Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner

Transkript

1 Bæredygtige certificeringssystemer 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner Stud. Nr

2 Titelblad Rapport titel: Vejleder: Claus Tejsner Forfatter: Dato/Underskrift: Studienummer: Oplag: 2 Sideantal (á 2400 anslag): 23 Generel information: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 2

3 Forord Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med afgangseksamen som Bygningskonstruktør fra VIA University College i Holstebro, sommeren Rapporten er tiltænkt studerende der arbejder som projekterende og eller andre personer, der har interesse i bæredygtigt byggeri. 40 pct. af vores energiforbrug er i dag fra bygninger, og der er store og økonomiske fordele ved at reducere dette forbrug. Bæredygtigt byggeri er en måde at gøre dette på, men hvordan bliver en bygning certificeret som bæredygtigt? I Danmark benyttes en tilpasset version af DGNB til certificeringen. Hvorfor blev netop DGNB benyttet som udgangspunkt for en certificeringsstandard i Danmark? Jeg har valgt at skrive om bæredygtigt byggeri og om den danske certificeringsmodel, fordi jeg ønsker, at få en bredere viden om bæredygtigt byggeri. Jeg vil gerne takke Årstiderne arkitekter, for inspirationen til denne opgave. Abstract. I find the topic sustainable building very interesting, and after the arrival of a Danish certification standard, I would like to know, why a Danish model was based on DGNB's standard. I chose to study this subject further, to achieve a greater understanding of sustainable buildings and the different standards we know today. My main question was: "Is DGNB the best model to use as the basis for a certification standard in Denmark?" The theoretical basis of my report is based on relevant and validated articles from the internet and the library, as well as self-knowledge that I have acquired from my internship in the sixth semester. In the report I describe and study 4 certification systems for sustainable buildings. I try to compare them, in order to assess their ability to adapt to Danish conditions. My conclusion is that DGNB are the most future-proof in relation to Danish and European values. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract Indledning... 5 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 5 Begrundelse for emnevalg... 6 Problemformulerings spørgsmål... 6 Afgrænsning... 7 Valg af teoretisk grundlag, metode og kilder... 7 Rapportens struktur og argumentation... 7 Undersøgelsen... 7 Hvad definerer et bæredygtigt byggeri:... 7 Historie... 8 LEED certificerings system De overordnede kategorier Certificeringssystemet Del konklusion BREEMA certificerings system De overordnede hovedafsnit Certificeringssystemet Del konklusion HQE certificerings system De overordnede kategorier Certificeringssystemet Del konklusion DGNB certificerings system De overordnede kategorier Certificeringssystemet Del konklusion Diskussion Certificeringssystemernes temaområder Energi i de forskellige certificeringssystemer Vand i de forskellige certificeringssystemer Materialer i de forskellige certificeringssystemer

5 Affald i de forskellige certificeringssystemer Nærmiljø i de forskellige certificeringssystemer Transport i de forskellige certificeringssystemer Indeklima i de forskellige certificeringssystemer Byggeprocessen i de forskellige certificeringssystemer Økonomien i de forskellige certificeringssystemer Konklusion Figurliste Kilde liste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale står som en del af det 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktør studiet. Specialet omhandler emnet DGNB Denmark. 5

6 I foråret 2012 blev det første certificeringssystem af bæredygtigt byggeri i Danmark lanceret. Danish green building council (DK GBC) har justeret den Tyske model DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) til, så den passer til danske byggerier. Hos DK GBC har man afprøvet forskellige certificeringsmetoder, bl.a. LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) fra USA, BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) fra England, HQE (Haute Qualité Environnementale) fra Frankrig og DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) fra Tyskland. Man har hos DK GBC fået lavet et sammenligningsprojekt i et samarbejde mellem Byggeriets evaluerings Center og Statens Byggeforskningsinstitut, som har dannet grundlag for deres arbejde med den danske model. Begrundelse for emnevalg Jeg har valgt bæredygtigt byggeri og den Danske certificeringsmetode DGNB Denmark som speciale for min 7. semester opgave. Opgaven er valgt på baggrund af min interesse for miljøet og energirigtig projektering. I den 20 ugers praktik som er en del af min uddannelse, var jeg var så heldig at komme til en tegnestue med ca. 65 ansatte, hvor jeg fik rig mulighed for at undersøge de tiltag, som tegnestuen arbejder med. Tegnestuen er meget beviste om energirigtig projektering, og arbejder på at få uddannet auditører indenfor DGNB Denmark. Under praktikopholdet havde jeg en dialog med de ansatte, som arbejdede med bæredygtigt byggeri. Der fik jeg mulighed for at høre mere om DGNB Denmark, og de andre certificerings metoder der findes. Jeg er blevet nysgerrig på, hvorfor netop DGNB blev valgt som certificeringsstandard i Danmark. Problemstillingen er beskrevet nærmere i næste afsnit. Problemformulerings spørgsmål I foråret 2012 blev det første certificeringssystem DGNB Denmark en realitet. Den er særlig karakteriseret ved, at systemet ser på alle bæredygtighedsaspekter i analysen - både det sociale, det økonomiske og klimaet. Men hvad er baggrunden for, at det ikke blev nogle at de andre certificeringssystemer der blev valgt? 6

7 Er DGNB den bedste model at benytte som udgangspunkt for et certificeringssystem i Danmark? Til at besvare dette spørgsmål vil jeg undersøge følgende 4 certificeringssystemer nærmere: - LEDD - BREEAM - HQE - DGNB Afgrænsning Bæredygtigt byggeri er vigtig for vores fremtid. Vi skal som arkitekter og bygningskonstruktører blive bedre til at tænke bæredygtigt byggeri ind i vores projektering. Som fagfolk har vi et ansvar over for naturen og miljøet og ikke mindst hinanden. Vi skal tænke mere bæredygtigt. Ud fra det tilgængelige materiale, samt interviews med arkitekter fra mit praktiksted, vil jeg forsøge at sammenholde de 4 største certificeringssystemer vi kender i dag. Jeg vil undersøge, om DGNB er det optimale certificeringssystem, at konvertere til en dansk model. Valg af teoretisk grundlag, metode og kilder Det teoretiske grundlag for dette speciale er, Green building certification system fra 2011, Byggeriets evaluerings center Bæredygtig byggeri Bilagsrapport fra 2010 og Green building certifications fra Disse publikationer skal sammen med både mine egne, og andres erfaringer, indsamlet gennem interviews, danne grundlag for at besvare det opstillede spørgsmål. Der vil også blive brugt fagartikler og andre bøger, som vil komme til at indgå i en del af analysen og diskussionen. Rapportens struktur og argumentation Dette speciale er delt op i tre afsnit. Det første er indledningen, som skal klarlægge, hvad problemformuleringen er, og hvordan denne skal undersøges. Det andet afsnit er hovedafsnittet, som skal svare på de i problemformuleringen opstillede spørgsmål. I dette afsnit vil de indsamlede data blive analyseret og diskuteret, og til sidst afrundet med en delkonklusion. Sidste afsnit indeholder specialets konklusion, som skal sammenfatte de enkelte delkonklusioner, og svare på problemformuleringen. Kilder er angivet med ( ). Undersøgelsen Hvad definerer et bæredygtigt byggeri: Bæredygtighed kan defineres på mange måder, men det ligger i ordet, at det siger noget om evnen til at opretholde en tilstand over længere tid. En bæredygtig løsning slider langt mindre på naturen og dens ressourcer end en løsning, som ikke er det. Begrebet bæredygtighed set i et byggeperspektiv dækker dog ikke blot over miljømæssige aspekter. Bæredygtighed dækker også over sociale og økonomiske aspekter, og ofte 7

8 er det sådan, at gode virkemidler har såvel miljømæssige som sociale og økonomiske fordele. Men hvordan måler man om et byggeri er bæredygtigt? Det findes der et bredt udvalg af certificeringsordninger, der forsøger at svare på. De vigtigste formål for disse ordninger er, dels at der bliver sat fokus på bæredygtighed og verificeret dokumentationen heraf, dels at sammenfatte denne dokumentation til en klassificering, som på enkel vis kommunikerer, at der er gjort en ekstra indsats for at gøre bygningen bæredygtig. De fleste certificeringsordninger forsøger at presse udviklingen i retning af mere bæredygtighed ved at sætte krav, som er strengere end standarderne. (Center juni 2010) Figur 1, Skematisk form der viser de 3 områders samspil. (Center juni 2010) Historie Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed defineret som "en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling dækker således en indsats, som tænker bredere og mere langsigtet end normalt. En indsats som berører miljømæssige såvel som sociale og økonomiske aspekter. Det gælder også de certificeringsordninger, som er afprøvet i dette projekt. Der eksisterer et stort antal certificeringsordninger for bygninger verden over, som berører emnet bæredygtighed. De mest kendte internationale ordninger er to af de ordninger, som er med i dette projekt. Den amerikanske LEED og den engelske BREEAM, som altså her er suppleret med to nyere ordninger, den tyske DGNB og den franske HQE. Udover disse fire ordninger, eksisterer der mange flere ordninger, som enten er nationale eller knyttet til andre regioner end Europa; det gælder fx. den japanske CASBEE og den australske Green Star. 8

9 Figur 2 De mest kendte ordninger til certificering af bæredygtigt byggeri. (Center juni 2010) Da den engelske BREEAM ordning var udviklet omkring 1990, var der størst fokus på at forbedre miljø- og indeklimaforhold i bygningerne. Dette var stadig tilfældet, da LEED forelå 10 år senere. Efterfølgende er der, såvel i de nyere ordninger som i videreudviklingen af de eksisterende ordninger, lagt vægt på, også at inddrage kriterier om social og økonomisk bæredygtighed, der rækker ud over krav til indeklimaet, som var med fra starten af udviklingen. Således arbejdes der i CEN/TC Sustainability of construction works, som især har fokuseret på at udvikle standarder for miljøvaredeklarering af byggevarer og definition af miljøindikatorer for miljøvurdering af bygninger, også med udvikling af standarder for definition af sociale og økonomiske indikatorer til brug for vurdering af hele bygningers bæredygtighed. Det må således forventes, at disse standarder vil blive taget i anvendelse af alle europæiske ordninger, ligesom byggevarestandarderne formentlig vil blive knyttet til det kommende byggevareregulativ. Lige nu er DGNB den ordning, som tydeligst knytter sig til de CEN-standarder, der er på vej. Det skal også nævnes, at EU via støtte til europæiske samarbejdsprojekter som LEnSE og de to igangværende projekter SuPerBuildings og OPEN HOUSE med relationer til BREEAM og DGNB søger at stimulere udviklingen på området. Herudover foregår der også en række andre harmoniserings- og udviklingsbestræbelser i europæisk og international sammenhæng. Her er det måske især værd at nævne indsatsen i SB Alliance. Deres mål er at udvikle fælles indikatorer, der kan anvendes til at overvåge og sammenligne bygningers bæredygtighed, som den vurderes af de eksisterende frivillige ordninger herfor. I SB Alliance's kernegruppe er alle de i projektet afprøvede ordninger repræsenteret såvel som en række andre parter. På figur 2 er vist en oversigt over, hvordan de fire ordningers kategorier af kriterier afspejler de tre aspekter af bæredygtighed. Oversigten demonstrerer tydeligt, at der især i LEED, BREEAM og HQE i væsentlig grad er fokuseret på miljømæssig bæredygtighed og social bæredygtighed med fokus på indeklima. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at en række kriterier kan have såvel miljømæssige som sociale og økonomiske konsekvenser. Dette gælder fx adgang til offentlig transport og godt indeklima, som kan have en stor økonomisk betydning for kontorbygninger, fordi medarbejderne dermed præsterer mere. De kategorier, som er nævnt under supplerende kategorier, vil ofte have en direkte eller indirekte indflydelse på et eller flere af bæredygtighedsaspekterne. (Center juni 2010) 9

10 LEED certificerings system. LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er en amerikansk certificeringsordning. Samtidig med udviklingen af det amerikanske Green Building Council (USGBC) i 1993 blev LEED udviklet. Og den første LEED Version 1.0 blev lanceret i Siden da har LEED været brugt på et stort antal projekter, og i april 2010 kunne USGBC oplyse, at der var registret projekter, hvor af 5462 bygninger var blevet certificeret. 90 % af de certificerede bygninger er placeret i USA. Samtidig kunne LEED registrere igangværende projekter i 114 lande, der i blandt 43 projekter i de nordiske lande. De overordnede kategorier. LEED er opbygget således, at systemet kan bruges på flere områder. Det kan certificere nybyggeri, renoveringer, planlægning af lokalområder og bruges til eksisterende bygninger. Inden for nybyggeri er der udviklet forskellige standarder, som bruges til forskellige typer af bygninger, f.eks. kontor, handel, bolig, skoler m.fl. Tidligere har LEED været opbygget således, at den tilgodeså de væsentligste kriterier og retningslinjer for amerikanske standarder, og amerikansk plan- og byggepraksis. I enkelte andre lande er man nu i gang med, at udvikle standarder der er tilpasset det enkelte lands lovgivning. Figur 3 Diagram over de overordnede kategorier (Center juni 2010) I 2010 kom der en italiensk version af LEED. Det er den første europæiske version af LEED, hvor man har erstattet de amerikanske retningslinjer og standarder med europæiske og italienske standarder. LEEDs hovedafsnit inden for nybyggeri er opdelt i: Bæredygtig byggegrund, vandeffektivitet, energi og atmosfære, materialer og ressourcer, inde miljøkvalitet. Derudover bliver der også givet point for innovation og regional prioritering. Indenfor alle kategorier er der et minimumskrav i form af nogle kriterier, som skal opfyldes. Derudover kan der indenfor hver kategori opnås point. LEEDs pointsystem er bygget op på en sådan måde, at man kan opnå et vis antal point for hver kategori. Afhængig af hvor mange point byggeriet får, kan det certificeres som enten: certificeret, sølv, guld, platin. Certificeret: Sølv: Guld: Platin: point point point 80 point eller mere Figur 4 Eksempel på LEEDs kriterier og point (Center juni 2010) 10

11 Certificeringssystemet. LEEDs certificeringssystem er den eneste, som har online dokumenthåndteringssystem. Efter at bygherren har besluttet sig for at lade sit projekt LEED-certificere, registrerer han projektet på LEED-online. Når bygherren har registreret sit byggeprojekt, og betalt registreringshonoraret via LEED-online, får han adgang til de nødvendige værktøjer, så han har mulighed for at strukturere og gennemføre certificeringen. Det er bygherrens ansvar at udpege en projektchef, som så har det overordnede ansvar, for at indhente de dokumenter der skal bruges, for at kunne certificere byggeriet. Projektchefen har således ansvaret for at uddele de enkelte kriterier til forskellige medlemmer af projektgruppen. Via LEED-online får projektchefen de værktøjer, han har brug for, for at kunne strukturere indhentningen af dokumentationen til den endelige certificering. Det er også kun projektchefen, som har mulighed for at foretage den endelige upload af dokumentationen til Green Building Certification Institute (GBCI). Projektchefen skal i samarbejde med sit projektteam vælge hvilke kriterier, der skal forfølges i certificeringen. På LEED-online har bygherren mulighed for at læse mere om certificeringen og om arbejdsmetoderne. Her bliver han bl.a. også opfordret til at tilknytte en uddannet LEED-konsulent til projektet. Dette er frivilligt, men kan være en stor hjælp, og betyder desuden, at man opnår bonuspoint. LEED certificeringen kan opdeles i to dele. Første del er skitsefasen, anden del er konstruktionsfasen. Når man vælger at opdele certificeringen, giver det mulighed for at indsende dokumentationen fra skitsefasen. Herefter laver GBCI en foreløbig gennemgang af dokumentationsmaterialet, og giver besked om, hvilke kriterier der er opfyldt, måske opfyldt og ikke opfyldt, samt hvilken dokumentation der er godkendt og ikke godkendt. Der medfølger også en teknisk forklaring på de foreløbige afgørelser. Herefter kan projektteamet vælge at acceptere den foreløbige gennemgang, eller foretage yderligere upload af dokumentation, hvorefter endelig gennemgang gennemføres. Har man valgt at opdele certificeringen, kan det dog kun gøres efter endt skitsefase og efter færdiggørelse af projektet. Dette betyder også, at de kriterier der er valgt for skitsefasen, bliver afgjort, når den endelige gennemgang for denne face er gennemført. Det er ikke muligt, at tage disse kriterier op igen til den sidste gennemgang for projektet. Det er GBCI der afgør, om bygningen kan certificeres. De laver en rapport af dokumentationsmaterialet, og en begrundelse for det antal point som bygningen har fået. Den afgørelse der kommer fra GBCI kan ankes. Det koster 3000 kr. pr. kriterium. Ved en sådan appel bliver der lavet en ny gennemgang af kriteriet, og på baggrund af de evt. nye dokumentationer vil GBCI komme med en afgørelse. Når den endelige gennemgang af hele byggeriet er afsluttet, og har opfyldt alle kriterier samt fået point nok til at blive certificeret, modtager bygherren det endelige certifikationsbevis. Han kan mod betaling bestille en metal plade, der kan sættes op på bygningen. 11

12 Del konklusion LEED er det eneste bæredygtige certificeringssystem, hvor dokumentationsmaterialet skal oploades online. Det er således ikke nødvendigt at sende en hard copy. Desuden skal alle dokumenter oploades på engelsk. Det er virkelig en fordel, at LEED s certificeringssystem er teknologisk langt fremme. En anden fordel ved LEED er deres stærke markedsføring. GBCI har gennem tiden investeret mange ressourcer på at markedsføre LEED certificeringen. Dette har medført en stor markedsbevidsthed i mange lande. På baggrund af de mange organisationer, med forskellige spidskompetencer, der er involveret i GBSI, er LEED et certificeringssystem med et fagligt højt niveau. En ulempe er, at LEED er dyr i forhold til andre metoder. Man kan også undre sig over de høje krav for dokumentationsmaterialet, hvilket er enormt tidskrævende, og er med til at fordyre processen. Økonomien: De følgende tal er fra 2009: Medlemskab til USGBC $. Registrenes gebyrer: for medlemmer 900$ ikke medlemmer 1200$ Mindre end m m 2 Mere end m 2 Design gennemgang USGBC medlemmer $2000 $0,04 pr m 2 $ Ikke medlemmer $2250 $0,045 pr m 2 $ Ekspeditionsgebyr $5000 Konstruktions gennemgang USGBC medlemmer $500 $0,010 pr m 2 $5000 Ikke medlemmer $750 $0,015 pr m 2 $7500 Ekspeditionsgebyr $5000 Kombinerede gennemgang af design og konstruktioner. USGBC medlemmer $2250 $0,045 pr m 2 $ Ikke medlemmer $2750 $0,055 pr m 2 $ Ekspeditionsgebyr $ (McManus 2010) 12

13 BREEMA certificerings system. Building Research Establishment Environmental Assessment Method (BREEAM) blev udviklet i England ifølge Kyoto-aftalen i De to første versioner omfattede kontorer og boliger. BREEAM er den ældste standard for bæredygtigt byggeri. Mange betragter BREEAM som værende udgangspunktet for udviklingen af de efterfølgende certificeringssystemer. Den version der p.t. er gældende i Storbritannien, blev udgivet i De overordnede hovedafsnit. BREEAM s certificeringssystem anvender målingsmetoder, som er fastlagt til evaluering af en bygnings specifikationer, design, konstruktion og anvendelse. De anvendte målingsmetoder benyttes i en lang række kategorier og kriterier lige fra energi til økologi. BREEAM s hovedafsnit er opdelt i: Ledelse, sundhed og trivsel, energi, transport, vandforbrug, affald, forurening, areal og økologi, materialer og innovation. BREEAM-evalueringer udføres af uafhængige auditører, der er autoriseret og uddannet af Building Research Establishment(BRE). BRE er ansvarlig for det tekniske indhold af BREEAMordningen, uddannelse af auditører, Figur 5 Diagram over de overordnede hovedafsnit. (Center juni 2010) kvalitetssikring, certificering af alle evalueringer, samt opdatering af de forskellige BREEAM-ordninger med regelmæssige mellemrum. Systemet er tilpasset engelske forhold, men BREEAM er igennem årene blevet revideret, og er blevet gjort internationalt. Systemet er p.t. ved at blive tilpasset til markeder udenfor Europa (BREEAM International). Ifølge BREEAMs hjemmeside kan systemet også anvendes til at bedømme den miljømæssige performance for alle typer bygninger, nye såvel som eksisterende, i hele verden. ( n.d.) BREEAM s pointsystem er bygget op, så man kan opnå et antal point for hver kategori. BREEAM foretager en vægtning af kategorierne og omregner point til procent. Afhængig af hvor mange point byggeriet får, kan det certificeres som: Uklassificeret 30% Certificeret 30% God 45% Meget god 55% Excellent 70% Fremragende 85% 13

14 Certificeringssystemet. For at kunne blive certificeret ved BREEAM, er det obligatorisk, at man anvender en auditør til at gennemføre certificeringen. Auditøren er uddannet af BRE, og kan foretage certificering. Bygherren kan på BRE s hjemmeside finde en liste over de uddannede auditører. Når en aftale er indgået, kan auditør hjælpe tegnestuen med hele certificeringsprocessen. Det er bl.a. auditøren, som sørger for tilmelding af projektet til certificering mv. Tegnestuen afgør selv, hvor meget hjælp de ønsker fra auditøren. Dennes honorar varierer naturligvis alt efter dette. Auditøren skal dog som minimum kontrollere, at det nødvendige dokumentations materiale er udarbejdet. Dokumentationsmaterialet skal bevise, at valgte kriterier bliver opfyldt, hvorefter dette indsendes til BRE s BREEAM afdeling. Auditøren vil dog oftest være tilknyttet projektet fra opstarten. Derved kan han også bedre rådgive bygherren, og svare på de relevante spørgsmål der kan komme. Når skitsefasen er overstået, har man i Figur 6 Eksempel på BREEAMs pointsystem (Center juni 2010) BREEAM muligheden få at få foretaget en foreløbig certificering. Auditøren fremsender dokumentationen på baggrund af det foreløbige projekt. Det er auditøren, som indsender dokumentationen i form af en rapport til BRE. Kan BRE godkende den indsendte dokumentation, udstedes et foreløbigt certifikat med forbehold for at man opfører projektet. Ved projektets afslutning sørger auditøren for, at den endelige dokumentation indsendes. Herefter foretager BRE igen en kvalitetssikring af det indsendte materiale. Kan dokumentationen godkendes opnås endelig certificering. BREEAM s målemetoder er baseret på den enkelte bygning. Her bliver hver eneste bygning vurderet og sammenholdt, med de standarder som BREEAM har udarbejdet. Dette er gældende for både nye og eksisterende bygninger. BREEAM har udarbejdet en lang række standarder for de mest almene bygnings typer. BREEAM kontor, BREEAM udlejning, BREEAM skole, BREEAM industri, BREEAM hospital, BREEAM fængsel, BREEAM retsbygning mm. I 2009 blev det engelske BRE Global (som repræsenterer BREEAM) og Certivéa (som repræsenterer HQE) enige om et samarbejde. Der blev udarbejdet og underskrevet en hensigtserklæring, hvori de 2 institutter indgik et samarbejde for at få lavet en tilpasning af certificeringssystemerne. 14

15 Del konklusion. BREEAM er den ældste, af de certificeringssystemer vi kender i dag. På baggrund af de mange år BREEAM har eksisteret, er certificeringsmetoden blevet revideret flere gange. Dette er med til at optimere og styrke BREEAM. For at kunne blive certificeret ved BREEAM, er det obligatorisk, at man anvender en auditør til at gennemføre certificeringen. Auditørens arbejde skal sikre, at dokumentationsmaterialet er i en sådan standard, at det kan benyttes som grundlag for certificeringen. Det er dog projekteringsteamet der i samråd med bygherre, skal vurdere, hvor meget auditøren skal biside. Dette gør at et uerfaren projekteringsteam, kan få den rådgivning og støtte, de måtte ønske. Samtidig vil en mere rutineret tegnestue kunne reducere omkostningerne på auditøren. BREEAM har, som LEED, valgt at give bygherren muligheden for at opdele certificeringen i to etaper, hvilket jeg ser som en fordel. For med den foreløbige certificering har projektteamet og bygherren mulighed for, at vurdere og evt. revurdere deres beslutninger i forhold til byggeriets grundlag. En ulempe ved BREEAM er, at systemet er meget åbent, forstået på den måde, at en bygning ville kunne få en god bedømmelse uden at have reduceret brugen af energien. Økonomien: De følgende tal er fra 2010 omkostninger: BREEAM medlemskab 0. Registrenes gebyrer 650. Gennemgangs gebyrer Skitsefasen Efter aflevering Certifikations gebyrer (McManus 2010) 15

16 HQE certificerings system. HQE (Haute Qualité Environnementale) organisationen blev grundlagt i 1995, og blev anerkendt som en nonprofit organisation i HQEs certificeringssystemet blev udviklet af QUALITEL og CSTB, og har fungeret siden HQE's parametre omfatter en lang række problemstillinger omkring byggepladser, byggeprocesser, driftsmæssige, komfort- og sundhedsmæssige spørgsmål, men dækker ikke socioøkonomiske spørgsmål. Der er lagt vægt på kvaliteten af processen og af relevante lokale problemstillinger. De overordnede kategorier. HQE er en frivillig fremgangsmåde, der har til formål at begrænse den kort- og langsigtede miljøbelastning fra nyog ombygninger. Man ønsker samtidig, at garantere sunde og komfortable levevilkår for beboerne. Det er den mest anvendte certificeringsordning i Frankrig. HQE s retningslinjer for certificering af nybyggeri omfatter 14 kategorier af kriterier fordelt på 4 hovedgrupper: Byggegrund & øko-konstruktion, økomanagement, komfort og sundhed. Figur 7 Diagram over de overordnede kategorier (Center juni 2010) HQE s kategorier er opdelt i: Virkninger på nærmiljø, materialer og udførelse, byggeledelse, energi, vand, affald, vedligeholdelse, termisk komfort, akustisk komfort, visuel komfort, oplevet luftkvalitet, sunde rum, sundhedsmæssig luftkvalitet og vandkvalitet. Alle kategorier vægtes ens, svarende til ca, 7% for hver kategori. HQE-systemet giver udtryk for bygningens miljøprofil. Bygningen bedømmes iht. 14 målsætninger, som hver opnår et af følgende niveauer: Almindelig Godt Særdeles godt For kategorien Energi indgår dog kun klassificeringerne god og meget god. Energiforbruget skal altså formindskes i forhold til gældende regler, for at bygningen kan opnå at blive certificeret. 16

17 Almindelig svarer til opfyldelse af gældende regler eller normal praksis. Godt og særdeles godt, svarer til at opfylde yderligere krav i forhold til kriterier. En HQE-certificering kan tildeles ved opfyldelse af en minimumprofil bestående af klassificeringen meget god, for mindst tre kategorier, og klassificeringen almindelig, for max. syv kategorier. HQEs certificeringssystem adskiller sig fra andre certificeringssystemer, ved at certifikatet ikke er inddelt i flere kategorier. Det betyder, at der ikke er nogen form for niveau inddeling for certifikatet. Endelig lægger HQE op til, at bygherren tidligt i byggeprocessen fastlægger Figur 8 Eksempel på HQE s kategorier og kriterier af et nybyggeri. (Center juni 2010) sine klassificeringsmål for de 14 kategorier af kriterier. Det er således forudsat, at bygherren involverer sig i byggeprojektet, og er med til at sætte mål. Certificeringssystemet. Det er stort set umuligt at gennemføre en certificering, efter at et projekt er færdigt, hvis ikke man har tænkt bæredygtighed ind fra starten af projektet. Et HQE certificeret byggeprojekt har i princippet 2 sideløbende systemer. En bedømmelse af bygningens miljøpåvirkning og en bedømmelse af ledelsen af projektet. Der skal udarbejdes en HQE-profil allerede forud for færdiggørelsen af et byggeprogram. Denne HQE-profil skal bl.a. vise, hvilket niveau der forventes at arbejde efter i de 14 hovedkategorier. Metoden kaldes Operations Management System (SMO), og er baseret på den generelle standard for miljøledelse ISO ISO binder parterne sammen, og er med til at sikre arbejdsgangen frem mod det bæredygtige byggeri. Aftalegrundlaget skal dog tilpasses til hver enkelt sag. I HQE, BREEAM og DGNB er det obligatorisk, at have tilknyttet en auditør til projektet. I HQE er auditørens rolle dog anderledes. HQE stiller nemlig krav om, at auditøren skal være tilknyttet projektet allerede fra start. Her kommer han ud og indsamler oplysninger allerede i programfasen. Når bygherren har besluttet at lade sit kommende byggeri certificere ved HQE, kontakter han Certivéa og melder projektet til certificering. Certivéa sørger så for at få en auditør tilknyttet det kommende byggeprojekt. 17

18 Auditøren skal ikke hjælpe tegnestuen med at opnå den bedste bedømmelse, han skal blot kontrollere, at den nødvendige dokumentation foreligger. Auditøren indsamler dokumentation 3 gange i løbet af projektet. Når programfasen er afsluttet, efter projektet har været udbudt og ved ibrugtagning. Under særlige foranstaltninger kan de to første indsamlinger dog slås sammen. HQE auditøren har som regel kun afsat en dag til hvert af de 3 besøg. Det forventes, at det samlede arbejdsteam er på tegnestuen, og at alt dokumentation er forberedt. Der er mulighed for at hyre en konsulent, hvis man ønsker hjælp til at komme igennem certificeringen, og evt. ønsker at opnå det bedste resultat. HQE har ikke, som flere af de andre certificeringssystemer, et foreløbigt certifikat som kan tildeles. Man har kun den udarbejdede HQE-profil som rettesnor. Auditøren skal bare eftervise at denne overholdes. Efter færdiggørelse af projektet vil auditøren undersøge, om projektet lever op til HQE-profilen, og derefter sendes den endelige indstilling til Certivéa om certificering. Hvis Certivéa er enige i auditørens bedømmelse af projektet, bliver det endelige HQE-certifikat fremsendt. Del konklusion. HQE er fransk. Det er opbygget efter franske standarder og regler. HQE s retningslinjer for certificering af nybyggeri omfatter 14 kategorier som alle vægtes ens, svarende til ca. 7% for hver. Det er med til at tvinge projekteringsteamet til at fokusere på alle 14 kategorier. Det er således ikke muligt at nedpriotere nogle kategorier frem for andre. Jeg ser det som en ulempe at vægte de 14 kategorier ens. F.eks. synes jeg, at vandkvalitet og virkninger på nærmiljø bør vægtes lavere end materialer og udførelse og vedligeholdelse. Desuden må det være en udfordring, at fokusere lige meget på alle 14 kategorier igennem hele projektet. Der kan dog scores ekstra point ved at effektivere energien. Økonomien: De følgende tal er fra omkostninger. Registrenes gebyrer 1200, Revisions gebyrer: Bygninger under 3000 m , Bygninger mellem 3000 og m ,40 pr m 2. (McManus 2010) 18

19 DGNB certificerings system. DGNB (German Sustainable Building Certificate) er et tysk certificeringsystem. Udviklingen af certificeringssystemet startede først i juni 2007, og er derefter gået hurtigt. Den første version af certificeringen kom i oktober 2008, og den første certificerede bygning kom i januar DGNB har ligesom BREEAM og LEED udviklet metoder for at certificere både nybyggeri og eksisterende bygninger. Inden for nybyggeri er der ligeledes udviklet kriterier for forskellige bygningstyper som fx kontorer, handelsbygninger og skoler. DGNB er allerede blevet tilpasset i Danmark, Østrig, Schweiz, og har samarbejdsaftaler med Bulgarien og Thailand. Erfaringer med tilpasning af DGNB er endnu begrænsede. De overordnede kategorier. For at opnå certificering som bæredygtigt byggeri, er der flere punkter der skal med i overvejelserne helt fra byggeprogrammets start og indtil udførelsen. De mange punkter bliver efter DGNB splittet op i underkategorier med forskellig vægtning. I alt 49 underpunkter til 7 hovedpunkter. De første 5 punkter vægtes hver især med forskellige procent satser som tilsammen udgør det 6. punkt. Det 7. punkt er en vurdering af byggegrundens placering i nærmiljøet og de påvirkninger det medfører. For at opnå klassificeringen bronze skal bygningen opnå mere end 50 % af pointene i alle kategorierne. For at opnå sølv skal bygningen, udover at opnå mere end 65 % af pointene, også opnå minimum bronze i alle kategorier. Tilsvarende må ingen kategorier opnå mindre end sølv, hvis bygningen sigter efter en samlet bedømmelse på guld. Ved DGNB s pointsystem kan opnås følgende: Bronze. 50% Sølv. 65% Guld 80% Figur 9 Diagram over de overordnede kategorier (Center juni 2010) Figur 10 Eksempel på diagram over DGNB certificeringssystem (Center juni 2010) DGNB s certificeringssystem bliver konstant udvidet. Der findes allerede systemer til de eksisterende ordninger, som der er stor efterspørgsel efter, som f.eks. kontor- og administrationsbygninger, uddannelsesfaciliteter, detailbygninger, industribygninger og beboelsesbygninger. Mens der hovedsageligt har været fokus på nye bygninger, er DGNB gradvist ved at lægge grundlaget til certificering af eksisterende bygninger. DGNB s arbejdsgrupper arbejder p.t. på en række yderligere ordninger. 19

20 Certificeringssystemet. Hos DGNB er der et krav om, at man tilknytter en auditør. På DGNB s hjemmeside har bygherren mulighed for at finde en liste over uddannede og godkendte auditører. Det er bygherren, der skal tage kontakt til auditøren og indgå aftalen med denne. Tegnestuen skal så i samarbejde med bygherren afgøre, i hvilket omfang auditøren skal være tilknyttet projektet. Auditøren skal dog som et minimum kvalitetssikre dokumentationen og indsende denne til DGNB. Ved indsendelse af dokumentationen indstiller auditøren samtidig til DGNB hvor mange point bygningen opnår i de enkelte kriterier. På DGNB s hjemmeside kan software og håndbog til certificeringen bestilles. Derved kan man reelt følge de retningslinjer der for DGNB, uden at registrere projektet og uden at blive certificeret. Figur 11 Eksempel på Kriterier, point og procenter (Center juni 2010) Når skitsefasen er overstået, er der mulighed for at få foretaget en foreløbig certificering. Auditøren fremsender dokumentationen på baggrund af det foreløbige projekt. Man kan med fordel lade sit projekt præcertificere og derved få godkendt dele af sit dokumentationsmateriale. Det endelige certifikat bliver kun udstedt efter en omhyggelig evaluering af planlægnings- og ressourcedokumentationen, som udføres af en DGNB-rådgiver. Hvert kriterium kan opnå max. 10 evalueringspoints iht. dokumenteret eller anslået kvalitet. Alle kriterier vægtes alt efter betydning med en faktor fra 0 3. Når auditøren har kontrolleret det nødvendige dokumentationsmateriale, indsender han det til DGNB. Her gennemgås materialet, og der udstedes certifikatet. Ifølge DGNB er styrken ved deres certificeringssystem dets evne til at tilpasse sig til fremtidens tekniske og sociale udvikling, igennem tilpasning af det internationale DGNB kernesystem til EU's lovkrav, standarder og tekniske målsætninger. 20

21 Del konklusion. DGNB er den nyeste af de 4 certificeringssystemer. Som med de andre systemer er der også krav om, at projektet skal have en auditør tilknyttet. Samarbejdet mellem tegnestuen og auditøren er ikke defineret af DGNB. Det er projekteringsteamet der i samråd med bygherren, skal vurdere, hvor meget auditøren skal involveres. Dette betyder, at et uerfaren projekteringsteam kan få den rådgivning og vejledning de måtte ønske. Samtidig vil en mere rutineret tegnestue kunne reducere omkostningerne på auditøren. Ligesom ved BREEAM er det også muligt, at give bygherren muligheden for at opdele certificeringen i to etaper. Foruden den foreløbige certificering, har projektteamet og bygherren mulighed for at vurdere og evt. revurdere deres beslutninger i forhold til byggeriets grundlag. Økonomi: De følgene tal er fra Beløbene er eksklusiv moms. Brutto gulv m m m m m 2 DK-GBC medlemmer Præ-certificering kr kr.+ 2,61 kr. pr m kr. +0,45 kr. pr m kr. Certificering kr kr. + 5,6 kr. pr m kr. +1,27 kr. pr m kr. Ikke DK-GBC medlemmer Præ-certificering kr kr.+ 2,61 kr. pr m kr. + 0,45 kr. pr m kr. Certificering kr kr.+ 5,6 kr. pr m kr. +1,27 kr. pr m kr. ( u.d.) 21

22 Diskussion Certificeringssystemernes temaområder. Jeg ønsker at få en bedre forståelse af certificeringssystemerne, og den måde de er opbygget på, og vil desuden forsøge at undersøge yderligere, hvilken standard der er bedst egnet til vores danske forhold. Med udgangspunkts i den publikation der udkom i juni 2010 fra Byggeriets evaluerings center, har jeg forsøgt at sammenligne de fire certificeringsmetoder. Jeg har valgt, at opdele skemaet i 9 fællestemaer som dækker langt hovedparten af kriterierne i certificeringssystemerne. Jeg finder sammenligningen af systemerne vanskelig, da de 4 systemer er opbygget på forskellige måder. Der er således flere kategorier og kriterier der overlapper hinanden. Der er nogle få kriterier, der ikke er med, såsom DGNB s kriterier om tilgængelighed. Systemer Kriterier & emner LEED BREEAM DGNB HQE Optimering af bygningens energiforbrug X X X X Reduktion af emissioner fra energi (fx CO 2, SO 2 ) X X X X Energikoncepter i designfasen X X Energibesparende installationer X X Vedvarende energi on-site X X X X Fokus på U-værdier, kuldebroer, lufttæthed mv. X X X Tilslutning til grønnere energi-net X X X Målinger af driftsenergiforbrug X X Fremtidssikring, fleksibilitet X Minimere vandforbrug X X X X Måling af vandforbrug X Overvågning af lækage og sensorer X X Opsamling og genanvendelse af vand X X X Vanding af grønne arealer X X X Spildevandsrensning on-site X X X Vandinstallationernes fleksibilitet X Krav om energikoncepter i designfasen X Vandkvalitet X Miljøvurdering af materialer (delvis) X X X Farlige stoffer X (sundhed) Certificeret træ X X X X Genanvendelse X X X X Levetid X X X Affald på byggepladsen X X X X Genanvendelse X X X Kompostering X Affaldskoncepter i projekteringsfasen X X Miljøforhold før nybyggeri X X X X Friarealer og biodiversitet X X X X Miljøpåvirkninger ved opførelse og brug X X X X Udemiljø og nabogener under brug af bygningen X X X X Oversvømmelsesrisiko X X X Energi Vand Materialer Affald Nærmiljø 22

23 Transport Indeklima Byggeproces Økonomi Nærhed til offentlig transport X X X X Nærhed til bymæssige faciliteter X X X X Fremme af cykling X X X X Fremme af alternativ transport X X X Begrænsning af P-pladser X X Brugerindstillinger for varme, luft og lys X X X X Modellering af termiske forhold X X X X Luftkvalitet før ibrugtagning X X Luftkvalitet ved brug X X X Afdampning fra materialer X X X X Dagslys X X X X Kunstlys X X X X Ventilation X X X X Akustik X X X Lokalplanlægning X Byggeprogram og projektering X X X Udførelse X X X X Commissioning X X X X Brug X X X X Totaløkonomi, LCC X X Værdistabilitet X Energi i de forskellige certificeringssystemer. LEED: Energiforbruget får den største vægtning i LEED. Her indgår der kriterier, som skal fremme brug af de grønne energikilder, samt et kriterium om en kontrakt på minimum 2 år med en grøn elforsyning. Ligeledes er der kriterier omkring måling og registrering af energiforbrug. BREEAM: Energiforbruget får ligeledes den største vægtning. Her er der kriterier på at optimere energiforbruget i bygningen i forhold til de gældende krav. Her har man mulighed for at beregne reduktion af energiforbruget, eller reduktion af den udledning af CO2, som følge af energiproduktionen. Der indgår ligeledes kriterier der vedrører valg af energirigtige løsninger. Det kan være valget af elevatorer til bygningen og styring af udendørs belysning. DGNB: Energi har et meget bredt perspektiv i DGNB. Der indgår en vurdering af energien i stort set alle kriterier. Der laves et bygningscyklus, som beregnes over en 50 årig periode. Denne skal omfatte både produktion af bygningsmaterialer, vedligeholdelse af bygningen og driftsenergi. Det totale energiforbrug skal beregnes som vedvarende energi, ikke-vedvarende energi og primær energi over 50 år. DGNB bruger også andre energirelaterede muligheder til at vurdere og fremtidssikre. Der bliver der bl.a. lavet en vurdering af energi- og fugtmæssige kvaliteter så som konstruktionens U-værdier, kuldebroer og lufttæthed. HQE: Energi kriterierne for HQE omhandler de fleste emner, som er nævnt i skemaet. HQE bruger de kriterier om vedvarende energi, som omfatter anvendelse af bygningsintegrerede anlæg såsom tilslutning til lokale anlæg. Der fokuseres også på energirigtige løsninger ved at vægte energibesparende produkter og løsninger, som ikke er omfattet af kravene til den egentlige energiberegning. 23

24 Vand i de forskellige certificeringssystemer. LEED: Kriteriet vand bliver hos LEED vægtet ved reduktion af vandforbruget. Dette gøres bl.a. ved fokus på: Vandbesparende toiletter og armaturer på toilet og i køkken, samt minimering af vandforbruget til vanding af grønne arealer. Derudover indgår der også innovative løsninger for on-site spildevandsrensning. BREEAM: Hos BREEAM er der kriterier om måling af vandforbrug, overvågning af lækager, sensorer på vandtilkoblingen på toiletter, samt vanding af grønne arealer. Derudover bliver reduktion af vandforbruget baseret på vandbesparende toiletter og armaturer på toilet og i køkken. DGNB: Som i LEED og BREEAM vægtes minimeringen af vandforbruget højt. Der er stort set de samme fokus kriterier med hensyn til vandbesparelser. Derudover er der også lagt stor vægt på fremtidssikring og fleksibilitet af vandinstallationer. HQE: Som tidligere beskrevet vægtes alle hovedkategorier i HQE lige højt. Kategorien vand er opdelt i 3 dele. Første del omfatter vandforbrug og spildevandshåndtering. Anden del omfatter vedligehold af vandsystemet og andre tekniske systemer. Tredje del omhandler udelukkende vandkvaliteten. Materialer i de forskellige certificeringssystemer. LEED: I kategorien materialer og ressourcer indgår der også kriterier om affald. Som udgangspunkt vægtes genanvendelse højt. Det vil sige, at der fokuseres på hvorvidt det enkelte materiale er genanvendeligt, og hvorvidt der bliver brugt genanvendte materialer i byggeriet. Den egentlige miljøvurdering af materiale samt forbruget er ikke omfattet. Kategorien har således heller ikke nogen krav om materialets indhold af miljøfarlige stoffer eller om materialets levetid i bygningen. BREEAM: Kategorien materialer indeholder alle kriterierne vedrørende dette emne. Kriterierne fokuserer på miljøvurderingen af materialevalget og materialeforbruget, hvilket også er gældende for bygningens friarealer. For at kunne udvælge materialer til brug på kritiske områder på bygningen, opfordrer BREEAM til brug af "The Green Guide to Specification, eller LCA. LCA er et anerkendt værktøj til udvælgelse af materialer. Desuden vægtes det højt, at materialerne er veldokumenterede, f.eks. om det anvendte træ er certificeret som bæredygtigt. Som i LEED indeholder BREEAM ikke kriterier om materialernes indhold af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer. DGNB: I DGNB ligger kategorien materialer under miljømæssig kvalitet. Her vurderes, og vægtes den samlede livscyklusvurdering af bygningens materialeforbrug og driftsenergiforbrug. Det betyder, at vurderingen af materialeforbruget ikke fremgår særskilt. DGNB har fokus på begrænsningen af brugen af nye materialer, så genanvendelse indgår indirekte i processen. Et andet kriterium er en tidlig vurdering af bygningens indehold af skadelige stoffer. Samtidig er der under kategorien teknisk kvalitet et kriterium om, hvor let det er at separere materialerne ved bygningsændringer og nedrivning, således at materialerne er let genanvendelige. HQE: I HQE ligger kategorien materialer under materialer og udførelse. Her arbejdes der bl.a. med en miljøvurdering af materialeforbruget, således at bygningen opnår den længst mulige levetid. Sikringen af den lange levetid indebærer et krav til bygningen og dens fleksibilitet, samt et krav om let adgang til vedligehold af bygningen. HQE indeholder kriterier om indholdet af sundhedsfarlige stoffer, ikke af miljøfarlige stoffer. 24

25 Affald i de forskellige certificeringssystemer. LEED: Systemet vægter bortskaffelsen af og genanvendelse af affald, som produceres i byggeprocessen højt. Efter ibrugtagelsen af bygningen er der også et minimumskrav om faciliteter for genanvendelse af affald. BREEAM: BREEAM har meget fokus på affaldshåndtering på byggepladsen, samt optimering af forhold for genanvendelse i driften. Der findes f.eks. kriterier om sortering af affald til f.eks. kompostering. DGNB: Kategorien affald omhandler primært vurdering af affaldsprocedurer, og hvordan disse inddrages i projekteringsfasen for at fremme bæredygtighedskonceptet. Separation af byggeaffald efter nedrivning ligger under kategorien materialer. HQE: I byggeprogrammet skal det fastlægges, i hvilken grad affaldshåndteringen skal have indflydelse på bæredygtighedskonceptet. Det er op til bygherre og tegnestuen at definere affaldshåndterningen, men HQE har fokus på håndteringen, både under og efter byggeriet er færdigmeldt. Genanvendelse er også et fokusområde. Nærmiljø i de forskellige certificeringssystemer. LEED: Bæredygtig byggegrund som kategorien hedder ved LEED, indeholder en lang række kriterier. Der er udarbejdet kriterier for friarealer og biodiversitet, som skal være med til at sikre en høj biodiversitet og store åbne arealer. Der er udarbejdet kriterier om miljøpåvirkninger ved opførelse. Disse kriterier skal være med til at begrænse miljøbelastningen under opførelsen af byggeriet samt bearbejdningen af friarealerne. Derudover er der udarbejdet en lang række kriterier om udemiljø og f.eks. reduktion af voldsomme vandskyld i forhold til skybrud. BREEAM: Nærmiljø er opdelt i 2 kategorier ved BREEAM. Arealforbrug og økologi samt ledelse og forurening. Kriterier om miljøforhold før nybyggeri skal sikre, at der ikke vælges arealer af stor miljø- eller dyrkningsmæssig betydning, og at genanvendelsen af forladte og forurenede grunde understøttes. Kriterier om friarealer og biodiversitet skal sikre høj biodiversitet ved at involvere fagfolk og indgå langsigtede aftaler om at gøre en indsats for biodiversiteten. Kriterier om miljøpåvirkninger ved opførelse og brug sigter alene mod at begrænse miljøbelastningen under opførelsen af bygninger samt bearbejdningen af friarealerne. Kriterier om udemiljø og nabogener under brug sigter mod at begrænse lys- og støjforurening af nærmiljøet. Der er også et kriterium vedrørende oversvømmelsesrisiko. Her fokuseres på at reducere denne risiko ved at vælge en lokalisering med begrænset oversvømmelsesfare. DGNB: Nærmiljø er ved DGNB fordelt over 4 kategorier. Lokaliseringskvalitet, miljømæssig kvalitet, social kvalitet og proceskvalitet. Som ved LEED og BREEAM er der kriterier omkring miljøpåvirkninger, hvor man udelukkende arbejder på at begrænse miljøbelastningen under opførelsen samt bearbejdningen af friarealerne. Som ved BREEAM vægter DGNB en lokalisering med begrænset risiko for oversvømmelse højt. HQE: Nærmiljø er fordelt over 2 kategorier ved HQE. Virkninger på nærmiljøet og byggeledelse. HQE har opsat nogle kriterier, som bl.a. skal begrænse arealforbruget samt miljøbelastningen under opførelsen. Under samme kategori lægger HQE også vægt på at begrænse skygger, støj og lysgener, som kan genere naboer. 25

26 Transport i de forskellige certificeringssystemer. Certificeringssystemerne er alle meget fokuserede på de transportmæssige forhold. Hvert system har en kategori der hedder transport, som beskæftiger sig med dette emne. De er overordnet enige om, at placeringen af bygningen skal være i nærheden af bymæssige faciliteter, således at der kan anvendes offentlige transportmidler. Alle certificeringssystemerne vil forsøge at reducere brugen af personbiler, ved at lave et minimum antal af p-pladser og lave bedre faciliteter for cykelister. Derudover vægtes det højt, at der etableres p-pladser for samkøring og el-biler. Ved DGNB ligger transport kategorien under lokaliseringskvalitet og social kvalitet. Ved HQE bliver kategorien transport vurderet i virkninger på nærmiljø. Indeklima i de forskellige certificeringssystemer. Indeklimaet er et begreb der dækker over flere kategorier og kriterier, derfor er det svært at definere indeklimaet og opstille punkter. Fælles for alle er at der indgår termisk komfort, luftkvalitet, visuel kvalitet og akustik. LEED Termisk komfort omhandler bl.a. brugerindstillinger for temperaturen i rummet. Luftkvaliteten er det største kriterium. Det omhandler ventilation, luftkvalitet under byggeprocessen, monitering af luftkvalitet, ved brug af bygningen, med CO2 sensorer, testning af luftkvalitet inden overdragelse af bygningen til bruger, flygtigheden af forskellige materialer (f.eks. lim, maling, gulvmateriale og træ), samt krav omkring rygning. Der findes også kriterier til de naturligt ventilerede rum og til mekanisk ventilerede rum. Visuel kvalitet. Her stilles der krav til belysningen, som skal kunne brugerdefineres samt krav til direkte dagslys. LEED har ingen krav til akustisk kvalitet. BREEAM Termisk komfort omhandler muligheden for at tilpasse temperaturen i rummet efter behov samt den termiske komfort i de åbne områder. Luftkvaliteten er fordelt på 5 kriterier. De 4 kriterier dækker over krav om brugen af CO2-sensorer i rum med uregelmæssige opholdsmønstre, krav til afstanden mellem indtag- og udluftningskanaler, samt krav til at et mekanisk ventileret system er designet således, at den i fremtiden kan ændres til et naturligt ventileret system. Derudover er der krav til flygtige organiske stoffer fra indretningsmaterialer (f.eks. lim, maling, gulvmateriale og træ) samt krav om mikrobiologisk forurening med fokus på legionella bakteria. Visuel kvalitet bliver vægtet størst indenfor indeklimaet. Her er der 6 kriterier, hvor der bl.a. bliver stillet krav til dagslys, arbejdspladsers placering i forhold til vinduer, kvaliteten af belysning og muligheden for at tilpasse dette efter behovet. Akustisk kvalitet er lagt sammen med nærmiljø. DGNB Ved DGNB er de fleste af kriterierne om indeklimaet med i kriteriet om sociale kvaliteter. Der er således kun 2 kriterier, der kommer under termisk komfort. Termisk komfort. Her er der fokus på sommer og vinter. Kriterierne omhandler temperaturforhold, træk og luftfugtighed. Luftkvaliteten har mange krav som f.eks. flygtige organiske stoffer og mikrobiologiske forhold. I den forbindelse indgår der krav til testning af luftkvalitet 4 uger efter færdiggørelsen af bygningen. Visuel kvalitet er et kriterium der omhandler dagslys i bygningen som helhed. Det gælder både dagslys på arbejdspladser, udsigt til det ydre miljø og farvevalgenes indflydelse på lys i rummet. Akustisk kvalitet. Her indgår der en vurdering af selve det akustiske miljø og støjbeskyttelse. Kravene til akustikken er rettet på små og store kontorer, møderum og større kantiner. Kriterierne for støjbeskyttelse er forbeholdt udefrakommende støj, støj fra opadliggende rum, fodtrinsstøj og støj fra tekniske installationer. 26