Fødevarestyrelsen rykker ud

Transkript

1 juni Fødevarestyrelsen rykker ud side 4 Dirigenten svinger taktstokken side 6 Odense er Årets Cykelkommune 2015 side 11 Ny Webshop side 26

2 næsten Danmarks bedste cykeluddannelse melder alt udsolgt - skynd dig, hvis du vil have en lærling fra CELF. På CELF har 19 ud af 21 elever allerede fået lærekontrakten i hus, inden de afslutter grundforløbet den 26. juni. Så en stor tak til de mestre, der har taget vores elever i praktik. Hvis du vil høre om mulighederne for at få en af vores elever i lære, kontakt praktikpladskonsulent Benny Hansen, , beh@celf.dk. Kringelborg Allé 7 DK-4800 Nykøbing Falster Tel celf@celf.dk

3 Indhold Foto: Grafisk Produktion Odense Helle & Løkke ARTIKLER 4 Fødevarestyrelsen rykker ud 6 Dirigenten svinger taktstokken nu over carbon-hesten 8 Stolte traditioner og flot håndværk Mere regeltyranni og administrativt bøvl skaber ingen arbejdspladser... I skrivende stund er der valgkamp i Danmark. Løfter og milliardbeløb fyger rundt i luften. Jo tættere vi kommer på valgdatoen den 18. juni 2015, jo mere bliver der lovet, og jo mere skal man som vælger tage stilling til. Set fra Danske Cykelhandleres side er den vigtigste udfordring, hvordan der sikres bedre vilkår for de erhvervsdrivende for i sidste ende at skabe vækst og råd til velfærd i Danmark. Alt fra lettelser i erhvervsbeskatningen til mindre administrative byrder kan være en del af løsningen. Førstnævnte er meget konkret og kan umiddelbart omregnes til bundlinjen. Altså noget der er til at tage at føle på. Sværere bliver det i forhold til det, der bliver sagt om det administrative tyranni, der ofte følger med det at være selvstændig erhvervsdrivende. Hvad betyder det, når politikerne siger, at de vil gøre det nemmere at være erhvervsdrivende? Bare indenfor de senere år har vi desværre set alt for tydelige eksempler på, hvad lovmaskinen også kan præstere: Dokumentationskrav til yderste fingerspids for f. eks. indholdet af drikkedunke og energibarer, enorme - nærmest uoverkommelige oplysningskrav, hvis man ønsker at have en webshop osv. og osv. Resultatet har for nogle og desværre mange været, at man tager den hårde konsekvens og dropper forhandling af drikkedunke eller etablering af en webshop, fordi bøvlet simpelthen ikke kan betale sig. Det er helt i orden at holde fanen højt og opfordre til professionalisme, men der er også et udtryk, der hedder at skyde gråspurve med kanoner. Der er ofte mangel på balance imellem det formål, man ønsker at opnå, og de midler, der skal bringes i anvendelse for at komme i mål. Uanset om man er den ene eller anden slags detaillist, er man efterhånden undergivet så mange regler, at størstedelen af ens tid tilbringes foran pc en med bunker af papir på skrivebordet. Opfordringen fra Danske Cykelhandlere til politikerne skal derfor være: Husk, at væksten skabes på baggrund af gode og fair vilkår for de erhvervsdrivende, der bedst bruger tiden på deres kerneforretning. Mere regeltyranni og administrativt bøvl skaber ingen arbejdspladser i hvert fald ikke nogle, der gør vores samfund rigere på lang sigt. Uanset hvem, der får ansvaret, ligger der en betydelig og vigtig opgave i at sikre erhvervslivet ordentlige og proportionale betingelser. Vi håber og forventer det bedste og ønsker derfor både Helle og Løkke held og lykke med den opgave. Thomas Johnsen 10 Få certifikatet Din Cykelfagmand ELITE 11 Odense er Årets Cykelkommune Det er da utroligt, hvad ens brancheforening kan hjælpe med! 14 Cykelturen er sundere, end du tror 26 Ny webshop 8 11 FASTE RUBRIKKER 26 7 Oversigt over cykellåse med Varefakta 16 Jura 22 Knallertstatistik uge Leverandørnyt 26 Nyheder 27 Messekalender juni

4 Fødevarestyrelsen rykker ud vigtigt for både forhandlere og leverandører AF DORTE KARDEL, ECOHOUSE OG THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE Fødevarestyrelsen rykker ud Fødevarestyrelsen er på vej ud med en tilsynskampagne hos cykelhandlere. De kommer uanmeldt. De vil bede om at se: Risikovurdering Egenkontrolsystem Dokumentation for såkaldte fødevarekontaktmaterialer, dvs. f. eks. drikkedunke Danske Cykelhandleres samarbejdspartner, ECOHouse, har for et par år siden udarbejdet en såkaldt branchekode for Danske Cykelhandlere. Den er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen, og den indeholder risikovurdering og egenkontrolsystem. Den kan bruges af alle medlemmer af Danske Cykelhandlere. ECOHouse har også indsamlet dokumentation for drikkedunke, som ligger parat til at blive vist frem. Hvis I vil bruge branchekoden for Danske Cykelhandlere, skal I blot henvende jer til ECOHouse. De opretter en mappe til jer, flytter branchekoden over i mappen og udfylder de papirer, der skal udfyldes. I kan så også henvise til ECOHouse, hvis Fødevarestyrelsen kommer på besøg hos jer. Prisen for branchekoden er: 700 kr. excl. moms om året, hvis I også har abonnement vedr. arbejdsmiljø hos ECOHouse. Det giver en samlet årlig abonnementspris hos ECOHouse på kr. excl. moms kr. excl. moms om året, hvis I ikke har arbejdsmiljøabonnement hos ECOHouse. Fødevarestyrelsen vil nu se dokumentation i forhold til drikkedunke og energiprodukter Det er her, man som leverandør i branchen kommer ind i billedet. Overensstemmelseserklæring for drikkedunke For drikkedunke gælder, at der skal foreligge en såkaldt overensstemmelseserklæring. Cykelhandleren skal have den af sin leverandør, og den danske leverandør skal have den af sin leverandør. Der er EU-regler, der meget klart definerer, hvad en sådan overensstemmelseserklæring skal indeholde. Desværre ses det alt for ofte, at der ikke er dokumentation, eller at man først efter meget besvær kan fremvise testrapporter, men det er ikke godt nok. Overensstemmelseserklæringen skal være hos cykelhandleren. ECOHouse samler erklæringerne sammen og lægger dem i hhv. cykelhandlerens egen mappe og i cykeldatabasen. Hvis man er i tvivl om, hvordan den skal se ud, har ECOHouse udarbejdet et eksempel for en drikkedunk på engelsk - klar til at udfylde med oplysninger om både virksomhed og selve drikkedunken. Resten er klaret. Hvis en cykelhandler ikke kan fremvise en overensstemmelseserklæring, får han en indskærpelse og 1 måned til at indhente overensstemmelseserklæringen fra sin leverandør. Fødevarestyrelsen kommer på besøg igen - nu gebyrbelagt besøg, hvilket kan komme til at koste cykelhandleren kroner. Har cykelhandleren så ikke fået en overensstemmelseserklæring fra sin leverandør, får han typisk en bøde på kroner oveni. DERFOR: Der er en fælles udfordring for både forhandlere og leverandører, som hel- 4 CYKELbranchen

