilling til. I før- det rette match af personer. Også det har han en ide til. - Hvis nogen er interesseret i projektet, kan de blive ansat her i en periode, så vi kan se hinanden an og begynde at planlægge, siger den nordjyske økolog.

15 MARK & STALD 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Dyrevelfærdsmæssige forhold som manglende sølehuller til svin, mudrede folde og manglende adgang til vand blev påtalt otte gange i kontrolåret Hver tiende økolog trådte ved siden af Økologikontrollen fandt overtrædelser - små eller større - på 167 bedrifter i Det svarer til ni procent af de kontrollerede bedrifter og er dermed på niveau med tidligere år ØKOLOGIKONTROL AF KAREN MUNK NIELSEN I alt registrerede kontrollørerne 251 overtrædelser af reglerne på kontrol- var dog ikke mere alvorlige, end at de kunne klares med en indskærpelse om at overholde reglerne. Det skete i 142 tilfælde, fremgår det af den seneste kontrolstatistik, som NaturErhvervstyrelsen udsendte kort før jul. Af den fremgår det endvidere, at der er uddelt 26 bøder og givet 28 påbud eller forbud. To meldt til politiet To gange er økologer blevet politianmeldt. Hvilke forhold, der har udløst anmeldelserne, oplyser NaturErhvervstyrelsen ikke. Der kan dog i de landmænd, der har fået pålagt at betale en administrativ bøde, nægter at gøre det. I så fald bliver sagen en politisag. Der er i alt uddelt 26 administrative bøder mod 42 og 43 de foregående to år. Svært at sammenligne 31 overtrædelser vedrører dyrevelfærd og staldforhold. Det er kun halvt så mange som året før. Det samme gælder overtrædelser af medicinregler, der er faldet fra 21 til 13, og utilstrækkelig strøelse i fx. sengebåse, der er faldet fra 46 til fem. Sådanne sammenligninger skal dog tages med et meget stort forbehold, fordi kontrolåret denne gang kun omfatter perioden fra marts til december, altså 10 måneder. Ane Frost Førde, NaturErhvervstyrelsen, oplyser, at der normalt gennemføres mange kontroller i kvægbesætninger i januar-februar - de to måneder, som denne statistik ikke medtager. Et reelt billede af lovlydigheden får vi derfor først, når 2013-resultaterne er opgjort om ca. et års tid. Fakta: Her halter det NaturErhvervstyrelsen har i 2012 konstateret 251 overtrædelser af de økologiske regler på i alt 167 bedrifter. 60 pct. af overtrædelserne er di- at holde styr på. Overtrædelser Husdyr Ikke-økologisk foder 17 Grovfoder 1 Fodring, dyrevelfærd 1 Foder, andet 1 GMO-dokumentation 3 Ikke tilladte stoffer i foder 15 Medicinregler 13 Utilstrækkelig beh. 5 Lejeareal, strøelse 5 Staldforhold, andet 10 Stalde, dyrevelfærd 31 Udeforhold 14 Afgræsning kvæg 17 Udeforhold, velfærd 8 Ikke-økologiske dyr indkøbt 10 Andet 1 Planter Manglende skel 2 Anden manglende adskillelse 2 Parallelavl 1 Færre sanktioner Overtrædelser Ikke-økologisk udsæd 12 Bejdset udsæd 3 GMO-dokumentation 1 Ikke-økologisk gødning 3 NPK-gødning 1 Jordforbedringsmidler 1 Sprøjtning af gårdsplads/hegn 3 Vinddrift fra naboareal 2 Sprøjtning 2 Andet, herunder dokumentation Samdriftsregler 4 Indberetninger 7 Nedsat oml.tid, græsningsret 3 Markedsføring 10 Opbevaring af hjælpestoffer 9 Logbog husdyr 7 Manglende bilag 18 Regnskab, solgte produkter 1 Kvittering for gødning 8 Andet 8 Umiddelbart er der sket et kraftigt fald i antallet af overtrædelser af økologireglerne siden 2011, men der er også foretaget færre kontroller, fordi kontrolåret er blevet omlagt til at følge kalenderåret. Det betyder, at kun 1829 af de i alt ca økologiske bedrifter er omfattet af opgørelsen * Indskærpelse Påbud/forbud Bøde Politianmeldelse Autorisation inddraget Overtrædelser i alt Bedrifter med overtrædelser * 10 måneder, 1/3 til 31/12 Overtrædelsernes top 5 Forhold som fjerpilning, strøm i stalden, manglende overbrusning til svin, trædelser i. Staldforhold og dyrevelfærd 31 Manglende bilag 18 Regler for ikke-økologisk foder 17 Afgræsning malkekvæg 17 Ikke tilladte foderstoffer 15 Kilde: NaturErhvervstyrelsen Sådan foregår økologikontrollen Alle økologer får mindst én kontrol årligt. Kontrollen er varslet Hertil kommer op til 10 pct. stikprøvekontroller Ca. 100 bedrifter uden salg af økologiske produkter har tilmeldt sig en ordning med reduceret kontrol. Ca. 10 pct. udtages til stikprøvekontrol Kontrolåret 2012 omfatter kun 10 måneder pga. en omlægning, så det fremover følger kalenderåret Der er kontrolleret bedrifter Se høst i vand NATURPLEJE: I efteråret blev udstyr til græshøst på vanskelige arealer demonstreret i to våde enge ved Brønderslev og Randers. Den hollandske entreprenør de Vries Cornjum deltog med bæltehøstere, som skårlægger og fjerner biomassen. Naturstyrel- på dagen på internettet, så man ved selvsyn kan se, hvordan det foregik. Adressen er kr. Det er den gennemsnitlige årlige omkostning til vedligehold af en malkerobot i en analyse fra VfL Kvæg af 52 kvægbedrifter med malkerobotter. Omkostningerne svinger fra kr. til kr. Vedligeholdelsesomkostningerne er i gennemsnit kr./ko. Til sammenligning bruger bedrifter med traditionel malkestald kr. pr. ko om året på vedligehold af malkesystemet, fremgår det af artikler på LandbrugsInfo. Erfa-grupper for mikroforædlere ØKO-SORTER:Videncentret for Landbrug, Økologi, har siden 2012 kørt en erfagruppe for min- forædlere, hobbyforædlere, kommende og tidligere forædlere, der kan bidrage med erfaringer inden for udvikling af økologiske sorter. Målet med gruppen er at udvikle et aktivt netværk, hvor man kan udveksle erfaringer men også faciliteter som drivhusplads, maskiner, specialudstyr m.m. Vil man deltage i gruppen, kan man kontakte konsulent Tove Pedersen, VfL, skriver hun på LandbrugsInfo. Mutation i malkekvæg GENETIK: Forskere har opdaget en mutation i malkekvæg. En slettet gensekvens har en positiv effekt på mælkeydelse, men kan være dødelig for kalvefostrene. I de sidste mange år er mælkeydelsen i skandinavisk malkekvæg gået opad. Men til trods for, at der er lagt et stort fokus på avlsmål, er der næsten ingen forbedring opnået i frugtbarhed. Man har antaget, at den faldende frugtbarhed primært skyldtes den negative energibalance af højtydende køer på toppen af deres mælkeproduktion, men nu har forskerne også fundet en genetisk forklaring. Mutationen er blevet ret almindelig i de nordiske røde malkeracer. Den er dog totalt fraværende i de nordiske Holstein og Dansk Jersey bestande, skriver DCA.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 MARK & STALD Fjerpilningsnøglen er på gaden Ny manual skal guide til bedre velfærd i de økologiske hønsehuse VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN Der har gennem tiden været tilfælde af alvorligt fjerpillede høns på økologiske bedrifter. Branchen og myndighederne er enige om, at det er uac- gang for at bremse problemet. Det seneste er en manual, som ægproducenterne kan trække frem, hvis de ken. Fjerpilningsnøglen hedder manualen, der leder brugeren fra observerede symptomer hos hønsene til en række anbefalede handlinger, der forhåbentlig kan mindske eller helt eliminere fjerpilningen. Nøglen beskriver desuden årsager og baggrund for de pågældende symptomer. Fjerkræbranchen vil dårlig velfærd til livs. Den nye nøgle skal hjælpe producenterne til hurtig aktion, hvis de ser stressede høns og begyndende fjerpilning. Komplekse sammenhænge Nøglen opererer med seks overordnede områder, man som producent bør gennemgå, når man vil forsøge rene, foder og fodring, stalden, udearealet, management samt sundhed og sygdom. Under hvert punkt er der underemner. - Man skal være opmærksom på, at fjerpilning ofte er et multifaktorielt problem. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor være den udløsende årsag, men den er ikke altid synlig, eller fjerpilningen kan skyldes et samspil af forskellige faktorer, understreger fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, der har forfattet teksterne. - Det burde være muligt at reducere fjerpilning i økologiske besætninger til et minimum også set i lyset af, at producenterne i dag har mange års erfaring, og at mange efterhånden har etage-inventar, der bl.a. reducerer ammoniakindholdet i luften. Handling her og nu Manualen er ved at blive trykt og bliver derefter sendt ud til alle økologiske fjerkræproducenter. Ifølge chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, spiller manualen godt sammen med NaturErhvervstyrelsens beslutning om at kræve handlingsplaner, hvis en producent har gentagne problemer med fjerpil- - Men den skulle også gerne hjælpe producenterne til at handle i situationen, så vi undgår, at de bliver pålagt handlingsplaner, siger hun. Fjerpilningsnøglen er blevet til efter ønske fra Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening og skrevet i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrugs fjerkrækonsulenter, forsker Jørgen Kjær, Økologisk Landsforening og foreningen Danske Æg. Fokus på robusthed i økologisk slagtekyllingeproduktion I økologisk husdyrproduktion er det et overordnet mål at anvende robuste afstamninger, opdrætsmetoder og fodringsstrategier, der fremmer husdyrenes naturlige modstandskraft som dyrets evne til - under normale fysiologiske omstændigheder - at rekonstituere sig hurtigt efter forskellige belastninger. I Organic RDD-projektet SUM- MER undersøgte vi den immunologiske responskapacitet hos to afstamninger af kyllinger, der var fodret forskelligt. Forsøget SU51 (Sussex-afstamning fra Sasso i Frankrig) har et lavt vækstpotentiale, mens JA757 (hvid afstamning fra Hubbard, Frankrig) har et højere vækstpotentiale. Sidstnævnte er den mest anvendte afstamning i den danske økologiske slagtekyllingeproduktion. Disse to afstamninger blev fodret med enten en typisk økologisk foderblanding plus hel hvede (HP), eller et hjemmelavet foder basseret på 3 lokalt dyrkede proteinafgrøder (ærter, raps og lupin) samt hel hvede, hel havre og kridt (LP). Foderoptagelsen var markant mindre af det hjemmeblandede foder end af det færdigblandede af ukendte årsager, hvilket resulterede i meget forskellige vækstrater mellem de to afstamninger og fodringer. Immunologisk responskapacitet Hvide blodceller hos høns består især af tre grupper af celletyper, nemlig monocytter, lymfocytter og For monocytter fandt vi en markant vekselvirkning med fodringsstrategien, hvor koncentrationen af monocytter i blodet ikke steg over tid for afstamningen JA757 med høj foderoptagelse og vækst, mens LP-fodringen resulterede i et højere antal af monocytter for begge afstamninger. For lymfocytterne var det anderledes. Her var der allerede ved start og fortløbende forskel mellem de to afstamninger i de to respektive HPgrupper, hvor SU51 havde højere koncentration af lymfocytter end JA757. ke immunglobuliner i blodet fandt vi en markant forskel mellem de to afstamninger, jo ældre dyrene blev, idet den langsomt voksende afstamning SU51 havde en højere koncentration af immunglobuliner 2 og 8 uger efter forsøgets start. Denne stigning var uafhængig af fodringsstrategien. Naturlige antistoffer Naturlige antistoffer er et vigtigt link mellem det medfødte og det tillærte immunsystem, da de menes, at være regulatorer eller forløbere Fodringsstrategierne havde ingen af naturlige antistoffer. Til gengæld fandt vi, at den langsomtvoksende NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Liselotte Rothmann Norup, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet afstamning havde den højeste koncentration. Konklusion De immunologiske undersøgelser viser, at der eksisterer forskelle mellem afstamninger, idet afstamningen med det laveste vækstpotentiale SU51 ser ud til at have samt antistoffer end afstamningen med det største potentiale, JA757 - især når fodringsstrategien giver JA757 mulighed for at udnytte den højere vækstkapacitet. Dette stemmer overens med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulighed for at udvikle et mere robust immunsystem, hvilket bør tænkes ind i etableringen af robuste produktionssystemer. Læs mere om SUMMER projektet på Forskning/organicrdd_summer. html

17 MARK & STALD 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Barrierer for biogas i Europa Det er ikke kun i Danmark, det er op ad bakke at få succes med økologisk biogas. Overalt i Europa oplever landmænd barrierer. Rådgiveres manglende viden er en af dem GRØN ENERGI AF KAREN MUNK NIELSEN Konsulenter og eksperter er ikke dygtige nok, og den daglige drift tager meget længere tid end forventet og lovet. Det er to af de barrierer, europæiske øko-landmænd med biogasanlæg oplever. Deres svar er samlet ind i EU-projektet Sustaingas, som også Danmark deltager i, og på Økologikongres 2013 gav Lone Malm, Kompetencecenter for Økologisk Biogas, en status på projektets resultater. Erfa-indsamlingen er foregået hos 40 økologer i seks lande. Halvdelen af de adspurgte angiver, at de oplever, at rådgivere og eksperter ikke er vidende nok om biogasanlæg til faste biomasser. Et andet kritik- tidsrøvere. Den daglige drift tager fra tre timer til 60 timer om ugen, og landmændene er utilfredse med omfanget af reparationer og daglige omkostninger til bl.a. transport. Til gengæld oplever en del af de adspurgte en gevinst i markbruget. Der er ikke tale om målte men anslåede merudbytter på pct. Anlæg er tidsrøvere - Overraskende mange bruger mere, end hvad der svarer til et fuldtidsjob på at passe anlæggene. Det har vi også set herhjemme på det ene økologiske anlæg, der er bygget, siger Lone Malm. - Og de steder, hvor man har kunnet banke tidsforbruget ned, er det dende gødninger. Lone Malm peger på Tyskland storier. - Men heller ikke i Tyskland har anlæggene med fast biomasse fungeret fra begyndelsen. Her har de økonomiske bonusser bare været så høje, at landmændene har kunnet bruge ressourcer på at udbedre anlæggene teknisk. Partnerskaber er vejen frem Lone Malm peger på den økonomiske barriere som den væsentligste for en udbygning af økologisk og bæredygtig biogasproduktion. - Det kommer ikke til at ske, hvis det skal bæres frem af den enkelte landmand. Det er for risikabel en investering. Og selv hvor vi kan beregne, at der er god økonomi i et anlæg, holder landmændene sig tilbage, fordi der mangler succeshistorier fra praksis. De, der fortsætter, er grupper, der tænker i større anlæg og fælles, professionel drift, siger Lone Malm med henvisning til aktuelle erfaringer fra en række biogaserfagrupper rundt om i landet. Hun vurderer, at hvis økologisk biogas skal have en fremtid, skal politikerne ville det og støtte udbygningen tilstrækkeligt. Ud over tilskud kan det ske i form af partnerskaber mellem landmænd og for eksempel kommuner eller regioner. Forbrugerne vil ikke betale Formålet med projektet Sustaingas er blandt andet at kortlægge, hvad der skal til for at fremme produktionen af bæredygtig biogas i EU. En rent markedsbaseret produktion, hvor forbrugerne betaler højere pris for grøn energi, tror hverken politikere, embedsmænd, energivirksomheder eller slutbrugere på, fremgår det af en anden spørgeundersøgelse i Sustaingas. De peger i stedet på støtte til udvikling af teknologi, arealstøtte ved biomassehøst ifm. naturpleje, investeringsstøtte og tydelig politik på området. Utætte biogastanke forurener Det er vigtigt, at biogasanlæg er helt tætte. AgroTech har udviklet en teknik, så man kan se, hvor der siver gas ud KLIMAGAS AF KAREN MUNK NIELSEN Projektet fortsætter til foråret 2015, og det kommende arbejde handler om at udarbejde anbefalinger til politikere og embedsmænd på EU- såvel som nationalt plan. - Vi er ikke i tvivl om, at vi skal recirkulere mere, og at det skal ske på en bæredygtig måde. Men det skal ikke kun være miljømæssigt bæredygtigt. Det skal også være økonomisk bæredygtigt, konkluderer Lone Malm. Biogas og bedriftens økonomi 40 økologiske landmænd med biogasanlæg i seks lande har deltaget i en interviewundersøgelse om blandt andet anlæggenes effekt på bedriftens økonomi. Væsentlige positive effekter: Større høstudbytter Bedre næringsstofforsyning Udnyttelse af overskudsvarme Kløvergræs er salgsafgrøde Væsentlige negative effekter: Prisen på solgt el/gas Biomasseprisen Fejl og reparationer Økologisk forskning Aarhus Universitet har modtaget midler fra Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Der er hjemtaget hele 57,9 mio. kr. til seks forskellige forskningsprojekter: I projektet VIPiglets vil forskerne fremavle søer, som er bedre egnede til de økologiske produktionsbetingelser. Ved at anvende bedre egnede hytter og forbedre overvågningen forventer forskerne at være i stand til at nedsætte pattegrisedødeligheden. Samtidig forventes antallet og vægten af de fravænnede pattegrise at blive forøget med mindst en grise og et kg. pr. gris. I projektet PROTECFRUIT økologiske æbler og pærer. Forskerne vil overdække frugttræer for at få højere udbytter og frugter af bedre kvalitet. Endvidere skal skadedyrsproblemerne i økologisk frugtdyrkning bekæmpes ved at etablere blomsterstriber mellem rækker af frugttræer. Derved kan de naturlige fjender til nogle af de mest almindelige skadedyr i frugtavlen få bedre vilkår. Projektet MultiChick vil afprøve om produktionen af danske økologiske kyllinger med fordel kan inddrage nye racer, fodring med mere grovfoder og sikring af høj dyrevelfærd ved at have kyllingerne gående i marker med træer. pecosystem vil forsøge at forbedre grisenes velfærd og samtidig reducere klima- og miljøbelastningen. Det skal ske ved, at søerne på friland går på arealer med træbevoksning, samtidig med at smågrisene bliver hos soen i længere tid, før de skal fedes op til slagtning. Herudover undersøges alternativer til opdrætningen af slagtesvinene. Udvinding af biogas er godt for klimaet, men hvis anlæggene ikke er op i den blå luft. De store mængder metan, der opsamles i anlæggene, kan udgøre en klima-risiko, hvis der er huller i en tank eller dug. Og det er der formentlig i en del anlæg. Rådgivningsvirksomheden AgroTech, som har udviklet en effek- gasudslip, har undersøgt 10 anlæg, og alle på nær ét havde større eller mindre lækager, fortæller innovationskonsulent Kasper Stefanek. - I gennemsnit fandt vi ti læk pr. anlæg - både store og små. På det tidspunkt kunne vi ikke måle mængden af udsivende metan, men det kan vi nu, forklarer han videre. To-trins-raket Den nyudviklede metode består af Der er mange steder, der kan opstå utætheder, og det er ikke altid til at lugte eller se, hvor det er galt. Foto: Sauter. infrarødt videokamera som kan se udsivende gas. Når et hul er identi- telt henover og måler mængden af gas med samme teknik, der anvendes til at måle for eksempel ammoniakudslip fra stalde. - På den måde kan vi beregne, hvor meget en tætning af anlægget vil betyde for både økonomi og for klimaet, siger Kasper Stefanek. Han mener dog ikke, det altid er nødvendigt at kende udslippets størrelse. Ofte er anlægsejerne blot hullerne er kr. siver ud En af de virksomheder, som har fået pene, er OL Bioenergy