Ilum Galgebakke. - En analyse af Henrik Pontoppidans novelle Ilum Galgebakke placeret i et historisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilum Galgebakke. - En analyse af Henrik Pontoppidans novelle Ilum Galgebakke placeret i et historisk perspektiv"

Transkript

1 Ilum Galgebakke - En analyse af Henrik Pontoppidans novelle Ilum Galgebakke placeret i et historisk perspektiv Af Christian Lang Jensen, 2.x Dansk-historieopgave Afleveringsfrist: 30/

2 Indholdsfortegnelse Optakt 1 Henrik Pontoppidan taler ud 2 Ilum Galgebakke Et opgør med danskernes kultur 2 Kort opsummering 6 Den historiske baggrund 7 Det politiske tovtrækkeri får en ende 9 Perspektivering 9 Arbejdernes rettigheder sikres 10 Verdenskrigene vender op og ned på samfundet 10 Fællesskabet styrkes 11 Referencer 12 Primærlitteratur 12 Sekundærlitteratur 12

3 Optakt Min 2.g dansk-historieopgave har til hensigt at belyse en afgørende epoke i den danske litteratur, den som Georg Brandes navngav Det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud blev af mænd som Georg Brandes og andre karakteriseret som et opgør med det eskapistiske og idylliske samfundssyn, der havde præget forfattere og kunstnere fra den romantiske periode ( ). De anså den usødede og barske verden som værende skjult bag et forhæng af overklassens romantiske samfundsanskuelse og den kirkelige moral, og de mente, at det måtte være på tide at trække dette forhæng til side og se realiteterne i øjnene. Overalt i samfundet tonede den forholdsvis store gruppe af fattige frem i takt med arbejdsgivernes og fabriksejernes stadigt skrappere krav. Arbejdsvilkårene forringedes, og lønnen faldt, alt imens arbejdsmængden steg, og det var klart, at dette udelukkende gavnede de rige og velstående i samfundet. Flere og flere begyndte nu at øjne en mulig revolution i Danmark, og på den litterære scene var det, som nævnt tidligere, Georg Brandes og derudover I. P. Jacobsen, Sofus Schandorph, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Edvard Brandes, Amalie og Erik Skram, der skubbede vognen. Herman Bang, som dog stod lidt uden for denne gruppe, var også en fremtrædende forfatter i perioden. Disse forfattere var alle markante talerør under det moderne gennembrud, og satte deres tydelige præg på litteraturen i perioden De ville opnå en kritisk bevidst litteratur, der, som Georg Brandes udtrykte det, satte problemer under debat. Henrik Pontoppidan ( ) anses den dag i dag som en af de dygtigste forfattere fra denne periode. Han henrykkede og chokerede læserne med sine litterære værker og ikke nok med det, hans litterære samling var tilmed yderst mangeartet og omfattende. At han hører til i toppen af dansk litteratur gennem tiderne, er Nobels litteraturpris, som han modtog i 1917, et åbenlyst bevis på. I denne opgave vil jeg gennem analyse og fortolkning af novellen Ilum Galgebakke danne et billede af den kritik, som Henrik Pontoppidan rettede mod det danske samfund og den danske kultur omkring slutningen af det 19. århundrede. I opgaven vil jeg referere til de datidige, faktuelle samfundsmæssige konditioner, som novellen er udsprunget af for herved at tilvejebringe en tydelig sammenhæng mellem novellen, Henrik Pontoppidan og Danmark anno 1890 (novellens udgivelsesår). I den afrundende perspektiverende del af opgaven vil jeg søge at fremlægge den betydning, som det moderne gennembrud fik i den efterfølgende periode sågar frem til i dag. 1

4 Henrik Pontoppidan taler ud Ilum Galgebakke så dagens lys i 1890 i novellesamlingen Skyer. Denne novellesamling var skrevet med stor passion i protesten mod Estrup, hans højreregering og det provisoriske diktatur, der herskede i Danmark på denne tid. Henrik Pontoppidan stod langt fra alene i denne protest mod overmagten. Georg Brandes satte allerede i 1871 gang i denne opposition med sit værk Det moderne gennembruds mænd, og flere fulgte i hans fodspor. Men kompleksiteten i opgøret med styret lå i den danske befolkning. Selv om mange var fattige, og mange var utilfredse med den måde, hvorpå kongen og regeringen undertrykte hele den hårdt arbejdende del af befolkningen, så var kun meget få villige eller modige nok til at starte revolutionen, som skulle få afsat kongen og bringe demokratiet ind i Danmark. Atmosfæren i disse år var højspændt, og følelsen for de undertrykte var stærk, men forfattere og kunstnere foragtede samtidig, at de undertrykte ikke sammen rejste sig til kamp mod undertrykkerne. I Henrik Pontoppidans litteratur fornemmer man hurtigt, hvilken opponent imod styret og undertrykkerne han var, og han tilkendegiver i høj grad sin mening i Ilum Galgebakke. Det gik hurtigt op for mig, da jeg gennemgik novellen, at der bestemt ikke lægges fingre imellem, hvilket jeg nu vil redegøre for. Ilum galgebakke et opgør med danskernes kultur De første linjer i Ilum Galgebakke er tilsyneladende ganske tilforladelige, den ironiske stil lader dog ikke læseren i tvivl om hensigten. Her beskrives egnen omkring Ilum galgebakke tilsyneladende i bedste Biedermeierstil. Kommer man herop en stille Sommeraften, naar den synkende Sol lægger et skær som af smeltet Smør over hver lille Vandpyt; naar Kirkerne rundt om paa Bakkerne begynder at kagle som Høns, der lægger æg, og naar rundkindede Piger gaar syngende henad Markstierne med Malkeaaget over de kraftige Skuldre [jeg har udeladt et par linjer] kan man tro sig hensat til selve Slaraffenland, hvor alt aander Fred og evigvarende Lykke. 1 Idyllen er ikke til at komme udenom, som man fornemmer, men opgøret følger allerede på side to. Her ses der nogle hundrede år tilbage i tiden, og dengang var det ikke ligefrem en dans på roser. Indledningsvis beskrives landsknægtenes færd med sværd og lanser mod bønderne. Disse kampe resulterede i, at bønderne drog mod herremanden for at protestere, og det skal jeg så sandelig love for at de gjorde. 1 Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side 405 2

5 Efter at have brændt herremandens gård af saa kun de sværtede Mure stod tilbage 1, trak de ganske enkelt herremanden op på Galgebakken, hvorpå de klyngede ham op som et symbol på deres ret til frihed og uafhængighed. Fortælleren lægger i disse handlinger vægt på dyrets frihedsinstikt, som dengang fik frie tøjler, så snart nogen trådte dem over tæerne. Disse passager er essentielle i den samlede tolkning og forståelse. Især den afsluttende sætning i afsnittet, Men disse barbariske Tider er forlængst forbi! 1 opsummerer essensen i det HP (Henrik Pontoppidan) efterlyste - viljen til at gøre modstand og kæmpe for de værdier, man stod for. Dette vender jeg tilbage til. I den efterfølgende passage beskrives bøndernes mere civiliserede måde at protestere på i dag (1890). Der bygges forsamlingshuse, og der oprettes skoler, foreninger og lånekasser i ét væk. På folkeforsamlingerne diskuteres politik, og debattørerne får lov at lemlæste hinanden som for hundreder af år siden, dog kun verbalt. Her kommer den første person ind i billedet, Lærer Zachariasen, som tydeligvis er vellidt i det lille samfund. I det han hæver sin hånd på talerstolen, lyder det fra folkemængden: Vaagner, vaagner danske Helte! Springer op, og spænder Belte!. 2 Efterfølgende tager novellen en drejning, idet fortællersynsvinklen ændres fra en alvidende implicit fortæller (HP) til en jeg-fortæller. At den implicitte fortæller er HP, ses ved den ironiske fremstilling af egnen, det lille smørhul. Skiftet i fortællersynsvinklen gøres i kraft af, at prologen afsluttes, og selve handlingsforløbet i novellen påbegyndes. Jeg-fortælleren indleder med at fortælle om denne besynderlige, gaadefulde Fremmede, der havde sat den hele By i en saa ualmindelig Bevægelse. 2 Selve den udseendemæssige beskrivelse af denne mand er meget nøjagtig og præcis. Hver en detalje beskrives, selv lysindfaldet i hans brilleglas, hvilket er et træk fra impressionismen. I impressionismen tilstræber kunstneren gennem eksakte beskrivelser at få læseren inddraget i historien, nærmest som om man er til stede, og i dette tilfælde står og iagttager denne mand. På baggrund af disse meget præcise iagttagelser fyldes læserens sind med en bestemt følelse, og personerne og deres handlinger trænger nærmest ind under huden på læseren. Årsagen til, at HP beskriver lige netop denne mand på nærmest impressionistisk vis, er, at han rummer budskabet i novellen, hvilket jeg kommer ind på senere. Efter beskrivelsen følger et flashback. I dette flashback beskrives, hvordan den gamle mand dukkede op for nogle år siden, og om hvordan landsbyboerne lige siden har mødt ham i tide og utide på vejene omkring byen. Til at begynde med udgav han sig for at være pensioneret skolelærer, og han forklarede, at hans ærinde i byen var at forfatte en beskrivelse om egnens 1 Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side 407 3

6 historie. Den gamle mand ved også tydeligvis meget om egnens historie og om bøndernes oprør for længe siden, og han forstår at fremstille sine historier således, at landsbyens folk får fornemmelsen af, at de befinder sig der midt i kampens hede. Samtidig er han en vældig berejst herre. Han har været i Paris, Berlin og mange andre steder, og hver gang jeg-fortælleren har lyttet til hans historier om oprørene i de store byer, føler han sig på besynderlig vis opstemt til dåd. Han beskriver det således: Naar man forlod ham, havde man en Fornemmelse af, at Ens eget Blod flammede. Man følte sig opfyldt af en heftig Trang til Daad, et ukueligt Mod til at kæmpe og ofre sig for en stor og hellig Sag, for Frihed, Ret og Broderskab. 1 Dette fortsætter dog ikke. Langsomt begynder borgerne i byen at frygte ham og frygte, at han har fået for stor indflydelse. I deres forsamlinger, forårsaget af kongens, regeringens og overklassens tilsidesættelse af landets forfatning, har de i en tid benyttet sig af den gamle mands visdom, når de debatterede med tilhængere af kongens ikke-parlamentariske styre. Det er dog gået op for landsbyboerne, at mandslingen, som de nu kalder ham, ikke er den pålidelige og muntre person, som han har udgivet sig for at være. Hadet mod mandslingen vokser støt i byen, og det fører til nogle gevaldige sammenstød under deres folkeforsamlinger. Især mellem ham og den vellidte lærer Zachariasen. Da byens borgere en dag diskuterer en mulig revolution og et opgør med kongen, stiller mandslingen sig op på talerstolen, efter lærer Zachariasens har fremført sin begæring til kongen, som skal advare kongen om ikke at lytte til folket. Talen som mandslingen nu holder, er tydeligvis en hån rettet mod lærer Zachariasens høflige måde at bede kongen om at lytte, hvis han vil undgå et opgør. Med ordene: Mulig havde det været allerbedst, om hele Adressen [begæringen] var bleven forfattet paa smukke Vers, og jeg tvivler ikke om, at man vilde kunne formaa Hr. Skolelærer Zachariasens til at paatage sig dette Arbejde 2 fornemmer man tydeligt latterliggørelsen af lærer Zachariasens ord. Dette skaber hurtigt stort røre i forsamlingen, og rundt omkring i salen begynder folk nu at råbe, at han skal ud og ikke hører til der. Mandslingen føler sig tydeligvis ikke længere velkommen, og det kommer derfor ikke bag på jegfortælleren, da han en dag møder den gamle mand på galgebakken, klar til at drage af sted. Mandslingen forekommer ham nu som værende meget gusten og sammenfalden, og jegfortælleren begynder at have sympati for ham. Det resulterer i, at han sætter sig ned og begynder en dialog med den gamle. Mandslingen forklarer, at han ikke længere kan holde folket ud. Det 1 Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side 410 4

7 forvirrer jeg-fortælleren, da mandslingen forklarer, at han forlanger et nyt folk. Langsomt trænger jeg-fortælleren dog dybere ind, og begynder at danne en forståelse for hans synspunkter. På et tidspunkt lægger mandslingen mærke til, at herredsfogden, hans fuldmægtige, egnens politibetjent og to gendarmer kommer ridende på landevejen, efter de har været ude for at opkræve skatter hos egnens skattenægtere. Saadan ser den Overmagt ud, De talte om. Synes de egentlig, at den gør et saa skrækindjagende Indtryk? 1 Her når HP for alvor frem til en del af pointen eller budskabet, om man vil. Som han startede med at beskrive, så gjorde bønderne op med undertrykkerne før i tiden. I dag lader de stå til, og beder pænt om at blive hørt. I udlandet har bønderne og arbejderne taget kampen op imod overmagten. Eksempelvis pariserkommunen Det er det forfattere som HP, ville opnå gennem deres litteratur. Befolkningen skulle blive bevidst omkring deres ret til frihed og uafhængighed. Efter mandslingens snak om den virkelige revolution kommer han nærmere ind på det, han efterlyser. Han siger til jeg-fortælleren: Der mangler de rette Elementer her i Landet det er Sagen! 1 Dette synes dog som tågesnak for jeg-fortælleren, og mandslingen uddyber derfor, hvad han mener med de rette elementer. De rette elementer er efter hans mening den dyriske, instinktmæssige frihedstrang, fordi netop denne trang er uovervindelig. Den ligger så dybt i ethvert menneske, at enhver er villig til at ofre sit liv for den. Efter mandslingens mening findes denne utæmmede frihed desværre kun i forsvindende grad rundt omkring i det danske samfund. Dog eksisterer den hos Krapylet 2, som han kalder de fattige mennesker, som lever af affaldet i byerne. Primært i de store byer, hvor overklassens overskud er til deres fordel. Disse mennesker er: Frihedens egentlige Livvagt, Retfærdighedens udkaarne Adelsgarde, den altid beredte, selvopofrende Hær, som ved et Vink, et eneste tændende Ord kan manes frem til Død for Undertrykkerne. 2 Mandslingen forklarer, at det kun er på grund af disse fattige mennesker, at alle andre i samfundet kan nyde en smule frihed. Efter hans mening må alle, i stedet for at afsky disse mennesker, bukke dybt og takke dem. Uden dem vil friheden have endnu trangere kår i magthavernes jernnæve. De er med til at holde presset på magthaverne, og i kraft af at de intet har at miste, har de kun friheden at kæmpe for. Alle de som har noget at miste, kan ikke drage frihedens fulde drag. Derfor er der kun en måde, hvorpå folket kan blive frit. Mandslingen beskriver det med disse ord: 1 Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side 414 5

8 Men jeg siger Dem, at her staar Valget. Her er Ofret! Spark Ungerne nøgne ud af Rederne, saa snart de er store nok til at stjæle. Lær dem at sulte, at fryse og lide al menneskelig Elendighed. Fyld deres hjerter med Had og Bespottelse! Lad dem vokse op i Drukkenskab og liderligt Levnet. Lad dem søge deres Fader i Fængslerne, deres Moder mellem Skøgerne Det er Prisen, siger jeg! Her er kravet! Alt andet er Mundsvejr og tomme Trusler. Lad dem høre op en Gang! Leve Krapylet! 1 Her går det op for mig, at mandslingen repræsenterer det, som HP ville opnå og kæmpede for. Den danske befolkning måtte ofre sig for en større sag. Ved at lade stå til indskrænkedes friheden blot, og magthaverne tilranede sig mere magt. Efter den gamle mands tale forstår man hans sindsoprør: Han var dødbleg og hele hans Legeme sitrede af en Sindsbevægelse, hvis Heftighed forfærdede mig. Bag ham hang nu hele den tunge Solnedgangshimmel som en rygende Verdensbrand, der kastede et uhyggeligt Blodskær hen over hans Brilleglas. 2 Det er, efter min mening, heller ikke tilfældigt, at HP beskriver solnedgangen på denne måde. Himlen udtrykker så at sige den gamle mands sindstilstand. Denne form for skrivekunst kaldes symbolisme, og blev anvendt af flere forfattere i denne periode. I symbolismen sammensmeltes form og betydning, og det er vigtigt at forstå, at symbolistiske værker eller passager, som denne, ikke er rationelt meddelsomme. HP anvender også disse symbolistiske træk i begyndelsen af novellen, da han beskriver egnen. til alle Sider omgivet af Landets gamle Vogter, det gendarmblaa Hav 3 Det er ikke uden grund, at han bruger ordet gendarmblaa. Gendarmerne var forhadte overalt og repræsenterede Estrups provisoriediktatur. Gendarmerne havde til opgave at opretholde ro og orden, men ofte hjalp de også politiet med andre opgaver. HP og flere af de andre forfattere under det moderne gennembrud mente netop, at disse gendarmer var med til at stå vagt for den danske reaktion og indskrænkede derved Danmarks muligheder for at fornyes. Kort opsummering For at opsummere i korte træk er Ilum Galgebakke en protest mod det højreorienterede, patriarkalske, kristne styre, som var med til at fastholde den nationalromantiske følelse. Den tager de fattige og udstødtes parti, men slår til lyd for at arbejderne står sammen om at vælte kongen og om at få den frihed ind i Danmark, som skal værne om demokratiet. Men alt dette kræver en forklaring, en baggrund. Hvilke historiske begivenheder førte til denne opposition mod det daværende provisoriske diktatoriske og korrupte styre? 1 Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side Henrik Pontoppidan, Noveller og Skitser, side 405 6

9 Den historiske baggrund Som sagt er ingen redegørelse fuldendt uden en baggrund. I denne sammenhæng er det historiske samtidsaspekt yderst væsentligt. Hele den politiske situation fra ca var yderst spændt, og korruption og manipulation var en del af den politiske scene. På den ene side stod Højre, som havde klart flertal i landstinget på grund af kongens (Christian den 9.) højreorienterede politiske overbevisning. Højre var aristokraternes parti, og i spidsen stod Jacob Brønnum Scavenius Estrup. Han blev såkaldt konseilspræsident i 1875 og dannede samtidig regeringen. Dette gjorde han i kraft af kongens accept, men det skabte hurtigt stor tumult i og med Venstre, som var bøndernes og middelklassens parti, havde regnet med, at de kunne danne regering. Denne handling blev af mange betragtet som en åben krigserklæring. Året efter opløste Estrup sågar folketinget, og med denne handling havde han et mål for øje. Grundlovens paragraf 25 gav nemlig kongen ret til at udstede midlertidige love, såkaldte provisorielove. Dette viser tydeligvis, hvordan magtmisbrug spillede en central rolle i det tidlige, såkaldte demokrati. Kongen som stod i ledtog med Estrup og hans Højreregering spillede sine kort godt, og gav ganske enkelt sine egne frit råderum. Venstre opponerede dog voldsomt, og befolkningens vrede var ikke til at tage fejl af. 7

10 Et nyt parti så også dagens lys i disse år, og det havde til formål at værne om de dårligst stillede i samfundet, arbejderne. De kaldte sig Socialdemokratiet, og i spidsen stod Pio og Geleff. Glæden blev dog kort, idet regeringen gennem politiet bestak de to ledere til at emigrere til USA. Dette slog benene væk under Socialdemokratiet, og partiorganisationen brød sammen. De genoptog dog deres arbejde umiddelbart året efter, og Venstre splittedes samme år. Splittelsen svækkede Venstre, og Højre tog hurtigt bestik af situationen ved at få gennemført flere reformlove. Det politiske spil kørte på sit højeste i denne periode. Snart sluttede Edvard Brandes sig til Hørups venstreside, og nu begyndte fortalerne indenfor det moderne gennembrud at blande sig i det politiske spil. Ganske vist var Edvard den eneste af forfatterne, som forsøgte sig inden for det politiske område, men han havde et stærkt bagland i form af broderen Georg Brandes, Henrik Pontoppidan, I.P. Jacobsen og flere andre. Edvard Brandes fungerede som politisk talerør for den strømning, der rullede i litteraturen og kunsten. I 1885 løb bægeret dog over, og tilstanden i Danmark tydede på en revolution. Flere steder oprettedes der riffelforeninger, antallet af skattenægtere steg drastisk og stemningen var præget af nervøsitet og uro. Tilmed udsattes Estrup for et attentat, som han dog slap uskadt fra. Dette attentat resulterede i, at Estrup oprettede det såkaldte Gendarmerikorps. Attentatet på Estrup i

11 Deres opgave var at opretholde ro og orden i landet og at hjælpe politiet i sager med skattenægtere. Det er klart, at dette træk fra Estrups side ikke faldt i god jord hos mange, og Gendarmerne blev udsat for en voldsom hetz fra befolkningen. I litteraturen latterliggjorde man dem som i Henrik Pontoppidans novelle Den sidste Gendarm. I denne novelle skildrer Henrik Pontoppidan, hvordan en hel by lider af ærefrygt, da en Gendarm kommer til byen. Men da Gendarmen afvises i byen, rider han blot væk som den kujon, han fremstilles som. Latterliggørelsen fuldendes, da Gendarmens hest stejler på grund af en af landsbyboernes hunde. Det resulterer i, at Gendarmen kastes ned i støvet, og hans ellers så prangende uniform svines til. Han galoperer væk i en støvsky, og hele landsbyens befolkning ler som aldrig før. Det politiske tovtrækkeri får en ende I de kommende år blev det nærmest en sædvane, at regeringen indførte nye provisorielove og Venstre kunne kun se til. Deres økonomiske bagland var drænet, og de politiske processer stod i stampe. De skiftede taktik flere gange og forsøgte blandt andet at få vedtaget flere reformkrav, som havde til hensigt at malke Højres provisoriske finanslov. Socialdemokratiet havde fremgang ved valgene, men havde stadig ingen betydelig indflydelse. Først i 1894 nåede partierne frem til et forlig, og det satte skub i tingene. Det dæmpede i høj grad det politiske tovtrækkeri, og Regeringen blev tvunget til at afskaffe Gendarmerikorpset og provisorielovene. 4 måneder efter forliget gik Estrups regering af, og Danmark var nu fri for det forhadte diktatoriske styre, der havde hersket siden Estrup og hans regering kom til magten. Ganske vist blev magten overtaget af en anden Højremand, lensbaron Tage Reedtz-Thott, men han afstod allerede posten som regeringsleder i Socialdemokraterne stod nu meget stærkt, og sammen med reformpartiet dannede de flertallet i tinget. De politiske processer fungerede nu igen langt mere gnidningsfrit. Partierne formåede at samarbejde, og et vigtigt tiltag blev gjort i Arbejderne og arbejdsgiverne blev ligestillet i det såkaldte Septemberforlig. Dette forlig sikrede arbejdernes vilkår, og sørgede for, at de to ligeværdige parter fik ret til at sikre kollektive aftaler, som skulle tilfredsstille begge parter. Dette er, for mig at se, begyndelsen på det aftalesamfund, vi i dag lever i. Parlamentarismen gjorde sit indtog to år senere, og hermed ser vi omridset af vores nuværende demokrati. Perspektivering For nu at runde denne opgave af med manér vil jeg se på hvilke fremtidsvisioner, der dukkede op under det moderne gennembrud, og hvad de efterfølgende år rent faktisk bragte. Samtidig er det 9

12 væsentligt at få med, at datidens hændelser og begivenheder har sat sine spor helt frem til i dag, og vil fortsætte med dette ud i fremtiden. Arbejdernes rettigheder sikres Et af de vigtige tiltag der blev gjort, var oprettelsen af arbejderbevægelsen. Fra omkring blev der lagt et stort arbejde i at etablere bevægelsen. I de næste godt 40 år fik man for alvor fastlagt det strukturmæssige, og Socialdemokratiet blev etableret som en væsentlig del af arbejderbevægelsen. I dag kan nævnes, ud over ovenstående, fagforbundet LO, partiet SF og andre mindre partier og organisationer, som er vigtige dele af arbejderbevægelsen. Denne arbejderbevægelse er den dag i dag med til at sikre arbejdernes vilkår, præcis som Henrik Pontoppidan ønskede det. I 1901 fulgte det såkaldte systemskifte. Dette var en radikal ændring i dansk politisk historie, og med denne ændring indførtes parlamentarismen i Danmark, der sikrede, at ingen regering kunne sidde uden et flertal bag sig. Dermed forsvandt kongens indflydelse, og det var nu et folkeligt flertal, som afgjorde, hvem der skulle regere Danmark. Det Radikale Venstre opstod i 1905, som en reaktion imod Venstres militaristiske forsvarspolitik. Sociale reformer var samtidig en af deres vigtigste mærkesager, og det var blandt andet derfor, at de opfattede sig selv som et socialliberalt midterparti. Kvindernes valgret blev indført i 1915 og var også en af Det Radikale Venstres mærkesager. Dette var bestemt ændringer, som Det moderne gennembruds mænd havde kæmpet for, og man kan ikke komme uden om, at de havde haft en enorm indflydelse, som var med til at sikre denne forholdsvis fredelige revolution. Edvard Brandes var, som nævnt, i en årrække en fremtrædende radikal minister i Zahle-regeringen, og han satte sit tydelige præg på det politiske område. Verdenskrigene vender op og ned på samfundet I 1914 bryder 1. verdenskrig ud, og giver i sit forløb og afslutning på sin vis dødsstødet til det gamle samfund og dets forældede normer. Efter verdenskrigen, som kostede ca. 20 mio. mennesker livet (primært unge soldater), var man begyndt at tvivle på, at sociale problemer skulle løses af stærke autoritære mandlige ledere. Disse ledere havde trods alt kostet 20 mio. mennesker livet. De stærke ledere var dog ikke ude af billedet, og da en mand ved navn Adolf Hitler stillede sig op foran det tyske folk, som var præget af enorm arbejdsløshed og fattigdom, og proklamerede, at han kunne sørge for, at de fik deres arbejde igen, at de alle ville få råd til en bil og at resten af Europa havde 10

13 begået en stor fejl ved at ydmyge Tyskland gennem den såkaldte Versaillestraktat, ja så var det svært at holde armen nede. En anden kæmpe fejl blev begået i og med, at diplomatiet var ufatteligt dårligt landene imellem. Tyskland fik om ikke frie så meget løse tøjler til at foretage sig, hvad end det ville. Dette endte med den 2. verdenskrig, som kostede næsten 55 mio. mennesker livet, og for første gang var antallet af civile dræbte højere end antallet af dræbte soldater. Verden var i chok, og først nu forstod man vigtigheden af demokratiske processer, vedholdende diplomati og forpligtende forbund. Henrik Pontoppidan døde under 2. verdenskrig i 1943, men samtidig døde også den forestilling, at et land kunne styres af én magtfuld mand. Man kan ikke komme uden om, at selv om Henrik Pontoppidan, Georg Brandes og andre forfattere og kunstnere fra det moderne gennembruds tid kæmpede for de fattiges og udstødtes rettigheder, så troede de alle på det stærke individ, en centralisering af magten. Denne opfattelse svækkedes i de næste årtier efter krigen, og i stedet begyndte en tro på styrken i fællesskabet, en fordeling af magten, at vokse frem. Fællesskabet styrkes Dette slog for alvor igennem med 1970 ernes ungdomsoprør og antiautoritære oprør. Hele denne bevægelse byggede på styrken i fællesskabet, og nu fik kvinderne for alvor rettigheder i samfundet. Aldrig før havde ligestillingen været så stærk i Danmark, og kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Der blev gjort op med den forestilling, at ægteskabet var en ren praktisk foranstaltning, og mændene begyndte at stå for områder som børnepasning, rengøring og andre tidligere kvindedominerede områder. Men det moderne gennembruds tanker og ideologier blev stadig anvendt. I kvindebevægelserne, der opstod sidst i 60 erne, gjorde man det moderne gennembruds kvinder, Amalie Skram, Baronesse Astrid Stampe og mange andre til forbilleder. Litteraturhistoriker Pil Dahlerup udgav således en bog, som hed Det moderne gennembruds kvinder, og som hyldede 70 kvindelige kunstnere fra perioden Men hvad med i dag? Er vi frie? På trods af den postmodernistiske frie kunst, som Det moderne gennembruds mænd var med til at grundlægge, er vi trods alt stadig bundet af vores normer og af de etiske og moralske grundprincipper, der præger Danmark. Vi har en forpligtigelse overfor hinanden i samfundet, og vi har et ansvar. Det kan man vel ikke kalde frihed. Men hvis frihed er, at man gør lige præcis, hvad man har lyst til, og ikke føler et ansvar overfor andre, er det så frihed vi vil have? Jeg håber, at fremtiden bringer en større ansvarsfølelse overfor de mennesker i samfundet og i resten af verden, som er dårligt stillede og har brug for hjælp. Det gør os ganske vist mindre frie, men det er prisen. Det er ofret. Leve Leve fællesskabet! 11

14 Referencer Primærlitteratur: Pontoppidan, Henrik: Noveller og skitser, 1. bind, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1950 Sekundærlitteratur: Danmarkshistoriens hvornår skete det, 4. udgave, Politikens Forlag 1966 Den store danske encyklopædi, 2. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 2000 Artikler omhandlende: Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan, Systemskiftet, Symbolisme, Impressionisme, Gendarm, Arbejderbevægelsen, Estrup, Provisorietiden, Pil Dahlerup, Det radikale venstre, Georg Brandes og Edvard Brandes. Dybdahl, Vagn: Danmarks historie, 12. bind, oplag, Politikens Forlag 1965 Dybdahl, Vagn: Dansk social historie - Det nye samfund på vej, 5. bind, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1982 Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd: Litteraturens veje, 2. udgave, 6. oplag, Gads Forlag Jensen, Christian Lang: Mellemkrigstiden Indblik i forudsætningerne for 2. verdenskrigs udbrud, udarbejdet i

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse... Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Dansk, læsning og retskrivning FP9

Dansk, læsning og retskrivning FP9 Dansk, læsning og retskrivning FP9 Folkeskolens prøver Retskrivning Fredag den 4. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende

Læs mere

Folketinget og Christiansborg

Folketinget og Christiansborg Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling) Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet Det moderne gennembrud (udskoling) Introduktion (til læreren) Inden I besøger Nationalmuseet for at høre om Det moderne gennembrud, giver dette

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 22. JANUAR 2017 3. SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 5. Mos. 10,17-21; Rom. 12,16b-21; Matth. 8,1-13 Salmer: 739,52,365,582,400 Herre Jesus, kom at røre mig ved din den

Læs mere

Lad Solen skinne af Lyst

Lad Solen skinne af Lyst Lad Solen skinne af Lyst Solen skinner og varmer ikke af næstekærlighed, men fordi den er god til netop at skinne og varme. Den gør, hvad den er bedst til uden tanke for andre, og på trods af denne himmelske

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Eva Egeskjold Iliana og Belin

Eva Egeskjold Iliana og Belin Eva Egeskjold Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Andersen & Vig Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Eva Egeskjold og Forlaget Andersen & Vig 1. udgave, 1. oplag 2016 Brødre af Blodet 5 Illustration

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

KORNET. historien om Josef.

KORNET. historien om Josef. Side 3 KORNET historien om Josef 1 Gaver 4 2 En drøm 6 3 Josef skal dø 8 4 En brønd 10 5 Slave 12 6 En rig mand 14 7 Fange 16 8 Kongens drøm 18 9 Syv fede år 20 10 Kornet 22 11 Josefs brødre 24 12 Den

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

TTT h. Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 4. april 2016 af ANKER JØRGENSEN

TTT h. Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 4. april 2016 af ANKER JØRGENSEN Den 4. april 2016 modtog vi fra ANKER JØRGENSEN en HILSEN til alle i Danmark. - Han slutter sin HILSEN med en Sang på melodien: Når jeg ser et rødt flag smælde. TTT h Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere