Redegørelse for udviklingen i de kommunale restancer opgjort

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 9. marts 2017 Restanceudviklingen i 2016 Redegørelse for udviklingen i de kommunale restancer opgjort pr Resume De kommunale restancer udgjorde pr mio. kr., hvilket er en stigning på 6 pct. fra mio. kr. heraf var sendt til SKAT til inddrivelse. Stigningen i restanceniveauet skyldes især sammenbruddet i SKATs inddrivelsessystem i september I hele 2016 er der alene sket manuel inddrivelse i SKAT. Der er særligt stor stigning i restancerne vedr. kontrolafgifter og parkeringsafgifter. I indstillingen redegøres for væsentlige ændringer i restancerne på de enkelte områder sammenlignet med Opkrævningen under Borgerservice arbejder med at optimere opkrævningsfasen og har bl.a. som et led heri i 2016 kontaktet borgere og virksomheder med gæld til kommunen. Knapt 10 mio. kr. er blevet indbetalt som følge af denne særlige indsats. Den styrkede opkrævning er en midlertidig indsats, som Byrådet den 22. februar 2017 forlængede med 2 år. Skatteministeriet og KL indgik i april 2016 en aftale om Tiltag vedrørende inddrivelse af kommunale restancer. I løbet af foråret 2017 offentliggør KL og SKAT en rapport om de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den nedsatte inddrivelse i SKAT samt muligheden for at kompensere kommunerne herfor, eventuelt ved et afkøb af restancer. Restanceudviklingen i 2016 side 1 af 8

2 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) Orienteringen tages til efterretning. 3. Baggrund Baggrunden for, at der nu udarbejdes en særskilt indstilling er at indstillingen om årsregnskabet vurderes at indeholde så meget information, at budskaberne ikke træder tilstrækkelig tydeligt frem. På baggrund af en drøftelse i Økonomiudvalget er det derfor besluttet, at der fremadrettet udarbejdes særskilte orienterende indstillinger, bl.a. om restanceudviklingen. 4. Effekt Opkrævningen i Kultur og Borgerservice håndterer hvert år betalinger for ca. 5,5 mia. kr. Langt de fleste regninger bliver betalt indenfor betalingsfristen. Arbejde med restanceopfølgning er en væsentlig del af indsatsen, men det er mindst ligeså vigtigt at sikre et korrekt opkrævningsforløb for alle de kommunale krav, inkl. de betalinger, som falder rettidigt. Opkrævningen arbejder med at optimere opkrævningsfasen gennem følgende tiltag: Direkte kontakt til skyldnere på telefon og evt. fysisk brev, hvis opringning er forgæves Dialog med de enkelte afdelinger i Aarhus Kommune, som udskriver regninger om at standse for nye ydelser, hvis der er ikke er betalt for tidligere leverede ydelser Mulighed for overblik og betaling med dankort og mobilepay i selvbetjeningsløsningen Mit Betalingsoverblik Forsøg med nudging, herunder implementering af nye tiltag som understøtter differentieret opkrævning (eksempelvis forskellig rykkertekst til borgere med 1 og 10 parkeringsafgifter) Generel optimering af debitorsystemet og de tilhørende snitflader til fagsystemer, som leverer data om betalinger. Restanceudviklingen i 2016 side 2 af 8

3 Mio. kr. 5. Ydelse restancer og afskrivninger Ved årsskiftet opgøres restancerne som en del af regnskabet De opgjorte restancetal er alle opkrævninger, som har overskredet betalingsfristen. Ud af den samlede restance på 412 mio. kr. var 153 mio. kr. i opkrævningsfasen, hvor der bliver sendt rykkere og foretaget restanceopfølgning i kommunen. Der kan også være dialog med borger eller virksomhed om regningsgrundlaget i denne fase. Det er vigtigt at være opmærksom på, at restancetallet er et øjebliksbillede, som til gengæld trækkes på nøjagtigt samme tidspunkt hvert år. Restancer for 259 mio. var ved årsskiftet sendt videre til SKAT til inddrivelse. Nedenstående figur viser variationerne i restancerne i de enkelte måneder af Restancer til inddrivelse i december 2016 er lavere, da Opkrævningen på grund af afgørelse fra Ankestyrelsen hjemkaldte boligindskudslån for ca. 10 mio. kr. mhp. dataoprydning. Restancerne er sendt tilbage i januar Figur 1: Udvikling i restancer for delt på opkrævning og inddrivelse i Opkrævning Inddrivelse Restanceudviklingen i 2016 side 3 af 8

4 Tabel 1. Udvikling i restancer på de enkelte områder fra Udvikling i pct. seneste Kr. løbende priser år Ejendomsskat ,05% Parkeringsafgifter ,23% Kontrolafgifter Midttrafik ,31% Trafik og Veje ,61% Planlægning og byggeri ,20% Administration og Ejendomme ,67% Byggesagsgebyr ,89% Natur og vejservice ,97% Natur og miljø ,84% Daginstitution/døgninstitution ,21% Hjælp mod tilbagebetaling ,41% Diverse sociale krav ,78% Mellemkommunale krav (varetages af MSB, MBU og MSO) ,40% Biblioteksafgifter og erstatninger ,56% Musikhuset ,03% Godsbanen ,97% Regningskrav ,99% For meget udbetalt løn ,48% Gebyrer for rykkere og retsafgift ,53% Diverse øvrige nye restanceområder ,21% Ikke placerede poster Boligindskudslån ,48 Aarhus Brandvæsen*) Underholdsbidrag**) ,87% Boligstøtte**) ,78 Samlede skattefinansierede restancer ,75% Billån ,67% Takstfinansierede krav ,57% Kommunale restancer ,01% Kommunale restancer, ekskl. kontrolafgifter og underholdsbidrag ,57% *) Aarhus Brandvæsen blev pr. 1. januar 2016 en del af Østjyllands Brandvæsen, som selv inddriver nye krav. **) Underholdsbidrag og Boligstøtte er overgået til UDK og der kommer ikke nye restancer på disse områder. Restanceudviklingen i 2016 side 4 af 8

5 5.1 Forklaringer af væsentlige udviklinger i restancerne Restancerne på ejendomsskatter er reduceret med 14 pct., hvilket især skyldes, at indsatsen med styrket opkrævning har haft fokus på disse restancer. Der er stigende restancer vedr. kontrolafgifter (34 pct.), parkeringsafgifter (18 pct.) og biblioteksafgifter og erstatninger (21 pct.). Stigningen kan til dels forklares ved, at der bliver udstedt flere kontrol- og parkeringsafgifter. Lav grad af inddrivelse i SKAT har formentlig en særlig negativ effekt, fordi incitamentet til at betale falder. På disse områder vil der med effektiv inddrivelse være mulighed for særlig lønindeholdelse. Det betyder, at der altid kan trækkes 400 kr. i indkomsten pr. måned, selv om borgeren er på SU, kontanthjælp eller andre lave ydelser, hvor der normalt ikke kan ske lønindeholdelse. Gæld på daginstitutionsområdet kan blive modregnet ved udbetaling af børne- og familieydelse. SKAT satte modregningen på pause i et halvt år i september Udbetaling Danmark og Opkrævningen har herefter foretaget manuel modregning i ved udbetalingerne i to kvartaler af Fra oktober kvartalet 2016 foretager SKAT igen modregningen. Der bliver typisk modregnet mellem 3 og 4 mio. kr. pr. kvartal. Stigningen i restancerne vedr. daginstitutioner på 4 pct. kan primært forklares med, at modregningen var på pause. Fremadrettet forventes restancerne at blive lavere, da der løbende sker regulering af fripladstilskuddet på baggrund af indtægten. Større efterreguleringer bliver derfor færre fremover. For nogle områder så som Musikhuset og Natur og Miljø vil restancerne udvise svingninger, som mere er udtryk for et øjebliksbillede end egentlige udviklingstendenser i restanceniveauet. Godsbanen har i 2016 haft stor fokus på restanceopfølgning forud for reorganisering, hvor en del af faktureringen fremover sker fra den selvejende institution i stedet for Aarhus Kommune. Boligindskudslån består af kommunale pligtlån og kautionslån. Lånene gives til borgere med lav indtægt, som kan låne til indskud til en almen bolig. Lånet afvikles løbende Restanceudviklingen i 2016 side 5 af 8

6 via huslejen. Den opgjorte restance består af lån, hvor borgerne har skullet afvikle lånet i forbindelse med fraflytning eller misligholdelse. Det er således reelle restancer. Der er en negativ udvikling på dette område, men der er delvis statslig refusion på misligholdte pligtlån. Billån er ikke udtryk for en reel restance, da det er kommunale lån på favorable vilkår til handicapbiler, som bliver bevilget af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Hver enkelt lån følger en afviklingsplan. Takstfinansierede krav består af restancer vedr. varme og renovation. Faldet i restancer er dels et udtryk for at Opkrævningen har haft fokus på renovation ved den styrkede opkrævning. Dels er årsagen, at der først er faktureret for 2. halvår 2016 i januar Afskrivninger Afskrivningerne i 2016 udgjorde 15 mio. kr. Det er et mindre fald i forhold til 2015 og på niveau med SKATs reducerede inddrivelse og loven om udskydelse af forældelse betyder, at afskrivningerne har været forholdsvis lave. En større del af de restancer på 259 mio. kr. som var sendt til inddrivelse, må man forvente ikke kan inddrives, fordi borgerne ikke har betalingsevne, krav er forældede mv. På nogle områder, bl.a. sociale krav, er der refusion fra Staten, som afbøder det kommunale tab. 6. Organisering Opkrævningen i Kultur og Borgerservice har siden 2011 varetaget opkrævningsopgaverne for hele Aarhus Kommune. Efter problemerne i SKATs inddrivelse er dialogen styrket mellem Opkrævningen og de forskellige afdelinger i kommunen, som udskriver regninger til borgere og virksomheder. Det sker på faste halvårlige samarbejdsmøder med de enkelte magistratsafdelinger og ved løbende dialog om opkrævning og restanceopfølgning på relevante typer af krav. Restanceudviklingen i 2016 side 6 af 8

7 Opkrævning af restancer på de takstfinansierede områder varme og affald blev undtaget fra samlingen i første omgang. Fakturering og opkrævning af betaling for affald i 2016 er blevet foretaget af Opkrævningen. Der er i løbet af 2016 truffet beslutning om, at opkrævningsopgaven vedr. både varme og affald skal foretages af AffaldVarme- Aarhus, da det er den hensigtsmæssige løsning for betalinger, som bliver opkrævet via aconto betaling og efterfølgende regulering. 7. Ressourcer I det første år efter nedlukningen af EFI modtog Aarhus Kommune kun knapt 10 mio. kr. fra SKAT, mens det tilsvarende beløb var 68 mio. året før. Den begrænsede inddrivelse i SKAT har dermed negativ betydning for kommunens likviditet. Hvis en større mængde krav bliver afskrevet som følge af den manglende inddrivelse, får det direkte økonomisk effekt. Regeringen og KL gennemfører en analyse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den nedsatte inddrivelse i SKAT samt muligheden for at kompensere kommunerne herfor, eventuelt ved et afkøb. Analysen færdiggøres primo Kultur og Borgerservice foreslår, at Kulturudvalget (og evt. tillige Økonomiudvalget) får en orientering om indholdet, når analysen foreligger. Rabih Azad-Ahmad / Rolf Hapel Bilag Restanceudviklingen i 2016 side 7 af 8

8 Tidligere beslutninger Inddrivelse af kommunal ejendomsskat, vedtaget 22. februar Sagsnummer: 17/ Borgerservice og Biblioteker Tlf.: E-post: Antal tegn: Sagsbehandler: Alice Johnsen Tlf.: E-post: Restanceudviklingen i 2016 side 8 af 8