Tidens karakter og kvaliteter. Arbejdspladsens Tidsmiljø
|
|
- Ida Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidens karakter og kvaliteter Arbejdspladsens Tidsmiljø
2 Livets hastighed er kulturbåret Arbejdslivets hastighed er også kulturbåret
3 Hovedperspektivet og optikken for tidens karakter og kvalitet Koblingen mellem: Tiden rundt om arbejdet Tiden i arbejdet Tre former for tidserfaringer: 1.Den objektive tid (F.eks. den opgave tager en time) 2.Den subjektive tid (F.eks. er der allerede gået en time?) 3.Den fælles erfarende tids (F.eks. vi oplever alle at tiden er for intensiv)
4 Temporalitet Et tidsligt mønster i arbejdet Temporale problemer kommer oftest til udtryk som tidskonflikter og kaotisk arbejde Tiden er et socialt fænomen - På arbejdspladsen skaber vi tid som social praksis i kraft af den måde omgås tiden på bestemte måder (F.eks. Løbe på gangene, afvikling af pauser) Tid som medarbejdernes kvalitative fortolkning af begrænsninger, mulighedernes horisont, indflydelse og frihed
5 Tid, arbejde og det gode (arbejds)liv Et arbejdsliv i acceleration højt tempo, intensivitet og mangel på objektiv tid kan gøre selv det mest meningsfulde arbejde meningsløst Kontrol over tiden er nødvendig for at kunne bruge vores faglighed, og menneskelige potentiale fuld ud og nå det vi gerne vil gøre Vi vil være på forkant for at være i kontrol det er et grundlæggende menneskeligt behov som vi altid søger vi kæmper for at opnå kontrol
6 CASE - Et mellemstort dansk hospital Metode - 14 timers fokusgruppe interviews med 56 medarbejdere (ca. 7 i hver x 8 interviews af) - Alle faggrupper - Observation - Medicinsk og Akut
7 Gennemgående udsagn ved interviews - Situationsbestemt fortravlethed i nuet - Stress i hverdagen (som udefinerbart ubehag) - Savner koncentration og fordybelse f.eks. I patientens sygehistorie og ny viden - Vanskelige betingelser for at være nærværende - Et ængsteligt forhold til tiden
8 Tid og psykisk nedslidning Temporale årsager til: - Arbejdsrelateret usikkerhed, bekymring, kronisk arousal, depression, udbrændthed og angst - Kognitive vanskeligheder: Opmærksomhed, hukommelse, planlægning, overblik, sortere information - Mentale og energimæssige balanceproblemer
9 Citat Jeg føler mig som om jeg har en dårlig hukommelse nogle gange, fordi man bliver afbrudt HELE tiden (sukker). M: jeg ANER ikke, hvad jeg har lavet i dag, men jeg har lavet noget hele tiden. M: Alt det der er i baghovedet Man glemmer det og hvad var det nu lige havde gang i.
10 Tidssociologiske begreber med nedslag i casen
11 Komprimeret tid Flere begivenheder puttes ind i det samme tidsrum: Jonglere med at behandlingselementer og putte patienter ind i huller Grænsen for den komprimerede tid er den objektive tid Jeg kan jo ikke være to steder på samme tid
12 Accelereret og decelereret tid Det går hurtigt og så går det langsomt. Det går hurtigt og så går det langsomt.. Der er et vist drive for at få tingene speedet op trods belastning. Prøver at opnå følelsen af at få noget fra hånden Meget ofte barrierer for at komme videre med arbejdet Venten på venten problemet med den rette information på rette tid
13 Citat Uha, som vi venter, synes jeg. Vi venter på laboranterne. Vi venter på resultatet af, hvad vi har foretaget os inde på stuerne. EKG erne, som ikke kan komme over på EDB-systemet af uransagelige årsager. Vi venter på blodprøvesvar. Vi venter på tilbagemeldinger fra røntgen. Tilbagemeldinger fra andre specialeafsnit, man skal i kontakt med.
14 Citat Nogle gange, når vi har sendt patienten afsted, så har de kraftedeme ikke fået taget blodprøver!
15 Fragmenteret tid Når tiden slås i stykker Forstyrrelser og afbrydelser som belastningsform fylder virkelig meget Alle spørger om noget. Det kommer i tide og utide. Hele tiden. ALLE Forskellige faggruppers arbejde griber ind i hinanden på komplekse måder Kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer ( Der går simpelthen så mange informationer tabt.) Blandt andet at flow er forskelligt mellem faggrupperne skaber clashes Særligt problem med pårørende. De fragmenterer fordi de ikke passer ind i arbejdsgange
16 Polykrom tid Ting der ikke har noget med hinanden at gøre, puttes ind i den samme tid. F.eks. springe mellem opgaver af meget forskellige karakteristika og som er usammenhængende - Eks. computer tages med på stuegang: Nærvær og kommunikation kombineres med journalisering - Flaskehalse skaber polykrom tid frem og tilbage mellem opgaver (Mangler et skal felt )
17 Tid som mål (tid som projekt) Den kroniske kamp for udskrivning Kvalitet i arbejdet og faglighed er tæt knyttet til muligheder for udskrivning. Desto flere der kan udskrives desto bedre behandling af dem der er tilbage (Det er nok illusorisk) Vi går meget op i hvornår patienterne kan udskrives. Noget med at sjusse sig frem (der grines) Et sammensurium af prioriteringer
18 Relationel tid F.eks. at se, lytte og drage omsorg (Kan sjældent accelereres uden et dårligt resultat) Det er ikke alle patienter der kan få deres behov tilgodeset. Den situationsbestemte prioritering slider på medarbejderne.man når måske de vigtigste ting, men de ting man sætter pris på og gerne vil gøre ordentligt, det når man ikke at gøre ordentligt
19 Flow Kontinuitet i personaler opfattes som en af de bedste kilder til flow (I konflikt med oplæring og uddannelse) Der er mange flowstrategier i planlægningen, men når planlægningen møder virkeligheden så sker det at planlægningen har været spild af tid M: Der er nogle gange, hvor de siger: Jamen, I kan læse det i journalen. Ja, men vi HAR ikke journalen før om 15 timer, måske. M: Præcis. Og det er ikke underdrevet. M: Nej, det er bestemt ikke unormalt. M: Frygteligt lang tid. M: Frustrerende.
20 Stacking Mængden af uløste opgaver stresser Opgaver der stackes : Ikke presserende journalskrivning Formidling og uddannelse af patienter Opgaver der i sidste ende kan overgå til næste vagt Det nye der skal læses op på og læres Få samlet op på det der kan gøres bedre på sigt Opgaver der bæres rundt som muligvis kan uddelegering (Kompetencer og usikkerhed)
21 Problemet med selvtilrettelæggelse Hvor skal jeg være hvornår? Hvor er jeg ventet? Hvor gør jeg mest gavn? Hvor skal jeg rette min opmærksomhed hen? Tilliden til at tavlemøderne kan skabe orden gør at det der falder udenfor ofte bliver et personligt problem = Selvaccelerering (også det med at gøre det ordentligt)
22 Håndtering af tidskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves ofte som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Hverdagen er præget af uforudsigelighed og i praksis betyder det at tidskonflikterne ofte falder tilbage på den enkelte medarbejder Mange personlige strategier Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskyttelsesparadigmet
23 Du kan og skal klare det selv
24 Fjern stress på 20 min
25 Problemet løst på 5 min
26 Det er min egen skyld! De indre strategiers paradigme lægger op til at det er særlige træk ved personligheden der er problemet (Manglende copingteknikker eller robusthed) Fordringen er at man skal kunne gøre sig selv mere stærk overfor belastninger i arbejdet Skyld og skam fører til fokus på indre strategier
27 Typiske indsatser Udviklingsparadigmet: Den enkelte medarbejder i centrum - Stresskursus - Stresscoach - Supervision - Arbejde med venskabelige relationer - Terapi/Health Care - Bedre personlig planlægning - Energimanagement Beskyttelsesparadigmet: Medarbejderne som gruppe i centrum - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/stressorer - Fælles indflydelse på arbejdet - Kvalitetsarbejde - Aktivt arbejdsmiljøarbejde - Faglige fællesskaber
28 Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer på arbejdspladsen
29 De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1. Det (Ny) standardiserende spor 2. Det grænseløse spor
30 Karakteristika ved grænseløst arbejde Det kan være uklarheder omkring: - Hvordan arbejdet bør udføres - Hvornår arbejdet skal udføres - Hvem der skal udføre de forskellige opgaver - Hvilken holdning til arbejdet der forventes - Hvilken indflydelse og frihedsgrader der er mulighed for
31 Potentielt negative konsekvenser af grænseløst arbejde Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet Stærk her og nu orientering (Arbejde med længere tidshorisonter skubbes foran) Nye arbejdsmetoder og koncepter øger arbejdspresset gennem krav om omstilling af praksis (Udfordrer kompetencefundament)
32 Standardisering Tællelighedens regime: Hvem tæller hvad og hvorfor? - Det der tælles former arbejdet og ikke omvendt - Godt nok niveau styres af dokumentation og evaluering frem for faglighed - Problemer med mening i arbejdet og fremmedgørelse - Arbejdet overforenkles Kompleksiteten gøres til den enkeltes problem - Spildtid bliver lig med tid der ikke kan måles (Usynligt arbejde)
33 Potentielt negative konsekvenser af ydrestyret standardisering - Uenigheder om hvad handler arbejdet om (Faglig identitet og virke) - Problemer med mening i arbejdet - Dokumentation og evaluering afspejler ikke det vigtigste - Arbejdet overforenkles Kompleksiteten gøres til den enkeltes problem - Spildtid bliver lig med tid der ikke kan måles (Usynligt arbejde)
34 De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Faglig frihed kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse fx i forhold til dokumentation Dokumentation foran computeren går jo fra patienten. Så du når måske ikke at give dem brusebad som du gerne ville Medarbejderen skal optimere sig selv gennem veksling mellem grænseløshed og standardisering
35 Hovedpointe 2: Grænseløst arbejde kan være udviklende, men bliver ofte forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet. Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret/ydrestyret på samme tid
36 Lineær tid, cyklisk tid og rytmer
37 Undersøgelsesspørgsmål Hvordan kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk belastning?
38 Vores liv i lineær tid
39 Fra lineær tid til cyklisk tid - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Rytmer er hverdagens fundament Vi bliver syge når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer
40 Rytmer på forskellige niveauer Arbejdslivets sociale, organisatoriske og opgavemæssige rytmer Alle disse rytmer er helt sammenvævede
41 Hvad er en rytme? Et gentaget mønster Noget regelmæssigt På hinanden følgende begivenheder eller handlinger der gentages i et tidsligt mønster Rytmen udspiller sig i en periodelængde f.eks. Sekunder, minutter. dage, uger. år, årtier.
42 Nogle af rytmernes vigtigste funktioner At skabe: forsvar mod mental overload forudsigelighed tidsstrukturer social sammenhængskraft adfærd og normer for vores ageren energi og kognitivt overskud bidrage til synkronisering Skaber orden i uorden Skaber rytmisk relation mellem ydelse og hvile
43 Kilder til små og store rytmebrud Uforudsete hændelser Udskiftning af medarbejdere Selvtilrettelæggende kollegers rytmer der kolliderer Manglende rolleklarhed og rollekonflikter Nye arbejdsgange og nye regler.. Og selvfølgelig IT 43
44 Forandringernes kompression af nuet Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Forholdet før, nu og i fremtiden opløses Vi har ingen idé om, hvordan vores arbejdsplads ser ud om et år. M: Om en måned! 44
45 Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores tid i lineær tid, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske tid
46 Fokusskifte - Tidsmiljø
47 Identificering af tidsmiljøets kvalitet Bæredygtigt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund tid Human standardisering Relationel indflydelse Psykisk belastende tid Human fleksibilitet Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (Kaotisk og rytmeløst arbejde)
48 Tidsmiljøet er oplevelser af tiden Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. Rutiner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
49 Kilder til sund tid Reducere unødvendige afbrydelser og forstyrrelser der forhindrer rytmer i arbejdet Plads til rolige perioder når det er muligt (helst rytmisk) Tidslige mellemrum som rytmiske ankerpunkter
50 Andre kilder og mulige indsatser Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former tiden i fællesskab Identificer handlerummet for at disponere tidsligt i fællesskab (Og udfordre rammerne) Skabe større regelmæssighed i tid og sted Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen Det blev ofte fremhævet at mennesker der kender hinanden godt, fagligt og socialt, arbejder bedre sammen
51 Konklusion Tidsmiljøbegrebet, og de relaterede begreber, kan bidrage med et nyt sprog til at tale om psykiske belastninger i arbejdet Der er brug for rytmer som understøtter rutiniseringen i opgaveløsningen Jeres arbejde er ofte kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så der er givetvis brug for rytmeskabende vaner og rutiner Opbygge rytmer skaber ankerpunkter, mental ro og kognitivt overskud Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygtige rytmer
Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde
Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde Henrik Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet Postboks 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil
Læs mereTidens karakter og kvaliteter
Tidens karakter og kvaliteter Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet, Bygning 30 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil 23950101 E-mail arb.
Læs mereHvad er det for en /d vi lever i?
Et arbejdsliv i accelera/on - Tidens karakter og kvaliteter i videnarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereEt grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet
Et grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereSunde 'dsmiljøer. - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet
Sunde 'dsmiljøer - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Roskilde Universitet og HK Kommunal Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center
Læs mereVelkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on
Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde Et arbejdsliv i accelera5on Afsæt for vores forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: Højhas)ghedssamfundet Livet i hamsterhjulet
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereEn ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller
Tidsmiljø En ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller Center for Arbejdslivsforskning Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring,
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereDET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT
DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereRejsen mod Den Gode Konsultation
Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen
Læs mereFra Stuegang til. Konsultation for Indlagte
Fra Stuegang til Konsultation for Indlagte Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om,
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereMindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk
Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereArbejdsglæde og produktivitet
TIDSMILJØ Arbejdsglæde og produktivitet Dialogværktøj til arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og øge produktiviteten KOMMUNAL Indhold 3 Forord 4 Kom godt i gang 6 Psykiskbelastende tid og
Læs mereKorsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS
Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Projekt
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereMorgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?
Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereHVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding
HVAD KOM- KARAKTERI- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef DEN SERER KLs ældrekonference 2018 Kolding BORGER? KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen
Læs mereSkab flow og forebyg stress.
Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for SOF
Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereLedelse uden stress i en foranderlig verden
Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal
Læs mereNÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET
NÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut kk@amcentret.dk // 26117541 Anja Dahl Erhvervspsykolog, cand.psych.aut ad@amcentret.dk //
Læs mereIndsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland
Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereTil sikkerhedsgruppen
Program for Tilpasset Tilsyn på Jydsk Emblem Fabrik d. 5/11 2009 kl. 9:00 Til sikkerhedsgruppen Arbejdstilsynet ønsker som en del af det Tilpassede Tilsyn at gennemføre en gruppesamtale med 5-6 ansatte
Læs mereOrganisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø
Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner
SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereFra sidevogn til kerneopgave
Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Læs mereVurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)
Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereArbejdsmiljødagene 2019 Chefpsykolog Michael Danielsen Erhvervspsykolog Janne Christensen CEO Wellbeing Institute Pauli Bøttker
Hvordan passer vi på hinanden i arbejdsfællesskabet? Arbejdsmiljødagene 2019 Chefpsykolog Michael Danielsen Erhvervspsykolog Janne Christensen CEO Wellbeing Institute Pauli Bøttker Tak for sidst Her er
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:
Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mere