AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK"

Transkript

1 Læremiddelformidling En introduktion AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK Hvad findes af læremidler, hvordan kan læremidler karakteriseres og vurderes, hvad er gode læremidler, hvordan skal lærere og elever bruge læremidler og hvordan skal vi formidle og vejlede om læremidler? Det er nogle af de spørgsmål og udfordringer, som ligger i begrebet læremiddelformidling. Læremiddelformidling er en oplysende og vejledende virksomhed, der sigter mod at formidle om læremidlers potentiale, værdi og brugsmuligheder for undervisning og elevers læring. Læremiddelformidling er blevet et tema i den pædagogiske diskussion, fordi hele formidlingsfeltet er under forandring. Det er her en opgave for formidlende institutioner at finde deres ståsted i dette bevægelige landskab. Denne artikel vil introducere til begrebet læremiddelformidling og præsentere en refleksionsmodel til forståelse af læremiddelformidling. Begrebet læremiddelformidling åbner for en række spørgsmål: hvilke formål har formidlingen, hvad formidles, hvilke aktører varetager formidlingen, gennem hvilke medier og hvilke formidlingsformer foregår formidlingen, hvordan iscenesættes situationer for formidling, og hvilke behov skal formidlingen dække hos bestemte modtagere. Hermed synliggøres, at al læremiddelformidling bygger på bestemte hensigter, fokuserer på bestemte informationer, benytter bestemte meddelelsesformer og foregår i bestemte formidlingssituationer. Hensigten med artiklen er at styrke formidlingsinstitutionernes selvforståelse i forhold til deres formidlingsopgave og dermed bidrage til det, som Professor Kirsten Drotner kalder refleksiv formidling: Al formidling indebærer til- og fravalg. Men ved at blive klar over, hvilke svar, hvilke institutioner giver i hvilke sammenhænge, og på hvilket grundlag, vi træffer de valg, vi gør, kan vi blive mere bevidste formidlere. Og det er et godt udgangspunkt for også at blive bedre formidlere (Drotner 2006, 10). Artiklen præsenter sidst et perspektiv på nye tendenser i læremiddelformidlingen læremiddelformidling 2.0. Hvad er læremiddelformidling? Læremiddelformidling er en faglig kommunikationsform, som har til hensigt at oplyse og vejlede om læremidlers potentiale samt styrke anvendelsen af læremidler i pædagogiske processer. Man kan overordnet skelne mellem en produkt-orienteret læremiddelformidling (hvilke læremidler er der og hvilke kvaliteter har de i sig selv giver svar på hvad findes og hvad er godt ), en anvendelses-orienteret læremiddelformidling (hvordan bruge læremidlet i praksis til løsning af konkrete pædagogiske opgaver giver svar på hvad skal jeg gøre ) og en kompetenceudviklende læremiddelformidling (hvordan udvikle brugeres kompetencer til at håndtere læremidler i professioner og praksissituationer giver svar på hvordan udvikler aktører kompetencer til håndtering af læremidler ). Læremiddelformidling er et centralt formidlingsled i den traditionelle læremiddelfødekæde. Forlag og andre vidensformidlende institutioner producerer og designer bestemte typer læremidler, der har til hensigt at fungere som undervisnings- og læringsressourcer i skolen. Formidling af læremidler er en kerneopgave for formidlingsinstitutioner som skolebiblioteker, pædagogiske centre og centre for undervisningsmidler. Disse formidlingsinstitutioner tjener som formidlende mellemled mellem læremiddelproducenter og primære læremiddelbrugere, som er elever og lærere i skoler, institutioner og ungdomsuddannelser. Den traditionelle fødekæde for læremidler kan synliggøres i nedenstående figur: 4

2 Produktion og design af læremidler Brug af læremidler i praksis De læremiddelformidlende aktører har et dobbeltblik på læremidler: På den ene side et blik for læremidlers designkvalitet og på den anden side et blik for læremidlers brugsmuligheder. Vidensgrundlaget for dette dobbeltblik bygger ideelt set på en trefaset proces: For det første opstilles bestemte kriterier for vurdering af læremidler. For det andet indsamles viden om læremidlers kvalitet og egenskaber på grundlag af bestemte metoder til indsamling af viden. For det tredje formidles viden om læremidlernes kvalitet og brugsmuligheder i en bestemt situation, i et bestemt sprog og gennem bestemte medier. Læremiddelformidling er dermed en faglig kommunikationsform, der foregår i situationer, hvor afsenderen er repræsentant for en privat eller offentlig institution, der har et oplysende sigte (men altså ikke en privatperson). Endvidere er den viden, som afsenderen benytter, karakteriseret ved en høj grad af faglig og professionel viden og ekspertise. Læremiddelformidling benytter sig således af et specialiseret fagsprog, og for at være valid bygger den også på et reflekteret og eksplicit grundlag. Endelig bidrager læremiddelformidlingen til løsning af specialiserede opgaver. Læremiddelformidlingen giver svar på spørgsmål. Spørgsmålene i forhold til anvendelse af læremidler er meget forskellige, og det har derfor også indflydelse på de svar og formidlingsformer, som de formidlende institutioner kommer med. Læremiddelformidlingsmodellen Aspekterne i læremiddelformidling kan anskueliggøres i læremiddelformidlingsmodellen (inspireret af Galberg Jacobsen og Skyum-Nielsen 1996, 49). Se figur 1. Modellen skal ses i et konstruktivistisk lys. De formidlende institutioner kan gøre sig umage med at formidle viden så motiverende, oplysende og lærerigt som muligt, men det er modtageren, der i sidste ende selv afgør, hvorvidt og hvordan den formidlende information skal forstås og bruges. Dvs. det er brugerens behov, der i sidste ende afgør om formidlingen har succes. Modellen skal altså ikke ses som en transportmodel, hvor modtageren automatisk tilegner sig den formidlende information. Formål og formidlende institutioner Modellen skal altså ikke ses som en transportmodel, Afsender hvor modtageren automatisk tilegner sig den formidlende information. ges Emne Formidling af læremidler Formidlingstekst I det følgende udfoldes dimensionerne i læremiddelformidlingsmodellen. Modellen kan bruges både produktivt og analytisk. Produktivt kan modellen synliggøre de valg og overvejelser, som formidlingsinstitutioner foretager, når de designer læremiddelformidling. Analytisk kan modellen bruges i forhold til at analysere og undersøge karakteren af de valg, som formidlingsinstitutioner foretager i deres konkrete læremiddelformidling. Modellen viser, at det ikke bare er formidlingsteksten som er budskabet. Budskabet er både formidlingsteksten og den intention som afsenderen har, den situation og de forventninger som modtageren har og hele den sociale kontekst, hvori formidlingen foregår. Formidlingssituation Modtager 5 Figur 1: Læremiddelformidlingsmodel

3 Formål og formidlende institutioner De institutioner, der varetager læremiddelformidling, udgøres af en bred vifte af institutioner, der har forskellige formål for deres formidling. Man kan overordnet og meget generelt skelne mellem institutioner, der formidler til praksis (praksisformidling), om praksis (professionsformidling) og forståelse af praksis (forskningsformidling). Praksisformidling Praksisformidling er en handleanvisende formidling, der sigter på at vejlede i en konkret praksis. Formidlingen bidrager med viden, der kan kvalificere handlinger i praksis, fx den situation, hvor en lærer skal finde materiale til et undervisningsforløb eller årsplan. Koden for formidling er aktualitet/ikke aktualitet. Aktualitetskriteriet går på, om formidlingen kan løse problemstillinger i forhold til lærerens konkrete mål med undervisningen, lærernes konkrete undervisningsforudsætninger, de konkrete elever og deres læringsforudsætninger samt de konkrete rammer for brug af læremidler. Typiske institutioner i praksisformidling er cfu er, skolebiblioteker og kommunale pædagogiske centre. Endvidere kan man også sige, at læremiddelforfattere gennem lærebogens opgaver og vejledning også praktiserer praksisformidling, fordi de vejleder elever og lærere i at omsætte et fagligt stof til undervisning og læring. Professionsformidling Professionsformidling sigter mod at vejlede om brugen af læremidler i en professionskontekst. Det indebærer, at formidlingen både har blik for, hvordan læremidlet kan støtte lærere i deres professionsudvikling, samt at kvalificere og kompetenceudvikle lærere til at håndtere læremidler i deres praksis. Formidlingen skal fx bidrage til, at lærere generelt set kan vurdere om et læremiddel kan understøtte deres undervisningsopgave samt kvalificere lærere til at håndtere bestemte læremidler i deres lærergerning. Koden for formidling er brugbarhed/ikke brugbarhed. Grundlaget for vurdering af brugbarhed handler om, hvorvidt læremidlet kan forbedre praksis, og om læremidler generelt set understøtter de professionsopgaver, som lærerprofessionen skal håndtere, fx om læremidlet er fagligt relevant, lever op til Fælles Mål, er brugervenligt mv. Denne formidlingsform løftes af de samme aktører som i praksisformidlingen, men også af en række andre aktører: fagblade, formidlingsvirksomheder, forlagskonsulenter, nationale videncentre og professionsuddannelser (se oversigt nedenfor). Forskningsformidling Forskningsformidling er en formidlingsform, hvor grundlaget for formidling handler om at forstå praksis, men ikke nødvendigvis vejlede praksis (Undervisningsministeriet 2007, 10). Koden for formidling er typisk set sandhed/ikke sandhed. Forskningen er optaget af at forstå, forklare eller kritisere læremidlers potentiale. Dog findes der også mere anvendelsesorienterede forskningstraditioner, der er optaget af at bidrage til at forbedre institutioners omgang med og læreres handlemuligheder i forhold til at bruge læremidler. Flere universiteter har fx særlige forskningslaboratorier (Innovation Lab, Learning Lab og Knowledge Lab), der eksperimenterer med og undersøger læremidlers pædagogiske effekter. Det samme gør konsulenthuse, Danmarks evalueringsinstitut og nationale videncentre. Disse institutioner har udviklet metoder og formidlingsformer, der sigter på at producere evidensbaseret viden, der kan forbedre institutioners omgang med læremidler. Fx har Læremiddel.dk foretaget en evaluering for Københavns kommune og Undervisningsministeriet af 10 digitale læremidler, der dokumenterer læremidlernes pædagogiske effekter og potentiale for udvikling af Best Practice (Petersen m.fl. 2010). Tabellen på næste side viser en oversigt over formidlingsinstitutioner og deres dominerende formidlingsformer: 6

4 Praksisformidlende institutioner Centre for undervisningsmidler Kommunale pædagogiske centre Skolebiblioteker Forlag og læremiddelforfattere Professionsformidlende institutioner Fagblade som fx Folkeskolen, Skolebiblioteket, IT og undervisning og cfu ers fagblade (anmeldelser) Formidlingsvirksomheder som DBC (materialevurdering og lektørudtalelser), UNI-C (EMU) og Lær-it (trin-for-trin-vejledninger) Forlagskonsulenter (kurser og introduktioner) Nationale videncentre, fx Læremiddel.dk, Nationalt videncenter for læsning og Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Professionsuddannelser, som fx læreruddannelse. Forskningsformidlende institutioner Universiteter Biblioteksskolen Konsulenthuse Danmarks evalueringsinstitut Tabel 1: Formidlingsinstitutioner Som sagt varetager de enkelte formidlingsinstitutioner flere forskellige formidlingsformer, idet centre for undervisningsmidler, pædagogiske centre, skolebiblioteker og forlag også varetager professionsformidling. Formidlingens emne Læremidler er brugsgenstande i undervisningen, der sigter på at støtte, stimulere og udfordre elevernes læring. Der findes her en lang række typer læremidler, fx semantiske læremidler, kognitive læremidler, kommunikative læremidler, kompenserende læremidler og didaktiske læremidler, udfoldet i bogen "Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning" (Hansen 2010). Disse læremidler er alle karakteriseret ved at have bestemte potentialer og funktioner for lærerens undervisning og elevernes læring. Dette læremiddellandskab fungerer for lærere og elever som pædagogiske ressourcer for henholdsvis læring og undervisning. For eleven er læremidler ressourcer i elevens læreprocesser. Alt efter hvilket læremiddel vi har med at gøre og hvilken rolle, som læremidler indtager i elevens konkrete læringssituation, har eleven en udfordring i forhold til at: læse og forstå læremidler læse- og brugskompetence få et fagligt udbytte på grundlag af læremidler faglig læringskompetence udnytte læremidler til at håndtere egne arbejdsformer studiekompetence bruge læremidler til at formidle produkter og processer formidlingskompetence bruge læremidler til kommunikation og facilitering af læringsfællesskaber kommunikations-, vidensdeling og samarbejdskompetence bruge læremidler til at søge, udvælge og bearbejde information - informationskompetence For læreren fungerer læremidler som ressourcer i hendes undervisningsopgaver: planlægning af undervisning, gennemførsel af undervisning og evaluering af undervisning. Læreren har flersidige opgaver i forhold til at håndtere læremidler, det man kan kalde lærerens læremiddelfaglighed, som er en samlebetegnelse for lærerens forskellige læremiddelkompetencer (Carlsen og Hansen 2009 og Hansen 2010): opbygge et overblik og indsigt i forskellige læremiddeltyper og deres funktion for undervisning og læring udvælge læremidler legitimere læremiddelvalget i forhold til elever og deres faglige forudsætninger og eventuelle læringsstile, læseplaner og de undervisningsmæssige rammer iscenesætte læremidlet i undervisningen og facilitere at læremidler kommer til at fungere som brugbare og lærbare ressourcer i eleverne læring evaluere læremidlernes rolle for elevernes læringsudbytte og læreprocesser samt den undervisningsmæssige funk- 7

5 tionalitet i forhold til læremiddelbrugen have et innovativt blik for hvordan læremidler kan udvikle elevernes læring og lærerens undervisning De formidlende institutioner har en central opgave og rolle i forhold til at formidle og kvalificere lærere og elevers valg, brug og evaluering af læremidler i undervisningen og læreprocessen. Endvidere har kommunale pædagogiske centre den funktion at udmønte de kommunale strategier på læremiddelfeltet samt informere, vejlede og støtte kommunens skolebiblioteker. Centre for undervisningsmidler har ligeledes den funktion, at de skal informere og vejlede skolebibliotekarer samt stille materialer til rådighed for skolebiblioteker, skoler, institutioner og ungdomsuddannelser. Formidlingssituationen Formidlingssituationen er rammen om formidlingens formidlingsform, rum, forløb og relationen mellem formidler og bruger i en læremiddelformidling. Formidlingen af læremidler udgøres af forskellige formidlingsformer. Grundlæggende kan man skelne mellem rumlig formidling (rummet og portalen som formidlingsform), info-formidling (systematisering og distribution af læremidler), kursusformidling (trin-fortrin-kurser og praksisnære kursusformer), vejledning (vejledning af brugere) og Best- Practice-formidling (opsamling af erfaringer med brug af læremidler) (Hansen 2010, 191). Disse formidlingsformer kan enten foregå i et fysisk miljø eller et virtuelt miljø. Nedenstående model giver en oversigt over de forskellige formidlingsformer: Virtuelt miljø Fysisk miljø Rumlig formidling Portal og virtuelle rum Udstillinger Info- formidling Databaser med tekster, lyd, billeder og videoer + samlinger af digitale tjenester og links. Fysiske samlinger med tekster, lyd, billeder, videoer og artefakter. 8 Kursus-formidling Videoinstruktioner og trin-for-trin manualer Fysiske kurser. Vejledning Online vejledning synkront eller asynkront. Fysisk vejledning. Best-practiceformidling Platforme med eksemplariske undervisningsforløb. Fysiske møder om god praksis. Tabel 2: Formidlingsformer

6 Udfordringen for formidlende institutioner er, hvordan man kan integrere disse formidlingsformer og dermed skabe en differentieret kommunikation, der udnytter de forskellige formidlingsformers muligheder. Endvidere må man overveje, hvordan formidlingssituationen kan iscenesættes. Med vejledning som eksempel kan formidlingssituationen iscenesættes på forskellig vis (Inglar 1999). For det første må man som formidler overveje det principielle perspektiv: hvad vil man opnå med en vejledning på lang sigt. Er det fx at rådgive, informere, kompetenceudvikle, inspirere, bevidstgøre, understøtte eller udfordre den vejledte aktør? Herunder hvilken rolle man tænker sig selv i som vejleder, fx coach, konsulent, evaluator, supervisor, ekspert mv. Dernæst må man som læremiddelformidler overveje det situationelle perspektiv: hvad er indholdet i vejledningen (fx information om bestemte læremidler, støtte udformning af årsplan og/eller undervisningsforløb, kritisere eller rådgive om bestemte typer læremidler, skabe refleksion om brug af læremidler osv.), hvad er den vejledtes forudsætninger, behov og syn på god undervisning og læring, gennem hvilket medie skal vejledningen foregå (fysiske møder, skriftlig kommunikation eller andre kommunikationsformer), og hvilken tidsmæssig struktur skal der være omkring vejledningssituationen: førvejledning, vejledning og eftervejledning? Og skal vejledningsforløbet evalueres og evt. hvordan? Formidlingsteksten Kerneydelsen i enhver faglig formidling er den formidlende information, som man kan kalde formidlingsteksten. En tekst skal forstås i et bredt perspektiv: det kan være en udstilling, en læremiddelkarakteristik, en læremiddelvurdering, et kursus, et vejledningsforløb eller en platform for videndeling. I bogen At vurdere læremidler i dansk (Carlsen og Hansen 2009, 29) beskrives læremiddeltypen didaktiske læremidler og dens potentiale i forhold til at støtte lærerens handlinger og håndtering af undervisning. Læremiddeltypens potentiale er at: pege på et fagligt område og dets sammenhæng med andre fagområder legitimere det faglige områdes sammenhæng med fagmål, trinmål, fagsyn og læringssyn synliggøre en struktur og en progression i det faglige indhold give handleanvisninger til, hvordan læreren metodisk kan omsætte indholdet i undervisningen i form af tekster, opgaver, øvelser osv. beskrive konkrete undervisningsforløb give redskaber og ideer til, hvordan undervisningen og elevernes læring kan evalueres Heri ligger, at didaktiske læremidler er bærer af en række funktioner: faglig repræsentation, legitimering af læreplan, strukturering af undervisning, metodisk vejledning af lærerens planlægning, undervisning og evaluering samt facilitering af konkrete undervisnings- og læringsforløb. Læremiddelformidleren kan have forskellige opgaver i forhold til at formidle disse funktioner: karakterisere og vurdere læremidlet i sig selv, holde kurser om læremidlet og dets funktioner, vejlede om læremidlets funktioner, samle erfaringer sammen om brug af det konkrete læremiddel mv. I oversigten formidlingstypologi på næste side beskrives forskellige teksttyper, deres typiske emne og sproglige udformning: 9

7 Udstilling Karakteristik Vurdering Kursus Vejledning Videndeling Skabe opmærksomhed omkring bestemte artefakter og temaer i en tidsbegrænset periode. Udpege bestemte egenskaber ved bestemte typer læremidler, fx lixtal og lettal i børnelitteratur. Vurdere bestemte læremidlers værdi, på grundlag af givne vurderings-kriterier, fx Læremiddeltjek og anmeldelser. Formidle metoder og procedurer for brug af bestemte læremidler i praksis, fx Lær-it s videoinstruktioner. Vejlede og facilitere brugen af læremidler i bestemte undervisnings- og læringssammenhænge. Opsamle brugeres erfaringer og facilitere netværk til udveksling og debat. Bevidst brug af rum, medier, artefakter og formidlingsmæssige virkemidler som lyd og lys. Kategorisering af læremidler efter standardiserede koder. Generel høj formaliseringsgrad. Vurdering (evt. analyser) af læremidler. Kan foregå efter forudgivne kriterier (høj formaliseringsgrad) eller erfaringsbaserede kriterier, som i anmeldelser (lav formaliseringsgrad). Ofte trin-for-trinstruktur med tydelige instruktioner i brug. Kan tage udgangspunkt i brugerens egen praksis (praksisnær kursusformidling) eller i læremidlets designpotentiale (generel kursusformidling). Efterspørgselsbestemt og flydende vejledning (just in time) og udbudsbestemt og skemalagt vejledning (just in case). Forskellige vejledningsformer: rådgive, informere, inspirere, understøtte planlægning, udfordre. Formelt beskrevne og evaluerede undervisningsforløb eller uformelle erfaringer kan deles gennem digitale platforme eller mødefora. Tabel 3 Formidlingstypologi 10 Afsender og modtager Afsenderen i læremiddelformidlingen kan have forskellige funktioner og opgaver, alt efter hvilken type formidling vi taler om, hvilket formål formidlingen har, hvilket emne formidlingen omhandler, og hvilken situation formidlingen foregår i. Afsenderrollen kan således både fungere som konsulent, vejleder, bibliotekar, evaluator, underviser og forsker. Modtagerperspektivet i læremiddelformidlingen bør reflekteres ind som et meget væsentligt udgangspunkt for alle de andre dimensioner i læremiddelformidlingen: formål, formidlingstekst og formidlingssituation. Ja, ofte vil modtagerperspektivet konditionere alle de andre dimensioner, fordi det er modtagerens virkelighed, behov samt oplevelse af mening og relevans, der er afgørende for formidlingens succes. For læremiddelformidleren er det vigtigt at udvikle et differentieret blik på forskellige brugeres behov og forventninger. Modtageren af læremiddelformidling kan både være elever, lærere, skolebibliotekarer, itvejledere, skolebestyrelse og skoleledere. Hver af disse brugere har specifikke forventninger til, hvad læremiddelformidlingen kan bruges til, hvad enten læremiddelformidling foregår fysisk eller er medialiseret skriftligt eller digitalt. Med eleven som modtager kan det fx være at støtte og inspirere eleven i opgaveskrivning eller indsamling af materiale. Men formidlingen kan også have en udfordrende dimension, jf. Fælles Mål i dansk: Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste de ville have. (Undervisningsministeriet 2009, 70). Lærere har vidt forskellige erfaringer og behov for information og vejledning. Formidlende institutioner som skolebiblioteker og cfu er kan her med fordel arbejde med personaer i deres vidensformidling for at udvikle et differentieret modtagerfokus. Personaer er fiktive repræsentanter for en målgruppe, der giver både indlevelse og forståelse for særlige målgruppers behov og erfaringer. Et eksempel på personaer er den rutinerede, den kritiske, den habile og den usikre lærertype. Disse fire lærertyper er fremkommet på grundlag af deres holdning til og erfaringer med at integrere it i deres undervisning (Christensen og Hansen 2010, 108):

8 Positiv holdning til it-brug i skolen Negativ holdning til it-brug i skolen Overskud af it kompetencer Den rutinerede Den kritiske Underskud af it kompetencer Den habile Den usikre Tabel 4: Personaer et eksempel Man kunne her opstille mange andre modeller for generering af personaer, både som lærer- og elevprofiler. Pointen er, at arbejdet med personaer kan skabe en nuanceret forståelse af forskellige behov og forventninger i en formidlingssituation og dermed skærpe blikket for et modtagerfokus i læremiddelformidlingen. Formidling 2.0 nye tendenser i læremiddelformidlingen Når læremiddelformidling i disse år er blevet et centralt tema for producenter og formidlere af læremidler, skyldes det grundlæggende forandringer af både læremiddeltyper (læremiddelfeltet udvides og nye typer læremidler ser dagens lys), differentierede formidlingssituationer (den fysiske samling, kurset og materialekassen er ikke længere eneste formidlingsform), modtagernes forventninger og behov (læremidler er blevet synlige som væsentlige elementer i både elevernes læring, fx i arbejdet med projektopgaver og integration af it i deres læreprocesser, og i lærerens undervisning, fx integration af nettet, interaktive tavler og virtuelle læringsrum). Samtidig er der også tendenser i retning af udvikling af nye formidlingsformer en formidling 2.0. Formidling 2.0 er kendetegnet ved en bottom-upog ikke top-down-styret formidlingsform. Den traditionelle fødekæde i læremiddelformidlingen, som beskrevet ovenfor, hvor formidling går fra ekspert til bruger, mødes af andre organiseringer af læremiddelformidling. Det er en organisering, hvor brugerne selv optræder som eksperter, rådgivere, inspiratorer og vejvisere for hinanden. Det foregår fx gennem de faglige konferencer på skolekom og på emu en og i uformelle netværk. I disse netværk udvikles brugerbaserede og virale formidlingsfællesskaber og virtuelle mødesteder uden om de traditionelle formidlingsinstitutioner. Det ændrer ikke grundlæggende opgaven for formidlingsinstitutioner som cfu er og skolebiblioteker, men det udvider den rolle, disse institutioner har for formidling. Disse formidlingsinstitutioner har traditionelt den opgave at lede viden ind i skolen gennem kurser, vejledninger, udstillinger og hjemmesider samt opbygge systematisk viden om læremidler og deres potentiale for undervisning og læring. Endvidere fungerer formidlingsinstitutioner som mødested om og oplevelsesrum for tilegnelse og brug af læremidler. Den nye funktion er, at formidlingsinstitutioner også kan genere og facilitere netværk og videndelingsfora omkring brug af og erfaringer med læremidler. Et andet eksempel på læremiddelformidling 2.0 er den situation, hvor eleverne inddrages i undervisningen som eksperter på læremiddelbrug. Mange elever har veludviklede kompetencer i forhold til at håndtere digitale teknologier. Det kan fx være i et forløb om produktion af lommefilm, hvor elever har kompetencer til at håndtere mobiltelefonen som videokamera, bearbejde filmen i et filmbehandlingsprogram og uploade lommefilmen på YouTube. Lærere kan trække på disse kompetencer i særlige værksteds- og projektorienterede undervisningsforløb. I et sådan forløb er læreren ikke nødvendigvis ekspert på disse teknologier, men hvis læreren har modet og viljen kan iscenesætte elevernes kompetencer i forhold til at støtte gennemførelsen af undervisningen. Et sådan forløb kan fungere som en ramme om en eksperimenterende undervisning, hvor lærere og elever sammen udforsker og undersøger de digitale læremidlers muligheder for undervisning og læring. Der foregår en erfaringsudvikling og uformel læremiddelformidling, der springer ud af undervisningens praksis, og som kan gøre læreren klogere på læremidlers betydning for pædagogiske processer. Disse eksempler på læremiddelformidling 2.0 sætter selvfølgelig de traditionelle formidlingsinstitutioner under pres. Men omvendt er der også tendenser i retning af, at en formidlingsinstitution som skolebiblioteket får en mere formaliseret formidlingsfunktion i skolen. I modsætning til undervisning, som er læreplanstyret, og som foregår i formelle rammer med lovfaste mål, så foregår læremiddelformidling traditionelt i semi-formelle rum. Selvom undervisning og læremiddelformidling har brugerens læring og kompetenceudvikling som fælles 11

9 sigtepunkt, så er læremiddelformidlingen ikke reguleret og lovbestemt, men bygger traditionelt på et uformelt oplysende grundlag. Dog er der bevægelser i retning af, at skolebiblioteket får en mere formaliseret og institutionel formidlingsfunktion i skolen. Fx står der i vejledningen til Fælles Mål i dansk om skolebibliotekets opgave: På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling. (Fælles Mål 2009, 71). Det er interessante og nye perspektiver for skolebiblioteker og for øvrige formidlende institutioner. Litteratur Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen (2009). At vurdere læremidler i dansk. København: Dansklærerforeningen. Christensen, Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen (2010). Innovativ læremiddelkultur. I: Karsten Gynther (red.): Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København: Akademisk Forlag. Dreyfus, Hubert L. (2002). Livet på nettet. Købehavn: Hans Reitzel. Drotner, Kirsten (2006). Formidlingens kunst. Formidlingsbegreber og børnekultur, Når børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. København: Børnekulturens Netværk. Petersen, Bjarne Købmand m.fl. (2010). Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne. En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune. Københavns Kommune og Læremiddel.dk. Undervisningsministeriet (2007). Professionel viden hvordan kan den anvendes bedre? København. Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål 2009 Dansk. København. Galberg Jacobsen, Henrik og Peder Skyum-Nielsen (1996). Dansk sprog. En grundbog. Århus: Schønberg. 12 Hansen, Jens Jørgen (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag. Hansen, Jens Jørgen (2009). Læremiddelvurdering i skolen. Fire evalueringsmodeller. Unge Pædagoger nr.3. Hoel, Trude m.fl. (2008). Opplevelse, oppdagelse, opplysning. Fagbok om skolebibliotek. Oslo: Bibliotekscentralen. Inglar, Tron (1999). Lærer og vejleder: om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker, Århus: Klim.

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Konsolidering og videreudvikling. Beretning om det andet år i Læremiddel.dk s treårige bevillingsperiode fra september 2008 til september 2009.

Konsolidering og videreudvikling. Beretning om det andet år i Læremiddel.dk s treårige bevillingsperiode fra september 2008 til september 2009. Årsberetning Konsolidering og videreudvikling. Beretning om det andet år i Læremiddel.dk s treårige bevillingsperiode fra september 2008 til september 2009. Konsolidering og videreudvikling af Læremiddel.dk

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere