VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme"

Transkript

1 VEJLEDNING for advokater og advokatfirmaer om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 3. udgave, januar 2007 (j.nr )

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL REGULERINGEN AF HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE FOR ADVOKATER OMFATTEDE ADVOKATER KRAVET OM KLIENTFORHOLD OMFATTEDE TRANSAKTIONER SÆRLIGT OM BETALINGSFORMIDLING EKSEMPLER PÅ ADVOKATVIRKSOMHED UDEN FOR HVIDVASKLOVEN INDHENTELSE OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER OM KLIENTER ALMINDELIGE KRAV TIL LEGITIMATION VIRKSOMHEDERS EJER- OG KONTROLSTRUKTUR SAMT DE REELLE EJERE ELLER DEN REELLE KUNDE PERSON- ELLER LEGITIMATIONSOPLYSNINGER I RELATION TIL JURIDISKE PERSONERS MEDARBEJDERE OPLYSNINGER OM KLIENTENS FORMÅL MED FORRETNINGSFORBINDELSEN LØBENDE OVERVÅGNING AF KLIENTFORHOLDET RISIKOVURDERING SOM GRUNDLAG FOR OPFYLDELSE AF DE ALMINDELIGE PLIGTER UNDTAGELSER TIL DE ALMINDELIGE PLIGTER SKÆRPEDE KRAV TIL LEGITIMATION OPBEVARING AF DOKUMENTER OG REGISTRERINGER VEDRØRENDE TRANSAKTIONER UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT GENEREL UNDERSØGELSESPLIGT UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT VED MISTANKE OM HVIDVASK ELLER FINANSIERING AF TERRORISME HVAD FORSTÅS VED HVIDVASK AF UDBYTTE? INDIKATORER PÅ MISTANKE OM HVIDVASK GENNEMFØRELSE AF TRANSAKTIONER UNDERSØGELSE AF MISTANKE UNDERRETNINGSPROCEDUREN UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN HVIDVASKLOVENS OG HVIDVASKDIREKTIVETS UNDTAGELSE FOR ADVOKATER

3 6.8.2 NÆRMERE OM BETINGELSEN FASTSLÅR KLIENTENS RETSSTILLING NÆRMERE OM BETINGELSEN OM AT ADVOKATEN FORSVARER ELLER REPRÆSENTERER KLIENTEN I FORBINDELSE MED EN RETSSAG MV UNDTAGELSENS RÆKKEVIDDE UNDERSØGELSE OG UNDERRETNING OM MISTANKE OM FINANSIERING AF TERRORISME UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT HVAD FORSTÅS VED FINANSIERING AF TERRORISME? GENNEMFØRELSE AF TRANSAKTIONER UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN TAVSHEDSPLIGT ANSVAR BØDESTRAF I HENHOLD TIL HVIDVASKLOVENS 37, STK STRAFANSVAR I HENHOLD TIL STRAFFELOVENS 290 OG STRAFFELOVENS B INTERNE REGLER, UDDANNELSES- OG INSTRUKTIONSPROGRAMMER DE ADVOKATETISKE REGLER AFSLUTNING KONTAKTADRESSER OVERSIGT OVER REGELGRUNDLAGET

4 1. Vejledningens baggrund og formål I 2002 blev lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) ændret, så advokater i visse tilfælde har pligt til at underrette Advokatsamfundet eller Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om mistanke om klienters deltagelse i hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Advokatrådet udsendte i den forbindelse en vejledning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Vejledningen er senest blevet revideret i marts Ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 blev den gældende hvidvasklov ophævet og erstattet af en helt ny hvidvasklov. Baggrunden herfor er, at de hidtidige hvidvaskdirektiver udstedt af EU blev ophævet og erstattet af det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005). Den nye hvidvasklov har medført visse ændringer for advokater. De væsentligste er: 1. Øgede krav til indhentelse af oplysninger om klienter, herunder om virksomheders reelle ejere, klientforholdets formål og tilsigtede omfang samt krav om løbende overvågning af klientforholdet. 2. Nye pligter om opmærksomhed samt undersøgelse og notering af oplysninger for så vidt angår aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask. 3. Udvidet definition af hvidvask til at dække udbytte fra overtrædelser af ikke bare straffeloven, men også særlovgivningen. Kombineret med et strafferammekrav for den underliggende kriminalitet på 1 år i relation til underretningspligten. 4. Udvidelse af undtagelsen for advokaters underretningspligt mv. fra at dække repræsentation af en klient før, under og efter en retssag til at dække advokater, når de fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Vejledningen lægger vægt på de områder, som er relevante i forhold til advokatens daglige arbejdsopgaver, og behandler derfor ikke de af hvidvasklovens bestemmelser, som primært tager sigte på 4

5 andre erhvervsgrupper. Vejledningen er endvidere koncentreret om hvidvask af penge, idet den overvejende del af de tilfælde, hvor advokaten står over for at skulle vurdere, hvorvidt underretning skal ske, vil vedrøre hvidvask af penge, mens reglerne om behandling af terrorfinansiering kun vil blive behandlet mere overordnet. 2. Reguleringen af hvidvask og terrorfinansiering Lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge implementerede hvidvaskningsdirektivet fra I denne lov blev pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser og andre finansielle institutioner pålagt at indhente deres kunders identitetsoplysninger og opbevare disse samt dokumenter og registreringer fra gennemførte finansielle transaktioner i mindst 5 år. Derudover blev det lovpligtigt, at underrette myndighederne om mistanke om hvidvask. Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der vedtaget en række direktiver, resolutioner, konventioner og anbefalinger vedrørende foranstaltninger, der kunne hindre eller besværliggøre finansieringen af terrorisme. Hvidvaskningsdirektivet blev også ændret til blandt andet at omfatte advokater. Ændringen af hvidvaskningsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 422 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 30. august 2002 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Loven pålagde advokater en række forpligtelser i forbindelse med oprettelse og behandling af sager. Herunder indhentelse og opbevaring af oplysninger om klienters identitet, opbevaring af dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner, undersøgelse og underretning om mistanke om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven gennemførte endvidere forpligtelserne i FN-konventionen af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og FN's Sikkerhedsråds resolution nr af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme. 5

6 I juni 2003 udgav Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF) en revideret version af sine 40 anbefalinger om hvidvask af penge. I 2004 afgav Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet delbetænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen. Betænkningen indeholdt forslag til justeringer af hvidvasklovgivningen. Den 26. oktober 2005 blev det tredje hvidvaskdirektiv udstedt af EU. Direktivet ophæver de tidligere hvidvaskdirektiver og gennemfører samtidig en nyregulering af området. Ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 blev den hidtidige hvidvasklovgivning ophævet og erstattet af en ny hvidvasklov. Loven implementerer de væsentligste dele af det tredje hvidvaskdirektiv og inddrager desuden anbefalinger fra FATF og forslagene i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. Lov nr. 117 af 27. februar 2006 trådte for den væsentligste del i kraft den 1. marts 2006, idet enkelte bestemmelser dog først trådte i kraft den 1. januar Det drejer sig om undersøgelses- og notatpligten i 6, stk. 2, pligten til løbende overvågning i 12, stk. 5, og de skærpede krav til legitimation i 19, jf. 38, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i denne vejledning, der indeholder en oversigt over tidligere og nuværende regulering på hvidvaskområdet. De advokatetiske regler (AER) indeholder en række bestemmelser vedrørende indhentelse af oplysninger om klienters identitet og mistanke om hvidvask af penge, jf. AER , som er gengivet nedenfor under afsnit Lovens anvendelsesområde for advokater Advokater er kun omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, når tre betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om en advokat i hvidvasklovens forstand. For det andet er det kun 6

