Miljøredegørelse 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse 2012"

Transkript

1 Miljøredegørelse 2012 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Generelle oplysninger... 1 Forord... 2 Præsentation af I/S Reno-Nord... 3 Miljøpolitik... 5 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger, energianlægget Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger, Rærup Deponi Miljømålsætninger og miljømål Miljøpræstationer, energianlægget Miljøpræstationer, Rærup Deponi Lovbestemte miljøkrav Ordforklaring Bilag, energianlægget Bilag, Rærup Deponi MILJØREDEGØRELSE

3 DS Certificering A/S erklærer at have verificeret, om nedenstående firma som angivet i miljøredegørelsen fra organisationen: I/S Reno-Nord Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst Rærup Deponi Halsvej 70, 9310 Vodskov Udfærdiget: EMAS Miljøverifikator: 6003 CVR nr.: NACE-kode: Behandling og bortskaffelse af affald erklærer DS Certificering A/S, akkrediteret til påtegnede Nacekode og brancheområde, at have verificeret: Attest 636 om hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen fra organisationen med registreringsnummer "MST" opfylder alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Ved min underskrift erklærer jeg: - at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/ at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende lovgivning - at data og oplysninger i organisationens miljøredegørelse, tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle organisationens aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. Reference til miljøredegørelse: Miljøredegørelse, dateret , affattet på dansk Reference til miljøledelsessystem: Miljøledelsessystem for I/S Reno-Nord, udgave af Anders Lindgren Ledelsens Repræsentant DS Certificering is a trademark belonging to Det Norske Veritas, Business Assurance Danmark A/S. Tuborg Parkvej Hellerup Danmark DS Certificering A/S indestår ikke for korrektheden af miljøredegørelsens oversættelse til andre sprog Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrring. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i medfør af forordning (EF) nr. 1221/2009. Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden.

4 GENERELLE OPLYSNINGER VIRKSOMHED I/S Reno Nord Troensevej Aalborg Øst Telefon : renonord@renonord.dk CVR nr. : ENERGIANLÆGGET Energianlægget er beliggende: Troensevej Aalborg Øst Telefon : P-nummer : Branchekode Bortskaffelse af affald med energiproduktion Biaktiviteterne omfatter følgende branchekoder: Behandling og bortskaffelse af farligt affald (forbrænding) Indsamling af ikke-farligt affald. RÆRUP DEPONI Rærup Deponi og genbrugsanlæg er beliggende: Halsvej 70, Rærup 9310 Vodskov Telefon : P-nummer: : Branchekode Behandling og bortskaffelse af ikke-farlig affald Biaktiviteterne omfatter følgende branchekode: Behandling og bortskaffelse af farligt affald EKSTERN AUDITOR OG AKKREDI- TERET MILJØVERIFIKATOR DS Certificering MILJØREDEGØRELSE

5 FORORD Det er med stolthed vi kan præsentere denne vores første miljøredegørelse, der er udarbejdet efter kravene i EMAS III. Stolthed, fordi den markerer, at vi nu har et certificeret miljøledelsessystem og dermed et bevis på at vi virkelig mener det, når vi siger, at vi vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger, der fremkommer ved vores aktiviteter. Stolthed, fordi vi kan se, at det nytter at arbejde systematisk med miljøforbedringer, og stolthed fordi vi har formået at få udarbejdet og implementeret et certificeret miljøledelsessystem i en tid med mange andre presserende opgaver. I/S Reno-Nord har valgt at blive certificeret efter EN DS/ISO og registreret efter EMAS III. EMAS er en frivillig europæisk miljøledelsesordning og er det mest ambitiøse miljøledelsessystem en virksomhed kan bliver certificeret efter. Det betyder blandt andet at vi forpligter os til at: Løbende at forbedre miljøindsatsen udover hvad loven kræver Fastsætte en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet Offentliggøre en årlig miljøredegørelse Aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet Vores system, der er elektronisk baseret, omfatter alle de elementer der ligger til grund for at bliver certificeret efter ISO og registreret efter EMAS III. Derudover indgår der også elementer fra OHSAS 18001, der omhandler arbejdsmiljø. Efter vores opfattelse er det vanskeligt at lave et miljøledelsessystem uden også at forholde sig til arbejdsmiljø. Vi vil derfor i 2014 målrettet arbejde for en certificering efter OHSAS 18001, så vi også kan bevise det vi allerede ved, nemlig at vi i dagligdagen arbejder for også at minimere eller eliminere de arbejdsmiljøpåvirkninger der fremkommer ved vores aktiviteter. Miljødataperioden på energianlægget og deponiet følger kalenderåret, hvorfor nærværende miljøredegørelse omfatter år Næste redegørelse udkommer i foråret Miljøredegørelsen verificeres af DS Certificering. I/S Reno-Nord, den 30. december 2013 Henrik Skovhaug Direktør Thomas Lyngholm Miljøchef MILJØREDEGØRELSE

6 PRÆSENTATION AF I/S RENO-NORD I/S Reno-Nord er en affalds- og energivirksomhed, der behandler affald fra borgere og virksomheder i 5 nordjyske kommuner. Disse kommuner er Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg. Det er vores mål, at affaldshåndteringen er effektiv og foregår med størst mulig hensyntagen til miljø og gode arbejdsforhold. Reno-Nords opgaver er: Brænde affald og producere el og fjernvarme af energien Sørge for miljørigtig deponering af affald på Rærup Deponi I/S Reno-Nord har hovedsæde på Troensevej 2, Aalborg Øst, hvor energianlægget er placeret. Udover energianlægget, er der på Troensevej også placeret en elektroniksorteringsafdeling samt et slaggeområde med sorteringsplads. I/S Reno-Nord er også ejer af et deponeringsanlæg på Halsvej i Rærup. På adressen er også placeret et nedknusningsanlæg for beton og tegl, en sorteringsplads for blandet affald, samt en oplagsplads til brændbart affald. Der er pt. 51 ansatte i I/S Reno-Nord, hvoraf 8 er placeret i Rærup. I/S Reno- Nord er et interessentskab med en politisk valgt bestyrelse. Bestyrelsen er øverste myndighed og ledelse. Bestyrelsen består af et til flere medlemmer fra hver interessentkommune: Formand, byrådsmedlem Kristian Schnoor... Aalborg Næstformand , byrådsmedlem Jørgen Hammer Sørensen... Mariagerfjord Byrådsmedlem Hildo Rasmussen... Brønderslev Byrådsmedlem Morten Marinus Jørgensen... Jammerbugt Byrådsmedlem Morten Lem... Rebild Byrådsmedlem Rasmus Brask... Aalborg Byrådsmedlem Mads Duedahl... Aalborg Byrådsmedlem Poul Erik Lyngdorf... Aalborg Byrådsmedlem John G. Nielsen... Aalborg Byrådsmedlem Tina Staun Sørensen... Aalborg Byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen... Aalborg Byrådsmedlem Jane Østergaard... Aalborg Medarbejderrepræsentant Jens Aage Jensen... I/S Reno-Nord MILJØREDEGØRELSE

7 MILJØPOLITIK I/S Reno-Nord gennemfører miljørigtig håndtering og bortskaffelse af affald for kommuner, virksomheder og private. Vi tilstræber at besidde den nyeste viden på området og at anvende de mest energi- og miljørigtige teknologier i vores processer. I/S Reno-Nords medarbejdere medvirker i fællesskab til at levere kvalitetsbevidst og troværdig servicering af vore kunder og øvrige interessenter. Under I/S Reno Nords politik for Miljø, Arbejdsmiljø og Kvalitet vil vi arbejde for: princippet om mest mulig genanvendelse eller energiudnyttelse af affaldet at håndterings- og behandlingsmetoder tilrettelægges ud fra miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske betragtninger at inddrage hensynet til miljø og arbejdsmiljø ved valg af og i samarbejdet med leverandører at sikre at virksomhedens aktiviteter lever op til gældende lovkrav og andre bestemmelser systematisk at forebygge forurening og arbejdsskader, og sætte mål for løbende forbedringer at sikre en åben dialog med medarbejdere og andre interessenter Inden for affaldsbranchen opleves stigende krav om dokumentation af miljøpræstationer, samtidig med at der en forventning om løbende forbedringer af effektiviteten. I/S Reno-Nord har vurderet, at fokus på miljø, arbejdsmiljø og kvalitet hænger sammen og har derfor valgt at styre miljø, arbejdsmiljø og kvalitet i et integreret ledelsessystem, som er under opbygning. I første omgang er det miljødelen i det integrerede ledelsessystem, der certificeres. I/S Reno-Nord har opbygget og implementeret et miljøledelsessystem, der modsvarer kravene i både DS/ISO og EMAS-forordningen. Miljøledelsessystemet er forankret i det elektroniske ledelsessystem D4, der også anvendes af organisationen i øvrig driftsmæssig sammenhæng. Det integrerede ledelsessystem består af en række procedurer og instruktioner, der tilsammen skal være med til at indfri de opstillede miljøforbedringsmål og sikre miljømæssig korrekt adfærd og undgå unødige miljøpåvirkninger. MILJØREDEGØRELSE

8 VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER ENERGIANLÆGGET Energianlæggets hovedaktivitet er forbrænding af affald med energiudnyttelse. De biaktiviteter, der udføres inden for energianlæggets matrikel er: Sortering og oplagring af slagger samt Omlastning og sortering af affald omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier). Energianlægget omdanner affald fra de fem interessentkommuner til elektricitet og fjernvarme. I/S Reno Nord forsyner husstande med varme og husstande med elektricitet. Affaldet består af: Dagrenovation og storskrald fra private husholdninger Forbrændingsegnet affald fra interessentkommunernes genbrugspladser Erhvervsaffald Affald fra andre affaldsselskaber og kommuner som ikke er interessent i Reno-Nord Farligt affald I/S Reno-Nord har to ovnlinjer, ovnlinje 3 og 4. Det overordnede forbrændingskoncept for begge ovnlinier er et udmuret/kedelkølet forbrændingskammer med masseforbrænding på en bevægelig rist. Dette er den generelt anvendte teknologi for affaldsforbrænding overalt i verden. Ovnlinje 4 er det nyeste anlæg og det anlæg, hvor affaldsforbrænding primært finder sted. OVNLINJE 4 Ovnlinje 4 er idriftsat i 2005 og har en kapacitet på 22,5 tons pr. time ved en brændværdi i affaldet på 10,7 GJ/ton. Det svarer til, at der kan behandles mindst tons affald årligt på anlægget. Udnyttelsen af affaldets brændværdi er stor. Ovnrummet i ovn 4 er udført efter princippet midtstrøms forbrænding med kedlen trukket helt ned i fyrrummet. Ovnrummet er således kedelkølet med keramisk beklædte, gastætte svejste membranrørvægge/paneler, der danner fyrrummenes lofter, mens væggene er beklædt med korrosionsbestandigt metal. Ved kedelkøling opnås højere virkningsgrad, idet der kan køres med lavere luftoverskud. Dette er en nyere teknologi, hvilket er grunden til, at den ikke er anvendt i forbindelse med ovn 3, der er idriftsat i Til at rense røggassen fra ovnlinje 4 er der tilsvarende etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox-anlæg i form af et SNCR-anlæg (rensning for kvælstofilter) et elektrofilter til udskillelse af partikler (flyveaske) et to-trins scrubberanlæg til udskillelse af saltsyre, hydrogenfluorid, kviksølv og svovldioxid en kondenserende scrubber til dioxinfjernelse en venturiscrubber til finrensning af støv I forbindelse med røggasrensningen på ovnlinje 4 bliver der dannet processpildevand. Processpildevandet fremkommer ved den energioptimering, der finder sted ved kondensering af røggassen fra ovnlinje 4. Virksomhedens udledning af processpildevand er dermed direkte afhængig af drift af ovnlinje 4. Processpildevand fra røggasrensning på ovnlinje 4 ledes efter omfattende rensning direkte til Limfjorden. Rensning af processpildevandet foregår ved: Neutralisering Rensning for ammoniak (ammoniakstripning) Reaktionstanke, hvor der sker neutralisering, fældning og flokkulering (fjernelse af tungmetaller) Sedimentation (bundfældning af udfældede tungmetaller og andet uopløst materiale) Finrensning ved sand-/kulfiltrering Endelig neutralisering før udledning MILJØREDEGØRELSE

9 OVNLINJE 3 Den ældste ovnlinje, ovnlinje 3, er idriftsat i 1991 og har en kapacitet på ca. 10 tons pr. time ved en brændværdi på 10,7 GJ/ton. Anlægget er ikke i daglig drift, men er i 2007 opgraderet således, at det er driftsklart som reserveanlæg og kan overholde alle gældende miljøkrav. Ovnlinje 3 bruges som supplement til ovnlinje 4 i forbindelse med reparation og store affaldsmængder, der skal håndteres. Ovnrummet i ovn 3 er foret med ildfaste materialer og er udført med luftkøling af de mest udsatte dele for at reducere påsmeltning af slagge/aske på væggene. Til at rense røggassen fra ovnlinje 3 er der etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox-anlæg i form af et SNCR-anlæg (rensning for kvælstofilter) et semitørt røggasrensningsanlæg med en GSA-reaktor med tilhørende cyklon og restproduktrecirkulation til udskillelse af partikler et posefilter til udskillelse af dioxin og finrensning for støv, kviksølv, saltsyre og svovldioxid Der dannes ikke processpildevand ved rensning af røggassen fra ovn 3. Fordeling af driften mellem ovnlinje 3 og 4 har betydning for mængden af de forurenende stoffer, der udledes til hhv. luft og vand samt dannelse af restprodukter og affald. Siden 2008 har driftsfordelingen mellem de to ovnlinjer været følgende: ANTAL DRIFTSTIMER PR. ÅR Ovnlinje Ovnlinje Ved forbrænding af affald er den største mængde restprodukt slagge. Forbrændingsslagge er den rest af det indfyrede affald, der ikke kan brænde, og som tages ud i bunden af forbrændingsovnene. Der dannes cirka 200 kg slagge pr. ton indfyret affald i Reno-Nords forbrændingsanlæg. Sædvanligvis består slaggen af ca % uorganisk materiale og 1-2 % ikke forbrændt organisk materiale. På Reno- Nord sorteres slaggen, så jern og værdifulde metaller som for eksempel aluminium, rustfrit stål, kobber bliver genanvendt. I/S Reno-Nord har et samarbejde med førende entreprenører inden for oparbejdning af slagger og arbejder løbende på at få optimeret sorteringsprocesser, sådan at genanvendelsen af ressourcerne i slaggerne er optimal. Slagge fra affaldsforbrænding kan genanvendes i bygge- og anlægsarbejder med gode resultater, idet slagge erstatter traditionelle materialer, primært råjord og sand. Det er en forudsætning for genanvendelsen, at slaggen lever op til kravene i den såkaldte restproduktbekendtgørelse. Reno-Nord sikrer løbende ved analyser, at slaggerne overholder de miljøkrav, der stilles til genanvendelse af restprodukter. Resultater af slaggeanalyser for 2012 kan ses i bilagsdelen. Slagge kan anvendes til bundsikringslag for eksempel ved etablering af veje, stier eller fundamenter. Slaggen fra forbrændingen oplagres på en dertil indrettet plads bag energianlægget. I/S Reno-Nord forbrænder visse typer af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. For at håndtere disse typer affald er der krav om, at affaldet indfyres direkte i ovnen, og altså ikke afleveres i affaldssiloen som andre affaldstyper. I/S Reno- Nord fik i 2009 etableret et elevatoranlæg, der sikrer dette. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af energianlægget medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: MILJØREDEGØRELSE

