Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk

Transkript

1 Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Dansk er vores modersmål, og dansk er et sprog vi værner om. Vi ser det som vores mål, at vi gør eleverne så dygtige, som deres evner forudsætter. Vort endelige mål er, at vores elever skal lære det samme som eleverne i den danske Folkeskole. Og gerne lidt mere! Vores grupper er små, og det betyder, at den enkelte elev får stor mulighed for at blive hørt og set. På den måde kan vi optimere på den enkelte elevs undervisning og giver samtidig mulighed for at øge deres sociale færdigheder og indsigt. Vores overordnede mål For at stimulere læringslysten optimalt kommer alle vores elever i starten af deres skolegang gennem et minikursus på vores Læselaboratorium, hvor eleverne udarbejder deres egen læringsstil, som danner ramme for den fortsatte undervisning - også i skolens øvrige fag. Læreren vil, samen med eleverne, tilrettelægge undervisningen, så den er tilpasset den enkeltes behov ud fra den viste læringsstil.for yderligere at sikre, at eleverne på Esrom Kost- & Friskole kommer igennem intensive danskforløb, hvor de lærer individuelle teknikker, skal alle elever - udover den almindelige danskundervisning i hjemmegrupperne - gennem et kursusforløb på min. 20 timer hos en speciallærer. Kurset hedder "Speed, spell and tell." og er et kursusforløb, der er afpasset en homogen gruppe på seks til syv elever pr. gang. (mere længere nede i teksten) På vores skole arbejder vi i perioder projekt- og emneorienteret, og dansk er en naturlig integreret del af dette arbejde. Ved fremlæggelser opøver vi den mundtlige fremlæggelse, og dialogen er konstant i spil blandt skolens aktører. Ved projektarbejdet arbejder vi med mange forskellige discipliner i faget dansk, og andre fag integrerer vi, hvor det er naturligt. Vores elever skal lære at udvikle deres sproglige kunnen, så de er i stand til at kommunikere og udtrykke sanser, følelser og tanker både mundtligt og skriftligt. De skal have indsigt i empati og være i stand til at lytte og være i stand til at modtage, hvad andre mennesker udtrykker, og vi skal være dem behjælpelige med at lære om egne og andres erkendelser, handlemuligheder og grænser. Derfor bruger vi også tid på det sociale klima i gruppen, og betragter det som en disciplin i faget dansk. For os er det vigtigt, at eleverne har det godt med hinanden og føler sig trygge. Vi ser det faktisk som en forudsætning, før fornuftig undervisning og indlæring kan lade sig gøre, og bruger derfor den tid, der er nødvendig, så vores elever også lærer at beherske sociale- og følelsesmæssige intelligenser. Vi ser det som vigtigt, at eleverne får fornøjelser af at læse bøger, læser sig til oplevelser, læser sig til indsigt og viden og selv fortæller historier og lytter aktivt til andres. Undervisningen er praktisk, konkret og sanselig og i et fællesskab, der handler om samarbejde, dialog og fordybelse i både eget og andres arbejde. Skriftligt dansk Vi arbejder mest med procesorienteret skrivning i alle grupperne, hvor vi i de små klasser lægger kimen til at lære eleverne at arbejde refleksivt og nysgerrigt. I de ældste klasser skal de være mere analyserende og i stand til at perspektivere. De lærer, hvordan de

