Prøvekarakter og socioøkonomisk reference

Transkript

1 FIP Erfaringer fra KVUC med undervisning i KS samt anvendelse af databanken som udgangspunkt for didaktisk refleksion ved Niels Nøddebo Petersen og Julie Østrup Christensen

2 Prøvekarakter og socioøkonomisk reference Er der brug for en særlig indsats? Bevægelse fra privatpraktiserende til team?

3 Hvem og hvad? Niels KS på 2-årig. Større andel af årige end på enkeltfag. Klasserumsdynamik fordi det er en 2-årig klasse. KS ligger sidste 1½ år. Faglig læsning Julie KS på Hfe. Primært årige, men større andel af årige end på 2- årig HF. Manglende gruppe-identitet pga. enkeltfag. KS på 4,5 måneder. Klasserumsledelse

4 Grundskolekarakter og KS-resultater Understøtter eksisterende viden om sammenhæng mellem fagligt udgangspunkt og KS (og generelle) resultater. Didaktisk overvejelse: Differentiering

5 Social arv - højeste forældre-uddannelse Antal KS-kursister KVUC Karaktergennemsnit KS Faglig differentiering

6 KS karakter og herkomst Didaktisk fokus: Faglig læsning (KVUC) og interkulturel didaktik?

7 Aldersgrupper og karaktergennemsnit I KS på KVUC Aldersgrupper ligger tæt, men de ældste klarer sig bedst. Didaktisk fokus: årige - fagligt og socialt.

8 Databankens begrænsninger Frafald Antallet af kursister Kursistprofil - alder og tidligere uddannelsesbaggrund Årsager til frafald fra KS på 2-årig HF Årsager til frafald fra KS på HFe Hvad sker der mellem grundskole og VUC? (Erhvervsudd. betydning)

9 Frafald 2-årig HF Gennemsnitsalderen 20 år Årsager til frafald: 1. Fravær og sygdom 2. Fagligt niveau og socialt miljø for udfordrende. 3. Optaget på anden uddannelse. Enkeltfag - KS Ca. 20% frafald Gæt på årsager til frafald: Fravær og sygdom Fagligt niveau og tempo! OBS - forløbets komprimerede varighed er omvendt også noget af det, der er medvirkende til at færre falder fra.

10 Opsamling på data Generel institutionstilgang fra privatpraktiserende til teams? Differentiering - løfte de yngre? Herkomst Social baggrund

11 Konkrete erfaringer, hvordan har vi arbejdet med de udfordringer data viser? Brug af digitale UV materialer Projekter: Faglig læsning og int. didaktik Klasserumsledelse CL faste teams

12 Digitale materialer. Understøtte fagligt svage og differentiering (-systematisk)

13 Faglig læsning Fokus på at arbejde med fagtekster Før-læseaktiviteter Mens kursisten læser Efter-læseaktiviteter Hvad ved du nu? Forforståelse Ordkendskab teksttype Notatteknik Hvad ved du nu? Hvad er vigtigt? Resume Figurer

14 Eksempel på faglig læsning

15 Begrebskort Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal, 2003 (side 110). Sammenligning Modsætninger: - Enevælde - Teokrati - NordKorea Hvad er det? Folkestyre - Alle voksne statsborgere kan være medbestemmende til hvordan samfundet skal udformes. Demokrati Hvilke egenskaber har det? Folket vælger deres egen regering Frihedsrettigheder Danmark - Grundloven 1849 Eksempler

16 Definition fra grundbog: - Individ er fornuftigt og kan skabe egen lykke - Frihed - Alle er født lige og har lige rettigheder Liberalisme Kendetegn: Politisk liberalisme John Locke Økonomisk liberalisme Adam Smith Eksempler: - Liberal alliance - CEPOS Eksempel på hvad det ikke er: Socialisme

17 Interkulturel didaktik KS-læreplan: Hvordan kan alle kursister inkluderes?

18 Interkulturel didaktik a) Kulturbegreb: Dynamisk og relationelt - kultur skabes hele tiden I relationerne mellem mennesker b) Verdensperspektiv Wiki opslag human rights opslag Menneskerettigheder

19 Interkulturel didaktik 3 måder at arbejde på: Indholdsdimension: Vi er alle migranter (fra mange steder) Elever: Sikre at alle bliver hørt lige adgang (ingen lektier) undgå at påvirke bestemte grupper - stigmatisering. Jf. Gilliam. Arbejdsformer: Antropologisk feltarbejde (bevidsthed om proces og andre )

20 Motiverende relationer Du og dine kursister

21 Du er på! Altid lærerens rolle at være rammesætter. Lærerens klasseledelsesstil er afgørende for etableringen af lærerkursist-relationen kursisternes motivation Didaktiske valg: fagligt materiale, arbejdsformer og klasseledelsesstil. Relationskompetence: Asymmetrisk forhold mellem kursist og lærer: Faglig autoritet Aldersforskel ikke altid. Formel magt vurderinger, sanktioner, karaktergivning.

22 Håndværket. 2) Didaktisk refleksionsniveau at træffe undervisningsmæssige valg, som har positive relationelle kvaliteter i forhold til kursisten: a) Udvælge fagligt stof giver mening og vækker interesser hos kursisten. b) Anvende involverende og aktiverende arbejdsformer. c) Klasseledelsesstil forening af høj grad af styring af undervisning + høj grad af nærhed til kursisterne.

23 Men jeg har altså et frygteligt hold Det er bare SÅ frustrende!!!!! Jeg forstår det IKKE!!!!! Lærerens ansvar: - skræmmende men også mulighedsskabende! Du er ikke alene Men hvad gør man så?!

24 Kursistteams - et eksempel på klasseledelse Fælles introduktion der er en plan! CL-øvelse Quiz&Byt det første team Bordopstillinger!

25 Teams De fire principper: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse 1 faglig stærk, 2 middelgruppen, 1 fagligt udfordret. MEN - Ofte laves sammensætning ud fra sociale gruppedynamik!

26 Bordopstillinger

27 Team-bordopstilling

28 Klasserumskultur Faste rammer Gæt en regel et udpluk af ordensreglerne: For at medvirke til et og studiemiljø skal du: møde og til tiden. undlade at undervisningen - husk at slukke. Kun på de anviste områder udendørs. ikke indtage eller i undervisningstiden. For at kommunikationen mellem KVUC s mange forskellige kursister og medarbejdere kan fungere bedst muligt, skal du være indstillet på at indgå i en dialog, hvor du: optræder åbent, og med for andre Fri og uhindret kommunikation forudsætter, at man kan se.

29 God morgen og fortsat god dag Ritualiseret struktur Prolog dagens mål Epilog Hvad har vi lært, og hvor er vi nu på vej hen? Introduktion til lektien formål + håndtering ( Tip en tekst )

30 Tip en tekst Sæt ved de udsagn, der er korrekte. Sæt ved de udsagn, der er forkerte. Sæt? ved de udsagn, som du er usikker på. 1) Udfyld venstre kolonne Før du læser inden du læser teksten Stat og kirke i Danmark fra reformation til Folkekirke et historisk rids 2) Læs teksten! 3) Udfyld kolonne Efter læsning med enten eller. 4) Noter hvor i teksten du fandt argumenter for om udsagnet er korrekt eller forkert.

31 Før du læser Efter læsning Udsagn Kong Christian den 3. indførte i år 1536 reformationen i Danmark. Ved reformationens indførsel i Danmark fik kirken mere politisk magt tallet er blevet kaldt selvstændighedens århundrede fordi at Folkekirken løsrev sig fra staten. Med Grundloven i 1849 blev der indført religionslighed i Danmark. Folkekirkens øverste myndighed er i dag biskoppen af Roskilde stift.

32 Pausen..

33 Fokus Læreradfærd og ikke personlighed Det personlige udgangspunkt er ikke ligegyldigt, men Hovedparten af alle lærere kan tillære sig nogle færdigheder, der vil påvirke deres læreradfærd. Læreren som rollemodel. Smil du er på Læreren tager vare på sin egen udvikling som lærer, så man ikke stivner i en professionel rolle. Villighed til at eksperimentere!

34 Personlige kvaliteter ved lærerens adfærd (fortsat) Autencitet: Ideelt til stede hele tiden At lade kursisterne se at du også er et menneske. læreren som troværdig, helstøbt og ægte. Der må ikke være stor diskrepans mellem det man viser og det der skinner igennem nonverbalt. Læreren som rollemodel. Læreren tager vare på sin egen udvikling som lærer, så man ikke stivner i en professionel rolle. Villighed til at eksperimentere!

35 Benspænd!!!! Giv hinanden små udfordringer Fx - Inddrag en brainbreak / energizer - Inddrag din yndlings- eller hade -bog i undervisningen - Inddrag tryllepennen - Inddrag et stykke musik - Du må ikke tale mere end max 10 min. i træk.

36 Theo Wubbels model over klasseledelse med fokus på det relationelle, interpersonelle felt. (Her gengivet fra Dorte Ågård (2014) figur s. 54) Skælder ud - gennemtvinger + Er styrende er venlig Styring Kontakt + Er utilfreds er usikker Tilpasser sig er forstående -

37 Diskussion: Hvad kunne man ellers fokusere på? Bruge viden om kursister til at sammensætte klasser? Holddeling? Udarbejde fælles materialer/ temaer der fokuserer på anvendelsesorientering - både KS, men også dansk og engelsk? Parallelle forløb/emner: Et KS-hold som underviser/deler viden med et parallelt KS-hold?

38 Litteraturliste Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal, Buchardt, Mette & Fabrin, Liv: Interkulturel didaktik. Gyldendal Ejlskov, Jeppe W. : Murning, Susanne: Klassen spiller ind klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet. CEFU, Aarhus universitet. GL, Ågård, Dorte : Motiverende relationer. Lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning. Systime, 2014.