7 forholdet til klienter, der omfattes af loven. For det tredje omfatter loven kun en række nærmere angivne transaktioner. Disse tre betingelser behandles i det følgende. I afsnit 3.3. er eksempler på advokatvirksomhed, der som følge af disse betingelser ikke er omfattet af loven. 3.1 Omfattede advokater Hvidvaskloven omfatter advokater i visse nærmere opregnede situationer. Loven skelner ikke mellem partnere, ansatte advokater og andre, som har erhvervet advokatbeskikkelse. Det fremgik af bemærkningerne til den tidligere hvidvasklov, at husadvokater (og andre virksomhedsinterne rådgivere) ikke var omfattet af loven. Forarbejderne til den gældende hvidvasklov indeholder ikke tilsvarende bemærkninger. Det fremgår dog af bemærkningerne til den gældende hvidvasklov, at bestemmelsen om omfattede advokater gennemfører artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra b, i det tredje hvidvaskdirektiv. Den pågældende artikel i hvidvaskdirektivet omfatter notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, og den tilhørende betragtning 19 i direktivets præambel understreger ligeledes, at der er tale om selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af medlemsstaterne. På den baggrund må det antages, at alene advokater, der ejer eller er ansat i advokatvirksomheder som omhandlet i retsplejelovens 124, er omfattet af hvidvaskloven. Husadvokater er således ikke omfattet. Når en advokat er omfattet af loven, skal han sørge for, at alle hans ansatte er bekendt med pligterne og opfylder dem, jf. nærmere i kapitel 9 og 10 om ansvar og interne regler, uddannelses- og instruktionsprogrammer. 3.2 Kravet om klientforhold Hvidvasklovens regler finder alene anvendelse på advokatens forhold til klienter. 7

8 Dette betyder for det første, at loven ikke finder anvendelse på modparter og andre, som advokaten måtte få kontakt til som advokat for en klient. For eksempel er debitorer i inkassosager, hvor klienten er kreditor, ikke omfattet. Det samme gælder mulige købere af en ejendom, hvor klienten er sælger. For det andet betyder kravet om klientforhold, at loven ikke finder anvendelse på situationer, hvor der endnu ikke er etableret et klientforhold. Ifølge lovforslaget kommer et klientforhold som altovervejende hovedregel i stand ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af det pågældende opdrag. Et klientforhold kan også komme i stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af en testamentarisk bestemmelse, for eksempel når advokaten er bobestyrer. Betydningen af kravet om klientforhold kan illustreres med følgende eksempel: En advokat ringes op af en person, som ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker advokatens hjælp i forbindelse med en forestående transaktion. Under telefonsamtalen fortæller denne person advokaten om den pågældende transaktion, herunder hvorledes transaktionen påtænkes finansieret. På baggrund af de oplysninger, som advokaten får forelagt under telefonsamtalen, ønsker advokaten ikke at påtage sig opgaven, hvilket advokaten oplyser personen i slutningen af telefonsamtalen. I denne situation bliver der ikke etableret et klientforhold, og advokaten er derfor ikke underlagt pligterne i hvidvaskloven. Hvis man ændrer eksemplet sådan, at personen er eller har været klient hos advokaten i forvejen, opstår der tvivl om, hvorvidt forholdet bliver omfattet af hvidvaskloven, selv om advokaten ikke påtager sig den nye opgave, som klienten foreslår under telefonsamtalen. 8

9 I det nævnte eksempel vil advokaten i kraft af det eksisterende klientforhold i praksis ofte allerede have opfyldt hvidvasklovens krav til kundelegitimation, forudsat at klientforholdet tidligere har involveret rådgivning eller transaktioner omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Spørgsmålet bliver derfor, om advokaten, selv om han afslår at påtage sig den nye opgave, i kraft af det tidligere og eventuel verserende klientforhold vil være forpligtet til at opfylde hvidvasklovens regler om undersøgelse og underretning, hvis den nye henvendelse i øvrigt giver anledning dertil. Det er Advokatrådets opfattelse, at advokaten ikke er forpligtet til at undersøge transaktionen vedrørende den afviste opgave nærmere. Det er dog en forudsætning herfor, at den afviste opgave ikke har nogen form for forbindelse til opgaver vedrørende det tidligere (eller eksisterende) klientforhold. Klientforholdet må efter Advokatrådets opfattelse forstås i relation til den enkelte opgave, i det omfang det er muligt klart at adskille de enkelte opgaver i et løbende klientforhold. Hvis advokaten på denne måde afviser at bistå en tidligere eller eksisterende klient, bør dette give anledning til, at de tidligere og/eller nuværende klientforhold revurderes i lyset af den aktuelle mistanke. 3.3 Omfattede transaktioner Hvidvaskloven indeholder i 1, stk. 1, nr. 13 og nr. 14, en udtømmende angivelse af, hvornår en advokats forhold til en klient er omfattet af hvidvaskloven. Bestemmelserne har følgende ordlyd: 13) Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller f) anden forretningsmæssig rådgivning. 14) Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom. 9

10 Hvidvaskloven eller dens forarbejder rummer ingen definition af ordet transaktion. Med udgangspunkt i almindelig juridisk sprogbrug forstår Advokatrådet i denne sammenhæng ordet transaktion som betegnelse for en disposition, hvorved formuegoder overføres fra ét retssubjekt til et andet. Også betingede transaktioner må antages at være omfattet af loven. 3.4 Særligt om betalingsformidling Det har været diskuteret, om advokater er omfattet af de særlige regler om betalingsformidling i hvidvasklovens 16, når advokaten repræsenterer køber eller sælger i en virksomhedsoverdragelse eller en lignende transaktion og i den forbindelse forestår formidling af købesummen. Tilsvarende har det været diskuteret, om inkassovirksomhed er omfattet af bestemmelsen, når advokaten inddriver fordringer for kreditor. Det følger af lovens forarbejder, at bestemmelsen sigter på professionelle betalingsformidlere, der tilbyder betalingsformidling som en selvstændig tjenesteydelse. Forarbejderne har hermed gjort udtrykkeligt op med, hvem der er omfattet af bestemmelsen. Udtrykket»betalingsformidling«i hvidvasklovens 16 omfatter derfor hverken advokatens formidling af købesummen i forbindelse med transaktioner eller advokatens inddrivelse af fordringer for klienter, fordi den heraf afledte betalingsformidling ikke tilbydes som en selvstændig tjenesteydelse, men derimod blot er en konsekvens af henholdsvis den udøvede rådgivning og bistand i forbindelse med transaktionen og fordringsinddrivelsen. Opmærksomheden henledes dog på, at modtagelse af penge fra ikke-klienter kan udløse strafansvar, jf. nærmere neden for afsnit 9.2. Generelt gælder det således, at betalingsformidling kun er omfattet af bestemmelsen i hvidvasklovens 16 såfremt betalingsformidling tilbydes som selvstændig tjenesteydelse. 3.5 Eksempler på advokatvirksomhed uden for hvidvaskloven 10

11 Straffesager er ikke omfattet af loven, idet de ikke omfatter bistand til transaktioner af den omfattede karakter. Af samme grund vil en række personretlige sager falde uden for loven. Således omfatter en forældremyndigheds- eller samværssag ingen rådgivning om transaktioner, ligesom den rent personretlige sag om separation eller skilsmisse ikke vil gøre det. Men en ægteskabssag kan omfatte rådgivning om transaktioner omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, og i så fald er advokatens forhold til klienten omfattet af hvidvaskloven. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis advokaten i forbindelse med en ægteskabssag rådgiver om transaktioner vedrørende en fast ejendom eller åbning af bank- opsparings- eller værdipapirkonti. Som anført under afsnit 3.3. omfatter hvidvaskloven også betingede transaktioner. Oprettelse af testamenter og ægtepagter er derfor omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis testamentet eller ægtepagten omfatter en fast ejendom eller en virksomhed eller en af de øvrige former for transaktioner opregnet i hvidvasklovens 1, stk. 1, nr Indhentelse og opbevaring af oplysninger om klienter 4.1 Almindelige krav til legitimation Hvidvaskloven pålægger advokater en pligt til at have kendskab til deres klienter inden for lovens anvendelsesområde. De almindelige krav til legitimation skal opfyldes i forbindelse med etablering af klientforholdet, det vil sige ved oprettelse af en given sag for klienten, jf. 13, stk. 1. Advokaten må ikke indlede den egentlige rådgivning over for klienten eller foretage transaktioner for denne, før kravene til legitimation er opfyldt, jf. 13, stk. 2. Dette gælder dog ikke for sager, hvor advokaten fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. 13, stk. 4. De almindelige krav til legitimation gælder også for den nævnte kategori af sager i 13, stk. 4, men i disse tilfælde er det 11

12 tilladt for advokaten at begynde sin rådgivning, selv om det ikke har været muligt at opfylde kravene til legitimation endnu. Sagstyperne nævnt i 13, stk. 4, gennemgås nærmere i afsnit og I tilfælde, hvor en person i forvejen er eller har været klient hos advokaten, vil advokaten normalt i kraft af dette klientforhold allerede have indhentet oplysningerne om klientens identitet mv. Hvis der optages en ny forretningsmæssig forbindelse med en tidligere eller en eksisterende klient, påhviler det imidlertid advokaten at sikre sig, at de allerede indhentede oplysninger er ajourførte og korrekte, jf. 12, stk. 6. For så vidt angår løbende klientforhold er der en særlig pligt til løbende at ajourføre sådanne oplysninger, jf. 12, stk. 5. For så vidt angår klientforhold etableret før lovens ikrafttræden, hvor de krævede oplysninger om klienten ikke er indsamlet, skal lovens almindelige krav til legitimation opfyldes på et passende tidspunkt og på grundlag af en risikovurdering, jf. 12, stk. 8. Indhentelsen af oplysninger skal omfatte klientens navn, adresse og CPR-nummer (fysiske personer) eller CVR-nummer (selskaber). Har klienten ikke et CPR- eller CVR-nummer, skal advokaten indhente anden lignende identifikation. For udenlandske klienter kan anden lignende identifikation være pas eller anden entydig identifikation. Det afgørende er, at klientens identifikation sikres på forsvarlig vis. Oplysningerne bør for fysiske personer dokumenteres ved forevisning af pas eller kørekort og for selskaber samt andre juridiske personer ved udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller tilsvarende identifikation. Er der tale om et udenlandsk selskab, bør dokumentationen ligeledes ske ved indhentelse af en udskrift fra de relevante myndigheder i det pågældende land. Af hensyn til dokumentationen bør der tages kopi af de foreviste udskrifter, selv om der ikke er nogen pligt til det. Hvis der ikke tages kopier, skal man for så vidt angår pas notere pasnummer samt fødedata (tid og sted). Om forevisning af en kopi i sig selv er tilstrækkelig dokumentation, vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der gælder således ikke et krav om, at man altid skal have mulig- 12

13 hed for at sammenholde med originale identifikationspapirer. Der skal imidlertid være foretaget en sædvanlig og forsvarlig kontrol af identitetsoplysningerne, hvor klientforholdets og sagens karakter tilsiger, hvilke krav der stilles i det enkelte tilfælde. Når klienten ikke fysisk har været til stede for at legitimere sig, udløser dette skærpede krav til legitimation, jf. nedenfor i afsnit Virksomheders ejer- og kontrolstruktur samt de reelle ejere eller den reelle kunde Hvidvasklovens almindelige legitimationskrav omfatter også krav om, at advokaten klarlægger virksomheders ejer- og kontrolstruktur samt identifikation af virksomhedens reelle ejere eller den reelle kunde, før der optages klientforbindelse med virksomheden eller kunden. I det følgende gennemgås de tre nævnte pligter i hvidvaskloven. Alle tre pligter hører som anført til de almindelige krav til legitimation. Dette giver mulighed for at tilrettelægge identifikationen ud fra en risikovurdering, jf. afsnit 4.6. Det betyder endvidere, at kravet ikke skal opfyldes i de undtagelsestilfælde, der er opregnet i afsnit 4.7., herunder navnlig for så vidt angår virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked som defineret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Klarlægning af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur Hvis klienten er en virksomhed, skal der træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, jf. 12, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at der skal indhentes oplysninger om kundens juridiske form, den kontrollerende ejerkreds, ledelsen samt tegningsregler. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, hvor indgående undersøgelser, der skal iværksættes for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur. I det tredje hvidvaskdi- 13

14 rektiv anvendes udtrykket»risikobaserede og passende foranstaltninger«, hvilket betyder, at undersøgelsens intensitet afhænger af advokatens vurdering af risikoen ved den pågældende klient. Identifikation af de reelle ejere Hvis klienten er en virksomhed, skal virksomhedens reelle ejere identificeres. I modsætning til kravet om at træffe rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur er hvidvasklovens krav om identifikation af virksomhedens reelle ejere absolut, jf. 12, stk. 3. Ved reelle ejere forstås ifølge hvidvasklovens 3, nr. 4, følgende personer: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder: a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked. b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse. c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt. d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer. e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder. Oplysning om en virksomheds reelle ejere kan ifølge hvidvasklovens forarbejder indhentes på forskellige måder. Det følger af betragtning 10 til det tredje hvidvaskdirektiv, at det står advokaten frit for, om han vil opfylde kravet ved at anvende offentlige registre over reelle ejere, anmode klienten om at give de relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på anden måde. I Danmark vil det ofte være relevant at indhente oplysningerne med udgangspunkt i virksomhedens regnskab mv., idet 14

15 man i så fald skal være opmærksom på muligheden for ændringer i ejerforholdene siden det sidst afgivne regnskab. Undersøgelsernes karakter beror på en konkret vurdering, hvor det afgørende ifølge hvidvasklovens forarbejder er, om advokaten er overbevist om, at der er foretaget tilstrækkelig identifikation af virksomhedens reelle ejere. Identifikation af den reelle kunde Hvis advokaten har viden eller formodning om, at en anden end den, han har kontakt med, er den reelle kunde, gælder de almindelige krav til legitimation for den reelle kunde, jf. hvidvasklovens 15. Advokaten skal således indhente og dokumentere oplysninger om tredjemands identitet, hvis advokaten har kendskab til eller formodning om, at klienten reelt handler på vegne af denne tredjemand. Ved henvendelse fra personer, som advokaten ikke kender i forvejen, kan det generelt være vanskeligt at fastslå, hvem klienten egentlig er, herunder om klienten er den, der umiddelbart har givet advokaten opdraget, for eksempel en udenlandsk advokat, eller om klienten er den udenlandske virksomhed, i hvis interesse rådgivningen ydes. Hvidvasklovens systematik vedrørende de tre ovennævnte kategorier adskiller sig fra systematikken i det tredje hvidvaskdirektiv. I det tredje hvidvaskdirektiv er alle disse pligter samlet i kravet om eventuel identifikation af den reelle ejer, jf. direktivets artikel 8, stk. 1, litra b, jf. artikel 3, nr. 6. Dette krav medfører en pligt til at finde frem til den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer den virksomhed eller den fysiske person, der præsenterer sig som klient. For så vidt angår virksomheder, er det en del af identifikationskravet, at man træffer risikobaserede og passende foranstaltninger for at undersøge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur. I hvidvaskloven er forpligtelsen til identifikation som det fremgår splittet op i tre. Det betyder for det første, at pligten til at identificere de reelle ejere kun gælder, når klienten er en virksomhed, 15

16 jf. hvidvasklovens 12, stk. 3. Når klienten er en fysisk person, følger pligten til at finde den reelle kunde af hvidvasklovens 15. For det andet har hvidvaskloven udskilt pligten til at træffe rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur som en selvstændig pligt i stedet for at gøre den til en del at pligten til at identificere den reelle ejer, jf. hvidvasklovens 12, stk. 3. Hvidvasklovens opsplitning af direktivets krav om identifikation af reelle ejere på krav om identifikation af reelle ejere (for virksomheder) henholdsvis den reelle kunde (for fysiske personer) er ikke gennemført helt konsekvent. Således omfatter hvidvasklovens definition af de reelle ejere også de situationer, hvor klienten er en fysisk person, jf. hvidvasklovens 3, nr. 4. Men som anført består pligten til at identificere de reelle ejere kun, når klienten er en virksomhed, jf. hvidvasklovens 12, stk Person- eller legitimationsoplysninger i relation til juridiske personers medarbejdere Hvidvaskloven indeholder ikke særlige krav om sikring af personoplysninger i relation til et selskabs medarbejdere, når man er i besiddelse af de fornødne oplysninger vedrørende selskabet. Det følger dog af almindelige retsprincipper - og herunder reglerne om god advokatskik - at en advokat altid på forsvarlig vis bør have forvisset sig om, at en person, der angiver at repræsentere et selskab eller en klient, rent faktisk gør det. Det kan ikke udelukkes, at manglende undersøgelse af disse forhold, f.eks. gennem kontakt til selskabets ledelse eller til eventuelle tidligere kontaktpersoner, også kan få betydning ved vurderingen af, om advokaten har overholdt hvidvaskreglerne. 4.4 Oplysninger om klientens formål med forretningsforbindelsen Det hører til de almindelige krav til legitimation, at der skal indhentes oplysninger om hver kundes formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf, jf. 12, stk. 4. Kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang heraf varierer afhængig af klientens sag. For eksempel vil formålet og omfanget af en almindelig han- 16

17 dels med fast ejendom følge af sagens natur, og det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i disse tilfælde. 4.5 Løbende overvågning af klientforholdet Det hører til de almindelige krav til legitimation, at klientforholdet løbende skal overvåges, og at oplysninger om kunden løbende skal ajourføres, jf. 12, stk. 5. Dette betyder, at advokaten eller hans instruerede medarbejdere skal overvåge, om der forekommer usædvanlige transaktioner eller forespørgsler set i forhold til det, klienten har oplyst om formålet med sagen og den viden, advokaten i øvrigt har om klienten. Det betyder desuden, at det løbende skal overvåges, om der sker ændringer i de indhentede oplysninger om klienten, herunder om ejerforhold. 4.6 Risikovurdering som grundlag for opfyldelse af de almindelige pligter Det følger af hvidvasklovens 12, stk. 7, at advokaten kan basere sin opfyldelse af de almindelige krav til legitimation gennemgået ovenfor i afsnit 4.1. til 4.5. på en vurdering af risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering i forhold til den enkelte klient og sag. Advokaten skal dog kunne godtgøre over for Advokatsamfundet og SØK, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Det fremgår af forarbejderne til hvidvaskloven, at advokaten på trods af muligheden for at foretage en risikovurdering for fysiske personer altid skal indhente navn, adresse og CPR-nummer eller lignende dokumentation. Muligheden for på baggrund af en risikovurdering at foretage mindre omfattende undersøgelser af klienters identitet mv. må for advokater formentlig være relativ begrænset. Hovedanvendelsesområdet for bestemmelsen er således småtransaktioner i den finansielle sektor. Advokater vil dog formentlig kunne anvende bestemmelsen i forhold til faste klienter, som advokaten gennem årelangt samarbejde kender, og hvor der derfor ikke er behov for løbende at overvåge kundeforholdet. Tilsvarende vil der være tilfælde, hvor advokaten er medlem af bestyrelsen for et selskab, som samti- 17

18 dig er klient hos advokatfirmaet, og hvor advokaten derfor har et særligt indgående kendskab til selskabets forhold. Advokatrådet har overvejet, om en advokat ud fra en risikovurdering kan beslutte, at der for visse sagstyper (f.eks. for almindelig handel med fast ejendom under en vis værdi mellem parter bosiddende i Danmark) udover de almindelige identitetsoplysninger nævnt i afsnit 4.1., ikke foretages yderligere undersøgelser med henblik på identifikation af reelle ejere, ligesom formålet med klientens sag ikke undersøges yderligere, og klientforholdet ikke overvåges, medmindre konkrete omstændigheder tilsiger det. Advokatrådet finder imidlertid ikke, at der kan opstilles så håndfaste risikovurderinger, fordi der også i sådanne sager vil skulle håndteres værdier, herunder ofte overføres større pengebeløb som kan være udbytte fra kriminelle forhold. I det omfang advokaten kan opstille risikobaserede retningslinjer for opfyldelse af de almindelige pligter, skal advokaten sikre sig, at retningslinjerne foreligger skriftligt af hensyn til instruktionen af medarbejderne efter 25 og kravet i 12, stk. 7, om, at advokaten skal kunne godtgøre, at risikovurderingen medfører en tilstrækkelig undersøgelse for hvidvask og terrorfinansiering. 4.7 Undtagelser til de almindelige pligter De almindelige krav til legitimation skal ikke opfyldes, når klienten er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et livsforsikringsselskab, en tværgående pensionskasse eller en af de øvrige virksomheder opregnet i lovens 1, stk. 1, nr og 19, med hjemsted inden for EU eller et af de lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, og som er underlagt tilsvarende krav om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og kontrol med overholdelsen af disse krav, jf. 21. Det samme gælder, når klienten er en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller en indenlandsk, offentlig virksomhed. Ved et reguleret marked forstås et marked som defineret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, jf. hvidvasklovens 3, nr

19 I alle tilfælde skal advokaten indhente tilstrækkelig information til at fastslå, at klienten er omfattet af én af de nævnte undtagelser. Endelig er der en generel (men i Danmark i praksis uanvendelig) undtagelse fra kravene til legitimation, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, hvis notaren eller advokaten selv er undergivet regler svarende til hvidvaskloven. Det er imidlertid en betingelse for at anvende denne undtagelse, at advokaten på forespørgsel stiller oplysningerne til rådighed for den person eller virksomhed, som ellers selv skulle indhente dem i henhold til hvidvaskloven. Dette gør undtagelsen uanvendelig, når den reelle ejer har midler på en dansk advokats klientkonto, fordi hvidvaskloven ikke indeholder en klar hjemmel for en dansk advokat til at stille disse oplysninger til rådighed for andre personer eller virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Ifølge hvidvasklovens 26 er det nemlig kun videregivelse af oplysninger i henhold til 7 om underretningspligten, der ikke anses som brud på tavshedspligten. 4.8 Skærpede krav til legitimation Det fremgår af hvidvasklovens 19, at advokaterne ud fra en risikovurdering skal stille yderligere krav til legitimation fra klienterne i de situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. I de situationer, hvor der konkret er mistanke om hvidvask af penge, skal de skærpede krav til legitimation altid opfyldes. Der henvises til afsnit 6.4 med eksempler på sådanne situationer. Men 19 rækker videre end sager, hvor der foreligger en konkret mistanke om hvidvask. Bestemmelsen omhandler som anført også situationer, der i sig selv indebærer øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. For så vidt angår advokater, indeholder hvidvasklovens bestemmelser om skærpede krav til legitimation to eksempler på situationer, der i sig selv altid forpligter advokaten til i højere grad end sæd- 19

20 vanligt at sikre sig klientens identitet. Det drejer sig om klienter, der ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig, samt klienter der er politisk udsatte personer bosiddende i andre lande. Det stiller altid skærpede krav til legitimationen, hvis klienten ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig. Hvidvaskloven stiller ingen krav om, hvordan de skærpede krav til legitimation skal imødekommes, hvis klienten ikke har været fysisk tilstede. Men den pågældende bestemmelse indeholder eksempler på, hvordan de skærpede krav kan imødekommes. En mulighed er at kræve supplerende dokumentation. Hvis den almindelige legitimation sker ved kørekort eller pas, kan den supplerende legitimation for eksempel være sygesikringsbevis. En anden mulighed er at kontrollere eller verificere de udleverede dokumenter. Kontrollen af de udleverede dokumenter kan for eksempel ske ved at sammenholde dokumenterne eller, hvis der er tale om et dokument udstedt af en af et pengeinstitut eller en anden virksomhed omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 1-11, ved at kræve en bekræftende attestering af dokumentet fra pengeinstituttet mv. Endelig er nævnt som eksempel, at advokaten kan imødekomme kravet om skærpet legitimation ved at kræve, at den første pengeoverførsel i sagen sker via en konto åbnet i klientens navn i et pengeinstitut. Ifølge forarbejderne til hvidvasklovens 19 gælder de skærpede krav til legitimation ikke over for de klienter, som er undtaget fra de almindelige regler om legitimation. Det vil sige, at hvor klienten er et pengeinstitut mv. som nævnt under afsnit 4.7., medfører det ifølge forarbejderne ikke skærpede krav til legitimation, at klienten ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig. Denne undtagelse til de skærpede krav til legitimation fremgår imidlertid ikke af hvidvaskloven, der ifølge sin ordlyd ikke indeholder mulighed for at undtage de nævnte klienter fra de skærpede krav til legitimation. Det er Advokatrådets opfattelse, at undtagelsen for de nævnte klienter for så vidt angår de skærpede krav til legitimation er en logisk konsekvens af, at de pågældende klienter er undtaget fra de almindelige krav til legitimation, og at advokaterne således på trods af lovens ordlyd kan støtte 20

21 ret på retsstillingen beskrevet i forarbejderne. Retsstillingen må derfor være den, at 19 om udvidet legitimationskrav er et supplement til 12 om de almindelige legitimationskrav. Det fremgår af hvidvasklovens 19, stk. 4, at advokater skal være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om klienten er en politisk udsat person bosiddende i et andet land. Sådanne klienter udløser altid skærpede krav til legitimation. Politisk udsatte personer omfatter ifølge hvidvasklovens 3, nr. 6, personer som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab eller ægteskab eller sådanne personers børn eller forældre, og personer der er kendt som disses nære medarbejdere. Personer med højerestående offentlig funktion omfatter ifølge forarbejderne for eksempel statsoverhoveder som præsidenter og ministre, parlamentsmedlemmer, dommere, militærpersoner med højerestående rang, statstjenestemænd med ledende poster, partiformænd i politiske partier og medlemmer af ledelsen i statsejede selskaber. Der er således ikke tale om personer med højerestående positioner i regionale organer svarende til danske regioner og kommuner. Ud over selve den højerestående, offentlige person omfatter udtrykket politisk udsat person som anført visse nærstående samt personer, der er kendt som nære medarbejdere til en politisk udsat person. Ved kendt forstås ifølge forarbejderne almindelig kendt i offentligheden. Betragtning 25 i præambelen til det tredje hvidvask direktiv begrunder denne skærpede opmærksomhed på politisk udsatte personer bosat i udlandet med hensynet til bekæmpelse af korruption. I forarbejderne til hvidvaskloven er det i den forbindelse anført, at man i forhold til den skærpede opmærksomhed over for politisk udsatte personer særligt skal være opmærksom på lande med udbredt korruption. Som anført skal advokater og advokatvirksomheder være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om en person bosiddende i udlandet er en politisk udsat person. Ifølge forarbejderne 21

22 medfører dette for større virksomheders vedkommende et krav om skriftlige instruktioner på dette område. Efter Advokatrådets opfattelse kan sådanne skriftlige instruktioner bestå i, at man altid anmoder klienter bosiddende i udlandet om at oplyse, om de selv eller nogen i den anførte, nærmeste familie varetager eller har varetaget en af stillingerne nævnt oven for eller en stilling af tilsvarende offentlig betydning, eller er eller har været nær medarbejder til en person med en sådan stilling. Såfremt der er tale om lande, hvor der er en særlig risiko for korruption, skal klienternes oplysninger herom kontrolleres nærmere. Dette vil i nogle tilfælde kunne ske ved at indhente oplysninger fra internationale bureauer, der sælger oplysninger om såkaldte PEP s (politically exposed persons). Hvis klienten er en politisk udsat person, skal advokaten som anført stille skærpede krav til legitimation. Minimumskravene til advokaten fremgår i dette tilfælde direkte af hvidvaskloven, som kræver, at den øverste daglige ledelse af advokatvirksomheden godkender etablering af klientforholdet til den politisk udsatte person. Det er endvidere et krav, at advokaten træffer rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er omfattet af den pågældende sag, og at advokaten løbende er opmærksom på sagen og klienten med hensyn til risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering. 5. Opbevaring af dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner Advokaten har pligt til at opbevare indhentede identitetsoplysninger i 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt, jf. hvidvasklovens 23, stk. 1. Loven stiller ikke krav om, at der opbevares kopier af den foreviste legitimation. Det er derfor tilstrækkeligt at opbevare anden dokumentation, f.eks. et notat, hvoraf fremgår, at der har været fremvist legitimation i form af et pas med angivelse af pasnummer, CPR-nummer mv. For så vidt angår udenlandske pas skal man notere pasnummer og fødedata (tid og sted). I almindelighed er det formentlig enklere at opbevare en kopi af den fremviste legitimation. Kundeforholdet må i almindelighed antages at ophøre, når den pågældende sag, som transaktionen gennemføres i, er afsluttet. I de tilfælde, hvor advokaten løbende yder rådgivning til klienten, kan 22

23 advokaten sikre overholdelse af 5-årsreglen ved i forbindelse med oprettelse af nye sager at journalisere en kopi af den tidligere indhentede legitimation på sagen. Advokaten skal også sikre, at dokumenter og registreringer vedrørende transaktionen opbevares i mindst 5 år efter transaktionens gennemførelse, jf. hvidvasklovens 23, stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det ikke nødvendigvis er samtlige dokumenter og registreringer der skal opbevares efter hvidvaskloven. Det er alene oplysninger, der har en vis betydning, som f.eks. underskrevne dokumenter af ordregivende karakter. Dokumenterne kan opbevares som kopi af originaldokumenter på f.eks. edb-medier eller mikrofilm. Opbevaringen vil dog typisk blive foretaget i overensstemmelse med det enkelte advokatfirmas gældende procedurer for arkivering af sager. Det følger af hvidvaskloven, at oplysningerne skal opbevares, så de kan fremfindes samlet. Det indebærer, at det skal være muligt at kæde oplysninger om identitet og oplysninger om transaktioner sammen. I de fleste advokatvirksomheder vil de nævnte oplysninger enten være registreret elektronisk eller i et sagsomslag under det journalnummer, som transaktionen er foretaget under. Kravet om samlet fremfindelse af oplysninger vil i disse tilfælde normalt være opfyldt. Bestemmelsen skal suppleres med, hvad der i øvrigt måtte gælde i anden lovgivning og eventuelle krav til længere arkiveringsperioder, der måtte følge af reglerne om god advokatskik. Der findes ikke i de gældende advokatetiske regler forskrifter for, hvor lang tid en advokat skal opbevare dokumenter mv. Det beror således på en konkret vurdering, hvor lang tid et dokument eller en samlet sag skal opbevares. Ifølge hvidvaskloven gælder pligten til at opbevare dokumenter og oplysninger også, selvom virksomheden ophører. I de tilfælde hvor advokatvirksomheden opløses af skifteretten, er det retten, der skal sikre, at oplysningerne fortsat opbevares. 6. Undersøgelses- og underretningspligt 23

24 6.1 Generel undersøgelsespligt Hvidvaskloven pålægger i 6 advokater en generel pligt til at være opmærksomme på visse aktivitetstyper, som de skønner særligt kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Navnlig skal advokaten være opmærksom på komplekse eller usædvanlig store transaktioner, og transaktionsmønstre, der set i forhold til klientens forhold må betegnes som usædvanlige. Som eksempler nævnes i forarbejderne usædvanlig mange bevægelser på en konto eller usædvanlig store transaktioner i forhold til kundens økonomiske forhold. Opmærksomhedskravet betyder, at en advokat, der bliver opmærksom på, at en transaktion er usædvanlig, har pligt til at undersøge transaktionen nærmere og notere og opbevare resultatet af sine undersøgelser i mindst 5 år. Om opbevaring af de noterede oplysninger se afsnit 5. Den generelle undersøgelsespligt indtræder, når klientens aktiviteter objektivt set rummer en forhøjet risiko for tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Undersøgelsespligten er således ikke afhængig af, om advokaten konkret har mistanke om, at de midler, der indgår i den pågældende transaktion, stammer fra et kriminelt forhold eller skal anvendes til finansiering af terrorisme. Den blotte omstændighed, at en klient henvender sig med anmodning om bistand til en usædvanlig eller kompleks transaktion, herunder en for klientens forhold usædvanlig eller særlig stor transaktion, er tilstrækkelig til at udløse undersøgelses- og notatpligten. Advokaten skal i disse tilfælde undersøge formålet med transaktionen. Det fremgår ikke af loven, hvordan undersøgelsen skal foregå, eller hvilke oplysninger advokaten skal sikre sig i sagen. Det vil dog i de fleste tilfælde formentlig fremgå umiddelbart af klientens henvendelse, hvad formålet med den pågældende aktivitet er. Advokaten, som normalt ikke vil have andre kilder til disse oplysninger end klienten, vil derfor i almindelighed blot skulle notere det angivne formål. Hvis det formål, klienten angiver, ikke ses at have naturlig tilknytning til aktiviteten, vil dette naturligt tale for, at advokaten anmoder klienten om yderligere oplysninger om formålet med transaktionen. Det 24

25 er i sådanne sager formentlig nærliggende, at advokaten samtidig overvejer, om der skal indhentes særlige identitetsoplysninger, jf. afsnit Undersøgelses- og underretningspligt ved mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme Hvis advokaten får en egentlig mistanke om, at en ekspedition i en sag, som er omfattet af hvidvaskloven, har tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal advokaten undersøge forholdet nærmere. Hvis mistanken afkræftes, kan advokaten for så vidt afslutte sin undersøgelse, og er efter hvidvaskloven ikke forpligtet til at opbevare notater om sin undersøgelse, medmindre der er tale om en transaktion, der er omfattet af den generelle undersøgelsespligt omtalt i afsnit 6.1. Advokatrådet anbefaler imidlertid, at advokaten i tilfælde, hvor mistanken afkræftes, noterer og opbevarer de oplysninger, advokaten har indhentet, og som har ført til en afkræftelse af mistanken. Hvis der er mistanke om hvidvask, og advokatens undersøgelse ikke afkræfter mistanken, skal advokaten foretage en vurdering af, om de midler, transaktionen vedrører, stammer fra et strafbart forhold, som kan straffes med fængsel i 1 år eller mere. Der er tale om et strafferammekrav. Det afgørende er, om strafferammen for den underliggende, udbytteskabende handling giver mulighed for at udmåle en straf på 1 års fængsel eller mere. Det er altså uden betydning, om den pågældende handling konkret kan forventes at ville udløse en fængselsstraf på 1 år. Det er også uden betydning, om forholdet som følge af straffelovens generelle regler om strafforhøjelse (straffelovens 88, stk. 1), vil kunne udløse en frihedsstraf på mindst 1 års fængsel. Det afgørende er således den almindelige strafferamme for det pågældende forhold. Det er endvidere uden betydning, om der er tale om en straffelovsovertrædelse eller en særlovsovertrædelse. 25

26 I relation til strafferammekravet skal man være særligt opmærksom på straffelovens 290 om hæleri. Hæleri med hensyn til udbytte fra en strafbar handling straffes med fængsel i indtil 1½ år, jf. straffelovens 290, uanset strafferammen for den underliggende bestemmelse. Selvom strafferammen for den underliggende, udbytteskabende overtrædelse ikke i sig selv giver mulighed for at idømme en straf på 1 års fængsel, vil der i hæleritilfælde skulle ske indberetning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Flere særlovsovertrædelser er i grovere tilfælde nu også strafsanktionerede direkte i straffeloven. Det er f.eks. tilfældet vedrørende grove tilfælde af smugleri, jf. straffelovens 289, 2. pkt. Hvidvaskloven stiller ikke krav om, at den indberetningspligtige skal kunne vurdere, om et forhold konkret skal henføres under en bestemmelse, der alene giver mulighed for at idømme en bødestraf, eller om forholdet vurderes at indebære eller være en del af en særlig grov overtrædelse, og dermed skal henføres under en særlig bestemmelse, der giver mulighed for fængselsstraf på minimum 1 år. Loven stiller således ikke krav om, at advokaten foretager en nærmere strafferetlig vurdering af, hvilken underliggende kriminalitet, der gør sig gældende. Det afgørende er, om den konkrete situation ud fra handlingernes karakter og forskellighed fra normale klienthandlinger, fortielser og andre særegne forhold hos klienten indikerer, at der kan være tale om, at klienten forsøger at hvidvaske penge. Det fremgår af hvidvasklovens forarbejder, at det ikke kan forventes, at de underretningspligtige har nærmere kendskab til strafferetlige vurderinger. Straf for manglende underretninger gælder efter loven kun i tilfælde, hvor der rent faktisk er opstået mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, og denne mistanke ikke er afkræftet. Det afgørende er ifølge lovens forarbejder, om der er forhold, der er atypiske i forhold til normale kundeforhold, herunder om transaktionen vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, der i den konkrete sammenhæng forekommer atypiske. Det kan også tænkes, at der ikke umiddelbart er tale 26

27 om noget atypisk, men at advokaten er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til mistanke. Loven stiller som det fremgår generelt lempelige krav til den indberetningspligtiges evne til at vurdere, om strafferammekravet er opfyldt. Spørgsmålet er, om loven skal forstås sådan, at advokater i kraft af deres særlige juridiske uddannelse i særlig grad forventes at kunne vurdere, om der er tale om et strafbart forhold, der udløser indberetningspligt efter hvidvaskloven. Efter Advokatrådets opfattelse bør advokater i almindelighed være varsomme med at undlade indberetning under henvisning til, at forholdet efter advokatens opfattelse konkret må antages at falde uden for delikter, der opfylder strafferammekravet. Advokatrådet anbefaler, at advokaten - medmindre der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at forholdet falder uden for strafferammekravet - indskrænker sig til at vurdere, om de oven for nævnte atypiske forhold konkret er til stede, og om der er en mulighed for, at forholdet kan være strafbart med en strafferamme på mindst 1 års fængsel. I det omfang advokatens mistanke vedrører finansiering af terrorisme, der efter straffeloven straffes med fængsel i op til 10 år, og som kan føre til tiltalerejsning for terrorisme, der straffes med fængsel indtil på livstid, følger det af ovenstående, at advokaten ikke har anledning til at foretage en strafferammevurdering. Hvis advokaten har mistanke om finansiering af terrorisme, og transaktionen i øvrigt er omfattet af hvidvaskloven, skal der derfor foretages indberetning. Om proceduren i forbindelse med indberetning af mistanke om finansiering af terrorisme henvises nærmere til afsnit 8. Hvis strafferammekravet ikke er opfyldt, skal der ikke foretages underretning efter hvidvaskloven. Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at advokaten bør fortsætte klientforholdet. Hvis advokaten direkte ved, at der er tale om hvidvask af udbytte fra en lovovertrædelse, skal advokaten straks udtræde af sagen. Vælger advokaten at gennemføre transaktionen uden at underrette politiet, kan det være strafbart som hæleri efter straffelovens 290. Advokaten må ved sin udtræden som alt overvejende 27

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 1693 63 08 1. januar 2016 1. Generelt. Lov om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE 1. Reglernes formål Hvidvaskloven pålægger blandt andet advokater og advokatvirksomheder at indhente

Læs mere

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 Ideoplæg til interne regler for Advokatfirmaet xx i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 1. Indledning Hvidvaskloven medfører en række pligter for advokater, når advokaten varetager de sagstyper, som er

Læs mere

VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme

VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme VEJLEDNING for advokater og advokatfirmaer om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 7. udgave, marts 2012 (j.nr. 2012-1018) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEJLEDNINGENS

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Inatsisartutlov nr. 5 af 19. maj 2010 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven) Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. 1. Denne lov finder anvendelse

Læs mere

Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012

Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012 Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012 Formålet med minivejledningen: Denne vejledning er en kort og summarisk gennemgang af de grundlæggende forpligtelser for advokater i medfør af hvidvaskloven.

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 16 93 63 08 Side 1 af 6 1. Generelt.

Læs mere

Formålet med tilsynsbesøget var at føre tilsyn med virksomhedens overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med tilsynsbesøget var at føre tilsyn med virksomhedens overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontor S ApS 12. februar 2013 Sag 2013-0033123 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 31. januar 2013 tilsynsbesøg hos S ApS, CVRnr. (udeladt). Formålet

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 12, stk. 1-3, og 19, stk. 2 Anvendelse af NemID som legitimation Finanstilsynets fortolkning af

Læs mere

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos... Vekselkontoret 8. april 2014 Sag 2014-0037052 Tilsyn i henhold til hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ANG nr 1034 af 30/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1068-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 31. oktober 2016 Sag X16-BE-47-DN Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 22. september 2016 et uanmeldt kontrolbesøg hos. Kontrolbesøget skete

Læs mere

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontoret 24. marts 2015 Sag 2015-1917 /CSJ Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. november 2014 og 28. november 2014 tilsynsbesøg hos Formålet

Læs mere

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. Revisionsvirksomhed 20. april 2015 Sag 2015-1923 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS.

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Selskab S ApS 13. maj 2013 Sag 2013-0034037 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Formålet med tilsynsbesøget var

Læs mere

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Til vekselkontoret 10. december 2013 Sag 2013-0033723 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 15. august 2013 og 5. september 2013 tilsynsbesøg hos, CVR-nr..

Læs mere

Vejledning til Hvidvaskforretningsgang

Vejledning til Hvidvaskforretningsgang Finanstilsynet 3. marts 2015 J.nr. /mal Vejledning til Hvidvaskforretningsgang For at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering skal virksomheder omfattet af hvidvaskloven have tilstrækkelige

Læs mere

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at:

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at: Vekselkontor 1. juli 2013 Sag 2013-0031924 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. juni 2013 et tilsynsbesøg hos, CVR-nr.... Vekselkontoret var under

Læs mere

I det følgende vil de væsentligste ændringer, samt hvilke virksomheder loven omfatter, blive gennemgået.

I det følgende vil de væsentligste ændringer, samt hvilke virksomheder loven omfatter, blive gennemgået. 7. august 2017 N Y H V I D V A S K N I N G S L O V E R T R Å D T I K R A F T Indledning Folketinget implementerede den 2. juni 2017 den sidste del af det fjerde EU-direktiv om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 27. marts 2015 Sag 2015-2249 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 26. februar 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. maj 2015 Sag 2015-1895 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 6. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 4. juni 2015 Sag 2015-2013 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen var den 26. november 2014 på kontrolbesøg hos..., CVR-nr. på selskabets adresse. På mødet var... repræsenteret

Læs mere

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt.

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt. Vekselkontoret 2. juli 2015 Sag 2015-3047 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 27. februar 2015, et kontrolbesøg hos ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Hvidvaskloven. Generelle bemærkninger. 24. august Finanstilsynet Cc.

Hvidvaskloven. Generelle bemærkninger. 24. august Finanstilsynet Cc. Finanstilsynet hoeringer@ftnet.dk Cc. belhvl@ftnet.dk 24. august 2016 Finanstilsynets høring af udkast til forslag om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Læs mere

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12.

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12. Revisionsselskab Revisor 29. oktober 2013 Sag 2013-0035462 Afgørelse vedrørende S, CVR-nr.... og registreret revisor... overholdelse af hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen aflagde tilsynsbesøg i henhold til

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. januar 2017 Sag X16-BH-43-FG Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 8. december 2016 et uanmeldt kontrolbesøg hos. Kontrolbesøget skete

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 17. april 2015 Sag 2015-2680 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9. marts 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre tilsyn

Læs mere

retsinformation.dk /1 LSF 47

retsinformation.dk /1 LSF 47 Page 1 of 63 2005/1 LSF 47 Offentliggørelsesdato: 09-11-2005 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Sagsforløb 2005/1 LF 47 Skriftlig fremsættelse af lovforslag Lovforslag som fremsat Udvalgsarbejde

Læs mere

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at Vekselkontoret 28. maj 2015 Sag 2015-1913 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Ideoplæg til INTERNE REGLER. for Advokatfirmaet XX. om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Ideoplæg til INTERNE REGLER. for Advokatfirmaet XX. om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Ideoplæg til INTERNE REGLER for Advokatfirmaet XX om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme [Endelige regler bør udarbejdes konkret og individuelt ud fra den

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner.

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner. Kendelse af 1. december 1997. J.NR. 97-160.802 Lov om værdipapirhandel 38. (Merete Cordes, Kåre Dullum og Niels Larsen) I skrivelse af 18. juni 1997 har advokat A på vegne K Fondsmæglerselskab klaget over,

Læs mere

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til 2006/1 LSF 20 Offentliggørelsesdato: 04-10-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Fremsat den 4. oktober 2006 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95, L 344/76 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 28.12.2001 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/97/EF af 4. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler 2007/2 LSV 125 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december

Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december STATSAUTORISERET REVISIONSSELSKAB 24. januar 2014 Sag 2013-0035954 /PMN Hvidvasktilsyn afholdt den 16. december 2013. Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december 2013, hvor

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme LOV nr 117 af 27/02/2006 som ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 27. juni 2008. Nr. 626. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 14. februar 2014 (J.nr. 2013-0035150) Ansøgning om begrænset

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Oktober 2016

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Oktober 2016 Oktober 2016 Nyhedsbrev Bank & Finans Regeringen har fremsat forslag om ny hvidvasklov Regeringen fremsatte den 13. oktober 2016 forslag til en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0009 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

Læs mere

Styrelsen kunne tillige konstatere, at virksomheden ikke har udarbejdet interne retningslinjer i henhold til lovens 25.

Styrelsen kunne tillige konstatere, at virksomheden ikke har udarbejdet interne retningslinjer i henhold til lovens 25. Virksomhed Att.: 7. februar 2014 Sag Sendes pr. e-mail til Afgørelse vedrørende overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 28. januar 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens

Læs mere

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Registrering m.v. af spillere 1. For at deltage i onlinekasino skal en spiller registreres som kunde hos

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. oktober 2015 Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. H Ø R I N G Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Fremsendt pr. mail til: reelejer@erst.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Gennemførelse af skattelyaftale

Læs mere

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål og omfang... 5 2. Databehandlers opgave... 5 3. Instruks... 5 4. Brug af ekstern Databehandler eller underleverandør... 5 5. Behandling i udlandet...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 25. april 2014 (J.nr. 2013-0035447) Afslag på ansøgning

Læs mere

Fordeling af de 103 kontrollerede ikke-finansielle virksomheder

Fordeling af de 103 kontrollerede ikke-finansielle virksomheder Hvidvaskloven: Hvilke fejl laver revisorer? 15 revisionsvirksomheder er blevet kontrolleret af Erhvervsstyrelsen vedrørende hvidvask i 2016. RevisorJura har fået adgang til ikke-offentliggjort materiale

Læs mere

DENLAW ADVOKATER JULIAN JENSEN ADVOKAT, LL.M.

DENLAW ADVOKATER JULIAN JENSEN ADVOKAT, LL.M. DENLAW Advokater Julian Jensen Advokat, LL.M. Østergade 55 1100 København K T: +45 33 13 15 11 M: +45 27 28 01 51 E: jj@denlaw.dk H: www.denlaw.dk CVR-nr.: 33443129 FORRETNINGSBETINGELSER Advokatfirmaet

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010 26. januar 2010. Nr. 79. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 8. maj 2015 Sag 2015-4197 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9.

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. marts 2016 Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn.

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. GODT TILSYN Kære kollega Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. Advokatrådet skal, efter hvidvaskloven og Folketingets ønske, føre et skærpet tilsyn med, at alle

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 17. marts 2016 (J.nr. 2015-9490). Revisionsvirksomhed meddelt

Læs mere

NR. 07 September 2013. Anne Birgitte Gammeljord om hvidvask og de strammere regler, som er på vej. advokater På den internationale scene

NR. 07 September 2013. Anne Birgitte Gammeljord om hvidvask og de strammere regler, som er på vej. advokater På den internationale scene UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET NR. 07 September 2013 Anne Birgitte Gammeljord om hvidvask og de strammere regler, som er på vej. advokater På den internationale scene Ny undersøgelse fra advokatsamfundet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer 1)

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer 1) BEK nr 797 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.142-0008 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION

Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION I. DEFINITIONER I disse interne regler, gælder følgende

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013

Læs mere

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering Kapitalmarked og finansielle virksomheder 24. juni 2013 Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på hvidvaskning og terrorfinansiering. I den forbindelse ser vi på, hvilke

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 12. februar 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 12. februar 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 7. september 2009 (J.nr. 2008-0018412) Optagelse i hvl-registeret nægtet. Hvidvasklovens 31, stk. 2. (Finn Møller, Lise HøghHjuHH og Steen Mejer) Ved skrivelse af 3. december 2008 har registreret

Læs mere

HVIDVASKREGLERNE. - for revisorer. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

HVIDVASKREGLERNE. - for revisorer. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer HVIDVASKREGLERNE - for revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer HVIDVASKREGLERNE - for revisorer Indholdsfortegnelse Forord...4 1. Generelt om reglerne...6 1.1 Hvad er hvidvask og terrorfinansiering...

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

Skatteudvalget L 15 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 15 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 15 Bilag 6 Offentligt 12. november 2015 J.nr. 15-1958420 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 15 - Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer I medfør af 5, stk. 7, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V 17. september 2015 Ref. [udeladt] J.nr. [udeladt] Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse FORELØBIG 2004/0137(COD) 31.1.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 23. november 2016 (J.nr. 2016-12037). Finanstilsynets afslag

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Den nye hvidvasklov. Fondsmæglerforeningen d. 15. maj

Den nye hvidvasklov. Fondsmæglerforeningen d. 15. maj Den nye hvidvasklov Fondsmæglerforeningen d. 15. maj L 41 Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansering af terrorisme ( Lovforslaget ) 2. Kort om FCG og mig Peter Rosenmeyer

Læs mere

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav 21. juni 2017 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket indsats

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for erhvervsklienter, herunder hvidvaskning

Almindelige forretningsbetingelser for erhvervsklienter, herunder hvidvaskning Almindelige forretningsbetingelser for erhvervsklienter, herunder hvidvaskning Disse forretningsbetingelser gælder for enhver opgave, som en erhvervsklient beder Trade Institute Scandinavia (vi) om at

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 4. februar 2011. Nr. 80. Bekendtgørelse af lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler Hermed bekendtgøres lov for

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Finanstilsynets udkast til vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Finanstilsynets udkast til vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att: Michael Landberg Finanstilsynets udkast til vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Ved

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

VEJLEDNING TIL HVIDVASKLOVEN 2017

VEJLEDNING TIL HVIDVASKLOVEN 2017 VEJLEDNING TIL HVIDVASKLOVEN 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovens anvendelsesområde for advokater ( 1, stk. 1, nr. 14)... 3 3 Risikovurdering af advokatvirksomheden ( 7)... 6 4 Politikker,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 17.6.2016 L 160/29 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/960 af 17. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2016

FAIF nyhedsservice. November 2016 FAIF nyhedsservice November 2016 I dette nyhedsbrev sættes der fokus på henholdsvis de kommende ændringer til hvidvaskloven, der forventeligt træder i kraft den 26. juni 2017, samt mulighederne for at

Læs mere