Herning Kommune. Børneoasen Lind PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Børneoasen Lind PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 16 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 18 6 AFSLUTNING 19

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Du sidder nu med Børneoasen Linds pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi, som institution sammen med forældrebestyrelsen, sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder, vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier Børneoasen tilslutter sig Herning kommunes værdier, som er: Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme God dømmekraft På Børneoasen er det vigtigt for os at give børnene et pædagogisk tilbud, som er med til at udvikle deres personlige og sociale kompetencer og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. Vi vil vægte udvikling, læring, trivsel og sundhed højt. at alle skal føle sig som en del af et fællesskab. tage udgangspunkt i børneperspektivet og give plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum. fremme børns læring, gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. at det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceoriente-ret tilgang til det enkelte barn. sammen med forældrene give det enkelte barn omsorg og tryghed. være en aktiv samarbejdspartner i forhold til skolen. have et æstetisk og udviklende børnemiljø, hvor der er plads til fordybelse, udfor-dringer og sjove oplevelser. at alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveau, sammen med voksne, der tager ansvar. lære børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg. give børnene forståelse for demokrati. være ansvarlig i forhold til de ressourcer vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet. Vi betragter forældrene som aktive samarbejdspartnere, og derfor vægter vi forældresamarbejdet højt. På Børneoasen har vi en vision om at være en grøn institution, hvor vi vil vægte udeliv og naturvendte aktiviteter højt. Vi vil tilstræbe, at vore basisvarer er økologiske.

5 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn 2. Princip: Vi vægter udvilkling, læring, trivsel og sundhed højt 3. Princip: Alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveua sammen med voksne, der tager ansvar 4. Princip: Vi vil være ansvarlige i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet 5. Princip: Alle skal føle sig som en del af et fællesskab 6. Princip: Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og giver plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum 7. Princip: Vi fremmer børnenes læring gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter 8. Princip: Vi lærer børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse

6 Målet er, at barnet rustes til at begå sig i livet. Hvordan Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling Medarbejdernes rolle og barnets rolle Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring. Medarbejderne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har Med udgangspunkt i børneperspektivet tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets viden og læring De 3 læringsrum 1. Læringsrum - Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet. Den har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. 2. Læringsrum - Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. 3. Læringsrum - Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsen indretning. Illustration 2

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Vi arbejder ud fra Herning Kommunes overordnede mål for Inklusion. Alle børn skal blive så dygtige de kan. På Børneoasen er det vigtigt for os at give børnene et pædagogisk tilbud, som er med til at udvikle alle deres kompetencer, og selvstændiggøre det enkelte barn u d fra dets egne forudsætninger. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: I forbindelse med tilrettelæggelsen af aktiviteter i forhold til læreplanstemaerne, er det vigtigt i forhold til børn i udsatte positioner at vi tager udgangspunkt i redskaberne fra Herning model dagtilbud. Derudover tager vi afsæt i Herning kommunes inklusionsstrategi. I denne sammen hæng er børn i udsatte situationer: alle de børn der har brug for særligt tilrettelagt indsats for at udvikle deres kompetencer, for nogle børn kun i en periode. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi har en uddannet AKT-vejleder, som kan lave iagttagelser, og hjælpe personalet med at lave handleplaner i forhold til de enkelte børn. Vi har samarbejde med CBF, hvor vi afholder fælles forum, og RCM, og efterfølgende laver handleplaner og vejledningsforløb. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, og forældrene deltager i vejledningsforløb. Vi forsøger at lave en struktur på stuen, og omkring det enkelte barn, som giver trygge og overskuelige rammer. Vi har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Vi er uddannede os i Herning modellen dagtilbud, som er et evidens baseret program. Vi er i gang med at implementere værktøjerne fra Herning Modellen, i vores pædagogiske praksis. VI arbejder på at implementere Herning kommunes inklusionsstrategi.

8 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: Vi har en sprogkoordinator. Vi har en sprog og læsestrategi. Der laves sprogtest på de børn, der har behov for det. Der etableres sproggrupper for de børn der har behov for det. Der arbejdes med dialogisk læsning hvor der er behov for det. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Vores fælles overordnede værdigrundlag er også gældende i forhold til overgange fra vuggestue til børnehave. Målet er, at der skal være en rød tråd i barnets liv gennem et godt samarbejde med den afdeling eller den børnehave, om barnets skal starte i. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Børnehaven forbereder børnene på at modtage nye små kammerater. Vuggestuebørnene besøger deres nye børnehavestue flere gange før start i børnehaven, og spiser også madpakker med deres nye kammerater. Forældre inviteres til opstartssamtale med personalet i børnehaven Illustration 3

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Vuggestuen består af 4 grupper fordelt på to huse, med henholdsvis 14, 15, 15 og 15 børn på hver. Børnenes alder er fra 0-2,9 år. Institutionen ligger i et parcelhuskvarter, hvor de fleste familier er veluddannede og tilhører middelklassen. Vi har kun få to-sprogede børn. Vi tilstræber, at der er to uddannede pædagoger tilknyttet hver stue samt en medhjælper. Endvidere tilstræber vi at have en diversitet i ansættelser i forhold til alder og køn. Derudover har vi i perioder tilknyttet praktikanter fra seminariet og/eller social og sundhedsskolen, samt div. andre praktikanter. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Vi arbejder systematisk i forhold til alle seks læreplanstemaer. I perioder opprioritere vi enkelte læreplansområder, bl.a. i forbindelse med projektuger. Samtidig må vi understrege, at det pædagogiske personale hele tiden følger den enkelte børnegruppe og vurderer behovet for denne gruppe lige nu, f.eks. kan der være større behov for sproglig indsats i perioder. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Video Iagttagelser/observationer Stue opslag Udstillinger Dialogprofiler på Hjernen og hjertet

10 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Dialog og midtvejsevalueringer på stuemøder, afdelingsmøder mv. Topsu Dialogprofil på Hjernen og hjertet 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi har fokus på delevalueringer, så praksis kan ændres undervejs. På stue og afdelingsmøder vender vi tilbage til tidligere SMTTE-modeller, inden ny planlægning. Fælles refleksioner. Illustration 4

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således, at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår At børnene oplever, at de er en del af et fællesskab Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene smiler ved synet af bestemte børn 2. Tegn: Børnene spørger bestemte børn om de vil deltage 3. Tegn: Børnene udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Personalet støtter børnene i etablering af venskaber 2. Tiltag: Personalet henleder børnenes opmærksomhed på andre børns væren og gøren

12 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtryk-ke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensy-net til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar At sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet smiler ved synet af bestemte børn 2. Tegn: Barnet spørger bestemte børn om de vil deltage 3. Tegn: Barnet udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Personalet støtter børnene i etablering af venskaber 2. Tiltag: Personalet henleder børnenes opmærksomhed på andre børns gøren og laden

13 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Genkendelighed 2. Tegn: Bedre ordforråd TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Dialogisk læsning (kuffert med konkreter) 2. Tiltag: Sprogposer

14 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og ople-ver glæden ved at være i bevægelse At medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udviser glæde ved genkendelighed 2. Tegn: Børnene er aktivt deltagende 3. Tegn: Børnene selv tager initiativ til selvhjulpenhed TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Hver stue tilbyder morgengymnastik hver dag 2. Tiltag: Børnene skal arbejde med selvhjulpenhed

15 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At skabe rammer for, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø At lære børnene ansvarlighed i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: VI ser glade og engagerede børn og voksne 2. Tegn: VI ser stuer der emmer af natur, vi tager naturen med ind på stuen TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil bruge sanserne i naturen 2. Tiltag: VI skal ud at bruge naturen i nærområdet, grøn legeplads, skov, bakker mv

16 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Åbenhed omkring andre kulturer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi vil se interesserede børn, der udviser genkendelighed, og deltager aktivt i aktiviteterne omkring eventyret 2. Tegn: VI vil se børn der er nysgerrige på de forskellige materialer og udtryk de bliver præsenteret for TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi holder fællessamling i vuggestuen en gan om ugen 2. Tiltag: Vi arbejder med et eventyr i de to måneder, på mange forskellige måder Illustration 5

17

18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Arbejdet med BMV ligger som en del af de pædagogiske principper. Værktøjerne i Herning Modellen understøtter arbejdet med et godt børnemiljø 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Arbejdet med BMV ligger som en del af de pædagogiske principper. Værktøjerne i Herning Modellen understøtter arbejdet med et godt børnemiljø

19 6 AFSLUTNING Vi arbejder med vores læreplaner hele tiden, og der ændres løbende i dem, således at de er tilpasset tid og sted. På vores hjemmeside, vil der være et link til nyeste version af vore læreplaner, under Hjernen og Hjertet. For yderligere information, kan institutionsleder Lone Schlosser kontaktes på eller på mail bolls@herning.dk

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1