Nr årgang August 2012 (132) - tidsskrift for vejr og klima

Transkript

1 Nr årgang August 2012 (132) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas Tlf , kaas@gfy.ku.dk Næstformand: Sven-Erik Gryning sven-erik.gryning@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk Kasserer: Ayoe Buus Hansen Sofus Francks Vænge 22 st tv Frederiksberg Tlf , ayoebuus@gmail.com Redaktion: John Cappelen (Ansvarh.) Lyngbyvej København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com Foreningskontingent: A-medlemmer: 250 kr., B-medlemmer*: 230 kr., C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer (institutioner): 255 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. oktober 2012 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Dette sommernummer af Vejret kommer rundt gennem hele året. Konsekvenserne af ekstravarmt sommervejr i Grønland diskuteres i de to første artikler. Jesper Eriksen benytter ligeledes eksempler fra truende sommerregn i sin diskussion af vejrformidlingens svære kunst, men perspektiverer også med en vinterstorm. Isvinter - eller mangel på samme - er på samme tid emnet for Flemming Vejens artikel. Niels Woetmann Nielsen diskuterer derpå en meget voldsom omgang efterårsregn i Italien. Og endelig handler Stig Rosenørns diskussion af forårets vejr om - nå ja - foråret. Ebbe Skjødt begrænser sig ikke til enkeltepisoder eller bestemte årstider. Nej, gennem 50 år har han lavet daglige registreringer af vejret ved sin vejrstation i Frederikssund. Vi benytter lejligheden til at kippe med flaget. God læselyst! Indhold Smeltevandsflom i Grønland... 1 Vejret på Summit... 8 Regnkatastrofen i Cinque Terre Forårsvejret Ebbe Skjødt - 50 års jubilar Jagten på den perfekte vejrudsigt Endnu en isvinter, der udeblev Forsidebilledet Anders Gammelgaard Hver sommer øges vandstanden i Watson River, Vestgrønland, pga. afsmeltning på og omkring Indlandsisen. Dette år var afsmeltningen ekstra voldsom under en ekstrem varmebølge. Det gav formentlig anledning til, at et jøkelløb blev overlejret den i forvejen rivende strøm. Resultatet ses på forsiden. En entreprenørmaskine bliver opslugt efter et forgæves forsøg på at forhindre, at Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) bliver adskilt fra oplandet mod syd.

3 Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan se indlandsisen, kollapser hele gletscherfronten. Jeg har aldrig set noget lignende før eller siden. Det var enorme mængder is, der kollapsede. I løbet af meget kort tid (vi taler timer, hvis ikke minutter) steg vandstanden i elven med meter. Jeg husker endda, at vi også var nervøse for vandforsyningsledningen og broerne over Watson Floden. Dengang stod vandet over broerne, men begge dele slap uskadte.«sådan beskriver et øjenvidne på allernærmeste hold dannelsen af en voldsom flodbølge fra indlandsisens rand nær Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), Vestgrønland, hvor fronten kollapsede, og vandet momentant begyndte at fosse ud. Den personlige skildring er fra 1991, men kunne ligeså godt være fra 1980 erne, fra 2007, 2008, 2010 eller fra midten af juli måned i år ( juli), hvor Kangerlussuaq-området igen var ramt af pludselige og voldsomme smeltevandsmasser. Figur 1. Broerne over Watson Floden ved Kangerlussuaq, Vestgrønland, på en sommerdag med normalafstrømning. I baggrunden ses Kangerlussuaq by (Foto: A. B. Mikkelsen). Beliggenheden af Kangerlussuaq samt Summit (på toppen af indlandsisen) er vist på grønlandskortet med henholdsvis en rød og en blå prik. YouTube-klip gik i dagene efter juli-vandmasserne kloden rundt, hvor det på TV s nyhedsudsendelser kunne ses og høres, at»den grønlandske flom«flåede en 20 tons gummiged væk fra Watson broerne, som var det et badedyr, samtidig med at vandmasserne ødelagde broens midtersektion over Watson Floden og skilte nord og syd fra hinanden, så adgangen til bl.a. lufthavnsradaren blev afskåret. Broerne er et kritisk sted (Figur 1), da Watson Floden nedstrøms indlandsisen efter cirka 30 kilometers forløb snævrer betydeligt ind, inden smeltevandet passerer under dem. Vejret Forud for de pludselige og voldsomme vandmasser indtraf usædvanligt høje temperaturer over Grønland, inklusiv den grønlandske indlandsis i sidste halvdel af juni og juli. Det varme vejr var betinget af det atmosfæriske storskala cirkulationsmønster, som var karakteriseret ved et højere end normalt lufttryk over Island/Grønland, eller, med meteorologisk sprogbrug: Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) var i sin negative fase. I Kangerlussuaq blev middeltemperaturen for juni på 11,6 C, hvilket er 0,1 C fra rekorden fra 1997, og i skrivende stund (den Vejret, 132, august 2012 side 1

4 Figur 2a. Lufttrykket (angivet i Pascal) i havniveau omkring Grønland 11. juli 2012, 00 UTC. Kangerlussuaq er markeret med rødt. Reanalyse fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). 25. juli) ligger juli indtil videre på 12,2 C, hvilket kun er 0,5 C fra rekorden for hele måneden på 12,7 C, sat tilbage i Mange steder kulminerede varmen d juli, med lokale varmerekorder til følge, med højtrykket beliggende omkring Island og et lavtryk over Labradorhavet, der tilsammen genererede en sydøstlig strømning af atlantisk varmluft op over Grønland, hvis vestkyst ydermere blev udsat for en føhn-effekt (Figur 2a). For eksempel satte Qasigiannguit ved Disko Bugten d. 10. juli varmerekord på 23,3 C, og i Kangerlussuaq var man samme dag tæt på at nå de 25 C (Figur 2b). Dagen efter målte DMI s automatiske vejrstation på Summit, som er Grønlands højeste punkt i ca meters højde, en overgang 2,2 C (Figur 2c), og i den efterfølgende uge blev Figur 2b. Temperaturkurver for Kangerlussuaq, Vestgrønland, for juni og juli 2012 visende døgnets højeste og laveste målte temperatur, samt normalen for perioden ( ). For juli er temperaturen kun vist til og med 24. juli. Kilde: DMI. Figur 2c. Tidsserie fra 1. til 17. juli 2012 af lufttemperaturen (2 m) ved DMI s automatiske vejrstation Summit (3200 meters højde) på toppen af indlandsisen. Beliggenheden af Summit ses på grønlandskortet på figur 1. Kilde: DMI. side 2 Vejret, 132, august 2012

5 Figur 3. Afsmeltning på indlandsisens overflade for d. 8. og d. 12. juli, hvor rød farve viser afsmeltning og hvid farve er lig ingen afsmeltning. Kilde: NASA. der registreret tøvejr hele fire af dagene på Summit, hvilket er ekstremt usædvanligt. Yderligere afslører radiosondedata, at nulgrader isotermen i den frie atmosfære over Grønland d. 11. juli typisk lå i meters højde, højest i Aasiaat, og lavere i Sydgrønland, omkring 2500 meters højde. Dette er generelt usædvanligt højt. Disse radiosonde luftmassetemperaturer kan være svære at oversætte direkte til den målte lufttemperatur inde over isen, men målingerne fra Summit bekræfter, at der har været tøvejr på toppen af indlandsisen. Ikke kun direkte målinger bekræfter tøvejret. Satellitobservationer fra National Aeronautics and Space Administration (NASA) fra d. 12. juli viser, at indlandsisens overflade var udsat for et afsmeltningsareal på 97% (Figur 3), hvilket sammenlignet med iskernedata ikke er set større siden Samtidig var snedækket generelt tyndere og sneudbredelsen mindre på indlandsisen i Kangerlussuaq området sammenlignet med tidligere år på samme tid. Den summerede (sne)nedbør for perioden september 2011 til maj 2012 var den laveste siden 2000/2001 og cirka 40% lavere end gennemsnittet siden 2000/ Under normale omstændigheder ville indlandsisen være dækket af sne, og dermed ville indlandsisens overflade i stort omfang reflektere solens stråler retur til verdensrummet, da albedoen for nysne ligger omkring 0,8 0,9 (i fagsprog benyttes betegnelsen albedo som et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi). En mørk flade med lav albedo absorberer langt mere energi fra Solen - og omvendt). Men som en kombination af den lave vinternedbør samt de høje temperaturer i både juni og juli var store områder af den nedre del af indlandsisen allerede blottet for sne, og den blotlagte gletscheris gjorde, at en større andel af solens energi blev absorberet på overfladen (albedoen for gletscheris ligger omkring 0,3 0,4), hvorved afsmeltningen blev intensiveret. Flommen De producerede smeltevandsmængder fra indlandsisens overflade strømmer dels gennem og ud af gletscheren til havet, dels til hulrum og magasiner på, indeni, under og foran indlandsisen, så disse over tid over smeltesæsonen fyldes med smeltevand. Intet tyder på, at temperaturerne i dagene og ugerne forud for de store og konstant stigende vandmasser alene kan forklare mængden af smeltevand i Watson floden. Alt peger på, at indlandsisens magasiner og hulrum gennem juni og juli støt og roligt er blevet fyldte, og det er sandsynligt, at de høje temperaturer i dagene umiddelbart forud for flommen har bevirket, at vandtrykket er blevet så stort, at en del af magasinerne kollapsede, således at smeltevandet momentant begyndte at fosse ud gennem tunneler og revner i gletscherfronten, og at et jøkelløb (Boks 1) herunder er blevet dannet (Figur 4a og 4b) og har suppleret de i forvejen voldsomme smeltevandsmængder fra indlandsisen, der strømmer direkte til havet. Sandsynligheden for et jøkelløb understøttes af, at der dels blev Vejret, 132, august 2012 side 3

6 Boks 1: Jøkelløb Når et glacialt smeltevandsmagasin pludselig tømmes på ganske kort tid, kan der opstå en voldsom flodbølge et jøkelløb, som er et veldokumenteret og -beskrevet glaciologisk og hydrologisk fænomen. Ordet jøkelløb stammer oprindeligt fra det islandske ord Jökulhlaup, som betegner en flom (flodbølge), der er forårsaget af en hurtig aftapning af smeltevand fra et magasin, som er opdæmmet af, på, i eller under en lokal gletscher eller indlandsisen. Muligheden for jøkelløb er til stede i sommer- og efterårsmånederne, hvor der forekommer gletschere og smeltevand. Den faktiske forekomst af jøkelløb kan afhænge af, om landskabet i f.eks gletscherrandområdet indeholder lavninger eller dale, som kan spærres af som følge af gletscherens fremadskridende bevægelse, det vil sige både af en funktion af landskabets form og af gletscherisens dynamik. Sådanne afspærrede lavninger kan fyldes op med smeltevand med en hastighed, der afhænger af gletscherafsmeltningen. Vandet stiger indtil det når den laveste tærskel, hvorefter det strømmer videre gennem lavninger og vandløb mod udløbet til havet. Forekomsten af en sådan opstemmet sø vil ikke altid medføre et jøkelløb. Der findes flere mekanismer, som kan forklare forekomsten af jøkelløb. En sådan kan være vulkansk aktivitet under gletschere, som vi kender det fra Island, og i regioner uden for Grønland er det set, at opstemningen af smeltevand brydes som følge af jordskælv. Hvis smeltevandet i f.eks. søer foran gletscherisen stiger så meget, at opdriften kan løfte isranden, kan opstemningen løftes og skylles væk. Ydermere kan sprækkedannelser på grund af isbevægelsens dynamik ligeledes føre til udvikling af drænsystemer, som kan tappe hulrum eller magasiner momentant. Når vand strømmer gennem tunneler og revner i gletscherisen eller langs isens bund, vil revnens eller tunnelens dimension være et resultat af et kompliceret samspil mellem vandstrømmen og isens dynamiske bevægelse. Vandets varme og den varme, der opstår ved friktion, vil smelte isen omkring tunnelen, mens isbevægelsen omvendt vil medføre en indsnævring af tunnelen. Hvis smeltningen og isbevægelsen holder hinanden i skak, vil smeltevandstunnelens dimensioner (tværsnitsarealer) være stabile, men hvis vandstrømmen (og/eller vandtemperaturen) stiger, kan processen medføre en hurtig udvidelse af tunnelen, der kan medføre en endnu højere vandgennemstrømning og dermed udløse et jøkelløb. Figur 4a. Brusende smeltevand opstrøms broerne over Watson Floden (10. juli, 2012). Som det kan ses, er vandforsyningsledningen dækket af de voldsomme smeltevandsmasser. På figur 1 ses vandforsyningsledningen cirka 8 9 meter over den normale vandstand (Foto: A. Lyberth). side 4 Vejret, 132, august 2012

7 Figur 5. Indlandsisen og området omkring Kangerlussuaq, Vestgrønland. På indlandsisens overflade ses udbredelsen af supraglaciale smeltevandssøer 30. juni (blå) og 16. juli (rød). Et utal af disse søer er drænet i den mellemliggende periode og kan sagtens have bidraget til de voldsomme smeltevandsmasser i perioden juli. Med grøn ring er vist de smeltevandssøer eller klynger af smeltevandssøer, der er drænet fra indlandsisens overflade i perioden mellem de to Landsat billeder (kilde: Landsat 7, U.S. Geological Survey, Earth Resources Observation and Science Center (EROS)). observeret isskosser på strækningen mellem isfronten og udløbet ved Watson broerne, dels blev det ud fra satellitobservationer observeret, at flere smeltevandssøer (dvs. adskillige kvadratkilometer smeltevandsmagasiner) på indlandsisens overflade blev drænet i perioden fra 30. juni til 16. juli (Figur 5), meget tænkeligt som en konsekvens af de høje temperaturer. Kom- Figur 4b. De brusende smeltevandsmasser nedstrøms broerne over Watson Floden (10. juli, 2012). I midten af billedet ses gummigeden, inden den blev taget af vandmasserne. (Foto: A. Lyberth). Vejret, 132, august 2012 side 5

8 binationen af voldsomme smeltevandsmængder samt et eventuelt jøkelløb er set tidligere ved Kangerlussuaq, f.eks. d. 31. august 2007, men dengang ikke i samme ekstreme omfang som her i juli i år, da vandet i 2007 ikke var i nærheden af at strømme over broerne. Da vandmasserne fra juli i år var på deres højeste blev de skønnet til at være cirka l/s (eller 3500 m 3 /s), hvilket volumenmæssigt er mere end dobbelt så meget i forhold til direkte observationer af jøkelløbet i Dette skøn er efter forfatternes overbevisning højt sat. Fremtiden I samarbejde med Danmarks Klimacenter ved DMI har førsteforfatteren simuleret indlandsisens massebalance og afstrømningsforhold for perioden 1950 til 2080 i programmet SnowModel på baggrund af input-data fra den regionale klimamodel HIR- HAM4 (Boks 2), og ligeledes særskilt for Kangerlussuaq-oplandet. Tendensen for Kangerlussuaq-oplandet er, at både årsmiddeltemperaturen, årsnedbøren, afsmeltningssæsonen, afsmeltningen og afstrømningen er beregnet til at øges i fremtiden. Fra observationer af flomhændelser (jøkelløbet) over tid ved vi, at såvel hyppigheden som effekten er tiltaget i et varmere klima. Derfor vurderes det, at antallet af flomme statistisk set vil forekomme hyppigere og voldsommere ved Kangerlussuaq i fremtiden, efterhånden som bl.a. temperaturen og afstrømningen stiger. Men direkte at kunne forudsige hvornår, på hvilken dato, en ny flom samt et jøkelløb vil indtræffe, ligger uden for rammerne af modelstudierne. Afslutning Skildringen af de pludselige og voldsomme vandmasser ved området omkring Kangerlussuaq i juli overgår alt, hvad forfatterne til dato har set. En begivenhed forfatterne forventer er lig den, som den i indledningen skildrede gruppe af personer på tur til isfronten fik tilbage i 1991, hvor gletscherfronten kollapsede og et Jøkelløb blev skabt. Flomme kombineret med jøkelløb kan i sagens natur få meget alvorlige konsekvenser, specielt hvis de som i juli i år begge indtræffer, hvor indlandsisens afsmeltning er på sit højeste. Et sådant jøkelløb-naturfænomen kan forekomme uden varsel, men typisk efter perioder med høje temperaturer, stor gletscherafsmeltning og/eller nedbør, og det kan på imponerende vis minde os om, at naturens kræfter er utæmmelige. Om forfatterne Sebastian H. Mernild, klimaog polarforsker (Ph.D.) ved Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group, Department of Computational Physics and Methods, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA, og contributing author på den kommende IPCC klimarapport. Arbejdstelefon:+1 (505) Skype tlf.: mernild@lanl.gov Boks 2: SnowModel og HIRHAM4 SnowModel er et modelværktøj, som ud over at simulere snefordeling og -udvikling er i stand til at beregne overfladeafsmeltningen og ferskvandsafstrømningen fra sne og gletscheris i tid og rum. Forfatterne har i samarbejde med amerikanske forskere siden 2004 videreudviklet SnowModel, og modellen er således blevet afprøvet og testet geografisk bredt i forskellige klimatiske og fysiske miljøer i både Arktis og Antarktis samt i det vestlige USA. I relation til indlandsisen har SnowModel været anvendt med en opløsning på 5 5 km, hvor bl.a. observerede meteorologiske data fra automatiske vejrstationer på og uden for isen ( ) og data fra regionale klimamodeller såsom DMI s HIRHAM4 ( ) har været anvendt som input-data. Jeppe K. Malmros, naturgeograf (cand. scient.) fra Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Jesper Eriksen og Leif Rasmussen er/har været grønlandsmeteorologer ved Danmarks Meteorologiske Institut. Øjenvidneberetning: Mikkel Møller Schøler s øjenvidneberetning fra indlandsisens rand nær Russel Gletscheren, omkring 30 kilometer øst for Kangerlussuaq, side 6 Vejret, 132, august 2012

9 Foto: A. Lyberth Videre læsning Mernild, S. H. and B. Hasholt Observed runoff, jökulhlaups, and suspended sediment load from the Greenland Ice Sheet at Kangerlussuaq, West Greenland, for 2007 and Journal of Glaciology, 55(193): Mernild, S. H., B. Hasholt, D. L. Kane and A. C. Tidwell Jökulhlaup Observed at Greenland Ice Sheet. Eos Trans. AGU, 99(35): Mernild, S. H. and G. E. Liston Greenland freshwater runoff. Part II: Distribution and trends, In press. Journal of Climate. Mernild, S. H., G. E. Liston, C. A. Hiemstra, and J. H. Christensen Greenland Ice Sheet surface mass-balance modeling in a 131- year perspective Journal of Hydrometeorology, 11(1): Mernild, S. H., G. E. Liston, C. A. Hiemstra, J. H. Christensen, M. Stendel, and B. Hasholt Surface mass-balance and runoff modeling using HIRHAM4 RCM at Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), West Greenland, Journal of Climate, 24(3): Mernild, S. H., G. E. Liston, and M. van den Broeke Simulated internal storage build-up, release, and runoff from Greenland Ice Sheet at Kangerlussuaq, West Greenland. Arctic, Antarctic, and Alpine Research, 44(1), Olesen, O. B., and A. Weidick Vandkraft i Grønland perspektiver og problemer. Tidsskriftet Grønland, Info om jøkelløb findes på Wikipedia: J%C3%B6kulhlaup YouTube film af vandmasserne ved broudløbene af Watson Floden: v=v5h3adijt8a&nr=1 v=7suj1sfn_b0 v=wrix-wzwa8k&nr=1 Indlandsisens afsmeltningsareal: IOTD/view.php?id=78607&src= eoa-iotd Vejret, 132, august 2012 side 7

10 Når der er varmt på toppen Træk af Indlandsisens klima og vejr Af Leif Rasmussen Summit betyder top. Hele to stationer på den højeste del af den grønlandske indlandsis bærer navnet, nemlig Summit, der er en af DMI s automatiske vejrstationer, og mindre end to kilometer derfra US-Summit, der er en amerikansk/international forskningsstation, bemandet året rundt. Området er attraktivt for forskere. Glaciologer henter fortiden op fra dybet ved at bore i isen, fordi iskappen her ideelt set ligger stille, hvor den alle andre steder med forskellig hastighed flyder mod randområdet. For meteorologer og klimatologer repræsenterer stedet en nøgle til forståelse af det, der foregår på den store iskappe. Forestillingerne om Indlandsisens forhold var oprindeligt ganske tågede. De varme vinde, som lejlighedsvis blæser ud fra isen, gav næring til alskens fantasier føhn-mekanismen var ikke alment forstået. I begyndelsen af det 20. århundrede, da flere ekspeditioner havde held til at krydse iskappen, ændredes billedet. Væsentlig var påvisningen af de ganske persistente vinde, der blæser ud til alle sider fra den centrale del. Retningen er påvirket af jordrotationen, så de over den østlige del blæser mod østsydøst, over den vestlige del mod vestnordvest, med en svagvinds-zone i midten. Det er det mønster, vi i dag kalder Grønlands katabatiske vindsystem. Drivkraften bag dette er den stærke, strålingsbetingede Figur 1. Automatiske vejrstationer på Indlandsisen gennem en årrække. Aktuelt er kun seks stationer aktive, heraf to på positionen Summit. De øvrige er DYE-2, NASA-SE, Saddle og NEEM. Højdekurver i meter. side 8 Vejret, 132, august 2012

11 afkøling af isoverfladen og dermed af det umiddelbart tilgrænsende luftlag. I vintertiden er lufttætheden ved Summit således 7 % højere i middel end i den omgivende frie atmosfære i samme niveau. Hobbs glaciale anticyklon En amerikansk professor i geologi, William Herbert Hobbs, fattede tidligt i 1900-tallet stor interesse for dette vindmønster. Ganske indlysende fortolkede han det som resultatet af højt luftryk over det centrale Grønland, men han gik videre i tankerækken. Der måtte være tale om en permanent højtrykscirkulation med nedsynkende og derfor tør luft i kernen, en glacial anticyklon, hvis indflydelse rakte langt ud over landets grænser, og som fuldstændig blokerede for passagen af vanlige lavtrykssystemer. The Northpole of the Winds var titlen på en bog, han i 1930 skrev på grundlag af sin ekspedition til området omkring det nuværende Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq, hvor han især hæftede sig ved forhold, der understøttede teorien. Flere meteorologer havde til stadighed opponeret mod hans idéer, men så sent som i 1945 skrev han en artikel, hvori han med stor overbevisning udpenslede disse. Under og efter Anden Verdenskrig gav tekniske fremskridt, bl.a. meteorologernes introduktion af højdekort, et mere varieret billede af forholdene, og Hobbs gik i glemmebogen. Næsten, for da DMI tog numeriske modeller i brug ved beskrivelsen af det grønlandske vejr, fremkaldte det nye produkt umiddelbart protester fra meteorologer i Søndre Strømfjord.»Vi har altid lært, at der er højtryk over Indlandsisen«lød det. Tydeligere kan arven efter Hobbs vist ikke udtrykkes. Vejrforhold på Indlandsisen Indlandsisen er et ugæstfrit område, og der er - og har været - relativt få data til rådighed derfra, se figur 1. De registreringer, der foreligger, fortæller om varierede vejrforhold og hyppige luftmasseskift, dvs. frontpassager helt i strid med Hobbs begreber. Eksempelvis steg temperaturen ved DYE-2, der ligger i 2100 meters højde, forud for den store piteraq den 5. februar 1970 til -1 ºC for derefter i løbet af få timer at falde til -40 ºC med stærk vind og snefog. Sidste år begyndte amerikanerne to gange i døgnet at opsende radiosonder fra Summit. Kombineret med overflademålingerne har det forøget muligheden for at overvåge de atmosfæriske processer på stedet - såsom at kaste et blik på vejrforløbet under juli-rekordvarmen, omtalt i forrige artikel. Temperaturen af sneoverfladen er i skyfrit vejr stærkt strålingsinflueret med afsmitning til det laveste luftlag. Omkring 12. juli er der ved Summit stadigvæk midnatssol, men solhøjden varierer mellem 39,5 grader ved middagstid (svarende til den, vi har i Danmark ca. 3. april og 8. september) og 4,5 grader ved midnat. Variationen er årsag til en udpræget døgnsvingning i lufttemperaturen ved skyfrit og roligt vejr. Om natten udvikles en bundinversion med tendens til tågedannelse, men inversionen nedbrydes ofte igen i dagtimerne, så længe det er sommer. Figur 2 viser forløbet af temperatur og dugpunkt i 2 meters højde i den varme periode i juli. Fire dage i træk indeholder registreringer over 0 ºC. Døgnvariationen er relativt beskeden omkring den 12. juli, hvor strålingen øjensynlig er hæmmet af Figur 2. Registrering af temperatur og dugpunkt otte gange i døgnet på Summit fra den 9. til den 16. juli Vejret, 132, august 2012 side 9

12 en dyne i form af et front-skydække. Både før og efter er variationen betydelig med streng nattefrost, formentlig med ingen eller få skyer. Tolkningen mht. skyer bekræftes af satellitbilleder (ikke vist) og radiosonderinger. Figur 3a viser sonderingen fra den 11. juli om formiddagen lokal tid. Luften er fugtig, ved overfladen med sammenfaldende temperatur og dugpunkt, og en bundinversion mangler. Figur 3b viser sonderingen fra den 16. juli, da solen står højest på himlen. Luften over isen er nu meget tør på grund af nedsynkning, men fraværet af skydække har bevirket dannelse af et meget tyndt, koldt og fugtigt luftlag ved overfladen, som solen ikke har kunnet fjerne. I laget optræder der med stor sandsynlighed lav tåge. Alle beretninger fra den centrale del af Indlandsisen fortæller om en høj tågehyppighed. Oftest vil tågen bestå af iskrystaller, som i solskin byder på smukke halofænomener. I den varme periode i juli observeredes flere gange en tågebue. Et foto af en sådan tågebue ses i figur 4. Tågebuen er som regnbuen dannet ved lysets brydning i vanddråber, men fraværet af stærke farver skyldes dråbernes ringe størrelse. Det er muligt, at dråberne har været underafkølede, men fænomenet vakte opsigt og er formentlig ganske sjældent på stedet. Hvor ofte? Varmefrembrud over Indlandsisen kan medføre smeltning, som senere kan påvises i boreprøver i det klima-arkiv, som iskappen udgør. Smeltning er almindelig i lavere højder, men yderst sjælden ved Summit. Analyse af de borekerner, der er hentet hjem derfra, viser, at omfattende smeltning, der efterlader en ishorisont, er indtruffet i gennemsnit hvert 150. år, og at den seneste af slagsen stammer fra 1889, som nævnt i foregående artikel. Dette harmonerer ikke umiddelbart med målinger af lufttemperaturen, der næsten en gang årligt er nået op på positive værdier i de 21 år (med afbrydelser), DMI har registreret temperaturen på stedet. Den højeste temperatur, der kendes, måltes således den 24. maj 2010, hvor der ved en enkelt termin nåedes 4,4 ºC. I klart vejr er sneoverfladen typisk koldere end luften over den, og det kan være forklaringen på, at borekerner ikke nødvendigvis registrerer de varme episoder, der udspilles over iskappen. Havde den globale opvarmning skylden? Spørgsmålet meldte sig naturligvis omgående, og mediernes gengivelse af svaret var ikke uden præg af årstiden. Figur 3. Radiosonderinger fra den amerikanske station på Summit. Højder for hovedisobarfladerne er anført i meter. Temperaturlinierne er mørkeblå og forløber skråt opad mod højre. a: Luftlaget over isen er fugtigt. Ved overfladen er temperatur og dugpunkt sammenfaldende og ligger nær frysepunktet. b: Luften over isen er nu tør og varm med undtagelse af et ganske tyndt overfladelag, hvor temperatur og dugpunkt er hhv. -9 og -10,6 ºC, svarende til en relativ fugtighed på 87 %, der falder til blot 4 % i 300 meters højde. side 10 Vejret, 132, august 2012

13 Figur 4. Tåge med en dobbelt tågebue over Summit, 13. juli 2012.»Visitors at Summit Station have been reporting some very nice fogbows and sun features recently«. Foto: Kevin Hammonds. Den umiddelbare baggrund for forløbet var et afvigende cirkulationsmønster i atmosfæren en afvigelse, som jo også har været særdeles mærkbar i den danske sommer. Med generelt lavt lufttryk over Canada fik Grønland hyppigt tilført luft af sydlig oprindelse. Noget sådant sker lejlighedsvis året rundt. Det samme mønster er således ansvarlig for de ikke helt sjældne episoder, hvor sneen midt i vinterens hjerte forsvinder i de grønlandske byer, mens temperaturen kravler op over +10 ºC. Ud fra den synsvinkel kan begivenhederne i Grønland i juli ikke anses for unaturlige. På den anden side sker der uomtvisteligt en gradvis temperaturstigning Jorden over. Enhver varmebegivenhed vil dermed med en vis sandsynlighed blive en tak varmere end den foregående hen ad vejen. Så jo: den globale opvarmning havde nok en finger med i spillet Helge Faurby fortalte om W. H. Hobbs' aktiviteter i Søndre Strømfjord i sin artikel i Vejret nr. 66, marts 1996: Vejret66.pdf W. H. Hobbs artikel fra 1945 stod at læse i Journal of Meteorology vol 2 no 3. Den kan findes her: pdf/ / % %29002%3C0135%3ATGGA% 3E2.0.CO%3B2 Vejret, 132, august 2012 side 11

14 Regn-katastrofen i Cinque Terre den 25. oktober 2011 Af Niels Woetmann Nielsen, DMI Indledning Cinque Terre er en del af den Italienske Riviera. Området ligger omkring 100 km sydøst for Genova. Navnet betyder de»fem lande«, som i virkeligheden er fem byer, bygget op ad stejle klippevægge ved Det Liguriske Hav. Figur 1 viser et oversigtskort over Cinque Terre. Den sydligste af byerne hedder Riomaggiore. Derefter følger Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso al Mare. Corniglia ligger på en klippetop med en fantastisk udsigt over den stejle kyst ned mod Det Liguriske Hav. De øvrige byer ligger alle ved havet, og husene er bygget op ad siderne på kløfter, der fra højlandet slynger sig ned mod havet. Byerne er forbundet med et stisystem gennem et smukt og varieret landskab. I Påsken 2011 gik jeg og nogle vandrerfæller i flere etaper strækningen fra Porto Venere (syd for Riomaggiore) til Levanto (nord for Monterosso al Mare). Det var så stor en oplevelse, at jeg havde lyst til at gentage turen. Det fik jeg mulighed for i Påsken 2012, men denne gang var det ikke muligt at gå hele vejen fra Porto Venere til Levanto. Stien på strækningen fra Corniglia over Vernazza til Monterosso var flere steder skyllet bort. Det Figur 1. Cinque Terre området ca. 100 km sydøst for Genova. side 12 Vejret, 132, august 2012

15 Figur 2. Uvejrsprognose fra ESTOFEX, udsendt UTC den 24. oktober 2011 og gældende for 24 timers perioden fra 06 UTC den 25. oktober [1]. skete under et meget voldsomt uvejr den 25. oktober I Levanto fik jeg oplyst, at der under uvejret faldt omkring 540 mm regn på kun lidt over 4 timer i området omkring Monterosso og Vernazza. I Vernazza blev situationen så kritisk, at myndighederne besluttede at evakuere byen, hvilket måtte ske fra søsiden, da jord- og stenskred havde umuliggjort al færdsel til lands. Hvad var egentlig årsagen til det ekstraordinært kraftige uvejr? Det ses der lidt nærmere på i denne artikel. Uvejrsprognose Ved midnat natten til den 25. oktober udsendte ESTOFEX (European Storm Forecast Experiment) en uvejrsprognose for 24-timers perioden begyndende 06 UTC den 25. oktober. Prognosen, der er vist i Figur 2, udpeger Vejret, 132, august 2012 side 13

16 Figur 3. DMI-HIRLAM-T15 analyser fra 25. oktober 2011 af lufttryk ved havniveau (hvide kurver, interval 5 hpa) og vindhastigheden i 300 hpa (farveskala øverst viser vindens fart i m/s, vindfanerne er WMO standard) a) øverst. 12 UTC, b) nederst. 18 UTC. den Italienske Riviera som et område, hvor der er risiko for skybrud på niveau 2, det næsthøjeste niveau, som ESTOFEX opererer med. I Cinque Terre har man derfor grund til at følge vejrudviklingen i lokalområdet ekstra nøje den 25. oktober. Vejrsituationen den 25. oktober Vejret i Middelhavsområdet er domineret af en bølge på stor skala, som i løbet af dagen langsomt bevæger sig mod øst. Ved middagstid (Figur 3a) befinder ryggen sig over Italien, mens truget mod vest strækker sig mod sydøst til Pyrenæerne. Seks timer senere er bølgemønsteret rykket omkring 60 km længere mod øst (Figur 3b). I forbindelse med koldfrontzonen over det nordvestlige Middelhav blæser en jet fra sydvest med relativt moderate vindhastigheder i 300 hpa på mellem 36 og 52 m/s. Foran koldfronten tæt ved overfladen blæser der gennem hele dagen varm og fugtig luft sydfra mod Cinque Terre området (Figur 4). På vej mod nord passerer den sydlige strømning Sardinien og Korsika. Øernes høje bjerge og stejle kyster tvinger strømningen ved og nær havoverfladen rundt om øerne. Derved forstærkes vinden på vest- og østsiden af side 14 Vejret, 132, august 2012

17 Figur 4. DMI-HIRLAM-T15 3-timers prognoser den 25. oktober 2011 for vind i modelniveau 38 og 30 (hhv. sorte og røde vindfaner, som er WMO standard). Farveskalaerne øverst viser vindens fart i m/s i niveau 38. a) Øverst og b) nederst er prognoser gældende til hhv. 9 og 15 UTC. Niveauerne 38 og 30 befinder sig hhv. ca. 175 og 1350 m over modellens overflade. Pilene peger på Cinque Terre, og K betyder Korsika. K K øerne, og nedstrøms for øerne (mellem Korsika og Genova) dannes et»læområde«, hvor de grå til mørkeblå farver viser, at vinden er under 10 m/s. Disse fænomener ses tydeligt i vindprognoserne i Figur 4. Da den benyttede prognosemodel (DMI-HIRLAM-T15) har en relativt grov horisontal opløsning (ca. 15 km mellem beregningspunkterne) er de viste vindfelter sikkert noget udglattede i forhold til virkeligheden. Det er denne artikels hypotese, at vindfeltet nord for Korsika har haft afgørende indflydelse på det vejrmæssige hændelsesforløb ved den Italienske Riviera den 25. oktober. Strømning og konvektion vest for»læområdet«nord for Korsika Figur 4a viser, at der i modelniveau 30 (ca m over modeloverfladen) er en strømning på mellem 15 og 20 m/s fra en sydsydvestlig retning fra Korsika og nordpå til Posletten. Tættere på overfladen, i modelniveau 38 (ca. 175 m over modeloverfladen) blæser der over Det Liguriske Hav en vind fra mellem syd-sydøst og sydøst. Der er et vindmaksimum på lidt over 18 m/s omtrent midtvejs mellem Korsikas nordspids og Cinque Terre kysten. Vest Vejret, 132, august 2012 side 15

18 N S Figur 5a. MSG satellitbillede (kanal 12) fra UTC den 25. oktober N og S forklares i teksten. Fra [2] (2011_10_25_1030_m8_ch12.jpg) for vindmaksimummet aftager vinden mod»læområdet«umiddelbart øst for Genova. Vest for»læområdet«strømmer luft nordfra ud over havet, hvorefter strømningen krummer kraftigt mod højre (anticyklonalt) og ind over den franske Revierakyst. Dette strømningsmønster skaber en konvergenszone nær havoverfladen, som strækker sig mod vest fra»læområdet«nord for Korsika til Riviera-kysten ved Marseille. Forventningen er, at der i konvergenszonen vil være mulighed for dannelse af konvektionsceller. Satellitbilledet i Figur 5a indikerer da også, at Figur 5b. Modis-billede fra satellitten TERRA (kanal 3-6-7) fra UTC. Vernazza er markeret med et kryds. Kilde: NASA. der er konvektion i denne zone, men det er også tydeligt, at der er konvektion i forbindelse med koldfronten vest for Sardinien og Korsika. Det fremgår også af Figur 5a, at konvektionsskyerne er indlejret i et overordnet skymønster. Sidstnævnte er blevet side 16 Vejret, 132, august 2012

19 Figur 6. Cinque Terre kysten, april Foto: Niels Woetmann Nielsen. dannet som følge af langsom opstigning af luft på nedstrømssiden af truget, vist i Figur 3, og omtales ofte som skyerne i det varme transportbånd. Strømning og konvektion øst for»læområdet«nord for Korsika Det mest interessante ved Figur 5a er imidlertid ikke, hvad der foregår ved koldfronten og den omtalte konvergenszone, men derimod hvad der sker ved den liguriske kyst. Her viser satellitbilledet to områder med skytoppe, der rager markant op over skytoppene i omgivelserne. I det sydlige område (S på Figur 5a) dannes de konvektive celler et stykke ude over det Liguriske Hav, hvorimod cellerne i det nordlige område (N på Figur 5a) opstår tæt på kysten, jf. Figur 5b, der er en Modis-optagelse i høj opløsning. De højtliggende skyer breder sig i nedstrømsretningen ud som røgfaner. Dette er et resultat af højdestrømningen og mødet mellem opdriften i tordenbygerne og den meget stabilt lagdelte stratosfære. På en filmsekvens [2] med billeder hvert kvarter (fra 7 UTC til UTC) er det tydeligt, at det nordlige område er så godt som»stationært«gennem hele perioden, mens det sydlige område bevæger sig mod nord og forenes med det nordlige område omkring 11 UTC. Det er den første del af hypotesen, at cellerne i det nordlige område primært dannes som følge af orografisk forcering ved den stejle kyst. Fotografiet i Figur 6 giver et fint indtryk af kystens stejlhed. Den orografiske forcering påvirker både den primære og den sekundære strømning. Ved den sekundære strømning forstås her både opdriften i og udstrømningsluft (downdrafts) fra tordenbyger. Studie af satellitfilmen viser, at dannelsesområdet for nye celler svinger ure- Vejret, 132, august 2012 side 17

20 Figur 7. Riomaggiore, april Foto: Niels Woetmann Nielsen gelmæssigt mellem hav og land, formentlig som følge af vekselvirkningen mellem den primære og sekundære strømning. I det stejle kystterræn vil man forvente at tyngdekraftens påvirkning af udstrømningsluften spiller en rolle i denne vekselvirkning. De observerede uregelmæssige svingninger mellem celleudvikling over land og hav kan være et resultat af fluktuationer i den primære strømning og dennes vekselvirkning med den sekundære strømning, skabt af tordenbygerne. Figur 5 viser, at det nordlige skyområde befinder sig ved Cinque Terre kysten. Bedømt ud fra Figur 4 har vinden nær havoverfladen netop en maksimal komponent ind mod den stejle kyst på strækningen fra Porto Venere til Porto Fino. Sidstnævnte ligger ca. 30 km nordvest for Levanto. Det er den anden del af hypotesen, at cellerne i det sydlige område opstår i exit området på en LLJ (Low Level Jet). Denne LLJ skabes ved, at den sydlige strømning, som møder Sardinien og Korsika, som tidligere nævnt, splittes op i en forstærket sydlig strømning øst og vest for øerne. I følge Figur 4 intensiveres den østlige LLJ i perioden fra 9 til 15 UTC, og jettens exit område med tilhørende konvergens bevæger sig i samme periode ind mod kysten til det område, hvor der i forvejen er orografisk forcering. Bedømt på grundlag af satellitfilmen finder sammensmeltningen af de to skyområder sted omkring 11 UTC. En øjenvidneberetning om regn-katastrofen På internettet kan man finde en øjenvidneberetning om regn-katastrofen fra Joanne Archer (JA), en canadisk krydstogt-turist, som netop den 25. oktober var gået i land for at nyde en vandretur i det smukke Cinque Terre landskab. Her bringes nogle side 18 Vejret, 132, august 2012

21 Figur 8. En helt anderledes dag i april Kig fra vandrestien ned over Vernazza. I april 2012 var stien ikke farbar en følge af regn-katastrofen den 25. oktober Foto: Niels Woetmann Nielsen uddrag om vejret fra denne beretning. Den fulde beretning kan læses på [3].»Da jeg ved 10-tiden (8 UTC) ankom til Riomaggiore var vejret overskyet. Kort tid efter jeg begyndte vandringen mod Manarola, rullede et uvejr med lyn og torden ind over kysten. Jeg besluttede at gå den korte tur tilbage til Riomaggiore og derfra tage toget til Corniglia, i håb om at uvejret i mellemtiden var drevet over, hvilket faktisk skete efter en halv times tid«. JA ankom til Corniglia ved middagstid (10 UTC) og begyndte straks vandringen mod Vernazza.»Vejret var overskyet med små stykker blå himmel synlig, men behageligt og varmt«. Efter en halv times vandring (10.30 UTC) begyndte det at regne.»det havde kun regnet ganske kort tid, før jeg kunne høre torden. Regnen tiltog voldsomt i styrke, snart var lynene meget tydelige og blev et kort øjeblik efter fulgt af høje tordenbrag. Sigtbarheden blev frygtelig, lynramte træer kom væltende ned ad bjergsiden«. I dette inferno mistede JA orienteringen, men det lykkedes hende at finde op til landevejen, som hun fulgte ned mod Vernazza. Mange hårnålesving senere fik hun kørelejlighed det sidste stykke ned til byen. Det er ikke muligt at køre ned gennem Vernazza. Derfor stilles bilerne på en parkeringsplads i byens øvre ende. Siddende i bilen på parkeringspladsen bemærker JA:»Regnen styrtede så voldsomt ned, at man ikke engang kunne se jernbanestationen omkring 50 m længere nede ad gaden«. Efter 10 minutters venten beslutter JA at forlade bilen og styrter gennem regnen til posthuset på den anden side af gaden. Det er hendes plan at vente der, indtil regnen stilnede af. Hun havde fået rigelig vandring den dag og ville tage toget direkte tilbage til Livorno, hvor krydstogtskibet ventede. Vejret, 132, august 2012 side 19

22 Figur 9. Vernazza set fra vandsiden. Øverst før og nederst efter regn-katastrofen den 25. oktober Fra [4]. Men»efter 10 minutter fortsatte regnen bare med at tiltage i styrke. Det regnede med en voldsomhed, som jeg aldrig før har oplevet«. Flere og flere samlede sig på posthuset.»regnvand begyndte at samle sig i gaden og på parkeringspladsen.«ca UTC:»Regnen fortsatte, og vand blev ved med at samle sig på gade og parkeringsplads man kunne mærke en mere og mere anspændt atmosfære«. På posthuset blev folk bedt om at søge opad i en tilstødende fireetagers ejendom.»pludselig piftede og råbte nogle italienske mænd, som holdt udkig i entréen, til dem, som sad og ventede på bedre vejr i biler på parkeringspladsen, at de måtte se at komme ud og skynde sig i sikkerhed. Kun få øjeblikke efter kom en strøm af vand fyldt med mudder, klippeblokke og andre løsdele i rasende fart ned ad gaden. Inden for 5 minutter begyndte bilerne på parkeringspladsen af sig selv at drive med flommen ned ad gaden. Samtidig begyndte vand og mudder at strømme ind i entréen, og folk, som havde opholdt sig der, måtte slutte sig til dem som allerede havde samlet sig højere oppe i ejendommen«. Regnen fortsatte eftermiddagen og aftenen igennem (uden at JA nævner noget om ændring i intensitet) og holdt først op omkring midnat (00 UTC den 26. oktober). De, der var spærret inde i firetagers ejendommen ved posthuset midt i en rivende strøm af vand, mudder, klippeblokke og andre løse genstande, frygtede at ejendommen ville styrte sammen under presset. En overgang var de også bange for, at der skulle ske en gaseksplosion, da en stor gastank blev revet løs af mudderstrømmen. Undervejs ned ad elven, der kort tid før havde været byens hovedstrøg, sprang gastanken læk og spredte en gassky, som sved i øjnene. Næste dag ved 10-tiden om formiddagen (8 UTC) ankom redningsmandskabet og begyndte at befri de»tilfangetagne«både fra vandmasserne og for deres angst. Hvor troværdig er den meteorologiske side af øjenvidne-beretningen? Hvis man sammenholder JA s beretning med den tidligere omtalte satellitfilm, hvoraf Figur 5 er et snapshot, synes der at være god overensstemmelse. Satellitfilmen viser, at der er bygeaktivitet i det side 20 Vejret, 132, august 2012