10 Frembringelsen af røggasser, som bl.a. indeholder saltsyre, svovldioxid, dioxin, kulilte, kvælstofilter, tungmetaller og støv. Som ovenfor beskrevet renses røggassen i avanceret røggasrensningsanlæg. Dannelsen af forurenet spildevand i forbindelse med rensningen af røggassen fra ovnlinje 4. Spildevandet udledes efter grundig rensning til Limfjorden. Produktion af restprodukter fra røgrensningsanlægget. Frembringelse af slagger. Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger fra transport af affaldet. Jo længere væk affaldet kommer fra energianlægget, jo større er den indirekte miljøpåvirkning. Der er også indirekte miljøpåvirkninger fra egentransport af firmaets ansatte i forbindelse med aktiviteter udenfor energianlægget. Der er endvidere indirekte miljøpåvirkninger knyttet til den fraktion af affald, der er omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier), og som modtages til omlastning og sortering. Sortering af elektronikaffaldet på genbrugspladserne er indirekte miljøpåvirkning. Jo bedre sortering på genbrugspladserne, jo mindre sortering og færre affaldsmængder på I/S Reno-Nord. Samtidig er håndteringen af elektronikaffaldet på modtageanlæggene også en indirekte miljøpåvirkning. Endelig er indirekte miljøpåvirkninger fra håndtering af det elektronikaffald samt pap og papir, der frasorteres på energianlægget til videre behandling andre steder. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. På flowdiagrammet vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. Udviklingen i energianlæggets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. MILJØREDEGØRELSE

11 ELPRODUKTION: MWh SALG TIL NETTET: MWh RØGGASSER EGET FORBRUG: MWh AFFALD MODTAGET: Dagrenovation tons Storskrald tons Erhvervsaffald tons Miljøfarligt affald tons Mellemdeponeret affald tons I alt tons BIOBRÆNDSEL: Træflis direkte silo tons Træflis lager til silo tons Biobrændsel tilført fra kontrolleret losseplads tons I alt tons FORBRUG: Elektricitet MWh Diesel m.m tons Fyringsolie tons Syrer/baser tons Kalk, røgrensningsanlæg tons Vand, Romdrup Å m 3 Vandværksvand m 3 Spædevand til kedler (fra fjernvarmenet) m 3 Perkolat fra Rærup tons EL- PRODU- CERENDE ANLÆG ANLÆG ENERGIANLÆG 2012 UDGÅEDE MÆNGDER: Elektricitet MWh Fjernvarme MWh RESTPRODUKTER AFSAT TIL SPECIALDEPONI: Fraført flyveaske tons Fraført filterkager tons Fraført filterkager tons Fraført gips tons Fraført restprodukt fra semitørt anlæg tons AFSAT TIL GENANVENDELSE: Fraført slagge tons Fraført stort forbrændingsjern tons Fraført småt forbrændingsjern tons Fraført ikke-magnetiske metaller tons Fraført jern og metalskrot fra aflæssehal tons Plast til genanvendelse kg Pap/papir kg SPILDE- VAND OFFENTLIG KLOAK- SYSTEM: m 3 LIM- FJORDEN: m 3 De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE

12 VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER RÆRUP DEPONI Deponiets hovedaktivitet er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding samt sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald, som derefter genanvendes. Herudover er der mellemlagring af brændbart storskrald og industriaffald samt modtagelse, behandling og oparbejdning af biobrændsel. Affald, der indeholder en blanding af deponeringsegnet affald og affald til forbrænding og/eller genanvendelse, kan afleveres på pladsen til sortering. Personalet på deponiet sorterer herefter affaldet, således at mængden af affald til genanvendelse og/eller forbrænding optimeres og mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. Deponiet modtager affald til deponering fra de 5 interessentkommuner. Der sker en grundlæggende karakterisering af alt affald, der afleveres til deponering, så det sikres, at der sker en korrekt håndtering af affaldet. Deponeringsegnet affald inddeles i 3 såkaldte affaldsklasser. Disse er: Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Affaldet klassificeres på baggrund af affaldets egenskaber. Mineralsk affald udgør omkring en tredjedel af det affald, der deponeres og består bl.a. af eksempelvis flyveaske og slagger fra andre forbrændingsprocesser end affaldsforbrænding, diverse affald fra mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast (brugte slibematerialer mm.), bygnings- og nedrivningsaffald (eksempelvis mineraluld anvendt til isolering, byggemateriale og andet materiale forurenet med olie eller lignende, hvor genanvendelse/rensning ikke er mulig), bygnings- og nedrivningsaffald forurenet med asbest eller lignende mm. Blandet affald udgør i størrelsesordenen to tredjedele af det affald, der deponeres og består af mange forskellige affaldstyper, der ikke kan genanvendes, herunder eksempelvis forskelligt plastaffald, forskellige typer batterier, opsuget materiale fra vejbrønde, sand fra rensning af kloakker, jord og sten, der ikke kan genanvendes på grund af fremmedlegemer, diverse bygningsmaterialer, der ikke kan genanvendes på grund af indhold af forskellige stoffer (asbest og PCB) mm. Farligt affald udgør en meget lille del af det affald, der deponeres på deponiet. Det farlige affald består af mange forskellige typer affald, herunder affald fra forskellige kemiske processer, affald fra forskellige fremstillingsvirksomheder, affald fra overbehandling af metal og plast, træ indeholdende farlige stoffer mm. Som ovenfor beskrevet sker der på deponiet også modtagelse, sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald. Efter knusning sælges de stabiliserede materialer til anvendelse i anlægsprojekter, herunder stabilisering af veje og lignende. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af den kontrollerede losseplads medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: Den væsentligste miljøparameter, der kendetegner hovedaktiviteten, er udledning af perkolat. Det er spildevand, der dannes, når det regner, og vandet siver ned igennem affaldet. Pladsen er forsynet med membran og drænsystem, således at perkolatet ledes til kloak og videre til rensningsanlæg og dermed undgås forurening af grundvandet. Støj fra kørsel med lastbiler til og fra området, af- og pålæsning samt intern kørsel med kompaktor og gummihjulslæsser. Støj i forbindelse med drift af knuseranlægget. Støv i forbindelse med aflæsning, neddeling og kompaktering af affaldet samt fra kørsel med lastbiler på tørre grusbelagte køreveje. Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger knyttet til aktiviteterne på deponiet. Sorteringen af affaldet hos kunderne samt transport af affaldet udgør en indirekte miljøpåvirkning. Dette gælder både det affald, der modtages til deponering, nedknusning, til mellemlager til brændbart lager og til sortering. Herudover udgør den eksterne entreprenørs drift af nedknusningsanlægget også en indirekte miljøpåvirkning. MILJØREDEGØRELSE

13 Endvidere sker der indirekte miljøpåvirkninger fra de transportører, som kører til og fra anlægget med affald. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. Udviklingen i deponiets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. MILJØREDEGØRELSE

14 På flowdiagrammerne vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. DEPONERINGSANLÆG AFFALD MODTAGET: Deponering tons Dieselolie l El kwh Vandværksvand m 3 Nedbør mm Smøreolie l DEPONERINGSANLÆG 2012 Udstødningsgas CO tons Perkolat... * m 3 Perkolat afleveret til energianlæg tons Olieaffald l * Heraf m 3 fra RGS 90 anlæg. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. OPARBEJDNING AFFALD MODTAGET: Oparbejdning tons Dieselolie l El kwh Brøndvand m 3 Smøreolie l OPARBEJDNING 2012 Fraførte materialer tons Udstødningsgas CO tons Jern til oparbejdning tons Olieaffald l De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE

15 MIDLERTIDIG OPLAGRING, FORBRÆNDINGSEGNET / IMPRÆGNERET TRÆ / BIOBRÆNDSEL AFFALD MODTAGET: Erhvervsaffald tons Storskrald tons Shredderaffald tons Kreosotbehandlet træ tons Forbrændingsegnet fra sortering tons I alt tons Biomasse tons MIDLERTIDIG OPLAGRING, FORBRÆNDINGSEGNET / IMPRÆGNERET TRÆ / BIOBRÆNDSEL 2012 FRAFØRT TIL ENERGIANLÆG: Mellemlageret affald fra mellemlager tons Biomasse: Energianlæg tons De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. BLANDET AFFALD TIL SORTERING BLANDET AFFALD TIL SORTERING: Lagerbeholdning tons Genbrugspladser tons Erhverv tons Brændbart neddeling/lager tons I alt tons SORTERINGSPLADS 2012 FRAFØRT TIL: Deponi tons Forbrænding tons Genbrug: Jern... 9 tons Kabler og ledninger... 0 tons Specialbehandling: Gips tons PVC tons Imprægneret træ tons Elektronik affald... 2 tons I alt tons De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. MILJØREDEGØRELSE

16 MILJØMÅLSÆTNINGER OG MILJØMÅL I/S Reno-Nord har ikke tidligere fastsat miljømål for væsentlige miljøpåvirkninger, men har løbende arbejdet på at sikre, at virksomhedens aktiviteter lever op til de krav, der følger af lovgivningen, godkendelser og tilladelser. I forbindelse med certificeringen af miljødelen i det integrerede ledelsessystem blev der for 2013 for første gang opstillet en konkret målsætning og mål. MÅLSÆTNING: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. For at nå målsætningen, blev der opstillet flere konkrete mål. Disse, samt de opnåede resultater, kan ses herunder: MILJØMÅL Fra 2013 og fremover skal slam fra slamcontainere på Troensevej have været igennem filterpresser, således at vandindholdet er blevet reduceret med ca. 10 %, inden det køres til Tyskland. Dette skal måles ved en analyse af vandindholdet før og efter presning. Det langsigtede mål er at separere de to spildevandsstrømme, således at slammet kan genanvendes i slaggehåndteringen. Slammet er blevet presset inden afsendelse, og analyserapporter viser, at vi har reduceret vandindholdet i slam fra slamcontainere med de ønskede 10 %. Der arbejdes videre med det langsigtede mål i Frasorteringen af ikke-magnetiske metaller i slaggen skal øges med 5 % fra 2012 til 2013, set i forhold til den totale mængde behandlet slagge. Målet er ikke nået. Vi havde en forventning om at vi kunne øge frasorteringen af ikke-magnetiske metaller ved at undgå at vande slaggen, således at der blev sorteret i den tørre slagge. Dette viste sig i praksis ikke at være tilfældet. Vi kan ikke umiddelbart se en sammenhæng mellem manglende vanding og øget frasortering af metaller. 3. På Rærup skal det totale dieselforbrug reduceres med 3 % i 2013 i forhold til 2012 set i forhold til den totale mængde behandlet affald. Der er indkøbt en enkelt ny maskine og samtidig sat fokus på medarbejdernes adfærd i forbindelse med kørsel i maskiner. Dette har resulteret i en reduktion i dieselforbruget med 13 %. 4. På Rærup Deponi skal strømforbruget til belysning i perioden reduceres i forhold til Strømforbrug til belysning kan i dag ikke skelnes fra strømforbrug til opvarmning, hvorfor der skal opsættes bi-måler i 2013, så disse fremover kan adskilles. Der er derfor ikke sat tal på den ønskede besparelse på belysning i 2013, men det totale elforbrug bør alligevel falde i 2013 i forhold til forbruget i 2012 som følge af en lang række energibesparende tiltag. Der er opsat bi-måler, samt iværksat energibesparende tiltag. Resultatet kan endnu ikke måles. Der arbejdes videre med målet i Andelen af affald som udsorteres til deponering fra sorteringspladsen på Rærup skal reduceres med 10 % i 2013 i forhold til 2012, set i forhold til den total modtagne mængde affald til sortering. Miljømålet er undervejs ændret til også at omfatte affald til deponi. Målet er ikke opnået. Det har vist sig at være svært at opnå den ønskede reduktion i udsortering til deponi. Vi arbejder videre med dette i en lidt ændret form i MÅLSÆTNINGER OG MÅL 2014 Målsætningen er den samme som 2013: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. MILJØREDEGØRELSE

17 På baggrund af resultaterne fra miljømålene 2013 samt en gennemgang af de væsentligste miljøpåvirkninger har vi i 2014, besluttet os for at arbejde med følgende miljømål: ENERGIANLÆGGET: 6. AT FORBEDRE KVALITETEN AF DET RENSEDE SPILDEVAND Dannelse af spildevand er en af vores væsentlige miljøpåvirkninger, og kviksølv er en af vores farligste miljøgifte. Ved hjælp af opsætning af kontinuerlig måler til måling af kviksølv, vil vi optimere doseringen af fældningskemikalier. 7. REDUKTION AF RESTPRODUKTER TIL BORTSKAFFELSE VED EKSPORT INDEN UDGANGEN AF 2015 En af energianlæggets væsentlige miljøpåvirkninger er produktion af restprodukter. Ved at separere de to spildevandsstrømme kan slaggeperkolat holdes adskilt fra øvrigt spildevand. Derved kan slam fra slaggeperkolat føres tilbage til slaggelageret og genanvendes. Derved kan den slamfraktion der pt. sendes til specialdeponi i Tyskland i stedet genanvendes. 8. REDUKTION AF VANDFORBRUG MED M 3 I SET I FORHOLD TIL 2013 Udnyttelse af kondensat fra scrubber NEDBRINGE ELFORBRUGET MED KWH I 2014 I FORHOLD TIL kwh svarer ca. til gennemsnitsforbruget i 2 husstande på 2 voksne og 2 børn. Reduktionen skal ske bl.a. ved opsætning af energibesparende lamper i aflæssehal. 10. REDUCERE RISIKOEN FOR SILO BRANDE Etablering af termoovervågning af silo. RÆRUP DEPONI: 11. MÆNGDEN AF UDLEDT PERKOLAT SKAL REDUCERES 5 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FOR- HOLD TIL DEN SAMLEDE MÆNGDE NEDBØR Udledningen af perkolat er en væsentlig miljøpåvirkning. Vi vil arbejde på en reduktion ved hjælp af recirkulation af perkolatet. 12. ØGE FOKUS PÅ MILJØRIGTIG SORTERING AF AFFALD, ved at: - afholde en medarbejder workshop med fokus på sortering - øge antallet af stikprøver på affald til blandet deponi, fra 2 til 4 om måneden - forbedre tilbagemeldingerne til affaldsleverandører og evt. myndighed både ved stikprøver og hvor der ellers konstateres fejlsorteret affald. Udspringer af miljømål nr. 5 fra DIESELFORBRUGET SKAL REDUCERES MED 3 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FORHOLD TIL DEN TOTALE MÆNGDE BEHANDLEDE AFFALD Vi ønsker at sænke dieselforbruget yderligere. 14. STRØMFORBRUGET TIL BELYSNING I PERIODEN SKAL REDUCERES I FORHOLD TIL 2012 Strømforbrug til belysning kan før bimåler blev opsat midt i 2013, ikke adskilles. Der er derfor ikke sat tal på den ønskede besparelse på belysning i , men det totale elforbrug bør alligevel falde i i forhold til forbruget i 2012 som følge af en lang række energibesparende tiltag. Fortsættelse af miljømål nr. 4 fra 2013 MILJØREDEGØRELSE

18 MILJØPRÆSTATIONER ENERGIANLÆGGET Nedenstående er der opgjort nøgleindikatorer for aktiviteterne på energianlægget. Nøgleindikatorerne for energianlægget er opgjort pr. ton affald modtaget til forbrænding *. I bilagsdelen er der uddybende gjort rede for både ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i forbindelse med drift af energianlægget. Nøgleindikator Enhed Affald modtaget til forbrænding *... tons Energieffektivitet (Samlet elforbrug)... MWh Energieffektivitet... MWh/ton 0,12 0,11 0,13 0,11 0,12 Materialeforbrug (Syrer/baser) **... tons Materialeudnyttelse... kg/ton 2,7 2,6 3,0 2,3 2,3 Materialeforbrug (kalk til røgrens)**... tons Materialeudnyttelse... kg/ton 6,2 6,2 4,8 5,9 5,7 Vandforbrug (vand fra Romdrup Å)... m Forbrug af vand fra Romdrup Å... l/ton 1,0 10,9 57,7 5,4 63,0 Vandforbrug (vandværksvand)... m Forbrug af vandværksvand... l/ton 385, 3 370,8 488,4 407,5 437,8 Affald (Samlet til genanvendelse) ***... tons Affald til genanvendelse... kg/ton 0,29 0,12 0,20 0,29 Affald (Samlet til specialdeponi) ****... tons Affald til specialdeponi... kg/ton 17,3 19,6 19,7 18,9 20,5 Biodiversitet (Samlet areal for energianlægget... m Biodiversitet...m 2 /ton 0,57 0,54 0,65 0,56 0,58 Emission af støv... kg ~ 0 ~ ~ Emission af støv... g/ton ~ 0 ~ 0 1 ~ 0 1,9 Emission af total kulstof (TOC)... kg ~ Emission af total kulstof (TOC)... g/ton 1,2 2,6 0,3 ~ 0 8,0 Emission af kulilte (CO)... kg Emission af kulilte (CO)... g/ton 46,9 20,6 19,6 10,0 20,9 Emission af saltsyre (HCl)... kg ~ Emission af saltsyre (HCl)... g/ton 2,6 7,6 3,1 ~ 0 1,1 Emission af svovldioxid (SO 2)... kg Emission af svovldioxid (SO 2)... g/ton 7,1 45,3 19,5 7,7 25,3 Emission af kvælstofilter (NO x)... kg Emission af kvæstofilter (NO x)... g/ton * Tallene er baseret på data fra vores vejesystem. Affald, der er vejet ind, men stadig ligger i siloen og dermed ikke er forbrændt ved årsskiftet, indgår derfor også i disse tal. Dette affald bidrager ikke til emissioner mv., men er alligevel benyttet til beregning af nøgleindikatorer. Fremover vil vi vurdere hvor meget affald der ligger over i siloen ved årsskiftet, så vi kan opgive nøgleindikatorer pr. ton forbrændt affald. ** Materialeforbrug er baseret på registreringer af indkøbte materialer for de pågældende år. *** Samlet mængde affald til genanvendelse, bestående af slagger, forbrændingsjern, ikke-magnetiske metaller fra slagger, jern- og metalskrot fra aflæssehal, plast til genanvendelse samt pap/papir. **** Samlet mængde affald til specialdeponi, bestående af flyveaske, filterkager, gips og restprodukt fra semitørt anlæg. MILJØREDEGØRELSE

19 Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både behandlede affaldsmængder, forbrug og udledninger, herunder restprodukternes sammensætning og mængde. Dette skyldes flere faktorer, der alle i varierende grad har indflydelse på de opgjorte forbrug og udledninger. Af betydende faktorer kan især nævnes fordeling af drift mellem anlæggets to ovnlinjer, de betingelser, der er for driften samt den aktuelle sammensætning af affaldet mm. Som tidligere nævnt foregår affaldsforbrænding primært på ovnlinje 4, der er det nyeste anlæg og udstyret med den nyeste teknologi indenfor røggasrensning. Ovnlinje 3 er 14 år ældre end ovnlinje 4 og har en mindre effektiv energiudnyttelse og en anden form for røggasrensning. Selv om der på ovnlinje 3 anvendes en anden teknologi til røggasrensning, sikrer denne renseteknologi stadig, at gældende emissionsgrænser overholdes. ENERGIEFFEKTIVITET År med mange driftstimer på ovnlinje 3 vil give et andet billede af energiudnyttelsen, idet virkningsgraden på ovn 3 er væsentlig lavere end virkningsgraden på ovn 4. Samtidig kan forholdet mellem produktion af el og varme variere, dels som konsekvens af fejl på turbine-generatordelen på ovnlinje 4, dels som konsekvens af svingende markedsvilkår for salg af el. Driften i 2010 var atypisk, idet turbinen på ovnlinje 4 var ude af drift i flere måneder på grund af et havari. Der blev således i en lang periode overvejende forbrændt affald på ovnlinje 3. I det omfang der ikke var tilstrækkelig kapacitet på ovn 3, blev der suppleret med drift af ovn 4, men udelukkende med produktion af fjernvarme. På grund af havari på turbinen på ovnlinje 4 blev der i 2010 heller ikke håndteret så stor affaldsmængde som de øvrige år. MATERIALEFORBRUG Vedrørende opgørelse af materialeforbrug, herunder forbrug af syrer/baser og kalk til røggasrensning er tallene for 2010 jævnfør ovenstående svært sammenlignelige med tallene for de øvrige år, idet der i 2010 var tale om atypisk driftsforhold ovn 4 og ovn 3 imellem. VANDFORBRUG Som et supplement til andre vandressourcer kan der til særlige formål anvendes oppumpet vand fra Romdrup Å. Den forbrugte mængde vand fra Romdrup Å afhænger af flere parametre, herunder bl.a. vandstanden i åen på tidspunktet for behovet og hvor å-vand har kunnet erstatte andre vandkvaliteter. Vand fra Romdrup Å anvendes bl.a. til opblanding af kalk til røggasrensningsanlægget ved ovnlinje 3 (GSA-reaktoren) og er siden 2009 også anvendt til dæmpning af støvgener i forbindelse med neddeling af affald. Variationen i forbrug af vand fra Romdrup Å skyldes derfor flere driftsmæssige forhold. Generelt vil der være et stort vandforbrug i forbindelse med den våde røggasrensning, der foretages på ovnlinje 4. Hertil anvendes vandværksvand. Der arbejdes til stadighed på at optimere processen, så den bliver mere eller mindre selvbærende og derfor ikke i så stor udstrækning kræver vandværksvand tilført processen. Udover til røggasrensningen på ovnlinje 4 anvendes vandværksvand ligeledes til opblanding af kalk til røggasrensning på ovnlinje 3 og til kedelvandsfremstilling til ovnlinje 4. De udsving, der er i opgørelse af forbrug af vandværksvand, skyldes dermed driftsmæssige forhold og de variationer, der forekommer i driften. AFFALD Affald, der afhændes til genanvendelse, er direkte afhængig af mængde og sammensætning af det affald, der forbrændes samt afsætningsmuligheder. Slagger produceres løbende ved forbrændingsprocessen og opbevares i mellemdepot, indtil en passende mængde findes og sortering finder sted. Den oparbejdede slagger modnes i miler på anlægget og afsættes til genanvendelse i takt med, at der kommer godkendte projekter, hvor slaggen kan anvendes. Den opgivne mængde viser ikke den løbende producerede mængde, men den afsatte mængde, hvorfor der kan forekomme forskydninger årene imellem. Affald, der afsættes til specialdeponi, er restprodukter fra drift af ovnlinjerne. Affaldet består af flyveaske, filterkager og gips fra drift af ovnlinje 4 samt restprodukter fra røggasrensningen ved ovnlinje 3. Udsving i de opgjorte mængder skyldes dermed driftsmæssige forhold, herunder driftstimer på hhv. ovnlinje 4 og 3. EMISSIONER Som nævnt tidligere er der forskel på den renseteknologi, der anvendes på ovnlinje 4 og ovnlinje 3. Udsving i de forskellige emissionsparametre kan derfor i stor grad forklares ved antallet af driftstimer på de to ovnlinjer, hvor selv få driftstimer på ovnlinje 3 kan give udsving i de opgjorte emissioner. Eksempelvis vil røggasrensningen på ovnlinje 4 med kraftig elektrofilter og efterfølgende vådskrubbere sikre, at støvemissionen altid ligger under detektionsgrænsen, mens det for ovn 3 er tilstanden på poserne i posefilteret, der er bestemmende for støvemissionen. MILJØREDEGØRELSE

20 Driften med ovnlinje 4 giver som hovedregel ikke anledning til dannelse af total kulstof (TOC), bl.a. fordi anlægget er udstyret med støttebrændere. Dette er ikke tilfældet på ovnlinje 3, hvorfor forbrænding af affald med lave brændværdier under uheldige omstændigheder kan forårsage emission af total kulstof (TOC). Dette kan forekomme, når affaldssiloens indhold primært består af dagrenovation. Variationer i emission af total kulstof (TOC) skyldes dermed både den aktuelle drift af ovnlinjerne og affaldets sammensætning. Emissionen af svovldioxid ligger lavt i både 2008 og Dette hænger sammen med, at der i disse to år ikke har været drift af ovnlinje 3. Emissionen af kvælstofilter (NOx) ligger lavt i Dette hænger sammen med, at der i dette år var ekstraordinær megen drift på ovnlinje 3. På dette tidspunkt var trimning af røggasrensningsanlægget på ovnlinje 3 ikke optimal, hvorfor der blev doseret ammoniak til fjernelse af kvælstofilter (NOx) på den sikre side, hvilket forklarer den lave emission af kvælstofilter (NOx). I 2012 blev der indført NOx-afgift, hvorfor det ved optimering af røggasrensningsanlægget er valgt at reducere emissionen af kvælstofilter (NOx), således at der renses længere ned end til emissionsgrænsen. UDLEDNING AF SPILDEVAND I bilagsdelen er der gjort rede for, hvor meget spildevand, der afledes fra energianlægget. De afledte mængder spildevand er direkte afhængige af driften på anlægget, hvorfor der kan forekomme variationer, der skyldes driftsmæssige forhold. Reno-Nord har bl.a. tidligere anvendt vådrensning af kedlen ved kedelrevisioner. Dette gav anledning til en del ekstra spildevand, som via en opsamlingstank blev renset i et mobilt renseanlæg. Efter skifte til tørrensning af kedlen (ved sandblæsning) er dette mobile renseanlæg nedtaget. Imidlertid har lækager på flere kølesystemer delvis ophævet den vandbesparelse, der var ved ikke længere at foretage vådrensning af kedlen. Der arbejdes på en løsning til at reducere omfanget af den ekstra udledning af spildevand. MILJØREDEGØRELSE

21 MILJØPRÆSTATIONER RÆRUP DEPONI For deponiet er der opgjort to sæt nøgleindikatorer. Dette er hhv. nøgleindikatorer for deponeringsanlægget, inkl. aktiviteter i forbindelse med midlertidig oplagring (mellemlager) og sorteringsplads samt nøgleindikatorer for oparbejdning. For aktiviteter på deponeringsanlægget mm. er nøgleindikatorer opgjort pr. ton deponeret affald. Nøgleindikator Enhed Deponeret affald... tons Elforbrug... MWh 86,57 71,27 90,05 72,97 88,49 Energieffektivitet... MWh/ton 0,0024 0,0025 0,0032 0,0030 0,0042 Materialeforbrug (Smøreolie)... l Materialeudnyttelse... l/ton 0,044 0,012 0,021 0,018 0,029 Totalt vandforbrug (Vandværksvand)... m Vandforbrug... l/ton 13,8 6,5 2,9 6,5 9,4 Affald (Olieaffald)... l Affald (Olieaffald)... l/ton 0,015 0,043 0,033 0,041 0,033 Biodiversitet *... m Biodiversitet...m 2 /ton 1,66 2,09 2,11 2,48 2,87 Emissioner (Udstødningsgas, CO 2)... tons Emissioner... kg/ton 4,6 5,0 9,0 9,3 9,9 * Arealet på deponi, der anvendes i dag er m 2. Mellemlager til midlertidig oplagring dækker et areal på m 2, mens sorteringspladsen dækker et areal på m 2. Tilsammen udgør disse arealer i alt m 2. MILJØREDEGØRELSE

22 Areal udlagt til oparbejdning er m 2. For aktiviteter på oparbejdningsanlægget er nøgleindikatorer opgjort pr. ton oparbejdet affald. Nøgleindikator Enhed Affald modtaget til oparbejdning *... tons Elforbrug... MWh 57,20 47,09 59,50 48,21 58,47 Energieffektivitet... MWh/ton 0,0011 0,0018 0,0024 0,0015 0,0021 Materialeforbrug (Smøreolie)... l Materialeudnyttelse... l/ton 0,029 0,009 0,012 0,007 0,007 Totalt vandforbrug (Brøndvand)... m Vandforbrug... l/ton 3,7 3,8 4,1 3,1 3,6 Affald til genanvendelse (Jern til oparbejdning)... tons Affald til genanvendelse... ton/ton 0,003 0,003 0,004 0,004 0,002 Affald (olieaffald)... l Affald... l/ton 0,010 0,032 0,019 0,031 0,037 Biodiversitet **... m Biodiversitet...m 2 /ton 0,46 0,94 1,01 0,78 0,90 Emissioner (Udstødningsgas, CO 2)... tons Emissioner... kg/ton 4,3 7,5 1,2 2,3 3,1 * Samlet mængde modtaget til oparbejdning, bestående af hhv. asfalt, beton klar til knusning, beton, tegl/beton med jord, tegl med jord/stor beton samt affald, kategoriseret som Genbrug 4. ** Oparbejdningsaktiviteterne dækker et areal på m 2. Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både mængder af affald, der modtages til deponering, forbrug og udledninger. Aflevering af affald til deponering følger generelt konjunkturen i samfundet. De år, hvor der er megen aktivitet indenfor bygge- og anlægssektoren, kommer der relativt mere affald til deponering end de år, hvor der er lavkonjunktur. De udsving i mængder af affald, der modtages til deponering følger således den generelle samfundsudvikling. Forbrug af både el, smøreolie og vand følger i stor grad den mængde affald, der modtages til deponering. Dog er der i nogle år andre forhold, der har haft betydning for forbrugets størrelse. Administrationsbygningen er elopvarmet. Det relativt større elforbrug i bl.a skyldes især en meget kold vinter, hvor opvarmningsbehovet var stort. Der er installeret en bimåler, der fremadrettet registrerer elforbrug til opvarmning af administrationsbygning. I 2008 var det et stort anlægsarbejde på deponiet, hvor der var tilsluttet en skurvognsby, der blev forsynet med vand. Dette forklarer det ekstra store vandforbrug i I 2012 var der frostsprængning af et vandrør, der på grund af rørets placering først blev opdaget efter et stykke tid, hvorfor der i en periode var lækage af vand. MILJØREDEGØRELSE

23 Udsving i mængden af affald til genanvendelse skyldes primært at mængden af beton der modtages til oparbejdning varierer. Jern til oparbejdning er armeringsjern der sorteres fra beton. I 2012 er der således modtaget 2500 tons mindre beton end i Derudover kan der også være en tidsmæssig forskydning der giver anledning til udsving. Udsving i mængden af olieaffald er afhængig af, hvornår olieaffaldet bliver afhentet. Der kan således være en tidsmæssig forskydning, der giver anledning til udsving i de opgjorte mængder. Udledningen af udstødsgasser er direkte afhængig af dieselolieforbruget. Forbrug af dieselolie fremgår af bilagsdelen. Forbruget af dieselolie er direkte afhængig af omfanget af aktiviteter på deponiet. Der er megen fokus på adfærd, herunder håndtering og rutiner i forbindelse med affaldsdeponeringen for til stadighed at optimere driften. Fra deponiet afledes perkolat til det kommunale spildevandssystem. Perkolatmængde og indhold i perkolatet fremgår af bilagsdelen. Den afledte perkolatmængde er direkte afhængig af nedbørsmængde det pågældende år. Udsving i de udledte indholdsstoffer i perkolatet afhænger både af nedbøren (udvaskningsgrad) og sammensætning af affaldet på det pågældende tidspunkt, hvor målinger gennemføres. Alle grænseværdier for udledning af perkolat overholdes med god margin. MILJØREDEGØRELSE

24 LOVBESTEMTE MILJØKRAV Både aktiviteterne på energianlægget og deponiet er reguleret af en række vilkår i miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser. I bilagsdelen er der for både energianlægget og deponiet gjort rede for, hvilke listepunkter hhv. hovedaktivitet og biaktiviteter er omfattet af, samt hvilke miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser driften de to steder miljømæssigt er reguleret af. ENERGIANLÆGGET Generelt har I/S Reno-Nord levet op til de fastsatte krav, med undtagelse af enkeltstående episoder på energianlægget, primær forårsaget af mekaniske svigt, som alle er indberettede iflg. vilkår i miljøgodkendelse. Den maksimale udledning af spildevand på m 3 blev overskredet, idet der blev udledt m 3. Der arbejdes med en vilkårsændring samt løbende procestiltag til reduktion af spildevandsmængden, der stammer fra røggasrensningen ved ovnlinje 4. I/S Reno-Nord fører løbende egenkontrol med udledningen af spildevandet. Egenkontrollen viser, at alle krav hvad angår koncentration og udledte stofmængder er overholdt. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier. RÆRUP DEPONI I/S Reno-Nord har i 2010 tilsluttet sig Deponets charter for bæredygtig deponering og vil dermed arbejde for, at der tages miljøhensyn både på kort sigt i driftsfasen og på langt sigt efter nedlukningen, uden at det medfører et for stort og langvarigt forbrug af ressourcer. Perkolat ledes til det kommunale spildevandssystem. Der er lavet i alt 4 stikprøvemålinger i Resultatet af disse målinger viser, at samtlige grænseværdier er overholdte med god margin. Et rådgivende firma har i juni 2004 udarbejdet en rapport om ekstern støj, som konkluderer at grænseværdien på 55 dba overholdes såvel i den nuværende som i den fremtidige driftssituation. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier. MILJØREDEGØRELSE

25 ORDFORKLARING CFC-gas... detektionsgrænse... EBK-temperatur... eluat-koncentration... emissioner... GJ... kg... kwh... m 3... mg/l... ml/l... ng... mm... MW... MWh... kølemiddel, som består af klor, fluor og kulstof nedre grænse for hvad man kan måle temperatur i efterforbrændingszonen på et forbrændingsanlæg koncentration af et stof i væsken fra et udvaskningsforsøg udledninger giga joule kilogram kilo watt time kubikmeter milligram per liter milliliter per liter nanogram millimeter mega watt mega watt time Nm 3... normal m 3 perkolat... ph... recipient... totalalkalinitet... TS... verifikationsmålinger... afledning/spildevand surhedsgrad: En opløsning med ph7 er neutral. Er ph lavere end 7 er væsken sur (en syre). Er ph højere end 7 er væsken basisk (alkalisk) vandløb, sø, fjord eller hav hvortil der udledes spildevand udtryk for basestyrken af et stof/væske tørstof kontrol af anlægsmålerudstyr... mindre end... større end MILJØREDEGØRELSE

26 Bilag INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

27 BILAG. ENERGIANLÆGGET MODTAGET TIL FORBRÆNDING Dagrenovation... tons Storskrald... tons Erhvervsaffald... tons Miljøfarligt affald Malingsaffald mm. *... tons Olieholdigt affald... tons Kreosot imprægneret træ... tons Shredderaffald... tons Klinisk risikoaffald og medicin... tons Mellemdeponeret affald... tons I alt modtaget... tons * Malingsaffald og lignende fra genbrugspladser og erhverv udgør størstedelen af denne fraktion. Derudover mindre mængder opløsningsmidler, spraydåser og pesticider. BIOBRÆNDSEL TIL FORBRÆNDING Træflis direkte silo... tons Træflis lager til silo... tons Neddelte trærødder lager direkte silo... tons 92 - Biobrændsel tilført fra losseplads... tons I alt modtaget... tons ART OG MÆNGDE AF FORURENENDE STOFFER, DER UDLEDES TIL LUFT Inden røggassen sendes ud i atmosfæren er langt hovedparten af de miljøbelastende stoffer renset fra i anlæggets røgrensningsanlæg. De resterende miljøbelastende stoffer i røggassen er opgjort på følgende side. MILJØREDEGØRELSE

BE-MØDE 12.05.2015 BILAG 4. 2014 Miljøredegørelse

BE-MØDE 12.05.2015 BILAG 4. 2014 Miljøredegørelse 2014 Miljøredegørelse Indhold Generelle oplysninger... 2 Om I/S Reno Nord og denne EMAS redegørelse... 3 Hvem er vi?... 4 Miljøpolitik... 5 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger... 6 Energianlæg

Læs mere

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING grønt regnskab 08 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Grønt regnskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse.

Læs mere

Grønt regnskab. Reno-Nord

Grønt regnskab. Reno-Nord Grønt regnskab 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Indledning Grønt regnskab 2011 er udarbejdet med baggrund i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders

Læs mere

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET Grønt regnskab 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 1 Basisoplysninger. Energianlæg... 2-4 Miljøberetning. Energianlæg... 5-6 Miljødata. Energianlæg...

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord INTERESSENTSKABET Reno-Nord GRØNT REGNSKAB 2007 Grønt regnskab 2007 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976

Læs mere

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord grønt regnskab 2006 INTERESSENTSKABET Reno-Nord Grønt regnskab 2006 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS

GRØNT REGNSKAB INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS GRØNT REGNSKAB 2009 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS Grønt regnskab 2009 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning... 2 Basisoplysninger. Energianlæg... 3-4 Ledelsens

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING GRØNT REGNSKAB 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Indholdsfortegnelse Udarbejdelse/opbygning Side 2 Basisoplysninger. Energianlæg Side 3 Ledelsens redegørelse. Energianlæg Side

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen) Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune (Højvangen) Miljøberetning 2011 Indledning Besøgstal og mængder er for Højvangens vedkommende steget en smule, hvor imod tallene for

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Foto: Genbrugspladsen Blokken efter ombygning Miljøberetning 2010 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2010 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne som den eneste af de genbrugspladser som Nordforbrænding driver, notere sig en stigning, både mht. mængder

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2008 Indledning Denne ottende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2008. Allerød Genbrugsplads har i 2008, for

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Denne miljøberetning beskriver i en oversigtlig form, hvordan året er gået på genbrugspladserne beliggende

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2008 Indledning Den 1. juli 2008 overtog Nordforbrænding formelt driftsansvaret for Rudersdal Kommunes Genbrugsplads Blokken,

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00025 Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 46076753 Virksomhedstype

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017

Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017 Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017 Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej 2 1. Indledning Denne miljøberetning indeholder først en generel information, dernæst følger en

Læs mere

Reno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi

Reno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi Reno djurs etablerer nyt affaldsdeponi 2 hensigt Hvem er vi? Reno Djurs I/S er et kommunalt fællesskab, som varetager affaldshåndtering på Djursland. Fællesskabet ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater...

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor. 1. maj 2012

Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor. 1. maj 2012 Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor 1. maj 2012 Virksomhedens navn: REFA Miljøcenter Hasselø Nor CVR-nummer: 78-95-18-18 P-nummer: Hasselø:1.003.435.947 Tilsynsmyndighed: Tilsynsmyndighed er Miljøcenter

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2008 Indledning Efter at have sat både besøgs- og mængderekord i 2007 er både besøgstal og mængder faldet i 2008. De registrerede

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og kunderne sparer penge. DET ER LANG TID SIDEN, VI KØRTE DET

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Rent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:

Rent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier: NOTAT Dato: 28. februar 2017 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Bygge- og anlægsaffald fra genbrugsstationerne Miljø- og Fødevareministeriet udstedte den 15. december 2016 bekendtgørelse nr. 1672 om

Læs mere

Miljøredegørelse Special Waste System A/S

Miljøredegørelse Special Waste System A/S - Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 0 Miljøredegørelse 2011... 4 1 Præsentation af... 4 Beskrivelse af virksomheden... 5 1.1.1 Forbrænding af farligt affald og klinisk affald... 5 1.1.2 Afhentning

Læs mere

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Alle virksomheder skal sortere deres affald Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2017

MILJØREDEGØRELSE 2017 MILJØREDEGØRELSE 2017 CVR nr. 46076753 Hobro genbrugsplads Kap. INDHOLD Side 01 Fremsynet affaldshåndtering 03 02 Cirkulær økonomi på affaldsområdet 04 03 Vores opgaver 07 04 Affald fra vores interessentkommuner

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

POSITIVLISTE Positivliste for Genknus og Kabell A/S, Teglværksvej 19, 5220 Odense SØ Opdateret 22.juni 2018

POSITIVLISTE Positivliste for Genknus og Kabell A/S, Teglværksvej 19, 5220 Odense SØ Opdateret 22.juni 2018 POSITIVLISTE Positivliste for Genknus og Kabell A/S, Teglværksvej 19, 5220 Odense SØ Opdateret 22.juni 2018 Den samlede mængde af, der maksimalt må opbevares er 34.000 ton. Heraf må fraktioner med farligt

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 30. september 2013 kl Bestyrelsesmøde mandag den 30. september 2013

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 30. september 2013 kl Bestyrelsesmøde mandag den 30. september 2013 I/S RENO-NORD BESTYRELSEN Mødet mandag den 30. september 2013 kl. 09.00 REFERAT I/S Reno-Nord Troensevej 2 9220 Aalborg Øst Telefon 98 15 65 66 Telefax 98 15 17 97 E-mail renonord@renonord.dk 1306 I/S

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING ÅRSRAPPORT Mokana SUPPLERENDE BERETNING Selskabets formål er gennem samarbejde at løse interessentkommunernes opgaver og forpligtelser indenfor håndtering af farligt affald på de områder, som interessentkommunerne

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere