Nationalt trafikarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalt trafikarbejde"

Transkript

1 Nationalt trafikarbejde Revideret opgørelse 1 Baggrund Trafikstatistikken har mange anvendelsesområder dels inden for trafik- og transportområdet, dels inden for en række tilgrænsende områder. Statistikken er således et væsentligt element i grundlaget for mange beslutninger ikke alene på trafik- og transportområdet men også på f.eks. miljø- og energiområdet, skatte- og afgiftsområdet mv. Trafikstatistikken omfatter bl.a. opgørelser af den årlige kørsel trafikarbejdet for forskellige køretøjskategorier. Opgørelsen af trafikarbejdet har hidtil været baseret på en række forskellige kilder. Væsentlige elementer har været en rejsevaneundersøgelse fra 1981 (basistal for bl.a. personbiltrafikken), Vejdirektoratets trafikindeks (til fremskrivning) samt Danmarks Statistiks kørebogsundersøgelse (lastbiltrafik). Man har været klar over, at resultaterne har været forbundet med stor usikkerhed. Vejdirektoratet blev således i slutningen af 90 erne klar over, at trafikindekset blev opgjort på en måde, som overvurderede trafikudviklingen. Der blev derfor etableret en række nye tællesteder, og beregningsgrundlaget blev revideret, således at trafikindekset i dag giver et betydeligt mere præcist bud på trafikudviklingen. Det er imidlertid ikke muligt at revidere den hidtidige tidsserie for trafikindekset, og dermed er der heller ikke mulighed for at justere den hidtidige tidsserie for trafikarbejdet, således som den er beregnet ud fra udviklingen i trafikindeks. Den hidtidige metode har yderligere haft den svaghed, at man har måttet vælge et ret beskedent detaljeringsniveau, og at man i visse tilfælde endda har været nødt til at forudsætte samme udvikling over årene for forskellige transportmidler. Med indførelsen af periodiske bilsyn fra 1. januar 1998 blev der igangsat en registrering af bilernes kilometerstand ved hvert syn. Dette har givet helt nye muligheder for at bestemme kørslen med danske biler ud fra en løbende totaltælling. På denne baggrund besluttede Trafikministeriet og Vejdirektoratet i efteråret 2002 at igangsætte et projekt, der havde til formål at beregne trafikarbejdet ud fra synsdata. Efter gennemførelsen af projektet er vurderingen, at den nye opgørelsesmetode giver en mere præcis vurdering af det faktiske trafikarbejde, end man hidtil har haft. Samtidig opnås der mulighed for en betydeligt mere detaljeret statistik. Der er derfor truffet beslutning om, at sådanne opgørelser fremover skal danne grundlag for bestemmelse af trafikarbejdet. I det følgende beskrives, hvordan beregningerne med de nye data foretages, og de nye resultater gennemgås og diskuteres. Desuden diskuteres berøringsfladerne til forskellige anvendelsesområder for trafikstatistikken. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 2 Metode Hovedtrækkene i den nye metode er følgende: For hver synet bil beregnes antallet af kørte kilometer siden forrige syn (eller siden første registreringsdato, hvis der er tale om et førstegangssyn). Herefter beregnes kørslen pr. dag i perioden. For alle biler af samme type / i samme strata beregnes den gennemsnitlige dagskørsel. Dette tal ganges med antallet af dage i året samt med antallet af registrerede køretøjer af samme type. Dermed er trafikarbejdet for denne biltype bestemt. Det samlede trafikarbejde bestemmes som summen af trafikarbejdet for de ca. 600 strata, som datamaterialet er opdelt i (der skelnes mellem art, årgang, totalvægt, drivmiddel samt i visse tilfælde anvendelser). Beregningen for en enkelt bils kørsel i 2002 er illustreret i figur 1. Figuren illustrerer hovedtrækkene i beregningen af årskørslen for en enkelt bil. Bilen i eksemplet har kørt km mellem 2 syn, og dette svarer til en årskørsel på km. Den gennemsnitlige årskørsel for den aktuelle biltype/strata ganges med antallet af registrerede biler af samme type. Figuren illustrerer endvidere, at det ikke er muligt at afgrænse den registrerede kørsel til et givet kalenderår. En betydelig del af perioden mellem de to syn ligger således uden for 2002, som er det år, kørslen ønskes bestemt for. Syn 5. marts: km Syn 9. april: km 765 dage km ,5 km. pr. dag km. pr. år Figur 1. Beregning af kørslen i 2002 for en enkelt bil Ovenstående viser kun hovedtrækkene i beregningerne, idet der foretages en række korrektioner og justeringer for forskellige kendte forhold. For personbiler fordeles de kørte kilometer mellem to syn eksempelvis under hensyn til udviklingen i trafikindekset, og ved førstegangssyn tages der yderligere hensyn til, at årskørslen falder med stigende bilalder. Både i beregningen af årskørsler og i opgørelsen af bestandsdata tages der hensyn til, at biler kan være midlertidigt afmeldt i kortere eller længere perioder. Ved opgørelsen af det indenlandske trafikarbejde foretages en opdeling af det samlede kørselsarbejde på kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet efter resultater fra andre undersøgelser. Som en del af beregningerne foretages indledningsvis en identifikation af brugbare records, og en korrektion for 5-cifrede eller justerede kilometertællere og fejlregistreringer mv., når sammenligninger mellem to syn resulterer i negative årskørsler. Synsdata udvælges, så de beregnede årskørsler på rimelig vis repræsenterer kørslen i de perioder, som opgørelserne omfatter. De seneste syn til sammenlig- Trafikdage på Aalborg Universitet

