Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialet Intern Medicin: Reumatoli Speciallægepraksis, FBE HSE Visioner for specialets fremtid faglige udvikling Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Kvalifikationskrav Uddannelsens opbygning Afgrænsning af uddannelsen i Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprrammer klinisk rotation Uddannelsesplan Nøglepersoner i uddannelsen Forskningsvejlederen Postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter Godkendelse af uddannelsen Speciallægeanerkendelse Læringsstrategier Oversigt over anvendte læringsmetoder Læring i klinisk arbejde Kurser Opgave Læringsdagb Fokuseret klinisk ophold Deltagelse i videnskabeligt projekt Evalueringsstrategi Evalueringsmetoder Struktureret vejledersamtale o evaluering Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Gennemgang af portefølje Mini OSCE (Objektive Structurered Clinical Examination) Vurdering af læringsrammerne Mål for speciallægeuddannelsen Intern medicin: reumatoli Medicinsk ekspert Reumatoli Endokrinoli Gastroenteroli Geriatri Hæmatoli Infektionsmedicin Kardioli

3 4.1.8 Lungemedicin Nefroli Øvrige fælleskompetencer Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Kurser Kurser inden for den intern medicnske fællesuddannelse (Common trunk) Specialespecifikke kurser, reumatoli Kursus i rygsygdomme Kursus i inflammatoriske sygdomme Kursus i noninflammatoriske sygdomme Kursus i Rehabilitering Socialmedicin Forskningstræningsmodul...58 Bilag 1. Forslag til faglitteratur m.v...58 Bilag 2. Specifik kompetencevurdering

4 1. INDLEDNING 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli Intern Medicin:Reumatoli er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, uddannelse forskning inden for bevægeapparatets medicinske sygdomme. Det drejer sig om følgende: Degenerative led- muskellidelser, herunder rygsygdomme Akutte kroniske belastningssygdomme smertetilstande i bevægeapparatets knler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskader slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion idræt Inflammatoriske reumatoliske sygdomme i bindevæv, led, muskler, kar, indre organer nervesystem af ukendt ætioli samt udløst af autoimmune infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske arvelige faktorer Metaboliske knlesygdomme, herunder osteoporose Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet Intern Medicin:Reumatoli er et af de største medicinske specialer. Andelen af speciallæger i egen praksis i forhold til speciallæger ansat i sygehusvæsenet er den største af de medicinske specialer, bl.a. fordi en stor del af patienterne kan varetages i speciallægepraksis. Behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet varetages af læger med meget forskellig uddannelse ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet. En meget stor del af patienter med reumatoliske problemstillinger varetages af speciallæger i almen medicin. Disse udgør per år ca. 11% af alle kontakter i almen lægepraksis. Mindre komplicerede mindre ressourcetunge patienter varetages af praktiserende speciallæger i reumatoli, af reumatoler ansat på reumatoliske afdelinger af reumatoler ansat på intern medicinske afdelinger. På lands-landsdels niveau varetages patienter med sjældne, diagnostisk eller behandlingsmæssigt komplicerede eller ressourcetunge tilstande. Speciallæge dækningen i reumatoli varierer meget fra amt til amt. Organiseringen af de reumatoliske afdelinger er desuden meget forskellig fra amt til amt. Nle steder er de reumatoliske afdelinger ledelsesmæssigt organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger deltager i akut medicinsk vagt behandling af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, egen afdelingsledelse overvejende elektive funktioner. Nle amter har desuden valgt at oprette specielle organisatoriske enheder for visse af det reumatoliske speciales patienter. Enkelte behandlingsenheder er helt eller delvist drevet af Gigtforeningen. 1.2 Speciallægepraksis, FBE HSE En stor del af reumatoliske patienter kan i hele eller dele af patientforløbet varetages i reumatolisk speciallægepraksis. Den samme patient kan, i forskellige faser af sygdomsforløbet, følges enten i speciallægepraksis eller i ambulatorium i den reumatoliske funktionsbærende enhed (FBE). Organiseringen af reumatoli i FBE skal defineres ud fra opgavevaretagelsen, der omfatter diagnostik, behandling, pleje rehabilitering af hovedparten af specialets patienter, varetagelse af intern medicinske problemer hos reumatoliske patienter, faglig ledelse af terapierne, lægelig videre 4

5 - efteruddannelse i reumatoli common trunk i medicin, supplerende uddannelse i andre specialer samt efteruddannelse af andre faggrupper. Den reumatoliske HSE skal varetage opgaver på både basis- højt niveau. 1.3 Visioner for specialets fremtid faglige udvikling. Specialet reumatoli har de seneste år været inde i en hastig faglig udvikling, som har medført forventes at medføre betydelige fremskridt i patientbehandlingen. Udviklingen kræver løbende monitorering af patientforløb, kvalitet brug af ressourcer, samt en løbende faglig udvikling på et højt niveau. Visionen for det reumatoliske speciale er via tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger at opnå en fremadrettet tidsvarende udvikling ved løbende videnformidling ved brug af fælles databaser. Specialet har tradition for landsdækkende undervisningssamarbejde, der forventes styrket i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse. Der arbejdes i disse år intensivt på at opbygge landsdækkende databaser inden for områder som reumatoid artritis, bindevævssygdomme spondylarthropathi, rygsygdomme. Databaserne omfatter oplysninger om diagnostiske tiltag effekt af behandling. Optimal brug af sådanne databaser kræver et tæt samarbejde afdelingerne imellem løbende uddannelse af nuværende kommende speciallæger i brug af sådanne databaser. Antallet af patienter med reumatoliske sygdomme er hastigt stigende det forventes at reumatoler i fremtiden skal varetage et omfattende koordinerende arbejde, hvor formidling uddannelse af kolleger andre fagpersoner er en kernekompetence. DRS arbejder frem mod, at der i uddannelsen indarbejdes oplæring i kompetencen som konsulent. Der sker en rivende udvikling i diagnostiske tiltag, der omfatter ikke blot grundlæggende undersøgelsesteknik, men i stigende grad billeddiagnostik, hvor blandt andet ultralyd rykker ind som en daglig anvendt disciplin i den reumatoliske hverdag. Udviklingen inden for alle områder betinger faglig udvikling uddannelse på højt niveau der arbejdes frem mod fagområder, hvor reumatoler med speciel interesse for det pågældende felt kan opnå kernekompetencer for siden at kunne udvikle undervise inden for området. 1.4 Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Formålet med hoveduddannelsen i reumatoli er at gøre den uddannelsessøgende så fortrolig med arbejdet i specialet, specialets virkeområde, værdier holdninger, at hun/han efterfølgende kan fungere selvstændigt som speciallæge i reumatoli. Den uddannelsessøgende i reumatolisk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktisk kunnen inden for reumatoli. Allerede prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet bekendtskab med bevægeapparatets medicinske sygdomme, både i medicinsk turnus- medicinsk introduktionsstilling samt i common trunk medicin indgår reumatoliske elementer i uddannelsen. Nedenfor er illustreret hvordan forholdet mellem uddannelsen i intern medicin reumatoli tænkes at udvikle sig gennem speciallæge uddannelsen i reumatoli. 5

6 Tid reumatoli medicin Indhold Fig. 1: Grafisk fremstilling af forholdet mellem intern medicin (turnus, introduktion common trunk) speciallægeuddannelsen i reumatoli KVALIFIKATIONSKRAV Kvalifikationskravet til hoveduddannelsen i reumatoli er gennemført godkendt uddannelse i turnusstilling i 1,5 år introduktions stilling i intern medicin i 1 år UDDANNELSENS OPBYGNING Uddannelsen består af introduktionsuddannelse hoveduddannelse (jf. tabel 1). Introduktionsuddannelsen gennemføres som hovedregel på en medicinsk funktionsbærende enhed (FBE), men kan placeres på en højt specialiseret enhed (HSE), forudsat at denne varetager basis funktioner inden for intern medicin er i stand til at tilbyde den uddannelse, der er beskrevet i målbeskrivelserne for turnus introduktionsuddannelse i intern medicin. Hoveduddannelsen er opbygget som ét samlet ansættelsesforløb, indeholdende common trunk specialeuddannelsen i reumatoli. Specialedelen skal som minimum omfatte ansættelse ved 2 afdelinger. Som hovedregel anbefales at hovedparten af den specialespecifikke uddannelse foregår på en reumatolisk FBE som hovedregel skal minimum 1 år skal foregå på en HSE. Et halvt års ansættelse i speciallægepraksis kan med fordel indgå i uddannelsen. Sammensætningen af uddannelseselementerne skal sikre, at alle områder af specialet indgår i forløbet. I hoveduddannelsen indgår 12 ugers forskningstræning samt færdigheds- teoretiske kurser Ved afslutning af hoveduddannelsen er man speciallæge i Intern medicin: reumatoli. Uddannelsens opbygning fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Uddannelsens opbygning. Vedr. afgrænsning mellem FBE HSE se tekst. 6

7 Formål Indhold Varighed Kurser Introduktionsstilling Hoveduddannelsen: Common trunk medicin Specialespecifik uddannnelse Introduktion til Intern medicin, herunder vurdering af lægens egnethed inden specialet. Basis elementer af reumatoli Kunne varetage intern medicin svarende til basalt niveau, herunder akut vagtfunktion Kunne varetage reumatoli på specialist niveau svarende til praktiserende speciallæge eller afdelingslægefunktion. Målbeskrivelse for introduktionsuddannelse i Intern medicin Målbeskrivelse for Intern medicin: commen trunk-delen (mål ) Beskrevet i den specialespecifikke del af målbeskrivelse (øvrige mål ) 12 mdr. Tværfaglige kurser 60 mdr. Kursus i klinisk ryg- ledundersøgelse 4 specialespecifikke kurser (se kapitel 5) AFGRÆNSNING AF UDDANNELSEN I INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI. Uddannelsen i den medicinske del af turnus introduktionsstilling har for en væsentlig del fokuseret på opgaver i forbindelse med akut modtagelse, diagnostik behandling af patienter med medicinske sygdomme. I Common Trunk-delen af hoveduddannelsen har den uddannelsessøgende i højere grad beskæftiget sig med indlagte patienter på stuegange, i daghospital i mindre grad i ambulante forløb. I den specialespecifikke del af hoveduddannelsen fokuseres hovedsageligt på arbejdet med patienter der er indlagte eller i ambulante forløb UDDANNELSESPROGRAMMER OG KLINISK ROTATION Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem opbygning af uddannelsen med forskellige elementer, hvor den uddannelsessøgende bliver tilknyttet forskellige afdelinger i en på forhånd planlagt rotation. Et uddannelsesprram udarbejdes af de regionale uddannelsessekretariater, for det samlede forløb i hoveduddannelsen. De enkelte afsnit afdelinger beskriver hvilke uddannelseselementer der kan tilbydes hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde tilrettelægges, så de samlede kompetencemål nås i løbet af hoveduddannelsen UDDANNELSESPLAN Der udarbejdes for den uddannelsessøgende, med udgangspunkt i uddannelsesprrammet, en individuel uddannelsesplan for hvert uddannelseselement. Uddannelsesplanen diskuteres med vejlederen justeres evt. i relation til det mulige eller det nødvendige. Ved afslutningen af et element udarbejder den uddannelsessøgende en rapport over læringen i relation til uddannelsesplanen 7

8 denne rapport diskuteres ligeledes med vejlederen. I porteføljen findes en skabelon for uddannelsesplanen afrapporteringen af læringen. Kompetencemålene samt afdelingernes uddannelsesprram bruges som grundlag for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. I uddannelsesplanen specificeres, hvad der skal læres i det pågældende element. Den uddannelsessøgende vurderer, hvornår kompetencemålene skal evalueres. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende vejlederen er opmærksomme på, hvilke obligatoriske kompetencevurderinger, der skal finde sted i de enkelte elementer af uddannelsen sikre, at de bliver gennemført NØGLEPERSONER I UDDANNELSEN Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglig klinisk vejleder I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Der skal således oprettes et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket kræver administrativ pædagisk tilrettelæggelse. Dette kræver 3 forskellige funktioner: 1. Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) 2. Hovedvejleder (HV) 3. Daglige kliniske vejledere (DKV) Disse personer er udpeget med ansvar for at uddannelsen bliver gennemført med påkrævet kvalitet. Hvordan disse personers funktioner samordnes fremgår af Tabel. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt på ideel grund uden ansvar som ansat. En mentor deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte til den udannelsessøgende læge. Erfaring viser, at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor at fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver denne ikke beskrevet. Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat af sygehusledelsen. Arbejdsopgaverne er at: I samarbejde Det regionale råds uddannelsessekretariat afdelingens administrerende overlæge tilpasse uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkende den. Planlægge fokuserede ophold sikre dem hos de administrerende overlæger Planlægge sikre introduktionsprrammet Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attestere opnåede kompetencer gennemgåede kurser Sikre udføre evaluering af uddannelsen. Give afdelingen tilbagemelding på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsarbejde 8

9 Hovedvejleder (HV) Dersom speciallægeuddannelsen foregår i forskellige afdelinger er det nødvendigt at én person har ansvar for gennemførsel af det hele uddannelsesforløb. Derfor skal en senior speciallæge fra stamafdelingen inden for specialet påtage sig ansvaret for dette. Hovedvejlederen udpeges, efter forslag fra den uddannelsesansvarlige overlæge, af Det regionale råds uddannelsessekretariat. Arbejdsopgaverne er at: Have ansvar for at introduktionsprrammet bliver gennemført Sammen med den uddannelsessøgende udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsesforløbet. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Ved uddelegering sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen. Hovedvejlederen opretholder kontakt til den læge som overtager hovedvejlederfunktionen i denne afdeling, men uddelegeringen fratager ikke hovedvejlederens overgribende ansvar i perioden Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Sammen med den uddannelsessøgende oprette individuelle læringskontrakter, evt. uddelegere opgaven til en eller flere daglige kliniske vejledere. Engagere instruere daglige kliniske vejledere Vejlede den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde give tilbagemelding. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler Samle op på de daglige kliniske vejleders evalueringer rapportere godkendte kompetencer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer hos den uddannelsessøgende rapportere til den uddannelsesansvarlige overlæge. Daglige kliniske vejledere (DKV) Al vejledning af den uddannelsessøgende kan ikke, bør ikke, varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation kan derfor enhver ansat læge have ansvar som vejleder. Hovedvejlederen har d fortsat overordnet ansvar. Arbejdsopgaverne er at: Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet I delegering fra hovedvejleder oprette individuelle læringskontrakter med den uddannelsessøgende Vejlede den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde give tilbagemelding. I delegering evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 9

10 Tabel. Funktioner af uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere Funktionsområde Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Tilpasser, sammen med Det regionale råds uddannelsessekretariat den administrerende overlæge, uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkender den. Planlægger fokuserede ophold sikrer ved den administrerende overlæge Planlægger sikrer introduktionsprrammet Udarbejder, sammen med den uddannelsessøgende, en uddannelsesplan for hele forløbet. Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Sikrer ved uddelegering at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Er ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført Deltager i gennemførsel af introduktionsprrammet Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attesterer opnåede kompetencer gennemgåede kurser Sikrer udfører evaluering af uddannelsen. Giver staben tilbagemelding på uddannelsen, iværksætter gennemfører kvalitetsarbejde Opretter sammen med den uddannelsessøgende læringskontrakter, evt. uddelegeres opgaven. Engagerer instruerer kliniske vejledere Vejleder den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde giver tilbagemelding. Gennemfører fortløbende vejledersamtaler Samler op på de kliniske vejleders evalueringer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluerer selv enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Opretter i delegering individuelle læringskontrakter sammen med den uddannelsessøgende. Vejleder den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde giver tilbagemelding. Evaluerer i delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder FORSKNINGSVEJLEDEREN Forskningsvejlederen varetager vejledning af den uddannelsessøgende under dennes gennemførelse af forskningsprojektet. Instruerer den uddannelsessøgende i, hvordan forskningstræningen er tilrettelagt i regionen. Vejleder den uddannelsessøgende undervejs i forskningstræningen Foretager midtvejs slutevaluering af forskningstræningen. 10

11 1.4.8 POSTGRADUATE KLINISKE LEKTORER/ PÆDAGOGISKE KONSULENTER I hver region er der ansat Postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter. Opgaverne er beskrevet lidt forskelligt i de 3 regioner. Overordnet er deres rolle i samarbejde med afdelingerne det Regionale Sekretariat at varetage koordinationen rådgive om uddannelsesprrammerne i regionen. I samarbejde med regionens uddannelsesansvarlige overlæger sikre, at de uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Koordination af uddannelsen Koordinerer det samlede uddannelsesforløb uddannelsesprrammerne for de enkelte elementer af uddannelsen i samarbejde med de lokale uddannelsessteder det regionale råd for lægers videreuddannelse. Rammerne for uddannelsen Sikrer i samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger at den uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Håndterer evt. utilfredsstillende uddannelsesforløb i samarbejde med de lokale uddannelsessteder. Evaluering af uddannelsen Koordinerer evalueringen af uddannelsen bidrager til justering udvikling af uddannelsen på baggrund af den indsamlede information i samarbejde med de involverede parter DRS. Udarbejder rapport over uddannelsens kvalitet på baggrund af de indsamlede evalueringsdata. Sikrer at relevante parter bliver informeret GODKENDELSE AF UDDANNELSEN Godkendelse af det samlede speciallægeuddannelsesforløb foretages ved forløbets afslutning på baggrund af en samlet vurdering af den uddannelsessøgendes indsamlede dokumentation i porteføljen. Hoveduddannelsen kan godkendes, hvis: 1. Alle uddannelsens mål er godkendt. 2. Deltagelse i alle de obligatoriske kurser er godkendt attesteret. Godkendelsen foretages på baggrund af den indsamlede dokumentation for kompetence, som findes i porteføljen, attestation af kursusdeltagelse samt Sundhedsstyrelsens skema til sammenfattende godkendelse af hoveduddannelsen SPECIALLÆGEANERKENDELSE Attestation af godkendt introduktionsuddannelse samt lben med attestation af det godkendte hoveduddannelsesforløb indsendes til Sundhedsstyrelsen vedr. autorisation som speciallæge. 11

12 2. LÆRINGSSTRATEGIER En læringsstrategi kan beskrives som et bevidst valg af læringsmetoder. Den overordnede læringsstrategi er mesterlære. i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et kollegialt fællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 2.1 Oversigt over anvendte læringsmetoder. Under læringsmetoder er anvendt følgende begreber, som hermed skal defineres SELVSTUDIUM Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne LÆRING I KLINISK ARBEJDE Herved forstås, at den uddannelsessøgende i sin ansættelse aktivt opsøger viden får feed back fra seniorer læger ved klinisk arbejde konferencer. Det forudsættes, at den uddannelsessøgende tildeles arbejdsopgaver, som sikrer kontinuerlig kompetenceudvikling. er integreret i denne læringsmetode KURSER Herved forstås erhvervelse af kompetencer ved deltagelse i de obligatoriske kurser som er: specialespecifikke kurser, kurser i forskningsmetode, kommunikation, ledelse, administration samarbejde samt pædagik. Deltagelse i kurser kræver en egen indsats udover tilstedeværelse. Det er en forudsætning for kompetenceudvikling, at den uddannelsessøgende møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver AFDELINGSUNDERVISNING Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer OPGAVE Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. Opgaver kan være: 12

13 Patientforløbsbeskrivelse. Herved forstås en struktureret gennemgang af et patientforløb, som den uddannelsessøgende har deltaget i hele eller dele af. Den uddannelsessøgende skal udarbejde en skriftlig rapport på max. 2 A4 sider, som skal indeholde definerede punkter. Rapporten gennemgås med godkendes af vejleder eller en anden speciallæge (porteføljen, skema 5, 6, 7, 10 12) Fremlæggelse på konference. Herved forstås at den uddannelsessøgende observeres evalueres i en konferencesituation med/uden patientens tilstedeværelse. Dette foregår efter fastlagte kriterier (Porteføljen, skema 8 9) Refleksiv rapport. Herved forstås en evaluering der foregår ved at den uddannelsessøgende vælger et aftalt antal journaler over patientforløb, hvor han/hun har deltaget i hele eller dele af forløbet. Rapporten kan være mundtlig eller skriftlig. Journalerne gennemgås diskuteres efter et fastlagt skema. Den uddannelsessøgende udfærdiger evt. en samlet skriftlig rapport over patientjournalerne, som gennemgås med godkendes af vejleder eller anden speciallæge udfra fastsatte kriterier (Porteføljen, skema 11, 13, 15 20) LÆRINGSDAGBOG Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale FOKUSERET KLINISK OPHOLD Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, af højst 4 ugers varighed, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT PROJEKT Er aktivt at deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling bearbejdelse af data skrive rapport. 3. EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringsstrategi er et bevidst valg af evalueringsmetoder rækkefølgen heraf. I løbet af uddannelsen skal samtlige enkeltkompetencer evalueres. Evalueringen skal afgøre om kompetencen er opnået eller ikke. Evaluering af enkeltkompetencer skal foregå løbende gennem uddannelsen. Den uddannelsessøgende har sammen med vejlederen ansvar for at dette sker. Evalueringen udføres i henhold til ud- 13

14 dannelsesplanen for hvert ansættelsesforløb den samlede plan over kompetenceudvikling. Den uddannelsessøgende tager selv initiativ til evaluering af enkeltkompetencerne. Til evalueringer er der udarbejdet evalueringsskemaer, der definerer hvordan kompetencer roller evalueres. Evauleringsskemaerne forefindes i porteføljen. 3.1 Evalueringsmetoder STRUKTURERET OBSERVATION I KLINIKKEN Observation af den uddannelsessøgende under dennes udførelse af arbejdsopgaverne er en væsentlig kilde til information om dennes kompetence. Den kan anvendes til at evaluere lægelige praktiske færdigheder af forskellig slags såsom objektiv undersøgelse, kliniske procedurer, samtalen med patienter kommunikation med andre. Svagheden er, at bedømmelsen er subjektiv som oftest præget af den ældre læges præferencer. Ved at strukturere observationen på forhånd gøre sig klart, hvad det er man vil kigge efter forøges reliabiliteten, det samme gør antallet af observationstilfælde.(> 10 ). Hertil bruges som oftest lb ( se porteføljen). Hvis det lader sig gøre kan reliabiliteten forøges ved at flere uafhængige bedømmere deltager. Kliniske lægelige færdigheder er i høj grad kontekst specifikke. Derfor skal lægen observeres i forskellige kliniske situationer, hvis man vil opnå en valid vurdering af lægelig kompetence AUDIT AF JOURNALER Metoden består i at gennemgå et antal af lægens journaler bedømme patientforløbets journalens kvalitet ved hjælp af i forvejen definerede kriterier. Sådanne kriterier er anamnesens grundighed, om oplysninger bliver uddybet præciseret, fuldstændighed af den objektive undersøgelse, kvalitet af diagnostiske overvejelser, hvilke undersøgelser der bliver ordineret, hvilke konklusioner der bliver draget. Metoden har den fordel, at den er nem at udføre ikke kræver nærvær af den, der skal bedømmes. Den er egnet til at bedømme teoretisk kontekstuel viden praktiske intellektuelle kundskaber. Det anbefales, at både gode dårlige eksempler bliver gennemgået, således at lægen bliver bevidst om sine stærke svage sider. Der skal gennemgås mindst 10 tilfældigt valgte journaler for at rimelig validitet skal opnås STRUKTURERET VEJLEDERSAMTALE Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Den adskiller sig fra overhøring ved at spørgsmålene er struktureret til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. Diskussionen kan afdække områder som andre evalueringsmetoder ikke har kunnet belyse f.eks. om den uddannelsessøgende har den fornødne baggrundsviden kan koble denne til praksis, herunder holdninger (Etisk/moralsk kundskab) Spørgsmålene skal være tydeligt relaterede til de mål der skal evalueres. 14

15 En struktureret interview er således, rigtigt gennemført, mere en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af kliniske problemer dertil relaterede kundskaber end en konfrontation mellem en eksaminator eksaminand. Metodens gode sider: Kan eksplorere områder som andre former for evaluering ikke har berørt. Giver mulighed for at der kan blive fulgt op på den uddannelsessøgendes erfaringer feed back til systemet Den uddannelsessøgendes holdninger kan blive vurderet Metodens ulemper: Svært at evaluere uddannelsessøgende med dårlige verbale færdigheder Samtalen kan være stressende på den samme måde som en mundtlig overhøring O EVALUERING Andres tilbagemeldinger bidrager på forskellig vis til viden om den uddannelsessøgende måde at arbejde på. Tilbagemeldingerne kan være positive eller negative. Det er vejlederens opgave at sikre, at informationen er så valid pålidelig som muligt. 360 o evaluering egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens adfærd i systemet, dvs. til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, f. eks. stuegang konferencer, evne til samarbejde, kommunikation med systemet ol. Fordelen ved metoden er, at der samles information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlig overlæge, en læge der er teamleder, vejleder, afdelingssygeplejerske samt andre relevante samarbejdspartnere. Denne evaluering kan med fordel bruges i forbindelse med vejledersamtalerne undervejs, hvor informationerne drøftes med den uddannelsessøgende. Eksempler på checklister til brug ved 360 o evaluering findes i Porteføljen BEDØMMELSE AF OPGAVE Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave GODKENDT KURSUS Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Kurserne afsluttes med vurdering af opnået kompetence. Den uddannelsessøgende får et kursusbevis ved tilfredsstillende gennemførelse af kurset. Kursusbeviset opbevares af den uddannelsessøgende fremvises ved vejledersamtalerne, hvor vejlederen signerer lben. Dersom et kursus ikke er godkendt må den uddannelsessøgende gentage kurset GENNEMGANG AF PORTEFØLJE Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. 15

16 MINI OSCE (OBJEKTIVE STRUCTURERED CLINICAL EXAMINATION) Herved forstås en test, hvor der opsættes en række stande, der simulerer forskellige kliniske situationer. En observatør vurderer den uddannelsessøgende udfra et standardiseret observations- scoringsskema. Disse skemaer udarbejdes specifikt til de enkelte stande. OSCE benyttes som slutevaluering ved visse kurser. 3.2 Vurdering af læringsrammerne Ved læringsrammer forstås de omstændigheder der betinger læringsmulighederne. Sådanne er fx tilgang til patienter, tildeling af arbejdsopgaver med læringspotentiale, arbejdsklima, tid afsat til feed back evaluering, tilgang til vejleder, mv. Rammen for uddannelsen vil på forskellig måde påvirke den uddannelsessøgendes læring kompetenceudvikling. Evaluering af rammen for uddannelsen tjener det formål systematisk indhente information, om de uddannelsessøgendes uddannelsesgivernes opfattelse af kvaliteten i de uddannelsestiltag, der sættes i værk. På baggrund af denne information vil uddannelsen kontinuerligt blive revideret forbedret. Evaluering af uddannelsen generelt uddannelsesstederne foretages af den uddannelsessøgende. Dette foregår i forbindelse med slutevalueringssamtalen efter hver ansættelsesperiode. 4. MÅL FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI I dette afsnit beskrives de specialespecifikke kompetencer en speciallæge i Intern medicin:reumatoli skal besidde ved afslutning af hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i reumatoli vil blive evalueret på samtlige kompetencer uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Det forventes, at alle reumatoler inden for områder af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over det beskrevne. Denne udvikling vil udspringe af den enkeltes interesseområde. Speciallægen skal fremover beherske kompetencer inden for følgende 7 roller: Medicinsk ekspert Den medicinske ekspertrollen omfatter de diagnostiske terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk effektiv patientbehandling. Kommunikator Kommunikatorrollen omfatter kompetence til at etablere varetage en professionel kommunikation med patienter, pårørende, kollegaer andet personale samt varetage en klar fyldestgørende skriftlig kommunikation. Samarbejder Denne rolle omfatter kompetence til at samarbejde effektivt med andre læger sundhedspersonale samt socialsektoren; bidrage effektivt i tværfaglige aktiviteter. 16

17 Leder/administrator Denne rolle omfatter kompetence til at organisere prioritere arbejdet med respekt for egne andres ressourcer for krav om effektivitet sikkerhed i patientvaretagelsen. Sundhedsfremmer Sundhedsfremmerrollen omfatter at bidrage effektivt til øget sundhed hos patienter i samfundet; at erkende reagere på de områder, hvor oplysning er påkrævet. Akademiker Akademikerrollen omfatter kompetence til at anvende en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; at vurdere information kritisk; facilitere læring hos patienter, yngre læger, studenter andre personalegrupper, at bidrage til udvikling af ny viden. Professionel Rollen som professionel omfatter kompetence til at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed medfølelse; at udvise passende personlig mellemmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet. 17

18 4.1 Medicinsk ekspert REUMATOLOGI Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Udføre regional ledundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Udføre global ledundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Stille indikation for udføre injektion af lokalsteroid Læring i klinisk arbejde Udføre ledpunktur, herunder aspirere undersøge ledvæske Læring i klinisk arbejde Udføre rygundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Evalueringsmetoder Godkendt kursus i non - inflammatoriske ledsygdomme (skema 1) Godkendt kursus i inflammatoriske ledsygdomme (skema 2) (skema 3) Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus i ryg (skema 4) 18

19 Ordinere relevante billeddiagnostiske undersøgelser Læring i klinisk arbejde Kursus Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med monoartrit Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Godkendt kursus Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af akut monoartrit, skema 5) Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med oligo/polyartrit Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med nyopstået oligo/polyartrit, skema 6) Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med kronisk oligo/polyartrit, skema 7) Bedømmelse af opgave (fremlæggelse af patient med inflammatorisk ledsygdom på konference uden patient, skema 8.) 19

20 Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt videre visitation af patienter med systemiske bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patienter med osteoartrose Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt viderevisitere patienter med metaboliske knlesygdomme Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Bedømmelse af opgave (fremlæggelse af patient med inflammatorisk ledsygdom på konference med patient, skema 9.) Godkendt kursus i inflammatoriske sygdomme Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient systemisk bindevævssygdom, skema 10.) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (refleksiv rapport på 3 patienter med osteoartrose, skema 11.) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient med osteoporose, skema 12.) 20

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

intern medicin:geriatri

intern medicin:geriatri Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 1. Indledning Specialet

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret marts 2010 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab Maj 2004 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept. 2008.

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hoveduddannelseslæge: Stillingsnummer:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, Sønderborg Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning:

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Sundhedsstyrelsen Dansk Dermatologisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 7 Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Frederiksberg 01.12.2012 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere