... Undervisningsavisen fra. klima. & katastrofer. Opgaver på

Transkript

1 Undervisningsavisen fra og 2006 klima & katastrofer Opgaver på

2 2 K L I M A & K A T A S T R O F E R Avisen er udarbejdet til undervisningen i geografi og fysik/kemi i klasse Indhold Side 2 3 Klimaet ændrer sig katastroferne bliver flere Klimaet Side 4 Rekordmange orkaner Side 5 Katrina efterlod sig død og ødelæggelse Side 6-7 De dyreste katastrofer i 2005 Side 8 Hvad siger vejrudsigten 2075? Side 9 Klimaet forandrer sig naturligt Drivhuseffekten sådan påvirker den vores klima Side Temperaturændringer for fremtiden? Side Klodens gletsjere smelter Side Verdens udslip af CO2 Side Verden har en CO2-aftale Danmark er en af de værste Midler til målet Pas på Jordens skove Pengene kan bruges bedre Side Danskernes viden om klimaforandringer Side Verdens akilleshæle Side Kan vi holde mængden af drivhusgasser nede? Side 24 Tørke i Sydeuropa Vildt varmt og vildt vådt Klima & katastrofer - en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m. Redaktør Lise Penter Madsen Layout Per Bülow Illustrationer og grafik Kirstine Lyngklip og Claus Nørregaard Forside Foto: Oliver Mackay Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Flemming Christiansen og Troels Rydahl Ekstern faglig konsulent Peter Bering Foto: Red Huber

3 K L I M A & K A T A S T R O F E R 3 ændrer sig - katastroferne bliver flere Mange af os nød årets danske sommer med sydeuropæiske temperaturer. Så er det vel ikke en katastrofe, at det bevisligt er blevet varmere på kloden? Meget tyder dog på, at klimaændringerne også vil give flere kraftige storme og regnskyl. Af Morten Jastrup Da orkanen Katrina sidste år ramte den amerikanske by New Orleans, flyttede det diskussionen om klima helt ind i amerikansk primetime-tv. Der var usædvanlig mange af den slags storme i 2005, og det måtte vel have en forklaring. Det samme er tilfældet med de efterhånden årligt tilbagevendende oversvømmelser i Europa, der udløses af meget kraftige regnskyl. Og de hedebølger, der på andre tidspunkter af året rammer Syd- og Centraleuropa og slår tusinder ihjel. Forskernes bedste bud på en forklaring er, at vi oplever flere af den slags katastrofer, fordi klimaet ændrer sig. Og at klimaet ændrer sig, fordi menneskers forbrug af kul, olie og gas har forstærket den naturlige drivhuseffekt. Indtil for et års tid siden var der en lille, men betydningsfuld gruppe af forskere, der bestred, at det var tilfældet. Men efterhånden som forskerne får flere og bedre resultater, går diskussionen ikke længere på, om mennesker ændrer ved klimaet, men på, hvor hurtigt det går. Vi kan bremse klimaændringerne Nogle siger, at Golfstrømmen kan stoppe inden for nogle årtier måske før og give Danmark og resten af Nordeuropa vintre så kolde som i Canada. Andre tror, at der vil ske en gradvis forøgelse af temperaturen, uden at Jordens befolkning for alvor vil blive truet af det. Flere peger på, at alternative energikilder kan bremse eller vende udviklingen. Hvis altså vi er hurtige til at udvikle dem og tage dem i brug i stor stil. Noget af det, de fleste er enige om, er dog, at varmere vejr som vi bevisligt har fået betyder flere kraftige storme. Og når en stadig større del af Jordens befolkning bor tæt ved havet, rammer de kraftige storme menneskene hårdere og hårdere. Tag regnfrakken frem. Meget tyder på, at vi er på vej ind i et varmt, vådt og meget blæsende århundrede.

4 4 K L I M A & K A T A S T R O F E R Leksikon Aerosol Blanding af luft og dråber eller partikler, der er så små, at de holder sig svævende; f.eks. er tåge en aerosol med vanddråber, og røg er en aerosol med partikler. Aerosoler kan absorbere, tilbagekaste og sprede både solens stråler og den infrarøde stråling fra jordoverfladen. Aerosoler har en afkølende effekt både direkte og indirekte. Direkte, fordi de i sig selv delvis reflekterer solstrålingen til verdensrummet. Indirekte, bl.a. fordi de medvirker til dannelsen af hvide skyer, der reflekterer solstrålingen tilbage til verdensrummet. Atmosfære Den ca.100 km dybe kappe af forskellige luftarter, der omgiver jordkloden. 90 procent af luftarterne befinder sig i de nederste 25 km af atmosfæren. Det er netop de nederste 25 km af atmosfæren, som det biologiske liv (planter, dyr og mennesker) er afhængige af. Atmosfæren består af 21 procent ilt (O2), 78 procent kvælstof (N2) samt kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), metan (CH4), ozon (O3) m.fl. I forhold til Jordens radius på km (målt fra Jordens kerne til Jordens yderskal) er atmosfæren en meget tynd kappe. Rekordmange orkaner Flere og flere forskere er enige om, at den globale opvarmning gør de tropiske orkaner mere kraftfulde og ødelæggende end tidligere. Men den globale opvarmning forklarer ikke, hvorfor USA og Det Caribiske Hav de seneste ti år er blevet ramt af den ene orkan efter den anden. Af Rasmus Bøgeskov Larsen Arlene, Bret, Cindy, Dennis, Emily, Franklin, Gert, Harvey, Irene, Jose og Katrina. Det er blot nogle af navnene på orkaner i Atlanterhavet sidste år. Da orkanen Katrina ramte det sydlige USA i august 2005, var det den 11. i rækken af tropiske storme og orkaner, der havde ramt Atlanterhavet siden juni samme år. Det var rekord. Siden begyndelsen af 1990 erne har Atlanterhavet produceret storme og orkaner på stribe. Hver gang stormene hærger, bliver forskerne spurgt: Skyldes det voldsomme vejr den globale opvarmning? Svaret er både ja og nej. Som Eigil Kaas, daværende leder af DMI s klimaafdeling, nu professor i meteorologi ved Københavns Universitet, sagde til Politiken umiddelbart efter Katrinas hærgen:»man skal passe på med at tage de mange orkaner som et udtryk for den globale opvarmning, for der findes ret store naturlige variationer. Der forskes meget i disse sammenhænge, men det ser ikke ud til, at mængden af tropiske storme hænger sammen med de stigende temperaturer«. Rolige årtier De tropiske storme indgår i en vejrcyklus, som helt naturligt ændrer sig over tid og i perioder skaber grobund for mange orkaner, mens havene i andre perioder ligger helt stille. Før starten af 1990 erne var der gået nogle årtier, hvor Atlanterhavet kun fødte få naturkatastrofer. Forskerne forventer ifølge magasinet National Geographic, at de tropiske storme igen bliver et særsyn om 10 til 30 år. Den globale opvarmning medvirker ganske vist til, at en af de vigtigste ingredienser til at skabe en orkan er til stede, nemlig varmt havvand. Men samtidig sørger opvarmningen også for, at en anden ingrediens bliver sjældnere, idet luften, når den stiger til vejrs fra havoverfladen, ikke bliver så hurtigt afkølet, som den ellers ville være blevet. De to faktorer udligner omtrent hinanden, så den globale opvarmning ikke skaber grobund for mere tropisk uvejr. Flere forskere er dog de seneste år nået frem til, at drivhuseffekten til gengæld kan være årsagen til, at noget af uvejret udvikler sig til kraftigere orkaner, end man før har oplevet. I august 2005 offentliggjorde en gruppe forskere ved Massachusetts Institute of Technology i USA en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature. De konstaterede, at orkaner og tyfoners varighed og vindstyrke siden 1949 er steget med 50 procent.»det store opsving i det seneste årti er uden fortilfælde og afspejler formodentlig effekterne af den globale opvarmning«, skrev forskergruppens leder, professor Kerry Emanuel, i artiklen. rasmus.b.larsen@pol.d Du kan læse mere om orkaner på f.eks. Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside under Viden under Temaer. En orkan fødes Orkaner dannes over et varmt hav. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen, når der under skydannelse frigøres varme. Derved opstår der et lavtryksområde ved overfladen. Kold luft Varm luft Tordensky Når varm luft stiger op fra havoverfladen, falder trykket højere oppe. Luften stiger stadigt hurtigere for at fylde lavtrykket ud, hvilket trækker mere luft op fra havoverfladen, mens koldere og tørrere luft suges nedad. Kold luft Varm luft Tropisk lavtryk Skyerne trækker sammen og bliver til et voldsomt uvejr, som driver vestover med passatvindene. Det tropiske vejrsystem fortsætter med at vokse, mens det befinder sig over varmt havvand. Vindhastigheden stiger, fordi kold luft suges ned i centrum af lavtrykket. Kold luft Varm luft Tropisk storm Hvis lavtrykket uddybes, og vindhastigheden overstiger 17,5 m/sek. (64 km/t.), bliver det til en tropisk storm, som får sit eget navn af National Hurricane Center i USA. Når vindhastigheden overstiger 32,5 m/sek. (117 km/t.) bliver den til en tropisk orkan. Det kan tage fra få timer til flere dage for et lavtryk at udvikle sig til en orkan.

5 K L I M A & K A T A S T R O F E R 5 Bæredygtig udvikling En udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare; der lægges især vægt på de behov, verdens fattige har, og på, at teknologi m.m. ikke skader miljøet. CFC CFC-gasser er kemiske forbindelser, som består af klor, fluor og kulstof. CFC står for Chloro-Fluoro-Carbon. CFC blev tidligere brugt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker. Produktionen af CFC er forbudt i EU og en række andre lande, fordi gasserne nedbryder ozonlaget og dermed bidrager til at forstærke drivhuseffekten. Som erstatning bruges HCFC (Hydro-Chloro-Fluoro-kulstoffer), men også HCFC har en skadelig virkning. HCFC fører til en stigende mængde klor i atmosfæren, og derfor forsøger man fortsat at finde nye og bedre erstatninger. Der arbejdes på, at CFC-produktionen vil være ophørt også i udviklingslandene i Katrina efterlod sig død og ødelæggelse Mennesker måtte hakke hul i deres tage med økser for at slippe væk fra de stigende vandmasser, da orkanen Katrina for et år siden gik i land i det sydlige USA med 225 km/t. Tirsdag morgen 30. august 2005 skinnede solen smukt over Biloxi og Gulfports øde gader. Elledninger hang slapt mellem master, der lænede i alle mulige retninger. Opskyllede skibe lå på veje dækket af skidt, murbrokker og væltede træer på kryds og tværs, og flere broer var brudt sammen efter mødet med mange meter høje flodbølger. På stranden var et kasino blevet delt i to, og fra et luksushotel stod kun toiletterne tilbage. De to byer Biloxi og Gulfport i det sydlige Mississippi i USA blev hårdt ramt, da orkanen Katrina et døgn tidligere gik i land med vindstød på op til 225 km/t. Ingen kender det præcise dødstal En lokal politibetjent i Biloxi fortalte til avisen Washington Post, at han havde set flere lig af mennesker, der enten var druknet, fastklemt under murbrokker eller fanget på deres loft. Myndighederne mente, at 30 mennesker var druknet i en enkelt bygning, der brasede sammen under stormen, og 35 andre mennesker var ikke blevet set, siden de iført redningsveste svømmede væk fra en skadestue, der ikke havde kunnet holde til vandmasserne. I dag, godt et år efter at Katrina hærgede i de sydlige stater, ved vi, at Katrina kostede mindst mennesker livet. Heraf de fleste i New Orleans i Louisiana, hvor digerne brød sammen og satte 80 procent af byen under vand. Men der hersker stadig stor uvished om det præcise dødstal, fordi der fortsat er flere tusinde savnede. Syv meter høj flodbølge I dagene efter Katrinas hærgen ledte man fortsat efter overlevende, og hundreder af mennesker blev reddet fra vandmasserne og fra toppene af deres tage. Mange var blevet fanget på deres loft og havde ved hjælp af økser hakket hul i deres tage for at slippe væk fra det stigende vand. Andre overlevende kunne fortælle, at deres huse var blevet ramt af en syv meter høj flodbølge, og at de kun havde reddet sig ved at klynge sig til resterne af deres huse og nærmest ride af sted på dem i vandmasserne. rasmus.b.larsen@pol.dk Den fuldt udviklede orkan består af et øje med svag vind og lavtryk omgivet af en hvirvel med stærke vinde, kraftige skyer og voldsomt regnvejr. Vindstødene og middelvinden er kraftigst i området umiddelbart rundt om orkanens øje, den såkaldte øjemur, og det er ofte dem, der anretter størst skader, når orkanen kommer ind over land. En kategori 5-orkan, med vindhastigheder på mindst 69 meter per sekund (248 km/t.), er i stand til at blæse bygninger, biler og både omkuld. Orkanen er km høj Tør luft suges nedad Øje Spiralbånd af vind og regn Kraftige vinde i en udadgående spiralbevægelse Vanddampe fra havoverfladen giver næring til mure af kumulusskyer Varm fugtig luft suges ind Uvejret bevæger sig i vindens retning K ilde: The Independent. D M I. G rafik: Claus Nørregaar d New Orleans er stadig ikke genopbygget 29. august 2005 ramte orkanen Katrina kysten langs de sydlige amerikanske stater Alabama, Mississippi og Louisiana. Det svarer til flere hundrede kilometers kyststrækning, og visse steder nåede oversvømmelserne så langt som 10 kilometer ind i landet. Flere småbyer blev helt eller delvis smadret, og i 1,7 millioner husstande og virksomheder gik strømmen. Særlig slemt gik det ud over New Orleans i Louisiana, da flere diger brød sammen og 80 procent af byen blev oversvømmet. Op mod en million indbyggere forlod dagen og natten forinden New Orleans og omegn, mens byens gamle og svage måtte blive tilbage blev evakueret til det enorme fodboldstadion Superdome. Andre ældre, svagelige og strandede turister blev anbragt ni andre steder i New Orleans. Siden blev der arrangeret evakueringer med helikoptere til flygtningecentre andre steder i landet. Her et år efter katastrofen er New Orleans stadig ikke genopbygget, og narko og myrderier gennemsyrer byen. Både Bushregeringen og bystyret i New Orleans fik hård kritik af krisehåndteringen, og mange mennesker har valgt slet ikke at flytte tilbage til byen, fordi de synes, at de blev svigtet. Under halvdelen af New Orleans befolkning på op mod en halv million er vendt tilbage. Før Katrina var 67 procent af indbyggerne sorte. Nu er det langt under halvdelen. Omkostningerne beløb sig til omkring 480 milliarder kroner. Bushregeringen ydede efterfølgende bistand for 150 milliarder kroner. lise.p.madsen@pol.dk Satellitbillede af orkanen Jeanne over Florida, søndag den 26. september Foto: AP

6 6 K L I M A & K A T A S T R O F E R De dyreste katastrofer i 2005 Jo flere menneskeliv en katastrofe koster, desto færre penge koster den. Hvordan hænger det sammen? Læs her! Der er stor forskel på, hvor godt verdens lande klarer naturkatastrofer. Det hænger sammen med, hvor rige landene er. Den samme storm, der koster 10 døde i det rige USA, kan dræbe tusinder i det fattige Honduras. Til gengæld er katastrofer i de rige lande langt dyrere målt i, hvor mange penge, det vil koste at genopbygge de ramte områder. Simpelthen fordi vi har større og dyrere huse, broer, biler osv., der kan blive ødelagt. Det schweiziske forsikringsselskab Swiss Re opgør hvert år, hvor mange menneskeliv, der er tabt som følge af naturkatastrofer. Og hvor dyrt det er. Kortet viser nogle af de dyreste katastrofer fra 2005 målt i både menneskeliv og i penge. Prisen i penge er det såkaldt 'forsikrede tab'. Det er det beløb, som forsikringsselskaberne har skullet udbetale. Det betyder, at man skal være forsigtig med at sammenligne fra land til land. Ud over, at de rige lande har flere ting, der kan blive ødelagt, er folk her nemlig også meget bedre forsikret mod ulykker end i de fattige. Orkanen Katrina I slutningen af august 2005 udviklede stormen Katrina sig til den dyreste naturkatastrofe nogensinde. Den ramte Bahamas, og flere områder i Den Mexicanske Golf, men det var, da den oversvømmede den amerikanske by New Orleans, at den udviklede sig til en større katastrofe. Antal døde: Forsikrede tab: 45 milliarder dollars Regn, oversvømmelser og jordskred i Mellemeuropa. I midten af august blev Mellemeuropa, især Schweiz og Tyskland ramt af voldsomme regnskyl, der skabte oversvømmelser langs floderne og mudderskred. Antal døde: 49 Forsikrede tab: 1,9 milliarder dollars. Orkanen Stan 2. oktober 2005 ramte orkanen Stan Mexico, Guatemala og andre mellemamerikanske lande. Oversvømmelser og mudderskred som følge af voldsom regn krævede de fleste ofre. Antal døde: Forsikrede tab: 177 millioner dollars. Orkanen Rita 16. oktober 2005 ramte orkanen Rita. Den gjorde ikke så meget skade som Katrina, men ramte alligevel hårdt i Cuba og på boreplatforme i Den Mexicanske Golf. Antal døde: 34 Forsikrede tab: 10 milliarder dollars Meget dyrere, men ikke flere døde Antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer svinger meget fra år til år, men set over en lang periode, er der ikke nogen særlig udvikling op eller ned i tallene. Derimod stiger omkostningerne målt i penge voldsomt. Det skyldes flere ting. Vi er blevet rigere og har dermed fået mere at miste. Vi bor tættere og tættere på vandet, hvilket gør os sårbare fort især vejr-katastrofer. Og der er flere kraftige orkaner og regnskyl. Muligvis som følge af den globale opvarmning. Antal ofre Naturkatastrofer Kilder: Sigma 2, rapport fra Swiss Re, Wikipedia.

