RADIOGRAFEN NYT NAVN TEMA KONGRES 2011 SIDE FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - OKTOBER 2011 AF EUROPA KLUMME: STRÅLENDE MENNESKER

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - OKTOBER 2011 NYT NAVN TEMA KONGRES 2011 SIDE TERROR I NORGE PÅ KANTEN AF EUROPA KLUMME: STRÅLENDE MENNESKER

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: 3 Formanden har ordet 4 Notitser 6 Det var godt å kunne hjelpe til 10Kongres i forandringens tegn 14 Skal vi føre en monolog sammen? 16 Ny profil, Radiograf Rådet 17 3 fonde til uddannelse 18 Landskursus 19 ISRRT: What s the point? TO THE POINT! 20 På kanten af Europa ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Åsen 32b 3730 Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag Kort nyt KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 24 KLUMMEN: Anders Lund Madsen 26 Studiesiden DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca. 27 Kursuskalender ÅRGANG Oktober November December RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET FRD OG MÅGEN AF CHARLOTTE GRAUNGAARD, FORMAND Jonathan Livingston Havmåge er fortællingen om en havmåge, der afviger fra sin flok. Jonathan kan ikke indordne sig flokkens normer og lade sig nøje med at søge efter føde, spise og ellers følge flokkens døgnrytme. Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere til at flyve og manøvrere rundt i luften. For sagen er den, at når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri. Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve og dygtiggøre sig hver eneste dag. En dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, samt ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De siger, de er kommet for at tage ham hjem, og Jonathan tror straks, at han nu er på vej i himlen. Det varer lidt før det går op for havmågen at han IKKE er i himlen. Derimod tager de to havmåger Jonathan med til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie. Lidt pompøs i sin sammenligning indrømmet men engang imellem står man med nogle store følelser når noget lykkes især når man virkelig har satset. Sådan havde jeg det efter kongressens afvikling den 1. oktober. Hovedbestyrelsen havde valgt, at gøre op med den klassiske kongres, hvor den gode debat oftest bliver kvalt i paragraffer, strukturer, vedtægter og forretningsordener og hvor vi oftest har set de samme få personer gå den lange vej op gennem salen for at indtage talerstolen. Det er sjældent hvis overhovedet - blevet til dialog. Og det er jo i virkeligheden det, vi hele tiden skal forsøge at opnå til hverdag og fest og dermed selvfølgelig også på kongresserne, at være i dialog med medlemmerne hvordan skal vi ellers vide, hvilken vej, I vil, at vi skal gå. Det er jeres meninger og holdninger, der er vores inspiration og mandat. Og jeg skal love for at vi fik inspiration, signaler og dialog, både mellem kongressen og det centrale niveau, men i særdeleshed også mellem kongressens deltagere. Men det kan I læse meget mere om andet steds i bladet. Jeg var dybt imponeret over kongressens måde at gå ind i den nye form på. Åbenheden var stor og der blev spillet med hele vejen igennem. Og vigtigst af alt, så lykkedes det, at få kongressen til at være andet og mere end et skin-demokrati. Så er en formand nærmest lykkelig. Kongressen beviste, at vi er en organisation, der besidder en forandringsvillighed uden frygt. Det er stort og lover godt for fremtiden. Vi kan både være med og vi kan sandelig også gå foran. Og det er blevet bemærket. Jonathan Livingston Havmåge gjorde det han brød ud af konformiteten, fik succes og nåede et højere niveau. FRD (det kommende Radiograf Rådet) gjorde det også den 1. oktober Stor tak for det og dyb respekt. Charlotte Graungaard Formand, FRD OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER REGION MIDTJYLLAND MEDLEMSARRANGEMENT DEN 15. NOVEMBER 2011 Kom og se en spændende udstilling og få en interessant rundvisning på Museum Ovartaci, Århus Universitetshopital, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Vi skal se både Psykiatrisk Historisk Museum og kunstmuseet. Rundvisningen er fra kl , og derefter er regionen vært ved spisning på nærliggende restaurant. Arrangementet er for radiografer og radiografstuderende, der er organiserede i FRD. Der er begrænsede pladser, så princippet er først til mølle. Ved tilmelding bedes du oplyse om du ønsker at spise med. (Af hensyn til madbestilling er denne tilmelding bindende). Tilmelding med navn og medlemsnummer, til næstformand, Kirsten Petersen, kirstpte@rm.dk senest den 8.november Venlig hilsen Regionbestyrelsen RADIOGRAFIENS DAG Den 8. november 1895 opdagede Wilhelm Conrad Röntgen at visse stoffer udsender elektromagnetiske stråling der kan bruges til at se ind i menneskets krop. En opdagelse som senere revolutionerede lægevidenskaben. I dag fejrer hele verden hvert år opdagelsen på Radiografiens Dag, den 8. november. Vi har i anledning af dagen udsendt brochurer til markering af dagen, og håber at I vil bruge anledningen til at gøre opmærksom på radiografien ude i afdelingerne. SEMINARET Den 31. oktober til 2. november afholdes der seminar for ledere, TR og AMiR på Ledernes Konference Center i Odense. Der er tilmeldt 48 ledere, 23 AMiR og 30 TR til dagene. Vi glæder os meget, og det er altid en god dynamisk oplevelse når 100 fagfæller er samlet, som det sker på fællesdagen af seminaret. I år er der oplæg ved Arne Nielson, som med udgangspunkt i sin seneste bog - Viljen til sejr 2 Coping vil introducere begrebet Coping. Det handler om værktøjer til at blive stærkere og bedre på jobbet og i privatlivet. Arne Nielsson er fantastisk til at opfange situationer fra sin dagligdag og inddrage dem i sit foredrag. Bl.a. ved hjælp af disse eksempler formår Arne at gøre sit foredrag nærværende, humoristisk og utroligt rammende. MEDLEMSMØDE FOR RADIOGRAFER OG SYGEPLEJERSKER I DER ENTEN ER MEDLEM AF FRD ELLER DSR. Den 26. oktober kommer Jacob Nielsen fra Ålborg og fortæller hvordan det er at være radiograf i Afghanistan. Det bliver en aften, som både er interessant, spændende og måske lidt grænseoverskridende. TR-VALG Der har i september måned været opstillingslister ude på afdelingerne. Dette har affødt at der flere nye steder er valgt TR, og at der ligeså nogle steder er kampvalg om posten. Disse er i skrivende stund ikke færdige. Vi siger velkommen til alle de nye, og samtidig farvel og tak for en god indsats til de, der har valgt at gå af, eller som ikke er blevet genvalgt. FRD afholder den 9. og 10. november TR-intro i lokalerne på HC Ørsteds Vej 70. Vi glæder os til at samle alle de nyvalgte og introducere dem til hvervet. Medlemsmødet bliver afholdt på Næstved sygehus i mødelokalet placeret på 15 etage. Vi starter kl med lidt at spise og drikke. Kl begynder foredraget. Tilmelding senest den 24. oktober til nif@regionsjaelland.dk På bestyrelsen vegne Ninna 4 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

5 wireless trådløs KOnsulEnt søges Er du bosat på Fyn eller i Jylland? Kender du Fujifilms CR brugerflade? Kunne du tænke dig nye udfordringer på timebasis? Så er det måske lige dig vi står og mangler til at hjælpe med applikationsopgaver hos vores kunder i Vest Danmark. Ring til Fujifilm Danmark på: og hør nærmere. Direct Radiography Retrofit FDR D-EVO Wireless G35i Brug den i buckylejet, thoraxstanden eller til alle typer af frie optagelser. Optage areal 35x43 Den er 14mm tyk og vejer kun 3,3 kg inkl. batteri. Fujifilms trådløse detector G35 giver mulighed for nemt og prisbilligt at opgradere ethvert røntgenrum til DR. Grundet præcis samme dimensioner som en CR kassette 35x43 passer den i alle typer af bucky-skuffer i såvel leje som stand. Preview på 1 sek. Klar til næste optagelse på bare 12 sek ISS conversion giver betydelig højere DQE & MTF Mulighed for tilslutning af kabel ved lavt batteri, uden reboot tid Fujifilm Danmark

6 KENDER DET VAR DU GODT DIN Å KUNNE HJELPE TIL TEKST OG FOTO: TONE STIDAHL 22. JULI VAR EN FORFERDELIG DAG. DET VAR LIKEVEL GODT Å KUNNE JOBBE. VÆRE TIL NYTTE, SIER SEKSJONSRADIOGRAF SIGRID BURHEIM VED RINGERIKE SYKEHUS. HUN ER EN AV MANGE RADIO- GRAFER SOM GJORDE SITT ALLER BESTE FOR TERROROFRENE. UDLÅNT AF HOLD PUSTEN TEKST OG FOTO: TONE STIDAHL 6 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

7 TERROR Det var en surrealistisk stemning her 22. juli. Det var folk på alle labene. Og hele tiden hørte vi helikoptre, forteller Sigrid Burheim (t.h.). Kine Varild var eneste radiograf på vakt da alarmen gikk. Få timer senere jobbet ti radiografer på Ringerike sykehus blant annet i denne CT-laben. Jeg gjorde jobben min, og beredskapsplanen vår fungerte heldigvis. Men det var som om jeg var i en boble, utenfor meg selv. Jeg håper aldri jeg får oppleve noe sånt igjen, sier den erfarne radiografen. Etter 22 år ved Ringerike sykehus har hun sett det meste. Stygge bilulykker, bussvelt og skuddskader. Men aldri noe som dette. Det er sterkt. Selv om vi er radiografer, og ikke kjente ofrene, er vi jo mødre og søstre. Man kan bare tenke seg hvordan de hadde det der ute på øya, i vårt nærmiljø. Jeg synes fortsatt hele saken er uvirkelig, men den er nok likevel mer virkelig for oss enn for mange andre, som ikke har sett skadene, sier hun. Alarmen går Sigrid er satt opp på nattevakt fredag 22. juli. Hun skal avløse radiograf Kine Varild og en assistent, som er alene på kveldsvakt, slik rutinen på sykehuset er. Sigrid er i Tønsberg da første telefon kommer i 16-tiden. Det har vært en eksplosjon i Oslo, og Ringerike sykehus må kanskje bistå. Siden Sigrid er stedfortredende leder, må hun tilbake på jobb så fort som mulig. En time senere kommer det ny melding om skyting på Utøya. Nå er det katastrofealarm, og full innkalling til radiologisk avdeling. Det var fælt å ikke vite hva som kunne komme, sier Kine Varild. Innen kort tid er heldigvis 22 leger, radiografer, portører og assistenter på jobb. Bare åtte av 30 ansatte på avdelingen har ikke mulighet. Det var veldig bra at så mange kunne komme på kort varsel. Og så var det bra at katastrofeplanen funket. Vi fikk hjulpet mange, sier Kine. 20 får røntgen Kl. 20 ankommer de tre første pasientene med helikopter. Staben har fordelt seg på de fem labene, og står klare. De neste tre timene blir intense. Alle jobber stille, akkompagnert av helikoptre som lander og letter. Lander og letter. Kl. 23 er alle bilder tatt. 20 av de 35 pasientene som kom til sykehuset, trengte omfattende røntgenundersøkelser, og fikk det. En måtte i tillegg opereres i akutt skjelett-laben, fordi det hastet. Kl skrus beredskapen ned til liten. Situasjonen er blitt mer oversiktlig, og det kommer ikke flere pasienter. Alle utenom Sigrid går hjem. Natten blir rolig. Sykehuset er stengt for andre pasienter, og hun setter seg for å se nyhetssendingene på TV. Liv ble reddet Ansatte ved Ringerike sykehus trener på traumebehandling en gang i måneden. Det har nok vært veldig viktig. Vi gjorde ting automatisk. Alle var rolige og konsentrerte, og vi stresset ikke, selv om vi var mentalt påvirket, sier Sigrid. I ettertid er hun litt stolt av Ringerike sykehus. Vi er et lite sykehus, men vi klarte oss bra. Liv ble reddet fordi vi var her, og hadde akuttfunksjon. Noen av pasientene ville ikke klart turen til Oslo. Det gjelder i hvert fall en eller to av dem, forteller Sigrid. Nyttig datasystem Alle som var på jobb på Ringerike sykehus 22. juli, har fått tilbud om debriefing i etterkant. Toppledelsen har vært til stede. Nå gjenstår bare evalueringen. Alt skal gjennomgås. Hva som fungerte, og hva som kunne vært bedre. Sigrid er blant annet svært fornøyd med sykehusets katastrofewebside, som ikke har vært prøvd ut i stor skala før. Det ligger ferdige personprofiler man enkelt kan hente opp og ta i bruk. De er anonymisert, noe som gjør det raskere og enklere å jobbe både praktisk og OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 7

8 Vi måtte improviser en del, og lagde nye CT-protokoller, forteller Mona Risdal, som hadde ansvar for CT-rommet. mentalt. Alle avdelinger har tilgang til informasjonen, og dette synes jeg fungerte veldig bra, sier hun. Rød alarm på Ullevål Jeg har jobbet her i 30 år, men aldri opplevd noe lignende og håper jeg aldri Her sto katastrofeleder i døra og tok imot pasientene. På veldig kort tid måtte det avgjøres om det var tid til CT, eller om pasienten måtte rett på operasjonsbordet, forteller enhetsleder Wenche Synnøve Andreassen (t.v) og stedfortredende seksjonsleder Ruth Mona Tjønneland. gjør det igjen, sier Ruth Mona Tjønneland. Hun er stedfortredende seksjonsleder på Ullevål terrorhelgen, og hører drønnet akkurat idet hun kommer hjem fra jobb. Hun sjekker om rød alarm er meldt, og går rett tilbake til sykehuset. Enhetsleder Wenche Synnøve Andreassen er i Ski når hun blir oppringt, som den aller første på listen. Hun kjører så fort hun kan tilbake, og er på arbeidsplassen kl Da er de første pasientene fra regjeringskvartalet allerede kommet, og de seks radiografene som er på vakt, har lagt alle andre arbeidsoppgaver til side. Snart er 8-10 kolleger som har fri, på vei inn. Noen er blitt innkalt, andre har selv ønsket å komme. Forenklet prosedyre Jeg ringte selv. Jeg synes det var godt å kunne gjøre noe, sier Lill Iren Simonsen, som er fagansvarlig for traumebehandlingen på Ullevål. Helt i starten var det litt kaos. De andre pasientene måtte flyttes, og vi skulle fordele oss i team på ulike rom. Men snart ble det veldig rolig her, forteller hun. Senere på kvelden og natten kommer pasientene fra Utøya. Til sammen blir det 32 terrorofre. Hele natten tas det CTundersøkelser fra halsen og ned til låret, for å se etter kuler og fragmenter. Alle kan ikke utredes samtidig, og noen er så skadet at de må opereres først. For å være mest mulig effektive, blir det innført forenklet prosedyre for CT. Prosedyren må tilpasses at det er et stort antall pasienter, slik at det blir skreddersydd prosedyrer etter pasientens tilstand. Mange kommer for eksempel ikke på traumemadrass, noe som gjør at det blir vanskelig å snu pasienten. Trøster hverandre Med et snitt på tre traumer pr. døgn er alle radiografer på Ullevål vant til alvorlig skadde pasienter. Likevel blir de sterkt påvirket. Det var grusomt å se de som kom fra Utøya, sier Silje Klausen. Kollegene nikker. Alle ofrene har flere skudd i kroppen, og den ekspanderende ammunisjonen har gjort svært stor skade. Bildene viser massevis av skarpe fragmenter i ulik størrelse. Flere av ambulansesjåførene som kommer inn, gråter. Noen av legene gråter. Radiografene gråter i pausene. Jeg tror alle gråt på et tidspunkt. 8 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

9 TERROR fremdeles på Ullevål. Mange skal gjennom flere kontroller. Dermed får radiografene se dem igjen. De kommer seg. Det er en god ting i det vonde for oss, sier flere. Fikk ilddåpen Kristoffer Coles og Jørn Rødum hadde bare jobbet som radiografer i én måned 22. juli. Ingen av dem hadde vakt, men begge ønsket å bidra. Hvis jeg skulle sitte hjemme, var jeg jo helt maktesløs, sier Kristoffer. Katastrofeplanen fungerte, og vi samarbeidet bra. Vi er nesten litt stolte av oss selv, sier Silje Klausen (i midten). F.v. Lill Iren Simonsen, Jørn Rødum, Silje Klausen, Kristoffer Coles og Kumaraswamy Thayananthan. Alle var på jobb terrorfredagen, selv om de ikke var satt opp på vakt. Du jobber som vanlig når du holder på, men i pausene kommer tankene. Vi trøstet hverandre, og fikk pizza og brus som ledelsen hadde ordnet med. Det var også viktig, sier Lill Iren. I løpet av helgen er hele 30 radiografer i arbeid på Ullevål. En av ledernes viktigste oppgaver blir å sende dem hjem til rett tid for å hvile, og sørge for at det er uthvilt personale til de neste skiftene. Galgenhumor Lørdag formiddag drar flere av radiografene sammen ned til sentrum, for å se bombestedet. Resten av uka møtes de etter jobb, for å snakke og bare være sammen. Vanligvis tar jeg ikke traumepasienter med meg hjem. Her var det vanskelig å kople av. Vi måtte møtes for å prate gjennom tingene. Vi har hatt samlinger i auditoriet her, men jeg tror de uformelle samtalene er viktigst. Vi har et utrolig godt arbeidsmiljø. Det hjelper når slike ting skjer. Vi kan snakke om alt, og bruker mye galgenhumor. Når det står på som verst, kan det være helt nødvendig, sier Lill Iren. I ettertid synes hun skrikene var det aller verste. Og skrekken hun så i blikkene. De hadde jo mistet så mange. Tre uker etter angrepet er 18 pasienter Vi pleier egentlig å skjerme de nyeste, men når de selv ønsket å bidra, valgte jeg å si ja, sier Wenche Synnøve Andreassen. Vi måtte bare holde fokus på å gjøre jobben. Det er jo hjelp de trenger, ikke gråt. Senere gikk vi i rosetoget, og snakket med kolleger. Det var godt. Da ble inntrykkene bearbeidet, sier Jørn. Vi har hatt fellessamlinger etterpå, men har først og fremst blitt anbefalt å snakke med de ansatte enkeltvis, for å høre hvordan det går. Det går bra med de aller fleste, forteller Wenche Synnøve. Vi skal evaluere alt, og lære av det som kunne vært bedre. Men alt i alt synes jeg vi gjennomførte på en veldig bra måte. Vi måtte improvisere litt underveis, men katastrofeplanen fungerte, sier hun. Vi kunne faktisk tatt imot enda flere pasienter enn vi gjorde, selv om det var midt i ferietiden. Så jeg synes vi har lov til å være litt stolte. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 9

10 KONGRES I forandringens TEGN DET BLEV PÅ ALLE MÅDER HISTORISK, DA DER BLEV AFHOLDT KONGRES I ÅRHUS DEN 1. OKTOBER. DET SKETE PÅ DEN SMUKKESTE OKTOBERDAG NOGENSINDE REGISTRERET, AFVIKLIN- GEN SKETE UDEN TALERSTOL OG SÅ FIK FORENINGEN EN NY IDENTITET. AF MICHAEL DREYER Den nye identitet var klimaks på en lang dag, hvor ingen delegerede kunne lade sin mening være usagt. Formen var ikke som vi er vant til, hvilket kan læses andetsteds, og det smittede allerede af efter formandens beretning, hvor der blev tid til selvrefleksion, drøftelse i tremandsgrupper og egentlige oplæg. Det blev under den efterfølgende debat nævnt, at det er rigtig godt, at vi får gang i kursusvirksomheden i foreningen. Det er der behov for, og medlemmerne ser med glæde frem til, at det bliver sat i gang. Der var også ros til hjemmesiden, hvor det er blevet enkelt at søge de informationer, man har brug for. Masser af ros I det hele taget var der megen ros til beretningen og det arbejde, der er blevet gjort i kongresperioden. Der var ros til formandskabet for at være ude på besøg på afdelingerne og den direkte VOXPOP LARS OHLHUES, REGION HOVEDSTADEN Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Bortset fra navneskiftet, var den rigtig god. Det nye virkede godt, og jeg har anbefalet mine kolleger at deltage næste gang også selvom man ikke er delegeret. Hvordan oplevede du de fysiske aktiviteter? Bop-bop, jeg er ikke så meget til sådant noget, men mange synes vist, at det er vældigt morsomt, så jeg vil ikke lægge mig i vejen. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Bedre end tidligere. Det, at man kan tale fra sin plads, gør, at det ikke bliver så formelt, og der kommer formodentlig flere indslag. DENNIS ANDERSEN, REGION SYD Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Afviklingen var afvekslende, iderig og fornyende. Dette gjorde at dagen gik hurtigt og tiden fløj af sted. Hvordan oplevede du de fysiske aktiviteter? Sjove og lærerige. Tror jeg vil kopiere konceptet (hvis man må?) Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? God debat. Det var nemmere at få ordet og blive hørt 10 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

11 KONGRES POLITISK dialog med medlemmerne, som det giver, og der var ros til den måde, der i kongresperioden er blevet dannet netværk med andre organisationer og samarbejdsparter på. Hvid Zone blev også nævnt, og når vi er ved de studerende, så syntes RSD s repræsentanter selv, at de studerende har fået mere gennemslagskraft og at RSD er blevet en velfungerende organisation. Det blev rost, at der er sket en medlemsfremgang på trods af de hårde tider og de tendenser vi ser hos andre fagforeninger. Dette var ifølge en delegeret fordi, radiograferne er blevet mere Det er jo fantastisk, at kongressen synes at vi gør det godt og melder det ud i så rigt mål. bevidste om deres fagforening. Den tidligere næstformand Johnny Jensen ville gerne rose, at en af hans kæpheste var blevet efterstræbt, nemlig forfølgelsen af brud på røntgenregulativet, nationalt og internationalt. Han opfordrede til, at vi fortsat holder SIS ved ilden og ikke giver op overfor sløseri og det Johnny kalder at svine med strålerne. Der var også god ros til ledelsesarbejdet fra en mellemleder, ligesom en tillidsrepræsentant glædede sig over at TR netværket er blevet styrket til gavn for alle kolleger. Det er jo fantastisk, at kongressen synes at vi gør det godt og melder det ud i så rigt mål, som det var tilfældet på kongressen. Det er det, vi er her for og det er det vi brænder for. Det beviser, at vi har den rette kurs og kongressens udmeldinger animerer os til at fortsætte arbejdet og giver os viljen til at frembringe vort yderste, udtaler Charlotte Graungaard. Tilfredse medlemmer er toppen, og vi vil gerne have ros på næste kongres. Nogle delegerede mente endelig, at der skulle arbejdes videre med forfølgelse af overenskomstbrud, og at der skal fokuseres på, at der vælges en radiograf som AMiR ude på afdelingerne. Charlotte Graungaard samlede op efter de 14 positive indlæg til beretningen, og satte derefter beretningen til afstemning. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Efter beretningen blev de delegerede bedt om at give et bud på de vigtigste opgaver de næste 5 år. Overskud Gennemgangen af regnskabet blev kort. Det er en procedure vi påbegyndte ved sidste kongres, og det var der ikke nogen indsigelser imod i Det skulle da lige være at der nu ikke længere var tid til at læse op på de andre punkter under gennem- gangen af regnskabet! Charlotte Graungaard indledte punktet om regnskab for 2008 med den generelle betragtning, at alle tre regnskaber viser overskud, og vigtigheden af at understrege, at overskuddene ikke skyldes en nedgang i aktiviteterne, tværtimod har der været aktivitetsfremgang alle tre år. Hun nævnte Hvid Zone, ekstra fokus på de studerende og opprioritering af kommunikationen, særligt under OK 11. Overskuddene er fremkommet ved medlemsfremgang og så det faktum at vi konstant trimmer vores organisation Overskuddene er fremkommet ved medlemsfremgang og så det faktum at vi konstant trimmer vores organisation, så vi effektivt udnytter vores resurser. Der var spørgsmål til de tre overskud, om hvorvidt vi sparer sammen til noget? Charlotte Graungaard forelagde, at der ikke er konkrete tiltag i støbeskeen, men at vi skal have et råderum til nye aktiviteter. Der var også et spørgsmål om, hvorvidt vores strejkekontingent havde fyldt kassen op igen. Det blev svaret at strejken var finansieret gennem vores aftale med DSR, og i henhold til den økonomiaftale gik strejkekontingentet derfor tilbage til DSR s konfliktkasse. Forskning Radiografernes forskningsfond blev en realitet efter en god debat, hvor der blev åbnet med en videofremvisning, hvor der var MARIA TEILMANN, REGION HOVEDSTADEN Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Mit overordnede indtryk var godt. Alle de delegerede virkede engagerede i Radiograf Rådet. Folk kom godt ud af det med hinanden og talte pænt til hinanden på trods af meningsuoverensstemmelser. Hvordan oplevede du stemningen? Glad, engageret, folk interesserede sig for hinanden. JOHAN KENSLER, REGION NORD Hvordan oplevede du stemningen? Det var tydeligt, at de fremmødte var engagerede og klar til en dag med masser af meningsudvekslinger. Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Virkelig veltilrettelagt! Det nye format med mini-diskussionsgrupper, dernæst plenum-indlæg og slutteligt beslutning/afstemning gav god mulighed for at vende de mange meninger. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Debatten virkede fri og lettilgængelig.jeg tror, der kom mange flere korte indlæg og dermed meninger frem, end hvis en mere traditionel form havde været anvendt. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 11

12 videooplæg fra Grethe Christensen, Dansk Sygepleje Råd, Lotte Gaardbo, Danske Bioanalytikere og Johnny Kuhr fra Danske Fysioterapeuter. Efter videoindslagene var der en god debat og spørgsmål til fonden. Der var holdninger til økonomien, og mulighed for både udvidelse af fonden alt efter et eventuelt overskud og en flytning af midlerne mellem kongresperioderne. Der blev også spurgt til de skattemæssige forhold, og det blev svaret, at der vil skulle afholdes skat af et personligt honorar. Direkte adspurgt blev det sagt, at vores bidrag ikke batter særligt meget økonomisk, men giver et rygstød til forskeren. Hvad vi får ud af det er konkret to artikler, men også god omtale. En studerende undrede sig over at vi ikke allerede havde en forskningsfond og anbefalede i den anledning at oprette fonden. Der var enkelte holdninger til, at de ikke rigtigt batter noget, og dermed forsvinder grunden til overhovedet at have en forskningsfond. En enkelt pointerede endvidere, at det er væsentligt at der sidder en radiograf i rådet, og at det overtrumfer en ph.d. med anden uddannelsesmæssig baggrund. Sidstnævnte løsning er den, der i forslaget er lagt op til, hvis ikke det lykkes at fremskaffe en ph.d. med radiografbaggrund i første omgang. Kongressen vedtog stiftelsen af en forskningsfond med 48 stemmer for, 2 stemte imod og 1 stemte hverken for eller imod. I samme boldgade skal det lige nævnes at Nålefonden blev til Uddannelsesfonden og Studiefonden blev lovfæstet. Radiograf Rådet Inden det store punkt var der traditionen tro nogle lovændringer, der skulle vedtages. Der var både konsekvenser af nutidens praksis og øvrige tilrettelser. Ændringen af magtdelingen i RSD afstedkom mest debat, men alle lovændringerne blev enstemmigt vedtaget. Så manglede kun den sidste lovændring: 1: Navn. Der var lagt op til en god og spændende debat, hvor mange synspunkter blev ytret. Charlotte lagde for med at give baggrunden for at punktet blev taget op. På sidste kongres var vi blevet bedt om, at søge at en navneændring blev sammenhængende og professionelt gennemarbejdet, hvilket var blevet lovet. Det løfte skulle nu indfries, og der blev fremlagt to valgmuligheder: Danske Radiografer og Radiograf Rådet. Begge navne med nye tilhørende logoer. Dorthe Petersen og Thea Lund Knudsen fra Bindslev A/S knyttede kommentarer til de to profiler. Dorthe Petersen gav baggrundsoplysninger til arbejdet med en ny identitet og Thea Lund Knudsen uddybede. Derefter beskrev dirigent, Torben Lennike Petersen proceduren. Først blev der stemt om, hvorvidt vi på kongressen skulle fortsætte proceduren, hvilket der kun var 8 stemmer imod, og dernæst om hvilket af de to navne, der skulle udfordre det nuværende. Det blev således vedtaget at Danske radiografer fik 19 stemmer og Radiograf Rådet 28 stemmer. Til slut skulle der så stemmes om lovændringen, der skulle vedtages med 2/3 flertal. Der var en livlig debat, hvor der i starten var mange, der var skeptiske. Men efterhånden som debatten gik, kom der flere og flere ytringer om, at der var brug for noget nyt. Og Charlotte sluttede af med, at spørge forsamlingen: Hvis det gamle var nyt, ville I så stemme for det? Dirigenten kundgjorde at der var 50 delegerede til stede, hvorfor det var nødvendigt med 34 stemmer for at forslaget kunne vedtages. Da hænderne kom i vejret, gik han rundt og talte hver enkelt, og til sidst nåede han 34, 35 og 36. Visse steder hørtes et JA! Foreningen har pr. 1. januar 2012 fået navnet Radiograf Rådet. Evalueringen Skønt det mest følelsesladede punkt siden kampvalget i 99 var færdigt, så var kongressen endnu ikke slut. Der skulle vælges formand og næstformand. Der var én opstillet til hver post, så der var dog mere tale om en kåring. For god ordens skyld skal nævnes at formand blev Charlotte Graungaard og næstformand Christian Gøttsch Hansen. Det havde været en anderledes kongres, hvor der oveni det hele havde været en gæstetaler, Michael Ward, ISRRT s præsident fra USA og et oplæg af Allan René Olesen, der sædvanligvis og også denne dag gav anledning til både grin og eftertanke. De delegerede evaluerede kongressen på udsagn, og det blev Michael Wards nærværende og passionerede oplæg om radiografien i et internationalt perspektiv samt den danske radiografs rolle i dette, der blev evalueret som det bedste indslag på dagen. Det viser at den danske radiograf er internationalt orienteret, og at satsningen på at åbne radiograferne i Danmarks øjne overfor det internationale arbejde har været rigtig. Det er jo blandt andet derfor at vi har udloddet fire deltagelser i Verdenskongressen i anledning af jubilæet. To af vinderne var på kongressen. Formen uden talerstol var også en succes. Den bliver nok gentaget til næste kongres, der er ingen grund til andet. 12 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

13 Mobilbank til din smartphone Scan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du kan hente gratis. Du kan også hente mobilbank i App Store og Android Market Værsgo. FRD har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har FRD en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på Online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SåDan får Du 5% på Din lønkonto For at få den høje rente skal du være medlem af FRD og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

14 SKAL VI FØRE EN monolog SAMMEN? I FRD HAR MAN TURDET SPØRGE SIG SELV, OM DET ER DIALOG ELLER MONOLOG MAN ØNSKER MED MEDLEMMERNE. SVARET ER KLART DIALOG OG DERFOR HAVDE HOVEDBESTYRELSEN RYSTET POSEN OG OPFUNDET EN HELT NY OG INDDRAGENDE FREMGANGSMÅDE FOR KONGRESSEN. AF TROELS JEPPESEN Demokrati er danskernes hjerteblod. Vi bryster os af det stærke foreningsliv og de fleste af os, er også medlem af et af disse små demokratier. Alligevel føler de fleste sig sat uden for indflydelse, når politikerne træffer beslutninger på fællesskabets vegne. Vi hører deres monologer om planer, visioner og ideer men hører de nogen sinde os? Det naturlige forum for demokratiet, og hvad der burde være politikernes idekatalog, er kongresser og generelforsamlinger. Alligevel ender den gængse praksis omkring talerstole og begæring af ordet ofte med, at det kun er få udvalgte, der taler hver deres sag, og at ingen reelt lytter til hinanden. Det store,tavse flertal forbliver tavse og ingen bliver klogere på, hvad der egentligt er fællesskabets ønsker. Om det er en statsminister, formanden for boligforeningen eller i idrætsforeningen er egentlig ligegyldigt.fælles for alle politikere er, at langt de fleste faktisk gerne vil høre, hvad medlemmerne har på hjertet. Men på den klassiske kongres eller generelforsamling bliver den gode debat ofte kvalt i paragraffer, strukturer, vedtægter og forretningsorden. Sådan ønsker vi ikke det skal være i FRD. Vi har brug for at indgå i dialog med medlemmerne. For det er deres meninger og holdninger, som bliver vores inspiration og mandat. Derfor valgte vi at tage opgøret med de traditioner og procedurer, som dikterede en kongres uden dialog, refleksion og indsigt, siger Charlotte Graungaard, formand for FRD og fortsætter: Vi har spurgt os selv, om vores kongresform gav os den dialog, vi ønskede. Det tog os ikke mange sekunder at komme frem til, at det gjorde den ikke. Derefter var der ikke andet at gøre end at opfinde en ny form. Det har været en udfordring at genopfinde en så indgroet og traditionsbunden del af vores demokrati. Der er mange uskrevne regler og procedurer, som vi har været nødt til at gøre op med. Men vi har været stålsatte omkring at finde frem til en ny form, der fordrer dialog og inddragelse. Det er nu lykkedes, oven i købet i en form der rækker ud over vores lille fagforenings store visioner. Måger, gårdsplads og fysisk landkort Det første som mødte de delegerede var mågerne. Rygtet om at der på kongressen ville være måger, var allerede sluppet ud noget tid inden. Og blandt de delegerede havde der været en del spekulationer om, hvad der dog kunne menes med måger? Men efter lidt indledende uro og undren valgte alle de delegerede at indgå som en aktiv del af den nye kongresform. Velkommen til FRD's Kongres 2011 Værsgo at tage plads i en af mågerne. Vi starter kl RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

15 KONGRES VOXPOP PETER BUTTY, REGION SJÆLLAND Har du tidligere deltaget på en af FRD s kongresser eller generelforsamlinger?? Jeg har deltaget ved kongressen flere gange, nyeste gang jeg deltog, var for ca. 10 år siden. Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg havde en forventning om at den var blevet moderniseret, dels pga. de år der er gået siden jeg deltog sidst og dels pga. den nye struktur i FRD. Den nye formand, som har været meget synlig og informativ, har bestemt ligeledes været med til at højne forventningerne til denne kongres. Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Jeg synes, den var meget professionel uden at være kedelig. NY FORM SARAH NØRRIS, REGION SYD Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg havde på forhånd læst kongresmaterialet, men forstod ikke hvad "måger" betød. Jeg havde dog godt gættet at det var noget med en eller anden slags gruppearbejde. Det gav dog hurtigt mening da jeg så hvordan stolene var placeret i mødelokalet. Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Jeg syntes at "mågerne" fungerede rigtig godt. Til forbedring kunne man måske overveje om man skal flytte lidt rundt på folk. Generelt er jeg positivt overrasket, og jeg synes vi havde en god og konstruktiv debat hvor rigtig mange kom til orde, og hvor man var meget opmærksom på hvad andre sagde, netop fordi vi sad som vi gjorde. Desuden var oplægget af Michael Ward virkelig godt og spændende. Hvordan oplevede du de fysiske aktiviteter? Aktiviteten, hvor vi skulle dele os i grupper efter henholdsvis region, alder og frakturtyper, var et glimrende forsøg på at ryste folk lidt sammen. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Debatten var god. Der var flere end jeg tidligere har oplevet, der fik sagt noget. Vores afstemninger har jeg ikke en finger at sætte på. LISBETH ROED, REGION MIDT Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg tænkte, at det blev en lang dag med de forskellige indlæg som ikke var direkte kongresrelaterede, og jeg var lidt bekymret over om de nu også ville give mening i kongressammenhængen Hvordan oplevede du de fysiske aktiviteter? De var sjove og en god måde at møde og lære hinanden at kende på Hvordan oplevede du stemningen? God stemning. Folk var glade og indstillet på at få en god dag. Ros til Nordjylland for at tage en overnatning samlet, det skal da vist overvejes i vores egen region næste gang vi skal "langt hjemmefra" til kongres. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Jeg synes debatten var fin og relevant. Måge-diskussioner fik nok filtreret en del fra og det der kom frem i plenum, var yderst relevant. Jeg tror godt at vi kunne have droppet "tænke-selv" perioderne, for det havde de fleste nok gjort hjemmefra. Hvordan oplevede du stemningen? Jeg synes at stemningen var rigtig god. Det er altid hyggeligt at mødes med kollegaer som man ikke ser så tit. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Det er mit indtryk at der var mange der kom til orde på grund af måden vi sad på. Netop fordi det var nemt at engagere sig i debatten. OLGA VENDELBO, REGION SYD Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Nej. Jeg havde ikke tænkt nærmere over det. Formen var ikke væsentlig for mig. Hvad er dit overordnede indtryk af kongressen? Frisk pust at der var indlæg udefra til at bryde. Mange kom til orde der var en god stemning. Men hrdt for ryggen at sidde uden mulighed for aflastning. Det havde været godt med et bord at læne sig på en gang imellem. Hvordan oplevede du de fysiske aktiviteter? OK. Sikkert nødvendigt for at fjerne hæmninger. Fint at de ikke var grænseoverskridende. Dog ikke nogen god ide at synge "Når jeg ser et rødt flag..." i en "upolitisk" fagforening. Hvordan oplevede du debatten og demokratiet? Debatten var åben, og det er min opfattelse at der ikke var mange der holdt sig tilbage. Demokratiet var vel også ok, men lidt surt at tingene var koblet sammen i navneafstemningen, så vi var nød til at få et fimset navn for at få et rimeligt logo. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 15

16 NY PROFIL KONGRESSEN HAR BESLUTTET, AT FORENINGEN MED VIRKNING FRA ÅRSSKIFTET, ÆNDRER NAVN TIL RADIOGRAF RÅDET. NAVNESKIFTET ER ET LED I MODERNISERINGEN AF FORENINGENS PROFIL, SÅ DEN AFSPEJLER EN MODERNE FAGFORENING MED STÆRKE HOLDNINGER, MENINGER OG VISIONER. AF TROELS JEPPESEN I 2008 besluttede kongressen at få et professionelt kommunikationsbureau til at undersøge behovet for, og mulighederne i, et navneskifte. I den mellemliggende periode har kommunikationsbureauet Bindslev A/S arbejdet med at udvikle en ny profil, der kan opfylde de behov foreningen står med. På den netop overståede kongres, lørdag den 1. oktober 2011, slog de delegerede fast, at foreningen har brug for en ny profil, der både er tidssvarende og tilsvarende den moderne organisation som medlemmer og samarbejdsparter kender fra deres daglige virke. Foreningens profil skal signalerer, at vi er proaktive, strategiske og fremadrettede i forhold til fagets og professionens udvikling. Den skal signalerer troværdig, så vi i højere grad kan være med til at sætte den sundhedspolitiske dagsorden. Og med 72 % flertal besluttede kongressen, at Radiograf Rådet er navnet, der fremover skal præsentere foreningen. Den nye profil demonstrerer stolthed, faglighed og de værdier som medlemmer og samarbejdsparter kendetegner os for. Den afspejler ikke kun hvem vi er men i særdeleshed også, hvad vi gerne vil være. Igennem fyrretyve år har FRD formået kontinuerligt at udvikle og tilpasse sig i takt med medlemmernes behov. Foreningen er i dag en moderne professionel fagforening med stærke holdninger, meninger og visioner. Og kongressens beslutning om at foretage et navneskifte, viser med al tydelighed, at foreningen stadig har viljen til, uden frygt, at tilpasse og udvikle sig, så den også i fremtiden kan honorere medlemmernes behov udtaler Charlotte Graungaard, formand for FRD. HVAD SIGNALERER DET NYE NAVN OG LOGO? Inden afstemningen om navneskiftet, havde Bindslev A/S fortalt om arbejdet med udviklingen af nyt navn og logo til foreningen. Her fortalte de om, hvordan netop Radiograf Rådet både nyder troværdighed og gennemslagskraft. BINDSLEV FORKLAREDE RÅD ER ET STÆRKT BRAND i Danmark og bliver oftest knyttet tæt sammen med ord som troværdighed, seriøsitet og kompetence og afspejler hvad I gerne vil være. Et råd er noget man opsøger for at få viden og råd om en konkret problemstilling. Det er et udadvendt brand. Det signalerer, at I er seriøse og besidder en faglig ekspertise på jeres felt. LOGOET, MED DE TO R ER, er iøjefaldende og let genkendeligt. Det fremadrettede R bringer dynamik og fremdrift Radiograf Rådet arbejder fremadrettet med at nå sine mål. Samtidig løsner de bløde buer op for, hvad der kunne have været, et ellers koldt udtryk. DE GRÅ NUANCER er både tidløse og klassiske. De understreger foreningens seriøsitet og er sammen med navnet, med til at give foreningen en fremtidssikret profil. Den 1. januar 2012, skifter FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK navn til RADIOGRAF RÅDET. 16 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

17 KONGRES POLITISK FONDE TIL UDDANNELSE PÅ KONGRES- SEN BLEV DE TRE FONDE, STUDIEFON- DEN, UDDANNELSESFONDEN OG FORSKNINGSFONDEN LOVFÆ- STET. FOR DEN SIDSTES VED- KOMMENDE VAR DER TALE OM ET NYT TILTAG, OG BESLUTNIN- GEN SKETE IKKE UDEN BEMÆRK- NINGER FRA DE DELEGEREDE. Der har siden 2005 været en studiefond, som har uddelt kr. årligt, siden 2007 fordelt på kr. den 1.4 og kr. den Denne studiefond har ikke tidligere været skrevet ind i lovene, men det er den nu. Studiefonden er populær blandt de studerende, både til mindre indenlands rejseaktivitet, større udenlandsophold og til støtte til kurser af forskellig art. Dog er det sådan at der primært gives støtte til større udlandsophold. I kan også i dette nummer af Radiografen læse om et sådan ophold, ligesom der er beskrivelser på radiograf.dk. Der er i forhold til den nuværende praksis en lille ændring i fondsbestyrelsens sammensætning. Tidligere bestod denne af RSD s repræsentant, FRD s formand og FRD s uddannelsesansvarlige. Den nye fond lægger mere magt over i RSD, da den består af to personer udpeget af RSD samt én person udpeget blandt hovedbestyrelsen. Søgekriterier og økonomisk råderum er uændrede. Farvel til Nålefonden Nålefonden har eksisteret godt, om end en smule anonymt de sidste 30 år. Der blev valgt en ny bestyrelse på forrige kongres, og denne bestyrelse har arbejdet hårdt på at synliggøre de muligheder der ligger i at kunne søge støtte. Det er blevet obligatorisk at beskrive uddannelsens art og det er blevet mere fleksibelt at søge fonden i denne periode. Men der har været tale om udelukkende frivilligt arbejde, hvor det har altid er vanskeligt at opretholde fleksibilitet, når der ikke er en officiel tovholder i fonden. Derfor er det også et brud med den gamle Nålefond, hvor hovedbestyrelsesmedlemmer var forment adgang, at FRD s formand nu er en lovfæstet del af bestyrelsen. På kongressen blev endvidere valgt Peter Butty, Næstved Sygehus og Sarah Nørris, Esbjerg Sygehus til at sidde i fonden fra den 1. januar Forskningen i fokus Lovfæstelsen af Studiefonden og ændringen til Uddannelsesfonden gik igennem som enstemmigt vedtagende lovændringer. Helt uden sværdslag gik det ikke med oprettelsen af Forskningsfonden, da der var blandt andet var et indlæg om det nyttesløse i en fond, der ikke rigtigt vil batte noget i det samlede regnskab for forskeren. Baggrunden er helt konkret det faktum, at hovedbestyrelsen i den forgangne kongresperiode modtaget flere ansøgninger fra radiografer der ønsker støtte til Ph.d. Der har været ønske om at støtte de radiografer, der vil udføre forskning til gavn for faget, men samtidig ønsker hovedbestyrelsen ikke at begrænse mulighederne for at give radiograferne støtte til videre - og efteruddannelse. Forskningsfonden skal fremover råde over et beløb på kr årligt, og pengene kan overføres fra år til år inden for en kongresperiode. Det betyder at hvis ikke det maksimale rådighedsbeløb ikke bruges inden for et år, så kan det overskydende beløb overføres til næste år, til og med et kongresår, næste gang Der vil således af regnskabstekniske årsager ikke kunne overføres penge fra 2014 til Radiografer der har været medlem af FRD (pr. 1. januar Radiograf Rådet) uafbrudt i mindst 3 år inden ansøgningen, kan søge støtte i fonden. Højeste beløb der kan gives i samlet støtte er kr og pengene bevilges af Hovedbestyrelsen. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg, der skal fremkomme med prioriterede indstillinger til HB om, hvilke radiografer der bør modtage støtte. Bedømmelsesudvalget består af FRD s formand, en repræsentant udpeget af hovedbestyrelse samt én fagperson (Ph.d.) Modtagere af støtte fra Forskningsfonden forpligtes til at skrive om sin forskning og resultater i Radiografen samt informere om sin forskning på et landskursus eller lignende. Forskningsfonden blev vedtaget med stemmerne 48 for, 2 imod og 1 hverken for eller imod. De studerende var aktive på kongressen, og fik også øget indflydelse i Studiefonden. TAK TIL DEN SIDDENDE NÅLEFOND I forbindelse med kongressen skete der samtidig en udskiftning af Nålefonden. I den anledning vil vi gerne sige tak til den afgående bestyrelse for det arbejde de har lagt i fornyelsen af Nålefonden og de konkrete opgaver der har været ved tildelingen af midler. Tak til Pica Andersen, Helle Hegelund og Marianne Schmidt Madsen. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 17

18 LANDSKURSUS Sæt kryds i kalenderen og gør klar til tilmelding Så er det ved at være tid til at overveje du skal med på landskursus i starten af Kurset afholdes i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og bliver et sandt tag-selv-bord af viden og inspiration. Landskurset finder sted i København januar 2012 på Hotel Radisson Blu. Tilmelding: Gå ind på Pris: Når du tilmelder dig landskurset kan du vælge følgende konstellationer Vælg type af deltagelse Alle tre dage (inkl. alle arrangementer) kr kr ,- Onsdag og torsdag (inkl. Nationalmuseet) kr kr ,- Tilmelding enkelte dage Onsdag d kr ,- kr ,- Torsdag d kr ,- kr ,- Fredag d kr. 700,- kr. 750,- Sociale arrangementer Jeg vil gerne deltage onsdag på Nationalmuseet kr. 350,- Jeg vil gerne deltage torsdag til Gallamiddag kr. 750,- Før Efter Studerende? Prisen for studerende er kr ,- og studerende skal tilmelde sig på mail til jeanette@radiograf.dk med oplysninger om navn og uddannelsested. Beløbet skal indsættes på konto reg.nr kontonr PROGRAM Det endelige program er stadig under udarbejdelse og vil blive offentliggjort på hjemmesiden så snart vi har det. I mellemtiden kan vi allerede nu løfte sløret for en oversigt FRD s program. Torsdag den 26. januar 2012 Rum I FRD fra kl Uddannelsessession for yngre læger Colon CT: Beskrivende radiografer Kaffe i udstillingslokalet Kontinuerlig professionel udvikling (KPU) af radiografer Region Hovedstaden Kvalitets- og professionsudvikling i radiografien med fokus på billedkvalitet samt læring og faglig udvikling Frokost i udstillingslokalet Multietnisk CT-apparatur CT-lab Kaffe i udstillingslokalet CT- og MR-skanning på Retsmedicinsk Institut ?? Festmiddag i Casino ballroom Fredag den 27. januar 2012 Rum I Billeddiagnostik ved halten hos børn Sidste nyt fra stråleterapiens forunderlige verden Vold og trusler på røntgenafdelingerne Kaffe i udstillingslokalet Stoler du blindt på din diagnostiske skærm? Thorax uden raster Fordel og ulemper ved MRI ved belastning Anvendelse af ekstern filtrering ved stuefoto af thorax Afslutning 18 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011

19 ISRRT: What s the point? KONGRES INTERNATIONAL TO THE POINT! HVORFOR BØR FRD VÆRE EN DEL AF ISRRT? DET SPØRGSMÅL BESVAREDE MICHAEL WARD, PRÆSIDENT FOR ISRRT, DA HAN SOM EN AF DE TO INVITEREDE OPLÆGSHOLDERE, STOD OVER FOR KONGRESSENS DELEGEREDE. OPLÆGGET GJORDE DYBT INDTRYK OG BLEV KÅRET SOM DAGENS BEDSTE INDLÆG. AF TROELS JEPPESEN Michael Ward startede med at takke Charlotte Graungaard for hendes fremsyn, da hun inviterede ham til at tale til kongressen, efter at have oplevet ham tale på verdenskongressen i Australien sidste år. For som han selv sagde, så er kendskab til organisationen og dens arbejde ikke almen viden. Det blev også hurtigt tydeligt, at kendskabet til ISRRT heller ikke er stort i Danmark. Af de delegerede var der kun få, som havde deltaget på en af verdenskongresserne, og de fleste var kun sporadisk bekendte med navnet ISRRT. Derfor var det på sin plads, da Michael Ward indledte med at forklare, hvem ISRRT er og hvad de står for. ISRRT blev stiftet i 1962 og repræsenterede dengang 15 forskellige nationaliteter. Næste år fylder foreningen 50 år og repræsenterer tæt på radiografer fra hele verden. Det er en organisation for organisationer og rummer over 80 foreninger, der alle har faget til fælles. Organisationen er registreret som en NGO (Non Governmental Organization) og har derfor hverken fag- eller partipolitiske mål. Organisationens fokus er udelukkende at højne faget på det globale niveau, ved at stille sin faglige ekspertise og vejledning til rådighed for regeringer overalt i verden. Der arbejdes tæt sammen med WHO (World Health Organisationen), og det officielle sprog der benyttes i ISRRT er engelsk. Vi deler alle den samme passion Men det var især Michael Wards bud på hvorfor det gav mening for FRD og danske radiografer at engagere sig i ISRRT, der gjorde indtryk på de delegerede. Jeg føler mig meget privilegeret over at stå her i dag, og dermed være en del af fagets fremtid i Danmark, forklarede Michael Ward. Det er fascinerende, at dele de samme ideer med radiografer fra hele verden. Jeg oplever gang på gang, hvordan vi radiografer deler passionen for patienten, som en fundamental og grundlæggende del af vores identitet. Det er en global passion, der er central for radiografer overalt i verden. ISRRT har patienten som centrum for udviklingen af faget, både i udviklede og udviklende lande. Michael Ward møder radiografer ude i verden og oplever, hvordan der er stor forskel på det faglige niveau og de ressourcer der til rådighed. Radiografer i de udviklede lande diskuterer dosis, hvilken teknik der er bedst egnet og brokker sig over at IT-systemerne ikke kommunikerer optimalt. I udviklingslandene bruger de stadig filmfremkaldelse, radiografen håndpositionerer og er enkelte steder også den bedst kvalificerede til at fortolke billederne og stille en diagnose. Radiografer i udviklingslandende er måske nok ringere uddannet end jer, men i engagement og fokus på patienten er I ens. Når jeg taler til jer i dag, så taler jeg til jeres fælles passion og engagement. Som bosiddende i et udviklet land har vi ressourcerne og ansvaret for at hjælpe vores kolleger i udviklingslandene. Det kan vi gøre ved at udvikle faget, udbrede kendskabet til radiografien og stille vores ekspertise til rådighed. Vi skal dele vores viden om muligheder, teknikker og farer, til gavn for patienter i hele verden. ISRRT arbejder for patienterne, på tværs af landegrænser og sprogbarrierer sluttede Michael Ward: Det er en mission som I bidrager til igennem jeres forenings medlemskab af ISRRT, og det er en passion, jeg er stolt af at dele med jer. Efter dette nærværende og i særdeleshed oplysende oplæg gav kongressen Michael Ward stående ovationer, noget der skulle høre til sjældenhederne på de tidligere 24 kongresser og generalforsamlinger i foreningens historie. Ikke desto mindre fortjent, ligesom Michael Wards foredrag blev betegnet som den største begivenhed på en i øvrigt meget begivenhedsrig kongres. ISRRT VISION To be the leading international organization representing the practice of medical imaging and radiation therapy technology by promoting the highest achievable standards of patient care and professional practice. MISSION To improve the standards of delivery and practice of medical imaging and radiation therapy throughout the world by acting as the international liaison organisation for medical radiation technology and by promoting Quality Patient Care, Education and Research in the radiation medicine sciences. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 19

20 STUDIEOPHOLD PÅ KANTEN AF EUROPA JEG FIK ALLERFØRST IDEEN TIL ET UDLANDSOPHOLD, DA JEG I KLINIK- KEN PÅ 8. MODUL MØDTE EN STU- DERENDE, SOM VAR ET HALVT ÅR LÆNGERE FREMME I UDDANNEL- SEN END JEG, OG SOM VAR I GANG MED AT PLANLÆGGE ET UDLANDS- OPHOLD I STOCKHOLM. DA HUN FORTALTE OM DET, KAN JEG HUSKE AT JEG TÆNKTE, AT DET VAR EN RIGTIG GOD MÅDE AT TILFØRE SIN UDDANNELSE EN LIDT ALTERNATIV DREJNING, OG DERFRA KOM TAN- KEN: DET VIL JEG OGSÅ PRØVE! Næste skridt blev, da jeg i starten af 9. modul kontaktede den udlandsansvarlige på skolen for at høre om mine muligheder. Det overraskede mig hvor mange ting der egentlig kan lade sig gøre. Man kunne komme nærmest hvor som helst hen (undtagen USA pga. forsikringsproblemer), hvis man selv skabte kontakt til uddannelses institutioner/kliniksteder. Derudover havde skolen i forvejen kontakter en række lande: bl.a. Norge, Sverige, Island, Finland, England, Holland og Malta. Jeg besluttede mig hurtigt for at vælge et sted, der var samarbejdsaftaler med i forvejen, da jeg ikke umiddelbart havde ønske om et bestemt land, og det virkede mest overskueligt. Da jeg havde et ønske om at opleve en anderledes kultur end den nordeuropæiske (og jeg ikke har noget imod klimaet ved Middelhavet) faldt valget på Malta. Jeg besluttede mig også hurtigt for at det skulle være et klinikophold og ikke et skoleforløb, da det der interesserede mig mest, var at se, hvordan et hospital fungerer i en anderledes kultur. Herefter blev jeg enig med den udlandsansvarlige om, at tidspunktet for opholdet skulle være under mit 12. modul. Det gav dog nogle panderynker, da ingen af os havde været opmærksomme på, at 13. modul er et skoleforløb. Det var dog ikke værre end at hun lovede, at vi nok skulle finde en løsning, hvilket vi også gjorde. Et andet problem var at opholdet skulle være på mindst 12 uger før der kunne søges om EU's ERASMUS legat, mens modulerne kun er på 10 uger. Også her var man fra både skolens og Frederiksberg Hospitals (mit kliniksted i 11. modul) side meget fleksible og hjælpsomme, så det hele kunne nå sammen. Herefter blev der taget kontakt til University of Malta, som står for radiografuddannelsen i Malta. De sendte mig en række blanketter og lægeattester, som jeg skulle sørge for at få udfyldt. Det viste sig at en studerende fra UCN, der gik på samme modul som jeg, også skulle af sted til Malta på samme tidspunkt. Vi fik 20 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011