Kolofon. Denne rapport gennemgår slutrapporter fra følgende nationalpark-pilotprojekter:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolofon. Denne rapport gennemgår slutrapporter fra følgende nationalpark-pilotprojekter:"

Transkript

1

2 Kolofon Denne rapport gennemgår slutrapporter fra følgende nationalpark-pilotprojekter: - Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Styregruppens samlede rapport til miljøministeren, juni Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark, Lille Vildmoserådet, september Pilotprojekt Marin nationalpark Læsø, september Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge, Styregruppens samlede rapport, juni Møn som nationalpark, afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Møn, juli Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy, styregruppens rapport til miljøministeren, juli Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, september 2005 Rapporten gennemgår desuden evalueringsrapporterne af borgerinddragelsen for pilotprojekterne. Forside fotos: - Rollespil i Grib Skov, Kongernes Nordsjælland. Fotograf: Jens Ole Andersen. - Egetræer i Bøndeskoven/Tofte Skov, Lille Vildmose. Fotograf: Nordjyllands Amt. - Tangbælte, Læsø. Fotograf: Alle Tiders Læsø. - Femplettet Køllesværmer, Mols Bjerge. Fotograf: Jens Reddersen. - Møns Klint, Møn. Fotograf: Falster Skovdistrikt - Klitlandskab, Thy. Fotograf: Ib Nord Nielsen - Mennesker på Langli Ebbevej, Vadehavet. Fotograf: John Frikke/Biovest Baggrundskort: De anvendte baggrundskort, Danmarks Topografiske Kort, er anvendt med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen. Kort og matrikelstyrelsen Udgiver: Den Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker. Al henvendelse vedrørende rapporten skal ske til Skov- og Naturstyrelsen. Konsulent: NIRAS Konsulenterne. Meldgaard Consult har medvirket på de kulturhistoriske emner Oplag: 350 stk. Tryk: Schultz Grafisk Side 2

3 1. FORMÅL MED RAPPORTEN 1.1 Baggrund Regeringen igangsatte i perioden april 2003-februar 2004 syv pilotprojekter for nationalparker i Danmark: Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Mols Bjerge, Møn, Thy og Vadehavet. For hvert pilotprojekt blev der nedsat en lokal styregruppe bestående af repræsentanter for myndigheder, erhvervs- og interesseorganisationer samt repræsentanter for beboere og lodsejere. Styregrupperne fik til opgave at udarbejde forslag til vision, indhold og afgrænsning af en evt. nationalpark samt inddrage borgerne i det lokale område i processen. Projekterne skulle afrapportere til miljøministeren d. 1. juli Denne rapport gennemgår og sammenstiller de syv pilotprojekters slutrapporter samt evalueringsrapporterne af borgerinddragelsen i de enkelte pilotprojekter. Rapporten er udarbejdet for Den Nationale Følgegruppe af NIRAS Konsulenterne. Det har ikke været konsulenternes opgave at evaluere de enkelte projekter. Rapportens bearbejdning af materialet og særlige systematik formidler overblik og særlige perspektiver. 1.2 Formål Formålet med rapporten er at tilvejebringe et samlet overblik og et fælles grundlag for Den Nationale Følgegruppes videre arbejde med at komme med anbefalinger til miljøministeren om danske modeller for nationalparker samt procedurer og kriterier for udpegning af danske nationalparker. Den Nationale Følgegruppe skal afrapportere til miljøministeren 1. marts Indhold/læsevejledning Rapporten indeholder en gennemgang af de syv pilotprojekter efterfulgt af en tværgående opsamling af erfaringer for kommende nationalparker inden for borgerinddragelse, virkemidler og særlige problemstillinger. I den tværgående del præsenteres også særlige løsningsmodeller, forslag og idéer fremkommet i de enkelte projekter. Et hurtigt overblik kan opnås ved at skimme kort, tekstbokse, tabeller og figurer. Tabellerne i kapitelt 10 giver endvidere et hurtigt overblik over alle projekterne. Side 3

4 2. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL MED RAPPORTEN Baggrund Formål Indhold/læsevejledning INDHOLDSFORTEGNELSE PILOTPROJEKT: KONGERNES NORDSJÆLLAND Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidige undersøgelser Proces- og borgerinddragelse PILOTPROJEKT: LILLE VILDMOSE NATIONALPARK Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidige undersøgelser Proces- og borgerinddragelse PILOTPROJEKT: MARIN NATIONALPARK LÆSØ Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision - En grøn ø i et blåt hav Status og større konkrete forslag Virkemidler Forslag til supplerende undersøgelser Proces- og borgerinddragelse Side 4

5 6. PILOTPROJEKT: NATIONALPARK MOLS BJERGE Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Forslag til supplerende undersøgelser Proces- og borgerinddragelse PILOTPROJEKT: NATIONALPARK MØN Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Forslag til supplerende undersøgelser Proces- og borgerinddragelse UNDERSØGELSESPROJEKT: THY Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidig overvågning Proces- og borgerinddragelse PILOTPROJEKT: NATIONALPARK VADEHAVET Styregruppens præmisser Områdebeskrivelse Forslagets overordnede vision Status og større konkrete forslag Virkemidler Fremtidige præmisser Proces- og borgerinddragelse TVÆRGÅENDE GENNEMGANG Projektoversigter Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser Styregruppens præmisser Forslag til forvaltningsmodeller Den videre proces og borgerinddragelse Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer Side 5

6 Side 6

7

8 3. PILOTPROJEKT: KONGERNES NORDSJÆLLAND 3.1 Styregruppens præmisser Forslaget til nationalparken er indstillet af et flertal i projektets styregruppe. Repræsentanterne for hhv. Nordsjællands Landboforening og Sjællandske Familielandbrug har ikke støttet forslaget. Styregruppens forslag bygger på nogle afgørende forudsætninger, som ønskes sikret gennem den kommende nationalparklovgivning. Det forudsættes, at der afsættes tilstrækkelige midler til etablering, udvikling og drift af nationalparken, at der foretages detaljeret planlægnings- og offentlighedsproces efter behandling og principgodkendelse i regeringen/folketinget. Eventuelle indgreb i lodsejeres og erhvervsdrivendes ejendoms- eller rådighedsret skal ske mod fuld kompensation, ejendomme eller erhverv kan ikke pålægges forpligtelser eller begrænsninger, som ikke er begrundet i gældende love, regulativer m.v. Tiltag sker principielt ved frivillighed. Ekspropriation er kun en sidste udvej. 3.2 Områdebeskrivelse Afgrænsning af området Nationalpark Kongernes Nordsjælland omfatter et område på ha nord for København - fra St. Dyrehave i syd til Dronningmølle i nord og fra Helsingør i øst til Liseleje i vest. Forslaget til nationalparken omfatter de syv kommuner: Fredensborg-Humlebæk, Frederiksværk, Skævinge, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør og Hillerød. Området ligger tæt på hovedstaden og har et stort opland af mange større både danske og svenske byer samt større sommerhusområder i umiddelbar nærhed. Forslaget til nationalparken består af tre kerneområder: Arresø og Tisvilde Hegn, Gribskov og Esrum Sø samt Gurre Sø og skovene vest for Helsingør, som bindes sammen af fire korridorer. Kerneområde I: Arresø og Tisvilde Hegn danner et åbent dynamisk landskab, som er skabt af hav, landhævninger og vindpåvirkninger. Kerneområde II: Esrum Sø og Gribskov repræsenterer et dramatisk skov- og sølandskab med kontrast imellem den store dybe sø, de åbne landbrugsarealer på østsiden og Gribskov som et stort sammenhængende skovdække vest for søen. Kerneområde III: Gurre Sø og skovene vest for Helsingør er et karakteristisk skov- og slettelandskab med mange markante skovbryn. Skovene indeholder lysninger, næringsfattige søer og mosedannelser. Side 8

9 Korridor 1, Harager Hegn mellem Tisvilde og Gribskov indeholder blandt andet Tobro Å og Ramløse Å med mange tilgrænsende lavbundsarealer og vådområder. Korridor 2 forbinder Esrum Sø og skovene ved Gurre Sø. Korridoren er karakteriseret af ådalslandskaber, lavbundsarealer, tidligere sødannelser, og mod syd af højtbeliggende dødislandskaber med udsigt over Esrum Sø. Korridor 3 forbinder forskellige dele af kerneområde III. Korridoren danner bro mellem skovene omkring Gurre Sø, Teglstrup Hegn og Hellebæk Kohave, og arealet omfatter Horneby Ås og tunneldal samt et stort gammelt overdrevslandskab ved de kulturhistorisk vigtige landsbyer Saunte og Borsholm. Korridor 4, Nejede Vestskov, forbinder Gribskov med Arresø. Korridoren er karakteriseret som randmoræne og dødislandskab med fortidsminder, udsigter og Pøleå Begrundelse for afgrænsningen af området Kerneområderne består primært af statsejede skove, store søer og tilstødende natur- og kulturarealer. Korridorer er åbne kulturlandskaber med gode rekreative potentialer og stort naturindhold i form af mindre naturområder. Afgrænsningen omfatter ikke de større byer og bysamfund. Side 9

10 Nationalparkens fire korridorer er generelt truet af fragmentering ved skovtilplantning, tilgroning og etablering af bebyggelse, hegn og anlæg. Skal det landskabelige særpræg fastholdes, er det væsentligt at sikre landskabets åbne karakter. En fastholdelse af landbrugsdrift med agerbrug og græsning er i mange tilfælde en meget vigtig forudsætning for bevarelse af landskabets karakter og udsigtsforholdene i de store landskabelige rum Ejerforhold og arealanvendelse Af områdets samlede areal på ha er godt halvdelen ( ha) i privat eje. Området indbefatter ca ha skov beliggende i de tre kerneområder Bosætningsmønster Området ligger mellem de større byer Frederiksværk, Fredensborg, Gilleleje, Hillerød, Helsinge og Helsingør, ca. 45 minutters kørsel fra Københavns centrum. Langs Nordkysten ligger mange attraktive sommerhusområder. Der bor godt mennesker i beliggenhedskommunerne samt i Skævinge og Karlebo kommuner. Folketallet antages at ville stige med 0,2 pct. årligt (0,1 pct. for resten af landet). Der er en tendens til, at unge flytter fra Nordsjælland, og andelen af ældre stiger. Side 10

11 3.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie Området indeholder en stor landskabelig variation med randmorænelandskab og dødislandskaber. Dele af områdets lavtliggende terræn har ligget under havniveau, og efteristidens landhævninger har dannet en række fossile fjorde samt høje kystskrænter langs Nordkysten. Den jordbundsmæssige variation og udnyttelseshistorien i området har medført, at skovene indeholder mange værdifulde plante- og dyresamfund. Tisvilde Hegn og Gribskov er nogle af de biologisk rigeste skove i Danmark med et stort indhold af sjældne (rød- og gullistede) arter primært knyttet til gammel naturskov, sumpskov, vandhuller, moser, kystklitter og strandbred. Skovene er tilsammen levested for alle fire danske hjortearter: Rådyr, sikahjort, dådyr og kronhjort. Danmarks to største søer Arresø og Esrum Sø udgør også væsentlige dele af naturen i kerneområderne. Arresø er en stor lavvandet og næringsstofbelastet sø, mens Esrum Sø er meget dyb og mere renvandet. Begge søer rummer et rigt og varieret fugleliv. Side 11

12 Nordsjælland har i historisk tid haft kongernes særlige bevågenhed. Slottene Søborg, Dronningholm, Gurre, Krogen, Kronborg, Frederiksborg og Fredensborg er udtryk for kongernes tilstedeværelse i området. Skovområderne blev udgangspunkt for kongernes jagt, hvilket fremgår af de enestående jagtvejssystemer (parforcejagtveje). Også kirkemagten har sat talrige aftryk i området, hvilket klostre, klosterruiner og vandmølleanlæg vidner om Friluftsliv og turisme Frilufts- og turistattraktionerne er talrige i den foreslåede nationalpark i Kongernes Nordsjælland. Området huser allerede to besøgscentre; Esrum Møllegård og Øresundsakvariet, kulturhistoriske besøgscentre, gamle møller, et utal af overnatningsmuligheder i form af feriecentre, vandrehjem, campingpladser, Bed & Breakfast, primitive lejrpladser, bondegårdsferie m.m. I oplandet til området er endvidere 10 lystbådehavne. Sommerhuse udgør den største overnatningskategori, men kun 30 pct. af sommerhusene udlejes og er derved tilgængelige for turister. Der er mange campingpladser, men ofte optages de af fastliggere. Af rekreative arealer findes i tilknytning mange strande. Inden for findes aktiviteter i skovene og i tilknytning til de for udpegningen centrale søer Arresø og Esrum Sø. I Arresø, er lystfiskeri tilladt fra båd, hvor der er lovlig offentlig adgang ved bredderne. Færdsel med robåd, sejlbåd og andre ikke-motordrevne fartøjer er tilladt. Der er mulighed for leje af kano og kajak, og der er primitive lejrpladser og shelters til fri afbenyttelse. I Esrum kræves fiskekort for at fiske fra båd, mens fiskeri fra bredden er fri. Sejlads med kajak, kano, windsurfing (disse tre dog kun i en begrænset periode af året), robåd og sejlbåd er tilladt. Side 12

13 3.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold Omkring Arresø og Esrum Sø er landskabet sikret af en række større landskabsfredninger ha af udpegningen er fredet. I den gældende regionplan er mange lavbundsarealer i området udpeget med retningslinjer, der sikrer mod ændret anvendelse og fremmer mulighederne for naturgenopretning. Store dele af områdets vandløbssystemer, lavbundsarealer og andre miljøfølsomme områder i det åbne land, er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (8.329 ha) med mulighed for tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift. Endelig er dele af kerneområderne og korridorerne i regionplanen udpeget som biologiske interesseområder. For disse gælder retningslinjer, som skal sikre bevarelse og forbedring af levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr. 60 pct. af de foreslåede kerneområder er udpeget som NATURA 2000-områder. Knap ha af arealet er udpeget som områder med kulturspor, kulturmiljøer og kulturarvsarealer i regionplan Side 13

14

15 3.3 Forslagets overordnede vision Nationalpark Kongernes Nordsjælland er unik i national og international sammenhæng. Den består af tre kerneområder, rige på skove og søer, bundet sammen til et hele af fire landskabskorridorer af varierede og naturrige kulturlandskaber. Området forvaltes og udvikles i dynamisk samspil med lokale borgere og myndigheder. Naturvision Nationalparkens kerneområder giver gode vilkår for vilde plante- og dyrearter og for naturens frie udvikling. Sårbare arter sikres ved etablering af forstyrrelsesfrie områder og ved, at forvaltningen af skove, jordbrug, friluftsliv m.m. tager særlige hensyn til naturen. Korridorerne sikrer, at det åbne lands karakter bevares, og landskabets natur indgår i en dynamisk mosaik med kerneområdernes natur, hvorved spredningsmuligheder og levevilkår for dyr og planter optimeres. Kulturhistorisk vision Kulturhistorien er et fremtrædende element i nationalparken. Parken indeholder mange unikke og velbevarede kulturmiljøer og kulturhistoriske spor, som er store attraktioner. Især kirke- og kongemagtens stærke historiske præg på området kan opleves og bliver formidlet på sammenhængende, nye og engagerende måder. Gennem formidlingen får de besøgende et stærkt indtryk af, hvordan kulturhistorien, landskabet og naturen har spillet sammen og påvirket hinanden. Friluftsvision Nationalparken giver mulighed for store ekstraordinære natur- og kulturhistoriske oplevelser samt mange former for aktivt friluftsliv for såvel organiserede som uorganiserede brugere. Områdets størrelse og fleksible forvaltning gør, at et bredt spektrum af friluftsaktiviteter kan gennemføres uden væsentlige konflikter, og på en måde, som tager hensyn til områdets natur og kulturhistoriske indhold. Der er etableret tre centrale formidlingscentre og en række mindre formidlingsstøttepunkter, hvis aktiviteter baseres på bredt netværkssamarbejde mellem alle formidlingsaktører. Side 15

16 3.4 Status og større konkrete forslag Nationalpark Kongernes Nordsjælland foreslås udviklet over en periode på år. I det følgende beskrives - med udgangspunkt i en kort status for de eksisterende værdier - initiativer, som vil styrke områdets natur-, kultur- og friluftsmæssige kvaliteter og deres sammenspil Naturværdier Undersøgelsesområdets kerneområder besidder allerede store og bevaringsværdige naturværdier. De eksisterende naturværdier gennemgås i det følgende. Kerneområde I: Arresø og Tisvilde Hegn indeholder mange forskellige arealtyper, såsom næringsfattige og relativt unge skove, moser, enge, overdrevsog hedearealer samt Arresø, som er en næringsrig sø. Området huser mange sjældne plante- og dyrearter knyttet til disse naturtyper. Kerneområde II: Gribskov og Esrum Sø indeholder naturtyper som gammel naturskov, urørt skov, lysåbne enge, moser samt Fønstrup Bæk, som er et naturligt rent vandløb. Området huser flere sjældne fuglearter, sjælden vandløbsfauna, og et område, der fungerer som forsøgsfelt for botaniske og zoologiske studier. Kerneområde III: Gurre Sø, skovene vest for Helsingør og Rusland indeholder gammel naturskov, mange næringsfattige og lysåbne naturområder, Sjællands bedst bevarede højmose og det ene af to sjællandske voksesteder for den rødlistede Opret Kobjælde. De fire korridorer, som er en del af forslaget til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, har en væsentlig rolle som udviklingspotentiale og forbedring af undersøgelsesområdets eksisterende naturværdier samt sikring af fri succession og spredningsmuligheder. Korridor 1 indeholder bl.a. åer med tilgrænsende lavbunds- og vådområder. Korridor 2 er karakteriseret af ådale, tidligere sødannelser samt et højt beliggende dødislandskab med udsigt over Esrum Sø. Korridor 3 indeholder, mellem Teglstrup og Horserød Hegn, moser af høj kvalitet. I den østlige del af Korridor 4 forekommer en sjælden paddeart, den sydlige del er et værdifuldt tørt og lysåbent naturområde med sjældne plantearter, og i de højtliggende områder findes sjælden overdrevsvegetation. Styrkelse af naturværdier Forslagene til styrkelse af naturværdierne i kerneområder og korridorer er opdelt i hhv. tiltag i skovene, det åbne land og søerne. Side 16

17 Forslag til styrkelse af naturværdier - i skovene Udsætning af bæver i Arresø-området som nøgleart med henblik på øget naturlig dynamik Forøgelse af bestanden af krondyr med henblik på at skabe mere dynamik og større naturlig afgræsning af lysåbne plantesamfund Græsningsskov, høslætenge og stævningskov etableres for at skabe lysåben og artsrig natur Etablering af lysåbne levesteder på sandbund ved afdrivning af rød- og sitkagranbevoksninger i bl.a. Tisvilde Hegn Udlæg af urørt skov med naturligt henfald af træer Sikring af uforstyrrethed, så store rovfugle kan yngle Genskabelse af moser, søer og sumpskove i skovene ved sløjfning af dræn og tilkastning af grøfter samt ved afdrift af rød- og sitkagraner fra moseområder Zonering for bæredygtig og miljøcertificeret drift og produktion, urørt skov, uforstyrrede områder osv. Forslag til styrkelse af naturværdier - i det åbne land Genskabelse af moser, enge og søer i det åbne land ved sløjfning af dræn og nedlæggelse af grøfter, og frilægning af rørlagte vandløb og genslyngning af vandløb Afgræsning af enge, moser, overdrev og heder i det åbne land Faunapassager eller trafikale omlægninger for at reducere fysiske barrierer for kronhjorte og andre dyrearter i forbindelse med veje, jernbaner, hegn m.m. Sikring og forbedring af vandhuller og levesteder for særligt truede organismer Forslag til styrkelse af naturværdier - i søer Udlæg af forstyrrelsesfrie zoner for sårbare fuglearter Formidling af naturværdier Formidling er helt afgørende for borgernes forståelse for og oplevelser af naturen. Mange naturattraktioner er synlige, men forstås og opleves kun, hvis de formidles på relevante måder. Naturformidling tilbydes i dag af bl.a. Kronborg og Frederiksborg Statsskovdistrikt, Esrum Møllegård og Nyruphus samt en række natur- og friluftsorganisationer. En stor del af den nuværende formidling er rettet mod børn og unge, handicappede og lokale i området. Formidlingen af naturværdierne i Nationalpark Kongernes Nordsjælland foreslås integreret og koordineret med formidlingen af områdets andre værdier i form af kulturhistorie, friluftsliv m.m. Den samlede indsats på formidlingsområdet er beskrevet under afsnittet Kulturhistoriske værdier Friluftsliv og turisme Området er i dag er meget anvendt til såvel organiserede som uorganiserede friluftsaktiviteter. De mest udbredte friluftsaktiviteter er gå-, løbe-, cykel- og rideture foretaget af enkeltpersoner eller mindre ikke-organiserede grupper. Side 17

18 Friluftsmulighederne er primært knyttet til skovene med de by- og kystnære skove som de mest benyttede. Af organiserede brugere findes 119 idrætsforeninger med godt medlemmer i områdets kommuner. Den offentlige trafikbetjening uden for byerne er ikke særlig udbygget. Turisterne i området er fortrinsvis førstegangs- eller engangsbesøgende. I sammenligning med resten af landet besøges Nordsjælland af relativt få udenlandske turister. De besøger ét eller flere af områdets kongeslotte, men oplever kun i begrænset omfang områdets andre kvaliteter og attraktioner i form af museer, borgruiner, klostre, skove, søer m.v. Styrkelse af friluftsliv og turisme Friluftslivet er veludviklet i områdets skove og søer, men har uudnyttede potentialer i brugen af det åbne land. Oprettelse af følgende faciliteter foreslås: Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme Zonering af nationalparkens kerneområder og korridorer, så der tages maksimalt hensyn til både de (stille) uorganiserede brugere og organiserede større arrangementer m.v. Etablering af et forgrenet og sammenhængende rekreativt stisystem, som kan forbedre trafiksikker færdsel for gående, ridende m.fl. Etablering af forbedrede offentlige transportmuligheder især mellem nationalparkens vestlige og østlige dele Regulering af biltrafikken gennem nationalparkens kerneområder samt bevarelse af trinbrætter Etablering af cykel- og bådudlejning samt muligheder for transport med hestevogn Mulighed for kano- og kajaksejlads fra Dronningmølle til Sørup på vestsiden af Esrum Sø Støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, grejbanker m.v. Etablering af flere særligt attraktive muligheder for friluftsoplevelser i parken herunder etablering af trækrone-bro, flydende værksted på Esrum Sø m.v. Etablering af vandrehjem i hvert kerneområde Kulturhistoriske værdier Nationalparkområdet i Nordsjælland indeholder mange unikke kulturmiljøer og kulturhistoriske spor, som er store attraktioner. Der er kongelige slotte og slotsruiner, klostre, jagtvejssystemer, mølleanlæg, kongeveje, historiske industrimiljøer og fortidsminder, foruden de store skovområder, som i sig selv er et stykke kulturhistorie. Landbrugslandskabet rummer velbevarede landsbyer og fossile fjordlandskaber med rester af forhistoriske bosætninger. En meget stor del af kultursporene og miljøerne er af national betydning og nogle, f.eks. parforcejagtvejssystemerne, er af europæisk betydning. Side 18

19 Styrkelse af kulturhistoriske værdier Styrkelse af de kulturhistoriske værdier og de kulturhistorisk betingede landskabstyper foreslås fremmet gennem en række overordnede initiativer. Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier Sammenhængende planlægning med udgangspunkt i hele kulturmiljøer Forbedret adgang til og formidling af fortidsminder. Etablering af forgrenet stinet for gående og cyklende samt opsætning af informationstavler og produktion af foldere Øget pleje af vegetation, vedligeholdelse af bygninger m.v. bl.a. gennem etablering af laug og styrkelse af eksisterende laug for høslæt, skovstævning, kulsvidning m.v. Etablering af nye kulturhistoriske attraktioner og formidling, herunder udsætning af Danmarks ældste stambogsførte hesterace, Frederiksborghesten, på gamle græsningsvange, samt genetablering af den historske brændekanal ved Esrum Å Udvikling af formidlingspakker med flerdages gå- og cykelruter Øget forskningsarbejde, som kan bidrage til øget viden om de kulturhistoriske spor og miljøer, samt til bevarings- og formidlingsaktiviteter Formidling af kulturhistoriske værdier Formidling af kulturværdierne i regionen sker i dag fra de tre store slotte og de mange museer i og omkring nationalparken. Som tidligere nævnt er det målet, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland bør sigte efter at være førende indenfor moderne og engagerende natur- og kulturhistorisk formidling. Forslag til formidling af kulturhistoriske værdier Oprettelse af tre formidlingscentre. Det ene placeres centralt ved Esrum Kloster/Møllegård. Herudover foreslås et center placeret i den østlige og et i den vestlige del af parken Etablering af et organiseret samarbejde mellem nationalparkmyndigheden og et netværk af formidlingsaktører omfattende fælles planlægning, fælles netværkportal, aktivitets-årskalender og udvikling af certificeret undervisning af professionelle og amatører Etablering af en vifte af spændende og engagerende formidlingsaktiviteter. Nye formidlingsformer, inklusiv mobiltelefonisk-formidling udvikles, samt traditionelle kultur- og friluftskort m.m Trafik Styregruppen foreslår hastighedsdæmpning på de store veje gennem kerneområderne. Det vil øge trafiksikkerheden, give færre påkørsler af vildt og mindre støj i nationalparken, som dog skal sammenholdes med omkostningerne ved længere transporttid for de mange pendlere. Frederiksborg Statsskovdistrikt er i dialog med Vejdirektoratet og Gribskovbanen om behovet for fauna- og publikumspassager. Side 19

20 3.5 Virkemidler Forslag til områdeinddeling Styregruppen foreslår en overordnet inddeling af Nationalpark Kongernes Nordsjælland i kerneområder og korridorer. Herudover foreslås en specifik zonering inden for kerneområder og korridorer. Behovet for zonering udspringer af et ønske om koordinering af de mange udtrykte interesser i området i form af alt fra mountainbiking til gåture i ro og fred til varetagelse af naturmæssige interesser og bevarelse af kulturhistoriske vartegn. En opdeling af området i zoner vil kunne bidrage til at adskille og imødekomme de forskellige former for brug. F.eks. kan større friluftsarrangementer, orienteringsløb el. lign. koordineres med kendskab til forstyrrelsesfrie zoner i yngleperioder for områdets fugle og pattedyr og de områder, hvor dyrene er. Zoner i kerneområder Skove og andre statsejede arealer inddeles i: Særlige indsatsområder, Områder med naturnær skovdrift, Særlige områder for friluftsliv, samt Særlige områder for kulturhistoriske spor og driftsformer Søer inddeles i: Uforstyrrede områder og Almindelig regulering Kulturhistoriske monumenter og seværdigheder Andre arealer herunder privatejede arealer, inklusiv landbrugsarealer og mindre skove. Betingelserne for disse arealer er de samme som i særlige indsatsområder i korridorerne Zoner i korridorer Særlige indsatsområder Naturkorridorer Øvrige arealer i korridorerne Forslag til organisationsmodel Styregruppen foreslår en forvaltningsmodel bestående af en nationalparkbestyrelse, et nationalparkråd og et sekretariat. Fremtidig organisationsmodel Nationalparkbestyrelse Nationalparkråd Sekretariat og forvaltning Nationalparkbestyrelsen bør være nationalparkens øverste organ. Bestyrelsen kan bestå af repræsentanter for centrale og lokale myndigheder, så der sikres en koordinerende planlægning. Bestyrelsen bør ikke bestå af mere end 10 medlemmer. Bestyrelsen har den overordnede planlægningskompetence for nationalparkområdet samt call-in -beføjelse i forbindelse med Side 20

21 planlægningsinitiativer og andre aktiviteter, som kan konflikte med forvaltningsplanen for nationalparken. Planlægning, implementering af planer, information, formidling og opsyn m.v., som i dag varetages af kommuner, statsskovdistrikter og andre instanser, udføres fortsat af disse. Nationalparkrådet foreslås at repræsentere de væsentligste interesser i nationalparken og derved sikre, at et bredt udsnit af borgerinteresser bliver aktivt inddraget i udvikling og drift af nationalparken. Nationalparkrådet vælger sin egen formand, som ikke repræsenterer myndighederne. Formanden er medlem af nationalparkbestyrelsen. Nationalparkrådet er rådgivende vedrørende planlægning, drift og udvikling i nationalparken Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv Natur, kulturhistorie og friluftsliv spiller sammen og styrker hinanden gensidigt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. På længere sigt ønskes etableret en fleksibel zonering og et samarbejde mellem nationalparkmyndigheden og brugere, som vil muliggøre yderligere integration og sammentænkning af indsatsen, så der kan opnås endnu mere komplementaritet og synergi. Realisering af målsætningerne for nationalparken på privatejede dyrkede arealer foreslås først og fremmest opnået gennem frivillige aftaler med lodsejere, mens statslige arealopkøb og jordfordeling baseret på frivillighed kan være et vigtigt instrument. Hvor det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler med en enkelt eller få lodsejere, kan det komme på tale at gennemføre ekspropriation. Følgende virkemidler er nævnt som muligheder for at styrke de ønskede interesser: Virkemidler for natur, kulturhistorie og friluftsliv Samlet planlægning i samarbejde med regionsråd, kommuner, brugere m.v. Forvaltningsplan og nationale handlingsplaner - Vandmiljøplan II og III og Natura 2000-indsatser - sammentænkes Naturgenopretning og jordfordeling m.v. Etablering af partnerskaber, laug, til bevarelse af gamle driftsformer til naturpleje m.m. og sammenhængende planlægning af kulturmiljøer Øget forskningsarbejde Langsigtet trafikplanlægning og regulering, samt oprettelse af fleksibel zonering 3.6 Fremtidige undersøgelser I pilotfasen har indførelse af nye større pattedyr bæver og store græssere, som f.eks. europæisk bison - på arealerne i Kongernes Nordsjælland været drøftet. Side 21

22 Introduktion af bævere foreslås forsøgt i Arresø og dens opland. Bestanden af bævere skal overvåges, mulige gener afhjælpes m.v. Indførsel af store græssere afføder behov for store hegninger, hvilket styregruppen generelt er modstander af. Styregruppen finder det dog muligt og forsvarligt, at der evt. på længere sigt udføres mindre forsøg med de større græssere for at indhente erfaringer med økologisk virkning, hegnsproblematikken, publikumsreaktioner m.v. 3.7 Proces- og borgerinddragelse Nedenstående figur viser den måde, pilotprojektet i Kongernes Nordsjælland har været organiseret i det år, projektet har stået på. Organisation af pilotfasen Forretningsudvalg Styregruppe Udvidet sekretariat Dagligt sekretariat Borgerinddragelse: 10 Temagrupper Informationsmøder Borgercafé-seminar Borgertopmøde Børn og unge forældre Styregruppen har været øverst i organisationen med ansvar for overordnede beslutninger og gennemførelse af projektet. Som indledning til borgerinddragelsen nedsattes ti åbne temagrupper, som fik tilknyttet en ressourceperson fra det udvidede sekretariat til råd og vejledning. Ud over temagrupperne har der været en borgergruppe bestående af familier med unge forældre og deres mindre børn. Borgerinddragelsesprocessen afsluttedes med et storstilet borgertopmøde, hvor de ti mest kontroversielle og perspektivrige idéer og forslag fremkommet i processen blev behandlet Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse Borgerinddragelsen i Kongernes Nordsjælland har været organiseret i fire sammenhængende faser, som vist på figuren på næste side. Første fase bestod primært af arrangerede ture og to indledende møder et informations- og et cafémøde. På baggrund af interessetilkendegivelser fra borgerne på de indledende møder m.m. blev der i fase 2 dannet ti åbne temagrupper. Temagrupperne arbejdede i efteråret 2004 med at formulere idéer og udarbejde konkrete forslag til styregruppen og til et stort borgertopmøde. Side 22

23 Forløb af processen Indledende fase Temagruppefase Borgervurdering Scenariefase Endelig rapport Indledende møder: Udveksling af idéer og 10 åbne arbejdsgrupper arrangerer undersøgelser, værksteder Borgertopmøde - forslagene fra temagrupperne prioriteres Scenarieværkstedsforløb for Styregruppen Informationsog cafémøde Interessetilkendegivelser som danner udgangspunkt for fase 2 Nedsættelse af 10 temagrupper og én familiegruppe: - Korridor Nord - Korridor Syd - Korridor Øst - Korridor Vest - Naturindhold - Kulturhistorie - Frederiksborghesten - Friluftsliv - Lokalsamfund - Trafik - Unge forældre og deres børn Igangsættelse af tekniske undersøgelser: - Naturundersøgelser - Landsanalyse - Kulturhistorie - Friluftsliv - Korridornotat - Andre input Produktion af siders materiale, i alt 82 konkrete forslag Borgertopmøde med 529 deltagere Behandling af 10 af de mest kontroversielle og perspektivrige idéer og forslag fra temagrupperne ét ad gangen ved 8-mandsborde Meningstilkendegivelse via elektronisk afstemningssystem, hvor deltagerne med det samme fik afstemningsresultaterne 2 heldags scenarieværkstedsforløb Udgangspunktet var forslag fra temagrupper og andre inddragelsesaktiviteter samt tekniske undersøgelser Værkstederne havde til formål at udnytte forskellene i styregruppemedlemmernes baggrund til at udforme vision og handlingsplan for Nationalpark Kongernes Nordsjælland Rapporten er udfærdiget af det daglige sekretariat i samarbejde med det udvidede sekretariat og styregruppen Borgertopmødet udgjorde fase 3 af forløbet. På borgertopmødet vurderede de fremmødte borgere de mest centrale og kontroversielle idéer og forslag, produceret af temagrupperne. Arrangementet var det største af sin art i Danmark inden for naturforvaltning, idet 529 tilfældigt udvalgte borgere deltog. I fase 4 formulerede styregruppen vision og handlingsplan for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Processen tog udgangspunkt i forslagene fra temagrupperne, resultaterne fra borgerinddragelsesaktiviteterne samt de udførte tekniske undersøgelser. I denne sidste fase gennemførtes to heldags scenarieværkstedsforløb for styregruppen Information om pilotprojektet Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland har benyttet sig primært af den lokale amtsavis som skriftligt medie og til debat, men andre lokalaviser og blade samt landsdækkende aviser har også været eksponenter. Projektet har endvidere været Side 23

24 i TV og radio. Ud over projektets hjemmeside er 30 museer, foreninger o. lign. i området gået sammen om en fælles formidlingsside på Internettet. Esrum Møllegård har primært været udstillingssted, og der er i den forbindelse udarbejdet en folder. Endelig er der udarbejdet et logo, og ved en enkelt lejlighed har information været postomdelt til områdets borgere Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv Den typiske temagruppedeltager er mand (75 pct.), mellem 50 og 70 år, veluddannet (50 pct. har en lang videregående uddannelse), funktionæransat, selvstændig eller pensionist og repræsenterer ofte en eller anden organisation. Dette billede er ikke repræsentativt for befolkningen i Nordsjælland. I temagrupperne identificeres således en underrepræsentation af kvinder, aldersgruppen op til 50 år, faglærte samt ufaglærte arbejdere. På borgertopmødet var kønsfordelingen mere lige, men aldersfordelingen hos de deltagende var stadig skæv. Særlig fokus i projektet har der været på at få inddraget familier med unge forældre. 17 voksne og børn har deltaget i gruppeinterview og en række fremtidsværksteder gennem projektet Mennesker og Natur i Nordsjælland, som netop har været rettet mod denne målgruppe Vurdering af borgerinddragelsen Der er taget mange og forskellige initiativer til inddragelse af borgerne i Kongernes Nordsjælland. Temagrupperne har udgjort det primære inddragelsesforum. Inddragelse, der rækker ud over deltagerne i temagrupperne, har til tider ikke fået meget opmærksomhed. Modellen med temagrupper har ført til inddragelse af i forvejen aktive borgere fra foreningsliv, organisationer m.v. Processen i temagrupperne har været konstruktiv og velkvalificeret, men har favoriseret veluddannede og personer med fagligt kendskab til emnet. Den almindelige borger og skeptikerne over for projektet er i mindre grad blevet indfanget af den valgte model. Ambitionen om bred inddragelse er blevet opfyldt bl.a. ved afholdelse af cafémøder, udstillinger og borgertopmødet. Ved borgertopmødet dukkede flere kvinder op end ved temagruppemøderne, men stadig var der mangel på repræsentation fra unge og børnefamilier. Demokrati tager tid og ressourcer. Erfaringerne viser, at borgerinddragelse ikke etableres fra den ene dag til den anden, men med pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland er der skabt grobund for en deltagerkultur, der kan bringes i spil, hvis det viser sig, at der skal etableres en nationalpark i området. Side 24

25 Side 25

26 4. PILOTPROJEKT: LILLE VILDMOSE NATIONALPARK 4.1 Styregruppens præmisser En enig styregruppe fremlægger forslag til Lille Vildmose Nationalpark under en række forudsætninger. Nationalparken bør alene være et tilbud til områdets lodsejere og ikke indebære nye restriktioner. Enhver lodsejer inden for afgrænsningen skal kunne fortsætte landbrugsdriften under de vilkår, der i øvrigt er gældende for erhvervet. Ejeren skal kunne drive arealerne, så længe vedkommende ønsker det, men kan løbende få et tilbud fra samfundets side om at indgå aftale om fremme af nationalparkens målsætninger mod fuld økonomisk kompensation. Ud over fredninger og andre allerede vedtagne reguleringer i området vil naturfremmende tiltag f.eks. vandstandshævning - kun kunne effektueres på arealer, hvor der er indgået aftaler med lodsejeren herom. En mulig nationalpark omfatter udelukkende områder, som i forvejen er berørt af fredninger og NATURA På arealer, hvor rekreativ benyttelse og beskyttelse af naturen konflikter, tillægges hensynene til naturbeskyttelse førsteprioritet. Offentligheden sikres reel indflydelse på den fysiske udformning af området, ligesom lokalområdets og lodsejernes indflydelse sikres i en nationalparkbestyrelse. 4.2 Områdebeskrivelse Afgrænsning af området Nationalpark Lille Vildmose ligger ved kysten i Hadsund og Sejlflod kommuner ca. tre kvarters kørsel fra Aalborg. Nationalpark Lille Vildmose tager udgangspunkt i Lille Vildmose, Mulbjergene, kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup og havet ud for denne kyststrækning. Det samlede areal af nationalparken udgør ha, hvoraf ha er landareal, og ha er hav. På havet foreslås nationalparken afgrænset, så den omfatter det kystnære hav til grænsen for NATURA 2000-området. Forslaget til afgrænsning omfatter tre kommuner hhv. Hadsund, Sejlflod og Skørping. Side 26

27 4.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området Den foreslåede afgrænsning er valgt af tre årsager. For det første indeholder de udpegede områder enestående naturkvaliteter i national og international sammenhæng, der skal sikres for fremtiden gennem sammenhængende naturforvaltning. For det andet har der været betydelig skepsis og modstand mod at medtage yderligere områder i visionen for en eventuel kommende nationalpark. Pilotprojektets undersøgelser har vist, at der er betydelige naturværdier og potentialer i disse tilgrænsende områder. På grund af lodsejernes modstand har Lille Vildmoserådet imidlertid fundet det rigtigt, at visionen udelukkende bør omfatte områder med de største og mest spektakulære naturværdier og de umiddelbart mellemliggende områder, som kan udvikles i sammenhæng hermed. Endelig er der lagt vægt på, at visionen kun berører et begrænset antal landbrugsbedrifter. Det er opfattelsen, at afgrænsningen giver det bedste udgangspunkt for at inddrage den enkelte landmand i et frugtbart samarbejde. Side 27

28 4.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse Størstedelen af det udpegede landområde er i private eje, i alt ha af det samlede udpegede landareal på ha. De offentligt ejede arealer udgør i alt 180 ha. To store private jordejere - Aage V. Jensens Fonde og Pindstrup Mosebrug A/S - ejer tilsammen mere end 80 pct. af arealet. De øvrige privatejede arealer på ha er fordelt på et stort antal ejere, hvoraf nogle har hele deres ejendom inden for det foreslåede nationalparkområde, mens andre ejer større eller mindre parceller i tilknytning til en ejendom beliggende uden for området. Størstedelen af disse arealer drives landbrugsmæssigt. I nationalparkområdet er der 108 landbrugsbedrifter, hvoraf 26 havde husdyr i Bedrifterne har større eller mindre dele af deres jord beliggende inden for området, kun få har hele deres areal beliggende i området. Ud over kvæg- og svinebedrifterne er der tre bedrifter med fåre- og gedehold i området. For bedrifter med dyrehold er presset på landbrugsjorden for at overholde harmonikravet stort. Således var antallet af dyreenheder i ,5 DE/ha i sammenligning med landsgennemsnittet på 1,0 DE/ha. Side 28

29 4.2.4 Bosætningsmønster Der er meget få boliger inden for afgrænsningen, men lige uden for afgrænsningen findes flere landsbyer og sommerhusområder. Nationalparkens konsekvenser for bosætning, vækst m.v. er ikke i fokus Landskab, natur og kulturhistorie Lille Vildmose er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark. Området er en storslået blanding af moser, skove, søer og enge. Lille Vildmose er Danmarks største højmose og udgør med sine ca ha (30 km 2 ) intakte højmosearealer det største intakte bevarede højmoseområde i Vesteuropa. Lille Vildmose er et ungt landskab, der indtil for ca år siden var havbund i et sund mellem kystskrænterne ved Kongerslev, Smidie og Lille Brøndum og med strandvolde ud mod Kattegat mellem de oprindelige øer Mulbjerge, Tofte og Als. Højmoser er en enestående naturtype dannet af sphagnum. Højmoser modtager kun vand og næringsstoffer gennem nedbøren, hvilket giver en ekstremt næringsfattig naturtype, hvor kun særligt tilpassede plantearter kan leve. Kun få Side 29

30 dyrearter er tilpasset livet i højmosen, men det unikke uforstyrrede naturområde giver ynglemuligheder for sjældne fuglearter. Søerne er attraktive raste- og fourageringsområder for vandfugle. I området findes ikke mange lokaliteter, bygninger eller mindesmærker, hvortil der knytter sig en danmarkshistorisk begivenhed. De historiske værdier findes derimod i områdets ganske særlige kulturlandskaber. Selv i dette relativt øde landskab ses tydelige spor af menneskers virksomhed gennem tiderne. Det gælder særligt historien om tørvegravningen, der under verdenskrigene havde et kæmpe omfang. Afgravningen af tørv til brændsel er overvejende sket på arealerne vest for Portlandmosen og rundt om Paraplymosen. Hertil kommer historien om opdyrkningen af mosen og om kystfiskeriet Friluftsliv og turisme De mest markante seværdigheder i Lille Vildmose i dag er områdets vidtstrakte naturområder, både de hegnede Tofte Skov og Tofte Mose samt Høstemark Skov og de mere tilgængelige arealer i Mellemområdet, Portlandmosen, Mulbjergene og kyststrækningen. Selvom der er store hegnede områder, hvor der kun er adgang på guidede ture, er det muligt at se områderne og deres unikke flora og fauna fra en række fugletårne rundt om i området. Der er også forsøgsområdet med vildokser og vildheste ved kysten ud for Tofte Skov, hvor der er mulighed for naturoplevelser både for lokale og turister. Området har flere muligheder for overnatning. Der er campingpladser ved Egense, Dokkedal, Øster Hurup og Als. Der er også etableret flere pladser med mulighed for primitiv overnatning. I Hadsund og Rebild er der vandrehjem. Endelig er der langs kysten nord og syd for Lille Vildmose et stort antal sommerhuse, hvoraf en del lejes ud. Der er lystbådehavne i Øster Hurup, Egense og Mou Bro samt badestrande ved Egense Skanse, Als, Øster Hurup og Dokkedal. Endelig er der flere rastepladser rundt om i området med parkering, borde og bænke. Der går en afmærket regional cykel- og vandrerute gennem området, og der er turistinformation i Øster Hurup og Mou. En særlig attraktion er Vildmosegård, hvor det er muligt at få mere information om Lille Vildmose. En tilknyttet naturvejleder sørger for tilbud om ture ud i området, undervisning til skoleklasser osv. Ved Vildmosegård er et formidlingscenter Lille Vildmosecentret under etablering. Side 30

31 4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold Aage V. Jensens Fonde ejer ¾ af området. Fondens formål er at bevare den unikke natur i området. Stort set hele området er omfattet af NATURA Undtagelser er mindre landbrugsområder ved Dokkedal og ved Mosegård. Den del af kysten ud for Lille Vildmose, der indgår i undersøgelsesområdet, er udpeget som Ramsarområde. Der er flere arealfredninger i området, hvoraf Lille Vildmosefredningen er langt den største med ha. Fredningen forventes gennemført endeligt inden udgangen af Fredningen regulerer ikke tørveindvinding, som vil kunne finde sted i det omfang, det er tilladt efter råstofloven. Fredningen af Mulbjergene omfatter et areal på 144 ha, og fredningen af kystområdet mellem Mulbjergene og Toft Camping omfatter 125 ha.store dele af Lille Vildmose er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er meget store arealer med 3-beskyttet mose i Tofte Mose, Paraplymosen og ved Høstemark Skov. Der findes overdrev ved Mulbjerge og Tofte Skov, og langs det meste af kysten er strandeng. Endelig er der 3-beskyttet hede i området. Side 31

32

33 4.3 Forslagets overordnede vision Lille Vildmose rummer i dag store naturværdier, der ikke findes andre steder i Danmark. Områdets sårbare højmoser og enestående skove er naturtyper af international klasse. Ved at gøre Lille Vildmose til en dansk nationalpark kan man opfylde langsigtede mål for naturen i området. Indenfor de næste år kan Lille Vildmose udvikles til et stort samlet naturområde med et rigere og mere varieret dyre- og planteliv end i dag. Området vil i kraft af sin størrelse gøre det muligt i vidt omfang at praktisere en naturforvaltning, der giver plads til naturens egen dynamik. Nationalparken skal understøtte, forbedre og formidle områdets natur, landskabsværdier og kulturhistorie samt give befolkningen mulighed for at opleve de nationale og internationale enestående naturværdier. Nationalparken skal bidrage til at sikre de nationale og internationale beskyttelsesinteresser, forbedre naturen inden for de fredede områder og skabe større sammenhængende naturområder, så naturen i Danmark gives et løft. Nationalparken skal vedligeholde og udvikle naturværdierne i kystzonen gennem en målrettet naturforvaltning og i øvrigt realisere de muligheder for at forbedre naturen, som indgår i fredningerne. Nationalparken skal realisere og udbygge de rekreative værdier i området under hensyntagen til naturgrundlaget, medvirke til at fremme formidling af turistattraktioner i Østhimmerland i samarbejde med det omgivende samfund samt formidle områdets naturindhold og kulturhistorie både til et lokalt, nationalt og internationalt publikum. Nationalparken skal sikre de langsigtede videnskabelige interesser i Nordeuropas største aktive højmoser. Nationalparken skal bidrage til en udvikling, der kan give lokalsamfundet et økonomisk løft og medvirke til, at lokalområdet også i fremtiden er et attraktivt bosætningsområde med adgang til arbejdspladser og offentlig service. Målene for nationalparken skal realiseres gennem forskellige tiltag og initiativer i samarbejde med de lokale borgere og lodsejere og vil skulle effektueres på grundlag af frivillige aftaler f.eks. ved tilskud, jordopkøb og jordfordeling Side 33

34 4.4 Status og større konkrete forslag Nationalpark Lille Vildmose foreslås udviklet over de næste år. I det følgende beskrives - med udgangspunkt i en kort status for de eksisterende værdier - initiativer, som vil styrke områdets natur-, kultur- og friluftsmæssige kvaliteter og deres sammenspil Naturværdier Området opdeles i en vildmarkszone, en landbrugszone og en kystzone. Vildmarkszonen omfatter de eksisterende højmoser Tofte Mose, Høstemark Mose, Paraplymosen og Portlandmosen samt Mellemområdet, Toftesø, Birkesø og Lillesø samt Høstemark Skov og Tofte Skov. Mellemområdet var en del af den oprindelige højmose, men er i dag nedbrudt ved afvanding, tørvegravning og opdyrkning. Landbrugszonen omfatter de nuværende landbrugsarealer, der indgår i Lille Vildmose-fredningen. Det gælder således Møllesø og den opdyrkede højmose. Kystzonen omfatter Mulbjergene, kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup samt den kystnære del af havet ud for nationalparken, ud til grænsen for NATURA 2000-området. Kysten er præget af naturlig aflejring og tilgroning med strandrørsump. Styrkelse af naturværdier Vildmarkszonen udvikles til et sammenhængende, dynamisk naturområde under hegn. Der vil ikke være jagt, men regulering af vildtet. Højmoserne bør med tiden fremstå som en landskabeligt sammenhængende helhed med naturlig vandstand. De nuværende skove skal udvikles til naturskove med naturligt hjemmehørende træarter i blandede bevoksninger af varierende alder, hvor åbne græsningsskove veksler med mere tilgroede partier, og hvor der findes såvel tørre som sumpede arealer. Naturlig succession skal, så vidt muligt, erstatte naturpleje. I Tofte Skov og Mose og Høstemark Skov og Mose vil der også i fremtiden være en begrænset offentlig adgang. Mellemområdet udvikles inden for år til en mosaik af søer med åbent vand, rørsumpe, fattigkær og enge. Den høje vandstand og afgræsning af arealerne med naturligt hjemmehørende eller genintroducerede dyrearter skal så vidt muligt afløse vedvarende naturpleje. I Landbrugszonen fortsættes landbrugsdriften, men med tiden arbejdes mod en ekstensivering, i den takt lodsejerne vil være med. Møllesøområdet vil være den Side 34

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter

Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 282 Offentligt Bilag 7 Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter Den Nationale Følgegruppe har i henhold til sit kommissorium

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

PILOTPROJEKT NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. Styregruppens samlede rapport til miljøministeren

PILOTPROJEKT NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. Styregruppens samlede rapport til miljøministeren PILOTPROJEKT NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Styregruppens samlede rapport til miljøministeren Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland styregruppens samlede rapport til miljøministeren Redaktion

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Vision September 2005

Vision September 2005 Lille Vildmoserådet Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Vision September 2005 Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark, Vision, September 2005 Rapporten er

Læs mere

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og

Læs mere

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos

Læs mere

Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej Helsinge Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej Helsinge Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 12/10-2016 Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej 3 3200 Helsinge Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Orientering om planlagt fredning af Esrum Søs

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26 Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark

Læs mere

R 17 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

R 17 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). R 17 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 19/5 06 om nationalparker. (Redegørelse nr. R 17). Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts

Nationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Nationalpark Skjoldungernes Land Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Indhold Nationalpark Skjoldungernes Land lidt status Projekteksempler Partnerskabsprogram - hvad tilbydes en partner med

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Introduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018

Introduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018 Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Workshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1

Workshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1 Workshop: Sølandskabet i Ringsted d. 26 februar 2015 Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet Dias 1 4 debataftener: hvad lærte vi Dias 2 Naturværdier v. Anne-Marie Bürger, Biomedia

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Landsbyen & fremtidens landskaber

Landsbyen & fremtidens landskaber Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset

Læs mere

Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Af Verdens Skove Dansk Natur Gruppe Redigeret af Kenneth Buk Oktober 2017 Miljø- og udviklingsorganisationen Verdens

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland Nationalpark Kongernes Nordsjælland (Lidt om Esrum Kloster) - Den lange vej; om etableringsprocessen - Hvad er særligt ved NP KN? (i forhold til andre danske nationalparker) - Effekt (erhvervsliv, grundejere

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne

Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne Informationsavis Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne Som formand for styregruppen for pilotprojektet, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, vil

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Genopretning af Søborg Sø den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger og overvejelser

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Nationalparker i Danmark

Nationalparker i Danmark Nationalparker i Danmark Der arbejdes i øjeblikket på at skabe 7 nationalparker i Danmark. Det er steder, som har en særlig værdifuld natur. De 7 områder, som muligvis kan blive til Danmarks første nationalparker,

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

NATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen

NATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen NATURA 2000 Brugerrådsmøde 30. august 2011 Ida Dahl-Nielsen Dagsorden Hvad er et Natura område? planer, høring er, aftalefase Europæisk Natur Fuglebeskyttelsesområder (1979) + Habitatområder (1992) Overalt

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan

Læs mere