5 digvis kan løses hurtigt. Det drejer sig om et stykke papir, som kan fås hos ECOHouse. Det er vigtigt, fordi reglerne siger, at cykelhandleren ikke må forhandle drikkedunken, hvis ikke han på forhånd har en overensstemmelseserklæring. Fødevarestyrelsen har ofte oplevet, at det var svært at få en sådan. Derfor har de tidligere stillet sig tilfredse med, at man kan dokumentere, at der arbejdes på sagen. Men den går ikke længere, og nu håndhæves reglerne. Mærkningsregler for energiprodukter Hvis man leverer energiprodukter, skal man være opmærksom på, at de nye mærkningsregler for bl.a. allergener også gælder for energiprodukter. Reglerne er sådan indrettet, at det er detailhandlen, der er ansvarlig for, at mærkningen af produktet er korrekt. Også her er der en fælles interesse for leverandør- og forhandlerleddet. Alle aktører skal derfor sikre sig, at indholdsdeklaration indeholder tydelig fremhævning af allergener. Det er ikke nok at skrive: Kan indeholde nødder og soya. Deklarationen skal skrives således: Indeholder kakaosmør, stivelse, spor af peanuts osv. Med andre ord: Oplysninger om allergener SKAL være en integreret del af selve deklarationen. ECOHouse og Danske Cykelhandlere anbefaler 1. At man undersøger sit lager og ser på, hvordan deklarationen ser ud på de nyeste varer. 2. Hvis deklarationen ikke ser korrekt ud: Tag fat i leverandøren med det samme, og giv også gerne ECOHouse besked, så man over for Fødevarestyrelsen kan forklare, at der er reageret. 3. Har I brug for dokumentation af reglerne: Tag fat i ECOHouse, så kan man med det samme få mærkningsforordningen på engelsk. 4. Hvis leverandøren ikke ændrer mærkningen - tag fat i ECOHouse. ECOHouse kan kontaktes på Mail: dk@ecohouse.dk Telefon: Dorte: Gro: Johnny: Flemming: Registrering hos Fødevarestyrelsen Når man som grossist forhandler drikkedunke eller fødevarer, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen, og man skal have risikovurdering og egenkontrolsystem. Reglerne siger, at cykelhandleren skal sikre sig, at en leverandør er registreret og registreret korrekt, ellers må han principielt ikke handle med jer. Såfremt nogen har overset at blive registreret, så skynd jer at få det gjort. SPARXPRES - den nemme og hurtige finansieringsløsning til dine kunder - få svar i løbet af 15 minutter Hvorfor tilbyde finansiering? Ved at tilbyde finansiering opnår butikken følgende fordele: Tilfredse kunder: Med en finansiering giver du din kunde mulighed for at handle uden kontanter på lommen. Ingen risiko for butikken: Det er altid SPARXPRES, der har risikoen, såfremt kunden ikke kan betale på sit lån. Afregning her og nu: Afregning sker til butikken når dokumentet er modtaget hos SPARXPRES = forbedret likviditet. Mulighed merindtjening: Vælger butikken at tilbyde rentebærende løsninger opnår butikken også provision. Også mulighed for rente- og gebyrfri finansiering SPARXPRES er et selvstændig forretningsområde i Spar Nord, der siden 1991 har udviklet og drevet koncepter indenfor forbrugsfinansiering, elekroniske gavekortløsninger og loyalitetsløsninger på det danske marked, både på det direkte marked og i tæt samarbejde med samarbejdspartnere i detailhandlen. Kontakt din lokale konsulent Sønderjylland & Fyn per christensen SALGSCHEF MOBIL pch@sparnord.dk Midt- & Nordjylland iver c. raun konsulent MOBIL ICr@SpArNOrD.Dk Sjælland AnDer t. nielsen konsulent MOBIL ATN@SpArNOrD.Dk SPARXPRES - ADELGADE SKIVE - - T juni

6 Dirigenten svinger taktstokken nu over carbon-hesten En begynders erfaringer Vi kender ham som dirigent på Danske Cykelhandleres generalforsamlinger. Nu har advokat Niels Lyhne imidlertid meldt sig i koret, der higer efter motionscykling på en lækker carbon-racer. Redaktionen har modtaget følgende fortælling om hans første erfaringer: Jeg har haft fornøjelsen at være dirigent på foreningens generalforsamling de senere år. Det var jeg med lidt fastere stemme i år, fordi jeg, som andre midaldrende mænd i kamp for at holde form og alderen på afstand, er hoppet på cyklen. Det er begyndt at blive lidt hårdt at løbe. Det valg kommer jeg ikke til at fortryde, men jeg måtte sande, at al begyndelse er svær. I vinter gik jeg lidt til spinning og havde for første gang klicksko på. Min form er grundlæggende ok, da jeg altid har dyrket sport, og spinning gik jo som smurt tirsdag morgen kl Det ville blive a piece of cake at komme på landevejsraceren. Jeg fandt ud af, at virkeligheden er anderledes, og at intet kommer af sig selv. Jeg startede fra bunden. Min uvidenhed om landevejscykler og tilbehør var afgrundsdyb. Det blev ikke bedre af at snakke med mange lommeeksperter og udstyrsnørder. Det gav kun forvirring på højere plan. Jeg blev reddet af gode og simple råd fra foreningens cyklende direktør over telefonen. Råd om rammetype, gear m.m. og ikke mindst klargøring af forventninger og ambitioner. Det er essentiel rådgivning til en famlende begynder. Lidt forberedt endte jeg hos et af foreningens medlemmer, hvor jeg af en tidligere konkur-rencerytter fik super betjening og vejledning i øjenhøjde. Det er bare så vigtigt at kunne møde kunderne og give sig tid til dumme spørgsmål og for 117. gang forklare, hvad der for en ekspert sikkert er banaliteter. Før den gode oplevelse var jeg omkring en anden forretning, hvor jeg ikke blev mødt i øjenhøjde. Det var totalt nørdet og teknisk, og selvom betjeningen var baseret på stor cykelbegejstring, var informationerne svære at håndtere for mig, og jeg gik forvirret derfra. Det endte med en dejlig begynderracer, som de første 14 dage kørte 150 km. Jeg tror, at det bliver et langvarigt forhold, selvom vi lige skulle se hinanden an. Cyklen lærte mig på første rigtige tur, at hovmod er noget skidt, og at intet som sagt kommer af sig selv. En skøn solskinsforårslørdag afsted på jomfrutur med tre venner, AF NIELS LYHNE, INTERLEX ADVOKATER, ÅRHUS REDIGERET AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE hvoraf de to havde cyklet i flere år, og den tredje var som jeg begynder. Den ene af de øvede cykler som Jens Voigt: Han kan kværne løs i timevis. Start fra Løgten til og langs med Følle Strand, op mod Rønde. Masser af kræfter og hang fint på Jens Voigt op ad bakken gennem Rønde og videre ned mod Kalø hold da op 58 km i timen. Det havde jeg aldrig prøvet på cykel før. Videre langs Kaløvig, lidt sidevind, men lå ikke langt efter Jens Voigt. Den anden begynder stod af ved iskiosken ved Kalø Slotsruin og ville vente på, at vi tre andre kom forbi igen. Vi tre andre skulle ud og runde Vrinners og Knebel, som er ved udkanten af Mols Bjerge og derfor - masser af bakker. Jens Voigt og jeg satte, da vi havde rundet bugten ved Kalø, farten ned, så vores trediemand kunne komme op. Så derudaf igen, bakke op og bakke ned, lidt sidevind. Trediemanden sagde til Jens Voigt, at han skulle bare køre nogle ekstra bakker og så vende om. Det var åbenbart sådan, de plejede at gøre. Tøsedreng!, tænkte jeg og kørte efter Jens Voigt, der råbte: Vi mødes på toppen. Der blev ved at være en ny top længere ude i horisonten. Endelig efter 22 km standsede vi på en top og vendte om. Det første stykke tilbage gik jævnt nedad og stadig gode ben. Men så kom bakken i Vrinners, og det var en killer. Jeg har aldrig forstået fra fjernsynstransmissioner, hvad der sker, når professionelle cykelryttere pludselig kan stå stille. Det ved jeg nu. Der var bare udsolgt, og der var godt nok langt hjem med uendelige bakker. Men jeg kom ikke ned at gå en lille sejr på den i alt 44 km lange tur. Straffen for ikke at have hurtige kulhydrater med fik jeg, for der bliver godt nok brændt noget af. Det var dog ikke værre, end at jeg i dagene efter var afsted igen på både 30 og 50 km. Jeg havde nu fået langt mere respekt for cyklen og disponerede fornuftigt. For sådan er det nemlig, ethvert forhold skal være baseret ikke kun på følelser, men også på gensidig respekt. Og jeg satser på et langvarigt og berigende forhold med min nye tohjulede. Det bliver skønt at køre foråret og sommeren i møde og udvide rækkevidden i gode venners selskab. For cykling er, udover at være sundt, også socialt givende for alle aldersgrupper. En lidt stiv ryg har det godt med at cykle. Den bliver strakt ud og ikke belastet, som ved f.eks. løb. Der er så meget godt, cykelbranchen kan fremme og sælge. Det er supersundt og er helt i tidsånden både en individuel og social sport. Der må stadig være et kæmpe marked derude, som ligger lige for. Min 35 år gamle grønne Raleigh med 3 Sturmey Archer gear og min 25 år gamle sorte Everton med 7 gear er noget berettiget jaloux på den nye tohjulede i familien. Det kan være, at jeg til næste års generalforsamling kommer cyklende. Dog ikke vandcykel, hvis det bliver på Oslo-færgen, som jeg har hørt nogen tale om. 6 CYKELbranchen

7 Oversigt over Cykellåse med Varefakta ABUS Aug. Bremicker Söhne KG v/ ABUS Danmark A/S Egeskovvej 2 A, 8700 Horsens Tlf ABUS 485 Amparo Ringlås ABUS 6000/75 Bordo DK, Løs foldelås ABUS 6000/90 Bordo DK, Løs foldelås ABUS 6000/120 Bordo DK, Løs foldelås ABUS 6500/85 Bordo X-Plus Løs foldelås ABUS 1000/80 Granit Steel-O-flex ABUS 1000/100 Granit Steel-O-flex ABUS 1000/170 Granit Steel-O-flex ABUS 1060/85 City Chain X-Plus Kædelås ABUS 1060/110 City Chain X-Plus Kædelås ABUS 1060/140 City Chain X-Plus Kædelås ABUS 1060/170 City Chain X-Plus Kædelås ABUS 64/120HB/150 Futura Mini Bøjlelås ABUS 64/120HB230 Futura Bøjlelås Scan-Bike Knudlundvej Them Tlf Bekræftet 5. december 2014 Varefakta-deklarationen er en frivillig varedeklaration, så producenter og importører bestemmer selv, om de vil deklarere varerne med Varefakta. Derfor er der også cykellåse i handlen uden Varefakta. Er der Varefakta-deklaration på cykellåsen, dækker forsikringen ved tyveri af korrekt låst cykel. Alle modeller på listen er afprøvet og godkendt efter Varefaktas regler. Der vil være modeller på listen, som ikke kan købes. Det kan f.eks. skyldes, at modellen er så ny, at den ikke er nået ud til forhandlerne, eller at modellen ikke importeres/ produceres for tiden. Kryptonite Evolution Mini Kryptonite Evolution Mini LS Kryptonite Evolution Mini 7 ABUS 54/160HB230 Granit X-Plus Bøjlelås ABUS 54/160HB300 Granit X-Plus Bøjlelås ABUS 505/160HB230 Ketaro Bøjlelås ABUS 47/150HB230 Varedo Bøjlelås ABUS 47/150HB300 Varedo Bøjlelås ABUS 5000 CL Protectus Kliklås ABUS 5000 XCL Protectus Kliklås ABUS 5000 XCLW Protectus Kliklås ABUS 5000 XLH Protectus Kliklås ABUS 4850 Amparo Ringlås ABUS 8900 IONUS kædelås ABUS 8210 IVEN kædelås ABUS 40 U-Mini bøjlelås ABUS ugrip Plus 501 AXA Stenman Nederland B.V. v/basta Danmark A/S Amerikakajen 1, 1.th Korsør Tlf AXA Block AXA Defender RL AXA Rock AXA Solid AXA Solid Plus Basta Basic Basta Click 3A Basta Click 3-alu Basta Click 3F Basta Defender RL Basta RB1201 Basta RS1401 Basta RS1402 Basta Solid MUSTANG Kliklås MUSTANG Ringlås Spectra Click 3 cykellås Spectra Defender RL cykellås CSI-BIKE A/S Egeskovvej 2A, 8700 Horsens Tlf ASAMA Cykellås Bike Attitude Cykellås Bike Attitude Cykellås kliklås Bike Attitude Cykellås kliklås (med beslag) CSI Bøjlelås CSI Cykellås CSI Cykellås hvid CSI Klik Cycletrack Klik-lås Cycletrack Klik-lås (med beslag) Cycletrack Ringlås FUJI cykellås Ingear Clicklås Ingear Ringlås MIX Cykellås MUSTANG Kliklås MUSTANG Kliklås (med beslag) MUSTANG Ringlås PUCH Biking Bøjlelås PUCH Biking Kliklås PUCH Biking Ringlås Spectra Cykellås Vores bøjlelås Vores kliklås Vores ringlås XL-LOX YWS Cykellås Trelock GmbH Johan Krane Weg 37 D Münster, Tyskland Tlf. +49(0) 251/ BS 510 RS 420 NAZ DK RS 430 AZ RS 430 NAZ RS 440 AZ DK RS 450 AZ RS 450 NAZ RS 451 AZ RS 451 NAZ Falko BV, Kelvinstraat 16A NL-6902 PW Zevenaar Holland Pro-Tect DK juni

8 AF: TORBEN FINN LAURSEN Velo Seidenfaden Stolte traditioner og flot håndværk Made in Denmark Vi har stadig nogle få cykelproducenter, men de er som de fleste andre grundet et højt omkostningsniveau henvist til massefremstilling af stel i fjernøsten. Men det håndværksmæssige traditionelle kvalitetsstelbyggeri eksisterer skam stadig omend i et meget begrænset antal. Vi har besøgt en af de få tilbageværende rigtige cykelstelbyggere i Danmark. Navnet er Seidenfaden med kaldenavnet Henrik. I sit lille værksted i Albertslund kreerer han de smukkeste, et hundrede procent håndbyggede muffestel efter gamle traditioner. Materialet er stål, og teknikken er den oprindelige med muffer og rør, der loddes sammen. Henrik er indbegrebet af en rolig og sindig sjæl. Og netop disse egenskaber er afgørende ved fremstilling af et kvalitetsmuffestel, hvor erfaring, omhyggelighed, præcision og masser af tid er nogle af nøgleordene for et godt slutresultat. Når talen falder på bygning af cykelstel i stål, er der flere teknikker og fremgangsmåder. Den mest almindelige metode er at slaglodde rørene i samlingerne med eller uden brug af muffer som forstærkning. Alt efter hvad man skal lodde (og stelbyggerens præferencer), anvender man loddetråd af forskellige legeringer indeholdende sølv og kobber. De mest sølvholdige legeringer kan loddes med temperaturer fra ca. 650 gr., og når vi taler stålrør med ned til 0,4 mm godstykkelse, er lav temperatur altafgørende for at bevare stålets facon og styrke. I 1980erne blev stålrørene udviklet, så det også kunne lade sig gøre at anvende tig svejsning ved fremstillingen af de finere lette cykelstel. Under lodningen eller svejsningen af cykelstellet er det mest almindeligt at anvende en jig til at holde rørene samlet og sikre, at der ikke sker forskydninger af rørene i processen. Nogle stelbyggere mener dog, at jiggen ikke er nødvendig for at sikre en lige ramme, og andre mener ligefrem, at jiggen skader resultatet, da der kan opbygges spændinger i stellet, når rørene opvarmes under lodningen. Flere af de kendte danske stelbyggere fra stålstellenes guldalder byggede af ovennævnte årsager stel uden brug af jig, og det er som udgangspunkt den tradition, Henrik forsøger at leve op til. Tidlig starter Henrik begyndte at rode med cykler i en tidlig alder, og som 13-årig samlede han sin første cykel. Selvom bygning af cykelstel indgår som et mindre projekt i cykelmekanikeruddannelsen, findes der ingen formel uddannelse som stelbygger i Danmark. Her skal man udenlands til lande som Italien, USA, England og Tyskland, der har stolte traditioner for håndbyggede cykelstel. Henrik er derfor autodidakt og har sammenlagt brugt mere end to år på at udvikle sine færdigheder i tilpasning og lodning af cykelstel. Undervejs har han fået uvurderlig rådgivning og hjælp fra et par ældre danske stelbyggere og forventer endvidere i de kommende år at efteruddanne sig i udlandet. To af hans store inspirationskilder er de nulevende stålstels legender Richard Sachs og Dario Pegoretti. Bygning af et godt cykelstel er ikke nogen raketvirksomhed. Det meste arbejde kan klares med en skruestik og noget håndværkstøj og så naturligvis det rette håndelag. Når de rette rør- og muffestørrelser er fundet, begynder man med hovedrammen. Mufferne hæftes først med en lille lodning. Henrik arbejder med en helt plan marmorplade for at få den rette tilpasning indenfor 1 mm. Samme process gentager sig med kædestag og skråstag. Når tilpasningen er fuldt på plads, loddes hele muffen. Det er meget vigtigt at give sig god tid, så sølvet flyder helt ud i muffen og danner en fuldstændig homogen samling. Henrik viser nogle industriproducerede stel, hvor denne detalje ikke er udført tilstrækkeligt. Officielt startede Velo-Seidenfaden i år, og på den netop afsluttede cykelmesse i København kom han for første gang i kontakt med det bredere cykelpublikum, fra hvem interesser var stor. Kundekredsen er hovedsagligt det grå guld, men han mærker en stigende interesse fra den yngre generation, som gerne vil tilbage til de rig- 8 CYKELbranchen

9 tige cykelstelrødder. I første omgang bygger han racer- og sportscykelstel, men det er planen på sigt også at kunne tilbyde cykelcross og mountainbikestel. Køb fire betal for en Henrik har nogle temmelig markante meninger om vores køb og smid væk samfund, hvor ledetråden er køb fire men betal for en, eller på godt dansk kvantitet frem for kvalitet. Hvorfor ikke købe et kvalitetsstel, hvor der er lagt en masse håndværksmæssig sjæl. Der er mange myter om stål, ikke mindst at det er tungt. Et muffesamlet stel vejer mellem 1500 og 2000 gram. Det bet, som oversvømmer os fra fjernøsten. De fleste ryttere glemmer bare i den sammenhæng at medregne deres egenvægt. Cykel og rytter er en totalløsning, som skal tilpasses hinanden. En anden myte er, at stål er blødt, og at stivere stel pr definition er bedre Her glemmer man at tage betragtninger som øget vægt, mindre komfort og ringere vejgreb med ind i overvejelserne. Ved konstruktion af alle typer cykelstel er det altid et kompromis mellem disse forhold og rytterens ønsker. Stålrør fås i dag i så mange dimensioner, at det er muligt at lave utallige kombinationer, som vil kunne tilfredsstille de fleste ryttere. De senere år er det blevet moderne at cykle rundt på alt for små stel, fordi forbrugerne har fået den opfattelse, at de er de stiveste. Mindre stel er ikke nødvendigvis stivere end store stel, da rørvalg kan være væsentligt forskelligt proportioneret. Endelig bliver stålstel IKKE blødere i brug, jo ældre de bliver. Stål er det sejeste af de kendte cykelstelmaterialer og bevarer sine egenskaber hele sin livstid. Stål skal beskyttes mod rust. Udvendigt af maling og indvendigt med et beskyttelsesmiddel. Rusten kommer dog relativt langsomt. Man kan bygge en velkørende cykel af alle i dag kendte materialer. Men i sidste ende er oplevelsen af køreegenskaber en kombination af, om rytter og cykel matcher hinanden mere end hvilket materiale, den er lavet i. En god stålforgaffel er dog svær at komme uden om, når man taler om vejgreb, og en rytter der kan sin svingteknik. Stålrørerens udvikling Indenfor muffestel taler man om tre perioder. I 30 erne indførte man en diameter på henholdsvis ø28,6 for skrårør og en diameter på ø25,4 for overrør. I halvfemserne kom næste evolution. Skrårørs diameteren blev øget til ø31,7, og den gamle overrørs standard på ø28,6 blev til den nye saddel og overrørs diameter. I 2004 gik man yderligere et skridt op, så skrårørsdiameteren nu hedder ø35, og saddel og overrøret er ø31,7. Alle tre størrelser er stadig i de store stålrørsproducenters kataloger. Skal man lave stel i endnu større rør op til ø 45, foregår det muffeløst med fillet brazing eller TIG svejsning. Ligesom aluminium og kompossitmaterialer har undergået en stor udvikling, gælder det samme for stål. I dag findes der fem store producenter af stålrør til cykelstel. Columbus og Reynolds er de største efterfulgt af Dedacciai, Easton og Next. Henrik bruger hovedsaglig rør fra Columbus i de nye Niobium legeringer, med stort udvalg, samt et godt forhold mellem styrke og lav vægt. Fra ide til færdigt stel Henriks metode gør det muligt at fremstille stel efter mål, vægt, kørestil, og udseende. Processen er helt individuel afhængig af, hvem du er. Lige fra den erfarne cyklist med et komplet overblik over mål og præferencer til den mere søgende, som måske endnu ikke har oplevet en cykel, som passer. Det ligger Henrik meget på sinde at lytte til kunden og give god råd. Dette kan også indbefatte en cykeltur og nærmere inspektion af den gamle cykel. Henrik pointerer dog, at han ikke går i gang med konstruktioner, han ikke selv tror på. - Kan vi blive enige, laver jeg en opmåling, eller kunden kan vælge at få lavet en opmåling hos en ekstern opmåler. Min erfaring er dog, at cykelopmåling ikke er nogen eksakt videnskab. Skridtlængden, overkrop og armlængde er udgangspunkterne. I gamle dage kunne man vælge mellem op til 15 stelstørrelser. I dag har de fleste cykelproducenter fået overbevist forbrugeren om, at deres udvalg af 5-6 forskellige størrelser er tilstrækkelig. Det er her jeg kommer ind og kan tilbyde den optimale løsning. Næste skridt er udarbejdelse af et tilbud, og accepterer kunden dette, går jeg i gang. Normalt er jeg 8-14 dage om at producere et stel. Herefter skal det til maleren. Det tager 14 dage. Så alt i alt skal kunden regne med en leveringstid på en måneds tid. Normalt bliver stellene lokalt lakeret hos Dibbern Colour Design i Rødovre. Prisen for et basisstel starter ved godt kroner. Kunden kan vælge at få en traditionel stålforgaffel, som også er håndlavet eller en præfabrikeret i kulfiber. Stålforgaflen kan laves med lige eller buet fremløb. Den sidste giver en mere sporstabil og godmodig styrrespons, mens den lige er en anelse mere agressiv og sporty. Ønsker kunden det, kan han også få en fuld udstyret cykel med komponenter efter eget valg. Stål som stelmateriale er bestemt ikke dødt. Steel is still Real. Henrik Seidenfaden Albertslundvej Albertslund henrikseidenfaden@mail.dk Tel: juni

10 Få certifikatet AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE DIN CYKELFAGMAND ELITE 6 er blevet godkendt. Skal din forretning være den næste? Husk at Danske Cykelhandlere har etableret en overbygning på de 5 stjerner, der pt. maksimalt kan opnås under certificeringsordningen Din Cykelfagmand. Som ordet ELITE viser, er DIN CYKELFAGMAND - ELITE for de, der ønsker at tilhøre det øverste segment og have de ypperste processer og arbejdsgange i branchen. Derfor stilles der skrappe krav, som alle skal opfyldes for at få certifikatet. Kravene er: Du opfylder kravene til at være 5-stjernet cykelhandler Bodyscanner eller andet elektronisk udstyr til udmåling af stelhøjde og sæder TV til servicefilm, store reklamer Hjemmeside og adresse Cykelparkering til kundecykler Kaffe- og vandbar Prøverum, hvis der forhandles tøj Rensebar, ultralyd Luft til kundecykler døgnet rundt Profil-/firmatøj Lånecykler Altid gratis cykeltjek IT-kassesystem Indehaver har gennemført et lederkursus af mindst en dags varighed Politik for klagehåndtering og behandling af reklamationer Personalehåndbog Forretningen skal afholde personalemøder med protokol mindst 4 x årligt Såfremt du ønsker at blive certificeret under ordningen DIN CYKELFAGMAND - ELITE, skal du rette henvendelse til Danske Cykelhandlere for at få et ansøgningsskema. Når ansøgningsskemaet er udfyldt og indsendt til Danske Cykelhandlere, vil Danske Cykelhandlere sørge for at du får besøg af en uvildig auditør, der gennemgår din butik og dit værksted for at se, om du lever op til kravene. Hvis du opnår certificeringen opnår du bl.a. ret til i din butik at ophænge et lækkert skilt med belysning og teksten DIN CYKELFAGMAND ELITE og at bruge ordene DIN CYKELFAGMAND - ELITE i din markedsføring. Et ELITE -skilt koster kr moms. Hertil kommer udgifter til auditørbesøg. 10 CYKELbranchen

11 Odense er Årets Cykelkommune 2015 AF LOTTE MALENE RUBY, CYKLISTFORBUNDET REDIGERET AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE En grønnere og mere cykelvenlig bymidte, en stibro til cyklister og fodfolk over havnen og et væld af andre cykelprojekter, som har fået både store og små i sadlerne. Det er nogle af årsagerne til, at Cyklistforbundet har kåret Odense til Årets Cykelkommune Odense Kommune har siden årtusindskiftet ligget i front som Cyklisternes By, men i de sidste par år har cykelområdet fået et ekstra nøk. Et par større prestigeprojekter og et væld af mindre cykelindsatser rettet mod en lang række forskellige målgrupper har givet nyt liv til cykelvisionerne. Cyklistforbundet har påskønnet den gode indsats ved at give Odense titlen som Årets Cykelkommune Det skete i forbindelse med Den Nationale Cykelkonference og med følgende begrundelse: Med etableringen af en ny, grøn bymidte og åbningen af stibroen mellem by og havn har Odense Kommune taget modige og konsekvente skridt på vejen mod en bæredygtig storby med fokus på cykling og gang. Kommunen er gennem en årrække gået forrest med tværfaglige cykelprojekter, der har fået blandt andet nydanskere, arbejdsløse og socialt udsatte op på cyklen. De yngste odenseanere nyder også godt af kommunens innovative tilgang til skolecyklingen, hvor Cykelglad Skole trækker cyklen ind i alle skolens sammenhænge. Ambitioner for 30 millioner Hos Odense Kommune glæder By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) sig over prisen. - Det er utrolig dejligt, at Odense bliver anerkendt for sine mange gode cykel-initiativer, herunder Byens Bro og sikringen af åstien som en grøn adgang til byen. Vi ser en god udvikling i andelen af cyklister, og cykeltrafikken er steget med 10 procent i det sidste år. Jeg tror, at årsagen skyldes, at vi gør cyklen til et positivt tilvalg. Vi skal ikke genere folk, der har brug for bilen for at få dagligdagen til at hænge sammen, men vi kan gøre cyklen til et lettere og bedre valg for mange andre, siger Jane Jegind og fortsætter: - Aktuelt er vi oppe på en cykelandel på 24 procent. Det skulle gerne stige til 30 procent, og derfor har vi vedtaget en ny og ambitiøs cykelhandlingsplan, som indeholder 24 projekter, som bliver lanceret over de kommende år. Det drejer sig blandt andet om supercykelstier, flere cykelparkeringspladser samt store indsatser målrettet byens skoleelever og studerende. Cykelhandlingsplanen har et budget på 30 millioner kroner i de kommende år, men Odense har allerede investeret i cyklisterne. I 2014 åbnede Odins Bro over Odense Kanal med en 4-sporet supercykelsti, og Odense Banegård Center fik sit tredje cykelcenter, så der nu er mere end cykelparkeringspladser ved stationen. En påskønnelse - og et rygstød Titlen som Årets Cykelkommune er i høj grad tænkt som en påskønnelse, men også som et rygstød til den fortsatte cykeludvikling i kommunerne. For selv om cykeltrafikken i Danmark i disse år er stigende, er der fortsat brug for nytænkning, udvikling og ambitioner i kommunerne, mener Cyklistforbundet. - Odense har i mere end 25 år været en af Danmarks mest ambitiøse cykelkommuner - efterhånden dog med rigtig meget sund konkurrence fra andre kommuner. Men i de sidste par år har ambitionerne fået vokseværk i Odense, så kommunen nu igen er på vej helt i front på cykelområdet. Odense får altså titlen som Årets Cykelkommune både for det lange seje træk, men også for en spændende vision, som vi rigtig gerne vil se ført ud i livet, udtaler Jette Gotsche, som er Cyklistforbundets landsformand. De nominerede kommuner: Fem kommuner var i alt nomineret til titlen som Årets Cykelkommune 2015 for en ekstraordinær indsats på cykelområdet. Aarhus Esbjerg Gladsaxe Odense Svendborg Yderligere oplysninger: Lotte Malene Ruby, kommunikationschef i Cyklistforbundet, tlf.: eller mail: lotteruby@cyklistforbundet.dk Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Odense Kommune, tlf.: Fakta om Årets Cykelkommune: Årets Cykelkommune udpeges hvert år af Cyklistforbundets hovedbestyrelse. Bornholm var i 2005 den første til at bære titlen. Dengang hed det Årets Cykelby. Siden da har København, Aarhus, Ballerup, Helsingør, Herning, Randers og senest Varde kunnet bryste sig af titlen. Cyklistforbundet nominerer en håndfuld kommuner, der kandiderer til titlen Årets Cykelkommune. Vinderen af Årets Cykelkommune 2015 blev kåret på Den Nationale Cykelkonference d. 18. maj juni

12 Nyt vartegn i Årets Cykelkommune Odenseanske Cyklister og fodgængere får en storslået genvej mellem byens centrum og havn. AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN DANSK CYKLISTFORBUND REDIGERET AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE Byens Bro bliver indviet af Odenses By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) og Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam. "Det er en stor fornøjelse at være med til at indvie Byens Bro. Den er et flot og vigtigt vartegn for Odense som cyklisternes by og et klart bevis på de store ambitioner, kommunen har på cykelområdet og en af de afgørende grunde til, at Cyklistforbundet netop har tildelt Odense Kommune den ærefulde titel som Årets Cykelkommune. Byens Bro skaber ny sammenhæng mellem by og havn, og er samtidig en anerkendelse af de bløde trafikanters positive bidrag til den levende by", siger Klaus Bondam. Med indvielsen af Byens Bro får Odense en helt ny cykelforbindelse og et flot nyt vartegn. Den nye bro strækker sig 135 meter over 15 jernbanespor, og ud over at være en arkitektonisk perle er broen også en hårdt tiltrængt genvej for byens bløde trafikanter, der nu ubesværet kan bevæge sig mellem Odense centrum og havn. En kronjuvel i Årets Cykelkommune Den nye Byens Bro er kronjuvelen blandt en lang række store og små tiltag, som Odense Kommune har sat i værk for at skabe en grøn by og cykelvenlig bykerne - en stor indsats, som Cyklistforbundet netop har belønnet med udnævnelsen af Odense som Årets Cykelkommune "Odense har i over 25 år været en af Danmarks mest ambitiøse cykelkommuner, og de sidste par år har ambitionerne fået vokseværk, så kommunen igen er på vej helt i front på cykelområdet", sagde Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche om udnævnelsen. Husk at bruge din brancheforening du har ikke råd til andet! AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE DET ER DA UTROLIGT, HVAD ENS BRANCHEFORENING KAN HJÆLPE MED! Som medlem af Danske Cykelhandlere får du en lang række fordele. I dette og kommende numre af CYKELbranchen vil du kunne se, hvad vi kan hjælpe med og, hvad du kan få gavn af. Bestilling af butiksmaterialer Servicehæfter Salgsnotaer Arbejdskort Lejekontrakter Reparationsfakturaer Gavekort Prisskilte Plastposer T-shirts Få juridisk rådgivning hos Danske Cykelhandlere Ansættelseskontrakter Personalespørgsmål og -sager Elevforhold Barselsregler Opsigelser Købelov Markedsføringsloven Lukkeloven Lejeloven Inkasso Få adgang til fordelagtige vilkår og priser via de samarbejdsaftaler, Danske Cykelhandlere har på bl.a.: Forsikringer Brændstof Finansiering Måtter og hygiejneprodukter Hjemmesider Dokumenter indenfor arbejdsmiljø Jobannoncer It-programmer Indløsningsaftaler på betalingskort 12 CYKELbranchen

13 CYKELakademiets efteruddannelseskurser Så kan vi løfte sløret for hvilke efteruddannelseskurser, der tilbydes under CYKELakademiet i efteråret Sæt allerede nu plads af i kalenderen til din og dine medarbejderes efteruddannelse. Samarbejdet omkring efteruddannelseskurserne er fortsat med CELF i Nykøbing Falster og TietgenKompetenceCenter i Odense og sker i AMU-regi med de priser og godtgørelsesregler, som er gældende herfor. Se Alle tekniske kurser gennemføres nu på CELF. Vores erfaring gennem de senest afholdte kurser har nemlig vist, at hvis kursusindholdet er rigtigt, har det ingen betydning, hvor kurset afholdes. De merkantile fag afholdes stadig i Odense på TietgenkompetenceCenter. Uddan dig, fordi du Forbedrer din konkurrenceevne Opgraderer dine egne og dine medarbejderes kompetencer Skaber fornyet energi i lavsæsonen Finder ny inspiration og skaber nye netværk med kollegaer fra hele landet Får noget for dit allerede indbetalte arbejdsmarkedsbidrag I din lavsæson betaler løn til dine ansatte alligevel Det nye Vi har i år i samarbejde med Tietgen- KompetenceCenter skruet en lederuddannelse sammen, som er målrettet mod virksomhedens ejer eller lederen i forretningen eller på værkstedet. Den er sammensat af 3 forskellige moduler, nemlig Coaching som ledelsesværktøj, Situationsbestemt ledelse og Vejlederens kommunikation med eleven. Undervisningen vil gå over 3 x 2 sammenhængende dage og er strakt ud Husk, at hvis du gør, som du gjorde i går, så forvent at få, som du fik i går! over oktober, november og primo december. Lederuddannelsen er kompetencegivende til Eliteordningen. På CELF er der oprettet et helt nyt kursus med titlen Kundeservice og Specialcykler. Dette nye kursus henvender sig til ansatte på værkstedet, som gerne vil udvikle deres kompetencer inden for kundeservice. Vi vil bl.a. arbejde med "hvordan sikrer vi opfyldelse af kundens behov, så kunden får en god oplevelse og kommer igen". Kurset vil være en kombination af kundeservice og fagligt indhold med fokus på nye tendenser inden for cykelbranchen. Vi vil på kurset gå bag facaden på det daglige arbejde med kunder og faglighed på en anderledes måde. Tilmelding I vil gennem DC Nyhedsbrev i løbet af sommeren få yderligere informationer om kursusindhold, praktiske detaljer og tilmelding. Kurserne Tidspunkt Kursus Sted uge og 29. oktober 1. Coaching som ledelsesværktøj TietgenKomptenceCenter uge og 4. november Salg 1 grundlæggende salg TietgenKomptenceCenter uge 45-5.november Salg 2 videregående salg TietgenKomptenceCenter uge og 11. november Bremsesystemer og affjedring CELF uge og 13. november Reparation af el-cykler CELF uge , 18. og 19. november Specialcykler og kundeservice CELF uge og 25. november 2. Coaching som ledelsesværktøj samt 1. Situationsbestemt ledelse TietgenKomptenceCenter uge og 10. december 2. Situationsbestemt ledelse samt Vejlederens kommunikation med eleven TietgenKomptenceCenter Vi glæder os til at se jer! Med venlig hilsen Danske Cykelhandlere juni

14 Cykelturen er sundere, AF end du tror Det giver ikke kun gode ben at cykle til arbejde. En ny undersøgelse viser, at cykelpendlere også spiser sundere, ryger og drikker mindre og føler sig mindre stressede. Det er interessant at cykling påvirker den generelle livsstil, siger sundhedsforsker Bente Klarlund. Der er gode nyheder til alle spirende cykelpendlere, der har været i gang med at cykle, da Vi Cykler Til Arbejde rullede henover landet i maj. For udover de mange kendte fordele ved at cykle til arbejde - øget kalorieforbrænding, sparede benzinkroner og forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme - viser en stor engelsk undersøgelse nu, at der er endnu flere gevinster ved at vælge cyklen til arbejde. Undersøgelsen Cycling 10:10 er foretaget af Cyclescheme - en engelsk pendent til Vi cykler til arbejde. Resultaterne bygger på data fra cykelpendlere og analyser af cykelpendling gennem de seneste 10 år. CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN, CYKLISTFORBUNDET REDIGERET AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE Sneboldeffekt Rapporten konkluderer, at cykelturen til arbejde udløser en sneboldeffekt, der påvirker livsstilen og øger sundheden helt generelt. Cykling der som regel forbindes med god motion har nemlig også indflydelse på mange andre områder af cykelpendlernes liv, der intet har med motion at gøre. Således viser undersøgelsen, at halvdelen af de adspurgte er begyndt at spise sundere (48 %), en tredjedel drikker mindre alkohol (29 %), og en femtedel ryger mindre, end før de begyndte at cykle til arbejde (20 %). Der er også en tydelig sammenhæng mellem cykling, stress og sygefravær - ca. halvdelen af de nye cykelpendlere føler sig mindre stressede på jobbet (45 %),har færre sygedage (42 %) og føler sig generelt i bedre humør (47 %). Professor og sundhedsforsker Bente Klarlund, der er en varm fortaler for cyklen som redskab til en sundere livsstil, synes at resultaterne giver god mening: Det er interessant, at cykling ser ud til at påvirke en generel sund livsstil, også hvad angår røg, druk og mad. Det er med til at forklare, at cykling som livsstil har så stor effekt for både det fysiske og mentale velbefindende. Cykling er vanedannende De gode nyheder stopper ikke her. For selvom det måske føles uoverskueligt at skulle i gang med at cykle til arbejde for første gang, så viser den engelske undersøgelse, at cykelturen hurtigt bliver en god og vanedannende transportform: To tredjedele af de adspurgte har oplevet, at de faktisk har følt sig afhængige af at cykle og at de endda også cykler mere, end de oprindeligt havde planlagt. Halvdelen af de adspurgte er også begyndt at cykle i fritiden med venner og familie, og hele 70 % har prøvet at opmuntre venner eller kollegaer til også at komme i gang med at cykle. Vi er glade for å kunne ønske AC SPORTS velkommen som NY DISTRIBUTØR på det danske markedet. Swisseye er et etablert varemerke med populære produkter og en solid markedsposisjon. Vi er glade for å ha fått AC SPORTS med på laget, og ser frem til et spennende og fruktbart samarbeid! Swisseye/Hamax Norge AC Sports Vejlsøvej 51 Bygning O 8600 Silkeborg Denmark Tlf: CYKELbranchen

15 AF KIRSTINE BROUER SEEDORFF, ADVOKAT HOS RET&RÅD ADVOKATER, NØRRE VOLDGADE 16, 4.,DK-1358 KØBENHAVN K. REDIGERET AF THOMAS JOHNSEN, DANSKE CYKELHANDLERE Kan et erhvervslejemål overdrages til en anden lejer? Afståelsesretten i erhvervslejeforhold har stor betydning for såvel lejer som udlejer, og det er et punkt begge parter bør være meget opmærksomme på at forholde sig til ved aftaleindgåelsen. Hvad betyder afståelsesret? Retten til afståelse følger af erhvervslejelovens 55, hvorefter man som lejer af et erhvervslejemål kan lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uændrede vilkår, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig dette. En lejer har således som udgangspunkt afståelsesret medmindre andet er aftalt. Det kan dog have betydning for retten til afståelse, hvornår lejeaftalen er indgået (før 1. januar 1992). Hvis man som udlejer ikke ønsker, at ens lejer skal kunne afstå lejemålet til tredjemand, er det derfor nødvendigt, at der tages højde herfor i erhvervslejekontrakten. Når en lejer afstår et lejemål betyder det, at der sker en overdragelse af lejemålet til en ny lejer. Den nye lejer indtræder i det eksisterende lejeforhold på uændrede vilkår og opnår dermed de samme rettigheder og pligter, som gjaldt den afstående lejer. Ved overdragelsen udtræder den afstående lejer af lejeforholdet og frigøres fra sine forpligtelser over for udlejeren. Afståelsesretten vil typisk have stor værdi for de virksomheder der drives fra lejede lokaler, hvortil der er knyttet goodwill, eller hvis lejeren har afholdt betydelige udgifter til forbedringer i det lejede. Hvis man som lejer ønsker en fremtidig mulighed for at sælge sin virksomhed, er det vigtigt at sikre sig afståelsesret, idet en erhvervsvirksomhed drevet fra lejede lokaler vanskeligt vil kunne overdrages, hvis ikke lejemålet kan følge med. Afståelsesretten kan også have stor betydning, hvis lejeaftalen er uopsigelig for parterne i en vis periode. Hvis lejer af den ene eller den anden årsag har brug for at slippe ud af lejekontrakten inden uopsigelighedsperiodens udløb, er det afgørende, at lejer har mulighed for at afstå lejemålet til anden side. Afståelsesretten har endvidere stor betydning for det lejedes værdi. Begrænsninger i afståelsesretten Erhvervslejelovens bestemmelser om afståelse kan gyldigt tilsidesættes ved parternes aftale, ligesom parterne frit kan aftale de nærmere vilkår og begrænsninger, som skal gælde for lejerens afståelsesret. Som udlejer har man interesse i at sikre en klar regulering af rammerne for afståelsesretten, herunder hvilke krav udlejeren kan stille til den nye lejer. Udlejer ønsker naturligvis en økonomisk stabil lejer, og det er desuden vigtigt, at sikre sig, at den nye lejer evner at drive virksomheden forsvarligt, således at lejemålet til enhver tid fremstår attraktivt. Er vilkårene for afståelse ikke reguleret i detaljer, må afståelsesrettens omfang fastlægges ud fra en hensynsafvejning. Det afgørende, overordnede hensyn ved bedømmelsen af, om udlejer har pligt til at acceptere afståelsen, er, om afståelsen fremtræder forretningsmæssig forsvarlig. Den nye lejer skal altså være en passende køber til den i lejemålet drevne virksomhed. I den forbindelse har den nye lejers betalingsevne, branchekundskab og kvalifikationer betydning. En erhvervslejers afståelsesret er ofte betinget af udlejerens godkendelse af afståelsen til den nye lejer. Der skal imidlertid meget til, før en udlejer kan afvise en ny lejer. vi uddanner fremtidens cykel-, knallert- og motorcykelmekanikere åbent hus hver dag - kom og se vores fede faciliteter ring og aftal nærmere herningsholm.dk juni

16 Jura Det kan blive dyrt at indlevere regnskabet for sent Hvert enkelt medlem af en virksomheds bestyrelse og direktion har ansvar for at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de regler m.v., som gælder for virksomheden, at årsrapporten - hvis den skal revideres - kan revideres og godkendes i tide, og at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er fastsat i loven. For 2 ud af 3 selskaber betyder det inden udgangen af maj måned. Små virksomheder (regnskabsklasse B) For virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. lovens 138, stk. 1. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Hvis fristen på hhv. 4 og 5 måneder overskrides, får ledelsen en rykker, der sendes til den digitale postkasse. Overses rykkeren, fordi man ikke får tjekket den digitale postkasse, pålægges medlemmerne af virksomhedens øverste ledelse en afgift på mellem 500 og kroner pr. ledelsesmedlem - eller virksomheden kan blive sendt til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning. Ledelsesansvaret gælder Uanset om ledelsen har anmodet en rådgiver, f.eks. en revisor eller en advokat, om at stå for udarbejdelsen, indsendelsen eller indberetningen af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, og uanset om årsrapporten indsendes på papir med almindelig post, eller den indberettes digitalt efter reglerne i bekendtgørelsen, så er det ledelsen af virksomheden, der har ansvaret for den rettidige indsendelse af årsrapporten. Af advokat Wivi H. Larsen, Ret&Råd advokaterne Glostrup, Ballerup Greve. Redigeret af Thomas Johnsen, Danske Cykelhandlere Ferie kender du reglerne? Overførsel og udbetaling af ferie ved ferieårets afslutning Hvis en medarbejder ikke har afholdt al sin ferie inden den 30. april 2015, er der mulighed for at overføre eller udbetale ferie. Hvis en medarbejder ikke har afholdt al sin ferie inden den 30. april 2015, er der mulighed for at overføre eller udbetale ferie i følgende tilfælde: Den 5. ferieuge - overførsel eller udbetaling Har I fået tilrettelagt sommerferien? Feriepenge eller ferie med løn - hvilke regler gælder? Den 5. ferieuge - overførsel eller udbetaling Overførsel af den 5. ferieuge Hvis en medarbejder ikke har nået at afholde 25 dages ferie inden ferieårets afslutning, kan man indgå en aftale med medarbejderen om at overføre den 5. ferieuge til næste ferieår. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst, og der i overenskomsten er fastsat begrænsninger herom. Aftale om overførsel af den 5. ferieuge kan kun indgås, hvis medarbejderen har optjent mere end 20 dages betalt ferie, da der kun kan overføres det antal feriedage, medarbejderen har optjent ud over 20 dage. For at aftalen om overførsel af den 5. ferieuge er gyldig, skal aftalen 1. indgås senest den 30. september efter ferieårets udløb 2. være skriftlig Hvis virksomheden er overenskomstdækket, kan der være en anden frist, for indgåelse af aftalen om overførsel af ferie. Indgår man en aftale om overførsel af ferie med medarbejderen, som er berettiget til feriegodtgørelse, skal man huske at give besked til FerieKonto eller en anden relevant feriekortordning, så feriepengene ikke bliver anset som ikke-hævet. Besked til FerieKonto skal gives ved at bruge blanketten fra borger.dk Er aftalen ikke indgået inden den 30. september, og/eller er beskeden ikke meddelt til FerieKonto, mister medarbejderen retten til at overføre den 5. ferieuge. Udbetaling af feriepenge for den 5. ferieuge Din medarbejder kan få udbetalt feriepenge for den 5. ferieuge, hvis denne ikke overføres til afholdelse i det næste ferieår. For at få udbetalt feriepengene skal medarbejderen udfylde blanket (FE1) som er tilgængelig i perioden fra den 30. april til den 30. september. Hvis medarbejderens feriegodtgørelse er på kr eller mindre (efter skat og arbejdsmarkedsbidrag), og beløbet vedrører den 5. ferieuge, udbetaler Feriekonto automatisk beløbet til din medarbejder. Hvis medarbejderen er berettiget til ferie med løn, og værdien af den 5. ferieuge udgør kr eller mindre (efter skat og 16 CYKELbranchen

17 Jura arbejdsmarkedsbidrag), kan man udbetale beløbet til medarbejderen. I ovennævnte tilfælde vil det derfor ikke være nødvendigt at udfylde blanketten om udbetaling af den 5. ferieuge. Udbetaling af feriepenge ved feriehindring Udbetaling af feriegodtgørelse eller løn under ferie samt ferietillæg kan også ske til medarbejderen ved ferieårets afslutning, hvis medarbejderen har været forhindret i at afholde ferie. Hvis medarbejderen har haft en lovlig feriehindring, vil alt ikke afholdt ferie kunne udbetales direkte til medarbejderen, herunder også de første 20 feriedage. Besked til FerieKonto skal gives ved at bruge blanket fra borger.dk. Det er ikke alle hindringer for ferie, der kan accepteres. Acceptable hindringer kan for eksempel være følgende: Aftjening af værnepligt Sygdom Barsels- og adoptionsorlov Fængselsophold Faglige arbejdskonflikter Ikke afholdt ferie, som ikke kan udbetales eller overføres Ikke hævede feriepenge skal som udgangspunkt afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en anden privat feriefond, medmindre der er indgået en aftale om overførsel af ferie. Det vil typisk være FerieKonto eller en anden relevant feriekortordning, der står for administration af dette. Hvis medarbejderen får løn under ferie, er det i stedet værdien af den ikke-afholdte ferie med løn og eventuelt ikke-udbetalt ferietillæg, som skal overføres. Værdien af ubrugte feriedage skal indbetales senest den 15. november, medmindre der er indgået en aftale om overførsel af ferie. Ferieloven giver lønmodtageren mulighed for at anmode arbejdsgiveren eller FerieKonto om kontante udbetalinger af feriepenge, selv om Ferieloven og Arbejdstidsdirektivets klare udgangspunkt er, at en lønmodtager ikke kan få sine feriepenge kontant udbetalt. Ophørt ansættelsesforhold En arbejdsgiver må foretage kontant udbetaling af feriepenge, hvis de hidrører fra et ophørt ansættelsesforhold. En lønmodtager, der er fratrådt ved udløbet af ferieåret den 30. april, kan anmode arbejdsgiver eller FerieKonto om at få sine restferiepenge udbetalt. Det er dog alene de feriepenge, der hidrører fra det ferieår, hvori lønmodtageren fratrådte, der kan komme til udbetaling. For at lønmodtageren kan få feriepengene udbetalt, skal der søges via en særlig blanket (FE1). Den findes på dk/sider/udbetaling-af-feriepenge.aspx Har I fået tilrettelagt sommerferien? I perioden fra den 1. maj til den 30. september har alle medarbejdere ret til at holde mindst 3 ugers sammenhængende ferie. Denne periode kaldes for hovedferien og afholdes typisk som sommerferie. Som udgangspunkt fastsættes tidspunktet for afholdelse af ferien efter aftale mellem medarbejderens ønsker om, hvornår ferien skal holdes, dog under hensyntagen til virksomhedens drift. Hvis der ikke kan opnås enighed om, hvornår ferien skal afholdes, er det i sidste ende arbejdsgiver, der fastlægger tidspunktet for feriens afholdelse. Ferielovens regler om varsling af ferie skal overholdes. Hvis medarbejderen ikke har bedt om sommerferie, og virksomheden heller ikke har nået at varsle afholdelse af sommerferie i tide, kan sommerferien undtagelsesvist placeres efter den 30. september. Feriepenge eller ferie med løn hvilke regler gælder? Alle lønmodtagere (direktører undtaget) skal optjene ret til betalt ferie. Hvorvidt betalingen skal bestå af en feriepengeopsparing på 12,5 % eller af ferie med løn inkl. et ferietillæg på 1 %, bestemmes af ferielovens regler, og er således ikke helt valgfrit. Retten til betalt ferie optjenes i optjeningsåret, som løber fra den 1. januar til den 31. december, og kan efterfølgende afholdes i ferieåret fra den 1. maj til den 30. april. Ferie optjent fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, skal således afholdes fra den 1. maj 2015 til den 30. april Den betalte ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse, svarende til 5 ugers ferie på et år. En medarbejder, der opfylder nedenstående 3 betingelser, skal optjene retten til løn under ferie samt et ferietillæg på 1 %: 1. Medarbejderen modtager sin sædvanlige løn under egen sygdom, og 2. Medarbejderen modtager sin sædvanlige løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og 3. Medarbejderen er antaget månedsvist (har mindst en måneds opsigelsesvarsel) Hvis man kan sige nej til blot ét af ovenstående punkter, er medarbejderen ikke berettiget til løn under ferie og skal derfor i stedet optjene ret til ferie med feriegodtgørelse på 12,5 %. Medarbejdere, der har ret til løn under ferie, vil endvidere også have ret til et ferietillæg på 1 % af lønnen i ferieoptjeningsåret. Ferietillæg udbetales af administrative årsager ofte med lønnen i april måned. Ferietillægget skal dog efter ferielovens regler senest udbetales samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Man skal være opmærksom på, at ferietillægget ikke kan kræves tilbagebetalt, hvis det udbetales inden ferien påbegynder. Hvis en medarbejder endnu ikke har optjent retten til betalt ferie i virksomheden, har medarbejderen fortsat krav på at afholde 5 ugers ferie, dog uden betaling fra din virksomhed. I så fald kan medarbejderen have feriegodtgørelse optjent fra et tidligere ansættelsesforhold hos FerieKonto. Den kan hæves i forbindelse med feriens afholdelse. Man skal være opmærksom på, at en medarbejder forud for optjeningsårets begyndelse (1. januar), kan kræve feriegodtgørelse med 12 % af lønnen i stedet for løn under ferie og ferietillæg. Som arbejdsgiver kan man dog aldrig pålægge medarbejderen denne mulighed. Kildemateriale: Bluegarden og Dansk Erhverv redigeret af Grethe Fabrin juni

18 Jura Har du husket fristen for registrering i det offentlige ejer-register? Nåede du ikke at registrere inden den 15. juni 2015, kan det medføre bødestraf. Fra og med den 15. december 2014 blev der indført pligt til at registrere hvem, der ejede 5 % eller mere af aktierne/anparterne eller stemmerne i et A/S, ApS, IVS (Iværksætterselskab), P/S (Partnerselskab) og SE (Europæiske aktieselskaber). For at sikre, at alle havde mulighed for at få registreret i det offentlige ejer-register blev der indført en overgangsordning på 6 måneder. Det betød, at alle eksisterende selskaber fik frist til den 15. juni 2015 til at foretage registreringen. Dog med den undtagelse, at ændringer, der skete efter den 15. december 2014, skulle registreres indenfor 14 dage. For alle selskaber stiftet efter den 15. december 2014 gjaldt forpligtelsen til registrering senest 14 dage fra stiftelsen. Herudover gælder der en særlig registreringspligt for ejere af ihændehaveraktier. Hvis den samlede ejerandel er mindre end 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne skal aktionæren selv sørge for at registrere dette i ihændehaverregistret. Dette gælder dog ikke for børsnoterede aktier. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at det offentlige ejer-register ikke afløser ejer-bogen. Denne skal fortsat føres, da denne blandt andet også indeholder oplysninger om ejerskab af mindre end 5 % af aktierne/anparterne eller stemmerne i et selskab. Kilde: Dansk Erhverv Få timers fravær kan udløse flere arbejdsgiverperioder Hvis en deltidssyg medarbejdere i en uge har et fravær på mindre end 4 timer, kan det medføre en ny arbejdsgiverperiode. Det på trods af, at medarbejderen ikke har været tilbage i arbejde på fuldtid. Det har Ankestyrelsen truffet afgørelse om i en ny sag. Sygedagpengeloven Ifølge sygedagpengeloven har en deltidssyg medarbejder kun krav på sygedagpenge, hvis medarbejderens sygefravær er mindst 4 timer ugentligt. Ankestyrelsen har for nylig i en utrykt afgørelse afgjort, om der kommer en ny arbejdsgiverperiode på 30 dage, hvis en deltidssyg medarbejder pludselig i en uge har mindre end 4 timers sygefravær. Ankestyrelsens afgørelse Udgangspunktet er, at der ikke kommer en ny arbejdsgiverperiode, når der sker ændringer i antallet af fraværstimer under en deltidssygemelding. Men i den konkrete situation, hvor medarbejderen i en uge pludselig havde et fravær på under 4 timer, nåede Ankestyrelsen frem til, at fordi sygefraværet var under 4 timer den pågældende uge, måtte det sidestilles med en raskmelding, hvilket udløste en ny arbejdsgiverperiode. Kilde: Dansk Erhverv Medarbejder har pligt til at oplyse om handicap Det er for sent at fortælle om sit handicap efter en opsigelse. Hvis en medarbejder ønsker, at arbejdsgiver skal tage hensyn til et handicap, har medarbejderen en oplysningspligt. Sagen kort En laborant blev opsagt i prøvetiden, fordi laboranten ikke kunne løse de opgaver, der var knyttet til stillingen. Efter opsigelsen oplyste laboranten, at han havde en hjerneskade, som ifølge Center for Hjerneskade medførte forringet indlæring, hukommelse, overblik, opmærksomhed og tempo. Han mente derfor, at opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet udtaler imidlertid, at der ikke er tale om forskelsbehandling, fordi arbejdsgiver hverken havde og heller ikke burde have haft kendskab til laborantens handicap. Derfor havde arbejdsgiver heller ikke mulighed for at træffe relevante tilpasningsforanstaltninger. Det er godt, at Ligebehandlingsnævnet med afgørelsen slår fast, at en arbejdsgiver ikke skal tage hensyn til et handicap, som arbejdsgiver ikke er bekendt med. Medarbejderen har altså efter omstændighederne en selvstændig oplysningspligt om handicap. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at det ikke alene er afgørende om en arbejdsgiver reelt kender til handicappet, men også om arbejdsgiver burde kende til handicappet. Kilde: Dansk Erhverv 18 CYKELbranchen

19 Jura Må min chef tjekke mine mails? Hvor går grænsen for privatlivets fred, når det drejer sig om arbejdsmails? Må chefen tjekke de ansattes arbejdsmails, og kan det komme den ansatte til skade, hvis vedkommende har talt dårligt om virksomheden eller sin overordnede i en privat arbejdsmail? Er arbejdsmails private? Ved vurderingen af, om arbejdsmails må anses for at være en medarbejders private ejendom, må to hensyn tages i betragtning: På den ene side skal der værnes om medarbejdernes integritet. Det ville forekomme unødigt krænkende, hvis virksomheder uden begrænsning skulle have ret til at kigge deres medarbejdere over skulderen i alle henseender uden anden begrundelse end ønsket om kontrol. På den anden side må der også tages hensyn til arbejdsgiverens behov for netop at holde en vis kontrol med arbejdets gang i virksomheden, medarbejdernes fravær, mulighed for fejlfinding osv. Beskyttet af persondataloven Ifølge praksis er det udgangspunktet, at en arbejdsgiver har lov til at foretage de kontrolforanstaltninger, som kan betegnes som nødvendige. Kontrolforanstaltningerne skal have til formål at sikre arbejdets almindelige gang og må ikke forvolde medarbejderne tab eller unødig ulempe. I forhold til registrering af s, telefonopkald og internetsøgninger er man som medarbejder beskyttet af persondataloven. Arbejdsgiver må ikke uden saglig begrundelse foretage registrering af, hvilke telefonnumre, der er ringet op til, og hvilke internetsider den enkelte medarbejder har besøgt. Ligeledes afskærer persondataloven virksomheden fra at holde usaglig kontrol med arbejdsmails. I praksis er det dog muligt som arbejdsgiver at få lov at indsamle information om, hvad der foregår i virksomhedens edb-system, men medarbejderne skal på forhånd have besked om indsamlingen og en eventuel gennemgang af oplysningerne, ligesom indsamlingen skal have et sagligt formål eksempelvis fejlfinding. Arbejdsgiver må således gerne læse arbejdsrelaterede s, hvis man er blevet informeret herom, men han må som altovervejende hovedregel ikke læse indholdet af s, der er markeret som private. Generelt gælder det, at hvis virksomheden har en nedskrevet personalepolitik, så er det i første omgang den, der er gældende for ansættelsesforholdet. Eksempelvis kan arbejdspladsen have en politik, som foreskriver, at det er forbudt at afsende private s fra virksomhedens konto. I sådanne situationer har chefen som udgangspunkt en berettiget forventning om, at han ikke skaffer sig adgang til private oplysninger, hvis han i anden anledning gennemlæser den ansattes arbejdsmails. Oplysninger på Facebook eller andre sociale medier Når man er i gang med at overveje indholdet af sine arbejdsmails, er det samtidig yderst relevant som medarbejder at overveje, hvordan man kommunikerer på privatfronten. Pas på, hvordan der ytres vedrørende arbejdspladsen på forskellige sociale platforme som fx Facebook og Instagram. Offentligt tilgængeligt materiale er også inden for chefens rækkevidde, og grove udtalelser vedrørende enten overordnede eller arbejdspladsen generelt kan blive opfattet som illoyal adfærd. Forfatter: advokat Ole Krabbe, Ret & Råd Sundhuset redigeret af Grethe Fabrin juni

20 Jura Præcisering af regler for løntilskud til voksenlærlinge Reglerne gennemgås her Med beskæftigelsesreformen fra juni 2014 er der pr. 1. januar 2015 trådt nye regler i kraft om løntilskud til voksenlærlinge. Reglerne har været fortolket forskelligt af en række jobcentret. Det har, med rette, givet betydelig forvirring og usikkerhed hos virksomhederne. Reglerne er nu blevet præciseret og gennemgås herunder. Kort om krav til voksenlærlingen En voksenlærling er en voksen, der er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, og som er i gang med en erhvervsuddannelse. Voksenlærlingeordningen er målrettet ledige og ufaglærte beskæftigede. Et voksenerhvervsuddannelsesforløb indledes altid med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer. Vurderingen foretages af en erhvervsskole. Der gives løntilskud til arbejdsgiver i de perioder, hvor voksenlærlingen er i praktik i virksomheden. I de perioder, hvor voksenlærlingen er på skoleophold, kan arbejdsgiveren modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Tilskuddet til at have en voksenlærling er på enten 30 kr. i timen eller 40 kr. i timen. Om tilskuddet er 30 kr. eller 40 kr. timen afhænger af, hvor lang tid personen, som skal ansættes som voksenlærling, har været ledig, og hvilken uddannelsesbaggrund personen har. Typisk vil virksomheden finde egnede kandidater, som voksenlærlinge, der oftest ikke kan komme i betragtning til tilskud eller som kan få løntilskuddet på 30 kr. i timen. Ingen tilskud Der gives ikke løntilskud til virksomheden, hvis voksenlærlingen er faglært og beskæftiget. Der gives heller ikke tilskud, hvis personen har været ledig i under 12 måneder og har en faglært uddannelse, som ikke er forældet. Hvis personen har en forældet faglært uddannelse, men har været ledig i under 2 måneder, gives der heller ikke løntilskud. Tilskud på 30 kr. Der gives løntilskud på 30 kr. i timen til virksomheden, hvis voksenlærlingen er ufaglært - men i beskæftigelse - eller ufaglært med mindre end 2 måneders ledighed. Tilskuddet gives i op til de første to år af uddannelsesperioden, og uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft (voksenlærlingelisten). Tilskud på 40 kr. Det udvidende løntilskud på 40 kr. i timen gives til virksomheden, hvis voksenlærlingen er ufaglært eller har en forældet uddannelse (dvs. en uddannelse der ikke har været anvendt i de sidste 5 år) og mere end 2 måneders ledighed. Der gives også løntilskud på 40 kr. i timen til faglærte, som har mere end 12 måneders ledighed. Tilskuddet gives i hele uddannelsesperioden og gælder alle erhvervsuddannelser. Voksenlærlingelisten Behovet for arbejdskraft varierer fra region til region. Derfor er der udarbejdet en voksenlærlingeliste, for hver af de fem regioner. Beskæftigelsesministeriet opdaterer listen to gange om året, og den findes på de regionale arbejdsmarkedsråds hjemmeside. Region Hovedstaden og Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland aspx Yderligere regler Voksenlærlinge skal som minimum have den overenskomstmæssige mindsteløn for ikke faglærte i branchen under hele uddannelsen både under skoleophold og i praktikperioder. Når voksenlærlingen er på skole, yder AUB lønrefusion på op til kr. pr. skoleuge. Virksomheder, som ansætter en voksenlærling, der falder inden for den målgruppe, hvor der udbetales 30 kr. i timen, skal være særlig opmærksom på, at der tælles fra det tidspunkt, hvor eleven er påbegyndt uddannelsen. Der gives kun tilskud i op til de første to år af uddannelsesperioden. Det betyder, at virksomheden skal være særlig opmærksom på voksenelevens uddannelsesbaggrund, da det kan forkorte udbetalingsperioden for løntilskuddet markant. Få information om voksenlærlingeordningen på beskæftigelsesregionernes fælles kampagneside, Kilde: Dansk Erhverv redigeret af Grethe Fabrin 20 CYKELbranchen