Udviklingszoner i dansk scenekunst
|
|
- Pernille Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingszoner i dansk scenekunst Af Anette Asp Christensen og Christine Fentz Hvis scenekunsten skal forny sig, så er der behov for at få lovfæstede rammer for de decentrale, frie scenekunstnetværk. Det kræver politisk nytænkning og investeringer i entreprenørerne indenfor dansk scenekunst. Fornyelse handler om at sætte processer i gang, og om at skabe de rigtige forudsætninger for, at noget nyt overhovedet kan finde sted. Fornyelse er lig med risikovillig investering. Sådan tænker fremsynede mennesker, også indenfor erhvervslivet. Vil kulturpolitikerne fremtidssikre scenekunsten og være med til at sætte kunstneriske processer igang for at skabe ny og spændende scenekunst i Danmark scenekunst, som også har international appel så er det nødvendigt at samarbejde med scenekunstens forskellige aktører om at skabe rammer for, at det samlede felt kan udvikle sig. Det følgende er vores bud på, hvad det er nødvendigt at tage i betragtning. Hvem er de der frie scenekunstnere? Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere (US) afholdt juni 2009 en international konference i København med titlen Creating Conditions (konferenceprogram kan ses på Emnet var produktionshuse og åbne spillesteder efter europæiske modeller. Hensigten var dels at indsamle inspiration og erfaring fra europæiske kollegaer om måder at organisere produktionshuse og åbne spillesteder på, dels at skabe en platform for dialog om og udvikling af en fælles vision for fremtidens mulige produktionsvilkår for frie scenekunstnere i Danmark. Vi ville med udgangspunkt i vores eget felt opkvalificere perspektiverne i den igangværende debat om strukturelle problemer i dansk scenekunst. Med andre ord: Hvilke rammer skal der til for at udvikle dette felt? Og hvorfor? Hvad er de vigtigste karakteristika for det frie, professionelle felt? Hvordan er feltet struktureret og hvordan produceres der? Hos interesseorganisationerne for de frie scenekunstnere, De frie Koreografer og Uafhængige Scenekunstnere, findes samlet ca. 140 medlemmer. Alle er freelance-arbejdende kunstnere: koreografer, instruktører, dramaturger og iscenesættere på anden vis. De fleste med egen teatergruppe eller kompagni. Der er enkelte sammenfald mellem voksenteater- og børneteatergrupper, og enkelte grupper med driftstilskud, men uden "mursten". Langt størstedelen 1
2 er frie scenekunstgrupper uden mursten, det vil sige uden spille- og øvelokaler og uden driftsmidler. Hvor mange forestillinger produceres om året? Hvor mange klarer sig uden statsstøtte, fx på kommunernes kulturbudgetter? Hvor spiller de? Hvor mange turnerer i udlandet? Og hvad betyder feltet for det samlede scenekunstneriske landskab? En samlet redegørelse for dette område, som dækker alle kendte og endnu ukendte genrer, er helt nødvendig. Feltet er kendetegnet ved en meget høj grad af fleksibilitet og entreprenørånd små produktionsenheder, ledet af én eller to personer. Med ofte meget små midler ansættes skuespillere, dansere og performere til de enkelte projekter. Der er en høj grad af erfarings- og vidensudveksling. De freelance-arbejdende scenekunstnere rejser nationalt og internationalt, og opdyrker nye netværks-relationer. Og måske vigtigst af alt: Produktionsformerne er meget forskellige fra de etablerede teatres produktionsformer. De peger ofte tilbage til gruppeteatrets flade arbejdsmetoder: Devisingmetoder, hvor startpunktet ikke er i et manuskript, har været brugt i en menneskealder i både børneteatret og det frie felt. Gennem afsøgning af udtryk og metoder på tværs af discipliner og fagligheder blandes dans, fysisk teater og dramatik med nyere tilgange som fx live art, stedsspecifikke og konceptuelle værker etc. Nye genrer opstår, mens de skabes. For at gøre en lang og spændende historie og mulig analyse kort: Måden man producerer på, determinerer det kunstneriske resultat. Fornyelse af kunstneriske udtryk handler derfor i høj grad om de fleksible rammer, der er til stede for produktionen, fysisk, organisatorisk, såvel som økonomisk. Den kunstneriske æstetik og etik er ikke noget, der applikeres undervejs. Den ligger dybt i det dna, som arbejdsrammerne er skabt af. Hvad vi ofte ser, er, at de fysiske rammer tænkes ind som en væsentlig del af det kunstneriske koncept. For eksemplets skyld kan vi nævne: Hello!earth s byvandringer, Secret Hotels performance lecture, Teatret Graense-loes klasselokaleforestillinger, Kitt Johnsons stedsspecifikke værker, o.m.a. Forældede teaterparagraffer Grundlæggende er problemet, at det frie, professionelle scenekunstfelt ikke er skrevet ind i den eksisterende teaterlov, og dermed mangler et lovfæstet fundament, som sikrer de nødvendige rammer for udvikling på feltets egne præmisser. Den teaterlov, som første gang så dagens lys i 1963, er ikke befordrende for det stadige udviklingsbehov. Som loven ser ud i dag ved den for det første ikke, om den skal være en erhvervslov eller en kunstlov, hvilket vi har set rigeligt med eksempler på. Senest i den bebudede 2
3 fastfrysning af erhvervsstøtteordningerne for egnsteatre og små storbyteatre på 2009-niveau i de næste 6 år. Teaterloven er et uoverskueligt sammenrend af paragraffer, dynget op efterhånden som verden har ændret sig og nye scenekunstformer er opstået. Måske var det det, tidligere kulturminister Brian Mikkelsen havde regnet ud. I det kulturpolitiske arbejdsprogram, som han nåede at offentliggøre, var den gode nyhed, at han ville have en ny teaterlov. En kraftindsats og styrkelse af teaterlivet skulle til. Et tremands-teaterudvalg blev nedsat, som skal komme med et inspirationsoplæg til en ny teaterlov. Endelig skete noget. Og længe, længe ventet. Teaterloven har stor indflydelse på ikke bare det frie scenekunstfelt, men hele det scenekunstneriske øko-system også kaldet fødekæden. Den nye lov bør derfor også være et udtryk for en helhedsvurdering af, hvilke rammer der skal til for at sikre det samlede scenekunstlandskab de bedste udviklingsmuligheder. Scenekunsten er i dag støttet, kontrolleret og organiseret sådan, at alle kender deres plads i konstruktionen. Den økonomiske faktor maser sig ned gennem et gennemkontrolleret, hierarkisk opbygget system. Logikken er, at størst er bedst og ligger øverst. De enkelte led i systemet er bundet på hænder og fødder af resultatkontrakter, øremærkede midler og i nogle tilfælde politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. Men det hierarkiske system som teaterloven afspejler, er utidssvarende og absurd set fra det frie scenekunstfelt. I den eksisterende konstruktion kaldes de forskellige niveauer for flagskibe, fyrtårne og vækstlag. Kulturministeriets hjemmeside giver os følgende groft skitserede vue: På toppen balancerer det absolutte flagskib, Det Kongelige Teater. Derefter den statsligt støttede, selvejende konstruktion Københavns Teater med 5 store teatre i hovedstaden under kasketten og de tre landsdelsscener i Århus, Odense og Aalborg. Også flagskibe. På de næste niveauer ligger de kulturelle fyrtårne: En hel del mindre teatre, i alt 22 små storbyteatre og 34 egnsteatre. Endelig, allernederst i tilskuds-hierarkiet: En for mange kulturpolitikere komplet usynlig og dermed ubetydelig ophobning af frie, professionelle scenekunstgrupper og scenekunstnere, som går under den misvisende betegnelse vækstlag. Ord betyder noget Hvis der skal være et seriøst formål med en ny teaterlov, så er det tvingende nødvendigt at kaste et differentieret blik på, hvad ordet vækstlag egentlig dækker over. Her antydes, at nogle lovende scenekunstgrupper med tiden kan vokse sig store og rigtige. Engang måske endda kunne nyde udsynet fra toppen. Som om målet med det hele er at blive direktør på Det Kongelige Teater. Selv 3
4 den selvbestaltede Teaterlovskommission, som i august 2008 afleverede deres betænkning til kulturministeren, fastholder vækstlagsbetegnelsen, trods US appel om et mere tidssvarende begreb. Både til det frie og til det institutionelle felt findes der naturligvis vækstlag, semiprofessionelle, folk under uddannelse etc. Dette felt bør også indtænkes i den kommende teaterlov, men at benævne både det reelle vækstlag og det frie, professionelle felt under ét i tale, tænkning og i lovgivning, er en fastholdelse i uproduktive og hierarkiske strukturer. Men den selvbestaltede Teaterlovskommission synes alligevel at hente nogle væsentlige pointer hjem. En af konklusionerne i betænkningen er, at der er vigtige ting at hente i vækstlaget. Impulser til udvikling og fornyelse af scenekunstbegrebet i hele teaterlivet. Forståelsen af det frie felt som rekrutteringsfelt for talenter til de store institutioner er dermed en sidegevinst. Det er nye toner. Det er afgørende at få formuleret vigtigheden af det frie felts betydning for det samlede scenekunstlandskab. For er der nogen, der har tænkt på, at der findes endog adskillige professionelle scenekunstnere, som synes, at det er i det frie felt, det er spændende at være? At det nye og innovative sker i et fluktuerende felt, der krydser grænser internationalt og genremæssigt, hvor erfarings- og videnudveksling er vigtige omdrejningspunkter. Hvor man ikke har lyst til at flytte sig op, men ud, og hvor man kan rykke hurtigt, fordi man ikke har et hus på ryggen? Det, vi i overensstemmelse med praksis i andre nordiske lande kalder det frie, professionelle, eller ikke-institutionelle felt, udgøres af professionelle scenekunstnere, som har deres egne kunstneriske agendaer. Scenekunstnere, som arbejder ude i felten, men som også bevæger sig ind og ud af institutionerne, fordi institutionerne ikke kan undvære dem, og fordi der i Danmark er mangel på spillesteder, som er dedikeret til dette felt. Scenekunstnere, som sagtens kunne blive mere synlige og have en langt større offentlig gennemslagskraft. Her være sagt, at der også kan gribes i egen barm. Men når selv teatre som Får 302 betegnes som del af vækstlaget, må man spørge: hvor er det lige, at de skal vokse hen? Flere midler vil alle jo altid gerne have. Men skal den enkelte også forandre sit arbejds-dna og blive en anden? Hvis man fra kulturpolitisk og lovmæssigt hold turde droppe vækstlagsbetegnelsen, når man taler om det frie, professionelle felt, inddrage det i det scenekunstneriske helhedsbillede og ligestille dette felt med den institutionaliserede del af dansk scenekunst, så ville man se en styrkelse og opblomstring af hele scenekunsten, og man kunne begynde at tale om såkaldt kunstnerisk ligestilling. Er det frie scenekunstfelt hjemløst? 4
5 Manglen på sikre og definerede rammer for det ikke-institutionelle felt kunne man helt konkret se udfoldet under det, der i efteråret 2008 uofficielt blev døbt den københavnske teaterrokade, initieret af Københavns Teater. Manøvren fik det i forvejen dårligt funderede og skrøbelige korthus omkring det frie scenekunstmiljø til at vælte. Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg i Københavns Kommune valgte at give grønt lys for, at Københavns Teater kunne overtage bygningen kendt som Kanonhallen på Østerfælled Torv og føre midlerne fra de sidste to års satsning Camp X herover. På daværende tidspunkt var stedet Teatret Kaleidoskops 2. scene K2. Dette betød i praksis, at de frie grupper endegyldigt mistede de sidste spilleperioder på et spillested, som i sin tid efter alt at dømme blev oprettet for at huse netop dette felt. Hovedstadens bedste lokaler for samtids-scenekunst gik til Københavns Teaters nye satsning, Republique. Siden teaterrokaden har det ikke-institutionelle scenekunstmiljø så spillet ud med to forskellige kort: Mammutteatret lagde hurtigt billet ind på det efter tidens standarder forældede og dårligt vedligeholdte Aveny T på Frederiksberg Allé. Stedet kaldes nu NYAVENY_ åbne scene og finansieres i sæsonen 09/10 med akut støtte fra Scenekunstudvalget og Københavns Teater. Her er Mammutteatret viceværter for nogle af de produktioner, der har modtaget projektmidler, men som blev hjemløse ved vinterens teaterrokade. I skrivende stund med lidt over et halvt år før huset endegyldigt lukker, er det dog en stakket frist for det frie miljø. Samtidigt blev en grundig køreplan forberedt for en åben scene specifikt for den nyskabende scenekunst og performance: Ny Tap Scene på Carlsbergområdet. Københavns Teater har de sidste par år ikke brugt af deres pengepose øremærket til nyskabende initiativer. Den er der formodentligt nu taget hul på til den akutte hjælp til Mammutteatrets ene år som 'viceværter'. KT havde også lovet midler til etableringen af Ny Tap, hvis Scenekunstudvalget gav etableringsmidler. Men udvalget gav afslag, og Ny Tap-projektet faldt. Konsekvensen er, at fra afslutningen på sæson 09/10 vil der ikke længere findes en scene i hovedstaden, som kan honorere de frie gruppers særegne profiler og behov. Man kan spørge, om grupperne ikke bare kunne spille på Republique, på Café-teatret, Plex, eller Teater Får 302, når disse teaterhuse ikke selv har gang i en produktion? Republique er et spændende koncept, og det er på mange måder en gevinst for dansk scenekunst, at det er lykkedes at etablere en scene, der vil gøre Berlins Volksbühne kunsten efter. Men konceptet er et andet end de formater konferencen Creating Conditions pegede på. Sagen er, at der er stor forskel på at få tildelt fysisk plads på diverse scener med deres respektive profiler, og på at have mulighed for at operere på et sted, der er 5
6 sat i verden for netop at facilitere det ikke-institutionelle felt. Det frie scenekunstfelt må lige nu melde sig hjemløs, hvad angår anstændige og fremtidssikrede produktions - og præsentationsmuligheder Når pessimisten siger nu kan det ikke blive værre, siger optimisten: Jo det kan. Efterfølgende byder vi på to fremtidsscenarier: Et optimistisk, inspireret af anbefalingerne, der fremkom under konferencen Creating Conditions, og et, man måske kunne kalde en dystopi To fremtidsscenarier Der satses på det ikke-institutionelle scenekunstfelt som udviklingszone for hele scenekunsten Området tilføres flere og decentrale, risikovillige midler, herunder udviklingsprogrammer. Bl.a. i form af flere, og reelt frie midler til Scenekunstudvalget, som ikke skal bruges til opretholdelse af nødvendige infrastrukturer, sådan som tilfældet er nu med drift til blandt andet Entré Scenen i Århus. Det etableres konkrete, fysiske produktionshuse, som faciliterer og medudvikler, i København etableres 1-2 huse med profiler, der supplerer hinanden (som fx NyAveny og Ny Tap Scene ville have kunnet gøre det), og den åbne scene Entré Scenen i Århus styrkes. Alle steder med residensprogrammer, festivalaktiviteter og publikumsudviklende arbejde. Vigtige punkter for dette scenarie er: At tage landets og miljøets lidenhed meget alvorlig og derfor operere med en høj grad af fortløbende kommunikation, udveksling og transparens i miljøet samt at skabe alliancer. Coproduktioner, internationalt netværk og samarbejde med det nære lokalmiljø blev fremhævet. Bevidst, alternativt og meget nært publikumsarbejde blev også fremhævet. Herunder at det er muligt at opdrage tilskuerne til at elske det risikovillige. Vigtigheden af adskillelse blev påpeget: Mellem dem, der kan stå for den kunstneriske ledelse af et hus, og dem, der kan stå for det administrative arbejde (i bred forstand). Ingen administrerende kunstnere, ingen kuraterende administratorer. Kuratormodellen blev også rost som velfungerende mange steder. Et hus, der er dedikeret til at være åbent, skal også have teknikere, der virkelig forstår forskellige kunstneriske arbejdsprocesser; i Tyskland siger man, at en sådan tekniker er pro-artist. Det nemmeste er at kopiere profil og struktur fra eksisterende huse, men det blev understreget at det er uhyre vigtigt at skabe sit eget stærke manifest og gøre det hårde arbejde med at udvikle stedets egen profil. 6
7 Denne profil bør til gengæld også være dynamisk og hurtigreagerende, om nødvendigt. Og lokale normer for marketing bør bøjes og udfordres. I det andet scenarie er der to parallelle forandringer i spil på en gang En del af scenekunstnerne opsluges af det institutionelle felt. De laver bestillingsopgaver på scenerne, eller spiller deres egne værker skabt i større eller mindre grad efter de arbejdsmetoder og - forhold som institutionerne byder på. Måske foregår der ligefrem en koordineret strukturering af de produktionsløse perioder på de københavnske institutionsteatre, hvor udefrakommende scenekunstnerne kan få adgang, og dette får sin egen gennemgående pr-profil på tværs af adresserne. Dette vil betyde at hverken gæstende kunstner, eller værts-stedet skal bekymre sig om, hvorvidt værkerne passer til hinandens profiler. Parallelt hertil søger scenekunstnerne væk fra tænkningen om større eller mindre produktioner opsat i skal vi kalde det grundteatrale rammer: Der gøres op med ønsket om og behovet for lysdesign, scenografi, prøveperiode med et ensemble af optrædende, og at det færdige værk skal vises i et black box teater, og for en sal med minimum 100 tilskuere. I stedet arbejder man i endnu højere grad med værker, der kan udfoldes i helt andre rum end teatrets, som kan skabes og gennemføres af blot kunstneren selv, og som udvikler andre konceptbaserede former for dramaturgi, nye æstetikker, og andre publikumsforventninger og -relationer. I dette sidste scenarie vil institutionsteatrene måske fortsætte med at trække inspiration fra det ikke-institutionelle miljø. Men der vil udvikle sig en stærkere æstetisk og metodisk polarisering end tilfældet er i dag, når en del af feltet opererer helt udenfor en black-boxteater- og ensembletænkning, mens resten af feltet fortsætter i mere traditionelle arbejdsrammer. Overordnet lyder en del af første scenarie måske som en ønskeseddel, der har været ført til torvs før og ofte; tiltag, der har været prøvet en kortere periode, eller drømt om. Men når internationale og succesfulde kollegaer igen og igen fremhæver de nævnte punkter, burde det være på høje tid at satse helhjertet her til lands. Hvad er det egentlig, der forhindrer kulturpolitikerne i modigt at følge anbefalinger som disse, og skabe både lovfæstede og økonomiske rammer for at scenekunsten på bedst mulig vis kan være både tidssvarende og forny sig? Vi lader spørgsmålet stå. Anette Asp Christensen er performer, koreograf og kunstnerisk leder af Out of Joint produktion. Christine Fentz er instruktør, dramaturg og kunstnerisk leder af Secret Hotel. Begge er medlem af bestyrelsen for interesseorganisationen Uafhængige Scenekunstnere. 7
8 Uafhængige Scenekunstnere (US) samler de professionelle, frie scenekunstnere indenfor den risikovillige scenekunst. US er feltets kulturpolitiske talerør og arbejder for at forbedre arbejdsbetingelserne for medlemmerne, der hovedsagelig er at finde i performance, dans, teater og tværdisciplinære felter. US har eksisteret siden 2005 og tæller 100 medlemmer. US er desuden den danske repræsentant i et nordisk netværkssamarbejde mellem Teatercentrum Sverige, Sjálfstæðu leikhúsin (Association of Independent Theatres in Iceland), Finske Teatercentrum, Produforum Helsinki, og Danse- & Teatersentrum Norge. For yderligere info: Foto-titlen og evt. billedtekst, navn på fotograf i kursiv. Prioriteret rækkefølge. - Panelfolk. Knut Ove Arntzen (forsker), Olivia Khalil (Brut), Niels Ewerbeck (Gessnerallee) og Helen Medland (The Basement) deler deres erfaringer; ordstyrer Nanna Rohweder. Line Paulsen - Gruppearbejde 1 og 2 Ved det nærmeste bord debaterer Mikkel Harder Munch-Hansen, Lisa Lucassen (She She Pop), Lotte Faarvang, Nanna Rohweder, Katrine Axlev, Bogdan Szyber (S) og Christine Fentz. Peter Sloth Madsen - Gruppearbejde 2. Ved nærmeste bord ses bl.a. Tina Tarpgaard, Victoria Melody, Ellen Nyman og Niels Ewerbeck. Peter Sloth Madsen - Københavns Kulturborgmester Pia Allerslev holdt en kort tale og gik beredvilligt ind i den debat som hendes besøg uundgåeligt igangsatte Line Paulsen - Vic and video. Victoria Melody fra England gennemgik de forskellige arbejdsbetingelser hun har mødt i sit kunstneriske virke. Line Paulsen 8
Efter konferencen Creating Conditions - til sceneinstruktørernes blad, november 2009.
Efter konferencen Creating Conditions - til sceneinstruktørernes blad, november 2009. Vil kulturpolitikerne fremtidssikre scenekunsten og være med til at sætte kunstneriske processer i gang for at skabe
Læs mereScenekunsten er ikke lig med scenekunstens institutioner
Scenekunsten er ikke lig med scenekunstens institutioner TEATERRAPPORT Hvis scenekunsten skal forny sig, så er det ikke gjort med en rapport. Vil kulturpolitikerne fremtidssikre og skabe scenekunst med
Læs mereDer indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.
NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper
Læs mereTeaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereDer indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad
Læs mereScenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT Principper for valg af små storbyteatre 2021-2024 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt
Læs mereMed et livsnødvendigt tilskud fra Statens Kunstfonds scenekunstudvalg og fra Kultur-og Fritidsudvalget i Københavns Kommune til opstartsåret
TEaterøen ansøgning Teaterøen er Åben Med et stadigt stigende antal af kompagnier og brugere, arrangementer og gæster - med festivaler (17 gæstespil under den kommende CPH stage fx. og co-produktion med
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 8940
Læs mereRå Hvidbog - en materialesamling om den frie scenekunst i Danmark 2010
Introduktion til 1 Rå Hvidbog - en materialesamling om den frie scenekunst i Danmark 2010 Hvidbog: En dybtgående rapport udgivet af en regering for at oplyse et parlament eller offentligheden om et emne
Læs mereIdé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET
Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET Der er et stort behov og ønske om højere vægtning af vækstlaget i det københavnske teatermiljø: Der er brug for en scene og et miljø, der sikrer og skaber
Læs mereAftale om Det Kongelige Teater 2016-2019
Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereScenekunst i Danmark veje til udvikling
Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om
Læs mereAftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015
Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS
ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten
Læs mereForslag. Lov om ændring af teaterloven
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk) Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af aftale om en række ændringer på teaterområdet
Læs mereForslag. Lov om ændring af teaterloven
2011/1 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin. Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereNotat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune
Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj
Læs mere2020 PLAN JON STEPHENSEN
2020 PLAN JON STEPHENSEN STATUS 2011-16 Aveny-T har eksisteret i fem år med Frederiksberg Kommune som tilskudsyder. I fem sæsoner har teatret produceret nye forestillinger, primært ny dansk dramatik og
Læs mere31. musikdramatik - eller
eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske
Læs mereEN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann
EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann Maj 2015 INDLEDNING 12.december, 2013, indgik Svendborg Kommune, Kulturministeriet og BaggårdTeatret ny egnsteateraftale
Læs mereIndstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Ib Christensen Henvendelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vedrørende små storbyteatre i Aarhus Kommune. Baggrund:
Læs mereBevillingssystemer i Danmark
Bevillingssystemer i Danmark Mandag den 18. januar 2016 kl. 9-12 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon 33 88 80 31 www.dansehallerne.dk
Læs mereANALYSE: Geografisk fordeling af statens støtte til scenekunst
ANALYSE: Geografisk fordeling af statens støtte til scenekunst Danmark på Vippen, maj 2018 For vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark Degnemosen 1 8740 Brædstrup www.danmarkpaavippen.dk Titel: Geografisk
Læs mereAnsøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker
Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon
Læs mereBudgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om driftstilskud til små storbyteatre for perioden
Udkast (15.5.2012) Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om driftstilskud til små storbyteatre for perioden 2013-2016 1. Indledning Efter teaterlovens kapitel 7a yder staten inden for en beløbsramme
Læs mereÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune
ÅBENT UDBUD Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016 Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune KONTAKTINFORMATION Udbuddet varetages af Center for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune. Tilbud
Læs mereKommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark
Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region
Læs mereTeknisk gennemgang af scenekunstområdet 7. februar 2018
Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Teknisk gennemgang af scenekunstområdet 7. februar 2018 Indhold 1. Gældende regler og aftaler 2. Teatre i Danmark 3. Tilskudsordninger for scenekunst
Læs mere1. Hidtidige og fremtidige/ videre proces med danseevalueringen
Notat Side 1 af 5 Til Kulturudvalget Til Møderne den 13. og den 27. januar 2015 Kopi til Danseevaluering KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Hidtidige og fremtidige/ videre
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereEgnsteateraftale
UDKAST Egnsteateraftale 2015-16 Mellem Randers Kommune og Randers EgnsTeater indgås egnsteateraftale for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Aftalen er indgået i henhold til bekendtgørelse om
Læs mereForslag. Lov om ændring af teaterloven
2007/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2007 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af teaterloven
Læs mereKl. 14.45: Gruppedialog med Lene Bak vedr. evaluering af Garantiordning og Turnénetværket REFERAT
28. januar 2016 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst Møde nr. 28 22. januar 2016 Tidspunkt: Kl. 8.30 18.00 Sted: Mødelokale 8, stuen Kl. 13.00-14.30: Møde med Lene og Nicole om 7 egnsteaterevalueringer
Læs mereDET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.
DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,
Læs mereTeatret Svalegangens vision og strategi for
Teatret Svalegangens vision og strategi for 2019-2029 MISSION Teatret Svalegangen sætter tidens tanker og følelser i bevægelse HVORFOR? Vi tror på at kunst, der reflekterer og debatterer vores samtid nedbryder
Læs mereEn kurateret åben scene i København. Fysiske faciliteter
Daily Fiction C/O Dansehallerne Regnbuepladsen 7, 5., 1550 København V dailyfiction@gmail.com (+45) 22 51 36 76 Til Kulturministeriet 23. april 2018 Tak for jeres henvendelse til organisationer og aktører
Læs mereREFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:
25. juni 2013 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 34 Mødedato: 24. april 2013 Tidspunkt: Kl. 10.00 19.00 Sted: Lokale 8 i stueetagen i Kulturstyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund
Læs mereVisuel Identitet til Teater MAKværk
Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept
Læs mereSpørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet
Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,
Læs mereBilag 2: Nøgletal og indikatorer I tilknytning til strategien og målene opstiller Det Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) her en række nøgletal og in
Bilag 2: Nøgletal og indikatorer I tilknytning til strategien og målene opstiller Det Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) her en række nøgletal og indikatorer, som illustrerer den ønskede udvikling. Disse
Læs mereNORDIC CULTURE CAMP 2018!
19.-26. august Nykøbing Mors NORDIC CULTURE CAMP 2018 www.rn.dk/nordicculturecamp VÆR MED PÅ NORDIC CULTURE CAMP 2018! Er du ung kunstner? Og kunne du tænke dig at opleve Kulturmødet Mors og deltage i
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereKolding. Egnsteateraftale mellem By- og. Mungo Park Kolding. Kolding Kommune 6000 Kolding
og studieby. Telefon 75 50 15 00 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005337003 Kommune 6000 Mungo Park Udviklingsforvaitningen og Nytorv 11 Egnsteateraftale mellem By- og Ko mm un Aftalen omhandler Kommunes tilskud
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereHAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.
HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,
Læs mereN O T A T 23. februar 2005
Kulturudvalget (2. samling) L 50 - Bilag 1 Offentligt M I N I S T E R I E T N O T A T 23. februar 2005 Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet)
Læs mereKulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø
Kulturregion Fyn Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Om kulturaftalerne Vision Fynsk kultur skal ses, høres og mærkes. Alle skal have mulighed
Læs mereteaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark
w w w. o p g a n g 2. d k / t u r n e t e at e r teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark Slagkraft Humor Dialog BRINGER DEBATSKABENDE FORESTILLINGER OG FILMPRODUKTIONER OM KULTURMØDER
Læs mereOdense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015
Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene Rammeaftale 2012-2015 RAMMEAFTALE FOR ODENSE TEATER DEN SYDDANSKE LANDSDELSSCENE FOR PERIODEN 2012-15 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen
Læs mereSELECTED WORKS from the Independent Scene of Performing
DET FRIE FELTS FESTIVAL 2018 SELECTED WORKS from the Independent Scene of Performing Arts in Denmark Det Frie Felts Festival 2018 træder i karakter som både en international og national spiller. Festivalen
Læs mereForeningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling.
Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktører hilser rapporten velkommen forud
Læs mereEGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN
EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)
Læs mereKOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS
KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE BRUG DIT TALENT DEL din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig. UDVIKL dit talent sammen med professionelle
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019
VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske
Læs mereEgnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015
Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som
Læs mereScenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele
Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Del 1: Egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater er Thisted Kommunes ubetinget største leverandør af professionel scenekunst. Med 109 forestillinger i 2010 og 120 forestillinger
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod
Læs mere2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte
2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE Yahya Hassans Digte YAHYA HASSANS DIGTE Iscenesættelse Minna Johannesson Scenografi Eilev Skinnarmo Musikere Jens Hellemann, Peter Hellemann og Christian
Læs mereNotat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder
Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,
Læs mereINFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT
INFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT Vi, teatrene under Det københavnske Teatersamarbejde (KbhT), håber med dette notat at kunne være med til at skabe det bedste afsæt for
Læs mereEgnsteateraftale vedr. Bornholms Teater
Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater 1. Aftaleparter Den selvejende institution Bornholms Teater (herefter kaldt teatret) Teaterstræde 2 3700 Rønne CVR: 28179669 og Bornholms Regionskommune (herefter
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBettina Skaaning. Kære Marianne og Nanna
Bettina Skaaning Fra: Bettina Skaaning Sendt: 28. september 2016 10:25 Til: Bettina Skaaning Emne: VS: Notat om KITs bevillinger 2017-20 Vedhæftede filer: Notat om KIT 2017-2020 til Københavns Kommune.docx
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereCPH Harbour Festival
Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereSort/Hvid åbner NOMA på trods af brand
Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid er brændt, men det stopper ikke teatrets planlagte forestilling. Nu åbner NOMA på Kunsthal Charlottenborg i en forlænget periode fra den 31. januar 28.
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereVejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016
Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Undersøgelsen vedrører sæsonen 2015/2016. Det betyder, at indberetningen skal omfatte aktiviteter i perioden 1.7-2015 til 30.6-2016. Formålet
Læs mereBekendtgørelse om egnsteatre
Bekendtgørelse om egnsteatre I medfør af 15 a, stk. 9, 15 b, stk. 2, og 15 c, stk. 3, i lov om teater, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som senest ændret ved lov nr. 460 af 23. maj
Læs mereBekendtgørelse af lov om scenekunst
LBK nr 30 af 14/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2013-019456 Senere ændringer til forskriften LOV nr 458 af 14/05/2014
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereÅbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012
Læs mereEgnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro
Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro 1.1.2018-31.12.2020 Godkendt i bestyrelsen 16. december 2016 FORSLAG til godkendelse i Holstebro Kommune Red. 6.1.2017/LG Jnr. nr. 20.01.02-P27-1-16 Slots-
Læs mereRammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden
RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Læs mereFAKTUEL REDEGØRELSE OM TEATERSITUATIONEN I DANMARK 2004/ /2008
FAKTUEL REDEGØRELSE OM TEATERSITUATIONEN I DANMARK 2004/2005 2007/2008 FAKTUEL REDEGØRELSE OM TEATERSITUATIONEN I DANMARK 2004/2005 2007/2008 Udgivet i 2009 af: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereFeltet "Der ansøges om følgende beløb i 2019" udfyldes med 1,00, da det ikke er muligt at søge kontant økonomisk støtte til Åbne Scene.
ANSØGNING OM KURATERING TIL ÅBNE SCENE, GODSBANEN Ansøgningsfrist: 1. april 2018 Perioder, der kan søges kuratering til: 28. januar 17. april 2019 30. april - 5. maj 2019 14. - 18. maj 2019 29. maj - 18.
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereVil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber?
TGK+ Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK i Aalborg tilbyder nu et overbygningsår for dig, der har gennemført et teater talent forløb. Du kan søge ind, hvis du f.eks. har
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereBørnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.
Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer
Læs mereREFERAT. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 9 Mødedato: 28.09.2011 Tidspunkt: Kl. 11.00 16.00 Sted: Lokale C, 3. sal i Kunststyrelsen
19. oktober 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 9 Mødedato: 28.09.2011 Tidspunkt: Kl. 11.00 16.00 Sted: Lokale C, 3. sal i Kunststyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSmå Storbyteatre. Sundheds- og Kulturudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt
Punkt 4. Små Storbyteatre 2015-059705 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og kulturudvalget drøfter planerne for små storbyteatre i aftaleperioden 2017-20. Drøftelserne danner baggrund
Læs mereKulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012
Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...
Læs mereStemmeaftale om ændringer på scenekunstområdet
Stemmeaftale om ændringer på scenekunstområdet 20. marts 2019 Mere teater til flere investeringer i dansk scenekunst Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), er enige med
Læs mereSamarbejdsaftale mellem. Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden
Samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden 1.6.2016-31.12.2019 1 Indholdsfortegnelse 1. Aftalens rammer... 3 1.1. Aftaleparter... 3 1.2.
Læs mereFREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014
FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og
Læs mereStrategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020
Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020 Undergrunden vil i en ny aftaleperiode 2017-2020 bestræbe sig på at blive et centrum for musikteater på højst mulige kvalitetsniveau,
Læs mereKulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland
Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden
Læs mereTeater forandrer... Vision for teaterområdet i Århus 2007
Teater forandrer... Vision for teaterområdet i Århus 2007 RESPECT TEATER FORANDRER... En teateroplevelse kan forandre et menneske, for teatret kan få os til at se, le og græde. Det kan overraske, give
Læs mereEgnsteateraftale Mellem Holstebro Kommune og Nordisk Teaterlaboratorium Odin Teatret 1. januar december 2020 Udgave til politisk godkendelse
Egnsteateraftale Mellem Holstebro Kommune og Nordisk Teaterlaboratorium Odin Teatret 1. januar 2017 31. december 2020 Udgave til politisk godkendelse 1. Aftaleparter Nordisk Teaterlaboratorium Odin Teatret
Læs mere