Hvilken model for indkaldelse og tilstedeværende bruges normalt i sygeplejen og hjemmeplejen ved tjenstlige

Transkript

1 Notat 10. januar 2017 Sagsbeh.:CB J.nr.: G Svar på KBS-spørgsmål fra rådmand Balder Mørk Andersen Social-, Sundheds- & Arbejdsmarkedsområdet Spørgsmål Som opfølgning på dagens drøftelse i Magistraten: Hvor mange afskedigelser og fratrædelser har der været i hjemmeplejen og sygeplejen de sidste 1,5 år, opdelt samlet og på de forskellige grupper? Hvordan ser det nuværende sygefravær ud i hjemmeplejen og sygeplejen, opdelt samlet og på de forskellige grupper? Hvordan vurderer forvaltningen at den generelle faglighed er i sygeplejen - kunne der være behov for tid til opkvalificering set i lyset af at flere borgere udskrives med mere komplekse problemstillinger? I hvor høj grad står sygeplejersker med komplekse hjemmeplejeopgaver? Vurderer forvaltningen at der er tid nok til oplæring af nye medarbejdere i sygeplejen? Hvor mange køretimer har sygeplejerskerne på Frederiksberg og hvad er det anbefalede niveau fra fx DSR? Har medarbejderne tid til at indberette UTH'er? Hvordan vurderer medarbejderne arbejdsmiljøet i sygeplejen og hjemmeplejen, generelt og i de enkelte grupper? Hvilken model for indkaldelse og tilstedeværende bruges normalt i sygeplejen og hjemmeplejen ved tjenstlige samtaler? Hvorfor vælger lederen af sygeplejen at indkalde til et møde med en ansat med så kort varsel, og hvorfor aflyses mødet ikke, såfremt der skulle være gået noget galt med indkaldelsen, så medarbejderen kan forberede sig på mødet? Forvaltningens svar Generelt bemærkes, at Frederiksberg Kommunes hjemmepleje lægger vægt på et åbent og frit arbejdsmiljø, hvor der er rum til meningstilkendegivelser og debat, og hvor man også i så vid udstrækning som muligt tager eventuelle konflikter og uoverensstemmelser i opløbet. Frederiksberg hjemmepleje og hjemmesygepleje blev sammenlagt i 2015 under én fælles ledelse, og har i dag alle tre sundhedsfaglige medarbejdergrupper repræsenteret på de tre hjemmeplejeenheder i byen.

2 Det drejer sig om enheder på henholdsvis Finsensvej, Howitzvej, og Frederiksberg Hospital. I nedenstående tabeller bruges følgende betegnelser: Område 1: Dagvagtsgrupperne på Finsensvej Område 2: Dagvagtsgrupperne på Howitzvej Område 3: Dagvagtsgrupperne på Hospitalet Område 4: Alle aften- og nattevagtsgrupper Område 5: Klinikker, UST, pædagogiske vejledere, callcenter og andre tværgående funktioner Fratrædelser og afskedigelser Det samlede antal medarbejdere i hjemmeplejen og -sygeplejen udgør i alt 496 personer (opgjort pr. 31. december 2016). En opgørelse over medarbejderomsætningen de seneste 1½ år viser, at der har været 153 fratrædelser heraf 41 personer, der af forskellige årsager er afskediget i perioden, jf. tabel 1. Tabel 1: Fratrædelser og afskedigelser i hjemmeplejen og -sygeplejen Fratrådt i alt Heraf afskediget Administration 10 1 Område Område Område Område Område 5 3 Samlet Tallene er opgjort i perioden 1. juli 2015 til 31. december Til denne status for fratrædelser kan det bemærkes, at den indeholder personer, der: Er gået på pension Er gået på efter- / videreuddannelse til SoSu-assistent eller sygeplejerske Har optjent erfaring som hjemmesygeplejerske for at blive Sundhedsplejerske Har ønsket andet job indenfor Sundheds- og Omsorgsområdet. Med de medarbejdergrupper, der er ansat i Hjemmeplejen og med den omstilling, der har været indenfor området vurderes det ikke, at omsætningen er usædvanlig for den givne periode. Sygefravær i hjemmeplejen og -sygeplejen Fsva. sygefravær i hjemmeplejen og -sygeplejen har sygefraværet det senest år (november 2015-oktober 2016) været 5,6 pct., hvilket er en forbedring på 0,5 pct. point i forhold til Til sammenligning har det samlede sygefravær i hele Frederiksberg Kommune det seneste år været 4,7 pct. en forbedring på 0,4 pct. point i forhold til 2015, jf. tabel 2. 2

3 Tabel 2: Opgørelse over sygefravær Sygefraværs- Sygefravær i Sygefravær Udvikling i dage pr. ansat perioden nov pct. point i i perioden 15 til okt. 16 forhold til nov. 15 til okt Område 1 14,1 5,8% 7,7% -1,9% Område 2 16,9 6,8% 7,1% -0,3% Område 3 12,2 5,1% 6,0% -0,9% Område 4 12,9 6,9% 5,8% 1,1% Område 5 4,9 2,9% 3,2% -0,2% Hele hjemmeplejen (inkl. 13,1 5,6% 6,0% -0,5% adm.) Hele kommunen 12,2 4,7% 5,0% -0,4% Kompleksiteten i hjemmesygeplejens opgaver og behovet for opkvalificering At stå med komplekse hjemmeplejeopgaver er en del af det, at være hjemmesygeplejerske i dag. Dette skal bl.a. ses i lyset af den opgaveglidning, der er sket i de senere år fra hospitalerne til kommunerne. Det lokale sundhedsvæsen stiller krav om et højt kompetenceniveau i kommunerne, hvilket Frederiksberg Kommune løbende er i tæt dialog og samarbejde med hospitalerne omkring. Denne udvikling er i god tråd med udviklingen af det lokale sundhedsvæsen og Frederiksberg Kommunes prioritering af midler til kompetenceudvikling de sidste fem år Kompleksiteten omhandler ikke udelukkende den instrumentelle del af et borgerforløb, men i lige så høj grad borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Størstedelen af borgerne har flere konkurrerende somatiske sygdomme, og for en stadig større gruppe af borgere er der også tale om en psykiatrisk overbygning. Kompleksiteten og de mange konkurrerende lidelser og tilstande gør, at der er mange aktører inde over det enkelte borgerforløb. Det være sig somatiske afdelinger og ambulatorier, den regionale psykiatri, distriktspsykiatrien samt almen praksis. Frederiksberg Kommune forsøger at være på forkant med udviklingen og sikre sygeplejerskerne den kompetenceudvikling, som der er påkrævet for at kunne imødekomme kravene. Det sker dels i form af løbende kompetenceudvikling af medarbejderne, dels i form af ansættelse af flere sygeplejersker i forhold til socialog sundhedshjælpere. Hjemmeplejen har derfor en kvalitetsorganisation, hvor der udover en faglig leder er ansat en kvalitetskoordinator, en hygiejnesygeplejerske samt en IT- og dokumentationsansvarlig. I kvalitetsorganisationen er der også tilknyttet en forløbskoordinator samt flere sygeplejespecialister og koordinatorer indenfor demens, sår, inkontinens og psykiatri, som bistår hjemmesygeplejerskerne og social- og sundhedshjælpere i de komplekse forløb. Hjemmeplejen er gennem de senere år blevet tilført midler fra indsatsen vedr. Det lokale sundhedsvæsen til at løse opgaven med kompetenceløft. Fra 2016 og frem er der desuden midler til kompetenceløft i hjemmeplejen gennem Værdighedsmilliarden, samt i forbindelse med handlingsplanen Den ældre medicinske patient (DÆMP), hvor der er afsat midler til kompetenceudvikling af sygeplejerskerne. Fra Værdighedsmilliarden var der i 2016 afsat 0,550 mio. kr. og 1,000 mio. kr. i 2017 til kompetenceløft i hjemmeplejen. 3

4 Fordelingen for 2018 og frem ikke ligger fast pt. Fra DÆMP tilføres 0,596 mio. kr. i 2016, 0,950 mio. kr. i 2017 og 0,549 mio. kr. i Oplæring af nye medarbejdere i sygeplejen Der er udarbejdet et introprogram til oplæring af nye medarbejdere i hjemmesygeplejen, som er opbygget over en periode på seks måneder, hvor den nyansatte løbende bliver introduceret og oplært til de forskellige områder og funktioner i hjemmeplejen, som har betydning for deres virke som hjemmesygeplejersker. Introprogrammet er en blanding af sidemandsoplæring, plenumundervisning, selvstændige opgaveløsninger med enten supervision eller opfølgning samt gennemførsel af obligatoriske moduler i E-learningsprogrammet Kvalicare med fokus på bl.a. sår, ernæring og medicinhåndtering. Fra januar 2017, hvor kommunen har indkøbt PPS (Praktiske Procedurer i Sygeplejen, som er et elektronisk opslagsværk), vil introduktion og anvendelse af dette også indgå i introduktionen. Den daglige introduktion og oplæring finder som udgangspunkt sted i det område, hvor medarbejderen er ansat. Dette tages der hensyn til i planlægningen af kørelister, så den nye medarbejder sammen med den oplærende kollega har tid til at blive introduceret til de forskellige opgavetyper. De første opgaver, der bliver introduceret til, ligger inden for det grundlæggende kompetenceniveau for en sygeplejerske, hvilket også vil være af den slags opgaver som den nye medarbejder i første omgang vil varetage selvstændigt. Oplæringen har både fokus på den instrumentelle håndtering, interne og tværgående arbejdsgange og anvendelse af omsorgssystemet mm. Sygeplejerskernes køretimer Sygeplejerskernes køretimer udregnes ud fra et indsatskatalog, som er udarbejdet i KL-regi. Der vil dog altid være en naturlig variation i tidsforbruget hos den enkelte borger, da der kan være tale om en nytilkommen borger, som hjemmesygeplejersken møder for første gang, et akut besøg, eller der kan være tale om en ressourcestærk borger, som hjemmeplejen er kommet hos gennem en længere periode. Der foreligger ikke nogen anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd ift. antallet af køretimer. Sygeplejerskerne arbejdstid er i langt overvejende grad fra kl I dette tidsrum er der inkluderet 29 min. til frokost samt 15 min. til henholdsvis start på dagen og 15 min til afslutning af dagen. De øvrige 6 timer 31 min planlægges til borgerbesøg på kørelisterne. Der afsættes altid 5 minutters vejtid samt 5 minutters orienteringstid til hvert enkelt besøg. Orienteringstiden giver sygeplejersken tid til at orientere sig om den enkelte borger i forhold til det planlagte besøg for dagen. Tid til dokumentation indgår i den tid, som er sat på hver enkelt sygeplejeindsats. Derudover indeholder tiden på den enkelte sygeplejeindsats tid til at hilse på borger, udførsel af selv indsatsen samt oprydning. Kørelisterne udarbejdes af en sygeplejeplanlægger/visitator i samarbejde med hjemmesygeplejerskerne. Det er den udekørende sygeplejerskes opgave løbende at tilrettelægge borgerforløbet med udgangspunkt i det aktuelle behov og give tilbagemelding til sygeplejeplanlæggeren, hvis der skal justeres i tidsforbrug eller indsatstyper. Der kan fx være behov for kontakt til samarbejdspartner dagen efter, hvilket der i givet fald skal afsættes tid af til på næste dags køreliste. Det kan ligeledes være behov for ændring af besøgshyppighed eller afslutning/opstart af sygeplejeindsatser. 4

5 Indberetning af utilsigtede hændelser Når en medarbejder opdager en utilsigtet hændelse (UTH) i forbindelse med udførsel af sundhedsfaglig arbejde, vil førsteprioriteten være at sikre iværksættelse og opfølgning af relevante handlinger samt dokumentation af disse. Dertil kommer indrapportering af den utilsigtet hændelse i Dansk-patient-Sikkerheds- Database til brug for læring både nationalt, kommunal og lokalt. Den lokale læring i hjemmeplejen for de indrapporteret UTH er sikret i hjemmeplejens kvalitetsorganisation ved, at kvalitetskoordinatoren fungerer som sagsbehandler, og dermed får et systematisk overblik over mønstre og tendenser til brug i læringsøjemed og styrkelse af patientsikkerheden. Den lokale læring skal understøttes af drøftelser i de lokale teams. Linket til Dansk-patient-Sikkerheds-Database, hvori UTH skal indrapporteres, er placeret i omsorgssystemet KMD-care, så tilgængeligheden er nem og placereret i det system, medarbejderne arbejder i til dagligt. For det sygeplejefaglige personale (social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker) er det tilrettelagt, så der er udarbejdet en indsats, som anvendes til at sikre tid indrapportering af UTH efter hændelsen er opdaget. Den enkelte sygeplejerske skal anmode planlæggeren om at få tid afsat på næste dags køreliste til indrapporteringen. Social- og sundhedshjælpere går til nærmeste leder med oplysninger om den opdagede UTH, og derefter sikres der mulighed for, at den bliver indrapporteret enten sammen med nærmeste leder eller planlægger. Denne fremgangsmåde er for at imødekomme den gruppe af medarbejdere, som ikke føler sig stærke nok til at skriftligt at beskrive en hændelse. Arbejdsmiljøet i hjemmeplejen og -sygeplejen Hjemmeplejens medarbejdere vurderer deres arbejdsmiljø og trivsel i forbindelse med den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmåling. Den seneste APV og trivselsmåling blev gennemført i starten af Hjemmeplejen er inddelt i fire geografisk områder med hver sin arbejdsmiljøgruppe. Hver gruppe planlægge selv hvilken kortlægningsmetode der giver mening for dem at bruge i forbindelse med APV og trivselsmålingen. Herefter oprettes en handleplan i kommunens fælles APV-system. Handleplanen godkendes af MED. Hjemmeplejens handleplan indeholder 21 arbejdsmiljøproblemstillinger inden for følgende temaer: Indeklima, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, trivsel samt øvrige. Herudover kan bemærkes, at hjemmeplejen på Finsensvej i november 2015 havde uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet og i den forbindelse fik en grøn smiley. Tjenstlige samtaler En tjenstlig samtale foregår altid med en skriftlig indkaldelse, hvor der gøres opmærksom på, at medarbejderen kan medbringe en bisidder. Bisidderen er oftest en tillidsrepræsentant. Til samtalen deltager områdeleder og evt. teamleder, hvis medarbejdere har reference til en sådan. I forhold til den konkrete sag henvises til den udtalelse, som Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet har afgivet i forbindelse med henvendelsen fra ombudsmanden. 5

6 Venlig hilsen Henning Daugaard Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsdirektør 6