UDKAST 7. juli 2014 Miljøgodkendelse af slagtekyllingeproduktion Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

Transkript

1 Teknik & Miljø Tjørnevej Uldum UDKAST 7. juli 2014 Miljøgodkendelse af slagtekyllingeproduktion Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle Visualisering af Kodallundvej 3, Rask Mølle UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. CVR nummer Ejer af ejendommen Ejer af matrikel Driftsansvarlig Brugstype Godkendelsesbetegnelse Skema nr. i husdyrgodkendelse.dk Godkendelsesdato Revurdering af godkendelsen: Myndighed Godkendelsen er udarbejdet af Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 21 a Honum By, hvirring Selskab endnu ikke oprettet Selskab ejet ag Gunnar Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming Margit Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming Gunnar Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming Slagtekyllingeproduktion, 884,9 DE 12 i Husdyrloven xx År 2022, medmindre der foretages ændringer af produktionen Hedensted Kommune Mette Højby Lok. ID. Sagsnr P Uldum den x Mette Højby Alle luftfotos er Copyright Hedensted. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 2

3 Indhold 1. AFGØRELSE BAGGRUND Sammendrag Inddragelse af offentlighed VILKÅR Generelle forhold Anlæg Gødningsproduktion og håndtering Ammoniakreducerende tiltag Skadedyr Støj og transport Affald og kemikalier Spildevand Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Bedste tilgængelige teknologi/optimering Landskabsforhold Driftsophør VURDERING Generelle forhold Ansøger og ejerforhold Afstandskrav Beskrivelse af dyrehold Anlæg Beskrivelse af staldindretning mm Driftsforstyrrelser og uheld Gødningsproduktion- og håndtering Ammoniak Lugt Støj, støv, lys og skadedyr Affald, olie og kemikalier Spildevand og overfladevand Transport Energi- og vandforbrug Egenkontrol UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

4 4.4 Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Management Staldindretning Foder Vandforbrug Energiforbrug Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Samlet vurdering BAT Landskabelige forhold Ophør og alternativer Samlet vurdering FORMALIA Lov m.m Klagevejledning Udnyttelse af godkendelsen Andet BILAG 1. SITUATIONSPLAN BILAG 2A. AFSTANDE BILAG 2B. AFSTANDE FRA ANSØGNINGSMATERIALET BILAG BILAG 4 VISUALISERING UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 4

5 1. AFGØRELSE Hedensted Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til etablering af slagtekyllingeproduktion på Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle, matr. nr. 21 a, Honum By, Hvirring efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (Husdyrloven). Godkendelsen omfatter en årsproduktion af 2,23 mio. slagtekyllinger, 38 dage, svarende til 884,9 dyreenheder (DE) 2. Der godkendes således, at der ifølge miljølovgivningen kan opføres 4 kyllingehuse af 3360 m 2, samletank på 200 m 3, halmlade af 920 m 2, halmfyr, kornsilo på 2000 tons og 12 fodersiloer. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske yderligere udvidelse eller ændringer i anlæg og dyrehold, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer og lignende, før Hedensted Kommune har taget stilling til, om ændringerne kræver godkendelse. Godkendelsen er meddelt på de vilkår, som er beskrevet i afsnit 3. Med godkendelse følger krav til udnyttelse af godkendelse indenfor 2 år, se afsnit BAGGRUND 2.1 Sammendrag Konsulent Annette Pihl Pedersen, LMO har den 14. februar 2014 på vegne af Gunnar Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming indsendt ansøgning om miljøgodkendelse til at etablere en slagtekyllingeproduktion på Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle. Staldanlægget ønskes placeret ca. 2,9 km nordøst for Rask Mølle, som er nærmeste byzone. Der er 870 m til nærmeste samlet bebyggelse, som er Hvirring, og der er 380 m til nærmeste nabo, Hedelundvej 19. Ansøgningen vedrører etablering af slagtekyllingeproduktion i det åbne land på ny ejendom tilknyttet Hedelundvej 15, 8762 Flemming. Ejendommen vil få adressen Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle. Etableringen vil ske i 4 stalde af 3360 m 2, som er ca. 105 m x 32,3 m, i alt m 2. Derforuden er der ansøgt om opførelse af en kornsilo på 2000 tons, som er 14,3 m høj, 12 mindre fodersiloer, halmlade på 920 m 2 og et halmfyr. Derudover en opsamlingstank til vaskevand fra produktionen på ca. 200 m 3 og en brovægt. Staldanlægget ligger udenfor særlig værdifuldt landskab, men indenfor værdifulde geologiske områder og særlig værdifuldt landbrugsområde. Anlægget ligger udenfor diverse fredninger og beskyttelseslinjer. Selve produktionsbygningene vil placeres ved 2 mindre bevoksninger bestående af blandede træer og buske ca. 400 m vest for hovedejendommen Hedelundvej 15. Der vil mod vest, nord og syd etableres en afskærmende beplantning og mod øst ved indkørslen til anlægget vil der ske en beplantning langs med indfaldsvejene og grupper af træer og buske, således at anlægget fremstår pænt ved indgangspartiet. Der er indsendt en visualisering af anlægget. De generelle afstandskrav samt afstandskrav i forhold til lugt er overholdt. Der meddeles med denne afgørelse dispensation fra afstand til naboskel, da stald ønskes opført 20 m fra naboskel mod syd, som er en mark. Afstandskrav ift. lugtgenekriteriet til byzone er overholdt. For samlet bebyggelse og nabobeboelse uden landbrugspligt er lugtgenekriteriet ikke overholdt, jf. beregning i husdyrgodken- 1 Lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og senere ændringer. 2 Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bek. nr. 915 af 27. juni UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 5

6 delse.dk, men overholdelse af Husdyrlovens lugtgenekriterier er dokumenteret med en OML beregning. Der er ca. 981 m til samlet bebyggelse fra lugtcentrum af staldanlægget og et lugtgeneafstandskrav på 1,2 km. For nabobeboelse uden landbrugspligt er der 451 m fra lugtcentrum af staldanlæg til nærmeste nabo og et lugtgeneafstandskrav på 689 m. Den med ansøgningen indsendte OMLberegning beregner en konkret lugtemission ved nærmeste enkel bolig i landzone uden landbrugspligt på 7 OU/m 3 og kravet er 15 OU/m 3. For samlet bebyggelse viser OML-beregningen en maksimal lugtemission på 3 OU/m 3 og kravet er 7 OU/m 3. Husdyrbruget overholder kravet om reduktion af ammoniakemission på 30 % fra stald og lager for udvidelsen gældende for ansøgninger indsendt efter april Ammoniakreduktionskravet er i den ordinære ansøgning i 4 opfyldt ved at al husdyrgødning bliver kørt væk fra ejendommen med det samme, da det køres til biogasanlæg. Afgasset biomasse modtages ikke retur. BAT niveauet opfylder Miljøstyrelsens vejledning maj 2011: Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger. BAT niveauet for ammoniak, råproteinindhold og fosforindholdet i foder er BAT niveauet overholdt. Nærmeste naturområde er en sø ca. 320 m nord for staldanlægget. Nærmeste kategori 1 natur, habitatområde, er beliggende 4,8 km sydvest for staldanlægget, nærmeste kategori 2 natur, et overdrev større end 2,5 ha, er beliggende 5,1 km sydøst for staldanlægget og nærmeste kategori 3 natur er beliggende 1,2 km vest for staldanlægget. Der er flere 3 beskyttede søer indenfor 1 km fra staldanlægget. Anlægget ligger delvist indenfor området Småbiotoper, som er udpeget i kommuneplanen som en del af de særlige værdifulde naturområder. Syd for Hvirring, ca. 1,2 km sydøst for anlægget, er der registreret strandtudser, som er på habitatdirektivets bilag IV liste over beskyttede arter. Der er en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år fra staldanlægget. Alle naturområder og arter er vurderet til ikke at blive væsentlig påvirket af ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Der indgår ikke udbringningsarealer i afgørelsen, da husdyrgødning bortskaffes til biogasanlæg i Horsens. I forbindelse med afgørelsen har Hedensted Kommune vurderet, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab og miljø. 2.2 Inddragelse af offentlighed Ansøgninger, der hører under Husdyrlovens 12, skal offentligt annonceres på det tidspunkt, hvor det vurderes, at der foreligger fyldestgørende ansøgningsmateriale. Annoncering foretages for at inddrage offentligheden tidligt i processen med at udarbejde en miljøgodkendelse. 3 Ændringsbekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug mv. 4 Husdyrgodkendelse.dk er det ansøgningssystem, som ansøger er forpligtet til at anvende ved ansøgning om miljøgodkendelse på husdyrbrug samt krav om anvendelse af de beregningsmoduler, som er tilknyttet. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 6

7 Der er ansøgt efter husdyrlovens 12. Der forelå fyldestgørende ansøgningsmateriale, så ansøgningen kunne annonceres i Tørring Folkeblad den 12. marts Kommunen modtog henvendelse fra Skydebaneforeningen Honum i forbindelse med annonceringen. Der er svaret på deres henvendelse, hvilket ikke har medført ændringer i projektet. Hedensted Kommune har foretaget nabohøring. I forbindelse med nabohøring er der modtaget bemærkninger fra Naboer på følgende adresser 5 : (pr. 30. juni 2014) Leo Andersen og Birgitte Juul, Kodallundvej 9, 8763 Rask Mølle Janne & Thomas Heckmann, Kodallundvej 10, 8763 Rask Mølle Kristian & Gitte Trolle B Rosenkilde, Kodallundvej 8, 8763 Rask Mølle Thule R. Møldrup, Enggårdsvej 8, 8763 Rask Mølle (ejer af jordmatr.) Verner Sørensen, Kodalundvej 6, 8763 Rask Mølle Johannes Kring Skibsted, Præstemarksvej 4, 8700 Horsens Hugo Madsen, Kodalundvej 4, 8763 Rask Mølle Svend Sørensen & Gitte K D Petersen, Hedelundvej 21, 8762 Flemming Jesper & Jette Christiansen, Hedelundvej 19, 8762 Flemming Peder Søby Pedersen & Trine Søby Nilsson, Hedelundvej 12, 8763 Flemming Frank Nielsen, Kongevej 9, 8752 Østbirk (ejer af Hedelundvej 10) Leif Mikkelsen, Hedelundvej 5, 8762 Flemming Ingerlise Henriksen, Hedelundvej 1, 8762 Flemming Søren & Gurli Lassen, Nørre Snedevej 112, 8762 Flemming Pia & Brian Sandmand Mortensen, Nørre Snedevej 114, 8763 Rask Mølle Else Fredlev, Nørre Snedevej 116, 8763 Rask Mølle Bjarne Petersen, Skanderborgvej 87, 8763 Rask Mølle Anne-Grethe O. & Søren Jensen, Nørre Snedevej 115, 8763 Rask Mølle Brian Nykjær Jensen, Nørre Snedevej 117, 8763 Rask Mølle Bendt Christensen, Nørre Snedevej 119, 8763 Rask Mølle Michael Christensen, Nørre Snedevej 121, 8763 Rask Mølle Skydebaneforeningen Honum, Hovedgaden 14, 8763 Rask Mølle Poul Erik Hougård Pedersen, Nørre Snedevej 122, 8763 Rask Mølle Jess & Marta Leth Kaack, Nørre Snedevej 124, 8763 Rask Mølle Søren Svendsen, Febækvej 1, 8762 Flemming Allan Hinrichsen, Dagnæsalle 41, 8700 Horsens (ejer Febækvej 3) Michael Holm Hansen, Febækvej 5, 8762 Flemming Kris Kristensen, Febækvej 7, 8762 Flemming Kim Niels Mortensen, Febækvej 9, 8762 Flemming Carolyn Tina & Svend Worrmann, Febækvej 11, 8762 Flemming Mick N D Mortensen, Febækvej 13, 8762 Flemming BRF Kredit, Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby (ejer af Febækvej 15) Orientering Horsens Museum, musamk@horsens.dk Hedensted Kommunes afgørelse offentliggøres på Kommunes hjemmeside den xx Med naboer menes de ejendomme, som matrikulært grænser op til ejendommen, hvorpå staldanlægget ønskes placeret samt øvrige ejendomme indenfor ca. 1 km radius af staldanlægget. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 7

8 3. VILKÅR 3.1 Generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter en årsproduktion på maksimalt slagtekyllinger, 38 dage, svarende til 884,9 dyreenheder. 2. Ejendommen, herunder stalde, bygninger m.v., og dens omgivelser skal renholdes således, at der ikke forekommer væsentlige gener udenfor ejendommens skel i form af røg, støv, ilde lugt eller uhygiejniske forhold, som ifølge Kommunens vurdering kan karakteriseres som væsentlig. 3. Ændringer i ejerforhold/driftsansvarlig skal meddeles til miljøtilsynsmyndigheden. 3.2 Anlæg Gødningsproduktion og håndtering 4. Dybstrøelse fra kyllingehusene skal opsamles i containere indtil afhentning til godkendt modtageanlæg. a. Containere skal placeres på støbt plads med mulighed for afløb til opsamlingstank. b. Der skal til enhver tid være tilstrækkelig kapacitet i containere til den midlertidige opbevaring af dybstrøelse. 5. Efter tømning af stalde for fast husdyrgødning skal evt. spild på den støbte plads foran staldene straks opsamles. 6. Der skal til enhver tid kunne fremvises en underskrevet kontrakt med et godkendt modtageanlæg for husdyrgødning. Kontrakten skal være på minimum 5 år a. Senest ½ år før kontrakt med modtageanlæg udløber, skal der indsendes enten oplysning om forlængelse af eksisterende kontrakt, ny kontrakt med andet godkendt modtageranlæg for husdyrgødning eller ansøgning om miljøgodkendelse af udbringningsarealer efter Husdyrloven Ammoniakreducerende tiltag 7. Staldene skal etableres i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad Driftssystem for slagtekyllinger Skadedyr 8. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Skadedyrlaboratoriet foreskrevne retningslinjer for fluebekæmpelse 6. 6 Vejledningen kan hentes på se vejledninger. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 8

9 3.2.4 Støj og transport 9. Husdyrbrugets støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a), målt ved nærmeste skel til nabobeboelse må ikke overstige følgende grænseværdier: Dagperiode Tidsrum, kl. Støjniveau Man fredag Lørdag Lørdag Søn og helligdage Aftenperiode Alle dage Natperiode Alle dage db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Støjens spidsværdier må ikke overstige 55 db(a) om natten. Støjgennemsnit skal regnes ifølge vejledningen 7. Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne. 10. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal husdyrbruget, for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes. Støjmålinger skal foretages på et tidspunkt, hvor husdyrbrugets aktiviteter svarer til maksimal drift, og foretages i punkter, der forinden er aftalt med kommunen. Støjmålinger og beregninger skal udføres af et akkrediteret firma eller certificeret person i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger 6/1984 og 5/1993. Dokumentation kan højst forlanges udført én gang årligt. Rapporten skal sendes til kommunen senest 1 måned efter målingerne/beregninger er foretaget Affald og kemikalier 11. Farligt affald 8 og kemikalier skal til enhver tid opbevares miljømæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand. Det vil sige forsvarligt emballeret, under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for spild til kloak, jord, vandløb eller grundvand. 12. Der må maksimalt opbevares 200 l spildolie på ejendommen. I nærheden af olie- og kemikalieaffald skal der altid være sugemateriale til opsamling af evt. spild. Brugt opsamlingsmateriale skal opbevares og håndteres som farligt affald Spildevand 13. Vask af maskiner, lastbiler og anden materiel skal ske på befæstet vaskeplads med afløb til beholder. Der skal efter endt brug ske rengøring af pladsen. 14. Tagvand fra staldanlægget skal nedsives på stedet. 15. Spildevand fra den støbte plads foran kyllingehusene skal føres til afløb. Efter hver indsættelse af dyr og indtil levering af dyr kan overfladevand afledes direkte til nedsivning på stedet, såfremt pladsen er grundig rengjort. Der kan installeres en anordning i afløb/opsamlingstank. 7 Vejledning fra Miljøstyrelsen, Ekstern støj fra virksomheder, 5/ Regulativ for erhvervsaffald kan ses på Teknik & Miljø - affald UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 9

10 3.2.7 Driftsforstyrrelser og uheld 16. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget, som altid skal være opdateret og foreligge, så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forebygges, og sådan at skadernes omfang, hvis der alligevel sker uheld, begrænses. Planen skal til enhver tid være ajourført og være tilgængelig på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienterede om beredskabsplanen. Planen skal være dækkende for det samlede anlæg og indsendes i forbindelse med byggetilladelse af det ansøgte projekt. 3.3 Egenkontrol 17. Der skal føres driftsjournal af: Vandforbrug, minimum hvert kvartal Energiforbrug, minimum hvert kvartal Foderkontrol til registrering af foderforbrug samt indhold af råprotein og fosfor Logbog over produktionen ved hver afregning med slagteri eller anden aftager, herunder eksport. Dokumentation skal opbevares i minimum 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 18. Til dokumentation for at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer skal der, hvis Hedensted Kommune kræver det, indsendes kopier af relevante dele af afsluttede årsskatteregnskaber med kvitteringer og/eller afregninger fra slagteri inkl. eksportafregninger, samt gødningsregnskab. 3.4 Bedste tilgængelige teknologi/optimering 19. Husdyrbruget skal som minimum leve op til den redegørelse for anvendelse af BAT, som fremgår af afsnit Landskabsforhold 20. Staldanlægget skal udmatrikuleres i en selvstændig matrikel under hovedejendommen Hedelundvej 15, 8762 Flemming. 21. Staldanlæggets sidebeklædning skal opføres i grønlige nuancer og taget skal være ikke-reflekterende materialer. 22. Kornsilo skal opføres med ikke reflekterende materialer. 23. Eksisterende beplantning mod syd og nord, indenfor hvilken anlægget delvist placeres, skal bibeholdes og til stadighed vedligeholdes med ny beplantning. Beplantningen skal modsvare de arter som etableres i læbeplantningen, jf. vilkår Der skal etableres beplantning efter de retningslinjer, som fremgår af afsnit 4.5 både i forhold til placering, dets udseende og valg af arter. a. Beplantningsskitsen skal indsendes til vurdering hos Kommunen, inden tilplantning påbegyndes. b. Beplantningen skal etableres inden 1 år efter at anlægget er taget i brug. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 10

11 3.6 Driftsophør 25. I tilfælde af virksomhedens lukning, skal miljømyndigheden senest 1 måned efter at beslutning herom er taget, have modtaget en plan for nedlukning og afvikling af anlæg samt rydning af arealet. Såfremt planen ikke sikrer, at arealet efterlades i en tilfredsstillende miljømæssig tilstand, kan Hedensted Kommune forlange planen ændret. 26. Senest 3 år efter husdyrbrugets ophør skal overflødiggjorte bygninger og bygningsdele være nedrevet. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 11

12 4. VURDERING Nedenstående miljøvurderinger danner grundlag for de vilkår, der er stillet i nærværende godkendelse. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det indsendte ansøgningsmateriale, der blev indsendt første gang den 14. februar 2014 og senest den 27. juni 2014 (version 4) samt supplerende oplysninger. Vurderingerne skal belyse, om de virkemidler, der er planlagt til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningsmaterialet, opfylder kravet om anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Ydermere skal vurderingerne belyse, hvilke konsekvenser den ansøgte udvidelse vil kunne forventes at have på omgivelserne. 4.1 Generelle forhold Ansøger og ejerforhold Husdyrproduktionen etableres på matr. nr. 21 a Honum By, Hvirring. Jorden er ejet af Margit Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming. Produktionen forventes at blive ejet og drevet af ny virksomhed, som ejes af Gunnar Duus, Hedelundvej 15, 8762 Flemming. Ejere er driftsansvarlige for produktionen. Gunnar Duus driver slagtekyllinge- og slagtekalveproduktion på Hedelundvej 15, 8762 Flemming Afstandskrav Ejendommen er beliggende i det åbne land uden samlet bebyggelse og byzone i umiddelbar nærhed. Mod vest ligger ansøgers egen ejendom og tilknyttet bolig. Der er ca. 400 m til slagtekyllingestalde på denne ejendom. Mod nord er beliggende enkelboliger i umiddelbar nærhed af ejendomme, hvoraf to af boligerne er registeret som enkelt beboelser med landbrugspligt, en enkelt beboelse uden landbrugspligt og et sommerhus. Der er ca. 310 m til nærmeste bolig, som er registeret med landbrugspligt. Mod syd langs med Nørre Snedevej er beliggende flere boliger, i alt 7 stk. som kan karakteriseres som de umiddelbart nærmeste boliger i forhold til staldanlægget. Der er 2 enkelt beboelser uden landbrugspligt og 5 enkelte beboelser med landbrugspligt eller deciderede landbrug. Den nærmeste beboelse er beliggende 430 m syd for staldanlægget er et mindre landbrug. Mod vest grænser ejendommens matrikel op til Honum Skydebane. Denne er ikke lokalplanlagt og der er ingen bolig på matriklen. Til skellet til skydebanen er der ca. 140 m fra staldanlægget. I tabel 1 ses skema med afstandskrav og konkrete afstande. Staldanlægget er beliggende ca. 2,9 km fra Rask Mølle by, som ligger sydvest for staldanlægget. Nærmeste samlet bebyggelse er Hvirring, som ligger ca. 870 sydøst for staldanlægget. Situationsplan ses af bilag 1 og afstande til omkringliggende beboelser ses af bilag 2. Bilag 2a viser afstand til nabobeboelser mv. på luftfoto fra projekterede byggeri udarbejdet af Kommunen, mens bilag 2b viser afstanden til naboer mv. i det indsendte ansøgningsmateriale. Der er rimelig overensstemmelse mellem de angivne afstande. Husdyrbruget overholder afstandskrav i Husdyrloven. Dog er der ansøgt om dispensation for afstandskrav fra sydligere stald til naboskel (mark) mod syd. Med nærværende afgørelse meddeles dispensation for afstandskravet på 30 m. Stalden er projekteret at vil opføres ca. 10 m fra naboskel. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 12

13 Tabel 1. Afstandskrav fra slagtekyllingeproduktionen på Kodallundvej 3. Lovkrav, minimum Faktisk afstand 1 Enkelt (Nørre Snedevej 118) 25/50 m 180 m/ 2,0 km /fælles vandindvinding (Hvirring Vandværk) Sø med nord / Vandløb mod 15 m 300 m / 660 m nordøst Offentlig vej 15 m 160 m Beboelse på ejendommen 15 m Ingen beboelse Naboskel, Nørre Snedevej m 10 m (mark) Nabobeboelse uden landbrugspligt 50 m 450 m mod nordvest (Kodallundvej 7) Nabobeboelse uden landbrugspligt 50 m 380 m mod nordøst (Hedelundvej 19) Nabobeboelse uden landbrugspligt 50 m 590 m mod syd (Nørre Snedevej 117) Nabobeboelse med landbrugspligt 50 m 320 m mod nord (Kodallundvej 4) Nabobeboelse med landbrugspligt 50 m 400 m mod syd (Nørre Snedevej 114) Skydebaneforeningen Honum 50 m 140 m Samlet bebyggelse, Hvirring 200 m 870 m Byzone, Rask Mølle 200 m 2900 m 1 Cirka afstand målt fra nærmeste stald/kornsilo til nabo/vandløb/vej mv., såfremt andet er nævnt Beskrivelse af dyrehold Miljøgodkendelsen tillader en årsproduktion på slagtekyllinger, 38 dage, svarende til 884,9 DE. Der etableres en konventionel slagtekyllingeproduktion drevet med alt ind, alt ud drift, hvilket sikrer mod sygdomme mellem de enkelte hold. Efter 38 dages produktion vil staldene rengøres og tørre i ca. 4-7 dage. Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter 4.2 Anlæg Beskrivelse af staldindretning mm. Der søges om etablering af en kyllingeproduktion i anlæg der opføres landzone vest for ejendommen Hedelundvej 15, 8762 Flemming. Der skal opføres 4 kyllingehuse på 105 m x 32,3 m, i alt af 3360 m 2. Derudover ansøges der om opførelse af halmlade på 920 m 2, halmfyr på 990 kwh, en kornsilo på 2000 tons, en tank på 200 m 3 til vaskevand samt 12 mindre fodersiloer, som opstilles 3 stk. ved hvert kyllingehus. Derudover etableres en brovægt til at veje lastbilerne. Der etableres personalefaciliteter i en tilbygning til den planlagte halmlade. Personalebygningen indrettes med kontor, frokoststue, toilet og badefaciliteter. Umiddelbart øst for bygningen etableres en trixtank med nedsivning på marken nord for bygningen (øst for staldene). Der etableres en samletank på ca 200 m 3. Samletanken anvendes alene til opbevaring af vaskevand. Vaskevandet forventes at have et næringsstof indhold på under 0,3 kg N /m 3 og betragtes derfor som restvand. Se placeringen (Litra I) af bilag 1. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 13

14 Halmfyret består af to mindre bygninger på ca 3 m x 4 m, en akkumuleringstank på 2000 t og en skorsten der er 16 m høj. På bilag 1 er halmfyrets placering markeret med én firkant. Foran de 4 kyllingehuse etableres en støbt plads. Pladsen anvendes i forbindelse med kørsel ind og ud af husene med kyllinger og strøelse. Pladsen etableres med afløb til tank, når der foretages vask af pladsen i forbindelse med håndtering af kyllinger på ejendommen. Pladsen etableres af hensyn til at sikre tilstrækkelig renholdelse udenfor stalden, hvormed risikoen for smittespredning til kyllinger inde i stalden minimeres. Mellem halmhus og halmfyr lægges skærver. Kornsilo kan rumme 2000 t korn ( tdr.). Siloen har en diameter på 14,6 m og en højde på 14,3 m. Siloen placeres således, at korn derfra automatisk kan føres ind i kyllingehusene. I tilknytning til hvert kyllingehus vil der opstilles 3 fodersiloer (i alt 12 stk.), hvorfra foder automatisk transporteres ind i kyllingehuset. Mellem kyllingehusene, mellem nr. 1 og 2 og mellem nr. 3 og 4, vil der opstilles varmegenvindingsanlæg til to stalde. Mellem disse kyllingehuse er der lidt bredere end mellem de to midterste kyllingehuse. Foder Kyllingerne fodres med 4 blandinger i løbet af de 38 dage, de er i anlægget. Blandingerne består af tilskudsfoder og hel korn (hvede). Kornet opbevares i kornsilo placeret nord for de planlagte kyllingehuse, se bilag 1. Ud for hvert kyllingehus placeres 3 færdigfodersiloer; 2 stk. a 30 tons og 1 stk. a 10 tons. Rengøring Slagtekyllingerne indsættes i rengjorte og desinficerede stalde. Der tyndes ud i antallet ved ca. dag 28 og de sidste sendes til slagtning ved 38 dage derefter tømmes staldene for gødning. Staldene vaskes og desinficeres med godkendte sæbe og desinfektionsmidler. Stalden tørres inden der igen indsættes kyllinger i stalden. Ventilation Alle 4 stalde ventileres ved undertryksventilation med luftindtag via vægventiler i facaderne med en ventilator i gavlen mod vest samt supplerende ventilation placeret midt i bygningen i kip. Umiddelbart vest for bygningerne placeres en væg, der sikrer at ventilationsluften stiger lodret op. Der er i OML beregningerne, se afsnit 4.2.5, regnet med følgende ventilationsdata for hver stald: temperatur Volumenmængde (m 3 /s) hastighed m/s 20 74,54 7 Byggeriets etaper Starttidspunkt for byggeriet Det forventes at byggeriet af 4 kyllingehuse og tilhørende lade og personalefaciliteter kan igangsættes umiddelbart efter meddelt miljøgodkendelse og byggetilladelse. Sluttidspunkt for byggeriet Det forventes at byggeriet af 4 kyllingehuse og tilhørende lade og personalefaciliteter kan være færdig ca. 6 mdr. efter starttidspunkt dog med forbehold for evt. vintersæson. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 14

15 Starttidspunkt for driften Det forventes, at de første kyllinger indsættes i alle husene umiddelbart efter færdigmeddelelse af bygningerne. Erhvervsmæssig nødvendighed af byggeriet Staldanlægget er ansøgt placeret i det åbne land. Ifølge planlovgivningens regler skal staldanlæg placeres i det åbne land. Bestemmelsen skal sikre at der ikke sker spredning af bebyggelse i det åbne land. Ansøger har redegjort for at det ansøgte projekt ikke kan ske på egen ejendom, Hedelundvej 15 med begrundelse i afstandsreglerne til samlet bebyggelse, se endvidere afsnit 4.7: Ejendommen Hedelundvej 15 er af Hedensted Kommune d godkendt efter Husdyrlovens 12 i forbindelse med en ændring af produktionen, med tillæg d. 12. april I forbindelse med godkendelsen er der beregnet en lugtgeneafstand til hhv byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig i landzone. Den godkendte ændring overholder ikke geneafstanden til samlet bebyggelse men da den godkendte ændring ikke giver anledning til øget lugtgene samtidig med at afstanden til samlet bebyggelse er mere end 50% af geneafstanden kan kommunen godkende placeringen. Med dette udgangspunkt betyder det at enhver udvidelse på den placering (og i middelbar nærhed) vil medføre en øget lugtemission og dermed en øget lugtgeneafstand fra anlægget. Da det ikke er muligt at rense lugt fra kyllingestalde vil en udvidelse placeret i umiddelbart nærhed af eksisterende anlæg på Hedelundvej 15 betyde en øget lugtgeneafstand, og overholdelse af lugtgenekriteriet er ikke mulig. Redegørelse for produktionsstørrelse Etablering af en kyllingeproduktion kræver en vis størrelse for at være rentabel. Størrelsen skal sikre at der er et tilstrækkeligt antal timer til at sikre en arbejdsplads. Det er derfor ikke en mulighed at etablere en produktion af kvart størrelse eller mindre. For at sikre landbrugsproduktion på ejendommen med et fornuftigt antal arbejdstimer er det vigtigt, at landbruget er i stadig udvikling. I dette tilfælde er der ønske om at specialisere sig indenfor produktion af slagtekyllinger. Ud fra ovenstående betragtes etablering af kyllingeproduktionen som erhvervsmæssig nødvendig. I afsnit 4.5 er en vurdering af anlæggets placering på matriklen og en beskrivelse af byggeriets udseende samt beplantning Driftsforstyrrelser og uheld I forbindelse med den ansøgte produktion er der ingen produktion eller opbevaring af gylle. Kyllingehusene strøs med spåner, halm eller spgnum inden indsættelse af dyr og al husdyrgødning fra produktionen er fast gødning, der skrabes ud af husene efter levering af dyr til slagtning. Den faste gødning placeres i containere, der køres væk fra anlægget, der rengøres, inden der igen indsættes nye dyr. Derved mindskes risikoen for sygdomssmitte fra et hold dyr til det næste. Samtidig minimeres muligheden for uheld i form af uhensigtsmæssige udslip af gødning fra anlægget. Der etableres afløb fra det befæstede areal til fortanken, således at evt. spild af gødning opsamles forsvarligt. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for anlægget, hvor der er beskrevet at være opsat brandslukkere på anlægget. Beredskabsplanen vil ligeledes indeholde UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 15

16 handling og materiel til minimering af skadens omfang i forbindelse med spild af kemikalier og uheld med gødning. Der vil være fast to gange dagligt opsyn med hele driftsanlægget og dyrene, og der er flere ansatte på arbejde hver dag, hvorved eventuelle problemer og uheld formodentligt vil blive opdaget i tide. Vurdering Kommunen vurderer, at der med de stillede vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan og ansøgers egen oplysning om handling/indretning af anlæg i forbindelse med eks. uheld med gødning samt øvrig redegørelse omkring driftsforstyrrelser, bliver taget tilstrækkelige forholdsregler til, at risikoen for uheld er minimeret Gødningsproduktion- og håndtering Produktion af husdyrgødning Der er i ansøgt drift en produktion af dybstrøelse fra slagtekyllingeproduktionen på 2400 tons. Opbevaringskapacitet Fast husdyrgødning opbevares ikke på ejendommen. Når husene tømmes for dyr, tømmes de derefter for gødning. Denne gødning opsamles i containere og køres til biogasanlæg med det samme. Der er på godkendelsestidspunktet ikke lavet kontrakt med biogasselskabet. I ansøgningsskema er det håndteret ved at placere et fiktivt lager for husdyrgødning der er lager for 100 % af den faste husdyrgødning, hvor 100 % er direkte udbringning. Der er en plads til containere, hvorfra der er afløb til opsamlingstank. Containerne er overdækkede efter påfyldning og under transport til godkendt modtageranlæg. Pladsen til containere er på pladsen foran kyllingehusene, se markering på bilag 1. Gødningshåndtering Dybstrøelsen opbevares i kort tid i containere på den støbte plads foran kyllingehusene, indtil dette bliver kørt til Horsens Bioenergi ApS eller anden godkendt modtageanlæg. Da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg og afgasset gylle modtages ikke retur til denne ejendom, er der derved ingen udbringningsarealer til produktionen. Restvand fra produktionen køres ud på bevoksede arealer. Til orientering for omkringboende anføres der i nærværende afgørelse, at ejendommen Hedelundvej 15 vil modtage afgasset biomasse fra biogasanlæg. Denne flydende gødning vil opbevares i eksisterende samt ny gylletank, som forventes opført på Hedelundvej 15. Godkendelse af denne nye gylletank samt evt. godkendelse af arealer tilhørende Hedelundvej 15 for udbringning af afgasset biomasse vil ske i ny afgørelse for Hedelundvej 15. De to anlæg ligger ikke i direkte tilknytning til hinanden, hvorfor anlæggene og deres miljøgodkendelser behandles særskilt. Såfremt dybstrøelsen skal udbringes på arealer uden forudgående forgasning, skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, da kommunen skal vurdere disse arealer, inden udbringning kan foregå, jf. Husdyrlovens regelsæt. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 16

17 Vurdering Da håndtering af gødning foregår på få dage efter alle stalde er tømt og derefter køres væk til godkendt modtageranlæg for husdyrgødning vurderes der ikke at være nogen væsentlig risiko for forurening eller gener ved de anvendte metoder. Det er Hedensted Kommunes vurdering, at gødningshåndteringen opfylder gældende regler Ammoniak Ammoniakfordampningen fra anlægget (stald og lager), Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle er i ansøgt drift ifølge husdyrgodkendelse.dk på kg N pr. år. Generelt ammoniakreduktionskrav Husdyrbruget er med ansøgningen om miljøgodkendelse omfattet af et generelt krav om ammoniakreduktion fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem. Referencestaldsystemet i forhold til krav til reduktion af ammoniakfordampning følger normsættet for gødningsregnskab 2005/06 samt norm for ammoniakfordampning fra de enkelte staldsystemer Udgangspunktet for beregningerne i ansøgt drift er normsættet til gødningsregnskabet for planperioden 2013/14 samt norm for ammoniakfordampning fra de enkelte staldsystemer 2013/14 Da ansøgningen i første omgang blev indsendt i 2014 er reduktionskravet på 30 %. Ifølge husdyrgodkendelse.dk er kravet overopfyldt med en reduktion af ammoniak på yderligere 2524 kg N/år. Al husdyrgødning køres direkte ud, hvormed ammoniakemissionen er nedbragt med kg N pr. år fra lager, jf. version 3 i skema i husdyrgodkendelse.dk. Kvælstoffølsom natur For en række sårbare naturtyper er en gunstig bevaringstilstand forbundet med lave kvælstofværdier. Kvælstof, der deponeres fra luften (ammoniak), kan få disse næringsfattige naturtyper i en ugunstig bevaringstilstand, fordi hurtigvoksende arter udkonkurrerer de karakteristiske arter, der kræver næringsfattigt miljø. Ammoniaktab fra stalde, lagre, og tab i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er en af de væsentlige trusler mod næringsfattige naturtyper. I forbindelse med vurdering af husdyrbrugsanlæg gennem Husdyrloven foretages en konkret vurdering ud fra luftfoto på naturlokaliteter i nærheden af staldanlægget. Såfremt der vurderes at være grundlag for det, foretages besigtigelse af lokaliteten. Der vurderes på næringsfattige naturområders tålegrænse i henhold til kriterierne i bilag 3 til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Vurderingen sker i forhold til tilført kg kvælstof pr. år og den pågældende baggrundsbelastning. Vurderingen sker på naturområder som overdrev, hede, mose og skove. Der foretages altid en vurdering i forhold til naturtyper indenfor habitatområder i en afstand af 3 km fra staldanlægget. Baggrundsbelastningen Hedensted Kommune har efter forespørgsel hos DCE fået de specifikke tal for baggrundsbelastningen for 2012, opmålt i grid af 1 gange 1 km 9. Baggrundsbelastningen er gennemsnitlig set for den km², som Kodallundvej 3 ligger indenfor, 9 Model data har en opløsning på 5.6 km, dvs. der er ca 31 1kmx1km gridceller pr 5.6kmx5.6 km model gridcelle, og det er en gennemsnitdeposition for den pågældende grid celle, baseret på de forskellige overfladetyper/ruheder der er i cellen. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 17

18 på 16,0 kg N/ha/år 10. I denne værdi er der bl.a. taget højde for eksisterende husdyrproduktioner, naturområdetyper, ruhed, vindforhold mv. Kategori 1 natur - Habitatområde Der er ca. 4,8 km til nærmeste Habitatområde nr. 66 og EFfuglebeskyttelsesområde, nr. 44 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær, som er beliggende sydvest for ejendommen. Habitatområdet er et meget stort lavbundsområde bestående af vidtstrakte tilgroningsmoser, rørskove og ferske enge. Der findes enkelte eng- og kærområder med en artsrig flora, herunder stararter karakteristiske for rigkær, samt majgøgeurt og plettet gøgeurt. Følgende lys-åbne habitatnaturtyper er fundet i området: hængesæk, tidvis våd eng samt rigkær 11, som også er en del af udpegningsgrundlaget. For de nærmest beliggende områder med rigkær gælder generelt, at disse er i moderat til god bevaringstilstand (klasse 2 og 3), mens det nærmeste område med tidvis våd eng er i lav bevaringstilstand (klasse 4), hvor 1 er bedste bevaringstilstand ud af 5. Tålegrænsen for naturtyperne rigkær og tidvis våd eng er kg N/ha/år 12. Der er ingen belastning fra staldanlægget i denne afstand. Kategori 2 natur Kategori 2 natur er nærmere bestemte 13 ammoniakfølsomme naturtyper, beliggende udenfor Internationale naturbeskyttelsesområder, fx større heder og overdrev. Nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrev beliggende ca. 5,1 km mod sydøst. Der er ingen belastning fra staldanlægget i denne afstand. Kategori 3 natur Kategori 3 natur er ammoniakfølsom natur, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, det vil jf. bekendtgørelsen sige naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 14 heder, moser, overdrev, samt ammoniakfølsomme skove, men ikke enge, søer og vandløb. Der er ingen kategori 3 natur indenfor 1 km fra anlægget, se figur Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Natura2000 planen Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær, Natura 2000-område nr. 77, Habitatområde H66 og Fuglebeskyttelsesområde F Opdatering af Ammoniakmanualen, Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15/ Se søg ammoniakmanual. 13 Jf. bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 14 Natur beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven: Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 18

19 Figur 1. Naturområder omkring Kodallundvej 3. Dele af området med artsdata mod nordvest er ligeledes betegnet som særlig værdifuld naturområde i Kommuneplan Mod vest er der to moseområder langs med Gudenåen. Naturområderne beliggende i tilknytning til Gudenåen vurderes ikke at blive påvirket, da der er et større skovområde mellem staldanlægget og naturområdet, som vil sigte en stor del af ammoniakken. I mosen, ca. 1,2 km vest for staldanlægget, er der beregnet en ammoniakdeposition på 0,8 kg N/ha/år. Langs med Gudenåen er der også 2 mindre overdrev. Den nordligste del af mosen er betegnet som særlig værdifuldt naturområde i Hedensted Kommunes Kommuneplan Området er naturtypen højstaudekær, væld og overdrev. Se beskrivelse af artsdata senere i dette afsnit. Nordvest for anlægget ligger et skovområde. Området består af en blanding af nåle- og løvtræer. Det er tilplantet skov fra 1950 erne. Der vurderes således ikke at være skovarter at finde i skoven, da der er for kort en tidshorisont til at skovarter indfinder sig i skoven. Der er således ikke tale om en ammoniakfølsom skov, da denne ikke vurderes at opfylde kriterierne i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Tålegrænsen 15 for moseområder er ifølge de harmoniserede tålegrænser kg N/ha/år og kg N/ha/år for overdrev. Baggrundsbelastningen ligger omkring den nedre del til midten af tålegrænseintervallet for naturtyperne. Nærværende ejendoms påvirkning på naturområderne vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af naturområderne. 15 Definition på tålegrænse: En kvantitativ vurdering af den belastning med et eller flere forurenende stoffer, hvorunder effekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke forekommer vurderet med den bedste nuværende viden Altså er en tålegrænse således et simpelt mål for et områdets følsomhed og bør primært ses som en erstatning for egentlig dosis-/effekt relationer. Manual vedr. Vejledning vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåren kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Jf. Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Findes på søg efter ammoniakmanual. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 19

20 Søer, vandløb og enge mv. - ikke kategori-natur Indenfor 1 km radius fra anlægget er to søer og et privat vandløb nordøst for ejendommen. Mod vest er et engområde, som strækker sig langs med Gudenåen, se figur 1. Disse naturtyper hører ikke ind under kategori 3-natur, og der er således ingen krav til mer- eller totalbelastning af disse. Naturbeskyttelseslovens 3 er dog stadig gældende, dvs. der må ikke foretages ændringer i tilstande af de beskyttede naturtyper. De nævnte søer/vandhuller er beliggende i tilknytning til dyrkede arealer, og disse vurderes at være næringsrige, da de er beliggende i leret jord og dermed naturligt næringsrige og har en høj tålegrænse overfor kvælstofdeposition. Engen ved Gudeåen forventes at modtage samme deposition som mosen, beskrevet under Kategori 2 natur. Den generelle tålegrænse for ferske enge er kg N/ha/år, jf. de harmoniserede tålegrænser. Artsdata En række dyre- og plantearter, er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV 17 (kaldet bilag IV-arter) og er særlig strengt beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder ifølge direktivets artikel 12. Bilag IV-arter i Hedensted Kommune er bl.a. flere arter af flagermus, odder, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse 18. Hedensted Kommune har ikke konkret kendskab til arter af særligt beskyttelseskrævende karakter (bilag IV-arter, mv.) indenfor en afstand af 1 km fra anlægget. Anlægget ligger på afgræsningen til et område, som i Hedensted Kommunes Kommuneplan er udpeget som naturområde småbiotoper, se figur 2. Sydøst for staldanlægget, ca. 1,1 km, er en gruppe af søer. Det er en gruppe på flere mindre søer i den tidligere Honum grusgrav. Området er betegnet som særlig værdifuld natur, da der i søerne findes en bestand af strandtudser. Strandtudse er anført på Habitatdirektivets 19 bilag IV over beskyttede arter. Strandtudsers levested er meget kvælstoffølsomme. Søerne i området ligger på råjord og er derfor klarvandende lavvandede søer, som er næringsfattige, hvormed søerne (5-10 stk.) har samme tålegrænse som lobeliesøer. Udover søerne er der lavet nogle skrab, hvilket vil sige, at der er skrabet ned til råjord, hvor grundvandsspejlet står højt om sommeren og er væk om vinteren. Dette er et godt levested for strandtudserne, og er en del af det plejeprojekt, som er på området. Fremadrettet vil der mellem de mange grusgrave i området skabes korridorer fra dette område mod nordøst med strandtudser, da der er mange grusgrave, som efter endt anvendelse vil kræves efterbehandlet som naturområde, se figur 2. Der er aftale med lodsejer om at strandtudser skal sættes ud i den sydlige del af grusgravsområdet, ca m sydøst for staldanlægget. Der er et område med en bestand af strandtudser 2,5 km nordøst for staldanlægget. Områderne er ikke indtegnet på figur 2. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk beregnet en ammoni- 17 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændringer, artikel Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændringer, artikel 12. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 20

21 akdeposition i den vestlige del af råstofområde umiddelbart øst for staldanlægget til 0,8 kg N/ha/år i en afstand 1,2 km fra staldanlægget. Der er bl.a. øst for staldanlægget, ca. 1,2 km, en del råstofindvinding. Der er på luftfoto større søer at se. Da der er drikkevandsinteresser i området og i grusgravene gravet til øverste grundvandspejl, vil der sandsynligvis i forbindelse med efterbehandlingsplan blive stillet vilkår om reetablering til natur. Disse søer vil blive en del af strandtudsekorridoren. De søer, der etableres i fremtiden i råstofindvindingsområdet, vil blive beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Da naturområderne ikke er beliggende inde i habitatområde, dvs. kategori 1 område, og søer ikke er omfattet af kategori 3 natur er der ingen krav til maksimal ammoniakpåvirkning i husdyrlovens regelsæt. Ifølge habitatbekendtgørelsen 20 må miljøgodkendelser efter Husdyrloven ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter. Strandtudse er, som nævnt, listet på Habitatdirektivets bilag IV og deres yngle og rasteområder er således beskyttet mod beskadigelse og ødelæggelse. Kommunen skal derfor foretage en foreløbig vurdering, for at afgøre om det ansøgte vil kunne beskadige eller ødelægge søerne, hvor strandtudserne yngler. En beregning i Husdyrgodkendelse.dk viser at ammoniakdepositionen til strandtudsesøerne er 0,2 kg N/ha/år. Det antages, at de næringsfattige søers tålegrænse tilsvarer tålegrænsen for andre næringsfattige søer, dvs kg N/ha/år. Dermed er søernes tålegrænse overskredet allerede overskredet. Ifølge Miljøstyrelsens WIKI-vejledning vil en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-område. Dette fordi merbelastningen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte dermed har nogen effekt på området. På den baggrund vurderes, at der ikke er sandsynlighed for, at det ansøgte projekt vil kunne beskadige strandtudsernes yngleområder. I den del af moseområdet mod nordvest, som er betegnet særlig værdifuld natur, er der observeret andre artsdata; maj-gøgeurt, plettet gøgeurt og skov-gøgelilje (fredede) samt hjertegræs og vinget perikon. Til mosen er der beregnet en ammoniakdeposition på 0,8 kg N/ha/år, med hvilken levestederne for artsdata ikke vurderes at blive påvirket. Baggrundsbelastningen i området er 16,0 med den seneste opgørelse. 20 BEK nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 21

22 Figur 2. Småbiotoper og potentielle naturområder omkring Kodallundvej 3 Der er ikke kendskab til andre generelle artsdata og artsdata på Habitatdirektivets bilag IV indenfor en afstand af 2 km fra anlægget. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at der vil kunne være ikke-registrerede forekomster af bilag IV arter tættere på anlægget. Den store vandsalamander er udbredt over det meste af Danmark. Den yngler i solåbne vandhuller med rent vand. På den baggrund vurderes det, at den store vandsalamander vil kunne forekomme i og omkring vandhuller, der ligger indenfor 1000 meter fra anlægget. Trusler mod arten er tilgroning af levesteder gennem øget belastning med næringsstoffer, ødelæggelse af levestederne ved opfyldning eller dræning af vandhullerne. Såfremt artens tilstedeværelse registreres, vil dette indgå i miljøvurdering fremover. Vurdering Hedensted kommune vurderer, at ammoniakreduktionskravet vil være overholdt med den i godkendelsen oplyste staldindretning og gødningshåndtering. Hedensted Kommune vurderer, at ammoniakreduktionskravet er overholdt. Ligeledes at de lovfastsatte krav til ammoniakdeposition i naturområder er overholdt. På denne baggrund er det Kommunens vurdering, at hverken kategori 1, 2 eller 3 naturområder eller artsdata vil blive påvirket væsentligt af ammoniak ved etableringen af slagtekyllingeproduktionen. Der er langt til Internationale Naturbeskyttelsesområder, hvormed det er vurderet, at der ikke er krav om at foretage miljøkonsekvensvurdering, jf. Habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj Ligeledes er det vurderet at ammoniakdepositionen fra staldanlægget ikke vil føre til beskadigelse af søer som udgør yngleområde for bilag IV arten, strandtudse. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 22

23 4.2.5 Lugt Lugtemissionen er beregnet i det digitale ansøgningssystem, ud fra oplysninger om den ansøgte husdyrproduktion. Der beregnes antal lugtenheder udfra det gennemsnitlige kg dyr på stald på en varm sommerdag (maksimal belastning). Dette omregnes til en geneafstand, indenfor hvilken der kan forventes væsentlig lugtgener. Grænseværdierne er forskellige i forhold til, i hvilket område naboer er bosiddende. I byzone er grænseværdien 5 odour units (OU E /m 3 ) 21, i samlet bebyggelse (8 enkelt boliger indenfor 200 m radius) 7 OU E /m 3 og enkelt bolig i landzone (uden landbrugspligt) 15 OU E /m 3. Landzone betegnes som landbrugets erhvervsområde, og ejendomme beliggende i landzone skal kunne tåle større lugtgener fra husdyrbrug end boliger beliggende i f.eks. byzone. I ansøgningen skema nr er der angivet, at der produceres kyllinger på 38 dage med en afgangsvægt på 2,2 kg. Normtallet for kg tilvækst for en 38 dages kylling er 2,36 kg. Kyllingen vejer 40 gram ved indsættelse i stalden. Det er derfor væsentligt for den samlede maksimale lugtemission at der regnes med den korrekte slutvægt pr. kylling. Baggrunden for at regne med en slutvægt på 2,2 kg er, at der er regnet på at den maximale belastning sker umiddelbart før udtynding i holdet - dag 32, hvor gennemsnitsvægten er 2,2 kg. Her sælges/fjernes kyllinger fra hvert hus og resten af kyllingerne fortsætter deres vækst (der er nu færre dyr end der er stipladser) til 2,5 kg. De 2,2 kg i kombination med antal dyr på stald (stipladser) ved udtynding giver derfor maximal lugtemission (worst case). I husdyrgodkendelse.dk er der indsat stipladser. Dette er antallet af stipladser ved dag 32, hvor der sker en udtynding af dyreholdet og med en gennemsnitsvægt på 2,2 kg. På denne dato medfører husdyrproduktionen det højeste lugtemissionsniveau. Af tabel 2 fremgår at geneafstande beregnet med OU E /m 3 ikke er overholdt til samlet bebyggelse og enkelt bolig i det åbne land. For samlet bebyggelse regnes der til nærmeste hus i Hvirring, som kan danne en samlet bebyggelse 22. For enkelt bolig i landzone uden landbrugspligt regnes til Hedelundvej 19. Byzone, Rask Mølle, ligger ca. 2,9 km væk, jf. tabel 1. Det skal bemærkes, at de boliger som ligger i nærheden af Kodallundvej 3 er enkelt boliger med og uden landbrugspligt. Boliger med landbrugspligt er ikke beskyttet af de lugtgenekriterier, som er fastsat i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er tale om følgende ejendomme i nærheden af Kodallundvej 3: Nørre Snedevej 114, Nørre Snedevej 116, Kodallundvej 4 og Kodallundvej 6. Hedelundvej 17 er ejet af ansøger og dermed ikke omfattet af lugtgenekriteriet. Kort med angivelse af naboejendommenes status findes i bilag 2b udarbejdet af ansøger. Honum Skydebane, som ligger 140 m vest for staldanlægget, er ikke indeholdt i en lokalplan, hvormed dens placering vil blive omfattet af husdyrlovgivningen. Skydebanen er således at betragte som en adresse i det åbne land uden bolig. Der er ifølge husdyrlovgivningen ingen krav til lugtgene for dette anlæg. Af tabel 1 kan ses afstande regnet fra kanten af staldanlægget. I husdyrgodkendelse.dk regnes fra centrum af staldanlægget til de nævnte områder. Ifølge hus- 21 OU (odour units) er en international betegnelse for en lugtenhed. 22 Definition af samlet bebyggelse er 8 ejendommen uden landbrugspligt beliggende indenfor en radius af 200 meter. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 23

24 dyrgodkendelse.dk er der 3 km til nærmeste byzone, Rask Mølle; 981 m til samlet bebyggelse og 451 m til nærmeste enkelt beboelse i landzone. I tabel 2 er geneafstandene for en husdyrproduktion af denne størrelse angivet, som det fremgår af version 3 i skema i husdyrgodkendelse.dk. Tabel 2. Tabel over beregnede geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande. Ukorrigeret geneafstand Beregnet Geneafstand 1 Geneafstand i nudrift2 Vægtet gennemsnitsafstand fra stald 3 Til byzone 1570 m Til samlet bebyggelse i landzone 1233 m 1110 m m Til enkeltbolig 689 m 689 m m 1 Geneafstand, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation. 2 Geneafstanden ved nudrift er den korrigerede geneafstand, som kan beregnes på baggrund af den husdyrproduktion, som er angivet under nudrift 3 Den vægtede gennemsnitsafstand angiver den reelle, gennemsnitlige afstand mellem staldafsnittene og omboende (afstand fra ejendommens lugtcentrum) 4 Husdyrgodkendelse.dk beregner ikke yderligere på geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande, når afstanden er større end 1,2 gange geneafstanden. Hvis den vægtede gennemsnitsafstand var mindre end 345 m til enkelt bolig uden landzonepligt (689 m/2), 617 m til samlet bebyggelse eller 785 m til byzone, skulle Kommunen meddele et afslag. I dette tilfælde er den vægtede gennemsnitsafstand 451 m til enkelt bolig uden landbrugspligt, 981 m til samlet bebyggelse og mere end 1570 m til byzone. Dette betyder, at lugtgenekriterierne er overholdt med 50 % i forhold til den beregnede vægtede gennemsnitsafstand, hvormed Kommunen ikke skal meddele afslag. Ansøger har indsendt en OML beregning, der skal sandsynliggøre at lugtgenekriteriet for samlet bebyggelse på 7 OU E /m 3 og enkelt beboelse i landzone på 15 OU E /m 3 er overholdt. Af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår, at ved anvendelse Ny beregningsmodel og afvigende ventilations- og vindforhold kan en specifik OML-beregning anvendes. På den projekterede ejendom er ventilationsforholdene ikke sat symmetrisk på kyllingehusene. Der er anvendt Ny beregningsmodel. Af bilag 3 fremgår den OML beregning, som ansøger har vedhæftet ansøgningen. OML beregningen er udført som foreskrifterne 23. Til forståelsen af bilag 3 skal det bemærkes, at der er indsendt to beregninger med forskellig placering af afkast på kyllingehusene. Den første beregning fremgår af side og den anden beregning af side Beregning af lugtemission sker udfra et kendt punkt i landskabet, se side 53 i den første beregning. Beregningspunktet er placeret ved 0 meter. Der er foretaget en beregning af lugtemissionen i 360 grader rundt om dette punkt. Af tabellen kan ses, at lugtemissionen er størst i en afstand af ca. 200 i 90 graders retning fra beregningspunktet. I disse punkter er staldanlægget placeret. Ved sammenholdelse af side 51 og 53 i første OML beregning i bilag 3 kan det ses at lugtemissionen ved (aflæst som afstand og retning fra staldanlæg): 23 Miljøstyrelsens WIKI vejledning Lugt konkret beregning efter OML modellen. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 24

25 Tabel 3. Oversigt over overholdt lugtgenekriterium Adresse Beregnet lugtgene, OU E /m 3 Nørre Snedevej Nørre Snedevej Hedelundvej 19 5 Kodallundvej Hvirring 2-3 Tilsvarende er gældende for den anden beregning af OML-beregning i bilag 3. Samlet set fremgår det, at i en afstand på 600 m fra beregningspunktet, hvilket angiver den nærmeste enkelt bolig i landzone uden landbrugspligt, er den maksimale lugtgene på 7 OU E /m 3, hvor kravet i Husdyrloven er 15 OU E /m 3. I en afstand på 1100 m fra beregningspunktet, hvilket angiver nærmeste samlet bebyggelse, er den maksimale lugtgene på 3 OU E /m 3, hvor kravet i Husdyrloven er 7 OU E /m 3. Vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er risiko for væsentlige lugtgener for de omkringboende. Begrundelsen vurderes på baggrund af den indsendte OMLberegning, som viser at der er væsentlig lavere lugtemission ved de nærmeste enkelt boliger uden landbrugspligt, end der fremgår af den ordinære beregning af lugtemissionen i skema i husdyrgodkendelse.dk. Dette skyldes, at der i OML beregningen er taget højde for de aktuelle forhold som er gældende for produktionen og nærområdet. Der er stor afstand til naboer set i forhold til beregnet geneafstand. De fastsatte lugtgenekriterier i Husdyrloven er således overholdt med den ansøgte produktionsstørrelse og placering af staldanlæg i landskabet Støj, støv, lys og skadedyr Støjkilder Ansøger har redegjort for støjkilder, hvilket fremgår af tabel 4. Tabel 4. Støjkilder angivet i ansøgningen Støjkilde Placering Driftstid Ventilationsafkast 2 på hvert hus, Døgnet rundt, men mod vest i gavlen med varierende belastning (lidt ved små midt på i tagfladen dyr og om vinteren) Foderanlæg Efter behov kører automatisk ml. kl Lastbiler m.v. Normalt 6 19 Anlæg til varmegenindviding To i hvert hus se placeringen på situationsplan Døgnet rundt, men med varierende belastning (lidt ved store dyr og om sommeren) Varmegenindvindingsanlæg har et støjniveau svarende til en ventilator Med hensyn til kørsel kan der ske ændringer i driftstiden, idet leverandører kan ændre ruter, og nogle firmaer kører med 2-holdsskift. Der er ikke foretaget yderligere for at dæmpe støjkilderne. Dette er ikke skønnet nødvendigt grundet anlæggets placering i forhold til naboer og arten af støjkilder, UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 25

26 da alle stalde er isolerede. Alle ventilationsanlæg er nye og derfor af en støjsvag type. Lys Husene er indrettet uden vinduer i facaderne, og der er derfor ikke lyspåvirkning fra anlægget. Ved alle indgange og ved halmlade og halmfyret etableres lys således, at medarbejdere kan orientere sig og finde vej rundt om anlægget i mørke perioder. Skadedyr Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdte. Der er ingen fluebestand ved kyllingeproduktion. Der er pt. indgået aftale med BONUS om rottebekæmpelse. Støv Der kan forekomme støvgener i forbindelse med høstarbejde. Gener i den forbindelse vurderes at være kortvarige. Transport fra Kodallundvej til anlægget sker ad grusvej, hvilket kan støve. Der er mere end 200 m fra adgangsvejene fra Kodallundvej til de nærmeste naboer, og det forventes derfor ikke at medføre gene for de omkringboende. Foder til dyrene er en tilskudsblanding, der leveres i fodersiloerne og al håndteringer af foder på anlægget foregår i lukkede systemer, hvilket ikke støver. Vurdering Kommunen vurderer, at husdyrbruget vil kunne overholde de generelle støjkrav til virksomheder i landzone ved normal aktivitet. På grund af afstanden til naboer er der dog stillet støjvilkår og egenkontrolvilkår omkring måling af støj, såfremt der vil være midlertidige støjende aktiviteter på ejendommen. På baggrund af ansøgers beskrivelse af gener fra husdyrbruget og de stillede vilkår vurderes omkringboende således ikke at blive generet unødigt af støv, lys, rotter og fluer ved husdyrbrugets virke Affald, olie og kemikalier Døde dyr Selvdøde og aflivede kyllinger opbevares i en kølecontainer indtil afhentning. For at reducere risikoen for smitte af dyrene placeres kølecontaineren på en lille plads nordøst for anlægget (se Litra F på bilag 1) hvor DAKA kan bakke til og tømme containere. Køleconraineren etableres som et beton rum gravet ned i jorden sikret mod afløb til omkringliggende jord heri placeres to containere som køles ned til ca 2 grader. DAKA tømmer disse to container en gang om ugen. Dagrenovation fra mandskabsrum opbevares i container, og tømmes hver 14. dag af kommunal ordning. Affaldet håndteres, sorteres og opbevares i henhold til kommunens affaldsregulativ og afleveres på genbrugspladsen eller til anden godkendt modtager, hvis ejendommen ikke er tilmeldt genbrugspladsen som erhverv. Jernaffald afleveres til skrothandler, se tabel 5. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 26

27 Tabel 5. Affaldsfraktioner og bortskaffelse af disse ifølge ansøgningen Affaldstype Opbevaringssted Transportør Modtageanlæg Mængder Olie- og kemikalieaffald: EAKkode ISAGkode Spildolie Ingen Olie- og brændstoffiltre Ingen Bly akkumulatorer Ingen Rester af bekæmpelsesmidler Ingen Spraydåser Ingen Medicinrester Ingen Kanyler i særlig beholder Batterier alle typer Ingen Ingen Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Samles i personalerum Egen transport Genbrugsplads Ukendt Tom emballage (plast) Samles i personalerum Egen transport Genbrugsplads Ukendt Lysstofrør og el sparepærer LED pærer Samles i personalerum Egen transport Genbrugsplads Ingen Overdækningsplast + tomme sække af plast Ingen Jern og metal Ingen Tomme olietromler og olietanke Ingen Diverse brændbart Samles i personalerum Egen transport Genbrugsplads Ukendt Afhængig af indhold Tomme medicinglas Ingen Gamle personvogns dæk fra afdækning Ingen Paller Ingen Malet og/eller lakeret træ Ingen Asbestplader Ingen Døde dyr Kølecontainer ved halmlade DAKA DAKA Ca 3% = om året UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 27

28 Kemikalier/pesticider/farligt affald Der er ingen markdrift i forbindelse med produktionen og der opbevares derfor ingen kemikalier/sprøjtemidler på ejendommen. Der er ikke oplag af fyringsolie, dieselolie, gas eller spildolie på anlægget. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at husdyrbrugets håndtering af affald overholder lovgivningens krav og Hedensted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ mht. håndtering og opbevaring, hvormed der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af miljøet. For at sikre, at risikoen for forurening fra opbevaret affald mindskes, er der stillet vilkår til opbevaring af farligt affald, såfremt der mod forventning alligevel bliver oplagret farligt affald Spildevand og overfladevand Ansøger oplysninger om spildevandsmængder mv. fremgår af tabel 6. Tabel 6. Opgørelse af spildevandstyper og mængder Spildevandstyper m³ /år efter udvidelse Afledes til Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. 640 Samletank på 200 m 3 Rensevand fra varmegenvindingsanlægget 5,2 Samletank på 2 m 3 Sanitært spildevand fra stuehus ingen Sanitært spildevand fra personalefaciliteter 100 Trixtank og nedsivningsanlæg for sanitært spildevand Befæstede arealer 490 Omkringliggende arealer og samletank på 200 m 3. Mængderne er forventede mængder. Der er ca. 700 m 2 befæstede arealer umiddelbart øst for anlægget (det skraverede område på bilag 1). Pladsen mellem halmhus og halmfyr er med skærver. I forbindelse med rengøring af pladsen efter indsættelse af kyllinger og frakørsel af kyllinger fra ejendommen rengøres pladsen foran kyllingehusene. Pladsen vil også anvendes til midlertidig opbevaring af containere med eller uden dybstrøelse. Der etableres en samletank på ca. 200 m 3. Tanken anvendes alene til opbevaring af vaskevand og overfladevand fra den støbte plads under rengøring. Vaskevandet forventes at have et næringsstof indhold på under 0,3 kg N /m 3 og betragtes derfor som restvand. Samletanken etableres vest for kyllingehusene. Da denne ikke indeholder flydende husdyrgødning er der ikke krav om beholderkontrol 24, og derfor betegnes beholderen ikke som værende en gyllebeholder. Kyllingehusene etableres uden tagrender. Dette er i overensstemmelse med Vandplan 1.5 Randers Fjord, hvor der står angivet, at regnvand skal forsøges nedsives eller genanvendt på egen grund. Der er stillet vilkår 17 om at det tillades at overfladevand fra 700 m 2 pladsen foran kyllingehuse kan afledes til jordoverfladen mellem hvert hold kyllinger efter grunddig rengøring af pladsen. Dette mindsker mængden af regnvand, der skal køres ud med traktor på marken. Udbringning af vaskevand/overfladevand fra befæstede pladser køres ud med gyllevogn eller sprinkles ud på nærliggende arealer. 24 Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 28

29 Der er sanitært spildevand fra personalefaciliteter. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at der ikke vil være væsentlig risiko for forurening af overfladevand i forbindelse med spildevandshåndteringen på ejendommen. De nye kyllingehuse vil ikke påvirke vandløb, da tagvand nedsives på stedet. Der er stillet vilkår om, at spildevand fra vask af maskiner skal afledes til opsamlingsbeholder og krav om rengøring af pladsen efter vask samt bortskaffelse af vaskevand til samletank Transport Til- og frakørsel til anlægget sker ad Kodallundvej. Transporterne sker typisk i dagtimerne. Det forventes, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ansøgers opgørelse over transporter ses af figur 7. Tabel 7. Opgørelse af forventede transporter Transporter Efter udvidelse antal/år Antal transporter pr cyklus (hver 42. dag) Tilskudsfoder 315 Korn 70 Sækkevarer samt bigbags 10 Fyringsolie/brændstof/gas 0 Halm til hamfyr 65 Afhentning af kyllinger Modtagelse af kyllinger 18 3 Afhentning af døde dyr 52 Strøelse 20 Kørsel med fast husdyrgødning i container på lastbil Udbringning af restvand 13 Affald 26 Øvrige 12 Transporter i alt Antallet af transporter er forventede. Al fast husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Afgasset biomasse leveres ikke retur til denne produktion. Når husene tømmes for kyllinger, renses husene for fast husdyrgødning, der opsamles i container, som umiddelbart herefter afhentes til biogas. Transporten foregår derfor med lastbil. Der vil normalt blive udbragt restvand fra produktionen i april og maj måned samt i efteråret. Kodallundvej er en meget smal vej. Transport med lastbiler til og fra produktionen følger de generelle regler i vejlovgivningen. I forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter Husdyrloven kan Kommunen stille krav om benyttelse af bestemte adgangsveje samt fastsætte tidspunkter for transporter. Der kan ikke stilles vilkår om transportveje. Endelig skal Kommunen vurdere om det angivne transportniveau er indenfor, hvad der kan forventes af denne produktionstype og størrelse. I forbindelse med anlæg af kyllingehuse skal der ligeledes anlægges en ny adgangsvej. Denne vil være ensrettet. Der er indkørsel mod syd og udkørsel mod UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 29

30 nord, se figur 3. Ved udkørsel skal ansøger være opmærksom på at vejen skal anlægges i en ret vinkel på Kodallundvej, hvilket sikrer tilstrækkelig oversigtsforhold. Ligeledes skal oversigtsforhold ved udkørsel fra Kodallundvej til Hedelundvej sikres. Forholdet reguleres af vejlovgivningen. Der skal søges om tilladelse til to overkørsler. Figur 3. Adgang til anlægget etableres med en privat vej fra offentlig vej, Kodallundvej. Størsteparten af transporterne forventes indenfor tidsrummet kl på hverdage, mens der i forbindelse med høst vil kunne forekomme transporter med korn til kornsilo i aften- og nattetimerne. Kørsel med korn til siloen sker i høst (juliseptember) Transporterne er koncentreret på få dage i forbindelse med tømning af husene for dyr, tømning af husdyrgødning til containere og bortkørsel af disse samt modtagelse af nye dyr. For hver ca 42 dage er der ca. 77 transporter samlet på få dage ca 1 uge. Kørsel med korn til siloen sker i høst (juli-september). Øvrige transporter ligger jævnt fordelt hen over året, dvs. ca transporter om ugen, og ca. hver 6. uge er der ca. 100 transporter på en uge. Transport af dybstrøelse, foder mv. sker ad Kodallundvej til Hedelundvej og videre ad Nørre Snedevej. Der køres ikke gennem bynære områder. Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at transport til og fra husdyrbruget er indenfor rammerne af, hvad der kan forventes af et husdyrbrug af denne størrelse. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 30

31 Energi- og vandforbrug Energi Ansøgers opgørelse over energiforbrug ses af tabel 8. Tabel 8. Forventede energiforbrug Type Forventet forbrug El kwh Fyringsolie stuehus Ingen Fyringsolie stald alle stalde opvarmes med varme fra halmfyr Dieselolie ingen arealer drives fra ejendommen Pille fyr Halm fyr Gas Ingen Ingen Ingen 2000 bigballer/år Ingen Energibesparende foranstaltninger: Se afsnit om BAT på energiforbrug. Vand Vandforsyning sker fra Hedelundvej 15, hvor der er egen brøndboring denne boring er koblet sammen med markvandingsboring ved Nørre Snedevej 116 (boring i Jupiters database) og vand til produktionen på Kodallundvej 3 føres fra en studs i skovbrynet syd for det projekterede byggeri. Ansøgers opgørelse af vandforbrug ses i tabel 9. Tabel 9. Forventede vandforbrug. Type Forbrug før Forbrug efter Drikkevand * m3 Vask af stald, overbrusning, iblødsætning m.v. Rengøring af markmaskiner Sprøjtning, markbrug 640 m 3 ingen ingen I alt m 3 * Beregnet ud fra normtal Der er ingen markvanding. Vandbesparende foranstaltninger Se afsnit om BAT på vandforbrug. Vurdering Det er kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår om at reducere energi- og vandforbrug yderligere. Der er dog stillet vilkår om opgørelse af disse, hvilket er et krav i forhold til opfyldelse af BAT. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 31

32 4.3 Egenkontrol Der føres forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol. Der føres driftsjournal med oplysninger og dokumentation for antal dyr flyttet til og fra ejendommen, antal dyr bortskaffet til destruktion samt antal og vægt af dyr sendt til slagteri. Produktionsstyringen og kassebogen med tilhørende bilag føres løbende. For slagtekyllingeproduktion registreres dagligt i branchens KIK database data vedr. vandforbrug, foderforbrug, temperatur- og ventilationsoplysninger. Der udarbejdes medicinregnskab. Der anvendes meget lidt medicin i kyllingeproduktionen. I løbet af dagen holdes anlægget under opsyn, og hver dag tages en inspektionsrunde på ejendommen for at tjekke, om anlæggene kører, som de skal. Herudover er der en række andre faste procedurer, som det dog ikke ønskes, at der skal føres journaler over: Der vaskes stalde inklusiv ventilatorer efter hvert hold. Evt. spild ved fodersiloer samles op og bortskaffes. Der er desuden alarmer i forbindelse med strømsvigt, hvor ventilationsanlæg og foderanlæg ikke længere fungerer. Der etableres nødstrømsanlæg. Ansøger har ingen umiddelbare forslag til yderligere egenkontrol. Så vidt muligt vil det gerne undgås, at skulle føre flere driftsjournaler, da der jo ikke bruges flere ressourcer i form af råvarer, hjælpestoffer, energi osv. end nødvendigt. Oplysninger om affaldsbortskaffelsen reguleres efter reglerne i Hedensted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ og Regulativ for farligt affald. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at de beskrevne procedure for egenkontrol og de af Hedensted Kommune fastsatte vilkår om egenkontrol er tilstrækkelige, således at miljømyndigheden kan kontrollere virksomhedens forurening i henhold til de vilkår om drift, som er givet virksomheden. 4.4 Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Redegørelse for anvendt BAT og renere teknologi som angivet i ansøgningsmateriale ses nedenfor. Efter hvert afsnit - management, staldindretning, foder, vand- og energiforbrug, samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning fremgår Hedensted Kommunes vurdering i forhold til Kommunens BAT-niveau, der tager udgangspunkt i BREFreferencedokument 25 samt Miljøstyrelsens vejledninger og Teknologiblade for de forskellige driftsformer. 25 punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 32

33 4.4.1 Management BAT indenfor management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der føres løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, mens elforbruget fjernaflæses og opgøres månedligt. Der udarbejdes en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med gødning, brand mv. er beskrevet. Der er ikke udarbejdet egentlige planer for reparation og vedligeholdelse af anlægget. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene. Der er serviceaftale på brandmateriale og rottebekæmpelse. Der foreligger ikke egentlige uddannelses- og træningsprogrammer, men de ansatte sendes i arbejdstiden på relevante kurser, når der er behov, alt efter hvilke typer arbejdsopgaver, de skal udføre. Der lægges stor vægt på godt management og god staldhygiejne. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Vurdering management Hedensted Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om opdateret og tilgængelig beredskabsplan på ejendommen. Hedensted Kommune vurderer på baggrund af ansøgers oplysninger omkring BAT på management, den gældende lovgivning på området, samt med de stillede vilkår, at Kommunens niveau for BAT på management er overholdt Staldindretning Den traditionelle opstaldning (jf. BREF) for intensiv slagtekyllingeproduktion er en enkel lukket bygningskonstruktion af beton eller træ med naturligt lys eller uden vinduer med et lyssystem med varmeisolering og mekanisk ventilation. Slagtekyllingerne holdes på strøelse (normalt snittet halm, men spån eller makuleret papir anvendes også), der er spredt ud over hele staldens gulvareal. Gødningen fjernes ved slutningen af hver vækstperiode. Med henblik på at reducere ammoniakemissionerne fra staldene, skal våd strøelse undgås. BAT for staldsystemer for slagtekyllinger er: den velisolerede og ventilerede stald med strøelse over hele gulvet og som er udstyret med ikke-lækkende drikkesystemer (VEA-systemet). Der er normalt et system til opvarmning af luften i stalde til slagtekyllinger. Beregning af BAT 35 dage: 9,9 kg N/1000 producerede kyllinger x kyllinger = kg N UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 33

34 Korrektion for afvigende slagtealder (Type1 korrektion (s. 118 i vejledning til Gødningsregnskab 2013/14)) Over 30 dage: N-produktion ved 35 dage ganges med (1+ (ny slagtealder 35 dage)*0,067) BAT niveau: kg N ved 35 dage *(1+(38 dage -35 dage)*0,067) = kg N Ansøgning: 38 dage: kg N BAT niveauet for ammoniak er overopfyldt med 225 kg N Ejendommen anvender følgende tiltag: Fast husdyrgødning opbevares ikke på ejendommen. Når husene tømmes for dyr, tømmes de derefter for gødning. Denne gødning opsamles i containere og køres til biogasanlæg med det samme. Vurdering staldindretning Hedensted Kommune vurderer, at ejendommen indrettes og drives som angivet i Miljøstyrelsens datablad Driftssystem slagtekyllinger af 15. marts 2011 samt overholder Miljøstyrelsens BAT niveau. Hermed er Hedensted Kommunes BAT niveau for staldindretning overholdt Foder Fodring af slagtekyllinger sker efter gældende norm. Der er i ansøgningsskema ikke foretaget tilpasninger i forhold til foderforbrug eller indhold af hhv. fosfor og råprotein i foderet. Der anvendes fasefodring, idet der anvendes 4 blandinger henover de 38 dage kyllingerne opholder sig i stalden. Foderet er en blanding af en færdigblanding hvor der i forbindelse med fodring tilsættes hel korn (hvede). Beregning af BAT Forudsætning for beregning af BAT i skema 58506: Produktionen etableres i nye bygninger. Data til beregningen: stipladser 884,92 DE 2,2 kg slutvægt pr. kylling Der produceres kyllinger på 38 dage med en gennemsnitlig afgangsvægt på 2,2 kg. Normtallet for kg tilvækst for en 38 dages kylling er 2,36 kg. Kyllingen vejer 5 gram ved indsættelse i stalden. Der er en delslagtning i produktionen. Se bemærkning i forhold til slutvægt i afsnit Lugt. Normsæt for skema er følgende: 3,96 kg foder pr dyr 2,36 kg tilvækst pr enhed 0,53 % fosfor pr kg foder 19,96 % råprotein pr kg foder UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 34

35 Råprotein I teknologiblad fra MST Råprotein i slagtekyllingefoder 26 er det fastslået, at følgende niveauer for råprotein i foderet lever op til BAT: Da der anvendes 199,6 for 38 dags slagtekyllinger er råproteinniveau 4 overholdt. Dette niveau er normtal for denne produktionstype. Miljøstyrelsen råproteinniveau for slagtekyllingeproduktioner er således overholdt. Fosfor Vejledende emissionsgrænseværdier (Miljøstyrelsen maj 2011) for slagtekyllinger 35 dages kyllinger: 16,64 kg P pr. DE x 884,92 DE = ,1 kg P 40 dages kyllinger : 17,14 kg P pr. DE x 884,92 DE = 15167,5 kg P I teknologiblad fra MST Fosforindhold i slagtekyllingefoder 27 er det fastslået, at følgende niveauer for fosfor i foderet lever op til BAT: Den er baseret på et foderforbrug svarende til: 26 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtekyllingefoder, Miljøstyrelsen, 17. maj Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtekyllingefoder, Miljøstyrelsen, 17. maj UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 35

36 Miljøstyrelsen har i et helpdesksvar fra den 11. juni 2013 bemærket omkring BAT niveau for fosforindhold i foder til slagtekyllinger; Ved normændringen 2011/2012 for slagtekyllinger blev normen for fosforudskillelsen ændret markant. Det skete på baggrund af ny viden vedrørende slagtekyllingernes aflejring i kroppen af fosfor, således at normtallet for udskillelse af fosfor blev ændret fra 5,6 kg P pr prod. kyllinger (35 dage) til 12,5 kg P pr prod. kyllinger. Dette betyder, at der nu udskilles 37,5 kg P pr. DE mod tidligere antaget 16,8 kg P. Det er således ikke muligt at leve op til BAT standardvilkåret på 16,64 kg P/DE. Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra 20/ (j.nr. NMK ) fastlagt den praksis, at BAT standardvilkåret vedrørende slagtekyllinger fremover istedet skal forstås på baggrund af det bagvedliggende teknologiblad vedrørende fosforindhold i slagtekyllingefoder fra 17/5 2011, således BAT standardvilkåret skal fastsættes i forhold til fosforindholdet i foderet dvs. 5,8 gram fosfor pr. kg foder ved 35 dages kyllinger. Beregning af overholdelse af BAT niveau på fosfor ud fra helpdesksvar: Der produceres i alt: kyllinger Max vægt 2,2 kg kg kylling Tabel 9. Oversigt værdier i overholdelse af BAT niveau for P 35 dage teknologiblad Normsæt Skema dage Kg foder pr kg 1,63 1, kylling Tilvækst pr 1,75 2,36 dyr Kg foder pr 2,8525 3,96 dyr % fosfor pr kg foder 0,58 0,53 Beregning af BAT niveau for indhold af P i foder: BAT niveau svarende teknologibladet: 35 dage 1,63 kg foder pr kg kylling 0,58 % fosfor pr kg foder BAT niveau = kg kylling (vægt ved afgang * 1,63 kg foder pr kg Kylling * 0,58%) = 49754,5112 kg P i foderet Tilsvarende beregning for ansøgt produktion med det anvendte normsæt: Kg P = kg kylling * 1, kg foder pr kg Kylling * 0,53% = 46803,2 kg P i foderet BAT niveauet for indhold af P i foder er dermed overopfyldt med 2951,271 kg P. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 36

37 Beregning af BAT niveau for indhold af P i gødningen: Korrektion for afvigende slagtealder (Type1 korrektion (s. 118 i vejledning til GR 2013/14)) Over 35 dage: P-prod ved 35 dage ganges med (1+ (ny slagtealder 35 dage)*0, dages kyllinger: kyllinger *2,8525 * 0,58% = ,235 Type 1 korrektion 38 dages kyllinger: ,235 * (1+(38-35)*0,061= , *3,96 *0,53% = 46803,24 Altså: 37,5 kg P pr. DE x 884,92 DE = ,5 kg P. Ansøgning ,31 kg P. Hermed er Miljøstyrelsens BAT niveau for fosforindhold i gødning overholdt. Vurdering foder Hedensted Kommune vurderer at det i ansøgningen angivne indhold af raåprotein og fosfor i foderet overholdet Miljøstyrelsens BAT niveau. På denne baggrund er Hedensted Kommunes BAT niveau for foder ligeledes overholdt. Der foretages fasefodring på ejendommen, hvilket er et BAT krav ifølge BREF Vandforbrug Der er i afsnit redegjort for vandforbrug. Vandforbruget til drikkevand overvåges dagligt, hvorved evt. lækage opdages hurtigt. Vandtildelingen er placeret i umiddelbart nærhed af foderet for at sikre tilstrækkelig foderoptagelse og høj tilvækst. Vask af staldene sker i koldt vand og med højtryksrenser. Vurdering vandforbrug Hedensted Kommune vurderer, at ansøger med oplysning om drikkevandsventiler, anvendelse af koldt vand og højtryksrensning i forbindelse med rengøring samt oplysning om daglig opgørelse af vandforbrug til drikkevand overholder Hedensted Kommunes niveau for BAT på vandforbrug. Der er stillet vilkår om registrering af vandforbruget, hvilket er et krav for at opfylde BREF referencedokumentet, dog foretages denne aflæsning hyppigere end minimumskravet Energiforbrug Der er i afsnit redegjort for energiforbrug. Alle stalde ventileres med undertryksventilation. Der etableres et halmfyr syd for kyllingehusene. Varmeforsyningen kombineres med varmegenindvindingsanlæg. Opvarmning sker ved hjælp af gulvvarme og ribberør i bygningens sider. Dette sparer energi i forhold til en evt. varmeblæser. Alle ventilationsmotorer er nye lavenergimotorer. I alle stalde er der lys svarende til dagslys. For at sikre dyrene en døgnrytme etableres der vågelys (natlys) en sammenhængende periode på 6 timer. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 37

38 I alle stalde anvendes der lavenergilys LED lamper til belysning. Alle stalde er isolerede. Markbruget drives ikke fra denne ejendom. Der overvejes etablering af solcelleanlæg på tagfladerne, således at en del af elforbruget forsynes med solenergi. Vurdering energiforbrug Hedensted Kommune vurderer, at energibesparende motorer og lamper samt vilkår om minimum kvartalsvis opgørelse af energiforbrug på bedriften overholder Hedensted Kommunes niveau for BAT på vandforbrug Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Der er ingen faciliteter til opbevaring af husdyrgødning på ejendommen, dog kun støbt plads til midlertidig opstilling af containere til dybstrøelse inden bortkørsel til godkendt modtageanlæg. Udbringning Udbringning varetages af modtageren af afgasset biomasse. Vurdering opbevaring og udbringning af husdyrgødning Hedensted Kommune vurderer, at Kommunens niveau for BAT på opbevaring af husdyrgødning er overholdt. Ansøger overholder gældende lovgivning for opbevaring af dybstrøelse. Gældende dansk lovgivning på dette område er dækkende for langt størstedelen af punkterne under opbevaring af husdyrgødning i BREF- referencedokument Samlet vurdering BAT På baggrund af ansøgers oplysninger om anvendelse af BAT og redegørelse for tiltag i forhold til management, staldindretning, foder, vand- og energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning, samt de stillede vilkår omkring direkte bortkørsel af dybstrøelse, udarbejdelse af beredskabsplan og registrering af el- og vandforbrug, vurderer Hedensted Kommune, at slagtekyllingeproduktionen opfylder kravet om BAT for alle stalde og driftsstyring i øvrigt. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle tillæg og senest ved revurdering af miljøgodkendelsen, vil overvejelserne omkring BAT blive taget op til fornyet vurdering. 4.5 Landskabelige forhold Der søges om placering af et anlæg til kyllingeproduktion bestående af 4 kyllingehuse. Anlægget søges placeret i landzone uden tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på matr. nr. 21a Honum By, Hvirring, med fremtidig adresse Kodallundvej 3, 8363 Rask Mølle. I forbindelse med etablering af anlægget etableres indkørsel fra Kodallundvej. Anlæggets udstrækning til bygninger, internt vejanlæg, opbevaringsanlæg mv. er et samlet område. Placeringen ses af bilag 1. Landzonereglerne er indeholdt i Husdyrloven. Der vurderes udfra samme kriterier, 35 i Planloven 28. Med nærværende miljøgodkendelse tillades således, at der ifølge planlovgivningen og miljølovgivningen kan opføres et staldanlæg uden til- 28 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 38

39 knytning til eksisterende bebyggelse, Hedelundvej 15, på den fremtidige adresse Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle. Ejendommen er beliggende i landzone og er omgivet af dyrket agerjord på alle sider. Mod øst, ca. 400 m fra anlægget er hovedejendommen, Hedelundvej 15 beliggende. Mod syd er Nørre Snedevej, og langs med denne vej er beliggende mindre ejendomme, både enkelt boliger uden landbrugspligt og mindre landbrugsejendomme. Mod nord er beliggende ejendomme langs med Kodallundvej. Ejendommene ligger spredt, og disse er enkelt boliger med og uden landbrugspligt. Mod vest er der Honum Skydebaneforening, se bemærkninger derom i forhold til lugt i afsnit Lugt. Skydebanen afgrænses mod nord af et større skovområde, mens der mod vest er langt til nærmeste enkelt bolig i landzone. Byggeriets placering i landskabet Staldanlægget placeres højt i et relativ fladt landskab. Der er mindre skovområder, som bryder det flade landskab. Staldanlægget vil være synligt fra syd, hvor Nørre Snedevej går i øst-vest retning samt fra landskabet længere mod syd. Det vurderes, at der er få huse beliggende syd for anlægget, hvor der vil være udsyn til anlægget, da flere ejendomme er beliggende bag skovområder. Mod nord ligger ligeledes få ejendomme, som vil have udsyn til staldanlægget. Mod vest er skydebanen og mod øst er ansøgers egen landbrugsejendom. Staldanlægget placeres mellem eksisterende beplantning i området. Beplantningen er ikke fredskov eller omfattet af anden lovgivning. I forbindelse med opførelse af staldanlægget vil midterstykket fjernes samt en mindre del af den sydlige og nordlige beplantning, se figur 3. Herved afskærmes en del af staldanlægget, set fra syd og nord, mellem eksisterende beplantning. Mod nordvest er et større skovområde bestående af løv- og nåletræer og ved skydebanen er der tidlige en del beplantning. Indsynet fra omkringboende er derfor begrænset hovedsageligt til syd og nord. Dog kan staldanlæggets bagside ses ved kørsel på såvel Nørre Snedevej som Kodallundvej samt fra Skydebaneforeningen Honum. Ansøger oplyser at den ansøgte placering også er valgt ud fra følgende kriterier. -Placering i jævnt terræn så der ikke skal foretages terrænændringer terræn er jævnt på begge leder. -Placeringen med staldbygninger med længderetning øst-vest sikrer de bedst mulige ventilationsbetingelser og mindsker intern luftbåren smitte mellem husene. Beplantning Byggeriet vil blive afskærmet af en beplantning, som vil etableres efter opførelse af kyllingehusene. Selvom staldanlægget er mest synligt fra nord og syd, er anlæggets bagside synlig ved kørsel på Nørre Snedevej og Kodallundvej samt ved aktivitet på skydebanen. For at sikre at staldanlægget fremstår som en samlet og harmonisk enhed, er der stillet vilkår om beplantning rundt om hele anlægget. Hedensted Kommune finder, at en sådan beplantning skal bestå i en afskærmende beplantning mod vest, nord og syd, og mod øst ved indkørslen til anlægget skal der ske en beplantning langs med indfaldsvejene og gruppevis af træer og buske, således at anlægget fremstår pænt ved indgangspartiet. Der er stillet vilkår til, at denne beplantning rundt om anlægget skal etableres inden et år efter anlægget er taget i brug. Ligeledes er der stillet vilkår til beplantningens art, som skal overholde nedenstående retningslinjer: UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 39

40 For at opnå en god tilpasning i det eksisterende landskab skal beplantningen være en blanding af de hjemmehørende arter, som der er i området. Da området består af mindre skovområder med både løv- og nåletræer samt læbælter af varierende karakter vil det være hensigtsmæssigt, at beplantningen omkring staldanlægget er af tilsvarende karakter. Ved at have nåletræer omkring staldanlægget vil længdefacaden mod nord og syd også være (delvis) dækket i vintermånederne. Granbeplantningen i den afskærmende beplantning kan godt være spredte træer, som bryder længdefacaden af kyllingehusene, set fra syd og nord. Ved en ikke ensartet beplantning opnås der foruden en slørende effekt, også en landskabelig effekt ved de forskellige højder og typer af beplantningen, hvilket modsvarer den nuværende beplantning i området. Endelig er der stillet vilkår til, at den resterende del af den eksisterende beplantning, som staldanlægget bygges ind skal opretholdes og vedligeholdes, således at denne afskærmning fortsat vil bestå, og anlæggets synlighed i landskabet fortsat er reduceret. Byggeriets udseende Kyllingehusene er helt ens i størrelse og farve. De opføres i grønlige nuancer med gråt tag, se bilag 4 for eksempel, og er ca. 33 m brede og 105 m lange. De placeres i en samlet enhed. Syd for anlægget vil halmlade og halmfyr etableres. Mod nord en kornsilo. Mod øst vil de 12 fodersiloer bliver opstillet, 3 for hver stald. Desuden anlægges en brovægt. Ved udkørsel anlægges en køletank, nedgravet, for døde dyr. Mod vest anlægges en nedgravet samletank på 200 m 3 til opbevaring af vaskevand. Alternative placeringer I forbindelse med ansøgningsprocessen har der været diskuteret flere placeringer. En placering i umiddelbar nærhed af anlægget på Hedelundvej 15 betyder, at genekriteriet for samlet bebyggelse (Hvirring) ikke er overholdt i ansøgningssystemet og heller ikke overholdt ved beregning af OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Der er pt. ingen teknikker på Miljøstyrelsens teknologiliste, der er godkendt til at reducere lugt fra kyllingeproduktion. Placering i umiddelbar nærhed af anlægget på Hedelundvej 15 er derfor ikke muligt. Derfor ansøges om mulighed for at placere anlægget i det åbne land. Ved etablering af slagtekyllingeproduktionen på Kodallundvej 3 vil ejendommen samt det tilhørende areal til selve anlægget blive udmatrikuleret fra det resterende jordtilliggende tilhørende Hedelundvej 15. Regler i forhold til udmatrikulering følger ejendomsreglerne. Landskabs- og beskyttelseslinjer ved anlægget Anlægget er placeret udenfor områder udpeget som særligt værdifuldt område. Vest for anlægget er der et område med denne udpegning, der også indeholder udpegningen Større uforstyrrede landskaber. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 40

41 Figur 4. Placering af staldanlæg (grøn) i forhold til særlig værdifuldt landskab. Staldanlægget er placeret indenfor Geologiske områder, som er et større område omkring Hvirring, og som er udpeget i Kommuneplan Ved større anlæg i disse områder skal kommunen sikre, at de geologiske værdier kan bevares, og deres synlighed og tilgængelighed ikke lider skade. Der er indsendt visualisering af staldanlægget i landskabet. Anlægget er placeret udenfor udpegninger med råstofinteresser. Øst for Skanderborgvej (øst for anlægget) er der udpeget et større område til råstofudvinding. På denne baggrund vurderes staldanlægget ikke at påvirke de geologiske værdier. Staldanlægget vil være beliggende udenfor væsentlige naturområder. Nærmeste naturområde er en sø beliggende ca. 300 m mod nord. Der er ca. 1,2 km til nærmeste moseområde, som er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Nærmeste område, som er udpeget som særligt værdifuld natur, er ved Gudenåens forløb ca. 1,2 km vest for staldanlægget. Der er ca. 4,8 km til nærmeste Habitatområde nr. 66 og EF-fuglebeskyttelsesområde, nr. 44 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær, som er beliggende sydvest for ejendommen. Anlægget er placeret udenfor områder med kulturhistorisk interesse. Det kan dog ses af de nærliggende udpegninger, at der gennemtiden fra oldtiden og til nu har været aktivitet i området og at der syd for anlægget, tilbage i 1922 blev udstykket et område til statshusmandsbrug mindre landbrug. Staldanlægget er ikke berørt af fredninger eller fortidsminder. Det nærmeste fortidsminde er beliggende ca. 500 meter syd for staldanlægget, gravhøje, se figur 5. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 41

42 Figur 5. Placering af fortidsminder i forhold til staldanlægget (rødt). Der er registreret beskyttede diger i umiddelbar nærhed af staldanlægget. Nærmeste dige er beliggende ca. 60 øst for anlægget, se figur 6. Disse diger er fjernet af ansøger, Kulturarvsstyrelsen er underrettet, da de er myndighed på denne lovgivning. Figur 6. Registrerede diger i nærheden af staldanlægget. Ejendommen vil ikke være omfattet af beskyttelses- og fredningslinjer, såsom søog åbeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer mv. De to nordligste kyllingehuse vil ligge delvist indenfor skovbyggelinjen til skovområdet mod nordvest. Skovbyggelinjen skal ikke varetages for erhvervsmæssige nødvendige driftsbygninger. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 42

43 Grundet sin placering inde i landet er der langt til fredninger for strandbeskyttelse, kystnærhedszone og klitfredninger. Ejendommen ligger ca. 1 km nord for kystnærhedszonen. Ejendommen er placeret udenfor et område med drikkevandsinteresser. Vurdering Hedensted Kommune vurderer samlet set, at husdyrbruget vil kunne indrettes og drives under varetagelse af de landskabelige hensyn. Vurderingen er foretaget på baggrund af ansøgers beskrivelse af projektet og bygningsmassen udseende og indplacering i landskabet. Der er stillet vilkår omkring bygningsmassens udseende og opretholdelse af beplantning samt ny beplantning omkring staldanlægget. 4.6 Ophør og alternativer I forbindelse med ophør af husdyrproduktion, vil der enten ske det, at ejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent eller også vil anlægget blive tømt for dyr og husdyrgødning. Affald vil blive bortskaffet iht. kommunens affaldsregulativ. Gældende love og regler vil blive overholdt. 0-alternativet for produktioner er: ingen etablering. I forbindelse med ønsket om at etablere en stor produktion af slagtekyllinger har alternative placeringer være undersøgt. Særlig en placering i forbindelse med hovedejendommen Hedelundvej 15. En placering på Hedelundvej 15 er væsentligt begrænset af nærhed til Samlet bebyggelse (Hvirring). Det betyder at det ikke er muligt i forhold til lugtgene at placere anlægget på adressen Hedelundvej 15. Såfremt husdyrproduktionen i forbindelse med denne ejendom ikke kan udvides som i dette tilfælde med en placering af et selvstændigt anlæg i landzone, vil det på sigt betyde at produktionen på ejendommen lukkes, da der ikke kan opretholdes en tilstrækkelig indtjening i forhold til arbejdsmængden. Ved valget af den ønskede placering er der undersøgt: -konsekvensen for omkringboende i forhold til lugt, -landskabets udformning i forhold til at anlægget ikke påvirker terrænet -afstand til evt. sårbar natur Vurdering Hedensted Kommune har vurderet, at der skal stilles vilkår til oprydning på stedet og til ophør af husdyrproduktionen i forhold til overflødiggjorte bygninger og bygningsdele. Overflødiggjorte bygninger og bygningsdele skal fjernes i forbindelse med at brugen af dem ophører. Dette begrundes i, at staldanlægget er placeret i det åbne land løsrevet fra øvrig bygningsmasse, og når bygninger ikke er i drift, forfalder disse. 4.7 Samlet vurdering Hedensted Kommune vurderer, at den ansøgte produktion på den ansøgte placering kan imødekommes på baggrund af dels den indsendte OML beregning, som angiver, at naboer ikke vil blive generet væsentligt, dvs. ikke udover de lugtgenekriterier, som er fastsat i Husdyrloven. Og dels udfra en vurdering af de landskabelige hensyn, som skal varetages ved placering af et staldanlæg i det åbne land. De landskabskarakterer og fredninger, som er i området, vurderes ikke at blive påvirket væsentligt ved staldanlæggets placering, udseende og indpasning i landskabet. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 43

44 Produktionen indrettes efter de generelle forskrifter for sådanne produktioner og drives i henhold til de BAT standarder, som er gældende. Hedensted Kommune vurderer dermed samlet set, at slagtekyllingeproduktionen på Kodallundvej 3 har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. I forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen vil BAT tages op til fornyet vurdering i forhold til de BAT krav, som er gældende på dette tidspunkt. 5. FORMALIA 5.1 Lov m.m. Husdyrbruget er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Følgende bekendtgørelser, regulativer og forskrifter er relevante for husdyrbruget. Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 med senere ændringer Miljøbeskyttelsesloven, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug med senere ændringer Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 Affaldsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald Hedensted Kommunes regulativ for erhvervsaffald Kommuneplan for Hedensted Kommune 5.2 Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Hedensted Kommunes hjemmeside d. dato. Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Husdyrlovens En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men sendes til Hedensted Kommune, Teknik & Miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller på mail til: miljo@hedensted.dk Kommunen vil umiddelbart efter klagefristens udløb sende klagen videre til Naturog Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Hedensted Kommune i hænde senest den dato kl. lukketid. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Kommunen. De skal benytte denne opkrævning UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 44

45 ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrloven. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. 5.3 Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelse er meddelt. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Fravigelser, som skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes ikke som kontinuitetsbrud. Hedensted Kommune skal tage godkendelse op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelse jf. Husdyrlovens 41 stk. 3. Det er derfor planlagt at igangsætte den næste revurdering i Hvorvidt en eventuel klage har opsættende virkning, vil skulle afgøres af Naturog Miljøklagenævnet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af godkendelsen sker på eget ansvar, og ikke indskrænker klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 5.4 Andet Dyreenheder er beregnet efter omregningsfaktorer i Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Denne miljøgodkendelse er meddelt i forhold til det ansøgte antal dyr, uagtet at der senere måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder. Kommunen skal gøres opmærksom på, at det er antallet af producerede dyr, som danner grundlaget for produktionstilladelsen. Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige tilladelser/godkendelser efter anden lovgivning. Kopimodtagere: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen NORD, senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening: dnhedensted-sager@dn.dk Det Økologiske Råd: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Horsens Museum, musamk@horsens.dk UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 45

46 BILAG 1. SITUATIONSPLAN UDKAST 21. maj 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

47 BILAG 2a. AFSTANDE Luftfoto med angivelse af ca. afstande til naboer, natur mv. UDKAST 21. maj 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

48 BILAG 2b. AFSTANDE FRA ANSØGNINGSMATERIALET UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 48

49 BILAG 3. OML beregning OML står for "Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller", og modellen er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Dato: 2014/03/13 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til LRØ I/S, Dansk Landbrugsrådgivning, Samsøgade 3, Horsens Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. UDKAST 21. maj 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

50 Dato: 2014/03/13 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 50

51 Dato: 2014/03/13 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 51

52 Dato: 2014/03/13 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 60 grader i måned 4. Forklaring til beregningen Som forudsætning for ovenstående beregning er der NY beregningsmodel i husdyrgodkendelse.dk. Der ligger 4-5 enkelt beboelser uden landbrugspligt indenfor lugtgeneafstanden (641 m)beregnet i husdyrgodkendelse.dk. Den samlede lugtemission fra skema ID i (se herunder) fodeles på de 4 stalde OU omregnes til gram/sek = 0,053 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 52

53 53222 OU (NY beregningsmodel)omregnes til gram/sek = 0,053 Placering af de enkelte ventilatorer ved gavlventilation er angivet på kort og luftfoto nedenfor med røde stjerner. Øvrige oplysninger vedr. ventilation er opgivet af Karsten Sørensen MHJ teknik. Som forudsætning er der valgt et fast punkt i terrænet hvorfra det er muligt fysisk at måle afstanden til fra de omkringboende. Dette punkt er markeret på nedenstående kort og luftfoto med en lilla stjerne I beregningens resultattabel er der markeret med grønt de omkringboende naboer uden landbrugspligt og den gule markering viser placeringen af Virring by. Som det fremgår af beregningen overholdes kravet til lugt jft husdyrlovens bilag 3 punkt B for den ansøgte produktion Tabel 4 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 53

54 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 54

55 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 55

56 1 Nørre Snedevej 121, nabo 600 m Nørre Snedevej 117, nabo 640 m Hedelundvej 19, nabo 625 m 60 4 Kodallundvej 4, nabo 640 m HVirring, Samlet bebyggelse 1100m 120 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 56

57 Da de enkelte hus i projektet endnu ikke er detailprojekteret er der endvidere beregnet OML på en alternativ placering af afkast. Dette fremgår af den efterfølgende redegørelse: Dato: 2014/03/14 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til LRØ I/S, Dansk Landbrugsrådgivning, Samsøgade 3, Horsens Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 57

58 Dato: 2014/03/14 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 58

59 Dato: 2014/03/14 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 122 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 2. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 59

60 Dato: 2014/03/14 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 90 grader i måned 10. Forklaring til beregningen Som forudsætning for ovenstående beregning er der NY beregningsmodel i husdyrgodkendelse.dk. Der ligger 4-5 enkelt beboelser uden landbrugspligt indenfor lugtgeneafstanden (641 m)beregnet i husdyrgodkendelse.dk. Den samlede lugtemission fra skema ID i (se herunder) fodeles på de 4 stalde OU omregnes til gram/sek = 0,053 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 60

61 53222 OU (NY beregningsmodel)omregnes til gram/sek = 0,053 Placering af de enkelte ventilatorer ved gavlventilation er angivet på kort og luftfoto nedenfor med røde stjerner. Øvrige oplysninger vedr. ventilation er opgivet af Karsten Sørensen MHJ teknik. Som forudsætning er der valgt et fast punkt i terrænet hvorfra det er muligt fysisk at måle afstanden til fra de omkringboende. Dette punkt er markeret på nedenstående kort og luftfoto med en lilla stjerne I beregningens resultattabel er der markeret med grønt de omkringboende naboer uden landbrugspligt og den gule markering viser placeringen af Virring by. Som det fremgår af beregningen overholdes kravet til lugt jft husdyrlovens bilag 3 punkt B for den ansøgte produktion Tabel 4 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 61

62 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 62

63 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 63

64 1 Nørre Snedevej 121, nabo 600 m Nørre Snedevej 117, nabo 640 m Hedelundvej 19, nabo 625 m 60 4 Kodallundvej 4, nabo 640 m Virring, Samlet bebyggelse 1100m 120 UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 64

65 BILAG 4 VISUALISERING Staldanlægget set fra øst UDKAST 21. maj 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

66 Eksempel på byggeri med grønne sider UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 66

67 Halmfyr eks. på anlæg fra anden lokalitet. UDKAST 21. maj 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle

68 Foto af kyllingehus fra anden lokalitet UDKAST 7. juli 2014 Kodallundvej 3, 8763 Rask Mølle 68