KBM 3928 Vester Voldgade m.fl.

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2012 KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. Vestervold Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KUAS j.nr /KBM-0011 Karen Green Therkelsen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract På dansk In English 7 2 Undersøgelsens forhistorie 9 3 Den kulturhistoriske baggrund for undersøgelsen Baggrund De tidligste tegn på mennesker i København Havn og Købenahvns ældste befæstning - begyndelsen af 1100-tallet Den højmiddelalderlige befæstning fra ca til tallets befæstning og anlæggelsen af Frederiksholm tallet - befæstningen udvides tallets nedrivning af befæstningen Tidligere udgravninger 24 5 Administrative data 25 6 Øvrige data 26 7 Topografi, terræn og undergrund Landskabets dannelse, aflejringsforhold og topografi Kystlinien Undergrund 27 8 Målesystem Manuel og digital opmåling Nummerering af anlæg, fotos, tegninger og prøver i Intrasis Udgravningsmetode Udgravnings- og dokumentationsmetode Arkæologisk tilsyn Udgravningen Registeringsmetode i felten Intrasisregistrering Fotos Fundindsamling og registreringsparameter Indsamling Registrering Prøveindsamlingsmetode Dendrokronologiske prøver Jordprøver AMS-datering Resultater Lag, anlæg og konstruktioner Gruppering af materialet Befæstning (200018) Voldlag og trækonstruktioner Voldgravsfyld

4 Kampestenskonstruktioner Voldgade Opsummering på gruppen Befæstning Vandledningssystem (200016) Trævandrør Sten- og plankebyggede render Murstensbygget vandledning Opfyldning af Frederiksholm (200436) Opfyldningslag "Bolværk" Fundamenter Moderne anlæg og forstyrrelser (200358) Geologiske lag (200425) Hus (200015) Pæle, enkeltstående (200620) Fundmaterialet Generelle iagttagelser i fundmaterialet Datering Spor efter lokal lertøjsproduktion Kakler Mursten med reliefdekoration Fundgennemgang Keramik Keramik fra højmiddelalderen og senmiddelalderen ( ) Renæssancekeramikken ( ) Keramikken fra enevælden ( ) Keramik fra renæssance/enevælden Kridtpiber Glas Bygningsmateriale Læderfund Flint Trægenstande Tekstil Husholdningsgenstande Redskaber Krigsrelaterede fund Naturvidenskabelige analyser Sammenfatning Fundmaterialet Lag, anlæg og konstruktioner Fremtidigt arbejde Referencer Litteraturliste

5 13.2 Københavns Museums dokumenter for strategi Internet referencer Administrative data Appendix Figurliste Tabelliste Skemaliste Naturvidenskabelige rapporter Makrofossilrapport Lister Stratigrafiske objekter Fotos Tegninger Prøver Fundtabeller Tabel 12. Alle registrerede fundoplysninger med stratigrafisk objekt Tabel 15. Alt registreret keramik på subclass niveau Tabel 18. Keramik fra renæssancen og enevælden

6 Figur 1. Oversigtskort over København; den røde stjerne angiver undersøgelsesområdet. 6

7 1 Abstract 1.1 På dansk I forbindelse med etableringen af fjernvarmeforsyning i Vester Voldgade samt langs Ny Vestergade og ud for Frederiksholms Kanal nr. 12 og Ny Kongensgade nr. 4-8 og nr blev der foretaget et arkæologisk tilsyn i 2010 og Herved fremkom levn fra flere perioder af Københavns historie. De ældste spor, der kommer fra den nordlige del af undersøgelsesområdet, stammer fra den højmiddelalderlige befæstning, som har omkrandset København. Spor efter de efterfølgende ombygningsfaser af befæstningen er også fremkommet i form af voldlag, voldgravsfyld og nedbrydningslag samt en brolægning fra en vej anlagt langs indersiden af volden. De forskellige faser af befæstningen strækker sig tidsmæssigt fra den anlæggelse i 1200-tallet til dens nedrivning i 1870 erne. Endvidere er der fundet rester af en muret vandledning, som dateres til Renæssancen. En stor del af de arkæologiske levn hidrører desuden fra det såkaldte Frederiksholm Kvarter, som dækker den sydlige del af undersøgelsesområdet. Dette område stod indtil 1660 erne under vand og udgjorde således en del af Københavns havn, men bliver i sidste halvdel af 1600-tallet opfyldt og inddraget til beboelsesområdet Frederiksholm. Herfra er der fundet bolværk og opfyldslag samt et omfattende vandledningssystem af trævandrør. Perioder: Middelalder, Renæssance ( ) og Nyere tid ( ) Kontekster:Vold, Voldgrav, Opfyldslag, Bolværk, Trævandrør Nøgleord: Befæstning, Dannelsen af Frederiksholm, Vandledningssystem 1.2 In English In connection with intrusive groundworks associated with the excavation of a service trench from Vester Voldgade and along Ny Vestergade, outside Frederiksholm Kanal no. 12 and Ny Kongensgade no. 4-8 and no , an archaeological recording and watching brief was undertaken in 2010 and Remains from several periods of the history of Copenhagen were uncovered. The oldest remains, which are from the northern part of the area of investigation, derives from the high medieval fortification which has surrounded Copenhagen. Traces of the subsequent stages of rebuilding of the fortification is also obtained in the form of fill from the moat and rampart, demolition layers and a paved road running along the inner side of the rampart. The different phases of the fortification extends temporally from 1200 to the 1870 s where the fortification is removed. Furthermore remains of a brick built water channel were found, the dating to the Renaissance. Much of the archaeological remains originates also from the so-called Frederiksholm area, which covers the southern part of the area of investigation. This area stood under water until 1660 and was thus part of the Copenhagen port, but in the late1600s the area was filled and used for settlement. From Frederiksholm there are finds of bulwark and fill layers and an extensive aqueduct system of wooden waterpipes. Periods: Medieval, Renaissance and Present time Features:Moat, Rampart, Fill layers, Bulwark, Wooden Waterpipes Keywords: Fortification, Construction of the Frederiksholm area, Water supply system 7

8 Figur 2. Oversigtskort med angivelse af udgravningens seks etaper. Skraveringen angiver det område, som blev undersøgt under KBM 3827 Rådhuspladsen. 8

9 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum blev af Københavns Energi den 3. maj 2010 oplyst om, at der skulle etableres fjernvarme i en stor del af Vester Voldgade og over en strækning fra Frederiksholm Kanal nr. 12 og ned langs Ny Vestergade samt i dele af Ny Kongensgade. Der var tale om, at et tracé med en længde af ca m med en gennemsnitlig bredde à 2 m og dybe à 3 m skulle graves. Da anlægsarbejdet ville omfatte opgravning af cirka 7800 m³ jord og formodes at berøre vigtige spor af den københavnske fortid, blev der foretaget et arkæologisk tilsyn. Arealet er desuden beliggende indenfor et af Kulturarvsstyrelsen udpeget kulturarvsareal, hvilket blot understreger områdets historiske og arkæologiske interesse og potentiale. Det i undersøgelsen berørte areal kan geografisk set deles i to separate områder, som indtil 1660 erne rummede hver sin historie. Den nordvestlige del, som strækker sig fra Jarmes Plads i nord indtil Løngangsstræde i syd, omfatter det ældst kendte København, mens den sydøstlige del, strækkende sig fra Løngangsstræde ud til Christians Brygge, lå under vand indtil 1660 erne. Herefter blev området opfyldt og inddraget til bebyggelse, det såkaldte Frederiksholm. Udgravningen forløb over seks etaper (se fig. 2); 1. Jarmers Plads til Vestergade. Udgravningsperiode ultimo september til medio december Vestergade til Farvergade. Udgravningsperiode primo april til medio august Den på fig. 2 skraverede del blev varetaget af KBM 3827 Rådhuspladsen. 3. Farvergade til Dantes Plads. Udgravningsperiode juni til medio december Dantes Plads til Christians Brygge. Udgravningsperiode ultimo juli til medio oktober Ny Vestergade til Frederiksholms Kanal. Udgravningsperiode primo december 2010 til primo oktober Ny Kongsgade til H.C. Andersens Boulevard. Udgravningsperiode medio december Som det fremgår af ovenstående, var der ikke tale om kontinuerligt arbejde fra etape 1 til etape 6, derimod foregik arbejdet i forskellige perioder på de enkelte etaper og med forskelligt mandskab. Hvem der deltog i de forskellige perioder/etaper fremgår af gravebøger, tegninger og lagark (se desuden afsnit 14). Nærværende beretninger dækker over etape 1-6, dog således at en del af etape 2 falder ind under KBM 3827 Rådhuspladsen. En mindre grøft blev i maj 2012 udgravet i Vestergade uden at museet var blevet varslet. Potentielt set kunne der her forekomme spor efter Skt. Clemens kirke og kirkegård, men ifølge bygherre var dette ikke tilfældet, idet der udelukkende blev gravet i allerede forstyrrede, moderne lag. Grøften er ikke indmålt og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i indeværende beretning. 9

10 3 Den kulturhistorisk baggrund for undersøgelsen 3.1 Baggrund Den arkivalske kontrol af undersøgelsesområdet viste, at vi med al sandsynlighed ville komme til at udgrave dele af de opfylds- og kulturlag, som er blevet aflejrede i området siden middelalderen såvel som tidligere generationer af bebyggelse. 1 Placeringen tæt ved Københavns middelalderlige befæstning, som har løbet i den nuværende Vester Voldgade, sandsynliggør, at dele af denne ville blive berørt ved arbejdet. 2 I den del af undersøgelsesområdet, som mod øst grænser op til kareén mellem Vestergade og Frederiksberggade, svarende til etape 2, er der gjort en lang række fund fra det ældste København i forbindelse med undersøgelser af Skt. Clemens kirke og kirkegård. Kirken formodes efter nye iagttagelser anlagt allerede i 1000-årene. 3 Yderligere er der ved Rådhuspladsen tidligere fremkommet genstande fra stenalderen. 4 I den sydlige del af området, svarende til etape 3 s sydlige del samt etape 4-6, forventedes det, at vi vil støde på spor fra dannelsen af Frederiksholm. I nedenstående gives et kort overblik over Københavns, og især Vester Voldgade-områdets historie samt en oversigt over tidligere udgravninger foretaget i området De tidligste tegn på mennesker i København De ældste spor af menneskelige aktivitet i Københavnsområdet kan føres tilbage til for ca år siden. Landskabet var i denne periode meget anderledes end i dag og præget af den sidste istid. De mennesker, som beboede området, levede af fiskeri og jagt. Ved nærværende undersøgelse er der kun fundet et enkelt fund fra stenalderen i form af et flækkefragment. Denne er dog nok tilfældigt indblandet i de middelalderlige voldlag og skyldes således ikke bevarede spor fra en stenalderboplads , KBM3052, Jarmers Plads 1-3, Registrering af kulturlag fra , KBM3603, Stormgade 14, Registrering af opfyldslag fra efterreformatorisk tid samt fundamenter fra ældre bebyggelse , Nationalmuseet, Danmarks Middelalder og Renæssance, j.nr.1339/91, Registrering af områdets opfyldslag fra 1600-tallet samt bygningsrester fra 1700-tallet. Uden j.nr. 1948, Vester Voldgade, fund af trævandrør under fjernvarmearbejder. Uden j.nr. 1967, Ny Vestergade 7-17, fund af keramik fra tallet under arbejde i gaden. Uden j.nr. 1974, Ny Vestergade 13, fund af bla. Keramik og tekstiler. Uden j.nr., ukendt år, Ny Vestergade 11, Fund af svært og anseeligt murværk under arbejde i baggården. Uden j.nr. 1978, Ny Vestergade 9, Fund af keramik fra tallet , KBM3335, H.C. Andersens Boulevard, Registrering af dele af Københavns middelalderlige vold , Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning. Journalnr: 870/58, Jarmers tårn, del af Københavns middelalderlige befæstning , KBM1369, Rådhuspladsen, Registrering af dele af Valkendorfs vandledning, anlagt i 1600-tallet , KBM721, Rådhuspladsen, Registrering af muret hvælving fra den 4. Vesterport, opført i 1660 erne , Danmarks Middelalder og Renæssance. Journalnr: 1676/84, Frederiksberggade 30, Registrering af del af Skt.Clemens kirke samt brønd fra 1600-tallet , KBM589, Frederiksberggade 38, Registrering af dele af Skt.Clemens kirke, formodentlig fra 1200-tallet , KBM2366, Vestergade 29-31, Fund af skeletter fra Skt. Clemens kirkegård fra middelalderen , KBM3622, Vestergade 29-31, Fund af skeletter fra Skt. Clemens kirkegård fra middelalderen , Danmarks Oldtid Journalnr: 4700/82, Rådhuspladsen, Opsamling af genstande fra stenalderen i forbindelse med konstruktion af bunker. Uden j.nr. 1911, Vester Voldgade, note til Ingeniørkaptajn Ramsing fra Peter Linde, Nationalmuseet. 10

11 3.1.2 Havn og Københavns ældste befæstning begyndelsen af 1100-tallet Det formodes, at det ældste København anlægges som en sæsonbetonet fiskeri- og handelsplads allerede i 1000-tallet. Topografisk set lå pladsen ideelt for en havn med adgang til det åbne vand men godt beskyttet bag småøer og holme; Amager, Bremerholm, Strandholm og Skarnholme. Fra pladsen ved kysten var der gode forbindelse til den sjællandske Hedeboslette og ad vandvejen også Skåne og hele Østersø- og Kattegatregionen. I sin ældste form har lokaliteten formentlig fungeret som markedsplads og overfartssted til Skåne (Fabricius 1998:11). I årene lige omkring midten af 1100-tallet blev der anlagt en hestesko-formet befæstning omkring lokaliteten, hvilket antyder, at den på dette tidspunkt må have haft en vis betydning i regionen (Skaarup et al. 1996:.7). Udstrækningen af den ældste befæstning ses af fig. 3. Voldanlægget fulgte omtrent de nuværende gader Mikkel Bryggers Gade,Vestergade samt Gammeltov og Nytorv, mens grænsen mod kysten lå lidt syd for Farvergade/Kompagnistræde. Det befæstede område havde et areal på ca. 2,5 hektar. Den omkrandsende vold var mellem 8-10 meter bred og 1,25-1,5 meter høj (Ramsing 1940; Zander 2010), mens voldgraven var mellem 7,5-8 meter bred og 1,25-1,88 meter dyb med en rundet, U-formet bund (Ramsing 1940). Voldgraven har ikke holdt vand ud over det, selve grøften har kunnet samle fra omgivelserne. Formålet med voldgraven var ikke kun at beskytte byen og dens inbyggere, men ligeledes at kontrollere byens indbyggere og trafikken mellem byen og landet. De porte, som fandtes i volden, var kun åbne på bestemte tidspunkter, og der blev opkrævet afgifter ved porterne for dem, som ville ind på markederne i byen (Lindberg 1996b, p.321; Skaarup & Jensen 2002, p.54). Figur 3. Oversigt over udgravning angivet på et rekonstrueret kort, som viser udstrækningen af 1100-tallets befæstningen samt placeringen af Skt. Clemens Kirke (copyrigth Lars Møller). 11

12 På dette tidlige tidspunkt fremgår det, at vore dages Vester Voldgade har ligget lige udenfor den ældste middelalderlige by, idet voldanlægget lå trukket ind mod nordvest i forhold gaden (fig. 3). Den bebyggelse, som skulle blive til København, blev indtil ca benævnt Havn. De ældste skriftelige kilder viser, at biskop Absalon får overdraget byen sidst i 1160 erne af Valdemar den Store, og i bygger Absalon sin borg på det nuværende Slotsholmen. Som det ses af fig. 3 lå Slotsholmen som en ø udenfor byen. Københavns geografiske og strategiske placering betød, at byen voksede i løbet af 1100-årene, og tiltrak i høj grad handelsmænd, hvorfor den fra ca kaldes Købmannahavn (Skaarup et al. 1996, p.8; Skaarup & Jensen 2002, p.14). Denne ældste befæstning blev sløjfet ved slutningen af 1100-tallet (Høst Madsen et al. 2010), formodentlig fordi befæstningen omkring den ældste by på dette tidspunkt havde mistet sin oprindelige betydning. En indikation herpå er også, at byens første kirke, Sankt Clemens, blev anlagt uden for byen, lige op ad voldgraven over mod det, der i dag er Rådhuspladsen. Kirken må være rejst i tiden efter kongestridens ophør i 1157 og før 1177, hvor den omtales. (se fig. 3) (Skaarup et al. 1996, p.10) Den højmiddelalderlige befæstning fra ca til 1600 Efter Absalons overtagelse af byen sker der således en voldsom vækst og bl.a. anlægges Vor Frue Kirke udenfor den gamle befæstning omkring år I 1238 kommer Gråbrødre kloster til og omkring midten af 1200-tallet bygges Sankt Nikolaj Kirke. Sidst i 1200-tallet etableres desuden Sankt Petri Kirke (fig. 4a). Figur 4a. Københavns befæstning 1290 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Højmiddelalderens befæstning må ligeledes være anlagt engang i første halvdel af 1200-årene, da den nævnes i byens ældste stadsret fra Man må forestille sig, at den ny befæstning blev anlagt, så den gav rigelig plads til haver og grønt i byen samt til kommende udvidelser af bebyggelsen. Befæstningens 12

13 forløb kendes fra talrige undersøgelser og er endnu i dag til dels beskrevet i Voldgaderne. Den startede ved stranden under det nuværende Vartov ved Vester Voldgade og fulgte voldgadens forløb med en Vesterport, der dengang lå ud for Vestergade, og fortsatte over i den nuværende Nørre Voldgade til udløbet af Nørregade, hvor den lige efter den middelalderlige Nørreport slog et svagt knæk ind under den nuværende husrække med retning mod Gothersgade. Lige før denne knækkede den omtrent 90 grader for at løbe parallelt med dette gadeforløb til Christian den IX's Gade. Her slog vold og grav igen et knæk i retning mod det senere Kongens Nytorv, hvor den omtrent ud for den nuværende Hovedvagtsgade tog retning langs med husrækken ned mod stranden, som lå parallelt med det senere Vingårdsstræde. Østerport lå der, hvor vore dages Østergade munder ud i Kongens Nytorv (fig. 4a). Voldgrav, bymur og palisader ( byens planker ) omtales som nævnt i stadsretten (Christophersen 1985, p.62-63; Skaarup et al. 1996, p.11), men det er muligt, at der her er tale om en fast vending som betegner befæstning snarere end en egentlig bymur. I 1496 under Kong Hans optræder bymuren første gang på en måde, så der ikke kan være tvivl Det er strækningen Østervold fra stranden over Østerport og videre ad Nørrevold til Nørreport, der beskrives med mur, og der nævnes tårnene Kringelen og Smørhætten, begge placerede syd for Østerport. Vi ved ikke, hvornår disse tårne og denne del af muren er rejst, men det er sandsynligt, at det er sket i anden halvdel af 1400-årene. I forbindelse med Metroudgravningen foran Magasin på Kongens Nytorv i 1996 blev der netop fundet spor efter bymuren. Muren var her 1,4-1,8 m bred og placeret oven på volden nærmest voldgraven. Denne del af volden dateres til I 1496 angives bymuren at dække hele Østervold og Nørrevold indtil Nørreport. Det sidste stykke af muren blev rejst fra Nørreport til Vesterport og videre til stranden syd for det nuværende Vartov i de urolige år fra 1520-erne og frem til Københavns Belejring i Figur 4b. Københavns befæstning 1377 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Den del af den højmiddelalderlige befæstning, der løb fra stranden lige syd for det nuværende Løngangsstræde, forbi Vesterport ud for Vestergades udmunding i den nuværende Rådhusplads og til Jarmers Tårn, benævnes vestervold, og det er den del, som er blevet berørt i forbindelse med indeværende undersøgelse. Tidligere arkæologiske undersøgelser har påvist, at den højmiddelalderlige befæstningen udgjortes af en ca m bred og m høj jordvold med en foranliggende voldgrav, som var m 13

14 bred og minimum 1,4 m dyb. Såvel volden i den ældste befæstning som den højmiddelalderlige vold har formodentlig oprindeligt været udstyret med et palisadeværk på toppen. I takt med at skydevåbnene udvikledes, forhøjedes og udbyggedes 1200-tallets vold, og den blev forsynet med bymur og befæstningstårne. Langs indersiden af volden er der desuden flere steder registreret en stenbelagt voldgade (Christoffersen 1985:64ff). Den nyanlagte befæstnings udstrækning ses af fig. 4a-e og den dækkede ved sin færdige udstrækning et areal på 70 hektarer og havde en længde á 2400 m. Figur 4c. Københavns befæstning 1496 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Den befæstning, som lagdes omkring byen i 1200-årene, blev udstyret med tre porte, som var de naturlige indfaldsveje fra de omgivende landsbyer og fjernere større købstæder: Vesterport, Nørreport og Østerport. Disse porte var den eneste adgangsvej til byen fra landsiden og de gjorde det muligt at kontrollere den ind- og udgående trafik. Portenes udformning fra den ældste tid kendes ikke, men på et tidspunkt i løbet af middelalderen blev de muret i tegl og forsynet med tårne. Foran portene anlagdes der i begyndelsen af 1500-årene af forsvarshensyn halvrunde øer, benævnt skanser, som det var nødvendigt at passere på vej ind til portene (fig. 4d). Portene blev suppleret med Lønporten, som betyder den skjulte port, formodentlig engang omkring midten af 1500-årene. Mens fragmenter af den middelalderlige Vesterport er påvist arkæologisk i dette århundrede, er kun en af portene undersøgt i rimeligt omfang inden sløjfningen. Det drejer sig om Nørreport. Ved anlæggelsen af den såkaldte Boulevardbane under den nuværende Nørre Voldgade kunne det konstateres, at store dele af portkomplekset endnu stod inde i den nyere Nørrevold. Portbygningerne var stærkt ommuret, formodentlig engang i 1500-årene. Der må her være tale om de omfattende byggearbejder, som det omtales, at rigshofmester Christoffer Valkendorf under Frederik II påbegyndte i 1581 på Københavns Befæstning, hvor han blandt andet indledte med hvælvingen og muren på Nørreport (fig.4e). 14

15 Figur 4d. Københavns befæstning 1530 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). København savnede fra starten det naturlige vandløb, som så mange danske købstæder er opstået ved. Det har derfor fra starten været et problem at skaffe vand til voldgraven omkring byen. Hvor befæstningen fra 1100-årene øjensynlig ikke har haft vandfyldte grave, var det nødvendigt at hente vand fra omegnen da man skulle anlægge den langt større befæstning omkring 1200-årenes købstad. Det vides ikke, hvordan og hvornår de nødvendige ingeniørarbejder blev sat i gang for at skaffe vand til voldgraven, men fra undersøgelser af andre danske middelalderkøbstæder har det vist sig, at arbejder af denne art tager deres begyndelse omkring midten af 1200-årene. Vand til voldgraven hentet fra Harrestrop Å, hvorfra det blev ført til Søerne. Søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø) har først og fremmest haft betydning for Københavns drikkevandsforsyning, men deres vand blev helt fra middelalderen udnyttet for at styrke befæstningen. Søerne er egentlig en stor dalsænkning som vha. dæmninger er omdannet til et vandreservoir. Fra Søerne blev vandet ledt ind til voldgraven ved Jarmers Tårn via en rende ved Peblingesøens sydøstre ende (Skaarup et al. 1996:.37-38). Vandreservoiret havde desuden et afløb, senere betegnet Rosenbækken, mod syd til Kalvebodløbet. Det er endnu uvist, hvor stort et område der i middelalderen blev optaget som vandreservoir her, men det berettes i 1524, at Frederik I tillod byens borgere at bygge en dæmning over Rosbækken, som nord for byen ved Emdrup løb mod øst ud i Sundet, formodentlig i et forsøg på at skaffe mere vand i voldgravene. Ved en gravet rende fra den derved opstemmede Emdrup Sø, blev vandet ledt gennem Lersøen og Ladegårdsåen ind til Søerne. Den store mængde vand, der således blev ledt ind til dalsænkningen lige uden for byen, kom til at betyde, at de enge, som byen havde nydt godt af til kvæggræsning, blev oversvømmede, og græsningsområderne således ødelagt. Før denne tid må Søernes omfang altså have været betydelig mindre. For at man kunne opnå en passende vandstand i voldgraven blev der anlagt dæmninger på tværs af denne. I forbindelse med disse dæmninger blev almindeligvis anlagt vandmøller for at udnytte den mulighed, højdeforskellen på vandspejlet gav. Hvor mange møller, der på denne vis blev anlagt i fæstningsterrænet, er ikke kendt, men der nævnes en vandmølle ved østerport i , og den dæmning, der nævnes ved Nørreport i 1508, kan meget vel have været udstyret med en vandmølle. Der har desuden været en vandmølle ved stranden inde i byen (fig. 4d-e). 15

16 Figur 4e. Københavns befæstning 1580 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Som det fremgår af fig. 4a-e Lindberg foretages der flere udbygninger og forstærkninger af befæstningen i årene fra ca til Især i perioden fra de sene 1400-år frem til Christian III's belejring i 1536 omtales der store byggearbejder, som omfatter såvel bolværker, dæmninger og andre jordværker samt mur- og tårnbyggeri. Resultatet blev blandt andet, at befæstningen fra 1510 og indtil byens belejring i 1536 blev forsynet med mure og tårne. Byens regnskaber fortæller, at der før 1523 blev gravet to grøfter, befæstningsgrave, en ved Peblingesøen og en ved Stranden, og at der blev bygget to tårne mellem Nørreport og Jarmers Gab. Det er formodentlig Hanetårnet og Løvetårnet, der tales om. Der omtales desuden anlæggelse af en række skanser uden for portene og i forbindelse med tårnene. Det er sandsynligt, at der her er tale om de halvrunde befæstede øer omgivet af voldgrav, som man anlagde foran portene for at gøre adgangen til disse svage punkter i befæstningen så komplicerede som muligt. Skanserne foran tårnene må vel have været jordvolde, der skulle beskytte murværket mod kanonbeskydning fra fjenden, som nu, hvor disse våben var blevet mere effektive, var ved at blive en reel trussel. Efter Frederik I's kroning i 1524 fortsatte befæstningsarbejderne i byen. Regnskaberne omtaler byggearbejder på flere tårne, men om det er reparationer eller nybyggerier, er ikke klart. Jarmers Tårn må dog være bygget i disse år, da det første gang nævnes i stedet for Jarmers Gab i Der nævnes desuden flere tårne på strækningen fra Vesterport til Jarmers Tårn samt Vandmølleskansen, som formodentlig var en jordvold lagt omkring møllen ved stranden for at beskytte den mod beskydning fra vandet. I 1530 var man endnu ikke færdige med disse anlæg, for da søgte man kongen om et lån til det fortsatte arbejde. Regnskaberne fortæller ikke noget om, hvorvidt det lykkedes at skaffe pengene, og der nævnes ikke nye arbejder på befæstningen før Af de i alt 11 kanontårne, der er nævnt i kilderne, er det kun Hans Claussøns Tårn, Løvetårnet, Hanetårnet og Jarmers Tårn samt muligvis Køge Barfred, der kendes arkæologisk (fig. 4d-e). Jarmers Tårn som ligger, hvor Vester Voldgade og Nørre Voldgade mødes, er i dag det eneste, som er bevaret af middelalderbefæstningens oprindelige tårne (Jørgensen 1990, p.148; Skaarup et al. 1996, p.28-29, (Skaarup et al. 1996:32ff)). Ifølge et stik udført af Braun og Hogenbergs fra 1587, var tårnet to-etager højt og havde et kegleformet tag (Jørgensen 1990, pp.8, 148). Værd at bemærke særligt i denne sammenhæng er Vandmølletårnen ved Stranden, som nævnes første gang i 1419 idet der ved nærværende undersøgelse muligvis er fundet levn herfra. Først med Christopher Valkendorfs mange initiativer for byen under Frederik II i 1580 erne, blev også befæstningen sat i stand. De seneste arkæologiske undersøgelser på Kongens Nytorv tyder på, at 16

17 det var meget omfattende arbejder, Valkendorf lavede. Det har her vist sig, at middelaldervolden blev forstærket med omfattende kampestenspakninger, formodentlig for at kunne modstå angreb fra kanonild. Ifølge de skriftlige efterretninger gjorde han dette fra Nørreport til Østerport. Udgravningerne viser, at han også gjorde dette syd for Østerport. Han istandsatte, som allerede nævnt, også Nørreport, og skansen udenfor porten blev desuden sat i stand. Endvidere blev den gamle bymur revet ned (se fig. 4e). I forbindelse med nærværende udgravning synes der også at være fundet spor efter Valkendorfs storstilede renovering af befæstningen. Disse sidste reparationer på den middelalderlige befæstning kom dog ikke til at stå længe, da Christian IV få år senere går i gang med store og omfattende arbejder med at modernisere Københavns Befæstning. I dag er der således stort set intet tilbage af den højmiddelalderlige befæstning i bybilledet tallets befæstning og anlæggelsen af Frederiksholm Som et led i Chr. IV.s ønske om at styrke København som handelsby og administrativt centrum for det danske-norske monarki, påbegyndtes en omfattende modernisering af byens gamle befæstning i 1606, der kom til at strække sig over knapt 20 år. I årene begyndte moderniseringen af befæstningen. De gamle, murede befæstningsværker med de halvrunde tårne blev afløst af høje og brede jordvolde med voldgrave og udenværker. Jordvoldene blev udlagt efter det nederlandske system med små bastioner og lange kurtiner (Jøgensen 1990, p.16, 33). Forværket fra 1540 erne blev omdannet til en rigtig bastion med rette sider, som var mere effektivt end den gamle halvkredsvold (fig. 4d-e, 5 og 7). Voldgraven foran den bastionære befæstning var ca. 38 m bred og havde en dybde på godt 3 m. Graven fik vand fra den gamle rende, der allerede i middelalderen var blevet udgravet mellem Peblingesøen og Jarmers Tårn. På grund af højdeforskellene mellem voldenes enkelte dele var graven opdelt i fem lukkede bassiner og (syd for kammen ved Østerport) et bassin, der stod i direkte forbindelse med havnen. Bassinerne var adskilt af kamme. Den gamle fæstningsring omkring byen bibeholdes, men nu inddrages også Slotsholmen i anlægget. Med udgangspunkt i en stor muret bastion på Slotsholmens sydvestlige hjørne blev øen befæstet mod vest og forbundet med byens Vestervold ved en muret overhvælvet dæmning (Løngangen). Desuden lagdes den sydlige del af Østervold rundt om en del af Bremerholm, der hidtil havde ligget ubeskyttet. Der blev bygget i alt 12 bastioner og om hele befæstningen anlagdes en vandfyldt grav, der på grund af højdeforskellene i terrænet var opdelt i bassiner, adskilt af kamme, for at sikre den ønskede vandstand. Det højstliggende bassin fik vand fra Peblingesøen via den gamle forbindelse ved Jarmers Tårn. Samtidigt blev Vesterport og Nørreport ombygget og forsynet med høje spir, og der blev bygget en ny Østerport. I årene anlagdes Christianshavn som en selvstændig købstad umiddelbart syd for København. Byen, der set fra et fæstningsmæssigt synspunkt lå ideelt midt i de lavtvandede områder nord for Amager, blev anlagt som en fæstningsby med en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. Mod Amager placeredes en port. Christianshavns Vold blev i lighed med den næsten samtidigt anlagte voldring omkring København opført som et massivt jordværk. For at sikre indsejlingen til København fra nord anlagdes i 1624 et blokhus på den lavvandede Refshaleø, der sammen med Sankt Annæ Skanse på Sjællandssiden (en forløber for Kastellet, påbegyndt 1627), afgrænsede et bassin herfra til inderhavnen mellem Slotsholmen og Christianshavn, hvor flåden kunne ligge. Sankt Annæ Skanse fik langt større betydning end blot at forsvare yderhavnen. Den kom til at indgå i en storslået byudvidelse, der førte en total ændring af befæstningen med sig. Ved at forlægge Østervold fra sit oprindelige forløb langs nuværende Gothersgade mod nord, så den kom til at løbe mod øst i direkte forlængelse af Nørrevold, kunne man forbinde byens befæstning med Sankt Annæ Skanse, og derved vinde det store areal, der lå herimellem (Ny-København) for en udvidelse af byen, hvis areal dermed mere end fordobledes. 17

18 Figur 5. Københavns befæstning 1620 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Også Søerne skulle indgå som et led i denne plan. På vestsiden, hvor landevejene krydsede, skulle der anlægges tre skanser, der indbyrdes var forbundet med et let retranchement. Denne linie fortsatte i en bastionær vold, der strakte sig nord og syd for Søerne mod Øresund og Kalveboderne, hvorfra de var forbundet med byens hovedvold ved et let retranchement langs kysten. Dermed skabtes tre beskyttede forstæder, der alle var godt bebygget ved Karl Gustav Krigens udbrud i De tre skanser ved Søerne (Ladegården, Ravnsborg og Vartov Skanse) og retranchementerne var nogenlunde færdige i Til gengæld blev forlægningen af Østervold sinket, og også opførelsen af Skt. Annæ Skanse ved havnen gik trægt på grund af pengemangel. Den nye Østervold blev opført i en moderniseret udgave af det ældre nederlandske fæstningssystem. De opførtes som store jordværker med foranliggende vandfyldt grave. I profil og grundplan var bastionerne betydeligt større og kraftigere end de kun få årtier ældre bastioner omkring byen (fig. 6). 1630'ernes økonomiske krise forsinkede realiseringen af de store planer for en udbygning af fæstningsværkerne, og disse blev først fuldført i 1647 ved etableringen af en fæstningsadministration. Under ledelse af rigsråd Axel Urup, fra 1656 Henning Quitzou, færdiggjordes den ny Østervold med de to dygtige militæringeniører Georg Hoffmann og Peter Bysser som fagligt ansvarlige for anlægget. Georg Hoffmann udarbejdede også et revideret projekt til Skt. Annæ Skanse, hvis vidtløftige grundplan han ændrede til et mere beskedent fembastionært anlæg (Kastellet). 18

19 Figur 6. Befæstningens udvidelse i 1630 med skanserne ved Søerne. Christian 4. døde, inden projektet var afsluttet, og det blev under hans søn, Frederik 3., at befæstningen med nød og næppe blev (næsten) færdiggjort, inden svenskernes belejring af byen i Til trods fra anlæggelsen af Christianshav til beskyttelse af havnen var vandsiden nemlig stadig ikke helt sikret. I 1658 invaderer svenskerne Sjælland ved deres landgang i Korsør med 4000 fodfolk, 2000 ryttere og 50 kanoner. Svenskerne bevægede sig mod nord og gik om natten den 11. februar ved deres storm på København over isen syd for Slotsholmen. Netop tilstedeværelsen af bæredygtig is muliggjorde et angreb på fæstningens svageste punkt, der lå nær den senere Stormgade. Efter belejringen endte i 1660 med freden på Rådmandsmarken skulle befæstningen forstærkes, da svenskernes fremmarch havde tydeliggjort behovet for et bedre forsvar omkring Slotsholmen og hovedstaden generelt. Vesterport blev desuden ødelagt af svenskerne under belejringen i Efter krigen blev de gamle forstæder opgivet, og der blev i 1661 indført et totalt byggeforbud ud til retranchementernes grænse. Dermed introduceredes de første demarkationsbestemmelser for byggeri uden for en dansk fæstning. 19

20 Figur 7. Københavns befæstning 1661 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Som følge af svenskernes angreb opfyldes området syd for Slotsholmen og Frederiksholm Kvarteret blev hermed skabt. (fig. 8) I 1660 erne blev voldene endnu engang moderniseret efter en plan af Axel Urups og Henrik Rüsensteen, som tog hensyn til de seneste forbederinger af befæstningeskunst i Europa. Det blev opdaget, at jordvolde kunne modstå kanonerne bedre end de gamle fæstningsmure af sten, og at bastionerne skulle være større og kraftigere end de var, for at beskytte kortere voldstykker (kurtiner). Planen var derfor at opføre flere bastioner, og forlænge Vestervold ned til sejlløbet i Kalvebodsund for at beskytte Slotsholmen og ligeledes for at give plads til det nye Frederiksholms Kvarter. Vestervold forlængedes 1667/70 og der blev anlagt tre nye bastioner, hvoraf de to sydligste blev anlagt på opfyldt terræn i Kalveboderne. Samtidig skulle den sydligste del af volden flyttes mod vest (Jørgensen 1990, p.14-18). Da voldene blev moderniseret blev det også valgt, at Vesterport skulle flyttes. Derfor blev den genopførtes under Frederik den 3. i 1668 midt på den nuværende Rådhusplads (Jørgensen 1990, pp.30, 34). Porten havde funktionen til at forsvar byen, men også til at opkræve told og andre afgifter. Inden for voldene og Vesterport lå der på Halmtorvet en militære portvagt mod nord, og mod syd en vejerbod, hvor bøndernes halmlæs skulle vejes. Hvad angik Frederiksholm Kvaretet kom der til at gå adskillige år før området var fuldt udbygget. Blandt de første bygninger i området var Købmand Wigands gård fra 1684 i Ny Vestergade. Bygningen blev senere til Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, og dele af Wigands gård ses endnu i den stående museumsbygning. 20

21 Figur 8. Ramsings rekonstruerede kort over matrikler i 1689, herunder også Frederiksholm Kvarteret. Udgravningens grøfter angivet med rød farve. Forlængelsen af Vestervold blev modsvaret af en samtidigt udbygning af Christianshavns Vold, hvis vestlige del blev forskudt, så den korresponderede med Vestervold. De indgik i en samlet fornyelse af Christianshavn, hvor Sembs gamle anlæg blev erstattet af 6 nye, meget store bastioner. Omkring hele volden lå en vandfyldt grav, omsluttet af en beskyttende kontrescarpe. Den nordlige indsejling til København blev efter 1666 alene forsvaret af Kastellet, hvis mægtige bastioner mod Øresund kunne hindre en fjende i at sejle ind mod havnen, der mod øst var beskyttet af Refshalegrundens lave vand. Fuldt tilfredsstillende var dette imidlertid ikke, ikke mindst da flåden her havde sit leje. I blev Christianshavns Vold derfor forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med sine 7 bastioner. Ved færdiggørelsen af Christianshavns Vold i 1692 havde man i løbet af mindre end 50 år fået ombygget samtlige ældre anlæg i og omkring hovedstaden, samtidigt med at man havde udbygget fæstningen til et fuldt moderne anlæg tallet befæstningen udvides Da en svensk-hollandsk-engelsk flådestyrke i 1700 lagde sig ud for København, viste det sig, at befæstningen ikke var stærk nok til at hindre et bombardement af byen. Skaderne var få, men bombardementet gav sammen med Danmarks deltagelse i den efterfølgende Store Nordiske Krig anledning til en udbygning og forstærkning af befæstningen, hvorunder blandt andet voldgraven blev uddybet. Graven udgjorde nu et sammenhængende bassin, og anlagde udenværker foran de særligt truede dele af fæstningen. Kastellet blev i 1720'erne styrket ved anlæg af udenværker mod nord, men undergik ellers ingen større fortifikatoriske ændringer.i 1730'erne fortsattes med en betydeligt renovering af 21

22 bastionerne i København og omkring Christianshavn, og samtidigt blev så godt som alle militære bygninger fornyet. Hvad man ikke kunne tage højde for var den rivende udvikling, der skete inden for artilleriet, og allerede under Store Nordiske Krig ( ) måtte man forstærke Københavns Befæstning mod Øresund ved anlæg af de første søforter Trekroner og Prøvestenen for at skabe en dybde i forsvaret. Bekymring for et bombardement af København voksede i løbet af 1700-tallet, og der blev med jævne mellemrum fremsat planer om at anlægge fremskudte forter mod land for at sikre byen mod ødelæggelse, men der blev ikke foretaget nogen afgørende ændringer. En Defensionskommission blev nedsat i 1777 for at udarbejde planer for en forbedring af forsvaret, men ligeledes uden større virkning. Den lange fredsperiode efter 1721 gjorde heller ikke en fortsat udbygning aktuel. Det eneste, man opnåede var blot en begyndende udbygning af søforsvaret ved anlæggelsen af en ny befæstning ved Trekroner og Lynetten. Voldterrænet blev også udnyttet til civil brug: På de fleste bastioner rejste sig i løbet af tallet store hollandske møller, der udnyttede voldkronens betydelige højde til at fange vinden. På voldskråningerne og i glaciset bortforpagtede Militæretaten høslettet, i faussebraien frugten fra træer og buske, og i gravene fiskeriet. Samtidigt åbnedes den københavnske del af volden for offentligheden, og voldgangen udviklede sig snart til en yndet promenade, hvorfra københavnerne kunne glæde sig over udsigten til de landlige forstæder, Søerne og Kalveboderne. Der blev også åbnet for adgang til faussebraien foran Vester- og Nørrevold, hvor dens folkelige navn Kirsebærgangen antyder stedet romantiske karakter. I 1780 erne anlagde man Filosofgangen, som var en terrasse-formet, beplantet promenade oppe på voldens skråning. Filosofgangen blev anlagt for besmykke Vestervold. Den løb parallelt med Vester Voldgade bag Gyldenløves og Holcks bastioner (fra Frederiksberggade til Ny Kongensgade) (Jørgensen 1990, pp.10, 18). Filosofgangen forsvandt ved sløjfningen af Holcks Bastion og Gyldenløves Bastion i De to store brande i 1728 og 1795 berørte kun bebyggelsen langs Vester Voldgade i mindre omfang, men førte bl.a. til en omlægning af flere af de gader, som gik vinkelret på Vester Voldgade efter Ved nærværende undersøgelse er der ikke fundet spor af brandene tallets nedrivning af befæstningen Englændernes bombardement af København 1807 viste, at fæstningen ikke kunne hindre terrorangreb på byen, men i de fattige år efter 1814 blev der ikke foretaget nogen forbedring af forsvaret. Ved udbruddet af 1. Slesvigske Krig i marts 1848 blev der foretaget sikringsarbejder omkring portene for at hindre en overrumpling fra Det tyske Forbunds side, ligesom man byggede den store dæmning for "Inondationen" omkring Ladegårdsåen/Lygteåen for at kunne oversvømme den vestlige del af Københavns omegn og dermed holde en fjende på så stor afstand af byen, at den ikke kunne bombarderes. I 1853 udarbejdede Ingeniørkorpset et projekt til en udbygning af fæstningsværkerne omkring København. Der skulle lægges en forsvarsvold langs Kalvebod- og Øresundskysterne fra den gamle vold indtil henholdsvis Harrestrup Å og Gammel Vartov, og mellem disse to punkter skulle de forbindes med en vold. Dermed ville den ældre befæstning kunne fungere som et sekundært fæstningsanlæg. Planerne blev forelagt Rigsdagen, men ikke vedtaget. Kun forbedringer i Søforsvaret kom gennem det parlamentariske system i Landbefæstningen blev derfor opretholdt, vedligeholdt - og forunderligt nok endog udbygget! Så sent som i forsynedes Vestervold med en helt ny ravelin mellem Schacks og Helmers Bastioner til beskyttelse af Københavns ny vandværk. Selvom vagterne blev inddraget i 1856 og byportene revet ned , opretholdt man således de strenge fortifikatoriske krav til den nu 200 år gamle befæstning. I 1858 fik det Sjællandske Jernbaneselskab tilladelse til at opføre en ny Hovedbanegård på glaciset foran Vestervold, ovenikøbet efter at have fjernet den netop nyanlagte ravelin omkring Vandværket! Årene omkring 1860 betegner således et skred i den militære administration af fæstningen. Demarkationsbestemmelserne blev dog fortsat opretholdt på strengeste vis, men det var tydeligt for alle, at staten blot ønskede at udskyde en frigivelse, indtil man havde fået lagt en bebyggelsesplan for området, så grundene kunne sælges til fordelagtige priser. Dermed ville staten sikre sig indtægter, der kunne finansiere de nye kostbare fæstningsanlæg omkring byen. Ved lov ophævede man demarkationsservitutterne på Sjællandssiden af fæstningen i 1867 på en sådan måde, at de for den enkelte grundejer først blev ophævet, når en vis del af en takseret værdistigningsafgift var blevet indbetalt til staten. Loven berettigede også Københavns Kommune til at købe det samlede fæstningsterræn mod at Kommunen sikrede benyttede en del af arealet til anlæg af parker. Handlen gik i orden i 1869, og pr. 1. juli 1870 overtog Københavns 22

23 Kommune fæstningsarealet. Datoen markerer samtidigt nedlæggelsen af den del af Københavns Befæstning, der vendte ud mod Sjælland. Ved købet overtog Kommunen hele fæstningsringen fra Østerbro Ravelin i øst til Rysensteens Bastion i sydvest, men den fik ikke uindskrænket rådighed over arealet: En del af det skulle overdrages til Universitetets Botaniske Have, mindst kvadratalen (ca m2) skulle udlægges til park, og desuden skulle staten godkende en bebyggelsesplan for området. I 1872 godkendtes bebyggelsesplanen, og året efter blev de første sløjfninger foretaget i området omkring Nørrevold. Bebyggelsesplanen blev revideret i 1885, hvorved Kommunen forpligtigede sig til at udlægge ialt kvadratalen (ca m2) af fæstningsterrænet som park. Salget af fæstningsarealet berørte ikke Christianshavns Vold eller Kastellet: Christianshavns Vold blev tværtimod udbygget så sent som i , da der lagdes en beskyttelsesvold på østsiden af den nyopfyldte Refshaleø, der få år senere blev udlejet til skibsværftet Burmeister & Wain. Christianshavns Vold blev nedlagt som fæstning i 1909, men først med virkning fra 1916, da man havde færdiggjort en sikring af Amagers sydkyst.også Kastellet blev opretholdt, men først og fremmest fordi anlægget også rummede en kaserne, som militæretaten ønskede at bibeholde. Sammen med Christianshavns Vold udgør Kastellet de bedst bevarede dele af anlæggene fra 1600-tallets fæstning, men ingen steder i de københavnske voldkvarterer lades man i tvivl om fæstningsværkernes beliggenhed og udstrækning, der er understreget i 1800-tallets park- og boulevardanlæg 23

24 4 Tidligere udgravninger Tidligere undersøgelser har påvist kulturlag, tidligere bebyggelse, og menneskeaktiviteter i området, som skal opsummeres i det nedstående: I 1860 ern og 1880 erne undersøger Nationalmuseet rester af Valkendorfs vandledning/hvælving på Rådhuspladsen. I 1902 fremkom der spor efter den yngste Vesterport i forbindelse med nedlægning af kloakledninger (Pedersen 2006) I 1927 undersøger konservator P. Linde dele af Valkendorfs vandledning ud for Utrecht-bygningen, Rådhuspladsen nr. 2. I 1930 blev der observeret murrester, som sandsynligvis stammer fra det første Vesterport, ved nedsætning af en telefonbrønd i Vester Voldgade på Rådhuspladsens nordøstre del lige for enden af Vestergade (Pedersen 2006). I 1931 blev der i forbindelse med gravning af en tunnel mellem sporvejshellerne fundet rester af Vesterport fra 1666 (Pedersen 2006). I 1941 under udgravningen af de underjordiske toiletter blev der fundet en bropille til den oprindelige Vesterport (Antikvariskafdelings Arkiv AA13). I 1944 i forbindelse med etableringen af bunkers stødte man på murværk fra den ældste Vesterport. Den oprindelige kystlinje blev også registreret i hjørnet af Muslingeskallen over mod Strøget (Frederiksberggade) (Antikvariskafdelings Arkiv AA14). I 1911 var der blevet afdækket flintgenstande fra stenalderen på Vester Voldgade. I 1948 blev der fundet et træandrør under fjernevarmearbejde på Vester Voldgade. (Antikvariskafdelings Arkiv, 1948). I 1967 og 1974 blev der under udgravningsarbejde på Ny Vestergade fundet fund af keramik fra tallet og tekstiler. Fundene blev gjort mellem Ny Vestergade 7-17 og ud for Ny Vestergade 13 (Antikvariskafdelings Arkiv 1973). Derudover fremkom der fund af keramik fra tallet ud for Ny Vestergade 9 (Antikvariskafdelings Arkiv 1978), og murværk blev afdæket i baggåden til Ny Vestergade 11 (Antikvariskafdelings Arkiv 1971). I 1998 blev der ved en arkæologisk tilsynssag i Vester Kvarter observeret to murforløb, som lå parallel med nuværende bygningsfacade (Vester Voldgade 106), og et bolværk med vinkelret orientering ud for Dantes Plads på Vester Voldgade. Bolværket blev tolket som en del af den oprindelige pilotering af området fra 1660 erne (Poulsen 1998). Derudover ved krydset af Frederiksberggade og Rådhuspladsen blev der observeret intakt kulturlag mellem kote 5,75-5,05 KNN og undergrund fremkom direkte under laget i kote 5,05 KNN. I krydset mellem Lavendelstræde og Rådhuspladsen blev det registreret kulturlag i kote 4,62-3,22 KNN. Undergrund sås ikke i kote 3,22 KNN i dette område (Poulsen 1998). I 1995 blev dele af Valkendorfs vandledning, som blev anlagt i 1600-tallet, påvist arkæologisk ud for Rådhuspladsen nr. 2. (KBM1369, ). I 2006 blev der påtruffet jordlag, som kan henføres til fyld i Københavns middelalderlige vold. Formentlig er der tale om den østlige side af voldfoden som var understøttet af en række registrerede kampesten (Pedersen 2006). I 2007 blev der registreret opfyldslag fra efterreformatorisk tid samt seks fundamenter fra en bygning, der har stået på matriklen tidligere og stammer nok fra 1663, ved Stormgade 14 (Grumøse 2009). Derudover blev der afdæket en trævandrør i en dybde af 1,8m, som har en datering fra omkring midten af 1600-tallet, da de første private bygninger fik lagt vand ind. I 2010 og 2011 udgravning på pladsen foran Vartov i forbindelse med anlæggelse af grønt område, hvorved udstrækningen af kirkegården til Vartov Hospital delvis afklares, og der afdækkes desuden dele af den middelalderlige befæstning (KBM 3951 Lavendelstræde og KBM 3988 Pladsen ved Vartov) nu udgravning i forbindelse med Metro-Cityringen på Rådhuspladsen. Der afdækkes bl.a. massive spor af flere faser af befæstningen, Valkendorfs vandledning samt af de yngre faser af Vesterport. 24

25 5 Administrative data Tilsynet blev finansieret af bygherre, Københavns Energi Varme efter godkendt budget af Kulturstyrelsen (KUAS). Beretningen og al kommunikation med bygherre, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museet Sagsregistreringsdatabase og sagsakter mv. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturstyrelsen og til bygherre, mens en digital- og papirkopi arkiveres hos Københavns Museum. 25

26 6 Øvrige data Det arkæologiske arbejde blev udført af Københavns Museum. Tilsynet forgik mere eller mindre kontinuerligt i perioden juni 2010 til maj 2011 samt den 17/8 og den 5-7/ I 2010 var der primært tale om natarbejde, mens arbejdet i 2011 primært foregik om dagen. Daglig leder i størstedelen af perioden i 2010 var cand.phil Amanda Summerfield, mens det i 2011 var ba. Claes Hadevik. I løbet af undersøgelsesperioden deltog desuden en række arkæologer og arkæologistuderende (se afsnit 14). Jordarbejdet blev udført af entrprenørfirmaet NCC. Grundet den lange undersøgelsesperiode var vejret af stærkt skiftende karakter, lige fra frost til stærk solskin. Iagttagelsesforholdene var dog især besværliggjort i forbindelse med natarbejdet, hvor det kan være meget vanskeligt at skelne forskellige lag og strukturer fra hinanden pga. manglende/kunstigt lys. Ydermere var udgravningsforholdene vanskelige, da det ikke altid var muligt at komme ned i grøfterne og undersøge evt. lag og konstruktioner pga. nedskridningsfare fra de omkringliggende lag og/eller store gravedybder på indtil 3,5 meter. En del lag og konstruktioner er således blot iagttaget fra kanten af grøfterne i form af fotos og beskrivelser, men er aldrig blevet undersøgt på nærmere hold. Desuden vil de fotos, som er taget om natten være en smule utydelige grundet den ringe belysning. Generelt set antages det dog, at samtlige lag og konstruktioner er observeret og registreret i rimeligt omfang. Stud.mag. Stine Damsbo Winther har indtaste en stor del af lagarkene fra udgravningen i Intrasis, mens den resterende del primært er indtastet af cand.mag. Karen Green Therkelsen. Registrator cand.mag. Rikke Søndergaard Kristensen har udarbejdet fundlisten og fundrapporten. Den endelige bearbejdning og tolkning af de fremkomne lag og konstruktioner er udført af cand.mag. Karen Green Therkelsen som også har skrevet beretningen. 26

27 7 Topografi, terræn og undergrund 7.1 Landskabets dannelse, aflejringsforhold og topografi København hviler på en undergrund af kalksten med flintlag, som mange steder findes ca. 10 m under gadeniveau. Kalken er aflejret i den geologiske periode, som benævnes Danien, for mio. år siden, og dens tykkelse er ca. 100 m. Den nederste halvdel af lagserien består især af bryozokalk, den øverste af Københavnkalk, en sandet kalksten af meget vekslende hårdhed. Enkelte steder ligger der oven på kalken en få meter tyk aflejring af grønsand fra Selandien, ca mio. år før nu. I istiden blev kalkens overflade eroderet af gletschere, som bl.a. efterlod skurestriber, og der blev endvidere aflejret et m tykt dæklag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Fra tiden efter sidste istid findes nogle steder moseaflejringer og aflejringer fra Litorinahavet foruden menneskeskabte opfyldningslag, der stedvis når tykkelser på 5-10 meter. Landskabet i Storkøbenhavn udgøres mod vest af en forholdsvis jævn, leret moræneflade, mens det mod nord er kuperet med vekslende leret og sandet moræne, hvoraf betydelige dele ligger mere end 50 m.o.h. (højest er Maglebjerg, 91 m, i Rude Skov). De høje partier veksler med dalstrøg som f.eks. strøgene fra Bagsværd Sø til Klampenborg og fra Furesøen til Vedbæk. Disse dalstrøg er udformet af smeltevand i slutningen af sidste istid. De centrale dele af Storkøbenhavn består af fladt hvælvede bakker, som i Valby og Brønshøj når over 30 m.o.h. Bakkerne er adskilt af to dalsystemer i retningen NØ-SV, hvor det inderst udgøres af Sortedamssø, Peblingesø og Skt. Jørgens S, mens det andet ligger længere ude og strækker sig fra Damhussøen via Lersøparken til Tuborg Havn. Ladegårdsåen og Harrestrup Å afvander disse dale (nu helt overvejende i rør) mod sydøst til Øresund. De kystnære dele af byen udgøres af flad, tidligere havbund eller er som havnearealerne, det vestlige Amager og meget af det indre København bygget på fyld, som er blevet aflejret kontinuerligt siden middelalderen Kystlinien Området, hvor København ligger, udgøres af en naturlig bugt i kysten, bag en række holme blandt andet Amager, Slotsholmen og Bremerholm. Den oprindelige kystlinjes placering i middelalderen var lidt syd for, hvor Løngangstræde har sit forløb i dag. Den bestod af et bælte af lavliggende strandeng, der jævnligt blev oversvømmet ved tidevand. Den nuværende kystlinje er et resultat af forskellige opfyldningsetaper, som startede i 1200-tallet og fortsatte op til tallet, hvor der skete massive opfyldninger. Kystlinjens udvikling mellem slutningen af tallet og 1600-tallet kan ses på fig. 4a-e samt 5-7. I den sydlige del af undersøgelsesområdet, Frederiksholm, er der flere steder fundet spor af den tidligere havbund i form af vandafsatte sandlag. 7.3 Undergrund I nærværende undersøgelseområde er undergrunden blevet påvist flere steder og her ses en vis forskel i dybderne målt under det nuværende gadeniveau. Ved undersøgelsen forståes undergrund dels som aflejringer af moræneler, dels af sandet, tidligere havbund. De største dybder ses i området ved Rådhuset, hvor undergrund ses helt ned til 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 m over kote 0, mens undergrunden både længst mod nord nær Jarmes Plads og længst mod syd nær Christians Brygge ses i en dybde af ca. 2 meter under gadeniveau. Svingningerne i undergrundsniveau må skyldes de oprindelige terrænmæssige forskelle, som har været inden, området er blevet fyldt op i løbet af midddelalder og nyere tid. Som nævnt ovenfor er opfyldningerne sket i forskelligt tempi indenfor undersøgelsesområdet, idet den nordlige del berører udkanten af den middelalderlige bykerne og således gradvis er opfyldt fra middelalderen og fremefter, mens den sydlige del først er opfyldt efter 1660 ved dannelsen af Frederiksholm

28 8 Målesystem 8.1 Manuel og digital indmåling De fremkomne lag og konstruktioner blev i størstedelen af 2010 registreret ved hjælp af manuelle tegninger og indmålinger, mens lag og konstruktioner i slutningen af 2010 og 2011 blev indmålt digitalt. De manuelle indmålinger er foretaget i forhold til stående bygninger og nuværende vejoverflade. Ved de manuelle indmålinger blev der lavet plantegninger i 1:100 og detail- og profiltegninger i 1:10 eller 1:20. Profilerne blev målt fra vaterpasniveau i forhold til eksisterende gadeniveau Tegningerne blev scannet på museet og digitaliseret i programmet ArcMap. Det digitaliserede blev efterfølgende indført i registreringsdatabasen Intrasis. De digitale indmålinger blev foretaget med Totalstation af typen Trimble S4 og GPS af typen Trimble R8 MODEL Data fra indmålingerne blev overført til Intrasis. Ved den digitale opmåling blev anvendt koordinatsystemet DKTM3 (Sjælland). DKTM er et system af kortprojektioner for opmåling-, byggeog anlægsbranchen i Danmark til brug i planlægnings- og anlægsfasen. DKTM-projektionerne er baseret på ETRS89 datum med så tilpas lille afstandskorrektion, at korrektionen til de fleste formål er negligerbar 6 Ved den digitale opmåling fik alle indmålte felter, kontekster, fund/prøver og profiler unikke numre, som også er de numre, der overføres og anvendes i Intrasis Nummerering af anlæg, fotos, tegninger og prøver i Intrasis Eftersom at sagen startede som et arkæologiske tilsyn uden digital indmåling, blev der opstartet en såkaldt A-liste (anlægsliste), hvor hvert enkelt lag og anlæg blev nummereret ud fra en fortløbende liste i de røde gravebøger. Listen startede med nr Ved overførslen af de manuelt indmålte data i Intrasis fik lag og anlæg fra A-listen nye Intrasis Id-numre for at undgå evt. dobbeltnummereringer med det digitalt opmålte. Nummeret fra A-listen blev imidlertid bibeholdt i feltet Name i Intrasis (se tabel 1). Da de fortløbende numre fra A-listen går igen på såvel fundposer som i foto- og tegningslister samt i anlægbeskrivelserne, var det vigtig at bibeholde disse numre i Intrasis Id Name Subclass Datering Primær Beskrivelse Lag Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Tabel 1. Eksempel på et lag, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra A-listen er bibeholdt i feltet Name. Der kan i Intrasis søges på såvel det fortløbende nummer fra de røde gravebøger som det tildelte Intrasis Idnummer. Det forløbende nummer, som er nævnt under feltet Name, søges via Contains String i Figur 9. Eksempel på søgning på lag nr fra A-listen udført i Intrasis. 6 ( 28

29 programmets søgefunktion, mens de autogenerede Intrasis Id-numre søges vha. Identity (fig. 9). Ovenstående metode gør sig gældende for nummereringen og registreringen af fotos, tegninger og prøver udtaget i forbindelse med den manuelle opmåling. Alle har fået et fortløbende nummer i henhold til de røde gravebøger, men har efterfølgende også fået et Intrasis Id-nummer. Begge numre kan også her søges ud i Intrasis som vist ovenfor. For fotos gælder, at de i felt Name er angivet med betegnelsen for både det anvendte kamera samt det fortløbende fotonummer. Id Name Fotograf Billed dato Fra Motivtype C010_2198 CHH N Profil Tabel 2. Eksempel på foto, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor kameraets nummer (C010) og nummer fra fotolisten (2198) er bibeholdt i feltet Name. Tegningerne er i feltet Name angivet med et T foran det fortløbende tegningsnummer. Id Name Subclass Format Skala Oprettet af T101 Plantegning A3 1:100 AM, ZT Tabel 3. Eksempel på tegning, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra tegningslisten (101) er bibeholdt i feltet Name med et T foran nummeret. Prøver er i feltet Name angivet med Sample foran det fortløbende prøvenummer. Id Name Subclass Sample 302 Dendro Tabel 4. Eksempel på prøve, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte prøvenummer (302) er bibeholdt i feltet Name med betegnelsen Sample foran nummeret. I appendixet kan man se de fulde lister for både anlæg/lag/konstruktioner (stratigrafiske objekter) (afsnit ), tegninger (afsnit ), prøver (afsnit ) og foto (afsnit ). På samtlige lister vil både det fortløbende nummer fra de røde gravebøger og det tildelte Intrasis Id-nummer fremgå. Hvor der ikke er nævnt noget i feltet Name skyldes det, at emnet er indmålt digitalt eller oprettet senere i Intrasis, og derfor aldrig har fået et fortløbende nummer i de røde gravebøger. 29

30 9 Udgravningsmetode 9.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Arkæologisk tilsyn Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse levn registreres. Når registreringen er færdig får maskinen lov til at fortsætte indtil der stødes på flere levn og så fremdeles. Ved indeværende undersøgelse tilstræbtes det, at registreringen blev gjort så hurtigt og effektivt som muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse fra arkæologernes side. Oftest har det endda været muligt at foretage registreringerne samtidig med, at entreprenørens folk arbejdede. Opgravningen blev foretaget med en gravemaskine, som læssede jorden direkte op på ladet af en lastvogn. Som regel blev der kørt med to lastbiler, så der kunne holdes en nogenlunde konstant opgravningshastighed. I næsten alle tilfælde var der to arkæologer tilstede ved udgravningen Udgravningen Tracéet blev gravet af entreprenøfirmaet NCC med gravmaskiner af vekslende størrelse og skovlbredde. Flere arkæologiske kontekst blev gravet igennem ad gangen af maskinen, hvilket betød, at nogle gang kunne arkæologiske relationer og forhold kun forstås og ses i profilerne efter gravarbejdets afslutning. Omkring kloakker, rør og kabler håndskovlede arbejdsfolkene fra NCC eller der blev anvendt en mindre størrelser gravmaskine/maskinskovl til at grave. Arkæologiske anlæg og lag blev renset af arkæologerne ved brug af graveske og skovl (fig.10) Figur 10. Situation som viser de vanskelige udgravningsforhold, her etape 5. 30

31 9.1.3 Registreringsmetode i felten Samtlige fremkomne lag, anlæg og konstruktioner er beskrevet via et kontekstark med henblik på, at alle registrerede data skulle indføres i Intrasis. Arket er indrettet, så det kun fylder én A4 side, forside og bagside. Arket er inddelt således, at man kan registrere forskellige typer af kontekster; fyld, nedgravning, trækonstruktion og stenkonstruktion. Alt efter hvilken type kontekst der er tale om, foretager man sine registreringer under det rette afsnit. Nederst angives tolkningen og dateringen af konteksten, hvilket er de nok vigtigste elementer til den videre analyse af de forskellige kontekster. Til slut noteres det, hvordan konteksten er udgravet, hvordan de vejrmæssige udgravningsforhold har været, og om der evt. er udtaget naturvidenskabelige prøver Intrasisregistering På museet blev kontekstarkene indtastet i registreringsdatabasen Intrasis under projektet K:2010:05 Vester Voldgade m.fl. I databasen er indført alle kontekster, fund, tegninger, fotos og prøver skabt i felten. Desuden er der i forbindelse med bearbejdningen af data fra udgravningen i nogle tilfælde oprettet nye lag og konstruktioner, hvor det har været relevant. For lag og konstruktioner, i databasen benævnt Stratigrafiske objekter, gældet det, at de er inddelt i mapper afhængigt af deres tolkning (afsnit ). I Intrasis er samtlige anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter) henført til en gruppe eller en subgruppe. Skematisk opstillet er grupperingen af materialet foretaget på følgende to måder; Skema 1. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af flere forskellige stratigrafiske objekter. Skema 2. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af to eller flere subgrupper. Hver subgruppe består af forskellige stratigrafiske objekter. 31

32 I afsnittet Undersøgelsens resultater vil der redegøres yderligere for grupperingen af materialet Fotos Fotos blev taget med digitalkamera af typen Nikon 500 SLR for at dokumentere arkæologiske interessant lag og anlæg samt diverse udgravningssituationer. En fotostok eller tømmestok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok. Det kamera, som blev brugt under etape 1, blev beklageligvis stjålet inden fotos nr blev overført til Intrasis. Disse fotos fremgår derfor ikke af databasen. Det samme gjalt for kameraet brugt på etape 4, hvorfor fotos nr derfor mangler i Intrasis. Ligeledes er fotos nr. 5-9 fra etape 3, foto nr. 28 fra etape 4 og fotos nr til 2117og taget under etape 5 med kamera 10 bortkommet. 9.2 Fundindsamling og registreringsparameter Indsamling Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook (Attachment 1). Forud for registreringen er foretaget en prioritering af fundene, således at et udvalg af de hjemtagne fund er frasorteret og efterfølgende kasseret. Udvælgelsen er foretaget af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen. Udvælgelsesstrategien er som følgende: Løsfund er som udgangspunkt frasorteret. Kun enkelte løsfund med særlig relevans eller egenværdi, vil blive registrerede. Lagrelaterede fund vil som udgangspunkt registreres, dog vil der, hvis fundmængden inden for den enkelte kontekst er større, foretages en frasortering blandt mindre informative mængdefund og fund som grundet bevaringstilstand vurderes informationsløse. Ved denne gravning er fund indenfor følgende fundtyper frasorteret før registrering: - kridtpibestilkfragmenter uden stempling eller anden dekoration. 7 - skår af eftermiddelalderlige vinduesglas uden bemaling eller plastisk udformning. 8 Enkelte løsfundne skodele er valgt registrerede og bevarede, idet de af arkæolog og skospecialist Vivi Lena Andersen er vurderet til at indeholde særlige dateringselementer og viser praksis, hvor læder skæres af til genbrug (x43, x47, x64, x65,x70, x73, x74) Registrering Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2010:09. Alle fund, bortset fra den ovenfor omtalte løsfundne skodele (x43, x47, x64, x65,x70, x73, x74), er relateret til et stratigrafisk objekt (S). Til nogle af fundene er knyttet et A-nummer samt et intrasisnummer (S), mens der til andre udelukkende er knyttet et intrasisnummer (S). I fundrapporten refereres udelukkende til intrasisnumrene. Fundene dækker x-numrene fra x2-x240. X1 eksisterer ikke, da denne fundpost er slettet pga. fejloprettelse. Registreringen af fundene er foretaget på to registreringsniveauer, et class niveau, som er mindstekravet for registreringen og således anvendes ved alle fundtyper, og et subclass niveau, som er et specialregistreringsniveau for fundtyper med specifikke registreringskrav og med særlige typologier tilknyttede. Subclass niveauet anvendes således kun ved nogle fundtyper såsom bygningsmaterialer, 7 10 stk. fra S5022 (udjævningslag), 25 stk. fra S5339 (opfyldningslag) to udekorerede valgtes registrerede idet længden er over 10 cm, 4 stk. fra S5164 (opfyldslag), 2 stk. fra S (opfyldslag), 5 stk. fra S (opfyldslag). 8 3 mindre stykker fra S5339 (voldgravsfyld), 2 mindre stykker fra S (opfyldslag). 32

33 keramik, kridtpiber, mønter, flint, glas, husholdningsgenstande, lædergenstande, personlige genstande, slagge (herunder produktionsaffald), samt redskaber. Ved hvert FO-nummer (IntraSIS fund-id) er der på class niveauet noteret under følgende felter: Navnefelt, materiale, genstandens tilstand, antal, vægt, mål, subclass, og betegnelse (angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra) Navnefeltet angiver søgeord vedrørende datering og fundtype. Under antal skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, (skærv)farve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert x nr. Registreringen af fundene i IntraSIS databasen er foretaget af museumsinspektør Vivi Lena Andersen (lædergenstande, tekstilgenstand og trægenstand) og af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen (øvrige genstandstyper). Den samlede bearbejdning af fundene samt den fundrelaterede beretningsdel er udarbejdet af Rikke Søndergaard Kristensen med afsnit om lædergenstandene forfattet af museumsinspektør Vivi Lena Andersen Fund kasseret efter registrering Enkelte fund er umiddelbart efter registrering kasserede. Kassationen beror på genstandenes ustabile bevaringsstilstand på længere sigt uden konservering (Museets konservator Nicole Rehné er blevet konsulteret). Alle kasserede fund er vurderet mindre værdifulde i forhold til fremtidig opbevaring og således er en konservering af fundene fravalgt. Genstandene kasserede efter registrering er følgende: Tre meget korroderede metalfund herunder et ben fra en jerngryde (x118) (Fig.11), en jernkugle, der evt. kan have været en kanonkugle eller en større bøssekugle (x224) (Fig. 12) og et korrosionsprodukt muligvis indeholdende et søm af kobberlegering (x239) (Fig 13) samt et bundskår af en grøn glasflaske, der var meget medtaget af glassyge (x223) samt en trægenstand, som muligvis har været anvendt som en slags syl (x69) (Fig. 14). Figur 11. Jernkugle, evt. kanonkugle (x224). Figur 31. Ben fra jerngryde (x118). Figur 22. Kanon- eller bøssekugle (x224). 33

34 Figur 15. Korrosionsprodukt evt. indeholdende et søm af kobberlegering (x239). Figur 14. Trægenstand, evt. anvendt som syl (x69) Konservering og klargøring til magasinering Et enkelt fund er valgt konserveret. Dette er en velbevaret læderdametøffel fra 1600-tallet med indtrykte dekorationsmønstre på overlæderet (x78) (Fig. 15). De øvrige registrerede læderfund og et enkelt tekstilfragment, som alle er valgt bevarede, er frysetørres før magasinering. Figur 16. Hel tøffel med indtrykte dekorationslinjer på overlæderet (x78). 34

35 9.3 Prøvesamlingsmetode Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke naturvidenskabelige prøver, som skulle udtages, og hvor store disse skulle være. Derfor blev det besluttet ad hoc hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Der blev udtaget i alt 26 naturvidenskabelige prøver fordelt på 4 prøver til makrofossilanalyse, 4 prøver til AMS-datering og 18 prøver til dendrokronologisk analyse (afsnit ). I efterbearbejdningsfasen er der foretaget en vis prioritering af prøverne, eftersom det ikke blev fundet nødvendigt at undersøge alle prøver, dels ud fra prøvernes formodede potentiale, dels af økonomiske hensyn. Prøver udvalgt til videre analyse blev godkendt af museumsinspektør cand.mag. Hoda El-Sharnouby, som er ansvarlig for Københavns Museums naturvidenskabelig prøver. Herefter blev budget for analyserne godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Ingen af prøverne er indmålt med Totalstation/GPS, og kun et fåtal er angivet på en tegning. Alle prøver er imidlertid oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de stammer fra, evt. med afsættelse af et punkt for prøvetagningsstedet Dendrokronologiske prøver Prøver udtaget til dendrokronologisk datering blev udtaget med motorsav med venlig assistance af entreprenørens folk. Alle prøverne var valgt ud fra deres gode bevaringstilstand, hvilket var konstateret inden en skive blev udsavet til dendrokronologisk analyse. Hver skive blev udsavet på det sted, hvor det vurderedes, at der var flest årringe bevaret. Skiverne blev udsavet af motorsav af jordbetonarbejdere til en tykkelse på ca. 5cm. Skiverne var bevaret i store, forseglede, plastik fundposer, for at forhindre udtørring. Der blev ikke tilføjet ekstra vand til poserne for at konservere prøverne, da jordomgivelserne omkring træ konstruktionerne ikke var vandlidende, men relativt tørt. Der blev udtaget i alt 18 dendroprøver, hvoraf kun én blev udvalgt til videre analyse (afsnit ). Det blev fravalgt at dendrodatere de udtagede prøver af trævandrør, da disse stort set alle lå i Frederiksholm Kvarteret, som er blevet opfyldt sidst i 1600-tallet. Hermed må vandrørerne som minimum være anlagt tidlisgt i anden halvdel af 1600-tallet. Flere af vandrørerne synes desuden at fremgå af Springvandskompagniets ledningskort fra Endvidere var der ingen af vandrørerne, som havde en særlig konstruktion, der gjorde dem oplagte til datering. Den udtagne prøve, , stammer fra én af i alt fire vandretliggende planker i trækonstruktion Denne konstruktion formodes at have indgået i enten befæstningen omkring København eller som en del af Valkendorfs hvælving. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 1,0 meter under gadeniveau, svarende til 6,6 meter over kote 0. Umiddelbart vest for plankekonstruktionen er der fundet rester af en muret, hvælvet vandledning. Prøven blev analyseret af Niels Bonde ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Dendrokronologisk Laboratorium Jordprøver Der blev udtaget fire jordprøver med henblik på makrofossilanalyse. Prøverne blev udtaget vha. graveske og var gennemsnitlig ca. 2 liter store. Af de fire prøver blev det valgt kun at analysere to, idet disse synes at rumme største informationspotentiale. Prøverne formodes at kunne give indsigt i vegetationen omkring og opfyldningen af den middelalderlige voldgrav i dennes tidlige brugsfase. Prøve 1(sample no ) stammer fra det absolutte bundlag i den middelalderlige voldgrav. Prøven er udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 meter over kote 0. 35

36 Prøve 2 (sample no ) stammer fra opfyldslaget lige over niveau for prøve 1. Prøven er ligeledes udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,4 meter under gadeniveau, svarende til 1,5 meter over kote 0. Keramik fundet i laget dateres til tidlig middelalder. Prøverne blev analyseret af Mette Marie Hald og Peter Steeen Henriksen ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Plantemakrofossil Laboratorium AMS-datering Fire prøver af animalske knogle/tak/tand blev udtaget til AMS-datering. Prøverne blev udtaget fra lag, som der enten ikke stammede andet daterende materiale fra, eller hvor der ønskes en specifik årstals-datering af laget. Prøve 1 (200448), fåreknogle, stammer fra det absolutte bundlag i den middelalderlige voldgrav. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 meter over kote 0. Samme sted er udtaget en makrofossilprøve. Begrundelsen for anmodningen om en AMS-datering af denne prøve er, at den vil kunne give et mere sikker grundlag for datering af laget/voldgraven og dermed også den udtagne makrofossilprøve. Prøve 2 (200460), rådyrtak og svineknogle, stammer fra ét af flere tilsyneladende meget ensartede opfyldslag, som har kunnet følges i store dele af det udgravede område i Vester Voldgade. Laget er set i en dybde af ca. 1,45 meter strækkende sig ned til en dybde af 3,1 meter under gadeniveau. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 2,0 meter under gadeniveau, svarende til 2,9 meter over kote 0. I de nævnte lag er der kun gjort ganske få fund, og en AMS-datering af fundene fra det pågældende lag vil derfor kunne give et bedre grundlag for at vurdere, hvornår dette og de øvrige lignende lag er dannet. Prøve 3 (200461), svinetand, stammer fra et formodet voldfyldslag umiddelbart over en stenlægning. Laget, såvel som stenlægningen, formodes at hidrører fra den middelalderlige befæstning, men kan også være senere. Prøven er udtaget i en dybde af 1,2 meter under gadeniveau, svarende til 4,1 meter over kote 0. En AMS-datering vil kunne afklare, hvorvidt der er tale om middelalderlig voldfyld og desuden given en terminus ante quem datering af stenlægningen. Prøve 4 (200462), knogle, udtaget umiddelbart over en lang stenrække som formodes at udgøre voldfod til den middelalderlige vold omkring København. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 1,0 meter under gadeniveau, svarende til 6,3 meter over kote 0. En AMS-datering vil kunne afklare, hvorvidt der er tale om spor efter den middelalderlig vold eller om anlægget er senere. Prøverne blev analyseret af Jan Heinemeier ved AMS 14C Dateringscenteret, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. 36

37 10 Resultater 10.1 Lag, anlæg og konstruktioner Et område på ca. 2600m 2 blev berørt under udgravningen (fig. 2). Der fremkom i alt 187 anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter), som fordeler sig på følgende vis; Type Antal Bolværk 1 Brolægning 1 Fodrem 1 Forstyrrelse 12 Fundamentslag 1 Fundamentssten 5 Fyld 10 Geologisk lag 13 Kloak 1 Konstruktionsgrube 7 Mørtellag 1 Nedbrydningslag 6 Opfyldningslag 23 Planke 2 Pæl 25 Sten 2 Trædesten 1 Trævandrør 42 Udjævningslag 5 Vandafsat lag 1 Vandledning 11 Vejbelægning 6 Vold 7 Voldgravsfyld 3 Bevaringstilstand var generelt god og de arkæologiske levn dækker perioden fra tidlig middelalder til moderne tid Gruppering af materialet De fremkomne anlæg, lag og konstruktioner er i Intrasis inddeles i følgende grupper: Befæstningen (200018) Vandledningssystem (200016) Opfyldningen af Frederiksholm (200436) Hus (200015) Moderne anlæg og konstruktioner(200355) Geologiske lag (200425) Pæle, enkeltstående (200620) 37

38 I nedenstående beskrives de enkelte grupper for sig. Som det fremgår, kan der være en kronologisk udvikling indenfor de forskellige grupper, men det vurderes her, at det giver en bedre forståelse af materialet at beskrive hver gruppe for sig i stedet for f.eks. at lave en kronologisk faseinddeling på tværs af det samlede materiale Befæstning (200018) Gruppen Befæstning udgøres af subgrupperne Voldlag (200414) og Voldgravsfyld (200415), som igen består af en lang række forskellige stratigrafiske objekter (fig. 16 og tabel 5). Gruppen består af i alt 30 kontekster. Figur 16. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Befæstning Id Subgruppe Datering Type Middelalder og Eftermiddelalder Subgruppe Middelalder og Eftermiddelalder Subgruppe Eftermiddelalderlig ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Eftermiddelalderlig ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Nyere tid ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Lag Renæssance ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Renæssance ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Tømmer Konstruktion Høj Middelalder ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Stenkonstruktion Høj Middelalder ( ) Lag 38

39 Høj Middelalder ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Middelalder ( ) Lag Eftermiddelalderlig ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Lag Høj Middelalder ( ) Tømmer Konstruktion Middelalder ( ) Nedgravning Tabel 5. Gruppen Befæstning Voldlag og trækonstruktioner Tolv lag tolkes med forsigtighed ud fra deres fundindhold og stratigrafiske iagttagelser som voldlag skabt i forbindelse med eller 1600-tallets renoveringer af befæstningen (5552, 5626, , , , , , , , , , ). Lagene sås i nogen forskellige dybde, således sås nogle lige under de moderne vejbelægningslag, mens andre først dukkede op i et par meters dybde. Generelt var lagene af noget forskelligartet karakter, heraf var nogle meget mørke og med et stort indhold af organisk affald, mens andre var lysere og primært indeholdte knust bygningsmateriale såsom mursten og tegl. Lagene er mere eller mindre omrodede/forstyrrede, og i en del af tilfældene kan der derfor også være tale om nedbrydningslag skabt i forbindelse med moderniseringerne af befæstningen i og 1700-tallet eller selve nedrivningen i 1800-tallet (fig. 17). Hvor tolkningen af ovennævnte lag er noget usikker, antages et enkelt lag, , at udgøre et in situ bevaret voldlag, formentlig skabt ved Chr. IV s ombygning af befæstningen i begyndelsen af 1600-tallet (fig. 17). Laget sås i profil og Under sås dels uforstyrret undergrund dels rester af den mulige voldgade, Der var tale om et lag af lyst hvidgult sandet ler. En svinetand fundet i laget er indsendt til AMS-datering. Figur 17. Profil , hvor lag ses nederst til højre som et gult lerlag. Over ses mørke opfyldslag fra senere faser af befæstningen. 39

40 To lag skiller sig desuden ud, idet de sås på hver sin side af plankekonstruktionen Plankekonstruktionen bestod af to vandretliggende planker placeret ovenpå hinanden og i en dybde af ca. 2 meter under overfladeniveau. Der er formentlig tale om en anordning brugt til at holde på jorden i forbindelse med opbygning eller modernisering af den højmiddelalderlige befæstning, en form for bolværk. Laget, som fandtes på den sydlige side af , er af udgraveren tolket som et affaldslag, , mens laget på den nordlige side tolkes som et nedbrydningslag af sand, Det nordlige lag repræsenterer dog formentlig et lag i volden, mens det mere humøse sydlige lag er et opfyldslag i voldgraven. En anden trækontruktion, som kan have indgået i opbygningen af befæstningen, fremkom i form af en liggende bjælke, Bjælken dukkede pludselig op i det der lignede blåligt ler og lå i en dybde af 1,60-1,70 meter under gadeniveua. Selve bjælken var over 3 meter lang og havde en tap for enden, så den kan have været forbundet med en anden bjælke, eller lignende, dybere nede. Der blev udtaget en dendroprøve (sample 101) til datering, men prøven er beklageligvis bortkommet og bjælken kan derfor ikke dateres. Ud fra relationen til lag formodes bjælken at stamme fra den højmiddelalderlige befæstning. Det må i øvrigt bemærkes, at der ellers ikke synes at være fundet andre trækonstruktioner, som knytter sig til selve voldfylden og opbygningen heraf. Voldene synes med andre ord at være rent jordbyggede. Ved en sådan betragtning må dog tages højde for de vanskelige udgravningsforhold og de begrænsede iagttagelsesforhold som var betingelsen for undersøgelsen! Figur 18. Til venstre kampestensrækkeren og samt de enkeltliggende sten og Til højre Voldgravsfyld Seks lag formodes at stamme fra voldgraven, heraf er nogle sene opfyldninger af graven, mens andre synes at være skabt successivt i løbet af gravens brugsperiode. Påførte lag til opfyldning af voldgraven ved dennes ombygning i 1600-/1700-tallet eller afvikling udgøres af 5339, 5460 (øvre lag) og og Heraf strakte sig ned til 3,1 meter under nuværende gadeniveau, mens de øvrige befandt sig højere oppe. Lag som formodes dannet i voldgraven udgøres af 5460 (nedre lag), og Det nedre lag i 5460 har topkote i ca. kote 2,0. Tykkelsen af voldgravsfylden kan vurderes ud fra boreprøverne , da disse er taget fra toppen af 5460 og ned i undergrund. Heraf fremgår det, at voldgravsfylden er ca

41 cm tyk og dermed har voldgravsfylden i den højmiddelalderlige voldgrav bundkote i kote ca. 1,5. I lag blev der fundet keramik, som dateres til tallet, og laget formodes derfor at stamme fra den ældste del af den højmiddelalderlige voldgrav. Der blev udtaget jordprøver fra bundlaget i samt indsendt knoglemateriale til AMS-datering. Bunden af sås ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til kote 1, Kampestenskonstruktioner I den nordlige ende af undersøgelsesområdet fremkom der to steder lange rækker med kampesten anbragt i et eller to lag ovenpå hinanden. Nordligst sås tydeligt to parallelt løbende rækker af kampesten, hhv og , anbragt med en indbyrdes afstand af 0,5 meter. Længere mod syd, ved , var strukturen mere uklar, men det kan skyldes de trange udgravningsforhold (se fig.18). Kampestensrækkerne sås fra ca. 1 meter under overfladeniveau og strakte sig ned til mindst 1,5 meter under overfladen. Stenene kan dog have forsat nedefter i dybden, her blev udgravningen imidlertid stoppet. Ydereligere to enkeltliggende kampesten kan have indgået i den nordligste række, og (fig. 18). Kampestensrækkerne passer fuldstændig med voldens kant, som den ser ud på Geddes kvarterkort Nørre kvarter vest fra 1756 (fig. 19) og de formodes at stamme fra Valkendorfs forstærkning af volden. Alternativt de kan også udgøre fundament til den bymur, som har stået i området fra sidste halvdel af 1400-tallet, og som rives ned af Valkendorf? Et lignende stensat fundament for bymuren er fundet ved Kongens Nytorv ved udgravningerne i Figur 19. Geddes kvarterkort over Nørre Kvarter Vest fra 1756 med angivelse af kampestensrækkerne. 41

42 Længere mod syd er der ned i tre meters dybde fremkommet spor et muligt fundament af lidt tilfældigt anlagte kampesten, og Stenene ligger i op til tre lag ovenpå hinanden i det, som synes at være urørt undergrund. Der kan være tale om levn fra Vandmølletårnet ved Stranden, som omtales første gang i 1419 (se fig. 4d). Dette passer med, at der over stenene blev fundet et lag dateret til 1600-tallet. Det overlejrende lag formodes skabt ved Chr. IV s modernisering af befæstningen. Tolkningen er dog noget usikker, navnlig fordi placeringen af stenene ikke stemmer helt overenes med, hvor man tror, at Vandmølletårnet har ligget (fig. 20 ). En anden mulig tolkning er, at vi har at gøre med et fundament skabt ved Chr.IV s udbygning af befæstningen i 1600-tallet, idet der anlægges en bastion i området (fig. 5 og 7). Figur 20. Fundamenterne og med angivelse af Vandmølletårnet ved Stranden (efter Lindberg 1996) Voldgade Den voldgade, som der er fundet spor efter ved flere tidligere udgravninger (Christoffersen 1985:64ff.), er formentlig også fremkommet ved nærværende undersøgelse. Således udgør 5631 en brolægning bestående af to adskilte grupper af større sten. Mod syd sås blot to store, forholdsvis flade sten, mens der mod nord sås en samling af ni lidt mindre, rimelig flade sten (fig. 21). Der har formentlig været tale om en sammenhængende brolægning af større og mindre sten med rimelig flad overside, men brolægningen er i dag forstyrret af en tværgående nedgravning til vandrør. Der kunne ikke iagttages nogen grænse på brolægningen, men denne formodes at kunne have fortsat som minimum mod vest, men nok også mod øst. Fund af voldfyld over stenene, lag , formodes at stamme fra Chr. IV s modernisering af volden, men kan også være fra den senere nedlæggelse af volden. Hermed gives en terminus ante quem datering af 42

43 voldgaden til perioden før 1600-tallet. Der er desuden udtaget en svinetand til AMS-datering af laget over 5631, og denne vil forhåbentlig kunne give yderligere en terminus ante quem datering af Brolægningen fremkom ca. 1 meter under overfladeniveau. Figure 21. Voldgade 5631 afrenset i fladen, set fra NØ Opsummering på gruppen Befæstning Som det fremgår, er der fundet spor af såvel vold- som voldgravsfyld samt træ- og stenbyggede støttekonstruktioner fra flere faser af befæstningen. Der ses et ret stort tidsmæssigt spænd blandt fundene, således er der spor fra den ældste del af den højmiddelalderlige befæstning i form af voldgravfyld, mens 43

44 voldlagene primært synes at knytte sig til de senere moderniseringer af befæstningen i og 1600-tallet. Det samme gør sig gældende for de fremkomne træ- og stenkonstruktioner. Også spor af voldgaden er fremkommet, og denne skal formentlig dateres til perioden før 1600-tallets begyndelse. Sporene har vist sig at kunne ligge ganske tæt under det nuværende gadeniveau, men går visse steder helt ned i en dybde af 3,5 meter. Dette er værd at bemærke ved fremtidigt arbejde indenfor området, da man bør undersøge selv udgravninger, som foretages i relativt ringe dybde Vandledningssystem (200016) Gruppen Vandledningssystem dækker over de fire subgrupper Vandledning Frederiksholm Kanal (200019), Vandledning Ny Vestergade (200020), Vandledning Ny Kongensgade (200021) og Vandledning Vester Voldgade (200022) og består af i alt 72 kontekster (Fig. 22 og tabel 6). Figur 22. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Vandledningssystem Id Subgruppe Datering Type Vandledning, Frederiksholms Kanal Eftermiddelalderlig ( ) Subgruppe Vandledning, Ny Vestergade Eftermiddelalderlig ( ) Subgruppe Vandledning, Ny Kongensgade Eftermiddelalderlig ( ) Subgruppe Vandledning, Vester Voldgade Eftermiddelalderlig ( ) Subgruppe Moderne tid (1848-nu) Kloak Nyere tid ( ) Udjævningslag Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Vandledning Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Vandledning Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør 44

45 Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Nyere tid ( ) Vandledning Nyere tid ( ) Konstruktionsgrube Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Nyere tid ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Fyld Renæssance ( ) Fyld Renæssance ( ) Fyld Eftermiddelalderlig ( ) Konstruktionsgrube Eftermiddelalderlig ( ) Konstruktionsgrube Eftermiddelalderlig ( ) Konstruktionsgrube Eftermiddelalderlig ( ) Konstruktionsgrube Renæssance ( ) Konstruktionsgrube Renæssance ( ) Mørtel Eftermiddelalderlig ( ) Opfyldningslag Renæssance ( ) Vandledning Renæssance ( ) Vandledning Renæssance ( ) Vandledning Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør 45

46 Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Eftermiddelalderlig ( ) Vandrør Tabel 6. Gruppen Vandledningsystem Gruppen indbefatter samtlige trævandrør og murede vandledninger/kloakker samt de nedgravninger, som er skabt i forbindelse hermed, dvs. også fylden i nedgravningerne. Figur 23. Oversigt over trævandrør fundet ved undersøgelsen Trævandrør Af de 72 kontekster, som indgår i gruppen, udgøres 42 af trævandrør (5070, 5118, 5150, 5165, 5169, 5188, 5214, 5234, 5238, 5242, 5246, 5250, , , , , 5457, , , , , , , ). Trævandrør er udhulede træstammer brugt som vandledninger. Hertil kommer seks kontruktionsgruber (5370, 5439, , , , ), som er nedgravningerne til trævandrørene, samt fem kontekster som udgør fyld i nedgravningerne (5375, 5443, , , ,). Trævandrørene sås udelukkende i den sydlige del af undersøgelsesområdet, primært i den del som tilhører Frederiksholm Kvarteret (fig. 23). Flere af de fundne vandrør kan sammenføres med Springvandkompagniets kort fra Dette giver en relativ datering af nogle af vandrørerne til tiden før 1757, hvilket også er helt i overensstemmelse med, at vandrørene må være anlagt efter dannelsen af Frederiksholm i sidste halvdel af 1600-tallet (fig. 24). De tidligste sikre oplysninger om vandledninger af træ fra København er fra Frederik II's tid. Kongen ønskede i 1560'erne at anlægge en vandkunst (et springvand) på Københavns slot og til det brug fik han ført vand ind til byen og slottet ad mere end 1500 "trærender" af ca. 8 alens længde. Vandet hentedes formodentlig i Emdrup sø, som med sin overflade 15 m over havet kunne give et rimeligt vandtryk i rørene. 46

47 Da teknikken med at få vand ind via rør først kom i gang, var der ikke langt til at bruge den til en bedre vandforsyning. I årene umiddelbart før 1600 begyndte de større gårde i byen at få vandledninger fra vandposten på Gammeltorv og i løbet af 1600-årene blev der ført flere hovedledninger fra Emdrup sø ind i byen. Vandet anvendtes i de offentlige vandposte og brønde, men der var også private grundejere, der sørgede for at få vandet helt ind på egen grund. Ledningerne blev samlet med jernbøsninger, og de steder, hvor der var behov for afvigelser fra den lige linie, eller en sidelinie skulle ud, anvendtes blyrør. Fra starten har trærørene nok givet glimrende vand, men problemet med dem var, at de efterhånden kunne forskubbe sig i forhold til hinanden eller begynde at rådne, hvis jordbundsforholdene ikke var gunstige for bevaring af træ. Gennem tiderne blev der lagt en del hovedledninger fra Emdrup sø og disse er til stadighed blevet forsynet med forgreninger inde i byen. Da linierne fra Emdrup ikke var nok, suppleredes de med vand fra voldgravene og Peblingesøen, som ligeledes lagdes ind i byen via træledninger. Det må have krævet meget arbejde at holde det efterhånden meget store rørsystem åbent og velfungerende, og i 1800-årene var systemet så forfaldent, at vandet siges at være uhumsk og fyldt med dyr. Brugen af trævandrør fortsatte dog helt til efter midten af århundredet, hvor behovet for en gennemgribende omlægning af ferskvandsforsyningen til byen efterhånden var så stort, at situationen blev katastrofal. Efter mere end 50 års tovtrækkeri mundede diskussionen endelig, godt hjulpet på vej af den tragiske koleraepidemi i 1853, ud i en beslutning om nye vandanlæg i Hovedstaden i Man skaffede nu vand fra boringer i byens omegn og renoverede de to allerede eksisterende vandreservoirer Skt. Jørgens sø og Damhussøen. På glaciet uden for Vestervold anlagdes vandværket med maskinhus til et trykanlæg, som endnu i dag ligger mellem Studiestræde og Hammerichsgade. Vandet blev herefter lagt i jernrør 9. Figur 24. Springvandskompagniets ledningskort fra Trævandrørene fundet ved nærværende undersøgelse må formodes at have været i brugt fra sidst i 1600-tallet til minimum engang i 1800-årene. Enkelte steder er der fundet jernbøsninger til at holde vandrørene sammen og i den nordlige ende af Frederiksholms Kanal ses desuden en vinkelbøjet blymuffe,

48 som har forbundet en hovedledning i vejen med en sidegren ind til Prinsens Palæ (fig. 23). Som det fremgår af fig. 23 har der ned gennem Vester Voldgade været et massivt hovedledningssystem bestående af mindst fire parallelt løbende trævandrør, som gennem et mindre system er tilkoblet de enkelte sidegader. Ud for krydset Ny Vestergade/Vester Voldgade ses længst inde ved bygningerne yderligere fire vandrør med retningen ned af Vester Voldgade, og hovedledningssystemet kan derfor have været endnu mere markant end det som ses af fig. 23. Kun fremtidige udgravninger vil kunne afsløre om dette er tilfældet Sten- og plankebyggede render I vejen ved Frederiksholm Kanal, i Ny Vestergade og i Vester Voldgade fremkom der fem plankebyggede render, 5013, 5036, 5061, 5106 og Renderne var bygget som rektangulære kasser med firkantet tværsnit, hvis bund, sider og låg udgjortes af én planke (fig. 25). Ved Frederiksholm Kanal og i Ny Vestergade udgik disse render fra Prinsens Palæ, og det er sandsynligt, at renderne er skabt samtidig med palæet i Renderne var i Frederiksholm Kanal tilkoblet en formentlig senere murstensbygget kloak, 5019, mens de i Ny Vestergade synes tilkoblet et trævandrør, som har løbet parallelt med vejen og udgjort en hovedledning, I Vester Voldgade er en evt. tilkobling til trævandrøret mulig, men dette er dog ikke beskrevet nærmere på udgravningstidspunktet. De plankebyggede render antages at kunne dateres tidligst til slutningen 1600-tallet og have en brugstid helt op i 1900-tallet, i hvert fald for dem, som er tilkoblet kloak Figur 25. Plankebygget rende 5036 set fra øst efter afrensning. Endvidere sås tre stenbyggede render ved Frederiksholm Kanal og i Ny Vestergade, 5000, 5056 og Disse render var sat på træplanker og siderne opbygget af mindre (kampe)sten, mens låget bestod af store tværliggende kampesten (fig. 26). Som det sås ved de plankebyggede render, udgik også de stenbyggede render fra Prinsens Palæ og var ved Frederiksholm tilkoblet kloak I NyVestergade kan den stenbyggede rende 5136 have været tilkoblet trævandrøret 5118, men dette er ikke angivet i beskrivelsen. De stenbyggede render formodes at have omtrent samme datering som de plankebyggede, om end det kan formodes, at der har været en funktionel forskel på rendernes brug? 48

49 5000. Til de stenbygggede render hører også kontekst 5021, som udgør udjævningslag til rende Figur 26. Stenbygget rende 5056 set fra øst efter afrensning. Der er forskel på, om der er tale om render eller egentlige kloakker. Et egentligt kloaksystem findes i København først fra 1857 (Nørregård 1959), og derfor må de fundne træ- og stenbyggede render i Frederiksholm Kvarteret tolkes som vandledende render og ikke kloakker, idet de dateres til før 1857 og sættes i forbindelse med indvindingen af Frederiksholm efter 1660 og navnlig Prinsens Palæ fra Kun den store murede vandledning 5019 tolkes som en kloak, idet den formodes at være yngre - den er muret af gule sten, og det fremgår at 5019 er tilkoblet de ældre træ- og stenrender.. Grundlaget for Københavns kloakker blev skabt, da man i 1857 vedtog en ny kloaklov, som krævede at alt spildevand skulle føres til havet (havnen) på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Inden da, i 1700-tallet, opsamlede man latrin i svindgruber, der tit var placeret under trappen til de øvrige etager. Svindgruben var en delvis nedgravet, opmuret beholder uden bund og tit udført uden låg. Meningen var, at det meste af afføringen skulle sive ned i undergrunden, men den skulle dog tømmes af og til, for som bekendt er ikke alt afføring flydende. I begyndelsen af 1800-tallet indførtes tøndeklosetterne, de såkaldte retirader, der blev placeret i baggårde eller lignende steder. De blev regelmæssigt tømt af natmænd. Omkring 1900 var der ca tønder i 49

50 København, i 1925 ca og så sent som i 1970 erne var der stadig nogle områder (på Nørrebro), der blev betjent ved natrenovation. I 1890 kom de første vandklosetter til staden, og det blev starten til det afløbssystem vi kender i dag Murstensbygget vandledning En muret, hvælvet vandledning lavet af røde mursten, 5593, og blev fundet ud for Studiestræde (fig. 27). I første omgang blev denne tolket som Valkendorfs hvælving, men en nærmere gennemgang af det arkivalske materiale har vist, at der med baggrund i placeringen og orienteringen af vandledningen formentlig snarere er tale om en vandledning anvendt til at føre vand til/fra søerne via et system af trævandrør. Vandledningen ses således på Sprinvandkompagniets kort fra 1757, benævnt Aqua Ductae (fig. 24). Af kortet fremgår det, at vandledningen er ført igennem en af bastionerne i Chr. IV s befæstning, men om dette er helt korrekt er dog tvivlsom. Den pågældende bastion synes nemlig at være placeret lidt for langt mod sydvest i forhold til senere, meget præcise, opmålinger af volden foretage forud for dennes nedlæggelse i 1870 erne. Placeringen omtrent ud for Studiestræde er imidlertid korrekt og lægges de moderne opmålinger af volden som baggrundskort, ses det, at vandledningen formentlig har været ført ud gennem kurtinen (fig. 28). Vandledningen skal formentlig tidligst dateres til slutningen af 1500-tallet, måske snarere 1600-tallet, idet den er anlagt på tværs af en af Chr. IV s bastioner/kurtiner. Figur 27. Den murede vandledning 5593 efter fremgravning. Til vandledningen hører også konteksterne, og , som er selve nedgravning til ledningen, samt og der udgør lag over ledningen

51 Figur 28. Den murede vandledning angivet på matrikelkort fra Heraf fremgår det af vandledningen er ført igennem kurtinen. Ydermere kan trækonstruktionen 1023 formodes at hidrøre fra byggeriet af ovennævnte vandledning (fig. 29) bestod af fire vandretliggende bjælker orienteret NØ-SV. Bjælkerne var placeret med en indbyrdes afstand á ca. 1,3-1,4 meter. De havde en firkantet tværsnit på ca. 15 x 15 cm og fremkom i en dybde af 0,7-1,0 meter under asfaltsniveau. Den nærmeste afstand mellem 1023 og den murede vandledning var ca. 2,70 meter. Der kan være tale om rester af et træfundament for vandledningen, idet noget lignende er fundet på Rådhuspladsen i forbindelse med Valkendorfs vandledning (se KBM 3827, gruppe 17). Her sås dog en brolægning af sten mellem plankerne. Desuden er der på Rådhuspladsen fundet et trægulv i bunden af voldgraven (KBM 3827, gruppe 232), som også har visse ligheder med nærværende konstruktion. Dog synes 1023 at lægge i en betydeligt højere kote end denne og endvidere at være af langt simplere karakter. Der blev udtaget en dendroprøve fra bjælke 3, beklageligvis gav analyse dog intet resultat! Fund af skår fra lag over 1023 datereres til , hvilket giver en terminus ante quem datering af 1023 som stemmer rimeligt overens med vandledningen. Alternativt kan 1023 have udgjort et form for fundament til den højmiddelalderlige befæstning? 51

52 Figur 29. Den murede vandledning angivet med rød farve og plankekonstruktion 1023 med brun Opfyldning af Frederiksholm (200436) Gruppen Opfyldning af Frederiksholm udgøres af subgrupperne Opfyldningslag Frederiksholm (200643) og Bolværk Frederiksholm (200644) og Fundament Frederiksholm (200645), som igen består af en række forskellige stratigrafiske objekter, der menes at være skabt i forbindelse med opfyldningen af Frederiksholm Kvarteret i sidste halvdel af 1600-tallet. Gruppen består af 34 kontekster (fig.30 og tabel 7). Figur 30. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Opfyldning af Frederiksholm 52

53 Id Subgruppe Datering Type Opfyldningslag Frederiksholm Nyere tid ( ) Subgruppe Bolværk Frederiksholm Nyere tid ( ) Subgruppe Fundament Frederiksholm Nyere tid ( ) Subgruppe Eftermiddelalderlig( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Eftermiddelalderlig( ) Opfyldningslag Eftermiddelalderlig( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Opfyldningslag Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Planke Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Pæl Nyere tid ( ) Planke Nyere tid ( ) Fundamentssten Nyere tid ( ) Fundamentssten Nyere tid ( ) Pæl Tabel 7. Gruppen Opfyldning af Frederiksholm Opfyldningslag Overalt i området sås massive opfyldningslag af vekslende karakter. Nogle lag var mørke og mere eller mindre humøse og udgjortes af hvad, der synes at være husholdningsaffald iblandet bygningsmaterialer (5022, , , , , og ). De øvrige var lag var lysere og mere sterile mht. fundindhold, og disse tolkes som opgravet undergrund hentet fra andre steder i København eller omegn. (100023, , , , og ). Under opfyldslagene sås flere steder undergrund af blåler. Selve tykkelsen af lagene var fra ca. 2-4 meter afhængigt at de terrænmæssige forhold i undergrunden. 53

54 Bolværk To steder blev der påtruffet levn fra mulige bolværk eller anden type af træbygget anordning til at holde på jorden i forbindelse med opfyldnig af kvarteret. I krydset ved Ny Vestergade/Vestervoldgade sås to rækker af i alt 12 lodretstående, kraftige pæle (5256, 5257, 5269, 5270, 5271, 5272, 5286, 5287, 5288, 5290,5296, 5325, 5329, 5333, , , ) (fig. 31). Ifølge arbejdsmændene fra NCC lå der mindst én vandret bjælke ovenpå den nordligste række af pæle. Der var indhugget flere false i denne bjælke, således at den har ligget "låst" ovenpå de lodretstående pæle. Beklageligvis var den vandretliggende bjælke fjernet inden museet kom på tilsyn. Figur 31. Oversigvt over bolværk i krydset Ny Vestergade/Vester Voldgade. Pæle markeret med brun farve. I den nordvestlige ende af Frederiksholm Kanal fremkom yderligere et bolværk bestående af en vandretliggende planke, 5325, på hvis nordøstlige sider der var nedrammet to lodrette pæl, 5329 og 5333 (fig. 32). Bolværket har været orienteret NV-SØ. Umiddelbart nord herfor i retningen ØNØ-VSV blev der desuden fundet rester af en planke, som formodes at have udgjort fundament til Stormbroen, Dele af samme kontruktioner er tidligere fremkommet på den anden side af kanalen ved Slotsholmen, KBM 3925.Slotsholmen. Stormbroen skulle oprindeligt være opført i 1681, men på broens sider er teksten "Opført MDCLX (1660)" mejlslet ind i broens stenfundament. Den nuværende bro er udført i Det fundne fundament må dermed stamme fra et af disse tidspunkter, formentlig Det føromtalte bolværk kan være skabt i samme forbindelse? 54

55 Figur 32.Oversigt over bolværk 5325 og fundament til Stormbroen Fundamenter Foruden ovennævnte fundament til Stormbroen, 5321, fremkom der to steder i Frederiksholm Kvarteret rækker af kampesten, hvoraf i hvert fald ét formodes at udgøre fundamentet til en mindre bygninger, Konstruktionen bestod af et lag af mindst fem kampesten, som fortsatte ind under profilen. Under kampestenene var to træstolper, , som må formodes at havde holdt på stenene sås blot 45 cm under gadeniveau, og der kan derfor været tale om et relativt nyt fundament, ældste mulige datering er naturligvis sidste halvdel af 1600-tallet Moderne anlæg og forstyrrelser (200358) Til gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser hører 26 kontekster, der fordeler sig som vist i nedenstående tabel (fig. 33 og tabel 8). 55

56 Figur 33. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser Id Name Datering Primær Beskrivelse Moderne tid (1848-nu) Brolægning 5024 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 5180 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Fyld Moderne tid (1848-nu) Konstruktionsgrube Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 5403 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Tabel 8. Gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser Gruppen dækker over moderne nedgravninger til kabler og rør, inkl. den fyld, som findes i disse nedgravninger. Desuden moderne vejbelægningslag af forskellige slags samt udjævningslag til vejbelægning, sidstnævnte vil typisk bestå af grus/sand. En enkelt brolægning af sten fundet under et moderne kabel indgår også i denne gruppe, da den formodes at være skabt som underlag for dette kabel. 56

57 Geologiske lag (200425) Gruppen Geologisk lag omfatter 13 naturligt dannede lag, som enten er moræneler afsat under sidste isted eller vandafsatte sandlag, som har udgjort havbunden udenfor København (fig. 34 og tabel 9). Figur 34. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Geologisk lag Id Name Primær Beskrivelse Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Geologisk lag Tabel 9. Gruppen Geologisk lag Hus (200015) Ved undersøgelsen fremkom mulige spor fra et hus i form af en fodrem. Dette hus består af blot én enkelt kontekst, trækonstruktionen (fig. 35). Der var tale om en konstruktion bestående af to vandreliggende bjælker orienteret NV-SØ med en overlejrende planke orienteret NØ-SV i den nordlige ende (fig. 36). Bjælkerne var hhv. 1,5 meter og 1,2 meter lange og havde firkantet tværsnit, ca. 15 x 15 cm. Planken var 1,2 meter lang, 4 cm tyk og 22 cm bred. Konstruktionen var forstyrret af moderne nedgravninger mod SØ, og der sås ved udgravningen flere planker, som blev bortgravet inden registrering. Jf. udgraveren er det sandsynligt, at udgør dele af en konstruktion, som er blevet fundet ved en tidligere nedgravning, KBM 3908 Rådhuspladsen m.fl. Konstruktionen fra KBM 3908 tolkes som rester af et gulv med underliggende fodrem. Da huset ikke er afdækket i sin fulde udstrækning og udelukkende består af en fodrem, synes tolkningen meget usikker, og der kan også være tale om spor efter en form for bolværk eller anden støtteanordning skabt i forbindelse med befæstningen (jf og i gruppen Befæstning). 57

58 Figur 35. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Hus Figur 36. Den mulige fodrem Pæle, enkeltstående (200620) Flere steder er der fundet lodretstående pæle, som ikke synes at kunne tilknyttes en form for konstruktion. Disse pæle indgår derfor i gruppen Pæle, enkelstående (fig. 37og tabel 10). Gruppen udgøres at i alt seks kontekster. Pælene kan tænkes at have haft et utal af funktioner, bl.a. som støtter i simple bolværk/anordninger til at holde på jord ved opfyldning, men andre tolkninger er også muligt, f.eks. dele af 58