i Langå. Resultatet viste udslip af m3 metan på årsbasis. Det svarer til et par procent af anlæggets produktion og har ifølge direktør Nicolaj Ørskov Olsen en værdi af ca kr. - Det er ikke et alarmerende tab, men med målingerne i hånden har vi målrettet kunnet tætne de største huller, siger han. Det er en god forretning, men direktøren understreger, at han også mener, man har en moralsk forpligtelse til at tætne anlæggene, når man ved, hvor der siver gas ud. Han anbefaler gerne metoden til kolleger i branchen. denne er både smartere og billigere svært tilgængelige steder, siger han. SOBcows-projektet skal ved hjælp af genomisk selektion producere sundere og mere robuste dyr, som er tilpasset de økologiske produktionsforhold. Genomisk selektion vil i projektet også blive anvendt til at skabe basis for nicheproduktion af mælk med sundhedsskabende egenskaber og mælk med særlige karakteristika fra gamle danske malkeracer. I RowCrop-projektet vil der blive arbejdet med de to største udfordringer i den økologiske planteavl, nemlig kvælstofforsyning og ukrudt. Det vil ske ved dyrkning af afgrøder i rækker, som gør det muligt at radrense mellem rækkerne og efterfølgende så efterafgrøder, der kan samle kvælstof til de følgende afgrøder.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV ANNONCER TID & STED 16. januar kl Workshoppen Prepare for a fair - forberedelse til BioFach og PLMA samt messer generelt. Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Aabyhøj. Tilmelding hos Malene Jensen, mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark. 18. januar kl Biodynamisk vinterseminar om bier, kompostering, præparater og livskræfter og landmandspræsentationer. Kullerup Kurser ved Nyborg. Se program på www. biodynamisk.dk eller skriv til biodynamisk-forening@mail. tele.dk. Arr. Biodynamisk Forening. 20. januar kl Leverandørmesse målrettet caféer, restauranter og kantiner. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. Det er gratis at besøge messen, men man skal tilmelde sig hos Malene Jensen på mje@ okologi.dk. Arr: Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning i samarbejde med Økologisk Landsforening januar. DM for ernæringsassistentelever. 60 % økologi i madlavning. Gigantium, Willy Brandts vej 31, Aalborg. Gratis adgang. Yderligere oplysninger: Arr: Skills Denmark. 29. januar kl Trend seminar med det engelske bureau Organic Monitor. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, Vejle. Se mere på com. Tilmelding på mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk 10. januar 2014 nr. 536 Økologisk gård med malkekvæg sælges Økologisk kvæggård med 120 jerseykøer, 100 kvieopdræt og 98 ha jord sælges i Sønderjylland, Tønder Kommune. Godt stuehus på 158 kvm, samt to nye lejligheder hver indeholdende stue med køkken, værelse og badeværelse. Medarbejderbolig på 89 kvm. og ekstra stuehus på 120 kvm., alt i god stand. Til ejendommen er for tiden tilforpagtet 92 ha jord, der ligger op ad ejendommens arealer. Bygningsmæssigt er det virkelig et egnet sted for en gruppe landbrugsuddannede, eller måske 2-3 familier, der kunne tænke sig at praktisere en bæredygtig fremtid og leve af økologisk landbrugsproduktion. Alt markarbejde kan udføres med den tilhørende maskinpark. Arealerne er tilstrækkelige til produktion af det foder, der skal bruges. Hele arealet kan vandes, og der er kornopbevaring i tre stålsiloer med plads til hkg med tørremulighed. nere, hvis det ønskes, for ejendommen ligger i et godt landbrugsområde. Henvendelse på tlf NB: Husk, ejendommen drives økologisk. Hvor kan man så hurtigt opfylde sin fremtidsdrøm om bæredygtig produktion som på den tilbudte ejendom? Den er mere værd end som så! Dynamisk leder til Fagligt Team Økologisk Landsforening ønsker at styrke den ledelsesmæssige indsats i Fagligt Team. Opgaven i Fagligt Team er overordnet set at skabe de bedste rammer for en fortsat udvikling af det økologiske jordbrug. Det sker dels ved rådgivning af økologiske landmænd og dels ved gennemførelse af faglige udviklingsaktiviteter. Vi søger en leder, som kan udvikle, samle og lede! Der er tale om en nyoprettet stilling. Opgaven for den nye leder er først og fremmest at sætte og udvikle nye strategiske mål for Fagligt Team og forfølge dem. Herudover skal du skabe sammenhæng med det øvrige arbejde i foreningen, som omfatter det politiske arbejde, afsætningsfremmende arbejde, pressearbejde m.v. Se mere om stillingen på Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Nyt fra mark og stald Fagligt Team Sen fravænning af kalve workshop Randzoner der kan bruges til noget Kom med i en natur-erfagruppe og lær endnu mere om økologi Ring til Marie-Louise Simonsen Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Toastning af hestebønner Gammel kornsort slår ny på bagekvalitet Hvid raps er kommet godt fra start Læs om det på

19 10. januar 2014 nr. 536 ØKOLOGI & ERHVERV 19 KORT & GODT Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf ØKOLOGISK HØNSERI TIL SALG peter@bioselect.dk Hønseri med hønepladser - kan udvides til i bestående bygninger. Jordtilligende 28 ha, hvoraf de 17 ha er udlejet til nov mulighed for forlængelse. Renoveret stuehus - boligareal 148 m 2 med gulvvarme/ jordvarme. Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Afspændingsuge/dage på Økogård Vitsø /Ærø med yogastudio & 2 ferielejligheder. Sauna. Dorit tel Sælges: 400 tdr. økologisk byg. Tlf eller Wrapballe-ensilage sælges. 70 stk. minibig wrapballer sælges. Tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Peter Hoyer Nielsen, Lemmosevej Løgumkloster - tlf Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Tidlige: Solist Princess Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova ProVelDi inviterer til: Frilandssvin med max grovfoder Fodringskursus tirsdag d. 14. januar 2014 kl Sted: Fuglebjerg, Sydvestsjælland Niels Andresen, dansk økologikonsulent virkende i Sverige, giver en dags kursus og workshop i fodring af frilandssvin. Begrænset antal pladser. Tilmelding senest 11. januar Kød, køl og transport Kødsalgskursus tirsdag d. 25. februar 2014 kl Sted: Bjerringbro Jens Chr. Weidanz, tilsynsførende dyrlæge i Fødevarestyrelsen, orienterer om køleregler, transport og egenkontrol ved direkte salg af kød fra egne dyr. Tilmelding senest 20. februar Vesterbjergevej Sdr. Felding Tlf Fax danorganic@danorganic.com Mere info og tilmelding: Projektet er støttet af Økologifremmepuljen CN AGRO KALVEHUSE Tlf GRISEHYTTER

20 ID nr ØKOLOGI ERHVERV Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj BAG OM ØKOLOGIEN... Kvæg af sortbroget jysk malkerace er små, brede dyr. De er velegnede til naturpleje, viser nyt projekt. Foto: Lisbeth Nielsen En truet, sortbroget ko Malkekøer ser i dag meget anderledes ud end for år siden. De er blevet større, vejer et par hundrede kg mere end dengang, giver dobbelt så meget mælk, og er afhængige af at få kraftfoder og andet energirigt og letfordøjeligt foder. der sværger til de gamle racer, og som har holdt deres besætninger fri for indkrydsning. Der er imidlertid kun få dyr tilbage af både den gamle sortbrogede jyske og den røde danske malkeko. Det gør det svært at holde racerne vedlige uden at havne i indavl med de problemer, det giver. Pligt til at bevare Det er ikke kun et problem for de pågældende avlere. De gamle racer udgør et genetisk materiale, som myndighederne er forpligtet til at bevare for eftertiden. Det sker ved at opbevare nedfrosset sæd, men også ved at give tilskud til en levende bevaring. Avlerne kan således få kr. pr. ko, men