FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM

Transkript

1 FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015,

2 HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg omkring prøveformer i kulturfagene Historie, Samfundsfag og Kristendomskundskab er der fra dette skoleår trukket en streg i sandet. Evalueringen af disse forsøg har ført til, at den velkendte prøveform (Trækprøven) afløses af en ny prøveform: Selvvalgt problemstilling, - og nu med et tilhørende produkt! Ny er måske lige lovligt stort ord, da der jo er høstet er en del erfaringer i prøveperioden. Men for de fleste gælder det sandsynligvis, at der skal vindes nyt land. Der er ikke udarbejdet en prøvevejledning for hvert af fagene! Ministeriet har skønnet, at kulturfagene har så mange træk til fælles, at det er nok med én prøvevejledning, som blev offentliggjort i december Prøveformen får selvfølgelig også konsekvenser for tilrettelæggelsen af undervisningen i dette skoleår. Ikke så meget på indholdssiden som på de læringsaktiviteter, der skal i spil. Fx skal eleverne vænnes til at tænke i problemstillinger hver gang et tema eller et emne rundes af, ligesom de skal have gjort sig tanker om et "produkt". Hvad det så end måtte være for en størrelse? På kurset vil vi se på de nye retningslinjer/formalia og - med udgangspunkt i de indhøstede erfaringerne fra de foregående års forsøg i fagene- give et bud på hvilke konsekvenser, de ny prøvebetingelser får for dagligdagen, samt hvordan selve prøven for fremtiden kan tilrettelægges og gennemføres. Kurset består af en første fælles del, hvorefter kursisterne deles op efter faglig interesse.

3 ET FORSIGTIGT BUD PÅ ET PROGRAM Kl : Fælles oplæg for de tre kulturfag. Kl : Kaffepause Kl : Fagspecifik del Og hvem er vi? Kirsten Morild Andersen Claus Bruun Hosbond Lars Allan Haakonsen (Samfundsfag) (Historie) (Kristendomskundskab)

4 KURSETS INDHOLD Historik fra panik før prøvetid til god tid før festdagen. Fælles formalia prøvevejledningen for begyndere - her ser vi på de 12 trin fra prøveudtrækket frem til karaktergivningen. I anden del ser vi specifikt på fagene enkeltvis og tilrettelæggelsen af undervisningen frem mod prøveudtrækket.

5 HISTORIK Afgangsprøver siden skoleåret 2006/2007. Nu gik det lige så godt Ønske om, at prøverne kommer tættere på undervisningen. Ønske om eleverne samarbejder projektorienteret. Ønske om at arbejde mere problemorienteret med fagene. Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer.

6 FÆLLES FORMALIA PRØVEVEJLEDNINGEN FOR BEGYNDERE Fra faget udtrækkes til prøveafviklingen

7 TRIN FOR TRIN (12 TRIN I ALT) 1. Faget udtrækkes helt som det plejer 25/4? 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner eller temaer. Opgivelser Link til prøvevejledningen

8 OPGIVELSER Emner/temaer angives tydeligt. Mindst fem eksempler på andre udtryksformer end tekst Mindst fire kultur-teknikker heraf mindst én it-baseret.

9 BEGREBSAFKLARING: ANDRE UDTRYKSFORMER END TEKST Opgivelserne skal indeholde kilder indenfor både fiktion og ikke-fiktion.

10 BEGREBSAFKLARING: KULTUR-TEKNIKKER Kulturteknikker eller redskaber til erkendelse og formidling Som minimum skal der være arbejdet med fire kulturteknikker mindst én af disse skal være it-baseret.

11 GIVER DET MENING? Spørgsmål til opgivelserne? Skolelederens underskrift? Det nye: Husk angivelse af kulturtekniker Smart at opstille problemstillinger i din årsplan læringskonsulenterne siger skal

12 TRIN FOR TRIN 3. Eleven trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer. Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen 4 til den sidste elev/gruppe). 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren.

13 TRIN FOR TRIN 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren. Problemstillinger og vejledning.

14 PROBLEMSTILLINGER VS. PROBLEMFORMULERINGER Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar noget man undre sig over.

15 VEJLEDNING Mindst 6-10 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren. Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling. 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren. Lærerens rolle: Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem. Efter pause ser vi nærmere på hvor disse kilder kan findes.

16 TRIN FOR TRIN 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen. De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven.

17 TRIN FOR TRIN 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor.

18 TRIN FOR TRIN 9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt.

19 TRIN FOR TRIN 10. Læreren gør opgivelser, elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. - også mangler vi bare prøvedagen.

20 TRIN FOR TRIN

21 TRIN FOR TRIN 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever Forberedelseslokalet og hjælpemidler

22 FORBEREDELSESLOKALET OG HJÆLPEMIDLER Eleven må have alle former for hjælpemidler til rådighed herunder: egne notater, opslagsværker, adgang til internet. Dog ikke sociale medier, snapchat, sms, mms, Tinder Skolen søger for, at der i forberedelseslokalet er en computer med netadgang samt (evt.) opslagsværker, som eleverne kender fra undervisingen.

23 TRIN FOR TRIN 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 Der gives individuelle karakterer Selve eksaminationen

24 SELVE EKSAMINATIONEN Prøven afvikles efter følgende procedure: 1) Eleverne præsenterer med inddragelse af deres produkt et svar på den problemstilling, de har arbejdet med i relation til det lodtrukne emne eller tema. Til denne del er det tilladt at medbringe en disposition. (7,14 og 21 minutter ). 2) Eleverne giver herefter en besvarelse af de lærerstillede uddybende spørgsmål. Til denne del er det kun tilladt at medbringe og anvende stikord og noter, der er blevet til under den korte forberedelsestid.

25 SELVE EKSAMINATIONEN 3) I forlængelse af elevernes præsentation og indledende besvarelse forsætter prøven som en samtale mellem elev/eleverne og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven eller gruppen. Målet er, at eksaminationen giver eleverne mulighed for at formulere, hvad de ved og kan frem for at fokusere på, hvad de ikke ved og kan. 4) Undervejs i samtalen påhviler det læreren, at alle elever i en gruppe får mulighed for at komme nogenlunde ligeligt til orde.

26 SLUT PÅ FØRSTE DEL

27 KRISTENDOMSKUNDSKAB

28 KORT PRÆSENTATION Uddannet lærer i 2004, bl.a. med kristendomskundskab som linjefag. Fra lærer på Sindal Skole. I seks år pædagogisk konsulent på CFU, bl.a. i kristendomskundskab. Lars A. Haakonsen lah@skoletjenestenetvaerk.dk Fhv. bestyrelsesmedlem i Religionslærerforeningen. Var med i arbejdsgruppen der lavede FFM for historie.

29 ET FORSØG PÅ ET PROGRAM Kristendomskundskab efter FFM. Hvad er det skal prøve eleverne i. I konkret eksempel fra årsplan til prøve. Prøv selv tænk ud fra jeres årsplan. Afrunding spørgsmål?

30 KRISTENDOMSKUNDSKAB EFTER FFM Kompetencemål for klasse Link til FFM kristendomskundskab

31 I KRISTENDOMSKUNDSKAB PRØVES ELEVERNE I AT: forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund. relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng. anvende det faglige stof.

32 PLANLÆGNING FØR SKOLESTART

33 UDSNIT AF EN ÅRSPLAN FRA PLAN TIL PRØVE

34 25. APRIL JUBII! VI TRÆK KRISTENDOM 3. Eleven trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer. Signe trækker Ondskab 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren. Signe vil fordybe sig i Menneskelig ondskab Emne/tema fra undervisning Delemne: Ondskab Menneskelig ondskab.

35 VEJLEDNINGSDELEN 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren. Efter en interessant vejledning ender Signe med følgende problemstilling: Er det muligt for det enkelte menneske at undskylde ondskabsfulde handlinger?

36 VEJLEDNINSDELEN 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren. Kildesøgning: Gamle kristendomskundskabsbøger - skolekom Infomedia (artikelbasen). Polfoto (kæmpe billeddatabase). De forskellige forlag fx. Gyldendal, Meloni, Clio. Klip DR og TV2 (dr.dk/skole og newsskole.dk) Det store Internet, kunstbilleder

37 VEJLEDNINGSDELEN Signe valgte disse fire kilder: Kilde fra undervisningen Hvis I er født i et land eller i en tid hvor ikke alene ingen kommer og dræber jeres kone, jeres børn, men hvor heller beder jer om at dræbe andres koner og børn, så pris Gud og gå i fred. Men hold jer altid dette for øje: Måske I er heldigere end jeg, men I er ikke bedre. Romerbrevet kap /, vers en J. F. Willumsen skitse Artiklen: Ondskaben bor i os alle, Kristelig Dagblad, 19. maj Littell, Jonathan De velvillige.

38 VEJLEDNINGSDEL 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen Signe, som er meget kreativ, vil gerne lave en model af et menneske (med balloner), som skal vise det gode og onde i mennesket. Emne/tema fra undervisning Delemne: Problemstilling Ondskab Menneskelig ondskab. Er det muligt for det enkelte menneske at undskylde ondskabsfulde handlinger?

39 EFTER VEJLEDNINGEN 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor. 9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt.

40 EFTER VEJLEDNINGEN Analysere: Fortolkende: Hvilke forklaringer på menneskelig ondskab nævner den norske professor, Paul Leer-Salvesen, i artiklen Ondskaben bor i os alle Forklar med egne ord sammenhængen mellem fristelse, ondskab og tilgivelse. Perspektiverende: Giv eksempler på hvordan andre religioner forklare den menneskelige ondskab?

41 ØVRIGE EKSEMPLER

42 PRØVE VURDERINGER Se selv beskrivelserne for 7 og 2 prøvevejledningen på side

43 PRØV SELV TÆNK UD FRA JERES ÅRSPLAN Hvilke problemstillinger skal I arbejde med? Har du gode tips til hvor der kan findes kilder?

44 AFRUNDING SPØRGSMÅL? Artikel i Religionslærerforeningen om 9.B og den nye afgangsprøve Skriv fra Undervisningsministeriet - 7 skarpe til læreren - også sidst, men ikke mindst, CFUs egen blog om kristendomskundskab