Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Transkript

1 Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese

2 PLAN FOR SESSION 1 Kl : Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl : Pause Kl Sorgproces Dialog om rækkevidde for praksis

3 PLAN FOR SESSION 2 Kl : Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl : Pause Kl Sorgproces Dialog om rækkevidde for praksis

4 Introduktion Dette oplæg kan give nogle svar på: Hvilken viden der findes i allerede udført forskning om, hvordan patienter oplever deres livssituation efter et akut koronart syndrom (AKS)? I oplægget vil jeg præsentere: Resultater, der tegner et nyt billede af hvordan patienter mestrer deres liv efter AKS.

5 Recovery Hyppigt anvendt i engelsk litteratur for rekonvalescenstiden efter et akut myokardieinfarkt Definition: Recovery is the process of becoming well again after an illness or injury (Hornby 2005: Oxfords Advanced Learner s Dictionary of Current English)

6 Baggrund En undren over, at til trods for at psykosocial støtte er et væsentligt element i hjerterehabiliteringen, viser undersøgelser, at patienter ofte oplever ikke at blive tilstrækkeligt støttet efter AKS.

7 Undersøgelsesspørgsmål Det kunne tyde på, at der er behov for en optimeret indsats i hjerterehabiliteringen. Til brug herfor valgte jeg at undersøge: Hvor vidt der er aspekter i patienters individuelle recovery efter AKS, der kan bidrage til øget forståelse af den oplevede mangel på psykosocial støtte fra sundhedspersonalet?

8 Undersøgelsen bygger på At det er nødvendigt at inddrage patienternes perspektiv for at opnå øget forståelse for den proces recovery efter AKS udgør!

9 Viden om patienters oplevelser Kan opnås fra kvalitativ forskning: Interviews Kvalitative forskningsresultater kan sammenfattes i en kvalitativ metasyntese En kvalitativ metasyntese kan bidrage med kvalitativ evidens

10 Denne metasyntese Et litteraturstudie af 21 engelsksprogede sygeplejevidenskabelige forskningsartikler fra Artiklerne belyser forskellige temaer Data fra 283 personer 48 forskere involveret

11 Litteraturgennemgang Der viste sig at være mangel på forskning, der beskrev tiden under indlæggelse Omdrejningspunktet blev derfor, hvordan patienterne oplever livet efter udskrivelse Efter gennemlæsning og grundig analyse fremkom 4 temaer

12 Temaer 1. At være i en usikker situation med en upålidelig krop. 2. At lære at leve med den ændrede livssituation. 3. At søge støtte og bekræftelse. 4. At forsone sig med AKS.

13 Tema 1: At være i en usikker situation med en upålidelig krop. At blive ramt af AKS kan beskrives som en brat opvågning. Oplevelse af følelser af usikkerhed er gennemgående. Oplevelse af tab og ændringer. Flere fund beskriver de følelsesmæssige forandringer, der kan opstå efter AKS. Især angst, frustration, kaos og tristhed kan være udtalt i den første tid. Depressive tanker kan komme til udtryk ved træthed.

14 Tema 2: At lære at leve med den ændrede livssituation. At lære at leve med den ændrede livssituation, som AKS har medført, handler om at tilpasse sig. At stræbe efter at alt skal blive normalt som før AKS er gennemgående. Evnen til tilpasning er grundlæggende influeret af opfattelse af sygdommen og af kropslige symptomer, som træthed og andre helbredsklager.

15 Tema 2, fortsat: At lære at leve med den ændrede livssituation. Opfattelse af sygdommen som noget akut eller som noget kronisk kan have betydning for tilpasningen til AKS. Der kan være forskel på mænd og kvinders opfattelse af og dermed deres tilpasning til AKS. Mangel på viden er et gennemgående problem.

16 Tema 3: At søge støtte og bekræftelse. Fundene bekræfter, at personer, der har været ramt af AKS, har stort behov for hjælp og støtte. Patienterne kan have forskellige oplevelser af at modtage støtte fra deres netværk. Det kan være positivt, men også konfliktfyldt f. eks. overbeskyttelse.

17 Tema 3, fortsat: At søge støtte og bekræftelse. Flere studier bekræfter problemer med mangel på støtte og forståelse fra sundhedspersonalet. Budskaber kan være svære at forstå og frustrationer kan opstå, når handlinger ikke hjælper.

18 Tema 3, fortsat : At søge støtte og bekræftelse Samvær med medpatienter kan være støttende, både under indlæggelsen og ved rehabiliteringsprogrammer. Andre giver dog udtryk for ikke at have lyst til at være i grupper med medpatienter i hjerterehabiliteringen. Problemer med mangel på bekræftelse fra sundhedspersonale kan betyde utilfredsstillede behov.

19 Tema 4: At forsone sig med AKS. At nå til forsoning med AKS ser ud til at være vigtigt og beskrives som en proces, der er individuel og som kan variere over tid. Processen er beskrevet på forskellig vis, blandt andet som kontrol, som reintegrering til før-sygdomdomsrollen, som reorientering af det aktive selv. Aktiv beslutningstagning er af vital betydning for succesfuld gennemlevelse af tiden efter AKS.

20 Fortolkning Temaerne beskriver de psykosociale udfordringer, som patienterne kan stå overfor i recovery efter AKS. Mestringsteorier til at forstå temaerne med. Figur, der illustrerer den følelsesmæssige mestring af udfordringerne efter AKS.

21 Recovery efter AKS: Et følelsesmæssigt spændingsforhold På kort sigt At fortrænge giver bevarelse af: sikkerhed integritet kontrol roller og relationer uafhængighed Ef f ektiv mestring På kort sigt At lære at leve med: usikkerhed tab af kontrol upålidelig krop det aktive selv er truet ændrede roller og relationer afhængighed Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret På lang sigt At fortrænge giver risiko for: stress konflikter med relationer moderate adfærdsændringer Inef f ektiv mestring På lang sigt At nå til: aktiv beslutningstagning nye roller gode relationer radikale adfærdsændringer forsoning med AKS

22 Recovery efter AKS: Et følelsesmæssigt spændingsforhold På kort sigt At fortrænge giver bevarelse af: sikkerhed integritet kontrol roller og relationer uafhængighed Ef f ektiv mestring På kort sigt At lære at leve med: usikkerhed tab af kontrol upålidelig krop det aktive selv er truet ændrede roller og relationer afhængighed Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret På lang sigt At fortrænge giver risiko for: stress konflikter med relationer moderate adfærdsændringer Inef f ektiv mestring På lang sigt At nå til: aktiv beslutningstagning nye roller gode relationer radikale adfærdsændringer forsoning med AKS

23 Recovery efter AKS: Et følelsesmæssigt spændingsforhold På kort sigt At fortrænge giver bevarelse af: sikkerhed integritet kontrol roller og relationer uafhængighed Ef f ektiv mestring På kort sigt At lære at leve med: usikkerhed tab af kontrol upålidelig krop det aktive selv er truet ændrede roller og relationer afhængighed Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret På lang sigt At fortrænge giver risiko for: stress konflikter med relationer moderate adfærdsændringer Inef f ektiv mestring På lang sigt At nå til: aktiv beslutningstagning nye roller gode relationer radikale adfærdsændringer forsoning med AKS

24 Recovery efter AKS: Et følelsesmæssigt spændingsforhold På kort sigt At fortrænge giver bevarelse af: sikkerhed integritet kontrol roller og relationer uafhængighed Ef f ektiv mestring På kort sigt At lære at leve med: usikkerhed tab af kontrol upålidelig krop det aktive selv er truet ændrede roller og relationer afhængighed Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret På lang sigt At fortrænge giver risiko for: stress konflikter med relationer moderate adfærdsændringer Inef f ektiv mestring På lang sigt At nå til: aktiv beslutningstagning nye roller gode relationer radikale adfærdsændringer forsoning med AKS

25 Forklaring af figuren Den brede dobbeltrettede pil skal illustrere at der mellem et ønske om at vende tilbage til det normale og mellem et krav om erkendelse kan opstå nogle mentale spændinger. De buede nedadgående pil skal illustrere forløbet af recovery som en varierende proces. Pilens retning vil være er forskellig fra person til person.

26 Følelsesmæssig mestring Effektiv mestring kontra ineffektiv mestring Effektiv mestring: Hvis den benyttede adfærd tjener til at løse de ubehagelige følelse, som er knyttet til trussel og tab, hvis den tjener til opretholdelse af individets integritet, samt til at fungere effektivt i relationer og roller og til opretholdelse af positivt selvværd. Reference: Miller, Judith M Bygger på dels teorier dels empirisk forskning

27 Følelsesmæssig mestring At ønske sig tilbage til det normale er beskrevet som normalisering i teorier om mestring hos kronisk syge Normalisering er en hyppigt anvendt mestringsform hos patienter efter AKS Normalisering er en proces, der indbefatter en mental revurdering af evner og funktioner Indbefatter minimering, som skal nedtone situationen, gøre den håndterbar og bringe den ude af syne for omgivelserne Reference: Miller, Judith M. 2000

28 Normalisering Tjene til mental revurdering af evner og funktioner Skal gøre situationen håndterbar Kan støtte håbet Reference: Miller, Judith M. 2000

29 Mestring set ud fra adfærdsteorier Mestring overfor en trussel eller et tab kan veksle mellem: Undvigelsesadfærd Tilnærmelsesadfærd Adfærdsformen veksler afhængig af den givne udfordring, hvorfor en person ikke kun benytter sig af en slags adfærd, men på et kontinuum mellem de to former Reference: Miller, Judith M. 2000

30 Undvigelsesadfærd Minimering Benægtelse Fortrængning Effektiv på kort sigt - mindre effektiv på lang sigt Reference: Miller, Judith M. 2000

31 Undvigelsesadfærd Effektiv lindring fra uproduktiv bekymring opnå tid til at finde håb kan på sigt føre til tilnærmelsesadfærd Mindre effektiv Kan føre til forsinket problemløsning og handling Sande følelser opfattes og udtrykkes ikke Givet information kan føre til eller øge angst Reference: Roth & Cohen, 1986

32 Tilnærmelsesadfærd Tackling Årvågen fokusering Øget følsomhed overfor sygdommens udfordringer Effektiv på lang sigt Reference: Miller, Judith M. 2000

33 Tilnærmelsesadfærd Effektiv tage handlinger, der fører til at mindske problemet følelser bliver nøje opfattet og udtrykt effekten af traumet kan blive integreret bevare en positiv selvopfattelse Mindre effektiv øget stress udtalt angst Reference: Roth & Cohen, 1986

34 Klinisk praksis Betydning for formidling af viden Undvigelsesadfærd: Ude af stand til at indtage store mængder information reduceret evne til mestring Tilnærmelsesadfærd: Oplevelse af mangel på information øget angst reduceret evne til mestring Reference: Miller, Judith M. 2000

35 Undvigelsesadfærd Tilnærmelsesadfærd På kort sigt At fortrænge giver bevarelse af: sikkerhed integritet kontrol roller og relationer uafhængighed Ef f ektiv mestring På kort sigt At lære at leve med: usikkerhed tab af kontrol upålidelig krop det aktive selv er truet ændrede roller og relationer afhængighed Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret På lang sigt At fortrænge giver risiko for: stress konflikter med relationer moderate adfærdsændringer Inef f ektiv mestring På lang sigt At nå til: aktiv beslutningstagning nye roller gode relationer radikale adfærdsændringer forsoning med AKS

36 Konklusion RECOVERY efter AKS: En følelsesmæssig spændingsfyldt proces med vekslen mellem undvigende og tilnærmende adfærd afhængig af de udfordringer, som man står overfor

37 Et supplerende studie af recovery En ændret person efter AKS Recovery er en vedvarende proces, der ikke handler om at komme igennem processen, men at lære at leve med den ændring, der består af usikkerhed øget opmærksomhed frygt for nyt AKS Reference: Tod, A. 2008: Exploring the meaning of recovery following myocardial infarction

38 Et supplerende studie af recovery Recovery: En proces, der er individuel og vekslende mellem op og nedture Anbefaling for praksis: At støtte i forandringen, frem for i at vende tilbage til det normale Reference: Tod, A. 2008: Exploring the meaning of recovery following myocardial infarction

39 PAUSE

40 Recovery en sorgproces? Nyere sorgteori bryder med fasetænkning Empirisk forskning viser at der er store individuelle variationer Mestring af sorg kan opfattes som en vekselvirkende proces mellem 2 spor

41 Tosporsmodellen Sorg er en dynamisk og kompleks proces, der er i konstant udvikling intrapsykisk Sorgprocessen arbejder i to spor inden i personen i en konstant vekselvirkning mellem konfrontation med og undgåelse af tabet Reference: Stroebe og Schut, 2001: The Dual Proces Model of Coping with Bereavement

42 Tosporsmodellen Tosporsmodellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Adskillelse/omforme tilknytning Fortrængning af genindførende forandringer Det genindførende Tillære ny adfærd Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Fortrængning af/afledning fra tabets smerte Reference: Guldin, Mai-britt, 2008

43 Tosporsmodellen Hverdagsliv Tabet Følelsesorienteret coping Genindførende Problemorienteret coping Reference: Guldin, Mai-britt, 2008 Sorgforløb hen imod integration i selvopfattelsen

44 Tabsorienteret Genindførelsesorienteret Hverdagsliv Ønske sig tilbage til det normale Erkende at virkeligheden er ændret Fortrængning Konfrontation

45 Fortrængningsmekanismer Fortrængning en nødvendighed i sorgprocessen En integreret del af en smidig mestringsproces Reference: Guldin, Mai-britt, 2008

46 Fortrængningsmekanismer I det genindførende spor sker en fortrængning af de tabsorienterede aspekter Smerten skubbes til side Giver plads til praktiske gøremål Reference: Guldin, Mai-britt, 2008

47 Fortrængningsmekanismer I det tabsorienterede spor sker en fortrængning af de genindførende aspekter Praktiske aspekter tilsidesættes Giver mulighed for at være i sorgens smerte og bruge energi på at bearbejde den emotionelle del af sorgen Reference: Guldin, Mai-britt, 2008

48 Rækkevidde for klinisk praksis Metasyntesen danner baggrund for opgør med fasetænkning Metasyntesen peger på behov for høj grad af individualisering i bl. a. rehabiliteringsindsatsen

49 Til debat Hvordan giver dette billede af recovery mening for jer?

50 Reference Andersen, Ingrid (2008): Patienters oplevelser af deres recovery efter et myokardieinfarkt: En kvalitativ metasyntese

51 Øvrige referencer Guldin, Mai-Britt, 2008: En ny model for forståelsen af sorg, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Årg. 86, nr.1, s Miller, Judith M. 2000: Coping with Chronic Illness. Overcoming Powerlessness. Ed. 3. Philadelphia, USA Roth, S. & Cohen, L. 1986: Approch, avoidance, coping with stress. American Psychologist, no. 41, p Stroebe og Schut, 2001, Handbook of bereavement research: Consequences, coping, and care. Washington, DC, US: American Psychological Association. Tod, A. 2008: Exploring the meaning of recovery following myocardial infarction, Nursing Standard, vol. 23, no. 3, p