3 ningerne ligger indenfor bestemte perioder i forhold til opgørelsesåret, ligesom der er indføjet krav om den tidsmæssige afstand mellem de syn, der indgår i beregningen, baseret på synsreglerne. Sammenligninger mellem to syn, der resulterer i meget høje (og derfor usandsynlige) årskørsler frasorteres. Endelig er der foretaget en udskillelse af den del af kørslen for importerede brugte biler, der er foregået før første indregistrering i Danmark. For hvert køretøj findes det seneste syn og det umiddelbart foregående syn, der opfylder henholdsvis afstandskravene og kilometerkravene. 3 Datagrundlag De senest gennemførte analyser omfatter beregninger af trafikarbejdet i årene 2001, 2002 og Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i data fra Statens Bilinspektion, særudtræk fra Centralregisteret for Motorkøretøjer fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratets trafikindeks samt en række særundersøgelser i øvrigt vedrørende udlandsandele mv. Efter indførelsen af de periodiske bilsyn skal de fleste køretøjer synes med faste intervaller efter følgende regler: Person- og varebiler skal som hovedregel synes første gang fire år efter den 1. indregistrering og herefter hvert andet år. taxaer, udrykningskøretøjer, busser og lastbiler over 3,5 tons skal synes første gang ét år efter første registrering og herefter med ét års mellemrum. Udlejningskøretøjer skal synes første gang to år efter 1. registrering og herefter hvert andet år. Motorcykler er ikke underlagt periodiske syn og skal alene synes ved ejerskifter, mens knallerter og cykler ikke synes. For de tohjulede køretøjer skal der derfor findes alternative opgørelsesmetoder. Udover de periodiske syn gennemføres en række andre syn som registreringssyn, omstillingssyn og toldsyn. Til brug for beregningerne for 2001, 2002 og 2003 har Statens Bilinspektion leveret udtræk af data for alle syn gennemført i perioden fra januar 1997 til og med juni Fra Danmarks Statistik er der modtaget oplysninger om køretøjsbestanden i form af samtlige registreringsforhold med art og anvendelse omfattende perioder efter 1. januar 1996 for køretøjer, som har været aktive (defineret som indregistrerede) efter 1. januar En record defineres således ud fra en registreringsperiode for et køretøj eller hvis køretøjet skifter art eller anvendelse af den delperiode indenfor en registreringsperiode, hvor køretøjet har samme art/anvendelse. Danmarks Statistik har desuden leveret en nøgle, der kobler køretøjsidentifikationen i køretøjsregistret sammen med køretøjsidentifikationen i synsdatabasen. Fordelingen mellem indenlandsk og udenlandsk kørsel er for lastbilernes vedkommende baseret på kørebogsundersøgelserne fra Danmarks Statistik. For person- og varebilernes vedkommende er fordelingen foretaget ud fra stikprøveundersøgelser, som er gennemført af Vejdirektoratet og Danmarks Statistik i For personbilernes vedkommende er kørslen som nævnt yderligere vægtet i de enkelte måneder efter Vejdirektoratets trafikindeks. 4 Metodeudvikling og projektforløb Projektet har omfattet tre faser. Fase 1 påbegyndtes i slutningen af 2002 og afsluttedes med en foreløbig afrapportering i januar Konklusionerne her var, at synsdata kan anvendes til opgørelser af trafikarbejdet, og de første resultater indikerede, at den nye metode ville afstedkomme ikke ubetydelige justeringer i forhold til de hidtil anvendte data. Det var imidlertid også klart, at den nye tilgang indeholdt flere potentielle fejlkilder og visse metodiske vanskeligheder. Disse kan sammenfattes i følgende punkter: Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Tidsafgrænsning af den registrerede kørsel til et kalenderår Opgørelse af kørslen i udlandet Inaktive perioder, hvor køretøjer er midlertidigt afmeldt fra motorregistret i kortere eller længere perioder, forstyrrer beregningerne af den årlige kørsel pr. køretøj Udskillelse af kørsel med taxa Udskillelse af den del af kørslen for importerede brugte biler, der er foregået mens bilen var indregistreret i et andet land Negative årskørsler som følge af fejl, femcifrede eller justerede kilometertællere Årskørslen i de første fire år af personbilernes levetid, hvor der ikke foretages syn Afrundinger mv. i grunddata fra synsstederne Efter den foreløbige afrapportering igangsattes projektets Fase 2. Denne fase omfattede en række delanalyser og følsomhedsvurderinger, der havde til formål at afdække omfang og betydning af de nævnte problemområder. På baggrund af dette arbejde blev der truffet en række beslutninger vedrørende metodevalg og korrektioner mv., som efterfølgende er inddraget i beregningerne. Fase 2 blev afsluttet med nye beregninger i sommeren Disse viste bl.a., at der kunne være problemer med at anvende synsdata som udgangspunkt for år-til-år opgørelser af udviklingen i trafikarbejdet. Beregninger for 2001 og 2002 viste således et anderledes forløb i trafikarbejdet set i forhold til det, der kunne forventes ud fra udviklingen i trafikindekset. Til trafikindekset, der er baseret på tællinger fra permanente tællestationer, er der knyttet en vis stikprøveusikkerhed, og det kunne således ikke umiddelbart konkluderes, at de foreløbige beregninger ud fra synsdata var forkerte. Under alle omstændigheder var det med de nye beregninger vist, at der var behov for justeringer af niveauet for trafikarbejdet i forhold til de hidtidige opgørelser. Der blev derfor i november 2004 indledt en Fase 3 af projektet, der havde til formål at tilvejebringe et endeligt grundlag for beslutninger om den fremtidige statistikproduktion på området, samt at beregne en revideret tidsserie for perioden fra 1980 til 2003, hvor 2003 dog ikke har været beregnet med den tidligere metode. I forbindelse hermed blev personbilers kørselsarbejde mellem to syn fordelt efter trafikindekset for herved at sikre en mere korrekt fordeling af kørslen på perioderne henholdsvis indenfor og udenfor det aktuelle opgørelsesår. Det blev desuden besluttet at beregne kørslen pr. dag for et køretøj ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om antallet af aktive køretøjsdage dvs. det antal dage et køretøj har været tilmeldt det centrale køretøjsregister for hvert enkelt køretøj. Årskørslen er som hidtil kørslen pr. dag multipliceret med antallet af dage i året. Bestandene i hvert stratum, der hidtil har været opgjort som gennemsnit af bestandene i de enkelte måneder, opgøres nu som det samlede antal aktive køretøjsdage pr. stratum i opgørelsesåret divideret med antallet af dage i året. Inddragelsen af opgørelser over antallet af aktive køretøjsdage i beregningerne har resulteret i en løsning primært af problemerne med inaktive dage og sekundært en række af de øvrige tilgrænsende problemområder. Overgangen fra beregning ud fra gennemsnitsbestande til beregning ud fra aktive køretøjsdage har i øvrigt givet anledning til en række problemer med håndtering og behandling af data fra køretøjsregistret. En væsentlig del af arbejdet i Fase 3 har koncentreret sig om løsning af disse problemer. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 5 Resultater I tabel 1 vises udviklingen fra 2001 til 2003 i det nationale trafikarbejde beregnet ud fra synsdata og opdelt på overordnede køretøjskategorier. Til sammenligning er trafikindekset, samt væksten i dette, tilføjet nederst i tabellen. I bilag 1 vises trafikarbejdet i de tre år opgjort mere detaljeret på vægtklasser og drivmidler. På basis af synsdata er beregnet en samlet vækst i trafikarbejdet fra 2001 til 2002 og fra 2002 til 2003 på henholdsvis 1,4 pct. og 2,3 pct. Dette kan sammenlignes med væksten i Vejdirektoratets trafikindeks på henholdsvis 2,2 pct. og 1,4 pct. i de to perioder. Begge opgørelsesmetoder viser således en stigning i trafikken fra 2001 til Men på basis af synsdata beregnes en lavere vækst fra 2001 til 2002 end trafikindekset viser, og en højere vækst fra 2002 til Trafikarbejde (mio. vognkm. pr. år) Procentuel vækst Personbiler ,7% 1,8% Hyrevogne ,6% -4,6% Varebiler indtil kg ,5% -4,9% Personbiler og små varebiler i alt ,3% 1,5% Busser, rutekørsel ,3% 1,9% Busser, turistkørsel mv ,0% -0,5% Busser, privat buskørsel ,2% -0,4% Busser i alt ,8% 0,9% Varebiler kg ,1% 8,0% Små lastbiler kg ,0% -13,4% Varebiler og små lastbiler i alt ,8% 7,6% Lastbiler o kg excl. sættevognstrækkere ,3% -1,6% Sættevognstrækkere ,2% 3,1% Lastbiler i alt ,1% 0,2% Trafikarbejde i alt ,4% 2,3% Trafikindeks (2000 = indeks 100) 99,7 101,9 103,3 2,2% 1,4% Note: Trafikarbejdet er danske bilers kørsel i Danmark, mens trafikindekset viser udviklingen for danske og udenlandske køretøjers kørsel i Danmark Tabel 1. Foreløbig opgørelse af trafikarbejdet 2001, 2002 og 2003 på basis af synsdata Som udgangspunkt kan forskellene i udviklingen formentlig tilskrives forskellige former for usikkerheder i de to opgørelsesmetoder. Generelt kan opgørelsen af kørselsarbejdet ud fra synsdata aldrig afgrænses præcist til et kalenderår. Selv om der søges korrigeret herfor ved indeksering af en del af trafikken, er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til periodiseringen. Der er også definitoriske forskelle, idet trafikindekset til forskel fra synsdata også omfatter udenlandske køretøjers kørsel i Danmark. Herudover vurderes det, at en anvendt forskydning på et halvt år i datafangsten, som er indført af hensyn til ønsket om tilvejebringelse af aktuelle statistiske data, kan forstyrre billedet ved sammenligninger med år-til-år-udviklingen i trafikindekset. Denne problemstilling behandles nærmere i afsnit 8 om foreløbige og endelige opgørelser. Yderligere kan det ikke helt udelukkes, at de bestandstal, som anvendes i den nye metode, fortsat er behæftet med visse fejl. Der er således konstateret afvigelser mellem bestandene i de anvendte udtræk fra køretøjsregistret baseret på aktive køretøjsdage og de hidtidige opgørelser af motorparken baseret på bestanden af køretøjer på givne tidspunkter. Det er dog under alle omstændigheder væsentligt at nævne, at forskellene ligger inden for de statistiske usikkerheder i opgørelserne. Det er forventeligt, at der også for de kommende år vil være forskel i udviklingen fra år til år i de to opgørelser. Forskellene bør imidlertid blive udjævnet over en længere årrække, medmindre der sker betydelige ændringer i den udenlandske kørsel i Danmark, der som tidligere nævnt kun indgår i trafikindekset. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 6 Metodevalgets betydning for resultaterne og konsekvenserne heraf For årene 2001 og 2002 kan man sammenligne tallene fra den nye opgørelse med de hidtil anvendte tal for trafikarbejdet. Det samlede trafikarbejde har hidtil været vurderet for højt, og dette gælder i særlig grad for personbilernes kørsel. For lastbilernes vedkommende har der derimod været tale om en undervurdering. Med de nye beregninger viser det sig, at man hidtil har overvurderet det nationale trafikarbejde for personbiler med pct., mens trafikken med lastbiler over 6 tons har været undervurderet med pct. Trafikarbejdet med varebiler og små lastbiler er stort set uforandret i de nye og de hidtidige opgørelser. For buskørslens vedkommende har der samlet været en overvurdering på ca. 4 pct., men dette tal dækker over en undervurdering af kørslen med bybus/rutebil med ca. 15 pct., mens kørsel med turistbus har været overvurderet med ca. 30 pct. Ses der på alle køretøjsarter under ét, har de hidtil anvendte tal overvurderet trafikarbejdet med 8-9 pct. Forskellen i resultater fra de to opgørelser fremgår af nedenstående tabel. Synsdata Trafikarbejde 2001 Hidtidig opgørelse Hidtidig overvurdering (%) Synsdata Trafikarbejde 2002 Hidtidig opgørelse Hidtidig overvurdering (%) Personbiler % % Hyrevogne % % Varebiler indtil kg % % Personbiler og små varebiler i alt % % Busser, rutekørsel* % % Busser, turistkørsel mv.* % % Busser, privat buskørsel* Busser i alt* % % Varebiler kg % % Små lastbiler kg Varebiler og små lastbiler i alt % % Lastbiler o kg excl. sættevognstrækkere % % Sættevognstrækkere % % Lastbiler i alt % % Trafikarbejde i alt % % * I hidtidig opgørelse opereres med bybus og turistbus som for nærværende er sammenholdt med henholdsvis rutekørsel og summen af turistkørsel mv. og privat buskørsel. Tabel 2. Sammenligning af beregnet trafikarbejde år 2001 og 2002 baseret på synsdata og hidtidig opgørelse (mio. vognkm) De nye tal for trafikarbejdet får konsekvenser for en række afledte områder. Som eksempler kan nævnes følgende: I konsekvens af de nye beregninger ændres forholdet mellem transportarbejde med henholdsvis privatbil og busser. Det kan således konstateres, at bybusserne gennem de seneste år ikke har mistet så store markedsandele som hidtil antaget. De opgjorte tal for trafikarbejdet (køretøjskilometer) er dog endnu ikke omregnet til transportarbejde (personkilometer). Et ofte brugt mål for trafiksikkerhed er antallet af uheld eller personskader i forhold til trafik- eller transportarbejdet. Med de nye tal falder det samlede antal kørte kilometer, og dermed vil man fin- Trafikdage på Aalborg Universitet

7 de en højere uheldsrate end hidtil. Men der vil også ske en omfordeling mellem de forskellige køretøjskategorier og dermed en ændring i forholdet mellem uheldsraten for de forskellige køretøjskategorier. Danmarks forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen på transportområdet opgøres efter det faktiske energiforbrug, som opgjort af Energistyrelsen. Dermed ændres der ikke på opgørelsen af CO 2 - bidraget mv. fra transport, på trods af de nye lavere tal for trafikkens omfang, og dermed har den nye opgørelsesmetode ikke nogen direkte betydning for opgørelserne i forhold til Kyotoaftalen. Til gengæld har de nye opgørelser betydning for opgørelser af energieffektiviteten målt som det specifikke forbrug pr. køretøjskilometer. Personbilernes energieffektivitet er således alt andet lige ringere end hidtil antaget, idet der køres færre km i forhold til de tidligere opgørelser, mens energieffektiviteten i lastbiltrafikken omvendt forbedres, idet der køres flere km end først antaget. 7 Foreløbige og endelige tal Med den nye beregningsmetode vil det først være muligt at bestemme det endelige tal for et års kørsel næsten 5 år efter udgangen af opgørelsesåret. Dette skyldes, at personbiler første gang synes fire år efter første registrering. Men også andre forhold indebærer, at tallene de første år vil være foreløbige. Derfor vil de præsenterede tal fra årene 2001 til 2003 blive justeret i forbindelse med opgørelsen af tallene for I det følgende bliver der redegjort nærmere for årsagen til, at tallene i en årrække vil være foreløbige, og det bliver beskrevet, hvorledes tidsserien løbende vil blive opdateret. Med henblik på at producere statistik med rimelig aktualitet anvendes synsdata frem til et halvt år efter opgørelsesåret. Til den foreløbige beregning af kørslen i 2003 er der eksempelvis anvendt synsdata for perioden til og med juni Tidsforløbet i beregningerne er vist i nedenstående figur. Tidsakse To på hinanden følgende syn Forrige syn Seneste syn Dækker kørsel for perioden 1-årige syn Repræsenterer kørsel i 2003 for hele bestanden To på hinanden følgende syn Forrige syn Seneste syn Dækker kørsel for perioden 2-årige syn Skal repræsentere kørsel i 2003 for hele bestanden Tidsakse Figur 2. Sammenhæng mellem synsperiode og kørselsperiode ved opgørelse af trafikarbejdet for 2003 For køretøjer med etårig synsfrekvens opnås en rimelig repræsentation af kørslen et givet år ved den valgte metode: Kørslen for et køretøj med etårig synsfrekvens, der er synet i juli 2003, kan således opgøres ved sammenligning med kilometerstanden for et syn ca. et år tidligere altså medio Tilsvarende kan kørslen for et køretøj med etårig synsfrekvens, der er synet i juni 2004, opgøres ved sammenligning med kilometerstanden medio Når de seneste syn til sammenligningerne således vælges i perioden fra medio 2003 til medio 2004, fås en opgørelse af kørslen i perioden fra medio Trafikdage på Aalborg Universitet

8 2002 til medio Denne periode har sit midtpunkt midt i 2003, hvorfor den valgte periode på bedst mulig vis repræsenterer kørslen i For køretøjer med toårig synsfrekvens repræsenteres kørslen i et kalenderår bedst ved at anvende synsdata frem til et helt år efter opgørelsesåret, hvilket vil ske i beregningerne af de endelige tal. I de foreløbige beregninger anvendes som nævnt kun synsdata frem til et halvt år efter opgørelsesåret. Dette er ligeledes illustreret i figur 2. Kørselsperioden har sit midtpunkt ved årskiftet 2002/2003, hvilket er et halvt år før midtpunktet af kørselsperioden for køretøjer med etårig synsfrekvens, og dermed også et halvt år før midten af 2003, som er det år, for hvilket kørslen ønskes bestemt. Der foretages en kompensation for denne periodeforskydning. I beregningerne foretages der en separat beregning for hver bilårgang, hvor synsdata fra de enkelte bilårgange matches med bestandsdata fra de tilsvarende årgange. Når data for biler med toårig synsfrekvens som anført opsamles et halvt år for tidligt, udvælges i stedet køretøjer, der i gennemsnit er seks måneder ældre, end de burde være ved korrekt periodisering. Der er derfor ikke korrekt match mellem de køretøjer, der leverer oplysninger om kørte km og de bestande, der efterfølgende multipliceres med de beregnede årskørsler. Til gengæld sikres det, at den gennemsnitlige alder på køretøjerne er korrekt. I realiteten er der således tale om match mellem den korrekte bestand samt køretøjer, der havde den rigtige alder et halvt år tidligere. En korrekt periodisering for køretøjer med toårig synsfrekvens forudsætter, at der som minimum opsamles synsdata et helt år efter udløbet af opgørelsesåret. Dertil kommer, at jo længere tid, der går fra opgørelsesåret, desto flere førstegangssyn for nyere personbiler kan der inkluderes i beregningerne. Nye personbiler skal synes første gang efter fire år og i praksis senest efter fire år og tre måneder. Endelige tal med inddragelse af information om kørslen med alle køretøjer, der har været aktive i opgørelsesåret, kan derfor i praksis først produceres næsten fem år efter udløbet af opgørelsesåret. Aktuelle, men foreløbige, tal for trafikarbejdet i det seneste kalenderår kan således produceres sammen med reviderede tal for tidligere år, hvor der inddrages flere synsdata end i de foreløbige beregninger. Allerede et år efter offentliggørelsen af de første foreløbige tal er det muligt at producere tal med synsdata frem til et år efter udløbet af opgørelsesåret. Herudover kan der for tidligere år produceres tal, der inddrager flere og flere førstegangssyn med kilometerregistreringer, der omfatter kørsel i opgørelsesåret. Eksempelvis bliver der I 2006 mulighed for at producere følgende tal: Foreløbige tal for 2005 Tal for 2004 baseret på syn for køretøjer med toårig synsfrekvens frem til udgangen af 2005 Endelige tal for Desuden er der ved løbende inddragelse af flere og flere førstegangssyn mulighed for at beregne reviderede tal for 2002 og Der kan således fremover enten løbende hvert år, eller eventuelt med flere års mellemrum, produceres endelige tal for opgørelsesår der ligger mindst fem år tilbage i tiden samt foreløbige tal for de nyere år. Foreløbige tal vil hvert år, frem til de bliver endeligt bestemt, kunne justeres med inddragelse af nye synsdata. Beregningerne af trafikarbejdet i årene fra 2001 til 2003 ud fra synsdata er indtil nu udelukkende gennemført på det foreløbige grundlag, og der er som nævnt endnu ikke taget stilling til den præcise form for fremtidig statistikproduktion. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 8 Den fremtidige statistikproduktion Efter gennemførelsen af beregningerne i projektets Fase 3 af årskørsler og trafikarbejde for årene 2001, 2002 og 2003 vurderes det, at statistikproduktionen fremover løbende dvs. hvert år kan baseres på syns- og bestandsdata. Beregningen af trafikarbejdet ved hjælp af synsdata har som nævnt været foretaget i flere omgange, herunder med følsomhedsberegninger for usikkerheder samt løbende udvikling af metoderne, hvorved usikkerhederne er reduceret eller elimineret. Samlet set vurderes det således, at trafikarbejdstallene ud fra synsdata er mere retvisende end de hidtil anvendte data. Opgørelserne ud fra synsdata er baseret på en totaltælling, hvorfor der principielt ikke er stikprøveusikkerhed på resultaterne. Til gengæld er der usikkerheder på resultatet som følge af de øvrige nævnte strukturelle forhold af metodisk og afgrænsningsmæssig karakter. Ud fra vurderingen af, at der med den nye metode produceres mere pålidelige resultater end hidtil, og fordi det er blevet demonstreret, at det er muligt at tilrettelægge en fornuftig løbende produktion, er det blevet besluttet, at synsdata fremover skal danne grundlag for den opgørelse af trafikarbejdet, som Vejdirektoratet offentliggør. Den nye opgørelsesmetode vil blive anvendt på perioden fra og med år I dette papir er der præsenteret foreløbige tal for årene 2001 til Tal for 2004 forventes at kunne offentliggøres inden udgangen af I samme forbindelse vil tallene for blive konsoliderede på baggrund af nytilkomne synsdata. Som nævnt har der hidtil været tale om en overvurdering af det samlede trafikarbejde. Med den nye opgørelse opstår der derfor et dataspring i år 2001 (og 2002, idet der er overlap mellem de to metoder for årene 2001 og 2002). Derfor vil der blive udarbejdet en revideret tidsserie for årene 1980 til Den reviderede tidsserie vil være uændret for år 1980 (for lastbilernes vedkommende ændres tallet for 1980 dog). Tallene for de øvrige år vil blive justerede, så tidsserien gradvist tilpasses niveauet i 2001, som bestemt ud fra synsdata. Den reviderede tidsserie afventer, at der bliver foretaget en konsolideret beregning af niveauet i år Opgørelse af trafikarbejdet ud fra kilometerstandsaflæsningen ved bilsyn er en meget ressourcekrævende proces. Det er derfor under overvejelse, om opgørelsen fremover skal foretages hvert år, eller om den skal laves med en fast frekvens på eksempelvis 3-5 år. I de mellemliggende år vil trafikarbejdet i givet fald kunne estimeres som hidtil ud fra inddragelse af andre kilder, hvilket primært vil være Vejdirektoratets trafikindeks samt kørebogsundersøgelsen fra Danmarks Statistik (lastbiler). Hvis den sidstnævnte metode vælges, vil man dog ikke kunne opnå det nævnte høje detaljeringsniveau i de år, hvor der kun laves fremskrivning. Hvilken model der vil blive valgt kommer bl.a. til at afhænge af, hvilke behov der viser sig at være for den detaljerede statistik samt, om der kan findes finansiering til opgørelsen. 9 Reduktion af fejlkilder og usikkerheder Den nye opgørelsesmetode giver et mere sikkert bud på trafikarbejdet end vi hidtil har haft. Uanset den gennemførte udvikling og forbedring af beregningsmetoder mv. er der dog fortsat både behov og mulighed for at forbedre datagrundlaget for beregningerne. Tre væsentlige områder skal nævnes her: 1. Kørslen de første fire år af en personbils levetid, hvor der normalt ikke foreligger synsdata 2. Nøjagtigheden af kilometerstandsaflæsningen samt betydningen af justerede kilometertællere 3. Udlandsandele Ad 1. Ved fordelingen af person- og varebilers kørsel de første fire år antages det, at årskørslen er svagt faldende. Denne antagelse baserer sig bl.a. på de tidligere nævnte stikprøveundersøgelser udført Trafikdage på Aalborg Universitet

10 af Vejdirektoratet og Danmarks Statistik i Undersøgelsen viser ikke et entydigt billede, omend der dog indikeres et fald i den årlige kørsel i løbet af en bils første fire leveår. En mere præcis og opdateret viden om udviklingen i årskørslen de første fire år er en forudsætning for at kunne fordele kørslen korrekt for nye biler. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at netop de nye biler kører mest, hvorfor en eventuel fejlagtig fordeling af kørslen i de første år, vil have relativt stor betydning for det samlede resultat. Ad 2. Kilometerstandsaflæsningen ved bilsyn er hovedkilden til opgørelsesmetoden. Ansvaret for kilometerstandsaflæsning og dataopsamling var indtil årsskiftet 2004/2005 placeret hos det daværende Statens Bilinspektion. I forbindelse med privatiseringen af bilsynsordningen er det overordnede ansvar for dataindsamling og -behandling herefter flyttet til Færdselsstyrelsen. Det er vores indtryk, at der generelt er tale om en pålidelig kilde. I datamaterialet optræder der dog observationer, der giver tydeligt fejlagtige resultater som f.eks. negativ kørsel mellem to syn. Denne type fejl kan skyldes flere forhold: 5-cifrede kilometertællere, som har været løbet ud, aflæsningsfejl og justerede kilometertællere. Det er vores vurdering, at risikoen for denne type fejl er blevet større i den nye situation, hvor bilsynene foretages af mange forskellige operatører. Vi ønsker derfor at arbejde med forbedring af procedurerne omkring aflæsningen, som skal sikre, at registreringen af bilernes kilometerstand på synsstederne bliver så korrekt som muligt herunder gerne implementering af automatisk tjek af den aktuelle aflæsning i forhold til den forrige aflæsning. Ad 3. Metodens direkte resultat er danske bilers samlede kørsel (i og uden for Danmark). Når det indenlandske trafikarbejde skal opgøres, er det nødvendigt at kunne udskille udlandskørslen med danske køretøjer. Kilderne til sådanne oplysninger er få og i visse tilfælde af ældre dato, og opgørelsen af det indenlandske trafikarbejde ud fra synsdata er derfor præget af nogen usikkerhed ved opdelingen af kørselsarbejdet i henholdsvis en dansk og en udenlandsk del. Gennem forbedringer og udvidelser af eksisterende opgørelser samt ved gennemførelse af nye undersøgelse vil opdelingen af kørslen i en indenlandsk og en udenlandsk del kunne gennemføres på et betydeligt mere sikkert grundlag. Der er endnu ikke taget stilling til, om ovennævnte undersøgelser/forbedringsprojekter skal gennemføres. Førsteprioriteten er at få den nye opgørelsesmetode til at fungere i en driftsfase. Når dette er på plads vil det blive vurderet, på hvilke områder, der vil være størst nytte af at igangsætte forbedringsprojekter. 10 Hvad kan vi nu Med den nye opgørelsesmetode får vi et betydeligt løft i præcisionen af data, og vi opnår et meget højere detaljeringsniveau. Dette åbner mulighed for mere detaljerede analyser, hvor trafikarbejdet indgår. Detaljeringsniveauet er først og fremmest forbedret mht. opdeling af køretøjskategorierne, hvor man i princippet nu kan lave opdelinger på ethvert niveau inden for de oplysninger, som indgår i det centrale motorregister. I praksis vil det nok især være interessant at opdele køretøjskategorierne efter årgang, drivmiddel og totalvægt. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor detaljeret en statistik, der vil blive udarbejdet med udgangspunkt i synsdata. Men de nødvendige data vil blive indhentet og bearbejdet, således at det med et forholdsvis begrænset ressourceforbrug vil være muligt at lave specialudtræk på et meget detaljeret niveau. Det er vores forventning, at detaljerede opgørelser eksempelvis vil finde anvendelse inden for energianalyser, miljøanalyser, trafiksikkerhed, analyser på skatte- og afgiftsområdet og generelle trafik- og transportanalyser samt kobling af sådanne analyser med andre områder i f.eks. socioøkonomiske eller geografisk opdelte analyser. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Det skal også erindres, at synsdata ikke direkte kan anvendes til belysning af den samlede trafik på de danske veje. Med viden om danske køretøjers kørsel i henholdsvis Danmark og udlandet er det muligt at opgøre danske køretøjers kørsel i Danmark. Kørsel med udenlandske køretøjer, der enten har mål eller udgangspunkt i Danmark eller som kører transit gennem landet kender vi imidlertid ikke omfanget af. Forbedret viden på dette område fordrer i sagens natur anvendelse af andre kilder og analysetyper, end de her beskrevne. 11 Andre kilder Det er allerede antydet i ovenstående, at der fortsat vil være mange kilder til belysning af trafik- og transportstatistikken i Danmark. Og der vil også i fremtiden være opgørelser, som giver hvert deres bud på omfanget af den samme, eller omtrent den samme, aktivitet. I dette papir er det gennemgået, hvordan Vejdirektoratet forestiller sig, den overordnede trafikstatistik kan blive til i fremtiden. Men Danmarks Statistik vil fortsat gennemføre kørebogsundersøgelsen af lastbiltrafikken, TU vil fortsat belyse persontrafikken og Vejdirektoratet vil fortsat måle vejtrafikken (eksempelvis til udarbejdelsen af trafikindeks). Disse undersøgelser, og givetvis også andre, har andre hovedformål end den overordnede statistik, men de giver samtidig hver deres bud på den samlede trafik, eller på udviklingen i den samlede trafik. Og da opgørelsesmetoderne er vidt forskellige, er der også betydelige forskelle i resultaterne. Vi ser det som en udfordring, at få et bedre samspil mellem de forskellige opgørelser, og et fremtidigt mål kunne være, at få skabt konsensus om, hvilke undersøgelser der benyttes til forskellige opgørelser og formål. Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Bilag 1. Foreløbig beregning af trafikarbejdet i 2001, 2002 og 2003 på basis af synsdata. Opdeling på køretøjskategorier, drivmidler og vægtklasser Trafikarbejde (mio. vognkm. pr. år) Procentuel vækst Personbiler ,7% 1,8% Benzin ,0% -1,8% Egenvægt indtil kg ,1% -9,0% Egenvægt kg ,6% 3,5% Egenvægt over kg ,6% 5,2% Diesel mv ,2% 28,7% Egenvægt indtil kg ,3% 6,6% Egenvægt kg ,9% 36,4% Egenvægt over kg ,0% 24,8% Hyrevogne ,6% -4,6% Benzin ,7% -19,9% Diesel mv ,5% -3,7% Busser ,8% 0,9% Rutekørsel ,3% 1,9% Turistkørsel mv ,0% -0,5% Privat buskørsel ,2% -0,4% Benzin ,2% -0,2% Diesel mv ,3% -0,4% Varebiler ,9% 6,0% Benzin ,7% -1,7% Totalvægt indtil kg ,1% -7,7% Totalvægt kg ,3% 2,7% Diesel mv ,0% 8,3% Totalvægt indtil kg ,7% 0,0% Totalvægt kg ,7% 9,0% Lastbiler kg ,0% -13,4% Lastbiler ,3% -1,6% Totalvægt kg ,3% 12,8% Totalvægt kg ,1% -3,8% Totalvægt over kg ,1% -1,4% Sættevognstrækkere ,2% 3,1% Trafikarbejde i alt ,4% 2,3% Trafikindeks (2000 = indeks 100) 99,7 101,9 103,3 2,2% 1,4% Trafikdage på Aalborg Universitet

Analyse af synsdata til statistikformål

Analyse af synsdata til statistikformål Analyse af synsdata til statistikformål Sekretariatsleder Bo Ekman, Vejdirektoratet og Senior trafikøkonom Henrik Wedebye, TetraPlan. Baggrund for analyse af data fra Statens Bilinspektion Siden Statens

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU). Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

Bilbestanden i København 1998

Bilbestanden i København 1998 Nr. 22. 23. september 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Bilbestanden i 1998... 1 Peter Krygell... 33 66 28 17 Bilbestanden i 1998 Pr. 1.1. 1998 var der i indregistreret i alt næsten

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

vejtrafikkens udvikling

vejtrafikkens udvikling vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, første kvartal 215 I nyhedsbrevet er samlet 12 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug. Vejdirektoratet, 2002

Transportsektorens energiforbrug. Vejdirektoratet, 2002 Transportsektorens energiforbrug og emissioner Vejdirektoratet, 2002 Transportsektorens energiforbrug og emissioner Udarbejdet af: Udgivet af: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111

23%)'%3)4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('&'&:+,6)'63!#$%&'()*%)++,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111 23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Dataindsamling til den nationale godsmodel

Dataindsamling til den nationale godsmodel Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen

Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen Bedre cykelstatistik Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen Cykelpuljeprojekt: Bedre cykelstatistik Formål: Opstille forslag til potentielle udviklingstiltag og analyser, der kan bidrage

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimakommunerapporten 2016

Klimakommunerapporten 2016 Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere