Nordjyllandsværket. Virksomhedens navn: Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon:

Transkript

1 Indhold Vattenfall i Nordjyllandsværket i Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse... 8 Oplysninger om miljøforhold Miljødata Myndighedsudtalelse Virksomhedens navn: Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon: Værkets navn: Nordjyllandsværket Nefovej Vodskov Telefon: Kontaktperson: Jørgen Jensen Jorgen.jensen@vattenfall.com CVR-nr.: P-nr.: Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger - nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2014 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk A/S og Nordjyllandsværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer.

2 Vattenfall i 2014 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2014 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet to kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker, et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2014 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier - alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er - at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er - at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus - at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning - at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger - at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat - at reducere CO 2 -udledningerne med 50 % frem mod 2030, sammenlignet med niveauet i at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde igen i en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan

3 Nordjyllandsværket i 2014 Produktionen på Nordjyllandsværkets primære blok, NJV3, lå i 2014 cirka 2,3 % under prognosen på el-siden, mens fjernvarmeproduktionen lå hele 17,5 % under prognosen. Baggrunden for den mindre fjernvarmeproduktion var en meget mild vinter. Den totale rådighed for blokken blev på hele 95,1 %, havarier udgjorde 4,5 % og planlagte stop udgjorde 0,4 %. Det årlige planlagte vedligehold på 3 uger blev udskudt til 2015 efter krav fra myndighederne på grund af el-forsyningssikkerheden. Nordjyllandsværkets ældste blok, NJV2, havde ingen driftstimer i 2014, og lå indtil den 30. april 2014 i reserve for den systemansvarlige, Energinet.dk, med et opstartsvarsel på 48 timer. Vattenfall har fået Energistyrelsens tilladelse til at tage NJV2 permanent ud af drift med virkning fra den 1. maj 2014 og SNOX-anlægget er efterfølgende klargjort til skrotning, mens den øvrige del af NJV2 er blevet værdikonserveret. Der var i 2014 stort fokus på at optimere miljøanlæggene på NJV3. Der blev anvendt mange ressourcer på at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipspladeindustrien. Tiltag på at optimere deno X -anlægget er en løbende proces, og i løbet af 2014 er processen nu nået til anlæggets maximale formåen. NH 3 doseringen og dermed NO X emissionen justeres nu i forhold til det maksimalt acceptable NH 3 -indhold i flyveasken. På arbejdsmiljøområdet har 2014 været et særdeles godt år. Det er ligesom i 2012 og 2013 også i 2014 lykkedes at undgå ulykker med fravær for interne medarbejdere. For eksterne medarbejdere har der været en ulykke med fravær af 7 dages varighed. Nordjyllandsværket har nået det flotte resultat ved målrettet fokus på sikkerheden i det daglige arbejde og kompetenceudvikling af medarbejderne som var en del af det sikkerhedsprogram, der i Vattenfall Dannmark blev sat i gang i Formålet med programmet er at øge sikkerheden igennem forbedrede arbejdsprocesser og en øget opmærksomhed på adfærd og kultur, altså at få medarbejderne til agere proaktivt. Marts 2015 Henrik Klitgaard-Jensen Kraftværkschef

4 Basisoplysninger Virksomhedstype Nordjyllandsværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2014 er det således under listepunkt 1.1a for kul/oliefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: Biaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Inddampning af spildevand, restproduktet afskibes til Norge til anvendelse i et genopfyldningsprojekt Drift af restproduktdepot (Separat grønt regnskab) Beskrivelse af værket Nordjyllandsværket består af en produktionsenhed, NJV3, der kan producere el og varme. NJV3 har en elektrisk effekt på 383 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 420 MJ/s. NJV3 har verdensrekord i udnyttelse af brændslet for kulfyrede blokke. Med en virkningsgrad på op mod 91% ved kombineret produktion og 47% ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20% bedre end ældre kulfyrede anlæg. NJV3 blev idriftsat i Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. NJV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. NJV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. Den er endvidere udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalk og TASP 1, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i industrien. I deno x -anlægget på NJV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. I 2014 blev Nordjyllandsværkets NJV2 taget ud af drift og afmeldt ved energistyrelsen. NJV2 blev idriftsat i 1977 og havde en elektrisk effekt på 275 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 42 MJ/s. 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt

5 Hoveddata NJV3 Kapacitet el, maks. netto (MW)* 383 Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW)* 327 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 420 Idriftsat 1998 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 118 Olie - Lav-NO x Afsvovlingsanlæg DeNO x -anlæg Ja Ja Ja Flyveaskeproduktion Gipsproduktion Ca. 10% af kulforbruget ton/år Kullager Ca m 2 med en oplagskapacitet på ca ton Olielager 4 x m 3 fueltanke, 1 x 204 m 3 letolietank Skorstene En Antal ansatte ultimo 2014 Ca. 90 * Ved 10 C kølevand. Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Nordjyllandsværket er NJV3 udstyret med deno x -anlæg, elfilter og afsvovlingsanlæg for at reducere de ovennævnte effekter. Produktionsprocessen stiller store krav til kvaliteten af det anvendte vand. For at opnå de rette vandkvaliteter er NJV3 udstyret med separate vandbehandlingsanlæg. Spildevandsproduktionen fra vandbehandlingsanlæggene afledes til et neutralisationsbassin, hvor der sker en justering til neutral ph. Herefter pumpes vandet til et sedimentationsbassin og bliver efterfølgende brugt som procesvand på afsvovlingsanlægget til NJV3. I forbindelse med afsvovlingsprocessen på NJV3 sker der en oparbejdning af det anvendte processpildevand. Oparbejdningen sker i form af inddampning af spildevandet. Processen fungerer tilfredsstillende, og det inddampede pulverprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt.

6 Fra Nordjyllandsværket sker der således kun afledning af sanitært spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Nordjyllandsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Nordjyllandsværkets miljøpåvirkninger. Nordjyllandsværkets medarbejdere følger løbende op på værkets væsentligste miljøpåvirkninger og har i det daglige arbejde fokus på disse. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse af kraftværket. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager har miljømæssig bevågenhed, herunder synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår eller eventuelle påbud. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Nordjyllandsværkets DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Nordjyllandsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Vandindvindingstilladelse 7. december 2000 Spildevandsafledningstilladelse 7. marts 2005 Revideret miljøgodkendelse gældende for 6. januar 2006 Nordjyllandsværket Tilladelse til etablering af yderligere en B-vandsboring 22. juni 2006 Miljøstyrelsens afgørelse om fremsendelse af ny 19. december 2006 ansøgning vedrørende medforbrænding af affald Tilladelse til indvinding af drænvand 29. april 2009 Aalborg kommunes tilladelse til bortskaffelse af 8. september 2009 inddampet spildevandsprodukt til Norsk Affaldshåndtering Sikkerhedsdokument for ammoniaklager 30. august 2010 Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager 28. august 2012 Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende 26. november 2012 anlæg Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen - Århus Lyseng Allé Højbjerg Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nr. Sundby Miljøgodkendelsen til tilsatsfyring med op til 50% biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 er ikke effektueret, da etableringen af biomassefyringsprojektet MaxBio fortsat er på standby på grund af en igangværende salgsproces.

7 Oversigt over miljøpåvirkninger Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Udledning til luft Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding, specialbehandling eller deponering. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg. Termisk udledning/ Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet.

8 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende inden for udviklingen af en miljøvenlig produktion, levering og distribution af energi. Derfor: Vi stræber efter at være blandt de bedste i klassen inden for hver eneste energikilde, vi anvender, og for hver eneste teknologitype, vi indfører, samt hele vejen gennem værdikæden. Vores ambition er at være en rollemodel overalt, hvor vi har aktiviteter Vores investeringsprojekter er baseret på sunde vurderinger med balance mellem miljømæssig og økonomisk påvirkning. Med udgangspunkt i det gør vi vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier og løsninger til investeringerne Vi har sat os selv som mål at øge vores anvendelse af energikilder og teknologier med lav udledning, eksempelvis teknologier med lav CO2- udledning Vi investerer i forskning og udvikling med henblik på at forbedre energieffektiviteten i vores drift, øge konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder og energikilder med lav udledning og reducere udledningerne fra alle vores kraftværker Vi har en systematisk tilgang til miljømæssige aspekter og risici. Dette inkluderer, at vi foretager løbende forbedringer, sætter krav og mål samt gennemfører evalueringer. Vi håndterer dette som en integreret del af vores ledelsessystem og har regelmæssigt strategiske drøftelser i den øverste ledelse Vi udspecificerer og vurderer den miljømæssige indsats, når vi vælger leverandører, underleverandører og forretningspartnere Vi inddrager kunderne og fremmer effektiv brug af energi som en metode til at reducere miljøbelastningen Vi stræber efter konstant at forbedre vores interne energieffektivitet og ressourceeffektivitet Sikkerhed, resultater og samarbejde er grundlæggende forhold i vores drift Vores miljømæssige indsats er grundlaget for en sund virksomhedsudvikling og for at forbedre vores konkurrenceevne. Vi overholder de gældende love, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er vores ambition at være førende i vores sektor og foregå med et godt eksempel på de markeder, hvor vi har aktiviteter. Vi har fokus på miljøbeskyttelse, bekæmpelse af forurening og sundhed inden for vores egne aktivitetsområder. Vores handlinger bærer præg af, at vi respekterer kulturerne i de regioner, hvor vi driver virksomhed. Vi er engagerede i at bevare en åben dialog omkring de miljømæssige aspekter af vores virksomhedsledelse, drift og produkter. Vi bestræber os på at levere energiløsninger, der muliggør en bæredygtig samfundsudvikling. Vattenfall-koncernen beskæftiger sig med el- og varmeproduktion, energihandel og distribution og salg af el, varme og gas. Vattenfall udfører også brunkulsminedrift.

9 Vattenfalls aktiviteter foregår primært i Europa. Alle nutidens energikilder, der anvendes globalt, vil fortsat være nødvendige inden for den nærmeste fremtid. Energi, navnlig i form af elektricitet, er grundlaget for det moderne samfund og bidrager til vores livskvalitet. Hver enkelt energikilde og aktivitet skal håndteres på effektiv og ansvarlig vis med respekt for miljøet. Vattenfalls primære energikilder er vandkraft, brunkul, stenkul, kernekraft, gas, biomasse, tørv, vindkraft og affald. Vi bruger også olie, geotermisk energi og solenergi. Vattenfall håndterer mange forskellige miljøforhold, og vi opfatter forvaltning af drivhusgasudledninger, luftkvalitet, jordbundsbeskyttelse, arealudnyttelse, vandbeskyttelse, affaldshåndtering, biodiversitet, vanddæmningssikkerhed, kernekraftsikkerhed og ressourceeffektivitet som vores prioritetsområder. Miljøpolitikken gælder for hele Vattenfall-koncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle interne og eksterne medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter: - identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring - substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer - indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer - fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem der arbejder for os - overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder - planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf - sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker.

10 Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. Indsatsområder for 2014 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark er igen i 2014 Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2014 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 2, samt at vi kan opretholde en LTIF 3 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Nordjyllandsværket har levet op til sine mål for Miljømål og -indsats på Nordjyllandsværket Miljø- og arbejdsmiljømål 2014 Reelt opnået i 2014 Maksimalt 2 % afvigelse på Målet er nået. Afvigelsen for 2014 lå på 1,65 % elvirkningsgraden på NJV3 (M) NO x -udledning på maksimalt 30 g/gj på Målet er nået. NO x -udledning for 2014 lå på 6,79 g/gj NJV3 (M) SO 2 -udledning på maksimalt 15 g/gj på Målet er nået. SO 2 -udledning for 2014 lå på 4,63 g/gj NJV3 (M) 95 % af mineralprodukterne overholder Målet er nået. Overholdelse af kvalitetsgraden blev kvalitetskrav (K) 98,33% 0 alvorlige ulykker (A) Målet er nået LTIF på maksimalt 4,4 (A) Reduktion af stoffer og materialer i TOXIDO med 5 varenumre (A, M) Måling på kultur og adfærd Målet er nået. Der er ikke registret ulykker på NJV i Den samlede ulykkesfrekvens blev således på 0 Målet er ikke nået. Målet er nået Plan for 5S Målet er nået. Der er indført 5S i 22 områder Reduktion af egetforbruget med 1500 MWh Målet er ikke nået grundet manglende ressourcer Ingen klager ved håndtering af bulkskibe Målet er ikke nået - der har været en enkelt sag i 2014 (K) Bedre kontrol med adgangen til NJV s Målet er ikke nået - bom projekt ikke endeligt afsluttet område Note: (M) = Miljømål, (A) = Arbejdsmiljømål og (K) = Kvalitetsmål 2 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 3 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer

11 Løbende miljøteknologiske forbedringer BAT 4, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Nordjyllandsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der har i 2014, i lighed med tidligere år, været megen fokus at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipsplade-industrien. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Nordjyllandsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet formelt godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Nordjyllandsværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de - er miljøcertificerede - har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner - løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger - bruger miljømærkede produkter Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens eller er blevet placeret som niveau 3-virksomhed i et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, vil normalt ikke komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet på Nordjyllandsværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO og OHSAS Der er udviklet et evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljøog arbejdsmiljøområdet. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne alt overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Nordjyllandsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Nordjyllandsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandøren af de pågældende stoffer og materialer. I forbindelse med opfølgning på overholdelse af kravene til modtagelse, forsendelse og transport af farligt gods har Nordjyllandsværket tilknyttet en ekstern sikkerhedsrådgiver, som en til to gange årligt følger op på Nordjyllandsværkets modtagelse og forsendelse af farligt gods. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald til og fra Nordjyllandsværket, tjekkes stikprøvevis for kontrol af nødvendige tilladelser, uddannelse, udstyr og korrekt mærkning af køretøj. 4 BAT = Best Available Technique

12 Arbejdsmiljø Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er certificeret efter henholdsvis ISO og OHSAS Nordjyllandsværket har specielt haft fokus på indarbejdelsen af elementerne i Arbejdstilsynets LOV nr. 356 af 09/04/2013. LOV nr. 356 af 09/04/2013 omhandler de betingelser, der skal være opfyldt, for at Arbejdstilsynet uden særskilte kontrolbesøg kan anerkende, at en virksomhed har et godt arbejdsmiljø. Ovennævnte certificering har medført, at Nordjyllandsværket ikke mere er omfattet af Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Arbejdstilsynet har i den forbindelse tildelt Nordjyllandsværket en "grøn smiley". Arbejdsmiljøpåvirkningerne på Nordjyllandsværket kortlægges på arbejdsmiljøgennemgange med fastholdelse af resultaterne i det elektroniske observationssystem. Arbejdsmiljøgennemgange foretages fælles af de arbejdsmiljøgrupper, der har deres daglige gang i et givet område, og omhandler fysiske, ergonomiske og psykiske forhold samt ulykkesfarer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger i henhold til LOV nr. 356 af 09/04/2013 er således indarbejdet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er i 2014 blevet auditeret af et eksternt certificeringsbureau med et tilfredsstillende resultat. På Nordjyllandsværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt, hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af nedenstående miljødata for Nordjyllandsværket under overskrifterne Arbejdsmiljømæssige risikostoffer og Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Arbejdsmiljø- og miljøudvalget har behandlet i alt 8 arbejdsulykker på Nordjyllandsværket i Fire af ulykkerne omhandler medarbejdere fra eksterne firmaer, og tre medførte fravær. Blandt interne medarbejdere er der registreret fire ulykker, alle var uden fravær. Herudover har udvalget behandlet 348 tilfælde af tæt-på-ulykker. Alle ulykker og tæt-påulykker er blevet analyseret og bearbejdet i henhold til gældende procedurer i arbejdsmiljøstyringssystemet. Ulykkesfrekvensen for Nordjyllandsværket, beregnet som arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer (LTIF), blev i 2014 på 0. Den tilsvarende fraværspromille for 2014, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr præsterede arbejdstimer, blev således også 0. Indsatsområder Der er i 2014 arbejdet videre med fokus på holdning og adfærd. I forbindelse med ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen er der foretaget en gennemgang efter LEAN s 5S er 5 i de enkelte arbejdsområder for på den måde at definere, hvilke standarder der skal være på området. I forbindelse med store projekter og de årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der også i 2014 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og 5 LEAN s 5S er: Sort, Set in order, Shine, Standardize, Sustain

13 miljøplanerne sikrer en større inddragelse af dels egne medarbejdere, dels de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i disse. Arbejdsmiljøorganisationen Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøorganisation er én samlet organisation. Arbejdsmiljø- og miljøarbejdet er således en integreret del af dagligdagen på Nordjyllandsværket og er organiseret med arbejdsmiljø- og miljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøog miljøudvalg og to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. De i alt fire arbejdsmiljø- og miljøgrupper, bestående af en medarbejderrepræsentant, en miljørepræsentant og en arbejdsleder, varetager arbejdsmiljø- og miljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljø- og miljøudvalget. Dette udvalg består af kraftværkschefen, som er formand, og samtlige repræsentanter fra de tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper. Til daglig varetages udvalgets opgaver af to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. Uddannelse Der har i 2014 været fokus på kurser i forhold til kultur, roller og ansvar. Alle medarbejdere har modtaget målrettet uddannelse i forhold til de enkeltes nye rollebeskrivelser og ansvarsområder. Arbejdsmiljøforhold Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg. Ved arbejde inde i beholdere og kedelanlæg, hvor det ikke er muligt at undgå kontakt med skadelige stoffer, støv og kemikalier, udstyres personalet med relevante værnemidler til opgaven. Der er således udarbejdet Funktions-APV er (arbejdspladsbrugsanvisninger) over forskellige arbejdsprocesser set i relation til forskellige arbejdsområder. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Den daglige opfølgning på udskrifter fra kontrolanlæggets kontinuerlige målinger viser, at der i 2014 ikke har været overskridelse af gældende udledningsgrænseværdier. Der er ikke registreret miljøuheld på Nordjyllandsværket i Egenkontrol Dette grønne regnskab indeholder ikke gennemgang af alle miljøgodkendelsers vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden på grund af den overvældende datamængde. Nordjyllandsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen - Århus om værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Der er ikke afledt processpildevand i 2014, og der foreligger således ikke nogen analyseresultater på processpildevand i henhold til kravværdierne i afledningstilladelsen. Indsamling og afrapportering af miljødata har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Henvendelser og klager Alle henvendelser og klager vedrørende miljø og arbejdsmiljø registreres i henhold til gældende procedure.

14 Nordjyllandsværket har ikke modtaget nogen klager i Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket er dækkende for hele 2014 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2013.

15 Oplysninger om miljøforhold Produktion Elproduktionen var cirka 2,3 % lavere i 2014 end i Faldet skyldes alene en generelt mindre efterspørgsel i markedet. Fjernvarmeproduktionen var 17,5% lavere i 2014 end i Produktion MWh GJ Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Udledning til luft Den mindre elproduktion har medført, at den totale CO 2 -udledning var cirka 5,94 % lavere i 2014 end i Den specifikke CO 2 -udledning, det vil sige udledningen pr. produceret energienhed, er steget cirka 5,2 %. En sådan stigning er ikke ønskelig, men den hænger sammen med en større variation i driftsformen, herunder nødvendige variationer i last, afhængig af aftagernes energibehov. Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 udledning g/kwh Ton Specifik CO2 i g/kwh Total CO2 i ton

16 Den totale NO x -udledning er i 2014 steget med 10,7% i forhold til 2013, og den specifikke NO x -udledning er steget cirka 30% i forhold til De øgede NO x- udledninger hænger sammen med et mere varieret driftsmønster. Den totale SO 2 -udledning er steget med 44,75% i forhold til 2013, mens den specifikke SO 2 - udledning er steget med cirka 50%. Stigningen i den totale SO 2 -udledning og den specifikke SO 2 -udledning hænger også sammen med et mere varieret driftsmønster. Specifik SO 2 - og NO x -udledning Total SO 2 - og NO x -udledning g/kwh 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0, Ton Specifik SO2 i g/kwh Total SO2 i ton Specifik NOx i g/kwh Total NOx i ton Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter særligt i forbindelse med uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Ved losning af kul begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra afkasterbåndet til kulpladsen. Ved stærk blæst (15-20 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Støvbelastningen fra NJV3 er i 2014 igen tilbage på tidligere års niveau. Der er ikke registreret påvirkninger eller gener afledt af støv eller lugt i Støj fra værket kommer primært fra hjælpeanlæggene, ventilatorerne, havneanlæg og kultransportsystemerne. Seneste støjkortlægningsrapport - opdateret juni efterviser, at Nordjyllandsværket overholder støjvilkårene. Der er ikke registreret påvirkninger afledt af støj i Vandforbrug Det samlede vandforbrug er faldet cirka 6,3% i 2014, hvilket primært knyttes til den lavere elproduktion på NJV3. Indvindingen af overfladevand er steget med 58,4% i forhold til Forbruget af drikkevand er faldet med cirka 54% i forhold til Forbruget af sekundavand er steget med cirka 11% i forhold til 2013.

17 m Vandforbrug Råvand (drikkevandskvalitet) Sekundavand (A+B-vand) Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) Spildevand Procesvand fra vandbehandlingsanlæggenes neutralisationstanke ledes til sedimentationsbassinet til efterfølgende genanvendelse som procesvand i afsvovlingsanlægget. Processpildevandet inddampes. Det inddampede spildevandsprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Der er sedimentations- og neutralisationsbassiner til fældning og neutralisation af processpildevand, inden det genbruges i afsvovlingsanlægget. Det sedimenterede materiale bortskaffes i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af stoffer og materialer på Nordjyllandsværket i 2013 adskiller sig ikke væsentligt fra det foregående år. Kridtforbruget er steget cirka 75,8%. I 2014 blev der omsat ton TASP i anlægget, hvilket er 30,4% mindre end i TASP erstatter kridt som absorbent i afsvovlingsprocessen på NJV3. Affald På Nordjyllandsværket er der indrettet en central affaldsø med kildesortering. Derudover er der på strategisk udvalgte positioner opsat mindre kildesorteringsbeholdere, således at der foregår en løbende sortering af affaldet direkte på arbejdsstedet. Den centrale affaldsø er indrettet med et nødvendigt antal containere. Disse er beregnet til følgende affaldstyper: Pap Kontorpapir Ikke-forbrændingsegnet til losseplads/deponering Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Elkabler såvel jernarmerede som PVC-kabler Isoleringsmateriale Beton og tegl Jern og metal Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald

18 Udover ovennævnte er der indrettet et specielt depot til kemikalieaffald. Her er der opsamlingsbeholdere til: Malerprodukter Spraydåser Olieprodukter Oliefiltre Spildolie Akkumulatorer Rensevæske Diverse opløsningsmidler Laboratorieaffald Dagrenovation og brændbart affald sendes til RENO Nord. Kemikalier og laboratorieaffald sendes til MOKANA/Kommunekemi A/S og ikke-forbrændingsegnet affald til genbrugspladsen i Aalborg eller til Aalborg Kommunes kontrollerede losseplads i Rærup. Metalskrot og tomme olietønder sendes til UNISCRAP i Aalborg, og kabelskrot sendes til Hals Metal. Pap og papir sendes til Marius Pedersen A/S til genbrug. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder, der er afleveret i I forbindelse med inddampningen af processpildevand er der i 2014 afsat ton til Norsk Affaldshåndterings deponeringsanlæg i Norge, hvilket stort set svarer til den afsatte mængde i AFFALD i kg % % % % Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse

19 Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne 500 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV mg/nm Grænseværdier NJV ,99 19,05 10,21 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission 50 Miljødata Se separat datafil. Myndighedsudtalelse Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Århus har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Nordjyllandsværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Århus har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Århus s kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Nordjyllandsværket s egenkontrol og/eller Nordjyllandsværket s miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Århus har ikke fortaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold