Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS om masteruddannelsen i professionel kommunikation Særlige forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i professionel kommunikation består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Gunilla Jarlbro, Professor i medie- og kommunikationsvidenskab, Lunds Universitet. Gunilla Jarlbro er Ph.d. i sociologi og professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, hvor hun har undervist siden 1980 erne. Gunilla Jarlbro har arbejdet som studierektor og prefekt i ca. 15 år ved Lunds Universitet, hvor hun har været med til at udvikle såvel kurser som uddannelser inden for området samt haft ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne. Gunilla Jarlbro har desuden været ekspert for Högskoleverket i Sverige, hvor hun har været med til at vurdere uddannelser inden for journalistik og kommunikation. Aftagerrepræsentant Birte Darting Biker, chefrådgiver i Advice A/S Birte Darting Biker er kandidat i dansk og virksomhedsstudier (PR) fra RUC. Hun er leder for kampagneområdet og partner i Advice, hvor hun arbejder med holdnings- og adfærdspåvirkning, ofte med komplekse stakeholderrelationer og involvering af netværk. Hun har bred erfaring inden for hele kommunikationspaletten og har blandt andet beskæftiget sig en del med analyse og PR. Med sine snart 20 års konsulenterfaring har hun rådgivet en lang række offentlige og private virksomheder. Birte har desuden været særlig rådgiver for ledelsen i Dansk Design Center Studerende Majken Houborg, masterstuderende på masteruddannelsen i læreprocesser på Aalborg Universitet. Majken Houborg, masterstuderende på masteruddannelsen i læreprocesser på Aalborg Universitet. Majken Houborg er kandidat i offentlig forvaltning fra RUC og har desuden en master i ideologi og diskursanalyse fra University of Essex og en europæisk Sokrates master i europæisk socialpolitik. Hun sad i studienævnet for offentlig forvaltning på RUC og har arbejdet for Danske Studerendes Fællesråd med policyudvikling og fundraising. Hun arbejder i HR Services på Copenhagen Business School og beskæftiger sig bl.a. med formidling af komplekse juridiske forhold. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. november (besøg på universitetet): Optagelsesgrundlag for MPK. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar

6 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var specifikke læringsmål for de enkelte netseminarer og kurser i den gældende studieordning. Vurderingen er ændret, fordi en ny studieordning, som indeholder specifikke læringsmål for netseminarer og kurser, træder i kraft 1. august Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at konferencesystemet, der understøtter uddannelsen, manglede funktioner som chat, video og on-linevisninger. Panelet fik desuden indtryk af at der ikke var ressourcer til at udvikle et tidsvarende system.. Vurderingen er ændret, fordi Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier har afsat en tekniker til at få opdateret konferencesystemet. Den nye version kommer online i sommerferien 2014 og indeholder chat-moduler og onlinevisning. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i professionel kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetbaseret uddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen foregår via et konferencesystem på nettet. De studerende og underviserne mødes 6 weekender om året, hvor de har kurser i kommunikationsaktuelle emner. I de mellemliggende perioder er der gruppearbejde og vejledning via konferencesystemet. Masteruddannelsen består af to moduler, som giver dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer om kommunikation i organisationer. Uddannelsen bygger videre på en relevant diplomuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse. Uddannelsen tilrettelægges og varetages af forskere, der forsker inden for relevante områder. Netseminarerne varetages til dels af eksterne undervisere med en ph.d. inden for kommunikation. Der er desuden tilknyttet en akademisk følgegruppe til uddannelsen, og der er kursusansvarlige forskere tilknyttet alle dele af uddannelsen. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelsen. Universitetets kvalitetssikringssystem er generelt velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelsen har desuden en velfungerende evalueringskultur, og uddannelseslederrapporten indeholder relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte

9 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden Forstår, og på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over, samspillet mellem kommunikationsteori, metode og praksis ift. at planlægge, administrere, tilrettelægge, udforme og vurdere kommunikations- og informationsopgaver. Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører. Herunder også viden om vilkår og kontekst for kommunikation. Evnen til at kunne identificere videnskabelige problemstillinger indenfor for feltet kommunikation. De faglige aspekter i projektarbejdet som den enkelte studerende selv vælger, medfører en stor faglig viden på det valgte specifikke felt. Hvilket felt der er tale om, fremgår af eksamensbeviset. Færdigheder Mestre at tilrettelægge og gennemføre omfattende arbejdsprocesser, både i real og virtuel verden og under stærkt tidspres. Mestre selvstændigt at planlægge, udforme og evaluere forskellige typer af formidlingsprodukter i udvalgte medier. Bevidsthed om kultur, identitet, værdier og etiske problemer i forbindelse med kommunikation af fagligt baseret viden. Mundtligt og skriftligt formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper af fagfæller og ikke-specialister. Vurdere interaktionen afsender, kommunikationens form og indhold, mediernes muligheder og begrænsninger, og målgruppens behov og forudsætninger for at tilegne sig og anvende indholdet i kommunikationen. Kompetencer Meningskompetence: At overskue, organisere og skabe mening i komplekse problemstillinger. Gennemskue hvilken type argumentation, vinkel eller perspektiver, som kendetegner kommunikationen. Relationskompetencer: Styrkede relationskompetencer igennem samarbejde med personer fra helt andre faglige områder, både i real og virtuel verden. Kan påtage sig et professionelt ansvar og igangsætte og gennemføre kommunikationsfagligt og tværfagligt samarbejde. Læringskompetencer: Evne til at tilegne sig ny viden og metoder, og omsætte disse til nye måder at løse kommunikationsproblemer. Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. 9

10 Masteruddannelsens struktur Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetbaseret uddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen gennemføres via et konferencesystem på nettet kaldet BSCW (Basic Support Collaborative Workspace). De studerende og underviserne mødes 6 weekender om året, hvor de har kurser i kommunikationsaktuelle emner. På weekendseminarerne bliver de studerende introduceret til det kommende netseminar, som finder sted imellem to weekendseminarer. Netseminarerne er organiseret som gruppearbejde med 1-2 skriftlige afleveringer, som bliver fulgt op af skiftlig respons fra en vejleder. Netseminarerne afsluttes med en outro-forelæsning på det efterfølgende weekendseminar, hvor der samles op på generelle problemstillinger, og den kursusansvarlige giver en perspektiverende forelæsning. 1. modul 2. modul Struktur for masteruddannelsen i professionel kommunikation Netforløb planlagt kommunika-tion (3 ECTS) Netforløb medieret kommunika-tion (3 ECTS) Netforløb fremstillingsformer (3,5 ECTS) Netforløb organisationskommunikation (3,5 ECTS) Netforløb metode (3,5 ECTS) Netforløb strategisk kommunikation (3,5 ECTS) 6-9 kurser kommunikationsaktuelle emner (i alt 5 ECTS) 6-8 kurser kommunikationsaktuelle emner (i alt 5 ECTS) Projekt (15 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) Figuren viser, hvordan studieåret er struktureret på Modul 1. (Dokumentationsrapport, s. 20) 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen hed i starten Interkom og var en åben uddannelse i kommunikation. I 2003 blev den ændret til en masteruddannelse og fik titlen master i professionel kommunikation. I den forbindelse blev der etableret et panel af aftagere inden for kommunikationsfeltet. Siden 2009 har aftagerpanelet været forankret på institutniveau og repræsenteret instituttets 12 uddannelser, som udover kommunikationsuddannelserne tæller uddannelserne i datalogi, informatik, performance-design, journalistik, virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og erhvervsøkonomi. Aftagerpanelet består af 16 eksterne medlemmer, som kommer fra virksomheder, institutioner og organisationer, som repræsenterer kandidaternes arbejdsmarked. I panelet sidder flere medlemmer fra kommunikationsbranchen, hvoraf flere repræsenterer enkeltmandsvirksomheder (Bilag 8a). Aftagerpanelet har siden 2009 afholdt 15 møder, heraf flere som hele temadage. Det fremgår af mødereferaterne, at der kun er mødt fire aftagere frem til de tre møder, som er blevet afholdt i Desuden fremgår det, at de alle har relevant kommunikationsfaglig baggrund (Bilag 8b-8d). Aftagerpanelet har selvstændigt taget initiativ til, at det ujævne fremmøde adresseres. Konkret er der sat gang i en proces, hvor panelet udvides med op til 10 flere medlemmer for at sikre et større fremmøde fremover. I den forbindelse vil det blive prioriteret at udvide aftagerpanelet med medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. (Høringssvar til akkrediteringsrapport for bachelor og kandidat i kommunikation, 28. februar 2014) Panelet drøfter desuden løbende studielederrapporterne om instituttets fag på møderne. Dialogen med aftagerpanelet har bl.a. været anvendt til at drøfte de studerendes evalueringer. De studerende har efterspurgt mere undervisning i mundtlig kommunikation i forbindelse med evalueringerne, og aftagerne er blevet hørt om dette, hvilket har medført en ekstra dags undervisning i retorik og mundtlig kommunikation på modul 2. Aftagerpanelet har også drøftet uddannelsens brug af DVIP og hæfter sig ved, at uddannelsen har været god til at finde eksterne undervisere, der er kendt for deres viden inden for praksisfeltet eller toneangivende inden for fagområdet. Aftagerpanelet har desuden været med til at identificere to spørgsmål, som vil blive stillet til de studerende på modul 1 og 2 de næste par år: 1) har uddannelsen styrket arbejdslivet, 2) i hvor høj grad kan de studerende overføre teori til praksis. Desuden optræder spørgsmålene i dimittendundersøgelsen for at måle på udviklingen efter endt uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerrepræsentanterne fra kommunikationsvirksomheder primært kommer fra enmandsfirmaer. Panelet konstaterer desuden, at fremmødet i panelet har været lavt i 2013 og bemærker derfor positivt, at aftagerpanelet bliver udvidet med flere medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er uddannelsesspecifik og finder sted på et relevant grundlag. Panelet bemærker i den forbindelse positivt, at aftagerpanelet drøfter uddannelseslederrapporten, som samler centrale informationer om uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurderer panelet, at uddannelsen har en god tradition for at være i løbende dialog med aftagerpanelet, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 11

