UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED Odense universitetshospital Århus universitetshospital Vejle Sygehus

2 Indledning...4 Uddannelsesforløbet...4 Odense Universitetshospital...6 Plastikkirurgisk Afdeling...6 Blandet ambulatorie:...7 Akut-ambulatoriet...7 RZ ambulatoriet...8 Operationsgangen...8 Konferencer...8 Det daglige arbejde...10 Operationer...10 Journalskrivning...10 Stuegang...10 Epikriseskrivning...10 Afdelingsundervisning...11 Journal Club...11 Staff-meeting...11 Tidsskrifter & lærebøger fagbibliotek...11 Introduktions prram OUH...11 Kirurgisk afdeling...12 Ortopædkirurgisk Afdeling...12 Århus Universitetshospital...12 Vejle Sygehus...12 Kompetenceudvikling...13 Læringsmetoder...14 Evalueringsstrategi...14 Vejledning i den lægelige videreuddannelse...15 Evaluering af den lægelige videreuddannelse...16 Forskningstræningsmodulet...17 Mål, læringsmetoder evalueringsmetoder i matrix Hoveduddannelsen, den indledende fase Hoveduddannelsen, fortsat Rekonstruktionskirurgi Cancerkirurgi. A. Melanomkirurgi Cancerkirurgi. B. Non melanom hudkræft Kongenitte misdannelser Traumatoli Mikrokirurgi Sårbehandling (brandsår) Mammakirurgi Diverse Håndkirurgi Æstetisk kirurgi på medicinsk indikation Æstetisk kirurgi på kosmetisk indikation...36 Fælleskirurgiske uddannelseselementer...38 Skema for prression i kompetencer

3 UDDANNELSEPROGRAM...47 FOKUSERET OPHOLD VED UROLOGISK AFDELING...47 FOKUSERET OPHOLD VED DERMATOLOGISK AFDELING...48 FOKUSERET OPHOLD VED THORAXKIRURGISK AFDELING...49 FOKUSERET OPHOLD VED ØRE-, NÆSE-, HALSAFDELING...50 FOKUSERET OPHOLD VED ONKOLOGISK AFDELING...51 FOKUSERET OPHOLD VED KARKIRURGISK AFDELING...52 FOKUSERET OPHOLD VED KOSMETISK KIRURGISK KLINIK / HOSPITAL...53 Bilag:...54 Bilag 1: Reznik s skala til bedømmelses af operativ teknik...54 Bilag 2: Bilag vedrørende selvstudier...57 Bilag 4: 360 graders evaluering...60 Skema til 360 graders evaluering inden for de 6 roller...61 Arbejder effektivt sammen med andre...63 Kommentarer i øvrigt

4 Indledning Tillykke med din hoveduddannelsesstilling på Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitets hospital (OUH) Plastikkirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital (AS) eller Vejle Sygehus (VS). Formålet med det plastikkirurgiske hoveduddannelsesforløb er at føre dig frem til det kompetenceniveau, der er fastlagt for at kunne søge speciallæge-anerkendelse i plastikkirurgi. I uddannelsesregion syd nord findes der plastikkirurgiske hoveduddannelsesforløb ved OUH AS eller ved OUH VS Målene for hoveduddannelsesforløbet står beskrevet i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for de fælleskirurgiske uddannelseselementer inden for de 5 kirurgiske specialer For yderligere informationer henvises til hjemmesiderne for Sundhedsstyrelsen: uddannelse læge målbeskrivelser for speciallægeuddannelsen for Regionen: samt portalen Uddannelsesforløbet Din hoveduddannelse forløber over 5 år. Din 4-årige plastikkirurgiske uddannelseselement opnås med i alt 2 år ved højt specialiseret afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), i alt 2 år ved basisafdeling på Århus Sygehus (AS) eller Vejle Sygehus (VS). De fælleskirurgiske uddannelseselementer opnås ved : 6 måneders ophold på kirurgisk afdeling 6 måneders sideuddannelse i ortopædkirurgi fem teoretiske kursusdage, en dag for hver af de fem kirurgiske specialer fem praktiske færdighedskursusdage, en dage for hver af de fem kirurgiske speciale fokuserede ophold på Urolisk afdeling, Thoraxkirurgisk afdeling Karkirurgisk afdeling. Dermatolisk afdeling, Øre-, Næse-, Halsafdeling, Onkolisk afdeling, mammakirurgisk afdeling kosmetisk plastikkirurgisk klinik / privathospitalet. Kursus i traumatoli. Kursus i mammakirurgi. kurser i Sundhedsvæsenets Organisation Samarbejde (SOL I-III) 4

5 De første måneder defineres som indledningsfase. Hvor både du afdelingen vurderer, hvorvidt plastikkirurgi er det rigtige valg af kirurgisk speciale. Dette tages op ved første evalueringssamtale med baggrund i den forløbne tids, en struktureret vejledersamtale vedrørende basale plastikkirurgiske principper en 360º evaluering vedrørende samarbejde. I denne evalueringssamtale, afholdes efter ca. 6 måneder, evt. deltager så den uddannelsesansvarlige overlæge. De specialespecifikke kurser udgøres af de fire nordiske kurser i plastikkirurgi (Medfødte misdannelser, Cancer, Traumer sår samt Æstetisk kirurgi) Tildeles af hoved kursus leder (overlæge Peter Siemsen Roskilde sygehus) Forskningstræningsmodulet skal være påbegyndt senest 2 år efter hoveduddannelsens start være gennemført senest ½ år før hoveduddannelsens afslutning. Du skal begynde planlægning af dette allerede i det første år af hoveduddannelsen. På nedenstående skema er angivet i rækkefølge de afdelinger du skal være på samt de fokuserede ophold deres tidsmæssige placering. Desuden er anført de kurser, du skal gennemføre deres omtrentlige tidsmæssige placering. SOL I + III Afholdes af region syddanmark, du skal selv tilmelde dig på SOL II afholdes af sundhedsstyrelsen skal du selv tilmelde dig til på Afdeling Fokuserede ophold Kurser P1A Plastikkirurgisk Afdeling OUH el. AS/VS 1 år Kirurgisk Afdeling OUH/VS/region midt ½ år Ortopædkirurgisk Afdeling OUH/VS/region midt ½ år P2 Plastikkirurgisk Afdeling AS/VS el OUH 2 år Urolisk Afdeling 5 dage Dermatolisk Afdeling 2 dage Thoraxkirurgisk klinik 5 dage Øre-, Næse-, Halsklinikken 5 dage Onkolisk klinik 3 dage SOL I, 2 dage Det fælleskirurgiske kursus Teori 5 dage Praktik 5 dage Mammakirurgi, 3 dage Forskningstræningsmodul inkl. kursuer, 20 dage Traumatoli, 2½ dage SOL II, 4 dage Mikrokirurgi, 2 dage Nordiske kurser i plastikkirurgi: I Medfødte misdannelser,4 dage II Cancer, 4 dage IV Traumer sår, 4 dage V Æstetisk kirurgi, 4 dage 5

6 P1B Plastikkirurgisk afdeling OUH el. AS/VS 1 år Karkirurgisk 5 dage Kosmetisk kirurgisk praksis (efter aftale) SOL III, 4 dage Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital med ca. 800 senge er en del af Region Syddanmark, som er en organisatorisk enhed omfattende de somatiske akutsygehuse, Odense Universitetshospital, Svendborg-, Esbjerg-, Vejle-, Kolding- Åbenrå Sygehus samt special/sammedags sygehusene Grindsted-, Tønder-, Give-, Sønderborg-, Middelfart Nyborg Sygehus alle som samlet dækker regionens 1,2 mio indbyggere. Hospitalet er et universitetssygehus deltager i uddannelse af lægestuderende indenfor alle de kirurgiske medicinske specialer i samarbejde med regionens øvrige sygehuse. Plastikkirurgisk Afdeling Plastikkirurgisk Afdelingen er en højt specialiseret afdeling, der i samarbejde med Plastikkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg varetager grundspecialet plastikkirurgi for Region Syddanmark. Afdelingen er organisatorisk sammensat af en højt specialiseret afdeling i Odense en basisafdeling i Vejle Afdelingen har i alt 31 senge i Odense. Fordelt med 20 på Afdeling Z1 (10 sal i højhuset) til blandet plastikkirurgiske patienter, 11 senge på Afdeling Z2 Universitetscenter for Sårheling (12. sal i højhuset). Der indlægges årligt ca (år 2009) patienter til behandling. Der udføres i alt 7276 ambulante operationer/behandlinger årligt (år 2009). Der ses i alt ca patienter ambulant (år 2009). Den lægelige stab: Ansvars områder 1 Ledende overlæge: Morten Bischoff-Mikkelsen Malignt melanom, Hæmangiomer 5 Overlæger: Jens Ahm Sørensen Mikrokirurgi, Mundhule cancer Ann Udesen Mammakirurgi Vivi Bakholdt Mundhule, Fedme kirurgi Dorthe Gad Hudcancer Anders Gravergaard Uddannelsesansvarlig, Brandsår Susanne Affman Ansvarlig for Vejle funktion 3 Afdelingslæger: Erik Heidemann Jesper Halling Henrik Toft Nielsen Jørn Bo Thomsen 5 1.reservelæger 1 reservelæge. 6

7 Afdelingen har to vagtlag: Forvagten varetages af afdelingens yngre læger (Rådighedsvagt fra bolig 30 min. tilkald) Overlægevagten varetages af afdelingens overlæger speciallæger (Rådighedsvagt fra bolig) Plastikkirurgisk lægegang er placeret i Penthouse, 2. Sal i højhuset. På lægegangen findes afdelingens konferencelokale. (indgang 20-22) Plastik kirurgisk Sekretariat, Ambulatorium samt Operationsgang findes på 1. Sal i højhuset, indgang Blandet ambulatorie: Er hver dag åbent fra kl. ca. 9:00-15:30 efter følgende plan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl. 09:00-10:00 Sygepleje amb Sygepleje amb Sygepleje amb Sygepleje amb Sygepleje amb Kl. 09:00-14:00 Overlæge MB/AG Forundersøgelser/ kontrol Overlæge JAS /VB Forundersøgelser/ kontrol Overlæge AU/DG Forundersøgelser/ kontrol Adelingslæge Forundersøgelser/ kontrol Afdelingslæge Forundersøgelser/ kontrol Kl. 10:00-14:00 Reservelæge Efterbehandling Reservelæge Efterbehandling Reservelæge Efterbehandling Alle afdelingens læger deltager i ambulatoriearbejdet. Reservelæge Efterbehandling Reservelæge Efterbehandling 09:00-14:00 Ambulatoriet varetages af speciallæger 10:00-14:00 Ambulatoriet varetages af reservelæger 1.reservelæger. Kan forlænges til kl ved behov. Ambulatoriet er organiseret som et blandet ambulatorium med: Forundersøgelser af nyhenviste patienter. Tilsyn på patienter fra andre af sygehusets afdelinger. Efterundersøgelser efter behandling i stationær afdeling eller i ambulant regi. Suturfjernelse, sårkontrol eller anden klinisk kontrol. Onkolisk kontrol. Mindre ambulante operationer. Operationsplanlægning af større indgreb skal altid konfirmeres af en speciallæge. Akut-ambulatoriet (MM-ambulatoriet) er hver dag åbent fra kl. 14:00 til sidste patient er set/behandlet. Dette ambulatorium modtager patienter, som henvises af egen læge/anden sygehusafdeling med bestyrket mistanke om, at patienten har et malignt melanom eller en lymfom suspekt lymfeknude. Vi tilbyder at vurdere evt. operere sådanne patienter indenfor 48 timer i dette ambulatorium. Ambulatoriet varetages primært af 1. reservelæger, men reservelæger forventes, såfremt de ikke er optaget af andet, at hjælpe til i den normale arbejdstid. 1.reservelæger varetager arbejde der strækker sig ud over den almindelige arbejdstid. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 14:00 -? 1.reservelæge 1.reservelæge 1.reservelæge 1.reservelæge 1.reservelæge 7

8 RZ-ambulatoriet Hver tirsdag kl. 08:50-13:00 skiftes reservelægerne til at gå i RZ ambulatoriet. I dette ambulatorium varetages kontroller af malignt melanom samt visse hudcancere i fællesskab med Onkolisk Afdeling. Reservelægen skal medbringe biopsi kurven. Parallelt er der fælles speciallæge ambulatorium fra 08:50-11:00. Operationsgangen Består af 4 operationsstuer. Dagen starter med at operatøren tilser sin første pt. kl. 08:00 på operationsstuen i fællesskab med det øvrige personale på stuen aftaler, hvordan dagen skal forløbe. Herefter klargøres patienten, mens operatøren går til morgenkonference. Operationsprrammet tilstræbes afsluttet kl. 15:30, d senere efter aftale med anæstesi afdeling på dage med mikrokirurgi. Akutte patienter overgår til vagten. I vagten deler vi anæstesi med Afdeling O. hvorfor patienter prioriteres sammen med ortopæd kirurgiske patienter. Operationsplanlægningen foregår efter nedenstående skema. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stue 1 Mikrokirurgi Hypospadi + Almen plastik Mikrokirurgi MM sentinel node CCO/sentinel Stue 2 Lokal stue + MM Lokal stue + MM Lokal stue + MM Lokal stue + MM Lokal stue + MM Stue 3 MM sentinel node MM sentinel node + ½ Sårleje Almen plastik Sår leje Mamma kir onkoplastisk Stue 4 LA stue slut kl 1400 Mammakirurgi Almen plastik LA stue slut kl 1400 Mammakirurgi Konferencer På Afdeling Z består disse af daglige morgenkonferencer samt specifikke konferencer med samarbejdspartnere. Morgenkonferencen starter kl 08:05 ledes af den ledende overlæge eller dennes stedfortræder. Ved konferencen fremlægges vagtens aktiviteter. Der foretages evt. justeringer af dagens prram stuegangen fordeles. Ved konferencen kan alle fremlægge kliniske problemstillinger til drøftelse afklaring, herunder visitations- indikationsmæssige problemer fra forundersøgelserne gerne illustreret med kliniske fotos. Disse konferencer præges af dial med deltagelse af alle på tværs af charge, tidligere erfaringer interesseområder. Konferencer med andre afdelinger Patolikonference Den første torsdag i hver måned kl er der konference med patolerne. Her gennemgås mikroskopipræparater på baggrund af sygehistorien. Det forventes, at rekvirenten selv forelægger sygehistorien. Afdelingens læger kan via sekretæren på lægegangen anmode om gennemgang af relevante præparater. Ind imellem sætter patolerne selv præparater til gennemsyn. Sarkom-konference afholdes hver tirsdag. Denne varetages af EH eller vagthavende 1. reservelæge hvis ikke andet er aftalt på dagen. Som ved patolikonferencen forventes det at rekvirenten selv præsenterer problemstillingen. Hæmangiom-konference afholdes den første mandag i måneden. Dette varetages af MB eller AG, som en del af et tværfagligt team bestående af radiol, pædiater ortopædkirurg 8

9 Morgen konf. Kl 8:05-8:15 Konferencer Undervisning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag X X X X X Hæmangiom MB/AG 1 mandag i måned Sakom EH/ R1 RZ-konference EH/R1 + r 8-9 morgenundervisning Patoli 1 torsdag i måned 8:15-9:00 9

10 Det daglige arbejde Som bekendt lærer læger, når de arbejder. Det er blandt andet derfor vigtigt hurtigt at blive fortrolig med den daglige arbejdsgang i afdelingen. Til hjælp gennemgås nedenfor elementerne i det daglige arbejde. Operationer Patienter, der skal opereres i generel anæstesi, møder dagen før operationen. Dagligt er en eller flere læger sat til at modtage nyindlagte patienter. Næsten alle patienter skal have skrevet fuld journal. Patienten skal da ses af operatøren eller dennes stedfortræder med henblik på endelig planlægning samt af anæstesilæge. Journalskrivning I tidsrummet 08:15-09:00 skrives journaler på de nyindlagte patienter. Journalerne er fordelt på dagens arbejdsseddel. Patienterne møder til indlæggelse ved modtagelsesskranken i ambulatoriet deres papirer ligger parat på hylden i sekretariatet. Patienter med mundhulecancer eller patienter med svære handikap møder på sengeafdelingen, hvor patientens papirer vil være at forefinde. Der bestilles relevante blodprøver andre parakliniske undersøgelser. Ved genindlæggelser inden for 4 uger indskrænker modtagelsen sig normalt til en opdatering af journaloplysningerne samt ordination af medicin i COSMIC medicinmodul evt. supplerende prøver. Stuegang Afdelingen har kontaktlægesystem, hvilket indebærer, at den enkelte læge går stuegang på egne operationspatienter, evt. substitueret af operationsassistenten eller anden udpeget læge. Patienterne fordeles ved morgenkonferencen mellem de tilstedeværende læger. Får en patient ikke tildelt en stuegangslæge, er det vagthavende reservelæges ansvar at gå stuegangen. Det tilstræbes at nå stuegang tidligt på dagen, således at der foreligger en plan for den enkelte pt. inden middag. Epikriseskrivning Udskrivende læge koder forløbet udfærdiger epikrise senest på udskrivnings dagen. Alle relevante operations- diagnose-koder bør medtages ligesom relevante tillægskoder. Planlægger opererende læge udskrivelse på operationsdagen eller dagen efter dikteres epikrisen i forbindelse med operationsnotatet. 10

11 Afdelingsundervisning Der er undervisning onsdag 08:15-09:00 (fraset den første onsdag i måneden) i forlængelse af morgenkonferencen. Undervisningen koordineres af ældste 1. reservelæge efter aftale med den uddannelsesansvarlige overlæge. Det påhviler alle afdelingens læger at komme med ideer til emner samt at varetage undervisningen. Alle afdelingens læger deltager i undervisningssessionerne, hvilket giver mulighed for, at de uddannelsessøgende læger får respons fra mere erfarne kolleger. Journal Club Afdelingens læger har de sidste år haft en journal club, som mødes en gang hver måned, under private former. To til tre af deltagerne har forinden lavet en præsentation over emnet, som fremlægges på ca. 30 min. Bagefter er der hyggeligt samvær. Læger der forlader afdelingen fortsætter i gruppen. Deltagelse er frivillig ulønnet. Det anses som en vigtig kvalifikation at have deltaget. En speciallægeuddannelse er net man tager. Der forventes en personlig indsats. Staff-meeting I semestermånederne afholdes 3. onsdag i hver måned kl staff-meeting for alle hospitalets læger. Disse møder finder sted i auditoriet annonceres ved udsendelse af prram. Møderne tilrettelægges af de enkelte afdelinger. Deltagelse er afhængig af emnet. Tidsskrifter & lærebøger fagbibliotek I afdelingens konferencerum findes en større tidsskriftssamling samt lærebøger i plastikkirurgi beslægtede specialer. I sygehusets fagbibliotek er der yderligere tidsskriftssamlinger. Fra computerne i konferencelokalet afdelingen i øvrigt er det muligt at foretage on-line litteratursøgning i forskellige databaser. Introduktions prram OUH Ved din tiltræden deltager du to dage i hospitalets fællesintroduktion (hvis du er nyansat på OUH). På andendagen vil du starte din introduktion til Afdeling Z. Introduktionen varetages af en til dagen udvalgt reservelæge. Nedenstående fordeling tilrettes efter individuelle behov. 1. Dag: Formiddag: Rundvisning, udlevering af nøgle div. materialer. Gennemgang af administrative funktioner samt Cosmic (medicin modul), Medicare Patolisvar. Eftermiddag: Føl i reservelæge-ambulatoriet. 2. Dag: Formiddag: Gennemgang af journalprocedurer (skrive journal sammen med kollega) Eftermiddag Føl på OP i GA 3. Dag: Formiddag: Føl i RZ-ambulatorium. Eftermiddag: Føl på Lokal stue samt Melanom-ambulatoriet 4. Dag: Formiddag: Lokal stue med erfaren kollega, suturteknik. 11

12 Eftermiddag: Reservelæge-ambulatoriet 5. Dag Hele dagen Følger vejleder på OP + vejleder samtale. Kirurgisk afdeling Se særskilt uddannelsesprram (udleveres ved ansættelses start) Ortopædkirurgisk Afdeling Se særskilt uddannelselsesprram (udleveres ved ansættelses start) Under udarbejdelse Under udarbejdelse Århus Universitetshospital Vejle Sygehus 12

13 Kompetenceudvikling Minimumskompetencerne, du skal opnå i løbet af hoveduddannelsen, er anført i Skema for mål, læringsmetoder evalueringsmetoder. Skemaet er det samme som i Målbeskrivelsen, d uden konkretiseringer. I skemaet er angivet i hvilken del af uddannelsesforløbet den enkelte kompetence forventes at være opnået dermed kan attesteres i din Portefølje. P1A står for første år i i det plastikkirurgiske forløb, P2 for det plastikkirurgiske forløb på OUH P1B for det sidste år på basisafdeling Der foreligger et Skema for prression i kompetencer for hvert afdelingsophold. I skemaerne er hver enkel kompetence angivet med sin talkode. Skemaerne skal læse som tidsmæssige forløb med angivelse af, hvornår kompetencerne skal være opnået. Rækkefølgen i kompetencerne kan selvfølgelig ændres afhængigt af, hvornår lærings situationerne opstår. I skemaerne er kompetencerne angivet under de metoder hvormed de evalueres. De fungerer således som huskesedler for, hvornår hvordan evalueringer skal finde sted. Overordnet skal grundlæggende plastikkirurgiske færdigheder tilegnes under det første ophold ved Plastikkirurgisk Afdeling. Kompetencer, som vedrører landsfunktioner anden højt specialiseret behandling, tilegnes ved opholdet på OUH. Endelig er tilegnelse af de avancerede almen plastikkirurgiske kompetencer samt kompetencer som karakteriserer den kliniske modenhed hos en speciallæge henlagt til det sidste ophold. Kompetencerne vedrørende de fælleskirurgiske uddannelseselementer skal som anført opnås dels ved kurser dels ved opholdet på Kirurgisk Afdeling de fokuserede ophold på Urolisk afdeling, Thoraxkirurgisk Afdeling Karkirurgisk Afdeling endeligt ved opholdene på de to Plastikkirurgiske Afdelinger. Der er en række ortopædkirurgiske kompetencer, hovedsagligt vedrørende skadebehandling håndkirurgi, som er relevante for plastikkirurger. Disse kompetencer opnås ved opholdet på Ortopædkirurgisk Afdeling. Det fokuserede ophold ved Dermatolisk Afdeling, skal give dig indsigt i den dermatoliske undersøgelsesteknik, dermatolisk behandling af især hudcarcinomer samt principperne for visitation til laserbehandling. Ved det fokuserede ophold ved Øre-, Næse-, Halsafdeling skal du opnå indsigt i undersøgelsesteknikken særligt med henblik på mundhulecancer, diagnostik af ansigtsfrakturer samt i fremstillingen af eksoproteser. Det fokuserede ophold ved Onkolisk Afdeling har til formål at give dig indsigt i visitationen vedrørende gennemførelsen af strålebehandling af især hud carcinomer samt indsigt i visitationen til adjuverende behandling af malignt melanom mammacancer. Fokuserede ophold i Kosmetisk kirurgisk praksis er ønskværdigt, men endnu ikke indarbejdet i uddannelsesprrammet. Men kan aftales på individuel basis 13

14 Læringsmetoder I hoveduddannelsen anvendes (se bilag vedr. selvstudier) Videnskabelige projekter (se bilag vedr. forskningstræningsmodul) Afdelingsundervisning konferencer (se afsnit om afdelingsundervisning / konferencer) Opgaver (se bilag vedr. opgaver) Kurser (se forløb) Færdighedskursus (se forløb) (se så bilag vedr. Reznik) Fokuserede ophold(se forløb) Beskrivelse af disse metoder findes i Målbeskrivelsen. Evalueringsstrategi I hoveduddannelsen anvendes Audit af journaler (se bilag vedrørende audit af journaler) Godkendt kursus Bedømmelse af opgaver Strukturerede vejledersamtaler 360 evalueringer (se bilag vedrørende 360 evaluering) Beskrivelse af disse metoder findes i Målbeskrivelsen. 14

15 Vejledning i den lægelige videreuddannelse I uddannelsen ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af kompetencer i klinisk virksomhed ikke på undervisning. Afdelingens pædagiske opgave er således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning, men så ledelse, organisation administration. Den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette. Uddannelsesansvarlig overlæge Ledelsen administrationen af speciallægeuddannelsen i afdelinger varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge, som er ansat med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter uddelegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Afdelingens Uddannelsesansvarlige overlæge er: Anders Gravergaard Din hovedvejleder er: Hver gang du tiltræder i en ny afdeling afholdes med din vejleder introduktionssamtale, hvorunder der i fællesskab udfærdiges en uddannelsesplan. I løbet af dit ophold i afdelingen afholdes jævnlige samtaler med henblik på indgåelse af læringskontrakter vedr. de anførte kompetencer. Under de længere varende ophold afholdes med ca. 6 måneders interval justeringssamtale med henblik på opfølgning af uddannelsesplanen. Ved afslutningen af hvert ophold afholdes slutevalueringssamtale, der foretages en sammenfattende bedømmelse. Attestationen for gennemført uddannelseselement videresendes af den uddannelsesansvarlige overlæge til Sygehusledelsen bliver derfra opbevaret i din personalesag 15

16 Evaluering af den lægelige videreuddannelse Du skal som uddannelsessøgende evaluere afdelingernes uddannelsesfunktion. Dette sker i forbindelse med samtalerne med vejlederen samt skematisk ved stillingsophør. Evalueringen ved stillingsophør skal du foretage elektronisk på Kode til denne modtager du sammen med dit ansættelsesbrev. Evalueringen er beskrevet i Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen: Sundhedsstyrelsens vejledning : Juli 2007 som du finder på Afdelingernes uddannelsesmæssige forhold bliver desuden med mellemrum evalueret ved inspektorbesøg. Et sådant besøg, som strækker sig over en hel dag, foretages af to udefrakommende inspektorer, som er speciallæger indenfor pågældende afdelings speciale. Ved besøget ses afdelingen, der afholdes en række interviews med afdelingens læger. Inspektorerne udfærdiger en inspektorrapport, som sendes til Sundhedsstyrelsen. Ordningen er beskrevet i Manual til brug for inspektorordningen som du finder på 16

17 Forskningstræningsmodulet Baggrund Målsætningen for forskningstræningen er beskrevet i Fremtidens speciallæge, Speciallægekommisionens betænkning (Betænkning nr Maj 2000): En speciallæge bør inden for sit speciales videns- færdighedsfelt besidde kompetence til at opsøge kritisk vurdere forskningsresultater - specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse. Den resulterende ordning, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om: Den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen: px Forskningstræningsmodulet relaterer til kompetencer anført i : Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi. ng=da De kompetencer, der skal opnås gennem forskningstræningen er: Udarbejde en projektbeskrivelse/protokol stå for afvikling af projektet Bevidst forholde sig til videnskabsetik Vurdere brug af statistiske metoder i fx videnskabelige artikler kunne anvende basal medicinsk statistik Forberede holde et videnskabeligt foredrag Der er endvidere afledte kompetencer som understøttes via gennemførelse af forskningstræningen Fremkomme med løsningsforslag efter gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger Anvende principperne for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering i dagligt arbejde Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence, herunder anvende informationsteknoli til optimering af patientbehandling andre aktiviteter. Der er afsat 20 dage til forskningstræningsmodulet. Af disse er de 10 dage til den teoretiske del bestående af kurser, seminardage fremlægning de andre 10 dage til projektdelen. Forskningstræningsmodulet skal være påbegyndt senest 2 år efter hoveduddannelsens start være gennemført senest ½ år før hoveduddannelsens afslutning. 17

18 Den individuelle aftale For den enkelte uddannelsessøgende bygger gennemførelse af forskningstræningsmodulet på en individuel aftale. Denne indgås formelt set mellem den uddannelsessøgende dennes hovedvejleder. I udformning af aftalen kan den uddannelsesansvarlige overlæge, den forskningsansvarlige overlæge andre relevante involveres. Den valgte vejleder for forskningstræningsmodulet skal deltage i den endelige udformning af aftalen skal, som anført nedenfor endeligt godkende aftalen. Af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen skal den ledende overlæge på den eller de involverede afdeling(er) godkende tidsplanen. Senest ½ år inde i hoveduddannelsen (eller snarest derefter for uddannelsessøgende, som p.t. er kommet længere i hoveduddannelsen) skal den uddannelsessøgende sammen med hovedvejlederen starte på en plan til forskningstræningsmodulet. Planen skal indeholde : Udkast til et projekt Navn på en vejleder for forskningstræningsmodulet Sammen med denne færdiggøres planen, som endvidere skal indeholde: Plan for kurser Tidsplan for projektet Planen skrives ned, når aftaler er indgået, godkendelser indhentet, udgør den den individuelle aftale indsættes i Porteføljen. Vejleder for forskningstræningsmodulet Forskningstræningsmodulets projekt skal være forankret på et af de to hoveduddannelsessteder. Vejlederen for forskningstræningsmodulet bør være ansat samme sted. Det kan være hensigtsmæssigt at vælge en vejleder for forskningstræningsmodulet, hvis interesse område omfatter projektet. Vejlederen for forskningstræningsmodulet skal have dokumenteret erfaring med forskningsmetode. Der kan være personsammenfald mellem hovedvejlederen vejlederen for forskningstræningsmodulet. Opgaverne for vejlederen for forskningstræningsmodulet er at: Støtte i den uddannelsessøgendes planlægning af forløbet Vurdere om projektet er realistisk indenfor tidsrammen Godkende forslag til projekt plan for kurser Vejlede løbende procesorienteret under forløbet Endeligt godkende det afsluttede projekt Den uddannelsessøgende skal selv kontakte træffe aftale med vejlederen for forskningstræningsmodulet. Der er afsat 9 timer til vejledning under hele forskningstræningen. Vejlederens ansættelsessted vil efter ansøgning til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst blive honoreret for disse. Kursusdel Kursusdelens modul 1 er et obligatorisk 3 dage varende kursus i basal forskningsmetodoli, kritisk litteraturlæsning litteratursøgning. Det udbydes af Syddansk Universitet 18

19 søges af den uddannelannelsessøgende sevl via: uddannelse.aspx Ingen Kursusafgift. Kursusdelens modul 2 er ligeledes obligatorisk, men tilrettelægges individuelt. Dette modul af kursusdelen skal være skitseret i den individuelle aftale godkendt af vejlederen for forskningstræningsmodulet. Den uddannelsessøgende sørger selv for at indhente de nødvendige informationer at foretage tilmeldinger. Der er ikke planlagt specialespecifikke kurser for hoveduddannelsessøgende i plastikkirurgi. Standardkurser til modul 2 For hoveduddannelsessøgende i Uddannelsesregion Syd udbyder Syddansk Universitet en kursusrække svarende til 4 kursus dage. Modul 1: Statistik Modul 2: Forskningsetik kvalitet Modul 3: Mini-MTV Kurserne er beskrevet på: llaegeuddannelse/forskningstraening_grundkursus_2.aspx Andre kurser til modul 2 Hvis det har relevans for projektet, kan andre kurser søges, som supplement til eller erstatning for standardkurserne. Det kunne dreje sig om kurser i avancerede statistiske metoder, fondsansøgninger, laboratorieteknikker, udformning af spørgeskemaer m.v.. Det kunne dreje sig om kurser blandt andre specialers specialespecifikke kurser her eller i Uddannelsesregion Nord eller Syd, kurser udbudt af Universiteterne, af Lægeforeningen o.a.. Man skal d være opmærksom på at holde sig indenfor tidsrammen, at der foreligger aftale om finansiering. Seminardage Seminardage er beregnet til, at en gruppe af uddannelsessøgende vejledere kan mødes til drøftelse af den enkeltes arbejde samt supplerende teoretisk uddannelse. I det plastikkirurgiske speciale, hvor der er relativt få aktører, er det spørgsmålet, om det giver mening at samles gruppevis. Der er ikke p.t. truffet aftale om at koble sig på grupper i fagligt tilgrænsende specialer. Der bør lægges minimum to halve vejlederdage i løbet af projektdelen, placeret henholdsvis ved dennes start undervejs. Projektdel Projektet skal normalt indgå som en integreret del af den kliniske aktivitet være relevant for afdelingen. Projektet skal have et omfang, så det kan gennemføres indenfor tidsrammen. Det kan eksempelvis dreje sig om at: Udarbejde eller opdatere afdelingens kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelse Gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling Gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt Gennemføre en audit på baggrund af en aktivitetsregistrering 19

20 Udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel Gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt Der er sat 10 dage af til gennemførelse af projektet. Disse kan afsættes som en samlet periode, som enkelte arbejdsdage eller som dele af arbejdsdage. En plan for dette skal som anført være godkendt af den ledende overlæge Fremlægelse af projekt Den uddannelsessøgende skal udfærdige et kortfattet skriftligt abstract. Projektet skal fremlægges mundtligt på afdelingen eller andet relevant regi eksempelvis som frit foredrag ved forårsmødet i DSPR. Abstract skal forinden være tilgængeligt for tilhørerne ved fremlægningen Vejlederen for forskningstræningsmodulet skal være til stede for at kunne foretage evaluering. Godkendelse Vejlederen for forskningstræningsmodulet skal udfærdige en skriftlig evaluering af såvel proces som resultat. I evalueringens konklusion skal anføres om kompetencer projekt er godkendt eller ej. Godkendelse af det obligatoriske forskningstræningsmodul er betinget af: At de forskningsrelaterede kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, er attesteret. At de forskningsrelaterede teoretiske kurser er gennemført At det selvstændige projekt er gennemført At projektet er præsenteret mundtligt Dispensation Uddannelsessøgende, der har gennemført ph.d.-uddannelsen eller er dr.med., skal ikke gennemføre forskningstræningsmodulet. Disse skal sende ansøgning om dispensation til Det Regionale Videreuddannelsesråd i Region syd, der meddeler dispensationen. 20

21 Mål, læringsmetoder evalueringsmetoder i matrix 5.1 Hoveduddannelsen, den indledende fase Efter den indledende fase i hoveduddannelsen skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Suturere sår ved brug af forskellige teknikker, herunder udføre simple arkorrektioner Redegøre for sårhelingsprocessen Redegøre for forskellige suturmaterialer, charriere nåletyper Redegøre for suturvalg Udføre fasciesuturering subkutan suturering Suturere hud ved: Enkeltknuder, fortløbende sutur, dermale tilbagesting, hjørnesuturer fortløbende intradermale suturer Begrunde hensigtsmæssig tidspunkt for suturfjernelse, ordinere udføre samme. Anvende Z W plastikker til simple arkorrektioner Læringsmetoder Evalueringsmetoder vejledersamtale Revidere sår vurdere dets egnethed til transplantation Ordinere sårplejeprodukter Angive klassifikation af lapper baseret på blodforsyning, typen af stilk, sammensæt- Fjerne nekroser hypertrofiske granulationer Redegøre for principper i anvendelsen af forskellige sårplejeprodukter Vurdere økonomien i behandlingen Rotation, transposition Randomlap, aksiallap Muskel-hudlapper Fasciokutane lapper 21 vejledersamtale vejledersamtale

22 ning af væv i lappen flytningsmetoden. Redegøre for de grundlæggende principper Fri lap m.v Redegøre for anvendelse af almindelige typer frie transplantater Fuldhud Composit graft Brusktransplantater Nervetransplantat Fedttransplantat vejledersamtale Udføre delhudstransplantation, herunder vejlede patienten håndtere komplikationer Redegøre for principper ved transplantatindheling modning samt donorstedsopheling Redegøre for brug af meshet hud Vælge egnede donorsteder for frie transplantater Tage et transplantat med dermatom transplantationsknive Meshe et transplantat Behandle infektioner, hæmatomer serøse/purulente ansamlinger ifm. hudtransplantation Vejlede patienten om hensigtsmæssig transplantatpleje forventet udvikling i transplantat donorsted vejledersamtale 22

23 5.2 Hoveduddannelsen, fortsat Rekonstruktionskirurgi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Fremstille audiovisuelle præsentationer af plastikkirurgiske operationer Planlægge rekonstruktioner, herunder serierekonstruktion De enkelte afdelinger fastsætter selv, hvordan dokumentationen skal udfærdiges Angive fordele ulemper ved forskellige rekonstruktionsmetoder med hensyn til udseende funktion Redegøre for økonomien i forskellige fremgangsmåder Angive psykoliske aspekter ved forskellige fremgangsmåder Læringsmetoder Evalueringsmetoder eller kursus. Godkendt kursus eller case præsentation på afdeling vejledersamtale Informere vejlede patienten ved rekonstruktioner Informere om forventet forløb, herunder risici, sikre forståelse Informere om udseende funktion i mellemstadier forberede patienten på det forventelige slutresultat Vejlede om eventuelle nødvendige livsstilsændringer restriktioner, følger af sygdommen den udførte rekonstruktion Operativt behandle defekt som ikke kan lukkes ved simpel suturering /eller medfører gennemgående defekt Foretage rekonstruktion af de fremkomne defekter ved o Underminering suturering o Transplantation eller lokallapper Områder: 1. Øjenlåg 23

24 2. Kind 3. Ører 4. Næse 5. Læber 6. Mundhule 7. Thorax 8. Abdominalvæg 9. Bækkenbund samt eksterne kvindelige mandlige genitalia 10. Replantationskirurgi 11. Ekstremiteter Visitere deltage i planlægningen af fremstilling af eksoproteser Holde sig ajour med nye behandlingsmuligheder inden for rekonstruktionskirururgi Fokuseret klinisk ophold vejledersamtale vejledersamtale Cancerkirurgi. A. Melanomkirurgi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Diagnosticere melanomer Skelne: tilrettelæg- Benigne tilstande ge diagnostisk udredning Suspekte tumorer i alle kliniske Sikre melanomer stadier Alle relevante biokemiske undersøgelser Relevant patoli Alle relevante billeddiagnostiske undersøgelser 24 Læringsmetoder Evalueringsmetoder vejledersamtale

25 Informere patienten om diagnose behandling sikre forståelse Bruge empatisk forståelse handle empatisk Sikre adækvat forståelse af diagnose tilsigtet behandling Informere om aktuelle behandlingsprotokoller for udredning behandling i forskellige stadier af sygdommen, herunder sentinel node-biopsi, excisionsafstande, adjuverende behandling samt behandling ved fremskreden melanom, herunder perfusionsbehandling Varetage patientsamtale, når der ikke er andre muligheder end palliativ behandling Kursus graders evaluering Foretage korrekt excisionsbiopsi ved malignt melanom Foretage melanomexcisioner Udføre radikale glandelrømninger sentinel node-procedure Tilrettelægge behandlingsforløb varetage tværfaglig behandlingssamarbejde, samt varetage registrering til kliniske databaser forskningsprojekter 1 cm, 2 cm eller større afstande Lukke defekten med lapper transplantater Dissektion af aksil, ingven /eller anden relevant toprafisk region. Planlægge gennemføre individuel behandling Varetage kontakt til relevante afdelinger, f.eks. onkoli eller anden kirurgi m.v. Foretage diverse registreringer i DMG cancerregister vejledersamtale 25

26 5.2.3 Cancerkirurgi. B. Non melanom hudkræft Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Diagnosticere visitere non melanom hudkræft Opstille undersøgelsesprocedurer for cancere i risikoområder Basalcellskarcinom o Superficielle o Nodulære o Morfea Spinocullulære/planocellulære karcinomer Andre sjældne karcinomer i huden Sarkomer i huden Metasaser tumorindvækst i huden Herunder UL-skanning CT-skanning MR-skanning PET-skanning Tværfagligt visitere Deltage i visitation om tilfældet er bedst egnet til plastikkirurgi, dermatolisk behandling eller stråleterapi Handle efter specialets grænser formåen Redegøre for behandlingsmulighederne på landsdelsafdelinger Plastikkirurgisk behandle non melanom hudcancer Informere patienter sikre forståelse Udføre radikalexcisioner Foretage korrekt kodning canceranmeldelser Bruge empatisk forståelse handle empatisk Sikre adækvat forståelse af diagnose tilsigtet behandling Informere om evidensbaserede ætioliske fak- 26 Læringsmetoder Evalueringsmetoder Fokuseret klinisk ophold Kursus vejledersamtale vejledersamtale

27 torer profylaktiske forhold Informere om strålebehandling Varetage patientsamtale når der ikke er andre muligheder end palliativ behandling evaluering Behandle strålesequelae Redegøre for kirurgi i svært strålebeskadiget (ulcereret) væv vejledersamtale Kongenitte misdannelser Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Rådgive om behandling af visitere ved de almindeligt forekommende misdannelser, herunder hypospadi, læbeganespalte, hæmangiomer vaskulære misdannelser. Medfødte naevi, øremisdannelser, kraniofaciale misdannelser Redegøre for operationsmetoder for udstående ører, syndactyli, pes excavatum, Polands syndrom, hypospadi de andre nævnte misdannelser Læringsmetoder Evalueringsmetoder Og/eller Nordisk kursus F.eks.: B Læbeganespalte K.H. Vitting, 2003 Munksgaard vejledersamtale Godkendt kursus Traumatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: 27

28 No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Diagnosticere frakturer Næsefrakturer i ansigtsskelettet Zygomafrakturer Orbitalbundsfrakturer Maxilfrakturer Mandibelfrakturer Behandle sår i ansigtet Diagnosticere behandle patienter med hudavulsionsskader Deltage i visitationen af en multitraumatiseret patient Diagnosticere karskader kompartment syndrom Anlægge gipsbandager skinner Foretage primær behandling af akutte sår i ansigtet Lave sekundære arkorrektioner i ansigtet på det optimale tidspunkt. Herunder anvende: o Z-plastikker o W-plastikker o Dermabrasio Evaluere vitaliteten af væv Tage delhudstransplantat fra avulseret hud Vurdere patientens kliniske tilstand Lære at prioritere behandlingsrækkefølge Lære samarbejde i tværfagligt behandlerteam Klinisk diagnosticering af begge tilstande Stille forslag til behandling Ortopædisk ansættelse 28 Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kursus eller fokuseret ophold., ortopædisk ansættelse, Ortopædisk ansættelse, Ortopædisk ansættelse Mesterlære i kli- vejledersamtale Godkendt ophold/kursus Godkendt ophold

29 Informere om visitere til behandling med Ilizarov apparatur Assistere til kar anastomoser ved anvendelse af mikroskop Behandle med intern ekstern hud ekspansion Ortopædisk ansættelse Lære at anvende mikroskop Lære at håndtere mikroinstrumenter Anlæggelse af expander Påfyldning af expander Evt. fjernelse af vævsexpander nikken Og Nordisk kursus vejledersamtale vejledersamtale Godkendt kursus vejledersamtale Informere om visitere til laserbehandling, fx. tatoveringer hæmangiomer Kode for udfærdige attester for skader Dermatoli Fokuseret ophold vejledersamtale Godkendt ophold Audit af journaler Forestå forvagtsfunktioner på en skadestue. Ortopædisk ansættelse vejledersamtale eller evaluering 29

30 Anlægge gipsskinner bandager. Ortopædisk ansættelse observation i klinikken Deltage i vurdering af multitraumatiseret patient. Deltage i forekommende ortopædkirurgiske operationer med vægt lagt på håndkirurgi, sår infektionspatienter Ortopædisk ansættelse vejledersamtale eller evaluering Ortopædisk ansættelse Operationsassistence observation i klinikken eller evaluering Anlægge stræk. Ortopædisk ansættelse observation i klinikken Observere for kompartmentsyndrom anlæggelse af faciotomier. Ortopædisk ansættelse observation i klinikken Mikrokirurgi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Rådgive om visitere til almindeligt forekommende frie lapper i forbindelse med overvejelser om rekonstruktionsmuligheder Latissimus dorsi Rectus abdominis Forarm flap Groin flap Garcilis Fri fibula 30 Læringsmetoder Evalueringsmetoder vejledersamtale Observere reage-

31 re korrekt på komplikationer efter mikro kirurgiske indgreb Sårbehandling (brandsår) Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Angive skademekanismer ved store sår mulighed for profylaktiske tiltag Læringsmetoder Evalueringsmetoder vejledersamtale Modtage primærbehandle patienter med mindre brandskader inklusive ætsninger Audit af journaler Beregne væskebehandling til forbrændningspatienter lave et estimat over brandsårsdybde udbredelse Revidere akutte større sår foretage større transplantationer Angive reglerne for anvendelse af aflastende incisioner Behandle o Brandsår o Neurotiserende Fasciitis 31 Nordisk kursus vejledersamtale Godkendt kursus

32 Løsne kontrakturer med multiple Y V plastikker eller/ transplanteter eller lapper o Hudavulsioner Ordinere kontrollere kompressionsbandager Foretage etisk analyse i livsbevarende behandling bevidst vælge behandling Mammakirurgi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Skelne anatomiske normaltilstande fra patoliske under hensyn til kvindens kropsbygning Implantere expandere /eller implantater til mammaraugmentation rekonstruktion Hypertrofi Ptose Atrofi Hypoplasi Aplasi Polands syndrom Pectus excavatum Tuburøse bryster Vælge til informere patienten om: o Saltvandsimplantater o Silikoneimplantater o Ekspansionsimplantater Læringsmetoder Evalueringsmetoder vejledersamtale 32

33 Udføre mamma reduktion Informere om visitere til mamma rekonstruktion med patientens eget væv (evt. i kombination med implantat) o Specialfremstillede implantater o Pectus excavatum implantater Implantere implantater o Subglandulært o Submuskulært Göteborgplastik TRAM-lap, stilket eller fri DIEP-lap Latissmus dorsi-lap Audit af journaler Operere for inverterede papiller Operere for gynækomasti med fedtsugning eller skarp operation Visitere ved cancer mammae Kursus vejledersamtale Godkendt kursus 33

34 Rådgive om rimelige forventninger til operationer på mammae, risici hensigtsmæssig livsførelse i den postoperative periode Redegøre for principperne for thoraxvægsresektioner vejledersamtale Diverse Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Anvende VACbehandling Anvende hudekspansion Visitere til behandling for facialisparese Evaluere sår med hensyn til indikation for VACbehandling. Lægge en klar behandlingsplan samt redegøre for rationalet ved denne behandling. Akut ekspansion, gradvis ekspansion med indopererede proteser. Gradvis ekstern ekspansion. Statisk ophængning. Muskeltransposition. Cross face nerve grafting dynamisk reanimation 34 Læringsmetoder Evalueringsmetoder Nordisk kursus Godkendt kursus

35 Visitere til lymf ødembehandling Vurdere patienter med ekstremitetslymfødem Håndkirurgi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Diagnosticere visitere almindelige sygdomme skader i hånden Operere for tumorer i huden på hånden Deltage i tværfagligt samarbejde om håndskader Dupuytrens kontraktur Digitus saltans Ganglion Seneskader på hånden Nerveskader på hånden Læringsmetoder Evalueringsmetoder Ortopædisk ansættelse Æstetisk kirurgi på medicinsk indikation Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Udføre liposuction til Korrektion af lapper 35

36 volumenformindskelse I forbindelse med mammakirurgi Posttraumatisk korrektion Lipodystrofi Foretage arkorrektioner i ansigtet på resten af legemet Æstetisk kirurgi på kosmetisk indikation Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Konkretiseringer: Identificere beskrive tilstande /eller deformiteter, der kan afhjælpes med kirurgiske kosmetiske procedurer Assistere til eller foretage nle kosmetiske procedurer Eksempler på hvad målet kan indeholde Se under Pandeløft Ansigts/halsløft Rhinoplastik Blepharoplastik Anvendelse af implantater i ansigtet Liposuction Lipoinjektion Abdominoplastik Laserbehandling Fjernelse af tatoveringer Epilering Anvendelse af filler (ikke permanent) Brystreduktion Brystløft 36 Læringsmetoder Evalueringsmetoder Nordisk kursus Nordisk kursus Evt. Fokuseret ophold vejledersamtale Godkendt kursus vejledersamtale Godkendt kursus Godkendt ophold

37 Brystaugmentation Informere om kosmetisk kirurgi sikre forståelse Informere om offentlig hospitalsbehandling kontra privatbehandling på kosmetisk indikation Hvad kan forventes Komplikationer risici vejledersamtale vejledersamtale 37

38 Fælleskirurgiske uddannelseselementer inden for de 5 kirurgiske specialer I relation til de andre kirurgiske specialer skal den uddannelsessøgende efter afsluttet hoveduddannelse kunne: Karkirurgi Mål Delmål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Håndtere karkirurgiske problem stillinger Redegøre for kliniske fund, diagnostik, behandling postoperative komplikationer for patienter med: Aortaaneurismer Ekstremitetsiskæmi Kompartment syndrom Carotisstenose Kursus i karkirurgi Godkendt kursus i karkirurgi Frilægge en arterie (f.eks. carotis, iliacakar, aorta) en vene Suturere en karlæsion (arterie vene) eventuelt udføre en karanastomose Kirurgi Mål Delmål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Håndtere kirurgiske problemstillinger Redegøre for kliniske fund, diagnostik, behandling postoperative komplikationer for patienter med: Akut abdomen (perforeret ulcus, appendicitis, divertikulitis, ileus) Pancreas-/galdevejslidelser (diagnostik behandling): Øvre nedre gastrointestinal blødning Obstipatio Hernier Intraperitoneale adhærencer Kursus i kirurgi Godkendt kursus i kirurgi 38

39 Suturere en tarmlæsion Behandle mindre lever- miltlæsioner Eventuelt splenektomi Plastikkirurgi Mål Delmål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Håndtere plastikkirurgiske problemstillinger Redegøre for indikationer principper for: Arkorrektion Vurdering af hud-vitalitet Sårbehandling inkl. VAC - specielt på sternum crus Hudtransplantationer, Frie lapper ved vævstab (ved sternum foden) Dækning af store vævsdefekter (Fourniers gangræn) Kursus i Plastikkirurgi Godkendt kursus i Plastikkirurgi Suturteknik, hudplastikker materialevalg Mobilisere hud muskler til dækning af kar/knle Foretage delhudstransplantation Foretage incisionsbiopsier fjernelse af mindre hudtumorer Anlægge VAC 39