ISTID OG DYRS TILPASNING

Transkript

1 ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet henvender sig til elever på mellemtrinet, men kan ved ændringer anvendes fra indkoling til udsokling. Det er vores håb at opgaverne kan give anledning til nogle gode arbejdstimer, og en masse gode diskussioner, som kan bidrage til et indblik i den natur der omgiver os og dens historie. Hvor det er relevant er eleverne selvfølgelig velkomne til at søge svar på opgaverne i bøger og på nettet. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Istid en vinter gør ingen istid 3 2. Tilpasning til kulden Istidens dyr 6 4. Mennesket og istiden Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme

3 1. Istid en vinter gør ingen istid Til læren: Denne opgave har til formål at give et lille indtryk af hvad istid er, og hvad ordet tilpasning betyder. En dansk vinters sne og kulde kan give os en ide om, hvordan det var at leve, da der var istid i Danmark. Efter en vinter kommer der et forår og en sommer, og alt sne og is forsvinder. Da der var istid i Danmark for mere end år siden, var vinteren koldere og med masser af frost, sne og tyk is. Så meget, at det ikke nåede at tø i den efterfølgende sommer. År efter år blev sneen liggende og blev til et tykkere og tykkere lag af is. Dengang var der ingen høje træer til at give læ, så vinden blæste frit og gjorde, at det føltes endnu koldere. Men om sommeren var det varmere, og ikke alt var dækket af sne og is. Urter, græsser og små træer voksede og blomstrede, og derfor kom der også mange dyr for at æde planterne. Når der er mange planteædere kommer der også mange rovdyr - dyr som æder andre dyr. Der var føde nok til alle om sommeren. Det var derfor et godt sted at få unger og vokse sig stor. Om vinteren var det til gengæld svært at finde mad og ikke mindst holde varmen, og det er det, du skal arbejde med i det næste. Opgave 1: Hvad gør du for at holde dig varm på en kold vinterdag? (Gerne flere svar - tegn) Svarene kan være alt fra at tage tøj på til at gå ind i varmen. Det vigtigste er, at vi som individ sanser en tilstand og reagerer på den. Eksemplet med jakken nedenfor er en enkel måde at forklare tilpasning på, og der kan samtales om mange andre eksempler, som ikke nødvendigvis handler om kulde. Når du vælger, om du skal have en tyk dynejakke, en tynd jakke eller ingen jakke på, så kalder vi det at du klæder dig på efter vejret. Man kunne også kalde det at du tilpasser dig til vejret eller klimaet, og det er tilpasning, vi skal arbejde med i de næste opgaver. 3

4 2. Tilpasning til kulden For dyrene er det meget vigtigt at holde varmen for at overleve. Dyrene i den danske vinter kan ikke tage en tyk jakke på. De må tilpasse sig kulden på en anden måde. Opgave 2.a: Kender du dyr, som lever ude om vinteren? Gerne mange svar: Det gør alle de vilde dyr på nær de, som vi tager ind i huse, eller de som trækker sydpå til varmere områder. Hare, ræv, grævling, hjorte, mus, muldvarp, fugle, insekter, fisk. Opgave 2.b: Hvordan holder disse dyr sig varme? En snak om pels, fedt, fjer, huler, bo under jorden, men også om at rejse væk til varmere områder. Alt sammen en form for tilpasning. De næste opgaver handler om, hvad vores krop kan gøre for at holde varmen. Eksemplerne kan let overføres til dyrenes verden. Når vi mister varme fra kroppen, bliver vi kolde, og vi begynder at fryse. For at undgå at fryse må vi enten prøve at holde på den varme, som vores krop laver hele tiden, eller vi må få kroppen til at lave ekstra meget varme. Når du tager en varm jakke på, holder du på varmen. Nu skal vi prøve en anden måde at holde varmen på. Forsøg 1: Stå tæt sammen i en gruppe med dine kammerater i klasse. Stå så tæt, som I kan. Er der forskel på at stå inde i midten af gruppen og at stå yderst i gruppen? JA Hvad er forskellen? Det bliver hurtigt varmt at stå inde midt i flokken. Kender du til dyr, som bruger denne måde at holde sig varm på? Hvilke dyr? Dyreunger klumper sig sammen / hønen varmer kyllinger / pingviner i den antarktiske vinter. Når vi fryser, begynder vores krop helt automatisk at sitre (ryste). Det er musklerne i din krop, som begynder at arbejde ved at lave små hurtige bevægelser. Når musklerne arbejder, laver de varme, og det kan kroppen bruge. Hvis vi skal have kroppen til at lave ekstra meget varme så skal vi blot bevæge os. Opgave 2.c: Bevæg dig! Løb frem og tilbage, eller løb op og ned ad en trappe eller slå kuskeslag, så hurtigt du kan. Hvad sker der? Skriv gerne flere svar. Bliver varm, bliver træt, sveder. 4

5 Opgave 2.e: Kender du dyr, som kan sitre, og bruger det til at lave varme? De fleste dyr kan sitre for at lave varme til egen krop. Nogle har endog udviklet det, så de kan producere varme, når de f. eks. skal ruge æg ud (Pythonslanger, humlebier). Opgave 2.f : Kulde kan også give os gåsehud. Faktisk er det de små hår på vores krop, som rejser sig. Hvorfor gør de det? Når vi fryser let, rejser de små hår på vores krop sig i et forsøg på at få luften til at stå stille lige omkring vores hud. Stillestående luft virker isolerende og mindsker dermed varmetabet fra huden. Man kan se det på fugle om vinteren, som puster sig op. 5

6 3. Istidens dyr Til læreren: Opgaven handler om at lære navnene på nogle af istidsdyrene, og om at introducere og anvende begrebet art i stedet for dyr. I Aalborg Zoo kan du se en udstilling om istidens dyr. Udstillingen omfatter 9 dyrearter (forskellige slags dyr). Dyrene har navne, som er sat sammen af 2 ord. Det første ord beskriver noget, som er særligt for dyret, og det sidste ord fortæller, hvilken dyregruppe det tilhører. Nedenfor finder du navnene på de 9 dyrearter, som du kan finde i istids-udstillingen. Opgave 3.a: Nedenfor er der blevet rykket rundt på ordene. Prøv om du kan sætte ordene sammen to og to, så de danner de rigtige navne på istidsdyrene. Tegn en streg mellem de ord, som hører sammen. U L D H Å R E T S N E K Æ M P E H J O R T N Æ S E H O R N E L E F A N T H U L E B J Ø R N S K O V U G L E S A B E L O K S E U R K A T U L D H Å R E T H U L E H Y Æ N E M A M M U T Alle disse dyrearter levede, da der var istid i Danmark. Alle er uddøde på nær en enkelt art. Opgave 3.b: Skriv navnet på den art, som stadig lever: Sneugle, som kan ses i volieren i udstillingen. Brug de sammensatte dyrenavne i den næste opgave. 6

7 4. Mennesket og istiden Blandt udstillingens forskellige arter er der en, som adskiller sig fra alle de andre. Den art kan du finde ved at skrive de dyrenavne du fandt i opgave 3 ind i skemaet. Opgave 4.a: Når dyrenavnene fra forrige opgave er skrevet rigtigt ind på langs i de tomme felter, danner de et ord nedad, som er navnet på denne art. Har meget store fortænder Har horn på næsen Har en snabel Spiser lidt af alt, men mest vegetar Har fjer Har horn Har store hjørnetænder Har et kraftig bid Har gevir U L D H Å R E T M A M M U T U L D H Å R E T N Æ S E H O R N S K O V E L E F A N T H U L E B J Ø R N S N E U G L E U R O K S E S A B E L K A T H U L E H Y Æ N E K Æ M P E H J O R T De mennesker, som levede i slutningen af istiden, kalder vi for rensdyrjægerne. De kom fra syd og vandrede mod nord op på de kolde sletter, fordi der her var en god jagt. Mange rensdyr betød meget mad, hvis man var en god rensdyrjæger. Mennesket er den art, som kan tilpasse sig allerhurtigst til nye omgivelser. Mennesket blev så god til at tilpasse sig både kulde og varme, at de nu findes overalt på kloden. Det er fordi, vi med vores hjerne og hænder kan lave redskaber, tøj og andre ting, der kan hjælpe os til at overleve. Ofte får vi ideerne fra dyrenes verden. 7

8 Ideen til den varme dynejakke er lånt fra fuglene. Du kan se forskellen mellem den slanke sommer-blåmejse og den fyldige vinter-blåmejse. Velcro, som vi bruger rigtig mange steder, kaldes også for burrebånd, og ideen er hentet fra burreplanternes frø. Frøene hæfter sig fast til dyrenes pels og bliver på den måde transporteret af dyret, indtil det falder af og kan blive til en ny plante. Her er vist nogle billeder af redskaber, som vi mennesker bruger i hverdagen. Der er også billeder af dyr, som kunne tænkes at have givet ide til redskaberne. Opgave 4.b: Kan du se hvor inspirationen til de følgende ting kunne komme fra? Tegn en streg fra redskabet til det dyr, som du tror ideen kom fra. Evnen til at lave redskaber, tøj, huse, biler, farver og mange andre ting gør, at vi som mennesker kan tilpasse os meget hurtigt til mange forskellige situationer og klimaer. Opgave 4.c: Kan du finde eksempler på ting i din hverdag, som kunne være inspireret af ting fra naturen? Formen på flyvemaskinevinger sammenlignet med fuglevinger. Undervandsbåde og skibsskrog sammenlignet med hvaler. 8

9 5. Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme Til læren: Tilpasning til kulde handler ikke kun om at holde på varmen. Det handler også om at kunne regulere kropstemperaturen. Under istiderne var der perioder, som var meget kolde, men også perioder som var varme. Hen over et år skiftede temperaturen med årstiderne, så for et istidsdyr, som var godt tilpasset til vinterens kulde, kunne sommeren blive alt for varm. Derfor er det også vigtigt for dyrene at have mulighed for at slippe af med varmen. Opgave 5.a: Mål din temperatur med et termometer. Hvor varm er din krop? Lige omkring 37 grader C. Det er ved den temperatur vi fungerer bedst. Stiger kropstemperaturen til 38 C har vi feber, som er kroppens måde at forsvare sig på mod infektioner og virus. Men kroppen fungerer ikke selv optimalt ved 38 C. Hvad sker der, hvis du bliver for varm? Sveder. Når muskler arbejder laver de varme. For at holde temperaturen på de 37 C vil kroppen forsøge at køle sig selv ned ved fordampning af vand. Det næste forsøg forklarer, hvordan sved virker. Materialeliste: 2 flasker/beholdere, 2 termometre, som skal kunne gå ned i flasken, 2 aviser eller viskestykker, som kan gøres våde og vikles omkring vandbeholderen. Forsøg 1: Fyld to flasker, A og B, med lunkent vand (rumtemperatur). Mål vandets temperatur med et termometer. Pak flaskerne ind hver for sig i en avis. Gør avisen om flaske A våd, men lad avisen om flaske B forblive tør. Lad begge flasker stå et stykke tid, og gerne i solen. Mål temperaturen efter min. i begge flasker. Husk at røre rundt i vandet inden du måler. Skriv antal grader ind i skemaet. Mål igen efter endnu min. Hvad er der sket? 1. Vandet i flaske A er varmere end flaske B 2. Vandet i flaske A og B har samme temperatur 3. Vandet i flaske A er koldere end i flaske B Min A B Flaske A i den våde avis afkøles hurtigere end flaske B. Vandet i avisen fordamper. Fordampning kræver varme. Varmen tages fra omgivelserne og dermed også fra flasken. Når vi sveder bliver vores hud fugtig. Når fugten fordamper fra huden, bruges der varme, og den varme tages fra huden. Derfor afkøles huden og dermed vores krop. 9

10 Opgave 5.b Nogle dyr kan svede. Kender du nævne nogle? Heste, dværgflodheste, primater. Opgave 5.c Nogle dyr kan ikke svede. De bruger andre måder at afkøle sig på. Hvad gør en hund? Hunde har meget få svedkirtler, men ved at puste/stønne fordamper de vand fra tungen, og det virker på samme måde som sved. Hvad gør en kat? Katten vil normalt være mindre aktiv og søge skygge, men kan også puste/stønne som hunde. Hvad gør en sæl? Når sælen bliver for varm, søger den ud i vandet og lader blodet komme helt ud i lufferne, hvor varmen hurtig afgives til vandet. Isbjørnen Isbjørnen lever, hvor der er meget koldt det meste af året. Den har en god varm pels og æder meget, så den får et godt lag fedt under huden. Det isolerer godt, og det hjælper den med at holde på varmen. Når en drægtig hun skal føde, graver hun en hule i sneen, hvor hun kan føde sine unger. Selvom ungerne fødes midt i den koldeste tid, har de kun en tynd pels, så det er moren, der må holde dem varme. Her hjælper det at ligge lunt og godt i en hule. Når man er så godt tilpasset til kulden, kan sommerens varme blive et problem. Hvad gør isbjørnen for at holde kroppens temperatur så tæt på de 37 C som muligt? Opgave 5.db: Hvilke af de nedenstående udsagn er rigtige? (Sæt kryds ved de rigtige svar) sandt falsk Isbjørnen har en varm pels over det meste af kroppen, men også områder, hvor pelsen er knap så tyk fx på maven. Ved at lægge sig på maven fladt ned mod sneen eller isen kan bjørnen køle sig ned. Isbjørnen skifter fra vinterpels, som er meget varm, til sommerpels, som er mindre varm. Isbjørnen springer i vandet, for i vand kan den bedre komme af med varmen. Isbjørnen bevæger sig mindre, derfor laver musklerne mindre varme. X X X X 10