JUNI Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

Transkript

1 JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

2 Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent Jakob Paaske Jensen jpj@marselisborg.org Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Eftertryk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

3 3 Indledning Denne folder beskriver erfaringer og best practice fra et beskæftigelsesrettet arbejde med unge mennesker med psykiske lidelser. Erfaringerne er samlet på baggrund af projektet Unges Springbræt til Arbejde, der er et udviklingsprojekt udviklet og gennemført af foreningen Sindslidendes Vilkår finansieret af det lokale beskæftigelsesråd. Folderen giver inspiration til hvordan virksomheder og andre aktører bør tilrettelægge arbejdet, når unge borgere med psykiske lidelser skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det handler om at skabe fleksible rammer, der giver plads til særlige behov, uden at den unge behøver blive pakket ind i vat. - Brians Sørensen, Generalsekretær i Sindslidendes Vilkår Der findes ikke én rigtig metode eller model, der med sikkerhed sikrer at borger og virksomhed har plads til hinanden. Erfaringerne og de anbefalinger, der bliver beskrevet i denne folder, udgør tilsammen tips, der kan være med til at sikre, at såvel borger som virksomhed har en oplevelse af at møde hinanden i øjenhøjde. Med disse ord ønsker Sindslidendes Vilkår dig god læselyst. Projekt Usa Unges Springbræt til Arbejde Unges Springbræt til Arbejde blev gennemført som et forberedelses og afklaringsforløb for unge mennesker med sindslidelser, der stod uden for arbejdsmarkedet. Hovedtanken med forløbet var at forberede de unge borgere på arbejdsmarkedet gennem praktikker. Erfaringen fra sindslidendes vilkår er, at hvis borgere med psykiske problemstillinger skal tilbage på arbejdsmarkedet, handler det ikke om at udrede, afklare og diskutere borgerens problemstillinger. Det handler i stedet om at lade diskussionerne tage udgangspunkt i praktisk arbejde. Erfaringerne fra projektet viser, at de unge borgere i langt højere grad har lyst til at arbejde med deres sociale og faglige kompetencer gennem reelt arbejde. Det betyder, at mange af de erfaringer, der er høstet i projekt Usa, i stor grad kan anvendes af virksomheder, der enten har medarbejdere, der er sygemeldt på grund af psykiske lidelser eller gerne vil ansætte en borger, der har været sygemeldt på grund af en psykisk sygdom.

4 4 Folderens afsnit Folderen giver nogle enkle men effektive råd til, hvordan virksomheder og andre aktører kan arbejde sammen med borgeren om at blive klar til et liv med arbejde. Folderen er bygget op om følgende tematikker: Vejen tilbage til arbejde går gennem arbejde! Fokus på det faglige Konstante små udfordringer Ansvar for opgaver Synlige aftalte progressionsmål Temaerne beskriver hvilke tiltag og tilgange, det vil være formålstjenstligt at arbejde med, for at sikre de bedste rammer for borgere med psykiske problemstillinger. Det er ofte ikke nødvendigt med forkromede modeller eller stramme retningslinjer meget arbejde er gjort ved at have den rette tilgang og forståelse for målgruppens problematikker. Baggrund Mange sygemeldt med psykiske lidelser Psykiske lidelser og sygdomme er i løbet af en årrække blevet en central problemstilling på arbejdsmarkedet. Der er mange, der sygemelder sig på grund af stress, depression og andre psykisk betingede lidelser. Samtidig er der en voksende andel af unge, der bliver uarbejdsdygtige på grund af psykiske lidelser. Mange af de unge, der har eller får en psykisk lidelse i en ung alder, har ofte store sociale problemer på grund af deres psykiske sygdom. De sociale problemer betyder, at livskvaliteten forværres markant, ligesom mulighederne på arbejdsmarkedet begrænses yderligere. Selvom der er et stigende antal borgere, der bliver sygemeldt på grund af en psykisk betinget lidelse, er der stadig usikker viden om hvordan virksomheder bedst håndterer medarbejdere med psykiske lidelser.

5 [Det handler dybest set om at udvise forståelse, give fuld opbakning, fokusere på det faglige, og give plads til den enkelte ] 5

6 6 Vejen tilbage til arbejde går gennem arbejde! Det handler om at have noget at give sig til. De unge ønsker ikke at blive ladt alene, men ønsker i stedet at få lov til at arbejde indenfor rummelige rammer, der giver plads til langsom men bestemt progression. I mange tilfælde ved virksomhederne ikke hvordan de skal håndtere medarbejdere med psykiske problemstillinger. Ofte ender en sygemelding med, at borgeren får lov til at passe sig selv, indtil han eller hun er klar til at starte på ny. Men modsat en fysisk skade, er der ikke tale om en afgrænset og konkret helingsproces, hvorefter medarbejderen er klar til at starte på samme niveau som før sygemeldingen. I stedet er der ofte brug for justeringer af arbejdsopgaver og tid. Nedenstående figur beskriver en række opmærksomhedspunkter Gode råd Tid Aftal hvor mange timer borgeren vurderer at han/hun kan arbejde. Lad det være klart, at hvis medarbejderen oplever ikke at kunne holde til timerne, aftaler I at skrue ned. Det skal være tydeligt, at det handler ikke om hurtigst muligt tilbage på almindelig tid det handler om at komme tilbage på bedst muligt vis. Arbejdsopgaver Det er vigtigt, at arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler, hvilke konkrete arbejdsopgaver medarbejderen skal varetage, ligesom det er vigtigt, at tidsrammen for arbejdet aftales. Ansvar Selvom medarbejderen har været sygemeldt på grund af en psykisk lidelse, vil de fleste gerne have ansvarsopgaver. Det er vigtigt, at medarbejderen mærker, at deres arbejde gør en forskel. Det er en balancegang, og det kan være vanskeligt at finde den passende mænge ansvar. Her er det vigtigt, at såvel medarbejder som arbejdsgiver diskuterer ansvarsopgaverne med hinanden. Feedback Ærlig feedback er vigtigt. De fleste unge oplever, at nogle arbejdsgivere bliver for overbeskyttende og tror, at den unge medarbejder ikke kan tåle kritikken. Faktum er, at hvis medarbejderen skal udvikle sig, er det afgørende, at kritik og vejledning indgår i en dialog. Justering Sørg for at aftale tidspunkter for justering af både arbejdsopgaver og timer på arbejdspladsen. Det skal være synligt for begge parter at en snak om såvel op som nedjustering er en planmæssig aktivitet. Progression Aftal fra starten hvilken progression medarbejderen ønsker at se i løbet af en tidsafgrænset periode. Det giver tryghed og noget at stræbe efter

7 7 Fokus på det faglige I dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejder er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i den faglige opgaveløsning. For rigtig mange personer med en psykisk lidelse kan det være en befrielse at fokusere på egne kompetencer og løsninger på arbejdspladsen i stedet for de personlige problemer. Erfaringen er, at det er gennem faglige diskussioner, at emner som personlig fremtræden og sociale kompetencer, bedst kan håndteres. Ved at fokusere på faglig udvikling, er det nemmere for den sygdomsramte at forholde sig til progression og udvikling. Det faglige fokus sikrer, at borgeren kan arbejde målrettet med sin psykiske lidelse. Det kommer ikke til at handle om at blive fri af sygdommen, men at kunne arbejde på normalt vis. Konstante små udfordringer Selvom en borgers arbejdsevne er begrænset på grund af en psykisk lidelse, kan borgeren godt tåle at blive presset i sit arbejde. Det handler blot om, at presset er aftalt, og målet med presset er tydeligt. Det skal være afklaret, at fremskridt ikke er en lineær kurve, hvor medarbejderen kun forventes at gå fremad. Arbejdet med at finde frem til de rigtige arbejdsopgaver og timetal sker ved at afprøve medarbejderens potentiale. Et led i den proces er at afprøve forskellige konstellationer, hvorved medarbejderens bliver i stand til at bidrage på bedst mulig vis. Et tilpasningsforløb tager ofte form af nedenstående figur, hvor såvel progression som tilbagefald eksisterer. Det er vigtigt, at både den sygdomsramte medarbejder og arbejdsgiveren er bevidste om forløbets karakter, og accepterer tilbagefald som et naturligt led i processen mod at finde det rette leje. Timer og opgavetyper Mål for tilpasning Progression Progression Justering Justering Tid

8 8

9 9 Ansvar for opgaver Ansvar for egne opgaver er en stærk motivationsfaktor. Selvom mange personer bliver sygemeldt af stress på grund af et for stort arbejdspres, betyder det ikke, at ansvar i opgaveløsningen helt skal udelades for medarbejdere, der har været sygemeldt på grund af stress og depression. Medarbejderen skal kunne se, at deres arbejdsindsats betyder noget for virksomheden. Det handler i bund og grund om at føle sig værdsat og betydningsfuld. Det virksomhederne i stedet skal være opmærksomme på er at sikre, at ansvaret ikke udvikler sig fra at være en motivationsfaktor til en byrde. Det vigtigste i den sammenhæng er en accept af, at medarbejderen skal have mulighed for at fralægge sig ansvaret, hvis ansvaret begynder at tynge. Derfor er det en god idé hvis der ved indgåelse af aftale om opgaveløsningen ligeledes aftales en plan for eventuel ansvarsfralæggelse. Det skaber tryghed for såvel medarbejder som arbejdsgiver. Synlige aftalte progressionsmål Det skal være synligt for såvel medarbejderen som arbejdsgiveren, at indslusningen fra sygemelding til almindelige vilkår er en proces, der kræver tid men kan nås ved at opstille overskuelige delmål. Hertil kan det være en god idé, at udvikle et progressionsskema, hvor såvel det langsigtede mål som de enkelte delmål bliver synlige for såvel medarbejderen som arbejdsgiveren. Et sådant skema kan eventuelt tage udgangspunkt i nedenstående: Progressionsskema Dato Hovedmål Mål Enighed om opgavesammensætning og gennemførelse af opgaver Opjustering af timetal: 15 til 25 Opjustering af timetal: 25 til 30 Selvstændig opgaveløsning Fastholdelse i nuværende job i mindst seks måneder Aktivitet Opgavemøde specifikation af opgaver Opfølgning på opgaver Faglig feedback Opgavemøde med opjustering af specifikke opgaver Opfølgning og sparring Opgavemøde med opjustering af specifikke opgaver Opfølgning og sparring

10 10 Sindslidendes Vilkår Sindslidendes Vilkår er en frivillig social hjælpe- og interesseorganisation, der har eksisteret siden Organisationen driver ved hjælp af en stor gruppe ressourcestærke frivillige, en lang række sociale fritidstilbud (aktivitets- og væresteder), særligt for psykisk sårbare unge. Indtil juni måned 2011 har organisationen desuden igangsat og drevet flere socialøkonomiske virksomheder, hvis sociale mission er at skabe jobs til mennesker med en psykisk sårbarhed. Sindslidendes Vilkår er en recovery- og empowermentorienteret organisation, der først og fremmest til for brugerne. Foreningen tilbyder ikke behandling, men samvær, aktiviteter, fællesskab og nogen at tale med. Aktivitets- og værestederne involverer blandt andet brugerne i samvær og aktiviteter omkring den daglige madlavning, som bygger på principperne omkring sund kost. Vi fokuserer kort sagt på brugernes muligheder for udvikling frem for begrænsninger. Organisationen består af en bestyrelse, som udelukkende er baseret på frivilligt socialt arbejde samt en række udvalg, der er sammensat af frivillige, som har indflydelse på organisationens mission, vision og værdier. Sindslidendes Vilkårs beskæftigelsesindsats (herunder Usa-projektet) og de socialøkonomiske virksomheder Proremus ApS og Café Kaffegal er pr. 1. juli 2011 overdraget til videre forankring hos den nystiftede frivillige forening ChangeMakers, der har til formål at skabe hundredvis af jobs på særlige vilkår til mennesker med en psykisk sårbarhed indenfor de kommende år. Marselisborg Praksisvidencenter Marselisborg Praksisvidencenter er et datterselskab i koncernen Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden A/S. Virksomheden startede oprindeligt som en virksomhed under Beskæftigelsesministeriet. Koncernens andet datterselskab, Marselisborg Beskæftigelse, er en landsdækkende jobformidlingsvirksomhed (jobmarselisborg.dk). Kombinationen med at have direkte indsigt i et fagområde og kombinere denne viden med strategiske og teoretiske værktøjer er en væsentlig del af vores identitet og opgavetilgang. Vi har sammensæt en tværfaglig medarbejdergruppe, der rummer teoretisk viden, konsulentkompetencer samt konkret viden om driften i en kommune, jobcenter, plejecenter m.fl.

11 Yderligere information om projekt Usa herunder evaluering og resultater kan rekvireres hos Det Lokale Beskæftigelsesråd i Århus og Samsø. ( 11

12 Folderen er udarbejdet af Marselisborg Praksisvidencenter i samarbejde med Sindslidendes Vilkår Juni