12 Dialog med dimittender Masteruddannelsen har haft en alumneforening siden 2005, som afholder 2-3 årlige gå-hjem-møder. Alumneforeningen er en integreret del af uddannelsen, idet de studerende automatisk bliver tilmeldt alumneforeningen, når de bliver indskrevet på uddannelsen. Alumneforeningen holder bl.a. forsker-aftener, hvor en forsker inden for kommunikation præsenterer sin seneste forskning for alumner og repræsentanter fra erhvervslivet. Desuden afholdes 2-3 årlige kaffemøder med oplæg fra alumner eller erhvervsfolk. (Dokumentationsrapport, s. 3) Uddannelsen gennemførte en dimittendundersøgelse i efteråret På et gå-hjem-møde i alumneforeningen besvarede de 24 tilstedeværende spørgeskemaet, som efterfølgende blev sendt ud via LinkedIn til alumneforeningens øvrige medlemmer, hvilket resulterede i yderligere 25 besvarelser. 49 ud af uddannelsens i alt 265 dimittender har således deltaget i undersøgelsen, heraf flest fra årgangene og færre fra årgangene I spørgeskemaet bliver dimittenderne bedt om at beskrive deres nuværende job, og om at vurdere uddannelsens kvalitet og anvendelighed. Undersøgelsen viser bl.a., at nogle dimittender savner mere skriftlig kommunikation og journalistik. Som en konsekvens heraf er der indført en forelæsning fra næste år, om hvordan man skriver en pressemeddelelse og får sit budskab igennem i medierne (Dokumentationsrapport, s. 4-6). På besøget fortalte ledelsen, at dimittendundersøgelsen fremover vil blive gentaget hvert andet år. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er en aktiv alumneforening, som anvendes til at drøfte ny forskning og til at fortsætte alumnernes videreuddannelse, men at alumneforeningen ikke anvendes til at drøfte uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker derfor kritisk, at der ikke har været en løbende dialog med uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans før dimittendundersøgelsen i Akkrediteringspanelet vurderer dog, at institutionen er i dialog med uddannelsens dimittender, og at dimittendundersøgelsen fremover vil sikre en løbende dialog vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-6 Bilag 2b: Resultater af dimittendundersøgelse Bilag 8a: Medlemmer af aftagerpanelet Bilag 8a-8h: Referater af møder i aftagerpanelet Høringssvar til akkrediteringsrapport for bachelor og kandidat i kommunikation, 28. februar

13 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsen varetages af undervisere fra følgende forskningsmiljøer: Dialogisk kommunikation, som bl.a. forsker i dialogisk kommunikation inden for uddannelses- og sundhedssektoren samt organisationsudvikling. Kommunikation, Journalistik og Social Forankring, som bl.a. forsker i skriftlig kommunikation samt studiet af sprog og kommunikation i organisationer. Magt, medier og kommunikation, hvor der forskes i magt, medier og politik. Desuden fokuserer forskningsgruppen på produktion, indhold og brug af medier. (Dokumentationsrapport, s. 8-9) Nedenfor er gengivet et uddrag af skemaet fra dokumentationsrapporten, som viser sammenhængen mellem forskningsområder og kursusansvarlige undervisere/vejledere på modul 1. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Der gives i dokumentationsrapporten eksempler på, at forskningen inddrager praksis gennem bl.a. aktionsforskning af mikrosociologisk samproduktion af viden og magt på et sygehus samt gennem studier af digital literacies and innovation blandt unge. (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. 13

14 Uddannelsens tilrettelæggere Det formelle ansvar for uddannelsen er placeret hos institutleder Lene Palsbro, mens den daglige tilrettelæggelse, drift og udvikling af uddannelsen varetages af uddannelsesleder Jody Shaw, som er studielektor og medlem af forskningsgruppen Dialogisk Kommunikation. Akkrediteringspanelet fik på besøget et positivt indtryk af en engageret og kompetent uddannelsesleder. Dette indtryk blev også underbygget af de studerendes tilkendegivelser på besøget. Uddannelseslederen er med til alle forelæsningerne på weekendseminarerne og sørger for at holde en rød tråd i uddannelsen. Masteruddannelsen har tilknyttet en akademisk følgegruppe bestående af 4 VIP, der udover at undervise på uddannelsen også giver uddannelsesledelsen faglig sparing på uddannelsens faglige profil, indhold og progression. Den akademiske følgegruppe mødes hvert år i januar i forbindelse med planlægningen af det kommende studieår. Der er desuden tilknyttet en kursusansvarlig VIP til de dele af uddannelsen, hvor underviseren er en ekstern lektor eller studielektor. (Dokumentationsrapport, s. 9-11) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er tilknyttet en akademisk følgegruppe til uddannelsen, og at der er kursusansvarlige VIP tilknyttet alle dele af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-ratioen for de seneste tre år fremgår af skemaet: * Tallene i parentes viser, hvordan VIP/DVIP ratioen ville se ud, hvis man flyttede Jørgen Bloch-Poulsens timeforbrug fra DVIP til VIP. Han er lektor på AAU, men også tilknyttet forskningsgruppen i Dialogisk Kommunikation på RUC. Han varetager netseminaret Dialogisk Kommunikation på modul 2 (Dokumentationsrapport, s. 11). Landsgennemsnittet for humaniora har ligget på hhv. 2,95; 2,71 og 2,57 i de seneste tre år (Notat om sammenligningsgrundlag, november 2013). I 2010/2011 og 2011/2012 lå VIP/DVIP-ratioen for master i professionel kommunikation dermed mere end 25 % under hovedområdet på landsplan, hvilket er en indikator på et højt forbrug af DVIP på uddannelsen. Hvis man medregner den eksterne underviser Jørgen Bloch-Poulsens undervisning som VIP timer, stiger ratioen imidlertid, så den ligger på niveau med hovedområdet i 2011/2012. (Dokumentationsrapport, s. 11) Det fremgår af Bilag 7a-7c, at Jørn Helder er den DVIP, der har leveret lagt flest undervisningstimer til uddannelsen de seneste tre år. Han er ph.d. og underviser og vejleder i diskursanalyse og organisationskommunikation på uddannelsen. Alle DVIP har tilknytning til kommunikationsbureauer eller arbejder som selvstændige konsulenter på de områder de behandler i deres undervisning og vejledning. Universitetet forventer desuden, at DVIP forbruget vil falde i de kommende år, da antallet af forskere på kommunikation bliver suppleret med 7 adjunkter/lektorer og et professorat. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på masteruddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Antallet af studerende pr. VIP fremgår af skemaet nedenfor: 14

15 Masteruddannelsen er et deltidsstudium som derfor kun udløser et halvt STÅ pr. betalende studerende. (Dokumentationsrapport, s. 16) Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetuddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen foregår på et konferencesystem kaldet BSCW (Basic Support Collaborative Workspace). På BSCW kan de studerende daglig få kontakt til med deres undervisere og vejledere i deres Til-og fra-mappe. (Dokumentationsrapport, s. 14) På besøget fortalte de studerende, at de havde god til kontakt til deres vejledere via BSCW. Desuden har de mulighed for at have kontakt til VIP erne, når de mødes til weekendseminarer 6 gange om året. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Weekendseminarerne finder sted på RUC s konferencecenter Søminestationen ved Holbæk. VIP erne, som underviser på uddannelser, indgår i forskningsmiljøerne inden for kommunikation på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel viser antallet af forskningspublikationer for de seneste 3 år for forskningsmiljøerne bag uddannelsen. I alt dækker opgørelsen 31 VIP (Bilag 3a). (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3a: Publikationer Bilag 3c: CV er for undervisere Bilag 7a: Beregning af VIP og DVIP

16 Bilag 7b: Beregning af VIP og DVIP 2011 Bilag 7c: Beregning af VIP og DVIP

17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i professionel kommunikation. Den engelske titel er Master of Professional Communication. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at den færdige master Forstår, og på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over, samspillet mellem kommunikationsteori, metode og praksis ift. at planlægge, administrere, tilrettelægge, udforme og vurdere kommunikations- og informationsopgaver. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau I nedenstående skema er fremstillet nogle eksempler på sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil. Kvalifikationsrammen for masteruddannelser Viden og forståelse: Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører. Herunder også viden om vilkår og kontekst for kommunikation. Evnen til at kunne identificere videnskabelige problemstillinger indenfor for feltet kommunikation. Færdigheder: Vurdere interaktionen afsender, kommunikationens form og indhold, mediernes muligheder og begrænsninger, og målgruppens behov og forudsætninger for at tilegne sig og anvende indholdet i kommunikationen. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Skemaet er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af bilag 16 Mundtligt og skriftligt formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper af fagfæller og ikke-specialister. 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 16: Skema over kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil 18

19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangsgrundlaget til masteruddannelsen er: En relevant diplomuddannelse i medie og kommunikation, ledelse, it og teknik, sundhed, pædagogik eller markedsføring. En relevant bacheloruddannelse inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige område. Relevante bacheloruddannelser kan være bacheloruddannelser i kommunikation, medier, ledelse, it, sundhed, pædagogik, psykologi, markedsføring eller organisation. En relevant professionsbacheloruddannelse. Eksempelvis sygeplejerske, folkeskolelærer eller fysioterapeut. Ansøgere skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. På modul 1 får de studerende gennem weekendseminarer og netseminarer grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af fagligt baseret viden til forskellige målgrupper. De studerende indgår i administrativt nedsatte grupper på første del af modul 1, som er sammensat på tværs af uddannelsesbaggrunde og erhvervserfaring. Ifølge optaget fra 2013 har mere end halvdelen af de studerende en professionsbacheloruddannelse, mens en fjerdedel har en kandidatuddannelse (Optagelsesgrundlag for MPK). På besøget fremgik det, at det er en udfordring, at de studerende kommer med meget forskellige faglige forudsætninger. De studerende oplever det imidlertid som motiverende, at de lærer at arbejde sammen på tværs af faglige baggrunde. Deres forskellige faglige og erhvervsmæssige baggrunde betyder, at de har forskellige styrker og svagheder, og at de kan supplere hinanden i gruppearbejdet. I netseminaret om skriftlig kommunikation forsøger underviserne at tage højde for forskellene i faglige forudsætninger ved at stille en ekstra skriveopgave til studerende, som allerede er stærke i skriftlig formidling. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at underviserne er opmærksomme på de studerendes forskellige faglige forudsætninger, og at de forsøger at tage hånd om dem i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Masteruddannelsen består af 2 moduler. Hvert modul består af 6 weekendseminarer med forelæsninger, workshops og øvelser i grupper. På weekendseminarerne bliver de studerende introduceret til det kommende netseminar, som finder sted imellem to weekendseminarer. Netseminarerne er organiseret som gruppearbejde med aflevering af 2-3 essays, som bliver fulgt op af skiftlig respons fra en vejleder. Netseminarerne afsluttes med en outro-forelæsning på det efterfølgende weekendseminar, hvor der samles op på generelle problemstillinger, og den kursusansvarlige giver en perspektiverende forelæsning. (Dokumentationsrapport, s. 14) Modul 1 giver de studerende grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af fagligt baseret viden til forskellige målgrupper. Dette behandles på weekendseminarerne og på netseminarerne i planlagt kommunikation, skriftlig kommunikation og metode. Modul 1 afsluttes med et projektarbejde. 19