23 nordlige skyområde på Figur 5 allerede 07 UTC. Flere celler dannes over havet og driver med vinden ind over land. Cellerne opstår inden for et område med en radius på 25 km eller mindre. Frem mod 8 UTC dannes en celle i den sydøstlige del af området, og det er sandsynligt, at det er denne tordenbyge, som driver ind over kysten ved Riomaggiore, netop som JA har begyndt sin vandretur mod Manarola. Filmen viser også, at der omkring 8 UTC opstår et bygeområde øst for nordspidsen af Korsika. De højtliggende skyer fra dette område breder sig nedstrøms ud som en røgfane og danner det tidligere nævnte sydlige skyområde S på Figur 5. Der er ingen tvivl om, at det er dette skyområde med tilhørende uvejr, som indhenter JA på vandrestien mellem Corniglia og Vernazza. Hendes gode humør på den første del af strækningen skyldes nok i høj grad, at hun på denne strækning befinder sig mellem de to uvejrssystemer og endda kan se blå himmel. Hun har slet ingen anelse om, at hun er direkte på vej ind i centrum for regn-katastrofen, hvor det sydfra kommende uvejr forenedes med det næsten stationære uvejr i Vernazza-Monterosso området. Sammensmeltningen af uvejrssystemerne skete i minutterne før JA ankommer til Vernazza. Det er sandsynligt, at den ekstra tilførsel af vanddamp i exitområdet på den sydfra kommende LLJ kan være noget af (om ikke hele) forklaringen på JA s observation, at regnintensiteten tiltager i en periode, efter at hun forlader bilen for at søge tilflugt på posthuset, indtil det hele er overstået. Det fremgår ikke af JA s beretning, om regnintensiteten aftager senere på dagen. Efter gadens forvandling til en rivende elv er hendes fokus et andet sted, og larmen fra vandstrømmen har sikkert overdøvet støjen fra den silende regn. Satellitfilmen viser, at der er bygeaktivitet i området helt frem til det sidste billede fra UTC. På dette tidspunkt er koldfronten endnu ikke passeret, hvilket sandsynliggør, at der også har været bygeaktivitet senere på dagen. JA nævner, at der 19 UTC»fortsat var kraftig regn med lyn og torden«. Kan det ske igen? Der er ikke noget usædvanligt ved strømningen på stor skala den 25. oktober. Dette strømningsmønster vil kunne optræde igen. Den langvarige og relativt kraftige strømning sydfra nær havniveau over det centrale Middelhav er formentlig mere sjælden, men ikke mere usædvanlig, end at situationen vil indtræffe fra tid til anden. Det mest usædvanlige ved vejret i Cinque Terre den 25. oktober er givetvis sammensmeltningen af to uvejrssystemer, et næsten stationært system og et sydfra kommende system. Denne hændelse er formentlig sjælden, men desværre for folk som bor i Cinque Terre, er der ikke noget, som forhindrer, at et sådant uvejr kan indtræffe igen. Referencer [1] [2] (se evt. watch?v=dqw5tue4ure) [3] cinque-terre/vernazza-joannearcher.htm Vejret, 132, august 2012 side 21

24 Forårsvejret 2012 Af Stig Rosenørn Som en helhed var foråret 2012 temperaturmæssigt meget over det normale. Der var endvidere et pænt overskud af sol, og der var noget mindre nedbør end normalt. Martsvejret var meget lunt og solrigt med underskud af nedbør, ligesom vestenvinde var de mest dominerende. Aprilvejret var lidt lunere end normalt med overskud af nedbør, og østenvinde var med en lille hyppighed de mest fremherskende. Majvejret var temmelig lunt endda med sommervarme, der var overskud af sol, og vestenvinde var de mest hyppige. Pr. definition indgår vejret i månederne marts, april og maj i forårsvejret, og for de enkelte måneder i 2012 blev de vigtigste klimabeskrivende gennemsnitstal for landet som helhed som vist i tabellen, idet normalerne for perioden er angivet i parentes. Vejrforløbet i marts I forbindelse med højtryksforstærkning over den Skandinaviske Halvø er vejret i en østlig luftstrøm tørt med stedvis nattefrost i de første 5-6 dage af marts. I løbet af den 7. passerer en front med slud og regn fra W, og i den efterfølgende sydvestlige og vestlige luftstrøm er vejret forholdsvis lunt og mest tørt frem til midten af måneden. Østgående lavtryksaktivitet over Nord- og Mellemskandinavien giver lokalt en del regn i få dage omkring den , inden vejret igen bliver mest højtrykspræget. KLIMATAL FOR FORÅRET 2012 Marts April Maj Foråret Døgnmiddeltemperatur 5.7 (2.1) 6.3 (5.7) 12.1 (10.8) 8.0 (6.2) Døgnmiddelmax.temp. 9.1 (4.9) 9.7 (9.6) 16.3 (15.0) 11.7 (9.8) Døgnmiddelmin.temp. 2.8 (-0.8) 2.9 (2.1) 8.0 (6.5) 4.5 (2.6) Abs. højeste temp (14.0) 20.7 (20.0) 28.3 (25.7) 28.3 (25.7) Abs. laveste temp (-12.3) -8.6 (-7.1) -3.4 (-3.6) -8.6 (-12.5) Frostdage (min. 0 C) 3.2 (15) 6.1 (6.6) 0.3 (0.7) 9.6 (22) Soltimer 164 (110) 159 (162) 252 (209) 575 (481) Nedbørmængde (mm) 21 (46) 55 (41) 36 (48) 112 (135) Antal nedbørdøgn 7.5 (14) 16.7 (12) 9.9 (12) 34.2 (38) Sommerdage 0.0 (0.0) 0.0 (0.0) 1.5 (0.2) 1.5 (0.2) max.temp. 25 C Hyppighed i % af blæst 6 (13) 3 (8) 4 (6) 4 (9) Vindhast. 10,8 m/s Fremherskende vindretning i % W: 36 (23) E:17 (W:20) W:27 (W:20) Fremhævede tal: Understregede tal: helt usædvanlige klimatal sjældne klimatal side 22 Vejret, 132, august 2012

25 Figur 1. Forårets termogrammer fra region Midt- og Vestjylland. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. Et omfattende højtryksområde over Vesteuropa medfører overvejende tørt, lunt og solrigt vejr frem til de sidste par dage af måneden, hvor forholdsvis kølige luftmasser trænger ned over Sydskandinavien fra NW og N. Marts måneds vejr var således langt overvejende højtrykspræget tørt, lunt og solrigt med kun kortvarige indslag af regnvejr. Vejrforløbet i april I den første uge af april er vejret temmelig køligt med en del nattefrost, idet luftmasser trænger ned over landet mest fra NW. Omkring den bliver vejret mere ustadigt ved nordøstgående lavtryk op over Skandinavien. Samtidig bliver vejret noget varmere i en overvejende sydvestlig og vestlig luftstrøm, der fortsætter frem til omkring den 17. I de næste dage går vinden i E, og vejret forbliver i stort set resten af måneden overvejende noget ustadigt ved et omfattende lavtryksområde først over Centraleuropa og siden over Skandinavien. I den sidste uge er vinden mest i SW, hvorved lunere luft trænger op over landet ved stigende lufttryk over store dele af Europa. April måneds vejr var således mest noget ustadigt ved nok så afvekslende vejrforhold. Vejrforløbet i maj I den første uge af maj er vejret tørt og temmelig solrigt med lokalt temperaturer op over 20 grader i starten, men nætterne er også temmelig kølige. I de efterfølgende 10 dage er vejret mere ustadigt med en del regn i grænsen mellem kølige luftmas- Vejret, 132, august 2012 side 23

26 ser i W og sommervarme over Sydøsteuropa. Sommervarmen når frem til landet omkring den 20. med stedvis temperaturer over 25 grader, pr. definition en egentlig sommerdag. Varmen fra E fortsætter stort set måneden ud, hvor vejret er tørt og meget solrigt ved gennemgående højt lufttryk over Sydskandinavien. Maj måneds vejr var således meget domineret af sommervarmen med sol inden for de sidste 10 dage. Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højde af 500hPa fladen for marts, april og maj 2012 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. side 24 Vejret, 132, august 2012