KLIMA OG ENERGI KLIMA OG ENERGI
|
|
- Merete Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMA OG ENERGI Foto: Thomas Kjær Christensen. TEMA Energiforbrug 5 Vedvarende energi Udledning af drivhusgasser CO 2 i atmosfæren Danmarks klima Effekter af klimaforandringer Case: Grønlands klima REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 67
2 5.1 ENERGIFORBRUG Det samlede danske energiforbrug steg med 4,4 % fra 2 til 27 Transportsektoren, især vejtrafikken, står for den største stigning i energiforbruget siden 2 Husstandenes og erhvervenes energiforbrug er uændrede siden 2 HVAD HANDLER DET OM? Der bruges energi til mange formål i samfundet; til opvarmning af boliger, til transport, til elektricitet og til produktion af varer. Det danske energiforbrug er fordelt på forskellige kilder som fossile brændsler (olie, kul og gas), vedvarende energi (vindmøller, solenergi og biomasse) og afbrænding af affald. Det er vigtigt at begrænse energiforbruget både af hensyn til at spare på ressourcerne (fx olie og gas) og af hensyn til at mindske forurening med drivhusgasser og partikler (fra fossile brændsler). HVAD ER STATUS? Siden 197 erne har det årlige danske energiforbrug ligget mellem 75 og 85 Peta Joule (PJ = 1 15 Joule). De seneste år har der dog været en stigende tendens, idet bruttoenergiforbruget er steget med 4,4 % fra 837 PJ i 2 til 874 PJ i 27 (klimakorrigerede tal; eksklusiv udenrigs søtransport) [1]. Især energiforbruget til transport, primært vejtrafikken, er steget. Stigningen er på 12,6 % fra 2 til 27. De andre sektorers energiforbrug, herunder husholdningernes og erhvervenes, er stort set uændrede siden 2. Andelen af vedvarende energi er forøget fra 1,5 % i 2 til 17, % i 27 (se 5.2 Vedvarende energi). Danmarks bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler (PJ) mål Avedøreværket. Kraftværket producerer ca. 3 % af elforbruget på Sjælland. Foto: DONG Energy. Vedvarende energi Kul og koks Naturgas Olie Figur Det samlede danske energiforbrug i Peta Joule (PJ = 1 15 Joule) fordelt på brændselstyper. Tallene er korrigerede for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år og er eksklusiv udenrigs søstransport. Kilde: Energistyrelsen. Danmarks bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser (PJ) mål mål 22-mål Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Figur Det samlede danske energiforbrug i Peta Joule (PJ = 1 15 Joule) fordelt på de vigtigste samfundssektorer. Tallene er korrigerede for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I transport er medregnet udenrigs fl ytrafi k, men ikke udenrigs søtransport. Kilde: Energistyrelsen. 68 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
3 HVAD ER MÅLET? Målet i Energiaftale [2] er, at Danmarks brutto energiforbrug skal falde med 4 % frem til 22 i forhold til 26. Frem til 211 er målet, at bruttoenergiforbruget falder med 2 %, svarende til et fald fra 863 PJ i 26 til 846 PJ i 211. Da energiforbruget i Danmark viser en stigende tendens, skal der en skærpet indsats til for, at Danmark kan nå målet. EU har en målsætning om, at det samlede energiforbrug skal reduceres med 2 % i 22, hvilket svarer til 199-niveauet (EUs plan [3] [4]). Ifølge Folketingets energiaftale fra 21 [5] skulle det endelige energiforbrug eksklusiv transport være reduceret til 41 PJ i 25. Målet blev ikke nået, da forbruget i 25 var 438 PJ. LÆS MERE Energiforbrug til transport (PJ) Figur Energiforbruget i Peta Joule (PJ = 1 15 Joule) til transport. Kilde: Energistyrelsen. Forsvarets transport Fly, udenrigs Fly, indenrigs Skibsfart, indenrigs Jernbane Vej > Kapitel 2 i del A > 7.2 Olie- og gasindvinding > Energi i tal og kort - Energistyrelsen: REFERENCER [1] Energistyrelsen 29: Energistatistik [2] Energiaftale : Energiaftale%221.feb8/energiaftale-21228_final.pdf [3] Det Europæiske Råd 27: Formandskabets konklusioner marts 27 i Bruxelles. [4] Kommissionen 28: To gange 2% i 22 Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne. KOM (28) 3. [5] Energipolitisk aftale 21: Naturgasforsyning og energibesparelser Aftale mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum- Demokraterne og Kristeligt Folkeparti NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 69
4 5.2 VEDVARENDE ENERGI Andelen af vedvarende energi er steget fra 1,5 % i 2 til 17, % i 27 Udbygning med vindenergi har ligget stille de seneste år, og kapaciteten er ikke øget siden 23 Middelgrunden vindmøllepark ud for København. Foto: Thomas Ellermann. HVAD HANDLER DET OM? Vedvarende energi dækker energikilder, der ikke er begrænsede, og tæller vindenergi, solenergi, vandkraft, bølgeenergi, jordvarme og biomasse. Vedvarende energi er CO 2 -neutral i modsætning til de fossile energikilder (olie, kul og gas). Danmark har i en årrække satset på vindenergi og har en af verdens største vindmølleindustrier. Derudover anvender Danmark affald og biomasse på forbrændingsanlæg til kraft- og varmeproduktion. HVAD ER STATUS? Danmarks produktion af vedvarende energi (PJ) Varmepumper m.m Affald, bionedbrydeligt Biogas Træ Halm Vind Produktionen af vedvarende energi er mangedoblet siden 198. Fra 2 til 27 er den vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget steget fra 1,5 % til 17, %. Afbrænding af træ udgør den største af de vedvarende energikilder (32 % i 27), efterfulgt af bionedbrydeligt affald (23 %) og vindenergi (2 %). Udbygning med vindenergi har ligget stille de seneste år, og vindenergikapaciteten er ikke øget siden 23. Havvindmølleparken Horns Rev 2 blev dog indviet i 29, hvilket endnu ikke er afspejlet i tallene. Antallet af vindmøller er faldet siden 2, idet eksisterende møller er blevet erstattet af færre men mere effektive vindmøller Figur Danmarks produktion af vedvarende energi i Peta Joule (= 1 15 Joule) fordelt på energikilder. Kilde: Energistyrelsen. Andel vedvarende energi af bruttoenergiforbrug (%) 2% 211-mål 27% 22-mål 3% 225-mål Figur Andelen af vedvarende energi i Danmark, samt tre politiske målsætninger. Kilde: Energistyrelsen. 7 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
5 HVAD ER MÅLET? Målet i den danske Energiaftale [1] er, at vedvarende energi skal øges til at udgøre 2 % af bruttoenergiforbruget i 211. Andelen skal øges til 27 % i 22 ifølge målene i EUs klima- og energipakke [2], og endelig har regeringen en målsætning om 3 % vedvarende energi i 225 [3]. Produktionen af vedvarende energi i Danmark er stigende, og stigningsgraden skal fortsætte eller øges for at nå de nævnte målsætninger. Som en del af Energiaftalen skal der rejses 4 MW nye havvindmøller inden 21, svarende til en forøgelse af vindkapaciteten på ca. 12 % Vindmøller i Danmark (antal og MW) Antal vindmøller Vindkraftskapacitet (MW) LÆS MERE > Kapitel 2 i del A Figur Antal vindmølleanlæg i Danmark samt deres samlede kapacitet i megawatt (MW). Kilde: Energistyrelsen. REFERENCER [1] Energiaftale : Energiaftale%221.feb8/energiaftale-21228_final.pdf [2] Det Europæiske Råd 27: Formandskabets konklusioner marts 27 i Bruxelles. [3] Regeringen 27: En visionær dansk energipolitik NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 71
6 5.3 UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 199 til 27 Regeringen vil gøre brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen for at sikre, at målet om 21 % reduktion i kan nås HVAD HANDLER DET OM? Menneskets udledning af drivhusgasser som CO 2 påvirker det globale klima. Det skyldes, at de udledte drivhusgasser lægger sig i Jordens atmosfære og som drivhusets glasvægge forhindrer Jordens varmeudstråling at passere. Derved vil temperaturen på Jorden stige. Det er først og fremmest CO 2 (kuldioxid), der er ansvarlig for den menneskeskabte påvirkning af klimaet. Andre drivhusgasser er metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og visse kølemidler. CO 2 kommer primært fra forbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas. Metan kommer primært fra landbrugets husdyr. Ændret arealanvendelse har også betydning fx i form af skovrydning. Løsningen på dette globale miljøproblem kan kun ske gennem internationalt samarbejde og internationale regler. HVAD ER STATUS? Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 199 til 27 [1]. Faldet er dog ikke signifikant, da der forekommer årlige udsving som følge af klimatiske variationer og ændringer i import og eksport af el. Fra 2 til 27 er faldet på 2,4 %. Den største andel af udledningen (58 %) kommer fra energisektoren til opvarmning og elektricitet. Dernæst kommer transportsektoren (21 %) og landbruget (15 %). Samlet set, er den mest betydningsfulde drivhusgas CO 2, der udgør omkring 8 % af udledningen Danmarks udledning af drivhusgasser (mio. tons CO 2 -ækvivalenter) Den menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra fx kraftværker er årsag til globale klimaforandringer. Foto: DMU. Figur Udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser i perioden 199 til 27, samt Kyoto-målsætningen om reduktion af udledningen med 21 % i forhold til basisåret 199. Figuren viser udledningen eksklusiv de såkaldte LULUCF ( land use, land use change and forestry ), der hidtil udgør 1-2 % af udledningen. På fi guren er ikke medtaget den mulige brug af Kyoto-mekanismer og EUs kvotesystem (handel med CO 2 -kvoter og -kreditter). Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. 54,8 Kyoto-mål Udledning af drivhusgasser i 27 fordelt på sektorer Affald: 2,% Landbrug: 15,1% Industrielle processer: 3,8% Andre sektorer:,2% HVAD ER MÅLET? Transport: 21,2% Energiproduktion: 57,6% Danmark er igennem FNs Kyoto-protokol fra 1997 og EUs byrdefordeling forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % fra basisåret 199 frem til perioden I 27 lå Danmarks drivhusgasudledning (uden inddragelse af Kyoto-mekanismer, kvotehandel og ændringer i arealanvendelse) 3,5 % under udledningen i ba- Figur Danmarks udledning af drivhusgasser i 27, fordelt på sektorer. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. 72 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
7 sisåret 199. Opfyldelsen af målsætningen kan udover en reduktion af landets egen udledning søges opnået ved hjælp af de fleksible mekanismer, der findes i Kyoto-protokollen. Fx kan et land finansiere projekter, der introducerer ren teknologi i udviklingslande, og fratrække den sparede udledning fra sit eget klimaregnskab. Reduktioner som følge af ændret arealanvendelse kan også bruges til at møde Kyoto-protokollens målsætninger. Dertil kommer EUs kvotesystem, der regulerer udledninger fra bl.a. el-sektoren på tværs af EU for at sikre en omkostningseffektiv tilpasning til fremtidens energibehov. Regeringen vil gøre brug af de fleksible mekanismer for at sikre, at målet om 21 % reduktion nås [2]. I december 29 er København vært for FNs Klimakonference, COP15, hvor nye målsætninger for det internationale klimaarbejde skal vedtages. LÆS MERE > Kapitel 2 i del A > COP15 i København: > DMU om klimaændringer: > NASA om det globale klima: Tyskland Storbritannien Sverige Belgien Frankrig EU-15 Danmark Holland Luxembourg Italien Finland Østrig Grækenland Irland Portugal Spanien EU-landenes Kyoto-mål (%) Kyoto-mål Ændring % -2% % 2% 4% 6% Figur EU-15-landenes opnåede reduktioner i drivhusgasudledning i 27 i forhold til 199 (uden brug af Kyoto-mekanismer) sammenholdt med landenes Kyoto-målsætninger. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (EEA) EUs udledning af drivhusgasser (mio. tons CO 2 -ækvivalenter) 3.9 Kyoto-mål (EU-15) 4.5 EUs 22-mål EU-27 EU REFERENCER Figur EUs samlede drivhusgasudledning i perioden På fi guren er også angivet EU-15 landenes mål om 8 % reduktion ifølge Kyoto-protokollen, samt det nuværende EUs (EU-27) mål om en 2 % reduktion i 22. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (EEA). [1] Danmarks Miljøundersøgelser 29: National inventory report 29 and inventories [2] Energistyrelsen 27: National allokeringsplan for Danmark i perioden NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 73
8 5.4 CO 2 I ATMOSFÆREN Indholdet af CO 2 i atmosfæren er steget fra 354 ppm i 199 til 386 ppm i 28 En stabilisering af CO 2 i atmosfæren kræver en markant reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser HVAD HANDLER DET OM? Ophobning af CO 2 (kuldioxid) og andre drivhusgasser i atmosfæren forårsager globale klimaforandringer. Det skyldes, at drivhusgasserne lægger sig som et låg i atmosfæren, der som drivhusets glasvægge forhindrer jordens varmeudstråling at passere. En række komplekse mekanismer vanskeliggør en præcis forudsigelse af sammenhængen mellem CO 2 i atmosfæren og temperaturen på jorden. HVAD ER STATUS? Koncentrationen af CO 2 i atmosfæren var i 18-tallet før industrialiseringens begyndelse omkring 28 ppm (parts per million). Siden er indholdet steget markant. Målinger over Hawaii viser, at koncentrationen af CO 2 i atmosfæren er steget fra 317 ppm i 196 til 354 ppm i 199 og 386 ppm i 28, hvilket er det højeste niveau de sidste 5. år. Stigningsgraden var i erne omkring 1 ppm om året, men den er nu fordoblet til 2 ppm om året. Den fremtidige udvikling er helt afhængig af, hvor meget verdens lande kan reducere udledningerne af drivhusgasser. 4 Koncentration af CO 2 i atmosfæren (ppm) Indholdet af CO 2 i atmosfæren stiger som følge af menneskets afbrænding af fossile brændsler. Foto: CDanmark Figur Koncentrationen af CO 2 (kuldioxid) i atmosfæren i parts per million (ppm). Målingen foretages på Mauna Loa vulkanen på Hawaii i 3,4 kms højde. Kilde: NOAA Earth System Research Laboratory. 74 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
9 HVAD ER MÅLET? I de sidste 1 år er den globale temperatur steget med,74 C [1]. EU har en målsætning om, at den globale temperaturstigning maksimalt må være 2 C i forhold til 175-niveauet [2]. Denne stigning kan oversættes til en stabilisering af CO 2 på 45-5 ppm i atmosfæren. Den amerikanske rumfartsadministration NASA mener, at 55 ppm kan resultere i en global temperaturstigning på op til 6 C, og at målet derfor bør være 35 ppm, hvis ønsket er en neutral klimapåvirkning [3]. Målet på 35 ppm er allerede overskredet, mens målet om 45-5 ppm kan være overskredet inden for 2-3 år, hvis ikke der sker en markant reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser. I slutningen af 29 er København vært for FNs Klimakonference, COP15, hvor nye klimamål kan blive aftalt. LÆS MERE > Kapitel 2 i del A > COP15 i København: > DMU om klimaændringer: > NOAA Earth System Research Laboratory: REFERENCER [1] IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change 27: Climate Change: The Fourth Assessment Report. [2] Det Europæiske Råd 27: Formandskabets konklusioner marts 27 i Bruxelles. [3] Hansen, J. m.fl. 28: Target atmospheric CO2: Where should humanity aim? The Open Atmospheric Science Journal 2: NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 75
10 5.5 DANMARKS KLIMA Middeltemperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 C de sidste 1 år Nedbøren er øget med ca. 15 %, og antallet af orkaner og storme er steget Danskerne kan se frem til et mildere klima og mere nedbør. Foto: CDanmark. HVAD HANDLER DET OM? Det danske vejr og klima ændrer sig i takt med de globale klimaforandringer. Ændringer i temperatur, nedbør, storme m.v. kan beskrives ud fra målinger fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Systematiske målinger af vejr og klima startede i HVAD ER STATUS? Danmarks årsmiddeltemperatur varierer fra år til år, fra under 6 C til over 9 C. Middeltemperaturen er steget fra gennemsnitligt 7, C i til ca. 8,5 C i gennemsnit siden 199, dvs. en stigning på ca. 1,5 C. Det hidtil koldeste år var 1879 med 5,9 C og det hidtil varmeste 27 med 9,5 C. Den samlede mængde nedbør er ligeledes steget fra omkring 65 mm om året før 195 til omkring 75 mm om året de seneste år, svarende til en stigning på 15 %. Fra 197 erne og frem har der været 14 orkanagtige storme i Danmark, hvilket er lige så mange som i de foregående 8 år. To af de kraftigste storme ramte landet i 1999 (den kraftigste) og i 25. Vandstanden i farvandene omkring Danmark har været forholdsvis konstant, dog undtaget Vadehavet, hvor Kystdirektoratet har påvist en stigning på 5 mm pr. år siden 1993 [1]. Afhængig af scenarieudviklingen forventes en yderligere temperaturstigning på,7 til 4,6 C i de næste 1 år [2]. Vintrene vil blive vådere og somrene tørrere, og vi vil få mere ekstremt vejr med storme og oversvømmelser. Vandstanden forventes at stige med mellem,6 og 1,3 m i dette århundrede. Danmarks årsmiddeltemperatur ( C) 1, 9,5 9, 8,5 8, 7,5 7, 6,5 6, 5,5 5, Figur Danmarks årsmiddeltemperatur Den fede kurve er middelværdier (såkaldte 9 års Gaussfiltrerede værdier). Kilde: DMI. Danmarks årsnedbør (mm) Figur Danmarks årsnedbør Den fede kurve er middelværdier (såkaldte 9 års Gaussfi ltrerede værdier). Kilde: DMI. 76 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
11 HVAD ER MÅLET? Der er ingen nationale målsætninger for klimaet i Danmark. EU har en målsætning om, at den globale temperatur ikke må stige mere end 2 C i forhold til det før-industrielle niveau. Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 C i forhold til dette niveau. Se også 5.3 Udledning af drivhusgasser. LÆS MERE > Kapitel 2 i del A > DMI om klima: Danske orkaner og orkanagtige storme (antal) Figur Antallet af orkaner og orkanagtige storme i Danmark Kilde: DMI. REFERENCER [1] Kystdirektoratet 28: Vandstanden stiger i Vadehavet. [2] DMI 29: Ændringer i Danmark. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 77
12 5.6 EFFEKTER AF KLIMAFORANDRINGER Effekterne af klimaforandringer i Danmark er vanskelige at bestemme Ændringer i pollensæsonen indikerer, at klimaet er under forandring Vandtemperaturen er steget med 1 til 3 C de sidste 2 år Algeopblomstringer i vandmiljøet sker 3-6 uger tidligere Hasselrakkel. Foto: commons.wikimedia.org/wiki. HVAD HANDLER DET OM? Ændringer i temperatur og nedbørsmængde har stor betydning for naturen, herunder levevilkårene for en række dyr og planter. Det er dog vanskeligt at adskille effekterne af klimaforandring fra øvrige påvirkninger som naturen er underlagt fra fx landbrug, skovdrift, arealanvendelse, luftforurening m.v. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 C de sidste 1 år (se 5.5 Danmarks klima). Ændringer i vejrliget ventes at vil få stor betydning for naturen. 19. maj Startdato for birks pollensæson (dato) 25. Antal birkepollen pr. sæson (antal) 9. maj 29. april 19. april 9. april 3. marts marts april 3. marts 2. marts 1. marts 29. februar 19. februar 9. februar 3. januar 2. januar Startdato for els pollensæson (dato) 1. januar Figur Startdato for birks og els pollensæson i København. Den fede kurve angiver middelværdi (lineær tendenskurve). Kilde: DMI Antal elpollen pr. sæson (antal) Figur Antal pollen af birk og el pr. sæson i København. Målt som antal pollen pr. m 3 luft i hele døgnet. Den fede kurve angiver middelværdi (lineær tendenskurve). Kilde: DMI. 78 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
13 HVAD ER STATUS? Pollensæsonen for birk, el og øvrige træarter begynder i dag tidligere på året, typisk mellem 2 og 4 uger tidligere. Der dannes også flere pollen. Dette er et tegn på, at plantevæksten stimuleres af en længere vækstsæson pga. højere temperaturer om foråret (og efteråret). Overvågning af vandmiljøet viser, at temperaturen er steget med 1 til 3 C i vandløb, søer og kystvande de seneste 2 år, og algeopblomstringen sker 3 til 6 uger tidligere [1]. Det giver øget lagdeling og mindre ilt ved bunden. En undersøgelse viser, at ved en temperaturstigning på 1,9-3,8 C ventes 4 % af de hjemmehørende planter at forsvinde, mens ca. 2/3 af plantearterne vil påvirkes negativt [2]. Udover disse effekter på naturen som følge af klimaforandringer er der risiko for hyppigere og kraftigere storme, samt havvands- og grundvandsstigninger. Årup Å Gudenå, Tvillum Skjern Å Ribe Å Brede Å Uggerby Å Lindholm Å Lindenborg Å Gudenå, Åstedbro Århus Å Brende Å Harrested Å Åmose Å Odense Å Saltø Å Tude Å Suså Tryggevælde Å Figur Ændringer i 18 danske vandløbs vandføring mellem perioden og Et plus angiver en stigning i den årlige maksimumsvandføring, og et minus et fald. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. HVAD ER MÅLET? Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klimaog energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol og EU-aftaler. EU har som målsætning, at temperaturen i dette århundrede ikke må stige mere end 2 C i forhold til det før-industrielle niveau. Dette forudsætter sandsynligvis, at atmosfærens drivhusgaskoncentration ikke må overstige 45-5 ppm. Der findes ingen konkrete målsætninger i forhold til klimaets betydning for naturen. LÆS MERE > Kapitel 2.4 i del A > Interaktivt havstigningskort: =1&m=5&t=3 REFERENCER [1] Hansen, J.W., Nedergaard, M., Skov, F. (red.) 28: IGLOO Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen. By- og Landskabsstyrelsen. [2] Skov, F., Svenning, J-C., Normand S. 26: Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr Figur Kortet viser hvordan Danmark ville se ud, hvis havet stiger 5 meter. Se interaktivt havstigningskort: ood.fi retree.net/?ll= ,1.5139&z=1&m=5&t=3 NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 79
14 5.7 CASE: GRØNLANDS KLIMA Med en temperaturstigning på op til 7-8 C ventes den globale opvarmning at være større i Grønland end andre steder i verden. Det vil have stor betydning for den grønlandske natur. Fx er dyrelivet tæt knyttet til udbredelsen af sne og havis. Klimaet i Grønland bliver varmere. Foto: Bo Normander. GRØNLAND RAMMES HÅRDT AF KLIMAFORANDRINGER De temperaturstigninger, der ventes at følge af de menneskeskabte klimaforandringer, vil være størst ved polerne. Grønland vil derfor blive påvirket relativt mere af den globale opvarmning end andre steder på Jorden. Der er allerede tegn på, at klimaet bliver varmere i Grønland. De grønlandske somre i 23, 25 og 26 har været de tre varmeste siden 1958 [1]. Opvarmningen er størst om vinteren. Modelberegninger af Grønlands fremtidige klima viser, at en gennemsnitlig global temperaturstigning på 2 C kan resultere i en stigning på op til 7-8 C i Grønland ved slutningen af dette århundrede [2]. Ved Grønlands østkyst kan temperaturstigningen blive på hele 12 C. Det forventes, at der bliver færre ekstremt kolde dage, og afsmeltning af sneen begynder tidligere om foråret, ligesom flere iskælvinger fra gletsjerne forventes. Der bliver desuden generelle stigninger i nedbøren i Grønland på 2-3 %. I det nordlige Grønland kan nedbørsmængden lokalt stige med op til 25 % om vinteren. INDLANDSISEN SMELTER Indlandsisen er helt unik for Grønland med stor lokal og global betydning for klimaet. Isen dækker et område på omkring 1,7 mio. km 2 eller ca. 8 % af Grønlands areal. I sommeren 27 observeredes en rekordsmeltning med en op til 3 dage længere smeltesæson end tidligere år [1]. Det gav ca. 3 % større smeltning end normalt. ARKTISK NATUR FØLSOM OVER FOR KLIMAFORANDRINGER Dyr og planter i Grønland er nøje tilpasset de ekstreme forhold, de lever under. Men temperaturstigninger vil forlænge vækstsæsonen, og nye plantearter sydfra vil indvandre og kunne udkonkurrere de eksisterende arktiske arter [3]. Sneen og isen har ofte lige så stor betydning som temperaturen. Det gælder fx for ringsæler, klapmyds og grønlandssæler, der fælder og yngler på havisen. Isbjørnen er tæt knyttet til isen, da den primært lever af sælerne. Hvis havisen forsvinder fra de nuværende områder, bliver pattedyr som sæler og isbjørn nødt til at følge isen længere nordpå. Arter som er specialiserede til at leve i det tørre og kolde højarktiske område vil være truede eller måske helt forsvinde. Eksempelvis kan moskusokser i Nord- og Nordøstgrønland få problemer med at finde føde, hvis der hyppigere dannes en skorpe af is på jorden og sne pga. tø og frost og regn i løbet af vinteren [3]. Som en konsekvens af den mindre havis trænger mere lys ned i vandet, og det vil betyde at havets produktivitet øges fra de mindste dyr og videre op til hvaler. De økologiske effekter heraf, sammenholdt med tidligere algeopblomstringer er ukendte. Fiskeriet vil også ændres, da bestanden af torsk og andre mere varmekrævende arter som rødfisk, helleflynder og sild formentlig vil vokse, mens bestanden af rejer vil falde. I de 18 år, den slags målinger er blevet foretaget, har de fem største smelteår fundet sted efter Afsmeltningen af indlandsisen udgør en årlig global havstigning på,5 mm pr. år. Hvis hele indlandsisen smeltede, ville det resultere i en global havstigning på 7 meter. 8 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29
15 LÆS MERE > DMI om Grønlands fremtidige klima: htm > NASA om ændringer i isdækket: cfm#icemass Udsigt over Diskobugten ved Ilulissat i Vestgrønland. Foto: Bo Normander. REFERENCER [1] DMI 29: Grønlands indlandsis. [2] DMI 29: Grønlands fremtidige klima. [3] Danmarks Miljøundersøgelser 29: Konsekvenser for Grønland. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 81
16 Klimaet på Jorden er i forandring som følge af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Der er en direkte sammenhæng mellem CO 2 - koncentrationen i atmosfæren og temperaturen på Jorden. For at begrænse klimaforandringerne må udledningen af drivhusgasser reduceres ved bl.a. at mindske brugen af fossile brændsler. Det samlede danske energiforbrug steg med 4,4 % fra 2 til 27. Vejtrafikken står for den største stigning i energiforbruget. Andelen af vedvarende energi er steget fra 1,5 % i 2 til 17, % i 27. Udbygning med vindenergi har dog ligget stille de seneste år, og kapaciteten er ikke øget siden 23. Danmark er igennem FNs Kyoto-protokol forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % fra 199 frem til perioden Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 199 til 27. Danmark vil gøre brug af de fleksible mekanismer, der findes i Kyoto-protokollen, for at sikre, at målet om 21 % reduktion nås. Middeltemperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 C de sidste 1 år, og nedbøren er øget med ca. 15 %. Effekterne af klimaforandringerne er vanskelige at bestemme, men der er observeret de første tegn på ændringer i naturen. Pollensæsonen for birk, el og øvrige træarter begynder 2 til 4 uger tidligere. Vandtemperaturen er steget med 1-3 C de sidste 2 år, og algeopblomstringer i vandmiljøet begynder tidligere. Klimaeffekterne ventes dog at være mindre alvorlige i Danmark end andre steder i verden, fx i Grønland.
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDansk Energistatistik
Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereM A J K L I M A O G E N E R G I - R E G I O N A L E M I S S I O N, F O R B R U G O G P R O D U K T IO N
KLIMA OG ENERGI - REGIONAL EMISSION, FORBRUG OG PRODUKTION M AJ 2 0 1 8 KLIMAFORANDRINGER GIVER UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvordan påvirker klimaforandringer Nordjylland?. Hvor langt regionen med at reducere
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereKLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereEnergi og klima 4. Figur 4.1 Oliepris relativt til løn- og prisudvikling,
3. 4 Energi og klima Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne,
Læs mere