Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin"

Transkript

1 Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

2 Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Forfattere Simon Calmar Andersen Maria Knoth Humlum Thorbjørn Sejr Guul Afdeling Institut for Økonomi Udgiver TrygFondens Børneforskningscenter URL Udgivelsesår Marts 017 Redaktion afsluttet Oktober 016

3 Indhold 1. Balancetabeller.... Mål af effekter Bortfald Analysemodel Effekter Effekter af modersmålsundervisning på motivation for forskellige elevgrupper Effekter af modersmålsundervisning på forældreengagement for forskellige elevgrupper Effekter af modersmålsundervisning på tilhørsforhold for forskellige elevgrupper Effekter opsat i tabeller Litteraturhenvisninger

4 1. Balancetabeller Tabel 1: Gennemsnitlig værdi for kontrol- og indsatsgruppen samt forskelle heri (første forsøgsrunde) Kontrol Indsats Forskel p-værdi Elever -Pige ** -Pige (m) Enlig mor ** -Enlig mor (m) Mødre -Indkomst mor, log Indkomst mor, log (m) Gymnasial, mor Erhvervs, mor Kort, mor X X Mellem, mor X X Lang, mor X X Uddannelse, mor (m) Fædre -Indkomst far, log Indkomst far, log (m) Gymnasial, far Erhvervs, far Kort, far Mellem, far Lang, far Uddannelse, far (m)

5 Tabel : Gennemsnitlig værdi for kontrol- og indsatsgruppen samt forskelle heri (anden forsøgsrunde) Kontrol Indsats Forskel p-værdi Elever -Pige ** -Pige (m) Enlig mor * -Enlig mor (m) Mødre -Indkomst mor, log Indkomst mor, log (m) Gymnasial, mor Erhvervs, mor Kort, mor X X Mellem, mor X X Lang, mor X X Uddannelse, mor (m) Fædre -Indkomst far, log Indkomst far, log (m) Gymnasial, far Erhvervs, far Kort, far Mellem, far Lang, far Uddannelse, far (m) Mål af effekter Nedenstående tabel præsenterer deskriptive statistikker for alle mål til at evaluere effekterne af forsøget med modersmålsundervisning. Da sprogvurderingsmålet og målet af nes modersmålskompetencer er særligt tilpasset/udviklet til forsøgsprogrammet bliver disse to mål uddybet i det følgende. 3

6 Tabel 3: Mål til at evaluere effekterne af modersmålsundervisning Mål/spørgsmålsformulering Forkortet Gns. Std. afv. Min Max N Samlet sprog Talesprog Førskrift Samlet (m) Sprogforståelse (m) Fagligt sprog 1 (m) Fagligt sprog (m) Eleven laver altid sine lektier Laver altid lektier Eleven har nemt ved at koncentrere sig i timerne Koncentrerer sig Eleven har svært ved at sidde stille i timerne Sidder stille (4=nemt) Eleven er motiveret for at lære noget Motiveret for læring Eleven virker glad for at gå i skole Glad for skole Samlede vanskeligheder Samlet SDQ Adfærdsvanskeligheder Adfærds Hyperaktivitet Hyper Problemer med jævnaldrende Jævnalderende Emotionelle udfordringer Emotiomel Sociale styrker Sociale styrker I hvor høj grad vurderer du at elevens mor eller far er interesserede i Forældre interesseret elevens skolegang? I hvor høj grad hjælper elevens forældre ham/hende med Forældre hjælper hjemmeopgaver? I hvor høj grad deltager elevens forældre i skole-hjem samarbejde? Forældre deltager Eleven er vellidt af de andre i klassen Er vellidt Eleven oplever, at han/hun hører til på skolen Høre til skolen Eleven bliver accepteret af de andre Bliver accepteret Eleven oplever sig selv som værende en del af skolen på lige fod med sine klassekammerater Del af skolen

