Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke"

Transkript

1 Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for dansk økonomi og vil kunne skabe op mod 5. nye arbejdspladser i Danmark. af Specialkonsulent Signe Hansen 7. juli 29 Analysens hovedkonklusioner USA og euroområdet forventes at opleve historisk økonomisk tilbagegang i år. I USA ventes et fald i BNP på knap 3 pct. i 29, mens BNP i euroområdet ventes at falde med mere end 4 pct. I 21 skønnes vækstraterne igen at blive positive, men de vil imidlertid ligge langt under de historiske gennemsnit. Årsagen til, at amerikansk økonomi ikke ventes at blive lige så hårdt ramt som europæisk økonomi, skal formentlig findes i, at USA har vedtaget en langt mere ambitiøs vækstpakke end landene i Europa. En koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for Danmark. Den vil kunne skabe næsten 5. arbejdspladser frem til 21, hvoraf næsten halvdelen skyldes positive spill-over effekter fra udlandet. Kontakt Specialkonsulent Signe Hansen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé USA er hårdt ramt af den økonomiske krise. Hovedparten af de internationale økonomiske institutioner, der udarbejder prognoser, venter et fald i BNP i USA på knap af 3 procent i 29. Der er mindre enighed blandt institutionerne om den amerikanske vækst i 21, men de nyeste prognoser spår BNPvækst på ca. 1-1½ procent i 21, hvilket stadig kun er halvdelen af den historiske vækstrate. De europæiske økonomier skønnes at blive endnu hårdere ramt af krisen end USA. I 29 forventer hovedparten af de internationale økonomiske institutioner negativ BNP-vækst i euroområdet i omegnen af 4 procent. Vækstskønnene for 21 er ligeledes nedslående og spår indtil videre beskeden positiv eller negativ BNP-vækst. Tyskland alene rammes endnu hårdere end det samlede euroområde. Tysklands samlede produktion ventes således at falde med op mod 6 procent i 29. Sammenlignet med en historisk BNP-vækst på godt 2 procent er dette et voldsomt fald. En del af forklaringen på, hvorfor euroområdet bliver hårdere ramt af krisen end USA, kan findes i de vækstpakker, der er blevet vedtaget. USA har stimuleret økonomien med mere end dobbelt så meget i 29 og næsten fem gange så meget i 21 som gennemsnittet af EU målt i procent af BNP. Danmark vil have stor gavn af en yderligere finanspolitisk stimulans af europæisk økonomi. Hvis Danmark alene stimulerer økonomien svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21, vil det kunne øge BNPvæksten med ¾ procentpoint i 29 og skabe godt 26. arbejdspladser frem til 21. Hvis alle EUlandene stimulerer med 1 pct. af BNP i 29 og 21, vil det kunne øge den økonomiske vækst i Danmark med 1¼ procentpoint i 29 og kunne skabe næsten 5. arbejdspladser frem mod 21. Spill-over effekterne på dansk økonomi af en koordineret vækstpakke er altså store. Figur 1 illustrerer effekterne på beskæftigelsen af hhv. en national vækstpakke og en koordineret europæisk vækstpakke. Figur 1. Effekter på beskæftigelsen af en vækstpakke 1. pers pers Alle lande stimulerer Kun DK stimulerer Anm: Effekter på beskæftigelsen af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE på baggrund af den internationale model HEIMDAL. 2

3 Verdensøkonomien i recession Den økonomiske krise har et solidt tag i verdensøkonomien, og generelt ventes det ikke, at krisen vil løsne grebet før tidligst i ventes at blive det første år siden 2. verdenskrigs afslutning, hvor den globale økonomiske vækst er direkte negativ. Udviklingen i amerikansk økonomi 29 tegner til at blive et meget dårligt år for amerikansk økonomi. Forventningerne til amerikansk økonomi er da også løbende blevet nedjusteret, efterhånden som kreditkrisen har udviklet sig, og forventningerne til de amerikanske boligpriser og privatforbruget er blevet nedjusteret. Figur 2 illustrerer, hvordan forventningerne til væksten i 29 er blevet nedjusteret det sidste år. I juni sidste år ventede prognoserne i gennemsnit en vækst i USA på 1½ pct. i 29. Siden er forventningerne styrtdykket, således at den seneste opgørelse fra medio juni 29 viser vækstskøn for USA på tæt på minus 3 pct. i år. I andet kvartal i år har vækstskønnet stabiliseret sig. Figur 2. Udviklingen i forventningen til USA s vækst i 29 Pct. 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 8 9 Pct. 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, Anm.: Figuren viser prognosemagernes forventninger til USA s vækst i 29 på forskellige tidspunkter. Kilde: The Economist, Poll of forecasters, Ecowin. I tabel 1 nedenfor er samlet en række vækstskøn fra internationale institutioner, som alle vurderer mærkbar negativ BNP-vækst i 29. Et fald i underkanten af 3 procent er ventet af alle institutionerne. Der er knap så stor enighed om udsigterne for 21, men ingen af estimaterne angiver, at væksten når gennemsnitsvæksten på lige godt 3 procent. De seneste skøn ligger dog på ca. 1-1½ procent. 3

4 Tabel 1. Vækstskøn for USA (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni 1,1-2,8,9 Economist pool of forecasters medio juni 1,1-2,8 1,6 Consensus forecast medio maj 1,1-2,9 1,8 EU kommissionen primo maj 1,1-2,9,9 IMF ultimo april 1,1-2,8, NIESR ultimo april 1,1-2,8 -,2 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Det amerikanske arbejdsmarked er også hårdt ramt af krisen. Ledighedsprocenten er på 4 måneder steget fra 7,2 procent i december 28 til 9,4 procent i maj 29, altså med hele 2,2 procentpoint. Ledigheden i maj er på det højeste ledighedsniveau siden Antallet af beskæftigede er også dalet drastisk, og hvis man sammenligner med maj måned 28, så er der hele 5,4 mio. færre amerikanere i beskæftigelse i maj 29. Den økonomiske krise i euroområdet Euroområdet er ligeledes i økonomisk krise. De europæiske økonomier har været længere tid om at blive påvirket af den finansielle krise end USA til gengæld ventes effekten for de fleste lande at være en del større. Figur 3 viser hvordan gruppen af prognosemagere fra the Economist de sidste 12 måneder har ændret deres vækstskøn for euroområdet fra 1½ pct. til minus 4,1 pct. i 29. Endnu værre ser det ud for tysk økonomi, der ifølge det seneste skøn står til at skrumpe med 5½ pct. Der har ikke været samme tendens til at de europæiske vækstskøn er stabiliseret ligesom de amerikanske. Figur 3. Udviklingen i forventningen til Tysklands og euroområdets vækst i 29 Pct. Pct. 8 Tyskland Euroområdet Anm.: Figuren viser prognosemagernes forventninger til Tysklands og euroområdets vækst i 29 på forskellige tidspunkter. Kilde: The Economist, Poll of forecasters, Ecowin. 4

5 I tabel 2 ses en række internationale institutioners vækstskøn. De nyeste vækstskøn er som nævnt alle blevet nedjusteret kraftigt på det seneste. For alle institutionerne gælder det, at der i 29 forventes negativ BNP-vækst i omegnen af 4 procent. Dette vil være mærkbart værre end den udvikling, der forventes i USA. Tabel 2. Vækstskøn for eurozonen (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni,7-4,8, Economist pool of forecasters medio juni,7-4,1,5 Consensus forecast medio maj,7-3,7,3 EU kommissionen primo maj,8-4, -,1 IMF ultimo april,9-4,2 -,4 NIESR ultimo april,7-3,5,4 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Vækstskønnene for 21 er også nedslående og spår indtil videre beskeden positiv eller negativ BNPvækst. Selv de mest positive estimater ligger langt fra, hvad man har oplevet i eurozonens historie, hvor den årlige BNP-vækst siden første opgørelse i 1995 har været 2,1 procent i gennemsnit. Udsigterne for den tyske økonomi Tyskland rammes endnu hårdere af den økonomiske krise end euroområdet som helhed. Det er især meget store fald i eksporten, der har drevet faldet i produktionen, og det er forventeligt, at også 29 byder på meget store fald i den tyske eksport, hvilket ligeledes er meget skadeligt for de lande, som eksporterer til Tyskland, fx Danmark. I tabel 3 er opstillet et udvalg af internationale institutioner, der udarbejder økonomiske prognoser. Tabel 3. Vækstskøn for Tyskland (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni 1, -6,1,2 Economist pool of forecasters medio juni 1,3-5,5,5 Consensus forecast medio maj 1,3-5,,4 EU kommissionen primo maj 1,3-5,4,3 IMF ultimo april 1,3-5,6-1, NIESR ultimo april 1, -5,1,9 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Som det ses af tabellen, ventes Tysklands samlede produktion at falde med mellem 5 og 6 procent i 29. Sammenlignet med en historisk BNP-vækst på godt 2 procent er det et voldsomt fald. Udsigterne for 21 er der mindre enighed om, estimaterne svinger fra plus til minus 1 procent. Men der er enighed om, at 21 i bedste fald vil byde på meget beskeden vækst. 5

6 Store effekter af en koordineret europæisk vækstpakke En del af forklaringen på, hvorfor euroområdet bliver hårdere ramt af krisen i 29 end USA, kan findes i de vækstpakker, der er blevet vedtaget. Tabel 4 viser størrelsen af de vedtagne vækstpakker i hhv. USA og EU. I USA var man hurtig og vedtog en omfattende vækstpakke, der stimulerer amerikansk økonomi med 2,1 procent af BNP i 29 og 2,4 procent i 21. Vækstpakkerne i EU beløber sig til sammenligning i gennemsnit kun til,9 procent af BNP i 29, mens de i 21 har et omfang på,5 procent af BNP. USA har altså stimuleret med mere end dobbelt så meget i 29 og næsten fem gange så meget i 21, som gennemsnittet af EU målt i procent af BNP. Tabel 4 viser de finanspolitiske stimulanser for USA og euroområdet. Tabel 4. Finanspolitiske stimuluspakker i USA og EU Pct. af BNP EU,9,5 USA 2,1 2,4 Anm. EU-estimatet er et vægtet gennemsnit af de stimuluspakker, der er vedtaget i de EU-lande, der er OECD-medlemmer. Kilde: Fiscal Packages Across OECD countries: Overview and Country Details, OECD March 29, samt egne beregninger. Det er usikkert hvorvidt for uambitiøse vækstpakker er den direkte årsag til, at Europa bliver hårdere ramt af krisen i 29 end USA, men den hurtige og omfattende indsats for at sætte gang i amerikansk økonomi har helt sikkert trukket USA i den rigtige retning Danmark vil have stor gavn af en yderligere finanspolitisk stimulans Når det kun er Danmark, der stimulerer dansk økonomi, vil de positive effekter på dansk økonomi alene være indenlandsk bestemte. Når alle EU-landene stimulerer deres økonomier samtidig, dannes der positive spill-over effekter. Det vil sige foruden de positive effekter, der vil være på dansk økonomi af, at Danmark stimulerer dansk økonomi, vil der dannes yderligere positive effekter på dansk økonomi fra de lande, vi handler med. Når aktiviteten øges i de lande, Danmark handler med, bliver det nemmere for os at afsætte vores varer, eksporten stiger og det vil øge produktion (BNP) og beskæftigelse endnu mere sammenlignet med en situation, hvor det kun er Danmark, der stimulerer økonomien. Figur 4 viser effekter på dansk BNP-vækst af en situation, hvor hhv. Danmark alene og alle EU-landene øger deres stimulanser svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21. Det er antaget, at der stimuleres ved at øge de offentlige investeringer. 6

7 Figur 4. Effekter på BNP-væksten af en vækstpakke Pct. point 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Pct. point 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Kun DK stimulerer Alle lande stimulerer Anm: Effekter på BNP-væksten af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct/bnp i 29 og 21. Kilde: AE på baggrund af den internationale model HEIMDAL. Som det fremgår af figuren, vil en vækstpakke kunne skubbe dansk økonomi i den rigtige retning og betyde, at dansk økonomi vil komme sig hurtigere efter krisen. Hvis Danmark alene øger de offentlige investeringer med 1 pct. af BNP i 29 og 21, vil det kunne løfte BNP-væksten ¾ procentpoint i 29 og knap ¼ procentpoint i 21. Hvis alle EU-landene øger deres offentlige investeringer svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21, vil det kunne øge den økonomiske vækst i Danmark med 1¼ procentpoint i 29 og 1/3 procentpoint i 21. En europæisk vækstpakke vil derfor have større positive effekter på dansk økonomi end en national vækstpakke. Det skyldes, at en koordineret vækstpakke vil skabe øget efterspørgsel hos Danmarks samhandelslande hvilket vil øge eksporten sammenlignet med en national vækstpakke. Den øgede eksport vil øge produktion og beskæftigelse yderligere. Figur 5 viser effekterne på eksporten af en europæisk vækstpakke på 1 pct. af BNP i 29 og i 21. Vækstpakken vil i 29 kunne øge eksporten i Danmark med 2,3 pct. og i eksporten i EU med 2,6 pct. sammenlignet med en situation uden en europæisk vækstpakke. 7

8 Figur 5. Effekter på eksporten af en vækstpakke Ændring i pct. 3, Ændring i pct. 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, DK EU, Anm: Effekter på eksporten af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE pba. den internationale model HEIMDAL. Ligesom det var tilfældet med BNP, er der ligeledes store positive spill-over effekter på beskæftigelsen. Som det fremgår af figur 6 vil en dansk vækstpakke på 1 pct. af BNP i 29 og i 21 skabe godt 26. arbejdspladser frem til 21, hvorimod en koordineret europæisk vækstpakke af samme størrelse vil skabe næsten 5. arbejdspladser frem mod 21. Figur 6. Effekter på beskæftigelsen af en vækstpakke 1. pers pers Alle lande stimulerer Kun DK stimulerer Anm: Akkumuleret effekter på beskæftigelsen af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE pba. den internationale model HEIMDAL. Effekterne på dansk økonomi af at deltage i en koordineret europæisk vækstpakke vil således være store. De store positive effekter skyldes, at der både er den direkte effekt på dansk økonomi af, at vi øger de offentlige investeringer i Danmark samtidig med, at der også er positive spill-over effekter fra de andre europæiske lande. Knap halvdelen af effekten på dansk økonomi af en koordineret indsats skyl- 8

9 des at Danmarks samhandelspartnere også stimulerer deres økonomier. Spill-over effekterne på dansk økonomi er store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. De arbejdspladser, den koordinerede vækstpakke vil kunne skabe, er derfor både arbejdspladser, der skyldes øget indenlandsk efterspørgsel, og arbejdspladser der skyldes øget eksport. I beregningerne ovenfor er det antaget, at de ekstra investeringer, der gennemføres i 29, også vil have fuld effekt i 29. Selvom investeringerne gennemføres i 29, vil vi ikke se den fulde effekt før til næste år. Dermed vil effekten af den ekstra stimulans være mindre i 29 men større i 21. Vækstpakke nu frem for senere Verdensøkonomien er i dyb recession. USA og euroområdet forventes at opleve historisk tilbagegang i år, og vækstraterne skønnes at forblive langt under de historiske gennemsnit til næste år. Hvis ikke de europæiske regeringer griber ind nu, risikerer vi, at ledigheden bider sig fast på et permanent højere niveau.. Både AE, vismændene og OECD har fremhævet, at den økonomiske krise kan påvirke strukturerne på arbejdsmarkedet negativt. Den strukturelle ledighed kan begynde at stige, og tilbagetræningstilbøjeligheden blandt ældre kan ligeledes bliver øget. Begge dele udviklinger, der har store negative konsekvenser for den finanspolitiske holdbarhed og fremtidens velfærd. USA ventes ikke at blive lige så hårdt ramt af krisen som euroområdet, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at USA har vedtaget en langt mere ambitiøs vækstpakke end Europa. Krisens kan således mindskes, hvis de europæiske lande, inklusiv Danmark, enes om mere ambitiøse og koordinerede vækstpakker, end det vi ser for øjeblikket. 9

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2013 Øjebliksbillede 1. kvartal 213 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 213 DB øjebliksbillede vil på samme måde som det tidligere TUN Øjebliksbillede give en beskrivelse af de vigtigste nøgletal for dansk økonomi

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet Anders Goul Møller, Økonomisk konsulent angm@di.dk SEPTEMBER 2016 Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet DI s medlemsvirksomheder forventer et positivt 4.kvartal 2016, med rekordhøje forventninger for hjemmemarkedsvirksomhederne.

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere