Svendborg Paper Industry. Studienr. Navn Underskrift Christian Bækmark Schiolborg Claus Frænde Thaarup Hans Rasmus Skytte
|
|
- Thorvald Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SIMAC 2011 CASE Miljøledelse Svendborg Paper Industry Studienr. Navn Underskrift Christian Bækmark Schiolborg Forfatter: Claus Frænde Thaarup Hans Rasmus Skytte Rasmus Vig Vandsø Michael Rahlff Vejleder: Modulnavn: Modulnr.: Opgavetype: Uddannelsesretning: Eksamenstermin: Holger Pedersen Miljøledelse Case SE-MSK Afleveringsdato: Antal tegn rapport: Max antal tilladte tegn: Nr. Hold Kvittering: Dato Modtagerens underskrift
2 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Svendborg Papir Industri... 2 Papirindustri: Procesvand & Spildevand... 3 Behandling af procesvand... 5 Om ISO: Kortlægning af miljøforhold... 8 Miljøpolitik... 9 Miljømål... 9 Handlingsplan... 9 Afrunding Bilag 2: Overskridelse af grænseværdi for tørstof Bilag 3: Overskridelse af grænseværdi for spildevand Bilag 4: Udslip af procesvand på grunden Bilag 5: Kølevandssystemet forurenet med procesvand Bilag 6: Afvigelsesrapport for procesvand Bilag 7: Procedure for intern audit Bilag 8: Procedure for ledelsens evaluering... 25
3 Forord Inspirationen til at arbejde med den fiktive virksomhed Svendborg Papir Industri (SPI), har vi fundet hos Dalum Papir A/S, som er en del af Arjowiggins Graphic. De faktuelle data og informationer som: størrelsesordner ved kortlægning af miljøforhold, virkemåden af produktionsmaskiner og driftsrutiner har vi fundet inspiration til og viden om i: Miljøredegørelse 2010 fra Dalum Papir og under besøg på Dalum Papir den 6. april 2011, ved Environmental and Safety Manager Dorte Riis Sørensen. Vi har bevidst valgt ikke at beskrive Dalum Papir direkte i vores opgave selvom dette kunne være oplagt; det skyldes at de allerede er ISO og EMAS certificeret. I oplægget til opgaven står, at vi skal beskæftige os med det arbejde, der går forud for en certificering, derfor har vi valgt en fiktiv virksomhed, som tager udgangspunkt i Dalum Papir A/S. Som et led i certificeringen vil vi i denne opgave beskæftige os med formulering af miljøpolitik, miljømål og handlingsplan for SPI, og ønsker at holde specielt fokus på brugen af procesvand i papirfremstillingen - herunder recirkulering og udledning. Det sidste er for at afgrænse opgavens omfang, men stadig at kunne komme med et bud på, hvordan en certificering kan udarbejdes. Dermed vil vi ikke komme frem til en egentlig konklusion, som man kender det fra andre mere traditionelle opgaver, da det ikke er målet med en certificering. 1
4 Svendborg Papir Industri Svendborg Papir Industri er en mellemstor dansk virksomhed med ca. 200 ansatte. Virksomheden er beliggende langs Svendborg Å, 5 kilometer vest for centrum. Virksomheden fremstiller årligt ca ton finpapir til den grafiske industri, på baggrund af genbrugspapir, som omdannes til papirpulp af en underleverandør og sendes videre pr. lastbil til SPI. SPI er en såkaldt i- mærket listevirksomhed 1 og er dermed underlagt IPPC- direktivet 2 (Integrated Pollution Prevention and Control), hvilket indbefatter at der skal benyttes den Bedste tilgængelige teknik (BAT) som beskrevet i BREF 3. SPI er allerede miljøgodkendt og aflægger hvert år et grønt regnskab i henhold til Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger(bek nr. 210 af 03/03/2010). 1 Listevirksomheder betegner særligt forurenende virksomheder som skal miljøgodkendes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06/2010) og Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr af 13/12/2006). At virksomheden er (i)- mærket betyder at der i forbindelse med godkendelsen skal være en offentlig høring. 2 Fra 6. januar 2011 er IPPC- direktivet (og 6 andre industridirektiver) i EU erstattet af IED Direktiv om industrielle emissioner, men dette er først endelig gældende, når IED er implementeret i dansk lovgivning. IPPC- direktivet: (21/4-2011) 3 BREF (BAT Reference) er tilrettelagt af EU kommissionen til udveksling af oplysninger mellem eksperter fra industrien, medlemslandene og miljøorganisationer, og sikrer dermed identifikation af de miljøpræstationer som er opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik for de enkelte industrigrene (omfattet af IPPC- direktivet). 2
5 Papirindustri: Procesvand & Spildevand Fremstilling af papir er en såvel energi- som ressourcekrævende proces. Vi vil i det følgende kort gennemgå de miljømæssige aspekter af papirfremstillingen. Den modtagne pulp har gennemgået en afsværtningsproces og er desuden renset for fyldstoffer og i en vis grad for de korteste fibre, som ikke længere kan genbruges. I den proces ender 68 % af returpapiret som returfibre i pulpen, når der regnes med et vandindhold på 10 %. I virkeligheden er vandindholdet cirka 50 % når fibrene pakkes på EUR- paller. Hos SPI bliver den modtagne pulp opslemmet i vand og malet efter behov; hvis der er flere urenheder tilbage bliver disse renset fra. De opslemmede fibre blandes med nye fyldstoffer 4 og blandingen fortyndes til der er 1 % tørstof i vandet. Papirmassen sprøjtes ud på et vireparti, der tillader en del af vandet at løbe igennem, så vandindholdet inden første presse er nede på 82 %. I pressepartiet reduceres vandindholdet yderligere til 58 %, hvorefter papiret gennemløber fortørrepartiet, som består af en række dampopvarmede valser, der fjerner størstedelen af det tilbageværende vand. Efter dette trin kan der ske to ting: Ubestrøget papir overfladebehandles med et bindemiddel som limer fibre og fyldstoffer sammen. Bestrøget papir overfladebehandles med kridt og latex, hvilket giver papiret en anden farve og tekstur. For hurtigt at forsegle denne proces føres papirbanen forbi en infrarød tørrer, som er naturgasopvarmet. Herfra fortsættes med tørring over dampopvarmede valser i eftertørrepartiet, og papiret ender med et vandindhold på ca. 6,5 %, når det vindes op på tambourer. Kilde: Dalum Papir A/S. 4 Fyldstofferne udgør samlet set ca. 48 % af den færdige papirmasse og består af kridt, stivelse og kaolin. 3
6 Samlet set skal der bruges meget store mængder vand som frembærer af fibre og fyldstoffer i den indledende del af fremstillingsprocessen, og da denne vandmængde skal fjernes igen, kræves der store mængder energi. I den samlede proces bruges der forskellige typer vand: Kommunalt vand, som bruges til drikkevand og sanitære formål; det sendes efter brug via kloaknettet til det kommunale rensningsanlæg. Åvand som renses og bruges som procesvand; her recirkuleres det flere gange (med løbende rensning) og ender ligeledes med at blive ledt til det kommunale rensningsanlæg. Borevand fra SPIs egen grundvandsboring, der bruges til diverse køleformål(da det har konstant lav temperatur året rundt), og som ledes ud i åen efter endt brug. Vores fokus i denne opgave vil være på brugen af procesvand; både med hensyn til recirkulering og i forhold til minimering af tørstofindholdet i det vand som ledes til Svendborg rensningsanlæg. Ifølge den gældende miljøgodkendelse må der maksimalt udledes m 3 vand i døgnet, med et gennemsnitligt tørstofindhold på 5 tons set over en måned. Indholdet må i et enkelt døgn ikke overstige 9 tons. I løbet af 2010 er der i gennemsnit udledt kg pr. døgn, hvilket giver en samlet udledning på 845 tons på et år. Den maksimale spidsbelastning over et enkelt døgn androg 26,5 tons, og i alt har der været 10 tilfælde hvor tørstof udledningen har overskredet den tilladte værdi på 9 tons. 4
7 Behandling af procesvand Procesvandet er renset vand fra Svendborg Å, der har gennemgået iltnings- og sedimentationstrin. Her tilsættes der flokuleringsmidlet Ecoflox og når det indgår i selve produktionen tilsættes der natriumhypoklorit (NaClO), der modvirker vækst af bakterier og alger. Når vandet har passeret gennem de forskellige produktionstrin, bliver det ledt til en sedimentationstank, og herfra videre til en Krofta MegaCell. I denne bliver overskydende biologisk materiale skummet af væsken, hvorefter den ledes gennem et sandfang, for derefter at returnere til produktionslinjen. Akkumulering af NaClO sætter en grænse for hvor mange gange vandet kan recirkuleres; derfor bliver en vis fraktion til stadighed ledt gennem en tank, der renser vandet for en del suspenderet tørstof, inden det ledes videre til kloaknettet. Kilde: Dalum Papir A/S. 5
8 Om ISO:14001 Overordnet metodik bag DS/EN ISO 14001: Plan Do Check Act Kilde: DS/EN ISO 14001:2004 Ved ISO certificering af SPI er miljøpolitikken det første skridt. I miljøpolitikken definerer ledelsen rammerne for virksomhedens miljømål med baggrund i kortlægningen af SPI s miljøpåvirkning. Planlægningsfasen består af miljømålene og handlingsplanen. Miljømålene definerer hvor meget SPI ønsker at gøre ved de enkelte punkter fra miljøpolitikken og handlingsplanen beskriver, hvordan SPI vil sikre sig at nå miljømålene. Implementerings- og operationsfasen indeholder SPI drifts- og nødprocedurer, som er implementeret i SPI kvalitetsstyringssystem. Bilag 1 er en driftsprocedure vedrørende overvågning og kontrol af tørstof i procesvandet og er derved en del af kontrolfasen. (jf. DS/EN ISO 14001, kapitel 4.5.1) Nødprocedurerne (jf. DS/EN ISO 14001, kapitel 4.4.7) som vedrører procesvandssystemet er i bilag 2 5. Her er angivet hvem der skal informeres og hvem der har kommandoen ved de forskellige scenarier. I proceduren for udslip af procesvand på grunden er der beskrevet hvordan forurening skal undgås og hvordan oprydningen skal foregå. 6
9 Afvigelsesrapporten for procesvand i bilag 6, er en del af kontrolfasen. (jf. DS/EN ISO 14001, kapitel, 4.5.3) Sammenhængen mellem arbejdsgruppen for procesvand og brugen af afvigelsesrapporten vil blive beskrevet under handlingsplanen. En gang årligt afholdes der intern audit af miljøledelsen (jf. DS/EN ISO 14001, kapitel 4.5.5). Proceduren for den interne audit kan ses i bilag 7. Den interne audit er ligesom afvigelsesrapporten en del af kontrolfasen. I forlængelse af den interne audit gennemfører ledelsen sin evaluering af miljøstyringen. (jf. DS/EN ISO 14001, kapitel 4.6) 7
10 Kortlægning af miljøforhold Forbrug El MWh Naturgas MWh Træflis MWh Kommunalt vand m 3 Åvand m 3 Vand fra m 3 grundvandsboring Kemikalier - - Kølemidler (R404A) 5 kg Fibre (Pulp) tons Fyldestoffer tons Plastik maling - - Udledning CO tons NO x 130 tons Svovl 13 kg HFC gasser (Kølemidler) 0,03 CO 2 eq Røggas - - Fordampet procesvand - - Støj - - Spildevand (Sanitær) m 3 Spildevand (Procesvand) m 3 Suspenderet stof 845 tons Vand fra m 3 grundvandsboring Farligt affald 2 tons Affald til deponi 22 tons Affald til forbrænding 460 tons Slagger 975 tons Flyveaske tons Jern, Metal og Stål 180 tons Papir og pap 160 tons Plast 14 tons Produkt Færdigt papir tons Fjernvarme MWh 8
11 Miljøpolitik Svendborg Papir Industri vil bestræbe sig på kontinuerligt at arbejde for minimering af miljøbelastninger, både det interne og det eksterne miljø. Svendborg Papir Industri ønsker igennem interaktion med samarbejdspartnere, medarbejdere og leverandører at skabe rammerne for en bæredygtig virksomhed. Miljømål SPI ønsker at reducere den mængde vand der sendes til Svendborg kommune. SPI ønsker at reducere mængden af tørstof i spildevandet, med minimum 10 % - hvis det er teknologisk muligt. SPI ønsker fremadrettet at blive bedre til at genbruge procesvandet. o Herunder tænkes at undersøge nye teknologier samt teknologier der allerede anvendes til vandbehandling i andre industrier. SPI ønsker at minimere tabet af procesvand ved opstart. Der udledes mellem 500 m 3 og 900 m 3 procesvand direkte til kloakken, ved opstart af en af papirmølle. Mængden ønskes reduceret til nul. Handlingsplan Status i forhold til BREF 5 Generel BAT for alle processer Oplæring, uddannelse og motivation af personale og operatører. o SPI anvender sidemandsoplæring af driftspersonale og operatører. Operatørerne er samtidig ansvarlige for det daglige vedligehold, der primært består af rengøring, smøring samt skift af filtre mm. Dette kan være med til at øge medarbejdernes motivation. Optimering af processtyringen. o Foregår løbende; er intensiveret siden Tilstrækkelig vedligeholdelse af de tekniske enheder og de dertil hørende bekæmpelsesteknologier. o Alt vedligeholdelse, udvidelse og optimering foregår i nært samarbejde med producenten og dennes forskrifter og normer. Den tekniske stab er i 2010 udvidet med en vedligeholdelsesleder. 5 The European Commission s Joint Research Centre: Integrated pollution Prevention and Control Reference Document on: Best Available Techniques in the Pulp and Paper Industry. 9
12 Specifik BAT for papirfremstilling De vigtigste miljøproblemer i forbindelse med papirmøller er emissioner til vand samt forbruget af energi og kemikalier. Der frembringes også fast affald. Atmosfæriske emissioner er hovedsageligt relateret til energiproduktion ved forbrænding af fossile brændstoffer på kraftanlæg. Den bedste tilgængelige teknik til reduktion af emissioner til vand er: Minimering af vandforbruget til fremstilling af forskellige papirtyper ved hjælp af øget recirkulering af procesvand samt forbedret vandstyring. o SPI arbejder løbende på at minimere vandforbruget ved at forbedre kvaliteten af det recirkulerede vand, så det kan anvendes flere steder i produktionsforløbet. Begrænsning af potentielle ulemper ved lukning af vandsystemerne. o Aktuelt anvendes natriumhypoklorit som vandbehandlingsmiddel for at begrænse vækst af bakterier og alger i de lukkede vandsystemer; der arbejdes mod at reducere/udfase brugen af miljøskadelige kemikalier til fordel for mere miljøvenlige tiltag så som UV- bestråling og behandling med peroxider og ozon. Konstruktion af et balanceret opbevaringssystem til hvidvand, (klart) filtrat og udskudspapir, samt anvendelse af konstruktioner, udformninger og maskineri med reduceret vandforbrug, hvor dette er praktisk muligt. Dette vil sædvanligvis være aktuelt, når maskineri eller komponenter udskiftes eller ved ombygning. o SPI arbejder løbende på at minimere vandforbruget ved at finde vandbesparende tiltag i selve produktionen. Iværksættelse af foranstaltninger til at begrænse utilsigtede udledningers hyppighed og virkninger. o SPI har i løbet af 2010 oplevet 10 tilfælde, hvor de tilladte grænseværdier for udledning af tørstof indholdet i spildevandet blev overskredet. Dette er forekommet hvor mængden af procesvand der blev tilført Krofta MegaCell oversteg dens kapacitet. Dette medførte at overskydende mængder fortsatte direkte i kloaksystemet. Resultatet var, at mængden af tørstof der blev ledt til rensningsanlægget oversteg de tilladte grænseværdier. Overordnet set havde det ikke nogen egentlig miljømæssig betydning. Alligevel vil SPI arbejde for at etablere et udligningsbassin (buffer), som på den måde kan være med til at udnytte Megacells kapacitet bedre. 10
13 Behandling af spildevand ved installering af et udligningsbassin. o Se ovenstående punkt. Opsamling og genbrug af rent køle- og spærrevand eller separat udledning. o SPI opsamler rent kølevand og leder det direkte i Svendborg Å. Separat forbehandling af spildvand fra bestrygning. o Aktuelt sker der ingen forbehandling af denne type spildevand, og med de for øjeblikket tilgængelige teknologier er det mest rentabelt, at sende spildevandet urenset til det kommunale rensningsanlæg. Udskiftning af potentielt skadelige stoffer med mindre skadelige alternativer. o SPI har som erklæret mål, at substituere alle miljøskadelige stoffer, så snart det er teknologisk muligt. Aktuelt arbejdes der mod at reducere brugen af natriumhypoklorit. Fælles rensning af spildevand fra en papirmølle eller fra et konsortium af papirmøller på det kommunale spildevandsrenseanlæg betragtes også som BAT, når det fælles rensningssystem er egnet til at tage sig af spildevand fra papirmøller. Det fælles spildevandsrensningssystems rensningseffektiviteter bør beregnes, og de sammenlignelige rensningseffektiviteter eller koncentrationer af udledninger bør konstateres, inden denne mulighed tages i betragtning som BAT. o SPI afleverer alt spildevand til Svendborg Rensningsanlæg. Begrænsning af fiber- og fyldstoftab, anvendelse af ultrafiltrering ved genvinding af bestrygningsspildevand (kun for bestrøgne papirtyper) og effektiv afvanding af restprodukter og slam, så de får et højt tørstofindhold. SPI ønsker at reducere den mængde vand der sendes til Svendborg kommune Der er oprettet en arbejdsgruppe med løbende fokus på: Minimering af SPIs vandforbrug. Optimering af anvendelsen af procesvand. Reducering af mængden af udledt vand. Denne arbejdsgruppe mødes hver fredag og her gennemgås ugens drift og eventuelle afvigelsesrapporter for procesvand. Se afvigelsesrapporten i bilag 6. 11
14 SPI ønsker at reducere mængden af tørstof i spildevandet Der tages kontakt til analysevirksomheden Hach Lange for at få assistance til at undersøge, om det vil være praktisk og økonomisk muligt at installere ydereligere anlæg, som vil gøre det muligt at nedbringe det nuværende niveau af tørstof i procesvandet. I 2010 var der et gennemsnit på kg pr dag i det procesvand der blev udledt til kommunalt rensningsanlæg. Det er blevet besluttet at de kg er niveauet man ønsker at tage udgangspunkt i; medmindre man kan reducere indholdet med mindst 10 % skal der ikke investeres i nyt anlæg. Den tekniske chef er ansvarlig for at undersøge mulighederne for at nedbringe mængden af tørstof. 12
15 SPI ønsker fremadrettet at blive bedre til at genbruge procesvandet For at kunne minimere brugen af NaClO og dermed recirkulere procesvandet i længere tid, ønskes det at implementere et system, der kan minimere bakterievæksten i vandet. Der skal i samarbejde med Alfa Laval og DESMI Ocean Guard, undersøges effekten af og muligheden for at installere et vandbehandlingssystem, i lighed med det man anvender til ballastvandsbehandling ombord på skibe. 6 Systemet er udviklet til at fjerne levende organismer i det ballastvand som flyttes mellem forskellige områder af verdenen. Systemet vil dog ikke fjerne behovet for kemikalier helt, da det ikke vil være tilstrækkelig effektivt overfor de overflader, hvorpå bakterierne vokser. Der er nedsat en projektgruppe som skal have fundet en leverandør der kan have systemet driftsklar ultimo Den tekniske chef er ansvarlig for øget genbrug af procesvand. PureBallast 2.0 Kilde: Alfa Laval A/S 6 finder/products/pureballast/pages/pureballast.aspx 13
16 SPI ønsker at minimere tabet af procesvand ved en opstart Ved opstart af papirmaskineri, bliver der brugt en større mængde procesvand end fabrikkens eget rensningsanlæg kan klare. Man har derfor været nødsaget til at sende vandet udenom rensningsanlægget og direkte i kloakken. For at løse dette vil der blive opført et vandreservoir, der vil fungere som buffer og fyldes under opstart. Når maskineriet kører og belastningen på rensningsanlægget tillader det, vil reservoiret tømmes stille og roligt igennem rensningsanlægget. Vandreservoiret kommer til at have en kapacitet på 1000 m 3 og vil være driftsklar ultimo Den tekniske chef er ansvarlig for anlæggelsen af vandreservoiret. 14
17 Afrunding I det ovenstående har vi samlet eksempler på de overvejelser man er nødt til at gøre sig, og de elementer som skal indgå i en certificeringsproces. Nedenunder er vist et eksempel på hvordan processen frem til certificeringen kan forløbe. Eksemplet er hentet fra DS Certificering og overført til denne opgave vil vores produkt modsvare præaudit rapporten. Kilde: DK/ydelser/documents/EP- 100_fremgangsmaade_ledelsessystemer_ pdf Næste stadie vil være gennemførelsen af certificeringsauditten som skal klarlægge følgende i forhold til miljøledelsessystemet: Er systemet implementeret i fuldt omfang? Er virksomhedens forhold og anvendte processer tilpasset og virker effektivt? Er systemet i overensstemmelse med de faktiske aktiviteter og andre relevante krav? Certificeringsauditten afsluttes med en auditrapport, hvori det vurderes om virksomheden kan indstilles til certifikat. 15
18 Efter certificeringen er opnået kræves at der skal fortages årlige eller halvårlige eksterne audit. Kilde: DK/ydelser/documents/EP- 100_fremgangsmaade_ledelsessystemer_ pdf 16
19 Bilag 1: Overvågning og kontrol af procesvandssystemet 17
20 Bilag 2: Overskridelse af grænseværdi for tørstof 18
21 Bilag 3: Overskridelse af grænseværdi for spildevand 19
22 Bilag 4: Udslip af procesvand på grunden 20
23 Bilag 5: Kølevandssystemet forurenet med procesvand 21
24 Bilag 6: Afvigelsesrapport for procesvand 22
25 23
26 Bilag 7: Procedure for intern audit Procedure nr: Procedure navn: 6 Procedure for intern audit af miljøledelse Intern audit skal afholdes en gang om året, om i første kvartal. Intern audit gennemføres af ekstern rådgivende specialist, i samarbejde med miljøchefen. Den interne audit skal gennemføres i henhold til DS/EN ISO 14001:2004, kapitel og DS/EN ISO "Retningslinjer for audit af kvalitetsstyringssystemer og af miljøledelsessystemer". Som første del af den interne audit, skal rapporten fra forrige års interne audit gennemgås for at undersøges om der er nogle anmærkninger der ikke endnu er korrigeret for eller andre former for udestående. Den interne audit skal når den er gennemført og rapporten er skrevet, præsenteres for teknisk afdeling, driftsgruppen og SPI ledelse. 24
27 Bilag 8: Procedure for ledelsens evaluering Procedu nr: Procedure navn: 7 Procedure for ledelsens evaluering af miljøstyringen Ledelsens evaluering skal gennemføres i henhold til DS/EN ISO 14001, kapitel 4.6. Evalueringen skal sørge for at SPI miljøstyring lever op til gældende lovgivning og fortsat er effektiv i forhold til SPI udvikling. Ledelsens evaluering skal ske i forlængelse af den interne audit. Som første del af ledelsens evaluering, skal forrige års evaluering gennemgås for at undersøges om der er nogle anmærkninger der ikke endnu er korrigeret for eller andre former for udestående. Der skal i ledelsens evaluering tages stilling til SPI miljøpåvirkning og hvordan SPI i fremtiden kan nedbringe sin miljøpåvirkning. Det er vigtigt at ledelsen er opdateret i forhold til lovændringer og kommende lovændringer, så man kan være på forkant med udviklingen af krav og regler. Det kan være nødvendigt for ledelsen at rådføre sig med eksterne rådgivere indenfor miljølovgivning. 25
Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereKvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5
Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mere1 / Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
1 / Miljøstyrelsen / Titel på præsentation I kan høre om BAT-konklusioner hvad er det? Kort intro Hvilke industrisektorer har BAT-konklusioner og hvilke er på vej? Udmøntning revurdering af miljøgodkendelse
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereFULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC
Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013 for
MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereHospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne
Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne -status og erfaringer med tilslutningstilladelser til hospitaler Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk FSTA 8. oktober 2015 Præsentation
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereREVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB
REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated
Læs mere107
106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156
Læs mereBAT Bedste tilgængelige teknik. virksomheder og myndigheders brug af BREF-dokumenter
BAT Bedste tilgængelige teknik virksomheder og myndigheders brug af BREF-dokumenter Færdige BREF-dokumenter... Cement- og kalkindustrien Klor-alkali industrien Forarbejdning af jern og metal Garverier
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereCertificering ISO 14001:2015
Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereAnsøgning om revision af gældende miljøgodkendelse
Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens
Læs mereNovozymes A/S. Grønt regnskab for 2010
Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereCirkulær Kemi selvfølgelig
Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereNOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010
NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.
Læs mereHvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereA/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:
Læs mereProduktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup 31. august 2011 %/0)1!*1)*(* 2 3,!"#$% & '( )*(( +'( )*(( -. + )% )*(( ", )%)*() 4. " 52!" 65.2 '1*/()(7
Læs mereEU s miljøkrav til industrien
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen EU s miljøkrav til industrien Prolog til BREF-dagen 2016 Forkortelser og begreber IED: Industrial Emissions Directive BAT: Best Available Techniques (bedste
Læs mere3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008
ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.
Læs mere2. Listevirksomheder ekskl. landbrug
2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.
Læs mereAalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21. juni 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBrancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereFORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE
NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereTilslutningstilladelse
Tilslutningstilladelse Tilladelse til afledning af processpildevand i medfør af kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven meddelt til Danish Marine Protein A/S GreenLab 39 7860 Spøttrup Skive Kommune Teknisk
Læs mereEUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET
EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.
Læs mereLovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014
Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for
Læs mereSupplement CSR. redegørelse
Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger.
Læs mereImplementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår
Implementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg m.m. Nils Nordholm Erhverv 28. maj 2019 BAT Virksomheder der forurener
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereVarde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014
Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli
Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereReform af miljøbeskyttelsesloven. Jens Peter Mortensen Bijob 2011: TAIEX, DG Enlargement (EU Kommissionens Udvidelseskontor)
Reform af miljøbeskyttelsesloven Jens Peter Mortensen Bijob 2011: TAIEX, DG Enlargement (EU Kommissionens Udvidelseskontor) Hvordan laves en BREF note / BAT Konklusion? DN er medlem af: European Environmental
Læs mereCASE Tværfagligt Projekt
SIMAC 2011 CASE Tværfagligt Projekt Studienr. Navn Underskrift 0106013 Christian Bækmark Schiolborg Forfatter: 0106014 Claus Frænde Thaarup 0106016 Hans Rasmus Skytte 0106034 Rasmus Vig Vandsø 0106028
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning
Læs mereNATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8
NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder
Læs mereMalgodt.dk. CSR Strategi. En plan for ansvarligt og bæredygtigt salg og håndtering af maling.
Malgodt.dk CSR Strategi En plan for ansvarligt og bæredygtigt salg og håndtering af maling. 2 Malgodt.dk CSR Strategi OM OS Malgodt.dk er en moderne detailforretning der sælger maling, malertilbehør samt
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder
Læs mereDAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9
s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereMiljøbeskyttelsesudgifter 2016 Vejledning til undersøgelsen
Erhvervslivets Udvikling Miljøbeskyttelsesudgifter 2016 Vejledning til undersøgelsen Undersøgelsen generelt Denne undersøgelse skal belyse danske industrivirksomheders udgifter til miljøbeskyttelse i regnskabsåret
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereMiljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars
Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs merePV VMS. Videnskab Mennesker Samfund
PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereMILJØ REDE GØRELSE. VI HAR EN HOLDNING TIL TINGENE - Bæredygtighed - Medarbejdere - Kunder - Leverandører - Lovgivning
MILJØ REDE GØRELSE VI HAR EN HOLDNING TIL TINGENE - Bæredygtighed - Medarbejdere - Kunder - Leverandører - Lovgivning LÆS MERE PÅ SIDE 3 NYE MILJØMÅL 2017-2019 Der er fokus på fire områder: - Cradle 2
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mere