7 Sprogvurderinger I forhold til at måle nes faglige kompetencer er det en udfordring, at der starter i 1. klasse ikke med sikkerhed kan læse. Det har derfor ikke været muligt at anvende gængse læsetests til at måle nes kompetencer. Der er i stedet blevet anvendt sprogtest til dette. En udfordring i udvælgelsen af sprogtest har været, at de eksisterende sprogtest i vid udstrækning er baseret på at screene børn med sprogvanskeligheder. Det kan derfor være, at mange børn i den bedre halvdel scorer maksimumpoint i testen. Sådanne loftseffekter betyder, at det kan være umuligt at måle, hvis børnene har haft en positiv effekt af forsøget. Problemet bliver dog mindre af, at tosprogede børn og særligt dem med ikke-vestlige forældre typisk klarer sig dårligere i disse tests end børn med danske forældre. Udover, at de faglige kompetencer skal måles sprogligt og læserelateret, har det været et kriterium i udvælgelsen af sprogtest, at testen har skulle kunnet aflægges elektronisk, ligesom det har været centralt, at testen er valideret i en dansk kontekst. Ud fra disse kriterier er sprogvurderingsværktøjet udviklet af Dorthe Bleses blevet udvalgt, da det er det bedst mulige redskab og samtidig et af de mest udbredte på området, selvom testen er målrettet i børnehaveklassen. Der kan således være risiko for lofteffekter i forhold til at differentiere mellem ne - især i slutningen af 1. klasse, men det faktum, at vi primært skal måle på effekterne for tosprogede, gør formentlig problemet mindre. Således viser en tidligere anvendelse af sprogvurderingsværktøjet på børnehaveklasebørn, at knap 60 % af de ikke-vestlige tosprogede børn har så store sprogproblemer, at de skal have en særlig indsats, Højen & Bleses, 01: 10. Normalt er fortolkningen af testen baseret på en percentilscore, der udtrykker, hvor mange børn på samme alder, der har bedre sprogkundskaber end det testede barn. Da testen er udviklet til børnehaveklasse er disse percentilfortolkninger ikke udviklet til 1. klasses og derfor anvendes en absolut sprogvurderingsscore i stedet. Testen benyttes til at konstruere en samlet sprogvurdering, der er baseret på to underdimensioner, der måler nes før-skriftlig evner og talesprogsevner. Hver af disse underdimensioner er baseret på en række deltests. Således anvendes 4 deltests til at måle nes før-skriftlige evner og 3 til at måle nes talesprogsevner. Hver underdimension er beregnet som en gennemsnitlige score på tværs af deltestene. Alle beregninger er foretaget ud fra et princip om, at en elev må have gyldige målinger på mindst /3 af en deltest eller underdimension for, at et gyldigt mål kan konstrueres. Den samlede score er beregnet som et gennemsnit af de to underdimensioner. Såvel underdimensioner som den samlede score er endelig blevet standardiseret med et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Modersmålsvurderinger Til at måle børnenes modersmålskompetencer er en særlig test blevet udviklet af forskere på VIA University College. Testen er blevet konstrueret til at måle børnenes ordforråd og sprogforståelse. I forhold til ordforråd måler testen nes hverdagsordforråd på modersmålet, samt børnenes førfaglige ordforråd på to forskellige måder. Dels en test af nes forståelse af forholdet mellem objekter (Førfagligt ordkendskab størrelsesforhold) og dels en om navngivning af forskellige former (Førfagligt ordkendskab former). I forhold til sprogforståelse er både nes receptive sprogforståelse (deres evne til at lytte og forstå) og produktive sprogforståelse (deres fortællefærdighed) testet. Da testen ikke er anvendt før er det undersøgt ved hjælp af faktoranalyseom de anvendte items også indfanger de forventede dimensioner af sprogegenskaber på modersmålet. Faktoranalysen viser, at der kan identificeres tre subdimensioner (se tabel 4 nedenfor angående de tre subdimensioner). Mere specifikt, at alle tests af sprogforståelse udtrykker samme underliggende dimension, og at de to mål for førfagligt ordforråd måler to distinkte underliggende dimensioner, mens målene af børnenes hverdagsordforråd ikke måler en samlet underliggende dimension. På baggrund heraf er der konstrueret tre underdimensioner af modersmålskompetencer: 1) Sprogforståelse på modersmålet (førfagligt sprog 1) ) Førfagligt ordkendskab størrelsesforhold (førfagligt sprog ) 3) Førfagligt ordkendskab former. Desuden er der konstrueret et samlet mål som summen af alle tre mål, hvis eleven har værdier på mindst to underdimensioner. Items, der havde faktorloadings på under 0,6 er ikke medtaget. Desuden er Cronbach s Alpha beregnet for alle 5

8 subdimensioner med acceptable værdier (>0.9 for alle tre indeks). Alle beregninger er foretaget ud fra et princip om, at en elev må have gyldige svar på mindst /3 af spørgsmålene for, at et gyldigt mål kan konstrueres. Såvel underdimensioner som den samlede score er endelig blevet standardiseret med et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Tabel 4: Faktor analyse af modersmålsvurdering Sprogforståelse Førfagligt sprog 1 Førfagligt sprog q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q1_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q_ q3_ q3_ q3_ q3_ Cronbach s Alpha Antal observationer 45 6

9 3. Bortfald Tabel 5: Bortfaldsanalyse, runde 1 SDQ SDQ Sprog Sprog Modersmål Modersmål Modersmålsundervisning 0.01 (0.07) -0.0 (0.07) (0.09) (0.09) 0.08 (0.07) 0.07 (0.07) Elever -Pige -0.0 (0.05) (0.06) (0.05) -Pige (m) 0.14 (0.14) 0.8 (0.19) 0.54 *** (0.18) -Enlig mor 0.10 ** (0.04) 0.09 * (0.05) 0.14 ** (0.05) -Enlig mor (m) ** (0.06) * (0.08) 0.07 (0.06) Mødre -Indkomst mor, log 0.00 (0.01) 0.00 (0.01) 0.00 (0.01) -Indkomst mor, log (m) 0.00 (0.14) (0.17) (0.1) -Gymnasial, mor 0.0 (0.05) 0.0 (0.06) 0.0 (0.08) -Erhvervs, mor 0.10 (0.08) 0.05 (0.08) 0.00 (0.1) -Kort, mor For få For få For få -Mellem, mor For få For få For få -Lang, mor For få For få For få -Uddannelse, mor (m) 0.1 * (0.07) 0.14 (0.10) (0.1) Fædre -Indkomst far, log 0.0 *** (0.01) 0.0 ** (0.01) 0.00 (0.00) -Indkomst far, log (m) 0.01 (0.10) 0.00 (0.1) *** (0.05) -Gymnasial, far ** (0.07) (0.09) * (0.09) -Erhvervs, far (0.07) (0.09) ** (0.08) -Kort, far 0.04 (0.09) -0.0 (0.09) For få -Mellem, far (0.11) (0.1) -0.6 *** (0.08) -Lang, far 0.0 (0.14) (0.15) (0.13) -Uddannelse, far (m) -0.0 (0.07) (0.08) (0.11) Konstant 0.17 ** (0.07) 0.06 (0.07) 0.4 *** (0.08) 0.17 (0.1) 0.13 *** (0.0) 0.19 ** (0.08) Korrigeret R^ Antal Observationer

10 Tabel 6: Bortfaldanalyse, runde SDQ SDQ Sprog Sprog Modersmål Modersmål Modersmålsundervisning (0.09) (0.09) (0.09) (0.08) (0.10) (0.08) Elever -Pige ** (0.06) *** (0.06) (0.05) -Pige (m) 0.18 (0.1) 0. * (0.1) 0.39 ** (0.16) -Enlig mor 0.04 (0.08) (0.07) 0.17 * (0.09) -Enlig mor (m) (0.11) (0.10) (0.4) Mødre -Indkomst mor, log 0.00 (0.01) (0.01) (0.01) -Indkomst mor, log (m) (0.05) (0.04) (0.00) -Gymnasial, mor * (0.09) (0.08) (0.08) -Erhvervs, mor (0.09) (0.10) 0.6 ** (0.1) -Kort, mor For få For få For få -Mellem, mor For få For få For få -Lang, mor For få For få For få -Uddannelse, mor (m) ** (0.09) * (0.08) 0.09 (0.14) Fædre -Indkomst far, log (0.01) (0.01) (0.01) -Indkomst far, log (m) -0.4 * (0.13) -0.0 (0.13) 0.07 (0.16) -Gymnasial, far *** (0.06) *** (0.06) (0.18) -Erhvervs, far 0.00 (0.07) (0.07) * (0.09) -Kort, far -0.4 *** (0.08) -0.8 *** (0.09) For få -Mellem, far 0.0 (0.14) 0.7 * (0.15) 0. (0.13) -Lang, far 0.9 (0.1) 0.8 (0.) -0.9 (0.18) -Uddannelse, far (m) 0.11 (0.11) 0.11 (0.10) (0.13) Konstant 0. *** (0.08) 0.39 *** (0.1) 0.3 *** (0.07) 0.40 *** (0.1) 0.7 *** (0.07) 0.31 *** (0.10) Korrigeret R^ Antal Observationer

11 4. Analysemodel Med det formål at estimere effekten af de forskellige indsatser på forskellige outcomes, f.eks. nes faglige resultater, opstilles følgende model for indsatsen med modersmålsundervisning på 1. klassetrin: Y is = α + I s β + STR s δ + u is Hvor Y is angiver outcome, fx sprogvurderingsscore, for elev i på skole s. I s er en indikatorvariabel for, hvorvidt skole s er placeret i den relevante indsatsgruppe (versus sammenligningsgruppen). STR s er en vektor af stratum-indikatorer. Strataene blev i første runde dannet ved hjælp af non-bipartite optimal matching, hvor de 34 tilmeldte skoler blev matchet i strata med to skoler i hver. Indenfor hvert stratum blev en skole udtrukket til indsats i 014/015, mens den anden skole blev udtrukket til at modtage indsatsen året efter. Der er oprettet separate strata for hver runde af forsøget. Udover de skoler, der tilmeldte sig forsøget i første runde, blev yderligere 7 skoler tilmeldt til anden runde af forsøget. Disse blev inddelt i tre strata på baggrund af de sproggrupper, som de havde tilmeldt sig forsøget med. Tre skoler var tilmeldt med arabisk. De blev alle tre tildelt det samme stratum og en fiktiv observation blev oprettet i denne strata inden der blev trukket lod om, hvilken skole, der skulle modtage indsatsen. β er parameteren af primær interesse og repræsenterer effekten af indsatsen. Parameteren β kan fortolkes som en såkaldt intention-to-treat effekt, se f.eks. Duflo, Glennerster & Kremer (008). Som sådan er det effekten af at forsøge at tildele de pågældende en indsats. De deltagende skoler har fået tildelt ressourcer til gennemførelse af indsatsen, og de har fået instrukser omkring, hvilke aktiviteter de skal foretage sig. Hvorvidt de rent faktisk gennemfører den foreskrevne indsats, er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Nogle skoler vil måske ikke afvikle samtlige timer, nogle vil måske vælge ikke at deltage i samtlige timer osv. Implementeringsanalysen giver et billede af, i hvor høj grad skolerne implementerer de forskellige indsatser som foreskrevet. Det er som sådan unødvendigt at medtage yderligere variable udover indikatoren for den relevante indsatsgruppe. Det kan dog øge præcisionen af estimaterne at medtage kontrolvariable, der påvirker outcomes og specielt eventuelle førmålinger af outcomes betragtes således som værende vigtige kontrolvariable, se Duflo, Glennerster & Kremer (008). For ældre ville nes førmåling i de nationale tests med fordel kunne inddrages for at øge præcisionen, men for 1. klasses er sådanne mål ikke tilgængelige. Eleverne blev sprogvurderet i starten af 1. klasse, men på dette tidspunkt var skolerne gjort bekendt med, om de var indsats- eller kontrolskole, og vi kan derfor ikke være sikre på, at disse førmålinger er upåvirkede af nes allokering til indsats- eller sammenligningsgruppen. Derfor er disse førmålinger ikke inkluderet og ovenstående model vores primære specifikation. I ovenstående model kan der dog stadig inkluderes yderligere øvrige baggrundsvariable i form af en vektor X i, der varierer på individniveau og fx indeholder køn og forældrebaggrund. Dette er gjort for at teste robustheden af resultaterne. Disse resultater er rapporteret i afsnit 5.4 i indeværende bilag. For at tage højde for den sammenhæng, der vil være mellem faglig dygtighed inden for ne på samme skole, præsenteres alle estimationer med såkaldte klyngerobuste standardfejl. Der anvendes to-sidede t-tests og alle standard fejl er klyngekorrigeret på skoleniveau med mindre andet er anført. 5. Effekter I indeværende afsnit præsenteres resultaterne af forsøget. I de første tre afsnit præsenteres resultater for forskellige elevgrupper på henholdsvis nes motivation, nes tilhørsforhold til skolen, samt forældrenes engagement i grafisk form. Efterfølgende præsenteres alle resultater, der fremgår grafisk i rapporten og indeværende bilag, i tabelform. 9

12 5.1 Effekter af modersmålsundervisning på motivation for forskellige elevgrupper I det nedenstående præsenteres effekterne af modersmålsundervisning for forskellige elevgrupper for hver af de fem parametre, som måler nes motivation. Figur 1-3 præsenterer effekterne på, hvorvidt ne laver lektier for forskellige elevgrupper. Som det ses, er der signifikante, positive effekter for, der deltog i den første forsøgsrunde, ikke-arabiske og med forældre, der har en høj. For de resterende elevgrupper er effekterne ligeledes positive, de er dog ikke statistisk signifikante. Figur 1: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne laver lektier, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Samlet 1 Figur : Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne laver lektier, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet Arabiske Andre 1,50 1,00 1,50 1,00-0,6** *** - - 0,6** 0,33 0,38** Figur 3: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne laver lektier, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 1,50 1,00-0,6** 0,08 0,46** Figur 4-6 præsenterer effekterne af indsatsen på, hvorvidt ne koncentrer sig. Om end effekten gennemsnitligt ikke har en signifikant effekt, ses det på figur 6, at indsatsen har en signifikant negativ effekt på med forældre, der har en lav. Det vil sige, at disse har sværere ved at koncentrere sig sammenlignet med de tilsvarende i sammenligningsgruppen. Der er ikke signifikante effekter af modersmålsundervisningen for de resterende elevgrupper. 10

13 Figur 4: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne koncentrerer sig, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 5: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne koncentrerer sig, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre ,60-0,80-0,04-0,08 0,0-0,60-0,80-0,04 0,07-0,08 Figur 6: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne koncentrerer sig, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj - -0,60-0,80-0,04-0,33* 0,1 Figur 7-9 viser effekterne af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne sidder stille for forskellige elevgrupper. Som det ses på figur 7 er der en positiv effekt af indsatsen på, hvorvidt ne sidder stille for de, der deltog i den første forsøgsrunde. Effekten er på 0,35 og signifikant på 5- procentsniveauet. Der er ingen signifikante effekter, at indsatsen for de resterende elevgrupper. 11

14 Figur 7: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne sidder stille, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 8: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne sidder stille, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,90 0,90 0,70 0, ,17 0,35** - - 0,17 0, Figur 9: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne sidder stille, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0,90 0, ,17 0,05 De nedenstående tre figurer viser effekten af modersmålsundervisning for forskellige elevgrupper på, hvorvidt ne er motiverede for læring. Generelt ses der en tendens til, at modersmålsundervisning har haft en positiv effekt på nes motivation for læring. Det ses både på tværs af de to forsøgsrunder og på tværs af sproggrupper (arabiske og ikke-arabiske), samt for med højtuddannede forældre. Det er dog væsentlig at bemærke, at effekten af indsatsen på, hvorvidt ne er motiverede for læring er størst og kun statistisk signifikant for, der deltog i den første forsøgsrunde, samt arabiske. 1

15 Figur 10: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er motiverede for læring, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 11: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er motiverede for læring, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,70 0, ,16** 0,** 0, ,16** 0,34* 0,13 Figur 1: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne sidder stille, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0, ,16** -0,01 0,3 Figur viser effekterne af modersmålsundervisning på, om ne er glade for at gå i skole. Som det ses, er det udelukkende i forhold til, der deltog i den første forsøgsrunde, at der er en signifikant effekt af indsatsen. 13

16 Figur 13: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er glade for at gå i skole, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 14: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er glade for at gå i skole, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre - - 0,05 0,15*** -0, ,05 0,15 0,05 Figur 15: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne ser glade for at gå i skole, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj - - 0,05 0,05-5. Effekter af modersmålsundervisning på forældreengagement for forskellige elevgrupper Figur viser effekterne af indsatsen på, hvorvidt lærerne vurderer, at forældrene er interesserede i elevens skolegang for forskellige elevgrupper. Som det ses, er der generelt positive effekter af indsatsen for de forskellige grupper. Effekten er således positiv og statistisk signifikant for, der deltog i den første forsøgsrunde, både arabiske og ikke-arabiske, samt for med højtuddannede forældre. For, der deltog i den anden forsøgsrunde og med forældre, der har en lav, er der ingen signifikant effekt af indsatsen. 14

17 Figur 16: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene er interesserede, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 17: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene er interesserede, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,70 0, ,*** 0,35*** 0,04-0,*** 0,44** 0,** Figur 18: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene er interesserede, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj udannelse 0, ,70 0,*** 0,05 0,49*** Nedenstående figurer viser effekten af modersmålsundervisning på, hvorvidt lærerne vurderer, at elevens forældre hjælper ham/hende med hjemmeopgaver for forskellige elevgrupper. Selvom der ikke synes at være nogen gennemsnitlig effekt af indsatsen på, hvorvidt forældrene hjælper, viser nedenstående grafer, at der er en negativ effekt, hvis der udelukkende ses på, der deltog i den anden forsøgsrunde. Samtidig ses det dog også, at der er en positiv signifikant effekt, hvis der udelukkende kigges på, der deltog i den første forsøgsrunde samt med højtuddannede forældre. 15

18 Figur 19: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene hjælper, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 0: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene hjælper, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0, ,70 0,4** -0,35** 0, ,70 0,0 0,1 Figur 1: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene hjælper, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0, ,70-0,17 0,39*** Figur -4 viser effekten på, hvorvidt forældrene deltager i skole-hjemsamarbejde for forskellige elevgrupper. Som det ses, er der en signifikant positiv effekt af indsatsen for der deltog i den første forsøgsrunde samt for med forældre, der har en høj. For de resterende elevgrupper er der ingen signifikante effekter af indsatsen. 16