7 K L I M A & K A T A S T R O F E R 7 Vinterstormen Erwin Danmark var blandt de lande, der blev ramt af stormen, der internationalt fik navnet Erwin. Den startede 8. januar 2005 og ramte på sin rute både Storbritannien, Danmark og Sverige. Antal døde: 18 Forsikrede tab: 1,9 milliarder dollars. Vinterkulde i Pakistan I starten af februar blev det meget koldt i Pakistan. Voldsomme snefald, mudderskred, laviner og en dæmning, der brast, dræbte et stort antal mennesker. Antal døde: Forsikrede tab: ikke opgjort. Årlige økonomiske og forsikrede tab ved naturkatastrofer (Prisniveau 2004 i mia. USdollar) Forsikrede tab Kilde: Swiss re, Sigma 1/2005 Jordskælv i Pakistan Den 8. oktober blev Pakistans sydlige Kashmir-region ramt af et voldsomt jordskælv. Mange dårligt byggede betonhuse kollapsede og dræbte et stort antal mennesker. Mudderskred ødelagde også mange byer. Dette var den klart voldsomste naturkatastrofe regnet i menneskeliv i Antal døde: Tab: 5 milliarder dollars (FN-vurdering af det totale tab, ikke bare det forsikrede) Jordskælv i Indonesien 28. marts 2005 blev den øerne Nias og Sumatra i Indonesien ramt af et kraftigt jordskælv. Et stort antal efterskælv (jordskælv, der kommer efter det første) gjorde redningsarbejdet svært. Antal døde: tab: ikke opgjort I hele 2005 var fordelingen af menneskeofre og økonomiske tab således. Ofre Afrika Sydamerika 943 Have 125 Nordamerika Europa 659 Oceanien/Australien 26 Forsikringstab Asien Europa Sydamerika 47 Afrika 49 Oceanien/Australien 359 Have 609 Asien antal $ Nordamerika

8 8 K L I M A & K A T A S T R O F E R CO2 Kuldioxid. Er en kemisk forbindelse mellem kul og ilt. Er en gas, der opstår ved forbrænding af kulstofholdigt materiale under rigelig tilgang af ilt. Kuldioxid findes naturligt i atmosfæren i små koncentrationer, men den er steget med over 30 procent gennem de seneste 200 år på grund af menneskets afbrænding af fossile brændstoffer. Gassen bidrager dermed til at forstærke drivhuseffekten. Gennem de seneste to årtier er atmosfærens indhold af kuldioxid gennemsnitlig steget med 0,4 procent om året. Drivhuseffekt Der findes en naturlig drivhuseffekt. Uden den ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være ca. 35 grader Celsius lavere. Se mere om drivhuseffekten nedenfor på side 9. Hvad siger vejrudsigten år 2075? Det er ikke let at blive klog på vejrudsigten i de næste hundrede år, men én ting er sikker: Temperaturen på kloden stiger. Af meteorolog Torben Klausen, Vejr2 Virkningerne af en øget drivhuseffekt kan være mange. Den mest naturlige virkning er, at vi alle får det varmere. Det gælder ikke mindst de egne på kloden, som skal have varme tilført fra andre egne. Ved polerne giver Solen ikke meget varme, og slet ikke i vinterhalvåret, som stort set ligger hen i mørke. Det er derfor afgørende for polerne at få tilført varme i form af varme vinde fra de ækvatoriale områder. Når temperaturen stiger, vil isen i polarområdet blive mindre, bl.a. vil Grønlands indlandsis svinde ind. Da vi i øjeblikket er inde i en periode, hvor klodens klima bliver varmere, har man kunnet se, at mængden af is bliver mindre. Nordpolen har været isfri, hvilket ikke er sket før. Hvis det bliver ved i den retning, vil vandstanden i verdenshavene stige. Hvis Grønlands indlandsis smelter helt, vil vandstanden stige 6 meter, og hvis al is i verden smelter, vil vandstanden stige med 70 meter, hvilket vil betyde, at der ikke vil blive meget tilbage af Danmark. Golfstrømmen mister kraft En lidt modsat teori går ud på, at Golfstrømmen vil ophøre. Golfstrømmen kommer med varmt vand fra den sydlige og centrale del af Atlanterhavet op langs Norges kyst til det nordlige Norge og Rusland. Helt oppe mellem det nordlige Skandinavien og Svalbard afkøles vandet og synker ned til en kold returstrøm. Hvis den afkøling stopper på grund af stigende temperaturer, vil Golfstrømmen miste fart, hvilket vil betyde, at det antagelig vil blive meget koldere i Skandinavien. I øjeblikket observerer man, at hastigheden i Golfstrømmen falder. Der er flere forskere, som mener, at en højere temperatur vil føre til flere skyer. Årsagen er, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når der er flere skyer, får vi mere gråvejr og dermed mindre solopvarmning. På den måde vil drivhuseffekten i nogen grad regulere sig selv. Vejrudsigt i de næste 100 år En af de måder, hvorpå videnskaben forsøger at få hold på fremtiden, er ved at beregne vejret de næste 100 år for at skaffe sig et billede af fremtidens klima. I et forsøg på at finde drivhuseffektens virkning foretager man flere beregninger, hvor man lægger forskellige mængder drivhusgasser ind. Det giver en global temperaturstigning, og det internationale klimapanel IPCC har i løbet af de seneste år vurderet, at temperaturstigningen vil ligge mellem en halv og tre grader på 100 år. Tre grader er meget og vil ændre en hel del i klimaet på Jorden. Beregninger med modeller viser bl.a., at vestenvindsbæltet over Atlanterhavet vil forskydes mod øst. Det betyder, at vi vil få lavtryksbaner tættere på Danmark. Enkelte af lavtrykkene udvikler sig til storme. Er modelberegningerne rigtige, vil vi få flere storme i Danmark. Klimaændringer er synlige Da vi i øjeblikket er inde i en periode, hvor det bliver varmere, kan vi se de første virkninger af klimaændringerne. Sommervejret bliver varmere, og i naturen kan vi se, at rødgranen er ved at få det svært. Samtidig fortæller botanikere, at det efterhånden er ved at være muligt for palmer at gro i Danmark. Fortsætter den tendens, vil vi for eksempel kunne blive en nation, som dyrker druer til vinproduktion. Hvis vi vil se, hvordan Danmarks klima bliver i fremtiden, skal vi bare kigge på lande som England og Frankrig. Og dog så simpelt er det ikke. Når virkningen diskuteres blandt videnskabsfolk, er der næsten lige så mange opfattelser som forskere. Overordnet er problemet, som mange også gør opmærksom på, at klimasystemet er så kompliceret, at ingen har det totale billede af, hvordan de mange elementer griber ind i hinanden. Faktum er dog, at hvis man ændrer på drivhuseffekten, piller man ved en lille ting, der kan få både meget store og meget små virkninger rundt om på kloden. Sommervejret bliver varmere. Foto: Fabrice Coffrini

9 K L I M A & K A T A S T R O F E R 9 Drivhusgasser Luftarter, der udgør 0,4 procent af atmosfæren og bidrager til drivhuseffekten. Først og fremmest vanddamp (H2O) og kuldioxid (CO2). Kuldioxid dannes naturligt, men også i stigende omfang ved forbrænding af fossile brændstoffer. Andre drivhusgasser er metan (CH4), som bl.a. kommer fra køer, oversvømmede rismarker og andre steder, hvor organisk materiale nedbrydes under iltfri forhold. Drivhusgas er også lattergas (N2O). Derudover kan nævnes ozon (O3) og CFC. FN s Klimapanel Forkortes IPCC, der er forkortelsen for The Intergovernmental Panel on Climate Change. IPCC er et panel af klimaforskere. Panelet er nedsat af FN s miljøorgan UNEP, der står for The United Nations Environment Programme og af WMO, der står for World Meteorological Organization. Panelet har til formål at vurdere de mulige konsekvenser af den stigende udledning af drivhusgasser i atmosfæren. Klimaet forandrer sig naturligt Det er ikke kun mennesket, der er årsag til, at klimaet forandrer sig. Klimaet påvirkes ikke kun af CO2 -udslip og de gasser, som mennesker slipper ud i atmosfæren ved at brænde kul og olie af. Der er mange naturlige faktorer, der spiller ind på klimaet, og de indgår i komplicerede samspil (man kalder dem også feedbackmekanismer). En række af de naturligt forekommende faktorer ridses op her. Der sker naturlige klimaændringer på tidsskalaer fra få år til hundrede millioner af år. Nogle af årsagerne er eksempelvis: Vulkanudbrud Ved vulkanudbrud sendes SO2 (svovldioxid) helt op i stratosfæren (10-50 km s højde) og fører til omdannelse til sulfat-aerosoler, dvs. svævende svovlholdige dråber. Partiklerne spredes efterhånden over Jorden og har en afkølende effekt på grund af refleksion af solstrålingen til verdensrummet. Et vulkanudbrud kan virke dæmpende på den globale opvarmning i flere år. El Niño Et tilbagevendende klimafænomen, der giver øget nedbør over den centrale og østlige del af Stillehavet og formindsket nedbør over det indonesiske område. Der er tale om et sammenkoblet ocean-atmosfærefænomen. De unormale vejrforhold opstår på grund af uregelmæssige havstrømme, der med mellemrum optræder i Stillehavet efter en kortvarig svækkelse af passatvindene ved ækvator. Det giver varmere vand ved Sydamerikas vestkyst og koldere vand ved Indonesien end normalt og ændrer derved i perioder klimaet regionalt. Et ændret El Niño-mønster kan medføre globale klimaforandringer. Solvind Betegnelsen for elektrisk ladede partikler, der konstant udsendes fra Solen. Partikelstrømmen eller energiudsendelsen fra Solen varierer i en 11-års cyklus. Variationerne fører til ændringer i den kosmiske stråling, der når Jordens atmosfære, og er dermed indirekte med til at ændre klimaet, da strålingen hjælper til i dannelsen af aerosoler og skydråber. Ændringer i landskabet Ændringer i landskabet fører til ændring af vejrmønstre, hvilket igen fører til en ændring i klimaet. Drivhuseffekten sådan påvirker den vort klima En del af den solenergi, som opvarmer Jorden, stråler tilbage gennem atmosfæren og ud i verdensrummet. De såkaldte drivhusgasser, først og fremmest CO 2 lægger sig som glasset i et drivhus og forhindrer en del af tilbagestrålingen. Resultatet bliver en opvarmning af Jorden: Jo mere drivhusgas vi slipper ud, desto mere dækker vi for klodens varmeafgivelse. Ændret havbundstopografi Ændringer i havbundslandskabet fører til ændrede havstrømme, som igen fører til ændrede vejrmønstre, hvilket igen fører til ændring i klima. Ændring i Jordens bane Er beregnelig og menes at være styrende for, hvornår istider forekommer. Drivhuseffekten er altså slet ikke alene om at bestemme klimaet. En række naturlige årsager spiller også ind, og der er mere tale om både-og end om enten-eller. lise.p.madsen@pol.dk Kilde: Delvis genbrug af artikel af meteorolog Erik Jørgensen i Undervisningsavisen Klodens Klima. Andre kilder: Den globale opvarmning et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen af Bennert Machenhauer og Eigil Kaas, Danmarks Meteorologiske Institut, side 156 i Almanak 2004, Københavns Universitet. Du kan læse mere om drivhuseffekten på f.eks. DMI s hjemmeside: drivhuseffekten Miljøorganisationen NOAH s klimasite: Drivhuseffekten un- Miljøstyrelsen: der Klima & luft 1. Sollys: Jordens atmosfæriske dække af gasser lader størstedelen af Solens stråler trænge igennem. Sollyset opvarmer både atmosfære, jord og oceaner Fanget udstråling: Drivhusgasserne, hovedsagelig kuldioxid ( CO 2 ) virker som glasset i et drivhus og reflekterer meget af solenergien. Det øger temperaturen på Jorden 2. Strålevarme: Den opvarmede Jord stråler solenergien tilbage i rummet som varme Her er drivhusgasserne: Der findes en naturlig drivhuseffekt. Uden den ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være ca. 35 lavere. Men mennesket har forstærket den naturlige drivhuseffekt ved at slippe stadig større mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Fordelingen af drivhusgasserne i den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten: CO 2 (kuldioxid), 55 procent Opstår ved enhver forbrænding særlig kritisk ved brug af olie, kul og naturgas i kraftværker, fly, færger og køretøjer Metan, 16 procent Kommer fra kreaturer og lossepladser Industrigasser: CFC SF6 HFC PFC, 13 procent Bruges i spraydåser, køleskabe, visse løbesko m.m. Lattergas, 4 procent Kommer fra landbrugsgødning vanddamp og ozon, 12 procent Naturlig vanddamp og ozon i de højere luftlag Virker som drivhusgasser, men de er ikke som CO 2, metan, lattergas, HFC, SF6 og PFC omfattet af FN's klimaaftale fra Kyoto Kilder: Undervisningsavisen Klodens Klima og

10 10 K L I M A & K A T A S T R O F E R Temperaturændringer for fremtiden? Farvekortet viser en prognose for ændringer i den globale overfladetemperatur ( oc) i perioden i forhold til Ændringerne er beregnet med klimamodellen ECHAM4-OPYC3, og er beregnet for vintermånederne, december-januar-februar. Hvad er en klimamodel En klimamodel er et stort computerprogram, der på én gang medtager atmosfærens, oceanernes, landoverfladernes (incl. iskappernes) og havisens opførsel og deres vekselvirkning med hinanden. Der kræves derfor meget kraftige computere til at foretage klimasimuleringer. I praksis inddeles både atmosfæren og oceanerne i en masse kasser (flere hundrede tusind i alt) i vandret og lodret retning. En klimasimulering startes med en bestemt udgangsposition, dvs., man sætter startværdier for temperatur, vind, tryk, havstrømme osv. i alle atmosfæriske og oceaniske kasser. Herefter benytter man de fysiske love til at foretage små skridt (typisk minutter) fremad i tiden. Derefter fortsætter man med det næste tidsskridt osv., indtil man har foretaget beregningen i så mange år, man ønsker (ofte flere hundrede år). Fremtidsscenarier FN s Klimapanel (IPCC) har opstillet en række fremtidsscenarier for udslip af drivhusgasser og partikler til atmosfæren. Scenarierne kaldes A1, A2, B1 og B2 og er baseret på forskellige befolkningsmæssige, økonomiske og teknologiske udviklingstendenser. Farvekortet her er baseret på A2-scenariet, som tager udgangspunkt i, at verden udvikler sig meget uensartet. Den økonomiske udvikling sker regionalt og i mindre grad i samspil mellem regionerne. Det underliggende tema er tro på sig selv og opretholdelse af lokale identiteter. Den økonomiske vækst pr. indbygger samt samfundets accept af og mulighed for at tage teknologiske forandringer til sig foregår hovedsagelig i industrilandene og sker på globalt plan langsommere, end i de andre scenarier. Fødselsraterne i mange af verdens forskellige regioner reduceres kun meget langsomt, hvilket resulterer i en stigning i verdens befolkningstal. I dette A2-scenario vil koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren lidt mere end fordobles i slutningen af det 21. århundrede i forhold til i dag. Kilde: Klimaforsker Martin Stendel, DMI Farvekortet stammer fra denne report: Stendel, M., T. Schmith, E. Roeckner and U. Cubasch, 2002: The climate of the 21st century: Transient simulations with a coupled atmosphere-ocean general circulation model. Danmarks Klimacenter Report 02-1 (50 sider), som kan downloades her (8.8 MB): Den koblede atmosfære-ocean klimamodel er beskrevet her: Roeckner, E., L. Bengtsson, J. Feichter, J. Lelieveld, H. Rodhe, 1999: Transient climate change simulations with a coupled atmosphere-ocean GCM including the tropospheric sulfur cycle. Journal of Climate 12, Du kan læse mere om de forskellige scenarier på Experimentariums hjemmeside: Og i rapporten Emissionsscenarier fra Danmarks Klimacenter, DMI:

11 K L I M A & K A T A S T R O F E R o ( C) Den globale temperaturudvikling Kurven viser, hvor mange grader Celsius temperaturen år for år har afviget fra gennemsnittet af temperaturerne i forrige klimaperiode, dvs (For at få et realistisk billede af temperaturudviklingen arbejder verdens meteorologer med 30-årige klimaperioder. Således har man fastlagt en klimaperiode fra 1931 til 1960, den næste fra 1961 til 1990, og vi er nu i en klimaperiode, der begyndte i 1991 og løber frem til 2220.) Temperaturafvigelser 0,6 0,4 0,2-0,0-0,2-0,4 Gennemsnit -0, Kilde: Brohan, P., J.J. Kennedy, I. Haris, S.F.B. Tett and P.D. Jones, 2006: Uncertainty estimates in regional and global observed temperature changes: a new dataset from J. Geophysical Research 111, D12106, doi: /2005jd006548

12 12 K L I M A & K A T A S T R O F E R Fossile brændstoffer Kul, råolie og naturgas, der er lagret dybt i jorden og hentes op ved boring eller minedrift. Ved afbrænding af fossile brændstoffer dannes kuldioxid, der forstærker drivhuseffekten, hvilket antagelig forårsager globale klimaforandringer. Grøn energi Energiproduktion, der ikke skader miljøet så voldsomt. Det er eksempelvis sol- og vindenergi også kaldet alternativ energi. Klodens gletsjere Gletsjerne i Grønland smelter. Iskapperne ved polerne smelter. Mere og mere is glider ud i havet i de arktiske egne. Men den bortsmeltning, der sker lige nu kan ikke forklares med den nuværende stigning i temperaturerne på kloden. Flere forskningsstudier viser nemlig, at gletsjerne er længe om at reagere på ændringer i klimaet. Vi kan derfor forvente en mere alvorlig bortsmeltning om år. Hvad isen gemmer Når isen smelter, dukker fortiden frem. I 1991 fandt et ægtepar på vandretur i Tyrol liget af en mand, der viste sig at være en stenalderjæger, der havde levet for år siden. Han fik navnet ismanden Ötzi efter selve findestedet Ötztaler. Fundet satte gang i gletsjer-arkæologi, og siden har man under isen i Alperne også fundet flere soldaterlig og genstande fra Anden Verdenskrig. Tilmed et tysk transportfly, der styrtede ned i Tyrol i Af Lise Penter Madsen Kubikmeter efter kubikmeter is i de arktiske områder smelter. Men skyldes det menneskets udslip af CO2, der har forstærket den naturlige drivhuskraft og dermed opvarmningen af kloden? Nej - ikke endnu! Så vidt de nyeste undersøgelser. En helt ny og den til dato mest omfattende undersøgelse af gletsjernes bevægelser på øen Disko i Vestgrønland viser som flere andre studier at det ikke er et nyt fænomen, at gletsjerne smelter. Det har gletsjerne i Vestgrønland gjort gennem de seneste 100 år. Og det gælder sandsynligvis også for Grønlands øvrige gletsjere, vurderer de to forskere Jacob Clement Yde og Niels Tvis Knudsen fra Aarhus Universitet. De to glaciologer konkluderer dog samtidig, at der er en sammenhæng mellem varmere luftog havtemperatur og gletsjernes smeltning og tilbagetrækning. Det sker bare med års forsinkelse. Gletsjerne reagerer langsomt Isen trak sig mest tilbage fra , hvor den aftog med cirka ti meter om året. Det skyldtes formentlig en naturlig temperaturstigning på 3-4 grader tilbage i 1920 erne. I alt har undersøgelsen omfattet 247 gletsjere, og i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne i august i år, sagde Jacob Yde til DR Nyheder Online:»De nuværende klimaforandringer kan ikke kædes sammen med den forurening, vi har i dag«. Han henviste hermed til de mange år, der går, før gletsjerne reagerer på ændringer. Han venter, at den nuværende stigning i temperaturerne for små gletsjere vil betyde, at de i løbet af år yderligere vil smelte alvorligt tilbage. Den nuværende stigning i temperaturerne, der startede i midten af 1990 erne, kan endnu ikke ses i gletsjernes bevægelser. Danmarks Meteorologiske Institut har et tema om isen ved Grønland Isen afslører tidligere årtusinders klima Inde på midten af indlandsisen i Grønland (og på Antarktis) foretager forskere boringer flere kilometer ned i isen og henter iskerner op. Ved at måle isotop-sammensætningen i isens vandmolekyler har man kortlagt klimaet flere hundrede tusinde år tilbage i tiden. Det har man kunnet, fordi isen inde på indlandsisen aldrig har været smeltet. Isen er dannet af snelag på snelag på snelag, der gradvist er blevet presset sammen af trykket fra snelag efter snelag efter snelag ovenover. Når laget er tilstrækkeligt tykt, bliver sneen til is. Isen indeholder små luftbobler, støv og mikroskopiske partikler, der afslører indholdet af datidens atmosfære, og man kan bestemme, hvad temperaturen var dengang sneen faldt. Muir-gletsjeren i Alaska De to fotos er taget nøjagtigt grader. Foto et fra 2004 er tag På midten bliver isen tykkere Mens der glider mere og mere is ud i havet, bliver islaget på midten af Grønland tykkere på grund af mere snefald. Et nyere studie, som amerikanske forskere står bag, peger dog på, at regnestykket ender i minus. I alt menes der årligt at glide 220 kubikkilometer is i havet fra de grønlandske gletsjere, mens væksten på midten af Grønland menes at udgøre 79 kubikkilometer is om året. Et tilsvarende studie på Antarktis er ikke færdiggjort. 90 procent af verdens is befinder sig på Antarktis, der er et område dobbelt så stort som Australien. En pakke til skituristerne Måske kommer dine børnebørn aldrig på skiferie Alperne. Ejerne af skisportsstederne har ellers fået en idé. Den er godt nok dyr, men hva... På den østrigske Pitztal-gletsjer betaler ejerne kroner om året for at få pakket gletsjeren ind. Jo, sådan i bogstaveligste forstand. Gletsjeren bliver pakket ind i hvide presenninger, der kaster solens stråler tilbage. Ikke at det kan forhindre optøningen, men det kan bremse den. Nu er man derfor også begyndt at pakke gletsjere ind i Tyskland og Schweiz. Men man kan jo ikke pakke hele Alpemassivet ind. Kilde: National Geographic

13 K L I M A & K A T A S T R O F E R 13 Klima 2012 En national plan, der blev vedtaget af regeringen i Den beskriver, hvor langt Danmark er i forhold til at nå både de nationale og internationale mål for nedskæringer af CO2-udslip. Planen indeholder bud på, hvilke nye initiativer der skal sættes i gang for at opfylde målsætningerne og begrænse CO2-udslippet i forhold til eksempelvis Kyotoaftalen (se side 16). melter Klimabælte Kloden opdeles i forskellige klimabælter, der bestemmes af temperaturen i varmeste og koldeste måned. Man taler om subtropisk, tropisk, tempereret og polarklima. På grund af klimaændringerne flytter klimabælterne sig. Og med dem dyr og planter, hvis de er robuste nok og ikke når at uddø, inden de har flyttet sig eller tilpasset sig de ændrede betingelser. For Danmarks vedkommende har klimaændringerne indtil videre gjort det lettere at være landmand. I løbet af de seneste 120 år er vækstsæsonen øget med 21 dage. Og antagelig er det højere temperaturer, der har ført til, at en række farverige insekter og store sommerfugle, som normalt hører hjemme i et varmere klima end det danske, har slået sig ned i Danmark. Højere temperaturer forårsager dog også mere fordampning fra havet, hvilket betyder større luftfugtighed og mere nedbør. Fugtig varme er guf for blodtørstige myg, kedelige kriblekrablende skadedyr i kornmarkerne og for plantesygdomme som svamp. Endelig kan en øget mængde nedbør også medføre en større udvaskning af kvælstof til grundvandet, til søer, åer og havet. Konsekvenserne kan være en kraftig vækst af alger i søer og fjorde, der vil gispe efter ilt og i værste fald dræbe alt liv i et ellers næringsrigt vand. Gletsjerne bliver overvåget En lang række forskere verden over overvåger klodens gletsjere bl.a. via satellitoptagelser. Nyere studier fra 2006 viser, at gletsjerne smelter langt hurtigere, end man hidtil har troet. F.eks. har Grønlands sydligste gletsjere de seneste fem år, stødt næsten dobbelt så meget is ud i Atlanterhavet, som de plejer. Ifølge miljøminister Connie Hedegaard har isfronten på øen Disko trukket sig 15 kilometer tilbage gennem de seneste 5 år Muir-gletsjeren 2004 det samme sted. På samme årstid. Og fra samme vinkel. Der er kun én forskel. Det ene er taget i sommeren 1941, det andet i sommeren På de 63 år er temperaturen i Alaska steget to-tre et af den amerikanske geolog og fotograf Bruce Molnia. Han vurderer, efter at have taget en række fotos efter samme opskrift, at 99 procent af Alaskas gletsjere er reduceret. Når det bliver varmt, smelter isen. Når isen smelter,bliver det varmere Det kan få alvorlige følger for mennesker og dyr hvis isen forsvinder. Flere dyrearter risikerer at uddø, f.eks. isbjørnen. Af Lise Penter Madsen Når isen smelter, kan det bl.a. føre til: at vandstanden i verdenshavene stiger. Både på grund af den smeltede is, og fordi vand udvider sig ved varmere temperaturer. Da havet er lang tid om at opsuge varme, vil vandstanden fortsætte med at stige i mange år efter, at stigningen i luftens temperatur evt. er bremset. at der efterlades store mørke flader, som øger overfladens evne til at absorbere varme. Man kan også sige det på den her måde: En mindre udbredelse af isen reducerer overfladens tilbagekastning af solens stråler. Uanset hvordan man anskuer det, vil det føre til yderligere opvarmning. Mulige konsekvenser for blot at nævne nogle få: Visse ø-riger og kystområder kan forsvinde i havet. Hvis en dag al isen i Vestantarktis smelter, vil det føre til, at verdenshavene stiger en 5-6 meter. Hvis al indlandsisen i Grønland smelter, vil det betyde en vandstigning på 7 meter. Det vil få katastrofale følger for en lang række kystområder og øer. Øget risiko for erosion af de arktiske kyster. I takt med at havet stiger, og havisen forsvinder, vil bølgerne kunne blive større, og stærkere vindstød får mulighed for at nå kysten. Isbjørne risikerer at uddø. Det skønnes, at der i øjeblikket er mellem og isbjørne i de arktiske områder. Sæler bevæger sig hurtigt i åbent vand, så isbjørnen er afhængig af huller i isen for at kunne overraske dem. Forsvinder havisen, betyder det færre jagtmarker og mindre føde Fangerne i Grønland får sværere fangstvilkår, hvis havisen forsvinder og dermed de dyr, der er knyttet til havisen. Mange oprindelige folk er afhængige af jagten på f.eks. isbjørne og sæler. Den oprindelige kultur i Grønland kan gå tabt. Stadig færre fangere benytter hundespand, når de skal rundt, lige som der kun er ganske få, der fortsat benytter kajak til fangst. Klimaændringer, der giver kortere perioder med stabil is og færre af de traditionelt vigtige fangstdyr, kan fremskynde den moderne udvikling, der allerede er i gang. Men isens bortsmeltning og højere temperaturer kan også give fordele i de arktiske egne. Af mulige fordele i Grønland kan f.eks. nævnes: Bedre mulighed for at drive landbrug i en større del end i dag. Desuden en længere vækstsæson for planterne. Mulighed for at besejle byer og bygder en større del af året. Et lavere energiforbrug, der kan komme både samfundet og den enkelte borger til gode. Faktisk skal vi passe på med hele tiden at tale om katastrofer, mener Bjørn Lomborg, tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering, nu adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Som han skrev i en kronik i Politiken den 9. juli i år:»f.eks. anslår FN s klimapanel, at vandstanden vil stige cm over de næste hundrede år. Det vil være et problem, men ingen katastrofe, fordi vi vil tackle det. I sidste århundrede steg vandstanden cm, men var det noget, vi bemærkede?«. Du kan læse mere om klimaændringerne i Grønland på Danmarks Miljøundersøgelser:

14 14 K L I M A & K A T A S T R O F E R Verdens udslip af CO2 Canada Millioner tons CO Millioner tons CO2 OECD Europa USA Millioner tons CO Verden Latinamerika Millioner tons CO Millioner tons CO År

15 K L I M A & K A T A S T R O F E R 15 Millioner tons CO2 Landene i det tidligere Sovjetunionen ppm (parts per million) 1000 Fremtidsscenarier A1B A1T A1Fl A2 B1 900 B2 IS92a Millioner tons CO2 Kina FNs klimapanel har beskrevet forskellige fremtidsscenarier for udviklingen i verden. De farvede kurver viser, hvor meget CO der vil være i atmosfæren ved de forskellige fremtidsudviklinger Mellemøsten Indien 600 Millioner tons CO Millioner tons CO Australasien Millioner tons CO2 Afrika Millioner tons CO

16 16 K L I M A & K A T A S T R O F E R Kosmisk stråling Partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Strålingen består hovedsagelig af protoner og elektroner, der stammer fra supernovaeksplosioner, hvor kæmpestjerner i Mælkevejen går til grunde. Kuldioxid Se CO2. Verden har en CO2-aftale I 1997 blev der afholdt verdenstopmøde i Kyoto i Japan om klimaproblemerne. Landene indgik en bindende aftale om, hvor meget de skulle reducere deres udledning af drivhusgasser. Af Jesper Tornbjerg Kyoto året Verdenstopmøde. I den gamle japanske kejserby Kyoto klappede en lang række af verdens lande også USA ja til en juridisk bindende aftale, der skulle sikre, at industrilandene reducerer deres udslip af drivhusgasser. Men USA s præsident, George W. Bush, har afvist at godkende klimaaftalen. Han mener, at den er for dyr at leve op til.i 2005 trådte Kyotoaftalen endeligt i kraft uden USA. 141 industrilande bandt sig til at reducere deres CO2-udslip. Tilsammen står landene for 60 procent af verdens CO2-udslip. Men nemt havde det ikke været at nå frem til aftalen. Hvad der til en start så forholdsvis simpelt ud - ud med olie og kul, og ind med energibesparelser og grøn energi - blev uhyre kompliceret.kyotoaftalen handler nemlig også om at handle med forureningstilladelser (CO2-kvoter), om at lave miljø- og energiprojekter i andre lande og få rabat på egne CO2-mål, om at overføre teknologi fra rige til fattige lande og meget, meget andet.co2-luft fra skorstene er blevet til en handelsvare på linje med kaffe, kul og guld. Et firma eller et land, der ikke har brugt sin CO2-kvote, kan sælge den til et andet firma eller et andet land. Ikke meget tyder dog på, at vestens regeringer foreløbig er parate til at stoppe olie-æraen. Heller ikke kullene er for alvor på vej ud i kulden på globalt plan. USA s andel af CO2- udslippet er steget, og verdens mest folkerige land, Kina, har sat kul på kedlerne for at mætte sit stigende energiforbrug. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil Kina komme til at stå for en fjerdedel af CO2-udslippet i Isbjerg ved Ilulissat i Vestgrønland. Foto: Martin Lehmann Connie inviterede til Grønland Vores egen miljøminister Connie Hedegaard (K) er med til at lægge pres på amerikanske politikere, for at USA kommer med i en ny fremtidig international klimaaftale. Således inviterede hun i august i år den fremtrædende senator John McCain til Grønland, så han ved selvsyn kunne se den smeltende is ved Ilulissat (Jakobshavn), der er optaget på FN-organisationen Unescos liste over bevaringsværdig Verdensarv. McCain tilhører samme parti som præsident Bush Republikanerne men er en stærk modstander af Bushs linje i klimapolitikken. Ifølge meningsmålinger opfatter mange amerikanere McCain som en mere troværdig politiker end Bush, og McCain bliver spået gode muligheder for at blive USA s næste præsident. Og hvad sagde han så efter sit besøg i Grønland?»Vi må reagere. USA må gøre noget. Men spørgsmålet er, om det er for sent«. lise.p.madsen@pol.dk Det Internationale Energiagenturs hjemmeside (på engelsk): FOTO: JAN GRARUP

17 K L I M A & K A T A S T R O F E R 17 Kulstof Carbon. Et ikke-metallisk grundstof, der findes i bl.a. diamanter og grafit. Findes også i kul, koks, trækul og sod. Carbon har formentlig været kendt i form af sod, lige siden mennesket lærte at beherske ilden. Har været kendt som grundstof siden 1700-tallet. Kvælstof Nitrogen. Grundstof, der forekommer i fri form som en farveløs, lugtløs og giftfri gas, der udgør 78 procent af atmosfærisk luft. Anvendes hovedsagelig til fremstilling af ammoniak, men bruges også til nedkøling og i forbindelse med kunstgødning. Danmark er en af de værste Danmarks CO2-udslip er blandt verdens højeste, målt pr. indbygger. Årligt sender vi omkring 8 tons CO2 ud i atmosfæren pr. indbygger. Det er dobbelt så meget som verdensgennemsnittet. På verdenslisten har vi ligget på 23. pladsen, men ifølge nyere opgørelser har Danmark gjort fremskridt og er røget nedad til 29. pladsen. På de ti øverste pladser ligger bl.a. seks oliestater i Mellemøsten, f.eks. Saudi Arabien og Kuwait. Samt USA, der slipper omkring 20 tons CO2 ud pr. indbygger om året. Grunden til, at Danmark slipper så Midler til målet Ifølge Kyoto protokollen skal de industrialiserede lande inden 2012 spare på energien, og reducere deres udslip af CO2 og fem andre drivhusgasser med mindst 5 procent i forhold til 1990-niveau. Nogle rige lande skal reducere mere end andre, Danmark f.eks. 21 procent. For at nå målet kan den enkelte dansker selv gøre meget. F.eks. skal rumtemperaturen ikke mere end én grad ned, for at en husstand kan spare 300 kilo CO2 om året. Mere overordnet arbejder Danmark med at indføre kraftværker baseret på naturgas, halm og træflis og at udbygge fjernvarmesystemerne, så spildvarmen meget CO2 ud, er, at vi har en stor elproduktion baseret på afbrænding af kul. Og vi producerer ikke kun til os selv, men har også en stor el-eksport. Ca. halvdelen af vores CO2-udslip kommer fra produktionen af energi. Og mere end en fjerdedel stammer fra transport med tog, busser, lastbiler, personbiler og færger. Her er bilerne de største syndere. Kilde: UNDP Human Rights Report 2005 statistisk animeret verdenskort på lise.p.madsen@pol.dk fra kraftværkerne kan udnyttes til opvarmning. Og vindmøllerne skal vi nok regne med at se endnu flere af. Endelig kan Danmark købe (og det gør vi!) både CO2-kvoter og CO2-kreditter. Danmark køber CO2 kvoter af lande, der ikke selv kan bruge deres kvoter, og køber CO2- kreditter ved at lave miljø- og energiprojekter i andre lande. På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse, hvordan du selv og virksomheder kan spare på energien. Danmarks klimapolitik er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside under Klima og luft. lise.p.madsen@pol.dk Foto: AP Pas på Jordens skove! Træer og planter optager CO2 fra atmosfæren, når de vokser, men denne CO2 bliver frigivet igen, når planterne dør og rådner, eller når områder afbrændes. I mange fattige lande sker der en omfattende, ukontrolleret og illegal tømmerhugst. Fældning og afbrænding af skovene ændrer nedbørsforholdene, og når der forsvinder mere skov, end der er plantet ny, betyder det færre træer til at optage CO2 fra atmosfæren. Til gengæld kan træer godt klare en øget koncentration af CO2 i atmosfæren. De reagerer med et øget stofskifte og dermed øget vækst.»det er dog langt fra sikkert, at det vil få den store betydning«, skriver miljøorganisationen NOAH på sit site om det globale klima.»for det første frigives det oplagrede CO2, når planterne dør og går i forrådnelse. Det vil altså højest udskyde problemet til senere. For det andet er der tvivl om, hvor meget ekstra CO2, træer og andre planter faktisk kan optage. Træernes vækst reguleres nemlig af andre faktorer end CO2 -koncentrationen i luften. Der skal også være tilstrækkeligt med næringsstoffer, specielt kvælstof, til stede i jorden«. Vi kan heller ikke regne med, at havet kan blive ved med at optage CO2 fra atmosfæren. Nyere forskning viser, at der er risiko for, at havet er ved at være så mæt af CO2, at det snart begynder at bøvse CO2 tilbage i atmosfæren. Kilder: wm lise.p.madsen@pol.dk Pengene kan bruges bedre Nu om dage er det svært at finde nogen, som ikke er enige i, at menneskets CO2- udslip forstærker den naturlige drivhuseffekt og bidrager til den globale opvarmning. De fleste er enige i, at CO2- udslippet skal reduceres, og at der skal arbejdes hen imod et fuld stop om år. Men der er uenighed om, hvorvidt Kyoto-protokollen vil batte noget. Ifølge den tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg, vil de mange penge, der skal bruges til at realisere og håndtere protokollen, blive givet meget bedre ud, hvis vi løser problemerne med rent drikkevand, kloakering, uddannelse og sundhed i verdens fattigste lande. F.eks. sætter eftertrykkeligt ind over for at bekæmpe malaria, der dræber mellem 200 og 300 børn hver time i Afrika. Sygdom og nød underminerer de fattigste landes mulighed for at skabe udvikling og økonomisk vækst og forhindrer dem i i sidste ende selv at udvikle og anvende ren og vedvarende energi. I 2004 inviterede Bjørn Lomborg en række internationale økonomer, heriblandt flere Nobelprismodtagere, til en konference, Copenhagen Consensus. Hensigten med konferencen var at prioritere verdens presserende problemer. På førstepladserne kom bekæmpelse af hiv/aids og malaria og at skabe fri handel. Problemet CO2 stod nederst på listen. Lomborg har mange stærke kritikere blandt både miljø- og klimaforskere og politikere. De frygter, at hvis verdens lande ikke lever op til Kyoto-aftalen, samt fortsætter med initiativerne efter 2012, så bliver det måske for sent til at kunne bremse klimaændringerne. Du kan læse mere om Copenhagen Consensus (på engelsk) på lise.p.madsen@pol.dk

18 18 K L I M A & K A T A S T R O F E R Kyotoaftalen Se side 16. Kvælstofilte Nitrogenoxid. Luftart, der består af kvælstof og ilt. Opstår ved forbrænding af brændsel og brændstoffer og forstærker drivhuseffekten. I atmosfæren iltes det til sur regn, der ødelægger vækstbetingelser for planter. Lattergas Luftart, der også bruges til bedøvelse. Lattergas dannes i naturen i jord og i hav- og søbund af bakterier, ved landbrugets brug af kvælstofgødning og ved nogle industrielle fremstillinger og ved afbrænding. Det er en drivhusgas, da den påvirker drivhuseffekten. Metan Kulbrinte i form af gas, der er hovedbestanddel i naturgas, biogas og sumpgas. Dannes ved forrådnelse eller forgæring uden tilgang af ilt, eksempelvis i bunden af en sø eller i maven på en ko. Danskernes viden om klimaforandringer: Ikke ret meget Miljøstyrelsen gennemførte sidste år en undersøgelse af danskernes holdning til og viden om klimaforandringer. Mickey er ret sikker på, at det ville hjælpe med flere vindmøller.»det er vigtigere at sørge for de fattige i Afrika«Mickey tror, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men han synes, der er vigtigere ting i verden. Af Anders Midtgaard Madsen og Sabrine Römer-Bruhn, Medieskolen Lyngby Foto: Mette Appel Mickey Switzer Schubert- Suell er 16 år gammel, arbejder fire gange om ugen på et lager og i Søgård Motor, hvor de blandt andet sælger traktorer. I sin fritid sover han meget og spiller spil med sine venner over nettet. Mickey er faktisk lidt ligeglad med naturen og vil hellere sidde og spille computer, end han vil være udendørs. Han er ret sikker på, at drivhuseffekten hænger sammen med, at klimaet er ved at blive ødelagt. Han er også ret sikker på, at det er menneskenes skyld, for det har han hørt engang i en biologitime. Mickey har hørt, at klimaforandringer er»noget med huller i ozonlaget og stigende temperaturer«. Men han har aldrig rigtig haft nogen oplevelser, som havde noget med klimaet at gøre.»jo, for resten, et væltet birketræ i min have i 1999, det var vist under den der storm«, tilføjer han. Mickey synes ikke rigtig, at han har hørt om nogen større naturkatastrofer inden for det sidste års tid, men da han tænker sig nærmere om, kommer han alligevel i tanke om noget:»var den der Katrina-orkan ved New Orleans ikke sidste år?«. Mickey tror, at det er menneskene, der er skyld i alle naturkatastroferne, fordi vi forurener så meget. Han er helt sikker på, at det er fabrikkerne, der forurener mest, men at bilerne er dem, der har det største CO2-udslip. Han er ret sikker på, at hvis man satte nogle vindmøller op i stedet for fabrikkerne, og at man begyndte at droppe bilerne og tage toget, så ville det hjælpe en hel del. Han er også ret sikker på, at han selv kunne hjælpe ved f.eks. at cykle i stedet for at køre på scooter.»jeg synes, at det er vigtigt at sørge for, at vi holder naturen ved lige, men der er også mange andre ting, der er vigtigere i verden. Jeg synes, det er vigtigere at sørge for, at folk i Afrika og de fattige lande får mad og rent drikkevand, end at ozonlaget bliver vedligeholdt«, siger Mickey. Her er nogle af resultaterne: Danskerne ved mindre om klimaproblematikken end om generelle miljøproblematikker og blander klimaforandringer sammen med huller i ozonlaget. Kun 22 procent kan svare rigtigt på, at CO2-udledningen skal stoppes helt. 51 procent tror, at CO2-udledningen bare skal reduceres med 50 procent, mens 27 procent mener, det er mindre. 82 procent kan svare rigtigt på, hvad Det er helt klart fabrikkerne, der forurener mest, mener Monica. de kan gøre for at tage hensyn til miljøet. Kun 59 procent kan svare rigtigt på, hvad de kan gøre for at tage hensyn til klimaet. Danskerne er ikke klar over, at Danmarks udslip af CO2 er blandt verdens største, ligesom de heller ikke ved ret meget om, hvor meget det kræver at bremse klimaforandringerne. 65 procent ved, at Kyoto-protokollen handler om at begrænse udslippet af drivhusgasser. 21 procent ved ikke, hvad den handler om. 12 procent tror, den handler om noget helt andet. I alt spurgte Miljøstyrelsen danskere. Som konsekvens af undersøgelsens resultater iværksætter miljøminister Connie Hedegaard i 2007 en kampagne, der skal hjælpe den enkelte borger med at reducere sit CO2-udslip. Undervisningsavisen spurgte Mickey, Monica, Sebastian og Louise, hvad de mener om klimaforandringer.»klimaet har ændret sig på grund af vores affald«monica synes ikke, at klimaforandringerne er noget, der rigtig går hende på, men de er da et problem. Af Christian Klemp og Anders Midtgaard Madsen, Medieskolen Lyngby Foto: Maja Reimann Svendsen Monica Bindslev er 15 år gammel og kommer fra Hvidovre. Hun kan godt lide at sidde ved sin computer, være sammen med sin kæreste eller vennerne og gå til fester. Monica har ikke det helt store kendskab til problemerne med klimaforandring, men hun er overbevist om, at forandringerne har noget med menneskene at gøre.»jeg mener, at klimaet er blevet ændret væsentligt på grund af alt vores affald, som bliver forbrændt, og alle de biler, som vi kører rundt i til dagligt«, siger hun. Alt det med klimaforandringerne og de vejrforhold, som har været i Danmark, er ikke noget, som Monica går så meget op i, men alligevel har hun haft et par ekstreme oplevelser med vejret i Danmark.»Jeg var engang i Gilleleje i et gammelt hus. Lige pludselig slog et lyn ned i et træ, og træet blev splittet ad og væltede ned i taget, så lige pludselig havde vi ikke noget lys i hele huset. Men så sad mig og min veninde og dryppede stearin, og det var meget hyggeligt dengang var jeg også lidt yngre«, siger Monica og griner. Monica fortæller også, at hun er lidt irriteret over al det regnvejr, der har været nu i august i Danmark. Forleden skulle hun til en fest sammen med nogle af sine venner, men det kunne desværre ikke blive til noget, for det regnede for voldsomt.»vi blev nødt til at aflyse det. Hvis vi var taget derned, var vi simpelthen blevet drivhamrende våde«. Monica tror helt klart, at det er fabrikkerne, der forurener mest, men hun er også ret sikker på, at bilerne er dårlige for naturen og ozonlaget.»altså, fabrikkerne sprøjter jo alt muligt affald ud i luften. Det ødelægger ozonlaget, og det er jo ikke så godt med alle UV-strålerne, som jo er farlige«, siger hun. Hun tror, at der er masser af ting, man kan gøre for at hjælpe med at begrænse skaderne, men hun synes ikke rigtig, det er hendes problem endnu: Hun er jo kun 15 år, så hun synes ikke, hun skal ikke bekymre sig om verdens store problemer.

19 K L I M A & K A T A S T R O F E R 19 Ozon Lyseblå gas med en gennemtrængende lugt kendt fra elektriske gnister. Dannes ved elektriske udladninger og ved ultraviolet stråling. Ozonhuller Hvert sydpolart forår dvs. perioden september til november opstår der et hul i ozonlaget over Antarktis. Hermed menes, at ozonlaget over Antarktis bliver meget tyndt som følge af en kemisk nedbrydning af stort set al ozon mellem 15 og 20 km s højde. Det er hovedsagelig udledninger af menneskeskabte gasser som f.eks. CFC-gasser, der er skyld i udviklingen af ozonhuller. Ozonhullet over Antarktis forsvinder igen hvert år i løbet af november-december. Over de arktiske egne er der i nogle år op gennem 1990 erne og i 2000 vist tegn på kraftig kemisk ozonnedbrydning, men ikke i samme omfang som over Antarktis. Ozonlag Område i stratosfæren, hvor langt størstedelen af atmosfærens ozon findes. Ozonlaget beskytter mennesker, dyr og planter mod solens ultraviolette stråler. Siden 1970 erne er der målt et fald i ozonmængden, hvilket antagelig skyldes menneskeskabt forurening.»naturen er god at have, men den interesserer mig ikke«danmark er et rigt land med biler, så Louise mener, at vi må være et af de lande, der forurener mest pr. indbygger. Louise mener ikke selv, at hun har den store viden om naturfag. Hun sad for det meste uden for døren i timerne. Af Sabrine Römer-Bruhn og Anders Midtgaard-Madsen, Medieskolen Lyngby Foto: Tobias Rosenqvist. Louise Hagbarth er 15 år gammel og bor i Værløse. I sin fritid går hun til Wing Tsun, som er en kinesisk kampsport, og ellers er hun sammen med vennerne i København og går til en masse fester. Louise er adopteret fra Sri Lanka og kom til Danmark, da hun var en måned gammel. Hun ved ikke så meget om drivhuseffekten, for det har ikke hendes store interesse.»jeg har hørt om klimaforandringer, men det er ikke noget, jeg kan huske, jo, måske lidt i mine fysiktimer«, siger hun,»men jeg har aldrig interesseret mig særlig meget for naturfag og sad for det meste uden for døren«. Louise kan huske lidt om orkanen Katrina i New Orleans sidste år, og hun mener, at det måske er menneskene, der er skyld i alle naturkatastroferne, blandt andet fordi bilerne udstøder bilos. Hun er helt sikker på, at det er bilerne, der forårsager mest forurening og har mest CO2- udslip.»jeg tror, at Danmark er et af de lande, der forurener mest i verden pr. indbygger, fordi vi er et rigt land med mange biler, scootere og et generelt højt forbrug per indbygger«, siger Louise. Til hverdag ville hun gerne cykle i stedet for at støtte busser og tog, men hun har langt til skole og er derfor afhængig af tog og bus.»jeg synes egentlig, det er ret underligt, at vi skal spare så meget i lille Danmark, vi er jo kun en befolkning på ca. 5 millioner. Det er da mere Kina og USA, der skal spare. De bruger jo sindssygt meget energi«. Hvis Louise selv måtte vælge, om hun ville bruge mere tid på at lære om naturen, ville hun ikke være interesseret i det.»jeg ville hellere bruge tid på fester og mine venner end at lære om naturen«, siger hun. Louise mener, at alle i verden skal have det godt, og hun vil gerne være med til at bekæmpe fattigdom, men hun sætter sit eget liv i første række.»lad bilen stå derhjemme«sebastian ved godt, at bilerne forurener, men hele problematikken om klimaforandringer er ikke noget, han går op i til hverdag. Af Daniella Ravnholt Mathiesen, Medieskolen Lyngby Foto: Caroline Arenfeldt Sebastian Pichard er 15 år gammel og kommer fra Nærum. I sin fritid hører han meget musik og spiller selv trommer. Og ellers roder han med computere. Sebastian har hørt lidt om drivhuseffekten og problemerne med al den CO2, som bliver sendt ud i verden. Han er også klar over, at udstødningsrøgen fra især biler udsender CO2, og»problemet med forureningen fra bilerne er, at den ikke kan undgås«, siger han. Sebastian tror også, at bilerne og andre transportmidler forurener mest, men vi kunne i hvert fald gøre vores til at hjælpe:»hvis vi lod bilerne stå derhjemme i vores hverdag og i stedet tog cyklen, gik eller for slet ikke at nævne, hvor meget det ville hjælpe at tage de offentlige transportmidler«, siger han. Sebastian tror nok, at Danmark ligger på listen over de 25 lande, der leder mest CO2 ud pr. indbygger,»men jeg tror nu ikke, at vi ligger øverst, det tror jeg USA gør«, siger han. Og han mener helt sikkert, at drivhuseffekten er menneskeskabt, og at hvis vi fortsætter med at leve på den måde, er konsekvenserne, at indlandsisen smelter.»om 50 år tror jeg, det meste af indlandsisen er smeltet, og der vil være meget mere vand. Og desuden tror jeg, at der helt sikkert ville være en del varmere«, siger han.»engang i december 1999 var der en stor orkan herhjemme. Ellers har jeg ikke rigtig oplevet andre naturkatastrofer«, siger Sebastian med et smil på læben. Men han husker også tsunamien for to år siden, selv om han tvivler på, om den havde noget med drivhuseffekten at gøre. "Problemet med forureningen fra bilerne er, at den ikke kan undgås", siger Sebastian.

20 20 K L I M A & K A T A S T R O F E R Verdens akilleshæle Hvordan vil vi opleve klimaforandringerne? Vil vi gradvist få en smule stigende have, mere regn og sne og lidt flere storme? Eller vil vi opleve voldsomme og meget hurtige skift i vejret? Spørgsmålet er afgørende for, hvor gode vi vil være til at leve med forandringerne. Det er nemmere at håndtere gradvise forandringer end pludselige skift, men desværre er der mere og mere, der tyder på, at vejret vil ændre sig i hurtige ryk. Det skyldes, at mange af de ting, der styrer vejret f.eks. temperaturer, luftfugtighed, skydække osv. påvirker hinanden. Det betyder - tror nogle forskere - at disse 'systemer' er med til at holde store forandringer tilbage for en tid. Men pludselig kan de ikke holde til mere, og så ændrer klimaet sig i et stort ryk. En af de anerkendte forskere, der arbejder inden for feltet 'Earth System Science' er Hans Joachim Schellnhuber, der er direktør for Tyndall Centre Iskapper på Grønland/Vestantarktis Store mængder vand er bundet i is nær polerne, men stigende temperaturer (fra drivhuseffekten) menes at ramme særligt kraftigt i disse egne. De fleste klimamodeller forudser stigninger i gennemsnitstemperaturer verden over på omkring tre til fire grader inden Stiger temperaturen i Grønland med tre grader, menes indlandsisen at begynde at smelte forholdsvis langsomt. Men stiger den med otte grader, vil isen smelte hurtigt og hæve vandstanden i verdens have med omkring syv meter. Ved den anden pol er især iskappen på Vestantarktis under opsyn. I 2002 brød en stor del (over kvadratkilometer) af iskappen fri og smeltede på 35 dage. Nogle undersøgelser peger på, at resten af iskappen kan bryde og smelte hurtigt. Sker det, vil havenes vandstand stige med omkring 6 meter. Når store mængder is smelter, vil det desuden føre til forøget opvarmning, fordi isen ikke længere reflekterer sollys tilbage til verdensrummet. Den nordatlantiske havstrøm (Golfstrømmen) Denne havstrøm drives af en 'pumpe' af koldt, salt vand, der synker ned i havet nord for Island. Det trækker varmt overfladevand mod Europa. Effekten siges ofte at svare til den varme, som store kraftværker kan producere. Men drivhuseffekten fører til mere nedbør i Arktis. Det betyder igen, at vandet bliver mindre salt og 'pumpen' svækkes og strømmen kan stoppe. Det er sket mindst syv gange gennem de seneste år. Hvis strømmen stopper, er det slut med varmt overfladevand ned mod Europa, og vi vil få lange og isnende kolde vintre. Saltventiler Hvor to have støder sammen i et smalt stræde, og der samtidig er forskelle i havenes saltindhold, opstår der 'saltventiler'. I disse områder er havlivet tilpasset hvert deres relativt smalle område med et bestemt indhold af salt. Gibraltar er den mest ekstreme saltventil. Ændringer i havstrømmene som følge af klimaændringer vil ændre strømmene omkring saltventiler med ødelæggende effekter på det liv, der er i områdets have, for det er tilpasset livet i smalle zoner, med forskelligt saltindhold. Amazonas/Sahara Regnskovene i Amazonas er et af de områder i verden, der har den største rigdom på dyre og plantearter. Trods nylige rapporter, der viste, at der er fældet langt mere af regnskoven end hidtil antaget, er den stadig på størrelse med Vesteuropa. Men øget drivhuseffekt og de deraf stigende temperaturer menes at kunne føre til faldende nedbør i området og medføre en kollaps i økosystemet. Døde træer vil frigive store mængder CO 2, der vil skubbe yderligere til drivhuseffekten. På den anden side af Atlanten kan dele af Sahara vente mere nedbør, og bliver derfor mere frugtbart. Det kan være en fordel, men det vil også betyde, at der blæser mindre støv fra Sahara ud over Atlanterhavet. Støvet bringer næringsstoffer til havene, hvor plankton har glæde af det. Så et grønnere Sahara vil betyde et fattigere Atlanterhav. En del Sahara-støv menes at nå helt til Amazonas, der derfor vil lide yderligere, hvis denne kilde til gødning forsvinder. Endelig menes Sahara-støv at lægge en dæmper på orkaner i Atlanten, så de kan blive mere hyppige. Den antarktiske circumpolare havstrøm Denne havstrøm går hele vejen rundt om Antarktis og flytter enorme mængder vand. Havstrømmen blander sig med andre strømme, der lader koldt vand synke til bunds og varmere vand stige op fra dybet med store mængder næringsstoffer fra bunden. Øgede temperaturer vil føre til øget nedbør over Antarktis, der kan svække cirkulationen af næringsrigt bundvand, med store effekter for livet i havene omkring Antarktis.