2 udtrykker sig konkret og kan inddrage følelsesmæssige personlige oplevelser og erfaringer. Derudover arbejder de enkelte grupper med andre af danskfagets discipliner i fagbøger udvalgt til den enkelte elevs læringsstil. Hvordan vi arbejder i gruppe 1 I danskundervisningen i yngstegruppen (1. til 6. klasse) er elevernes læselyst højt prioriteret. Inden oprykning til mellemgruppen skal eleverne kunne 6. klasses stof jf. Undervisningsministeriets vejledning Vi har ideelle rammer for både højtlæsning, stillelæsning, gruppe- og individuelt arbejde, traditionel klasseundervisning og manuelt arbejde. Gruppe 1 har lagt beslag på fire lokaler på skolens anden sal. Her er både hems, hyggerum, værksted, ekstra klasselokale og selvfølgelig et stort fællesrum. I Gruppe 1 starter vi hver dag med en fællestime med højtlæsning. Her får eleverne en daglig fælles oplevelse, som vi deler, taler om og viderebehandler i gruppen eller mindre grupper. Fx kunne en interessant passage tegnes, udspilles i en lille sketch eller vises som en "statue", så hver elev får mulighed for at behandle teksten i forhold til sin læringsstil. I de timer, hvor der står dansk på skemaet, har vi dansk-fagbøger der passer bedst til den enkelte elev, både niveau- og formmæssigt (f.eks. "Ny dansk i ", "Stav selv", "Stav"). Således er hver elev tryg ved sit eget materiale og oplever en grad af ansvar for egen læring, da de selv er med til at beslutte hvilket materiale, der passer bedst til den enkelte. Disse materialer er udgangspunktet for læring af grammatik, stavning, skriftlig- og mundtlig fremstilling. Hvordan vi arbejder med læringsstile I danskundervisningen imødekommer vi elevernes individuelle læringsstile, og derfor er vi meget opmærksomme på, at de taktile elever kan bearbejde en del dansklæring ved selv at fremstille redskaber/spil/lege og derefter bruge dem sammen med andre elever eller læreren. Kinæstetiske elever kan løse opgaverne gennem gulvlege og drama. Visuelle elever kan lave billeder, plancher, læse eller benytte sig af tavlerne. Auditive elever kan f.eks tale sammen i små grupper, lave radiospil eller foredrag om det arbejde, de er i gang med. Ovenstående er vores overordnede arbejdsstrategi i alle fag og emner. Desuden kan eleverne vælge, hvor og hvordan de vil arbejde med bøgerne. Vil de sidde ved deres eget bord eller ligge i hemsen, vil de arbejde alene, to og to eller i grupper, skal det foregå på tavlen eller ved snak med læreren, skal der være mp3-afspiller i øret osv. Gruppe 1 har månedlige ture til biblioteket, hvor eleverne kan låne sig til de bøger, som de selv har interesse i, så motivationsfaktoren er i højsæde. Udover undervisning i dansk, matematik og engelsk arbejder vi med nogle længerevarende emner, hvor dansk også er en integreret del, hvor vi bruger mange af danskfaget discipliner. Emnerne bearbejdes i varierende perioder såsom en hel dag, flere dage eller måske enkelte timer over en længere periode. For hvert skoleår kan I finde vores årsplan under "Nyhedsbreve". Mellemgrupen skal fortsat ha' lyst til at læse og skrive og lege her vægter vi, at eleverne kan fortsætte deres arbejde individuelt med stavetræning og grammatik. Vi vil gerne optimere på deres selvstændighed og et vist ansvar for egen læring, og vi forventer en aktiv indsat vedr. stilskrivning og andet skriftligt arbejde. Vi læser meget, da det er vigtigt for os, at eleverne tilegner sig forskellige læsestrategier, der kan bruges i forskellige opgaver. Således læser vi en bog hver måned, som eleverne skal referere skriftligt eller mundtligt med inddragelse af analyse, fortolkning og personlig oplevelse. Vi arbejder endvidere med filmmediet og -

3 analyse. Sådan arbejder vi med mundtligt dansk i mellemgruppen Arbejder både individuelt og i grupper, læser om emnet, søger information på Internettet, telefonisk eller ved personlig henvendelse, lærer interviewteknik, fremlægger enkeltvis eller i grupper, mundtligt som skriftligt. Diskuterer og argumenterer, fremstiller plancher eller PowerPoint præsentationer. Eleverne skal lære at lytte, analysere og vurdere, referere og fortolke ud fra fiktive, non fiktive tekster, levende medier og egne historier og få indblik i genrekendskab. Læsetræning af kortere og længere tekster, faglitteratur som skønlitteratur. Træne i oplæg og fremlæggelse både individuelt og i teams. De skal lære den demokratiske diskussion og øve sig i sproget som konfliktløsningsmodel, og det er vigtigt for os, at de lærer humoren som et middel der kan bruges- og ikke misbruges! De skal lære at være gode og hensynsfulde kammerater og arbejde på et godt socialt klima i gruppen. Det skriftlige arbejde i mellemgruppen I skriftlig fremstilling arbejder vi også med fiktive og non fiktive genrer, refererer og fortolker, har ugentlige diktater og ordbogsopslagsøvelser, skrivetræning, stavetræning, grammatik og tegnsætning. Bruger tekstbehandling, lay-out og fremstiller plancher. Slutmål Mellemgruppen Vort slutmål er, at eleverne skal have tilegnet sig læsefærdigheder og analyseredskaber til fortolkning inden for danskfagets mange forskellige genrer med inddragelse af forskellige former for fremlæggelse i form af skriftlige besvarelser, plancher, word og lay out. Vi vægter også det sociale element i form af gruppeopgaver, hvor eleverne arbejder hen mod aflevering af projektopgave, der indeholder informationssøgning, tekstbehandling og andre medier. Samarbejde er her et nøgleord. For hvert skoleår kan I finde vores årsplan under "Nyhedsbreve". Formål for dansk i 9. og 10 klasse Indlæringen af dansk som modersmål er blevet betydeligt mere relevant i takt med udviklingen af de interaktive medier og globaliseringens fremmarch. Vi kan chatte, maile og sende sms. Vi kommunikerer altså som aldrig før, alt sammen bundet op på vort skriftsprog. Herudover er forståelsen af det grammatiske indhold i dansk blevet relevant, fordi vi netop kommunikerer udadtil i forhold til forståelsen af vort modersmål dels på dansk men også på engelsk. Dansk er også et kulturbærende fag. Hvordan er vi blevet dem vi er? Og hvad med fremtiden? Eleverne skal være aktive Vi arbejder med at stimulere elevernes selvinvolvering, hvorfor vi inddrager deres egne erfaringer i beskrivelsen og udførelsen af det daglige undervisningsrum. Derfor integreres det skrevne, mundtlige og fortolkende til en helhed med udgangspunkt i et mundtligt eller skriftligt oplæg. Det kan være en novelle, avisartikel eller et billede eller fortælling/foredrag. Vi læser, diskuterer og fortolker enhver given genre. Herved bevidstgøres eleverne omkring de mange muligheder og facetter, der ligger og gemmer sig i det talte sprog.

4 F. eks.: - "Hvordan skal jeg kommunikere omkring et politisk budskab i forhold til en H. C. Andersen tekst?" Disse overvejelser er manifeste i såvel skriftlige som mundtlige udtryksformer. Eleverne på Esrom Kost- og Friskole er, ganske som eleverne på landsplan, bedre til at kommunikere mundtligt end skriftligt. Det prøver vi at gøre noget ved! Vi arbejder derfor meget konkret med mange forskellige skriveøvelser, såvel traditionelle stile og grammatiske øvelser som referater og viderefører den procesorienterede skriveundervisning, som eleverne har lært i de mindre klasser. Vores slutmål i mundtligt og skriftligt dansk er, at eleverne har udviklet en faglighed i dansk litteratur, forskellige genrer og et kendskab til de vigtigste forfattere samt har udviklet en selvstændig stillingtagen til årsag og sammenhæng. Vi ønsker at elevernes sproglige fantasi udvikles til brug for så vel skriftlige som mundtlige udtryksformer, og at de mestrer selvstændig og kritisk tænkning. I denne fase af elevens skolegang er det afgangsprøven, der er det styrende element, da der er helt specifikke krav, vi skal gøre eleverne i stand til at honorere. Vi fortolker kravene således, at ved afgangsprøven i skriftlig fremstilling, skal eleverne være så rutinerede, at de sikkert kan vælge den tekst, der i den givne situation tillader dem at udtrykke sig bedst muligt. Det betyder, at de skal kunne skrive forståeligt og klart og være i stand til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer, viden og kendskab til de forskellige genrer i danskfaget. De skal kunne anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning og vise, at de behersker layoutteknik. Ved afgangsprøven i diktat skal eleverne være i stand til at kunne fokusere sin energi klart i 1½ time og mestre ordbogen. Elevernes færdigheder i stavning, læsning og udtryksformer har således stor vægt. Ved afgangsprøven skal de - udover selve retstavningen - vise, at de selvstændigt kan løse opgaver i sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse. Ved afgangsprøven i mundtligt skal de hurtigt kunne danne sig et overblik over den trukne genre, forstå dens indhold og samtidig kunne være i stand til at kommunikere og diskutere denne forståeligt og direkte i prøvesituationen. Eleverne kan vælge mellem to prøveformer. 1) en ukendt tekst 2) en synops med et prøveoplæg og 10 undervisningstimers forberedelse. Fælles for de to prøveformer er, at eleverne skal vise at de er i stand til at fortolke, vurdere og perspektivere tekster - og andre udtryksformer. De skal kunne tale klart og varieret og evt. anvende kropssprog og stemmeføring, der passer til genren. De skal vise at de kan læse, lytte og indgå i en dialog og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre, og hvis det er muligt ud fra tekstens/andre udtryksformers indhold, at se den i et historisk og etisk perspektiv. For hvert skoleår kan I finde vores årsplan under "Nyhedsbreve". "Speed, spell and tell" et læse- og skrive kursus til alle elever Vi tager udgangspunkt i elevernes stærke sider, og hvad de derudover behøver at lære for at få læse- og skrivelyst 'op at ringe'!!

5 Er du for langsom til, at tygge dig igennem en tekst? Mangler du en skabelon til at kunne skrive et godt kærestebrev? Vil du gerne have gode karakterer i stil? Vil du gerne kunne kombinere læring og dovenskab? Mål:at skabe gode læsere, der mestrer forskellige teknikker alt efter opgavens art. - at give staveteknikker alt efter elevens behov - at udvikle et nuanceret skriftsprog, der tilpasses opgaven. Mange elever får ikke indblik i, hvordan de kommer fra kontrolleret højtlæsning i den fase, hvor de har brudt læsekoden. Resultatet er ofte, at de bliver langsomme læsere, der læser med inde i hovedet som kontrolfunktion, og at eleven tror, de skal læse hvert ord i teksten. Denne teknik tager megen energi fra eleven, og længere tekster eller bøger bliver ikke læst. Stavning kan ligeledes blive et umotiveret tiltag, da eleven oplever, at de uanset anstrengelserne får mange fejl. Formålet med 'speed and spell' er, at vise eleverne - i hvor høj grad - læsning og stavning hører sammen. Deres visuelle facitliste og læselyst bliver det bærende element ud fra elevens niveau. Stavning skal blive et spørgsmål om logik og angrebsteknikker. Forældrene inddrages meget via skriftlig kommunikation og mini kursus efter behov og motivation. Gruppe 1 Afdækning af læsestrategier samt øvelser i at forøge læsehastigheden. Målrettede øvelser for de elever, der endnu ikke har brudt læsekoden. Skrive tekster ud fra 'børnestavning'. Denne teknik introduceres for forældrene. Mellemgruppen Afdække læsestrategier samt øve speedlæsning. Læseglæde er nøgleordet. Bevidstgøre om, hvorfor og hvordan det er 'let at stave'. Opbygge et aktivt skriftsprog. Motivationstræning. Ældstegruppen At overkomme læsning af litteratur ud fra teknikker fra tidligere kurser. Stavekursus efter behov. Skabe motivation for skriftlige opgaver ud fra 'salgsmetoden'. Finde sin egen skabelon til at kunne fuldføre skriftlige opgaver uanset opgavens art. Da vi ikke er helt færdige med matematik og engelsk, må midlertidigt henvise til undervisningsministeriets hjemmeside.