beløbet er langt fra nok til at dække for eksempel efterslæbet i mælkeydelse. Som vi omtaler i denne avis, forsøger avlerne nu sammen med Økologisk Landsforening racer har særlige kvaliteter. Hvis racerne for eksempel er gode til udføre naturpleje og æde uønskede planter på heder og andre naturarealer, er det nyttigt og måske penge værd. Smager kødet oven i købet godt, kan det måske sælges som delikatesser til kræsne kokke og gourmetrestauranter og give et tiltrængt økonomisk bidrag til bevaringsarbejdet. På den måde håber man med tiden at kunne øge antallet af dyr og dermed sikre racernes overlevelse. ØKOLOGI ERHVERV 10. januar 2014 nr. 536 Fælles grøn front på Samsø Samsø bliver i starten af april oversvømmet af cyklende, grønne græsrødder AF JAKOB BRANDT Samsø lægger jord til, når grønne organisationer til foråret går på jagt efter en fælles dagsorden for økologi og bæredygtighed på et topmøde i græsrodshøjde. Økologien har i forvejen mange allierede blandt landets forskellige grønne græsrodsorganisationer. De har hidtil arbejdet ud fra hver sin dagsorden, men nu vil en håndfuld græsrodsorganisationer forene kræfterne om en fælles indsats for økologi og bæredygtighed. For at nå det mål planlægger de et grønt topmøde i græsrodshøjde. Det bliver afholdt på Samsø i dagene april, hvor deltagerne først og fremmest skal skabe netværk og lære hinanden bedre at kende. Næste step bliver ifølge Trine Krebs, formand for Praktisk Økologi, at så de første ideer til nye fælles initiativer, som skal give økologi og bæredygtighed en endnu tydeligere stemme, og dermed påvirke udviklingen i en mere bæredygtig retning. - Vi vil skabe en fælles historie for vores fælles dagsorden, så vi sammen kan nå bredere ud med den grønne dagsorden, hedder det i udkastet til programmet, som efter planen skal ligger i en færdig udgave inden udgangen af januar. Netværk og inspiration Det er langt fra tilfældigt, at mødet er placeret på Samsø, som ud over en smuk natur og en central beliggenhed også udmærker sig som sioner med Energiakademiet og den nyetablerede forening Økologisk Samsø som omdrejningspunkter. Tanken er, at alle deltagerne skal fungere som både medvært, medspiller og medskaber, hvor alle bidrager med det, de kan. - Fælles for alle arrangementer er, at de er båret af dialog. Det handler om at skabe netværk og lade sig inspirere og lære noget nyt af hinanden, så alle får fornemmelsen af, at de er en del af noget større, siger Trine Krebs. Deltagerne bliver indlogeret på mens lokalerne på Tranebjerg Skole danner rammerne for mange af programpunkterne, som både tæller foredrag, workshops og spænder fra meget konkrete temaer som håndtering af regnvand, bæredygtig arkitektur og personlig omstilling til diskussioner om de mere overordnede udfordringer i forhold til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Grobund for lokale initiativer Arrangørerne opfordrer alle til at medbringe cykler til Samsø, da der er afsat tid til mange besøg rundt om hos øens økologer og diverse bæredygtige tiltag. - Vi håber, at der kommer mindst 250 deltagere, siger Trine Krebs, fmd. i Landsforeningen Praktisk Økologi, som sammen med de øvrige initiativtagere forventer, at mødet vil danne grobund for lokale samarbejder om konkrete projekter rundt om i landet på tværs af foreningerne. De planlægger at holde et grønt stormøde hvert andet år. Foreningerne bag Samsø-mødet: Landsforeningen Økologisk Byggeri Landsforeningen for Økosamfund Permakultur Danmark Omstilling Danmark Landsforeningen Praktisk Økologi Økologisk Samsø Trine Krebs håber, at det vil være muligt at trække mindst 250 deltagere til Samsø, når en håndfuld af landets grønne græsrodsforeninger sætter økologi og bæredygtighed på dagsordenen. Foto: Peter Nordholm Andersen