19 Figur : Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene deltager, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 3: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene deltager, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0, ,70 0,18* 0,4*** -0,19 0, ,70 0,18* 0,16 0,3 Figur 4: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt forældrene deltager, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0, ,70 0,18* -0, 0,5*** 17

20 5.3 Effekter af modersmålsundervisning på tilhørsforhold for forskellige elevgrupper I det nedenstående præsenteres effekten for hver af de fire parametre, der måler nes tilhørsforhold til skolen, for forskellige elevgrupper. Figur 5-7 viser effekten for, hvorvidt læreren vurderer, at eleven er vellidt af de andre i klassen. Det er udelukkende for, der deltog i den anden forsøgsrunde, at der ses en signifikant effekt. Denne effekt er negativ og statistisk signifikant på 1-procentsniveauet, hvilket vil sige, at ne i den anden forsøgsrunde i mindre grad føler sig vellidte sammenlignet med de tilsvarende i sammenligningsgruppen, som ikke har modtaget modersmålsundervisning. Figur 5: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt er vellidte, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 6: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt er vellidte, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,80 0, ,60-0,80-0,06 0,16-0,38*** 0,80 0, ,60-0,80-0,06 0,04 - Figur 7: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er vellidte, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0,80 0, ,60-0,80-0, ,1 18

21 Figur 8-30 viser effekten på, hvorvidt eleven oplever, at han/hun hører til på skolen for forskellige elevgrupper. Som det ses, er der en negativ signifikant effekt af indsatsen for arabiske samt, der deltog i den anden forsøgsrunde. For de resterende elevgrupper er der ikke fundet signifikante effekter på, hvorvidt eleven oplever, at han/hun hører til på skolen. Figur 8: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne hører til, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 9: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne hører til, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,80 0, ,60-0, ,41*** 0,80 0, ,60-0, ,15** 0,07 Figur 30: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne hører til, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0,80 0, ,60-0, ,3-0,07 De nedenstående figurer viser effekten på, hvorvidt at eleven bliver accepteret af de andre. Det er udelukkende for, som ikke er arabiske, at der ses en signifikant effekt. Effekten er positiv på 0,1 og statistisk signifikant på 10-procentsniveauet. For de resterende elevgrupper synes effekterne både at være negative og positive, og ingen af dem er statistisk signifikante. 19

22 Figur 31: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er accepterede, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 3: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er accepterede, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0,60 0, ,60 0,06 0,18-0,1-0,60 0,06 0,04 0,1* Figur 33: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er accepterede, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj ,70 0,06-0,18-0,01 Figur viser effekterne af modersmålsundervisning på, hvorvidt eleven oplever sig som værende en del af skolen på lige fod med sine klassekammerater. Igen synes der at være en tendens til, at effekterne både er negative og positive. Det er dog udelukkende for, der deltog i henholdsvis den første og anden forsøgsrunde, at effekten er statistisk signifikant. For i den anden forsøgsrunde er effekten negativ med en koefficient på -0,6, og statistisk signifikant på 1- procentsniveauet. For i den første runde er der en positiv effekt på 0,7. 0

23 Figur 34: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er en del af skolen, opdelt på forsøgsrunde og samlet set Figur 35: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er en del af skolen, opdelt på arabiske og andre samt samlet set Samlet 1 Samlet Arabiske Andre 0, ,60-0,80-1,00-0,08 0,7* -0,60*** 0, ,60-0,80-1,00-0,08-0,06 Figur 36: Effekter af modersmålsundervisning på, hvorvidt ne er en del af skolen, opdelt på forældres sniveau og samlet set Samlet Lav Høj 0, ,60-0,80-1,00-0,08-0,11-0,6 1

24 5.4 Effekter opsat i tabeller Tabel 7: Effekter af modermålsundervisning på sprogsvurderingsmål Samlet sprog Talesprog Førskrift Modersmålsundervisning ** (0.1) (0.17) (0.1) Konstant 0. * * (0.13) (0.18) (0.11) Strata Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 8: Effekter af modermålsundervisning på sprogsvurderingsmål Samlet sprog Talesprog Førskrift Modersmålsundervisning ** (0.14) (0.19) (0.1) Konstant (0.5) (0.3) (0.8) Strata Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 9: Effekter af modermålsundervisning på sprogvurderingsmål for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning (0.19) (0.1) (0.17) (0.14) (0.) (0.0) Antal Observationer * p<0.1, ** p<0.05, *** p<0.0 Tabel 10: Effekter af modermålsundervisning på modersmålsvurderingsmål Samlet (m) Sprogforståelse (m) Fagligt sprog 1 (m) Fagligt sprog (m) Modersmålsundervisning (0.17) (0.7) (0.13) (0.14) Konstant (0.15) (0.) (0.1) (0.14) Strata Ja Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Nej Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer

25 Tabel 11: Effekter af modermålsundervisning på modersmålsvurderingsmål Samlet (m) Sprogforståelse (m) Fagligt sprog 1 (m) Fagligt sprog (m) Modersmålsundervisning (0.15) (0.5) (0.11) (0.1) Konstant 0.49 ** 0.51 * 0.35 ** 0.56 *** (0.18) (0.9) (0.15) (0.17) Strata Ja Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Ja Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 1: Effekter af modermålsundervisning på modersmålsvurderingsmål for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning *** -0.3 * (0.33) (0.30) (0.10) (0.17) (0.6) (0.43) Antal Observationer Tabel 13: Effekter af modermålsundervisning på SDQ mål Relationsproblemer (0.3) Modersmålsundervisning Samlet SDQ * (0.63) Adfærdsvanskeligheder * (0.) Hyperaktivitet * (0.35) Emotionelle symptomer 0.07 (0.0) Sociale styrker 0.74 *** (0.5) Konstant 6.35 *** 0.94 *** 3.04 *** 1.31 *** 1.06 *** 7.35 *** (0.69) (0.3) (0.35) (0.4) (0.30) (0.33) Strata Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Nej Nej Nej Begge Begge Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer

26 Tabel 14: Effekter af modermålsundervisning på SDQ mål Relationsproblemer (0.4) Modersmålsundervisning Samlet SDQ (0.64) Adfærdsvanskeligheder -0.9 (0.3) Hyperaktivitet (0.34) Emotionelle symptomer 0.07 (0.) Sociale styrker 0.50 * (0.8) Konstant 8.66 *** 1.38 *** 3.96 *** 1.69 *** 1.63 *** 7.16 *** (1.30) (0.31) (0.65) (0.34) (0.49) (0.47) Strata Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Ja Ja Ja Begge Begge Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 15: Effekter af modersmålsundervisning på samlet SDQ for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre Forældre med lav høj Modersmålsundervisning ***.4 ** -.13 * (1.13) (0.86) (1.06) (1.1) (1.50) (1.64) Antal Observationer Tabel 16: Effekter af modermålsundervisning på mål for motivation og arbejdsindsats Laver altid lektier Koncentrerer sig Sidder stille Motiveret for læring Glad for skole Modersmålsundervisning 0.6 ** ** 0.05 (0.10) (0.09) (0.1) (0.08) (0.04) Konstant 3.08 *** 3.13 ***.76 *** 3.8 *** 0.93 *** (0.09) (0.09) (0.11) (0.08) (0.04) Strata Ja Ja Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Nej Nej Begge Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 17: Effekter af modermålsundervisning på mål for motivation og arbejdsindsats Laver altid lektier Koncentrerer sig Sidder stille Motiveret for læring Glad for skole Modersmålsundervisning 0.1 ** * 0.04 (0.10) (0.09) (0.1) (0.08) (0.04) Konstant.96 ***.85 ***.36 *** 3.09 *** 0.88 *** (0.15) (0.15) (0.0) (0.1) (0.05) Strata Ja Ja Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Ja Ja Begge Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer

27 Tabel 18: Effekter af modersmålsundervisning på Laver lektier for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.50 *** ** ** (0.16) (0.13) (0.0) (0.14) (0.18) (0.19) Antal Observationer Tabel 19: Effekter af modersmålsundervisning på Koncentrerer sig for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning * 0.1 (0.16) (0.08) (0.13) (0.17) (0.19) (0.17) Antal Observationer Tabel 0: Effekter af modersmålsundervisning på Sidder stille for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.35 ** (0.16) (0.17) (0.1) (0.17) (0.) (0.1) Antal Observationer Tabel 1: Effekter af modersmålsundervisning på Motiveret for læring for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0. ** * (0.10) (0.10) (0.16) (0.09) (0.0) (0.14) Antal Observationer Tabel : Effekter af modersmålsundervisning på Glad for skole for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.15 *** (0.05) (0.07) (0.09) (0.04) (0.05) (0.07) Antal Observationer

28 Tabel 3: Effekter af modermålsundervisning på mål for samproduktion Forældre interesseret Forældre hjælper Forældre deltager Modersmålsundervisning 0. *** * (0.08) (0.10) (0.10) Konstant 3.14 ***.81 *** 3.15 *** (0.07) (0.09) (0.17) Strata Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 4: Effekter af modermålsundervisning på mål for samproduktion Forældre interesseret Forældre hjælper Forældre deltager Modersmålsundervisning 0.4 *** * (0.07) (0.09) (0.11) Konstant.83 ***.54 ***.89 *** (0.11) (0.13) (0.19) Strata Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 5: Effekter af modersmålsundervisning på Forældre interesseret for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.35 *** ** 0. ** *** (0.10) (0.07) (0.18) (0.10) (0.16) (0.10) Antal Observationer Tabel 6: Effekter af modersmålsundervisning på Forældre hjælper for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.4 ** ** *** (0.10) (0.16) (0.15) (0.16) (0.4) (0.11) Antal Observationer

29 Tabel 7: Effekter af modersmålsundervisning på Forældre deltager for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.4 *** *** (0.1) (0.16) (0.19) (0.15) (0.15) (0.14) Antal Observationer Tabel 8: Effekter af modermålsundervisning på mål for tilhørsforhold til skolen Er vellidt Høre til skolen Bliver accepteret Del af skolen Modersmålsundervisning (0.11) (0.09) (0.07) (0.09) Konstant 4.6 *** 4.30 *** 4. *** 4.40 *** (0.15) (0.10) (0.08) (0.1) Strata Ja Ja Ja Ja Kovariate Nej Nej Nej Nej Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 9: Effekter af modermålsundervisning på mål for tilhørsforhold til skolen Er vellidt Høre til skolen Bliver accepteret Del af skolen Modersmålsundervisning (0.11) (0.09) (0.08) (0.09) Konstant 4.4 *** 4.3 *** 4.09 *** 4.9 *** (0.9) (0.18) (0.0) (0.18) Strata Ja Ja Ja Ja Kovariate Ja Ja Ja Ja Begge Begge Begge Begge Korrigeret R^ Antal Observationer Tabel 30: Effekter af modersmålsundervisning på Er vellidt for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning *** (0.17) (0.13) (0.17) (0.18) (0.8) (0.5) Antal Observationer

30 Tabel 31: Effekter af modersmålsundervisning på Høre til skolen for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning ** *** (0.14) (0.14) (0.07) (0.15) (0.18) (0.0) Antal Observationer Tabel 3: Effekter af modersmålsundervisning på Bliver accepteret for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning * (0.11) (0.13) (0.10) (0.1) (0.4) (0.17) Antal Observationer Tabel 33: Effekter af modersmålsundervisning på Del af skolen for forskellige elevgrupper 1 Arabiske Andre lav høj Modersmålsundervisning 0.7 * *** (0.15) (0.15) (0.1) (0.13) (0.3) (0.4) Antal Observationer Litteraturhenvisninger Duflo, E., Glennerster, R. & M. Kremer Chapter 61: Using randomization in development economics research: A toolkit. I: Schultz, T. P. (ed.): Handbook of Development Economics, Vol. 4, Elsevier. Højen, A., & Bleses, D. (01). Hvilke tosprogede har problemer med dansk?: En foreløbig rapport om sprogvurdering af tosprogede. E-prints, 14,

31 Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Fuglesangs Allé Aarhus V

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Læs mere

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin

Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser

Modersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag b: Implementeringsanalyser Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT

FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT [Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Vejledende systembeskrivelse til Sprogvurdering 3-6

Vejledende systembeskrivelse til Sprogvurdering 3-6 Vejledende systembeskrivelse til Sprogvurdering 3-6. Opsætning af redskabet Sprogvurdering 3-6 Efter aftale med Børne- og Socialministeriet beskrives hermed den opsætning af Sprogvurdering 3-6, som er

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE /16 SKOLERAPPORT. Bork Havn Efterskole, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune

TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE /16 SKOLERAPPORT. Bork Havn Efterskole, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune,

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, 2006-09 Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet November 2009 1.0 INDLEDNING...

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Bad = b +ad Mad = m+ad

Bad = b +ad Mad = m+ad Bad = b +ad Mad = m+ad Hvad nu hvis? Forældre-info Sprog-screening Sproglige mål, test Krav og støtte Intensiv indsats MERE intensiv indsats Fart på sproget fra starten Sponsor: Socialstyrelsen Center

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN

TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN EFFEKTEN AF TO SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN Igangværende studie (Bleses, Højen, Makransky, Vach & Dale, under revision) Dansk CDI

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse

Læs mere

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen TrygFondens Børneforskningscenter AARHUS AUGUST 2017 FORSKNINGSDELEN Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Forskerteam, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet: Simon Calmar

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars Samlet indikator for elevtrivsel I rapporterne vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate

Læs mere

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver V/Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Dagens program formiddag Tidspunkt

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn

Læs mere

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende: DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående

Læs mere

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail. Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.com Introduktion Introduktion?? Politiken d. 23. april 2012 Introduktion

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2016

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2016 Samlet indikator for elevtrivsel I rapporterne vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere