Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialet Intern Medicin: Reumatoli Speciallægepraksis, FBE HSE Visioner for specialets fremtid faglige udvikling Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Kvalifikationskrav Uddannelsens opbygning Afgrænsning af uddannelsen i Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprrammer klinisk rotation Uddannelsesplan Nøglepersoner i uddannelsen Forskningsvejlederen Postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter Godkendelse af uddannelsen Speciallægeanerkendelse Læringsstrategier Oversigt over anvendte læringsmetoder Læring i klinisk arbejde Kurser Opgave Læringsdagb Fokuseret klinisk ophold Deltagelse i videnskabeligt projekt Evalueringsstrategi Evalueringsmetoder Struktureret vejledersamtale o evaluering Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Gennemgang af portefølje Mini OSCE (Objektive Structurered Clinical Examination) Vurdering af læringsrammerne Mål for speciallægeuddannelsen Intern medicin: reumatoli Medicinsk ekspert Reumatoli Endokrinoli Gastroenteroli Geriatri Hæmatoli Infektionsmedicin Kardioli

3 4.1.8 Lungemedicin Nefroli Øvrige fælleskompetencer Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Kurser Kurser inden for den intern medicnske fællesuddannelse (Common trunk) Specialespecifikke kurser, reumatoli Kursus i rygsygdomme Kursus i inflammatoriske sygdomme Kursus i noninflammatoriske sygdomme Kursus i Rehabilitering Socialmedicin Forskningstræningsmodul...58 Bilag 1. Forslag til faglitteratur m.v...58 Bilag 2. Specifik kompetencevurdering

4 1. INDLEDNING 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli Intern Medicin:Reumatoli er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, uddannelse forskning inden for bevægeapparatets medicinske sygdomme. Det drejer sig om følgende: Degenerative led- muskellidelser, herunder rygsygdomme Akutte kroniske belastningssygdomme smertetilstande i bevægeapparatets knler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskader slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion idræt Inflammatoriske reumatoliske sygdomme i bindevæv, led, muskler, kar, indre organer nervesystem af ukendt ætioli samt udløst af autoimmune infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske arvelige faktorer Metaboliske knlesygdomme, herunder osteoporose Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet Intern Medicin:Reumatoli er et af de største medicinske specialer. Andelen af speciallæger i egen praksis i forhold til speciallæger ansat i sygehusvæsenet er den største af de medicinske specialer, bl.a. fordi en stor del af patienterne kan varetages i speciallægepraksis. Behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet varetages af læger med meget forskellig uddannelse ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet. En meget stor del af patienter med reumatoliske problemstillinger varetages af speciallæger i almen medicin. Disse udgør per år ca. 11% af alle kontakter i almen lægepraksis. Mindre komplicerede mindre ressourcetunge patienter varetages af praktiserende speciallæger i reumatoli, af reumatoler ansat på reumatoliske afdelinger af reumatoler ansat på intern medicinske afdelinger. På lands-landsdels niveau varetages patienter med sjældne, diagnostisk eller behandlingsmæssigt komplicerede eller ressourcetunge tilstande. Speciallæge dækningen i reumatoli varierer meget fra amt til amt. Organiseringen af de reumatoliske afdelinger er desuden meget forskellig fra amt til amt. Nle steder er de reumatoliske afdelinger ledelsesmæssigt organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger deltager i akut medicinsk vagt behandling af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, egen afdelingsledelse overvejende elektive funktioner. Nle amter har desuden valgt at oprette specielle organisatoriske enheder for visse af det reumatoliske speciales patienter. Enkelte behandlingsenheder er helt eller delvist drevet af Gigtforeningen. 1.2 Speciallægepraksis, FBE HSE En stor del af reumatoliske patienter kan i hele eller dele af patientforløbet varetages i reumatolisk speciallægepraksis. Den samme patient kan, i forskellige faser af sygdomsforløbet, følges enten i speciallægepraksis eller i ambulatorium i den reumatoliske funktionsbærende enhed (FBE). Organiseringen af reumatoli i FBE skal defineres ud fra opgavevaretagelsen, der omfatter diagnostik, behandling, pleje rehabilitering af hovedparten af specialets patienter, varetagelse af intern medicinske problemer hos reumatoliske patienter, faglig ledelse af terapierne, lægelig videre 4

5 - efteruddannelse i reumatoli common trunk i medicin, supplerende uddannelse i andre specialer samt efteruddannelse af andre faggrupper. Den reumatoliske HSE skal varetage opgaver på både basis- højt niveau. 1.3 Visioner for specialets fremtid faglige udvikling. Specialet reumatoli har de seneste år været inde i en hastig faglig udvikling, som har medført forventes at medføre betydelige fremskridt i patientbehandlingen. Udviklingen kræver løbende monitorering af patientforløb, kvalitet brug af ressourcer, samt en løbende faglig udvikling på et højt niveau. Visionen for det reumatoliske speciale er via tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger at opnå en fremadrettet tidsvarende udvikling ved løbende videnformidling ved brug af fælles databaser. Specialet har tradition for landsdækkende undervisningssamarbejde, der forventes styrket i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse. Der arbejdes i disse år intensivt på at opbygge landsdækkende databaser inden for områder som reumatoid artritis, bindevævssygdomme spondylarthropathi, rygsygdomme. Databaserne omfatter oplysninger om diagnostiske tiltag effekt af behandling. Optimal brug af sådanne databaser kræver et tæt samarbejde afdelingerne imellem løbende uddannelse af nuværende kommende speciallæger i brug af sådanne databaser. Antallet af patienter med reumatoliske sygdomme er hastigt stigende det forventes at reumatoler i fremtiden skal varetage et omfattende koordinerende arbejde, hvor formidling uddannelse af kolleger andre fagpersoner er en kernekompetence. DRS arbejder frem mod, at der i uddannelsen indarbejdes oplæring i kompetencen som konsulent. Der sker en rivende udvikling i diagnostiske tiltag, der omfatter ikke blot grundlæggende undersøgelsesteknik, men i stigende grad billeddiagnostik, hvor blandt andet ultralyd rykker ind som en daglig anvendt disciplin i den reumatoliske hverdag. Udviklingen inden for alle områder betinger faglig udvikling uddannelse på højt niveau der arbejdes frem mod fagområder, hvor reumatoler med speciel interesse for det pågældende felt kan opnå kernekompetencer for siden at kunne udvikle undervise inden for området. 1.4 Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Formålet med hoveduddannelsen i reumatoli er at gøre den uddannelsessøgende så fortrolig med arbejdet i specialet, specialets virkeområde, værdier holdninger, at hun/han efterfølgende kan fungere selvstændigt som speciallæge i reumatoli. Den uddannelsessøgende i reumatolisk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktisk kunnen inden for reumatoli. Allerede prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet bekendtskab med bevægeapparatets medicinske sygdomme, både i medicinsk turnus- medicinsk introduktionsstilling samt i common trunk medicin indgår reumatoliske elementer i uddannelsen. Nedenfor er illustreret hvordan forholdet mellem uddannelsen i intern medicin reumatoli tænkes at udvikle sig gennem speciallæge uddannelsen i reumatoli. 5

6 Tid reumatoli medicin Indhold Fig. 1: Grafisk fremstilling af forholdet mellem intern medicin (turnus, introduktion common trunk) speciallægeuddannelsen i reumatoli KVALIFIKATIONSKRAV Kvalifikationskravet til hoveduddannelsen i reumatoli er gennemført godkendt uddannelse i turnusstilling i 1,5 år introduktions stilling i intern medicin i 1 år UDDANNELSENS OPBYGNING Uddannelsen består af introduktionsuddannelse hoveduddannelse (jf. tabel 1). Introduktionsuddannelsen gennemføres som hovedregel på en medicinsk funktionsbærende enhed (FBE), men kan placeres på en højt specialiseret enhed (HSE), forudsat at denne varetager basis funktioner inden for intern medicin er i stand til at tilbyde den uddannelse, der er beskrevet i målbeskrivelserne for turnus introduktionsuddannelse i intern medicin. Hoveduddannelsen er opbygget som ét samlet ansættelsesforløb, indeholdende common trunk specialeuddannelsen i reumatoli. Specialedelen skal som minimum omfatte ansættelse ved 2 afdelinger. Som hovedregel anbefales at hovedparten af den specialespecifikke uddannelse foregår på en reumatolisk FBE som hovedregel skal minimum 1 år skal foregå på en HSE. Et halvt års ansættelse i speciallægepraksis kan med fordel indgå i uddannelsen. Sammensætningen af uddannelseselementerne skal sikre, at alle områder af specialet indgår i forløbet. I hoveduddannelsen indgår 12 ugers forskningstræning samt færdigheds- teoretiske kurser Ved afslutning af hoveduddannelsen er man speciallæge i Intern medicin: reumatoli. Uddannelsens opbygning fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Uddannelsens opbygning. Vedr. afgrænsning mellem FBE HSE se tekst. 6

7 Formål Indhold Varighed Kurser Introduktionsstilling Hoveduddannelsen: Common trunk medicin Specialespecifik uddannnelse Introduktion til Intern medicin, herunder vurdering af lægens egnethed inden specialet. Basis elementer af reumatoli Kunne varetage intern medicin svarende til basalt niveau, herunder akut vagtfunktion Kunne varetage reumatoli på specialist niveau svarende til praktiserende speciallæge eller afdelingslægefunktion. Målbeskrivelse for introduktionsuddannelse i Intern medicin Målbeskrivelse for Intern medicin: commen trunk-delen (mål ) Beskrevet i den specialespecifikke del af målbeskrivelse (øvrige mål ) 12 mdr. Tværfaglige kurser 60 mdr. Kursus i klinisk ryg- ledundersøgelse 4 specialespecifikke kurser (se kapitel 5) AFGRÆNSNING AF UDDANNELSEN I INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI. Uddannelsen i den medicinske del af turnus introduktionsstilling har for en væsentlig del fokuseret på opgaver i forbindelse med akut modtagelse, diagnostik behandling af patienter med medicinske sygdomme. I Common Trunk-delen af hoveduddannelsen har den uddannelsessøgende i højere grad beskæftiget sig med indlagte patienter på stuegange, i daghospital i mindre grad i ambulante forløb. I den specialespecifikke del af hoveduddannelsen fokuseres hovedsageligt på arbejdet med patienter der er indlagte eller i ambulante forløb UDDANNELSESPROGRAMMER OG KLINISK ROTATION Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem opbygning af uddannelsen med forskellige elementer, hvor den uddannelsessøgende bliver tilknyttet forskellige afdelinger i en på forhånd planlagt rotation. Et uddannelsesprram udarbejdes af de regionale uddannelsessekretariater, for det samlede forløb i hoveduddannelsen. De enkelte afsnit afdelinger beskriver hvilke uddannelseselementer der kan tilbydes hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde tilrettelægges, så de samlede kompetencemål nås i løbet af hoveduddannelsen UDDANNELSESPLAN Der udarbejdes for den uddannelsessøgende, med udgangspunkt i uddannelsesprrammet, en individuel uddannelsesplan for hvert uddannelseselement. Uddannelsesplanen diskuteres med vejlederen justeres evt. i relation til det mulige eller det nødvendige. Ved afslutningen af et element udarbejder den uddannelsessøgende en rapport over læringen i relation til uddannelsesplanen 7

8 denne rapport diskuteres ligeledes med vejlederen. I porteføljen findes en skabelon for uddannelsesplanen afrapporteringen af læringen. Kompetencemålene samt afdelingernes uddannelsesprram bruges som grundlag for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. I uddannelsesplanen specificeres, hvad der skal læres i det pågældende element. Den uddannelsessøgende vurderer, hvornår kompetencemålene skal evalueres. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende vejlederen er opmærksomme på, hvilke obligatoriske kompetencevurderinger, der skal finde sted i de enkelte elementer af uddannelsen sikre, at de bliver gennemført NØGLEPERSONER I UDDANNELSEN Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglig klinisk vejleder I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Der skal således oprettes et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket kræver administrativ pædagisk tilrettelæggelse. Dette kræver 3 forskellige funktioner: 1. Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) 2. Hovedvejleder (HV) 3. Daglige kliniske vejledere (DKV) Disse personer er udpeget med ansvar for at uddannelsen bliver gennemført med påkrævet kvalitet. Hvordan disse personers funktioner samordnes fremgår af Tabel. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt på ideel grund uden ansvar som ansat. En mentor deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte til den udannelsessøgende læge. Erfaring viser, at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor at fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver denne ikke beskrevet. Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat af sygehusledelsen. Arbejdsopgaverne er at: I samarbejde Det regionale råds uddannelsessekretariat afdelingens administrerende overlæge tilpasse uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkende den. Planlægge fokuserede ophold sikre dem hos de administrerende overlæger Planlægge sikre introduktionsprrammet Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attestere opnåede kompetencer gennemgåede kurser Sikre udføre evaluering af uddannelsen. Give afdelingen tilbagemelding på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsarbejde 8

9 Hovedvejleder (HV) Dersom speciallægeuddannelsen foregår i forskellige afdelinger er det nødvendigt at én person har ansvar for gennemførsel af det hele uddannelsesforløb. Derfor skal en senior speciallæge fra stamafdelingen inden for specialet påtage sig ansvaret for dette. Hovedvejlederen udpeges, efter forslag fra den uddannelsesansvarlige overlæge, af Det regionale råds uddannelsessekretariat. Arbejdsopgaverne er at: Have ansvar for at introduktionsprrammet bliver gennemført Sammen med den uddannelsessøgende udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsesforløbet. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Ved uddelegering sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen. Hovedvejlederen opretholder kontakt til den læge som overtager hovedvejlederfunktionen i denne afdeling, men uddelegeringen fratager ikke hovedvejlederens overgribende ansvar i perioden Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Sammen med den uddannelsessøgende oprette individuelle læringskontrakter, evt. uddelegere opgaven til en eller flere daglige kliniske vejledere. Engagere instruere daglige kliniske vejledere Vejlede den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde give tilbagemelding. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler Samle op på de daglige kliniske vejleders evalueringer rapportere godkendte kompetencer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer hos den uddannelsessøgende rapportere til den uddannelsesansvarlige overlæge. Daglige kliniske vejledere (DKV) Al vejledning af den uddannelsessøgende kan ikke, bør ikke, varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation kan derfor enhver ansat læge have ansvar som vejleder. Hovedvejlederen har d fortsat overordnet ansvar. Arbejdsopgaverne er at: Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet I delegering fra hovedvejleder oprette individuelle læringskontrakter med den uddannelsessøgende Vejlede den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde give tilbagemelding. I delegering evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 9

10 Tabel. Funktioner af uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere Funktionsområde Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Tilpasser, sammen med Det regionale råds uddannelsessekretariat den administrerende overlæge, uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkender den. Planlægger fokuserede ophold sikrer ved den administrerende overlæge Planlægger sikrer introduktionsprrammet Udarbejder, sammen med den uddannelsessøgende, en uddannelsesplan for hele forløbet. Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Sikrer ved uddelegering at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Er ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført Deltager i gennemførsel af introduktionsprrammet Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attesterer opnåede kompetencer gennemgåede kurser Sikrer udfører evaluering af uddannelsen. Giver staben tilbagemelding på uddannelsen, iværksætter gennemfører kvalitetsarbejde Opretter sammen med den uddannelsessøgende læringskontrakter, evt. uddelegeres opgaven. Engagerer instruerer kliniske vejledere Vejleder den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde giver tilbagemelding. Gennemfører fortløbende vejledersamtaler Samler op på de kliniske vejleders evalueringer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluerer selv enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Opretter i delegering individuelle læringskontrakter sammen med den uddannelsessøgende. Vejleder den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde giver tilbagemelding. Evaluerer i delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder FORSKNINGSVEJLEDEREN Forskningsvejlederen varetager vejledning af den uddannelsessøgende under dennes gennemførelse af forskningsprojektet. Instruerer den uddannelsessøgende i, hvordan forskningstræningen er tilrettelagt i regionen. Vejleder den uddannelsessøgende undervejs i forskningstræningen Foretager midtvejs slutevaluering af forskningstræningen. 10

11 1.4.8 POSTGRADUATE KLINISKE LEKTORER/ PÆDAGOGISKE KONSULENTER I hver region er der ansat Postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter. Opgaverne er beskrevet lidt forskelligt i de 3 regioner. Overordnet er deres rolle i samarbejde med afdelingerne det Regionale Sekretariat at varetage koordinationen rådgive om uddannelsesprrammerne i regionen. I samarbejde med regionens uddannelsesansvarlige overlæger sikre, at de uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Koordination af uddannelsen Koordinerer det samlede uddannelsesforløb uddannelsesprrammerne for de enkelte elementer af uddannelsen i samarbejde med de lokale uddannelsessteder det regionale råd for lægers videreuddannelse. Rammerne for uddannelsen Sikrer i samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger at den uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Håndterer evt. utilfredsstillende uddannelsesforløb i samarbejde med de lokale uddannelsessteder. Evaluering af uddannelsen Koordinerer evalueringen af uddannelsen bidrager til justering udvikling af uddannelsen på baggrund af den indsamlede information i samarbejde med de involverede parter DRS. Udarbejder rapport over uddannelsens kvalitet på baggrund af de indsamlede evalueringsdata. Sikrer at relevante parter bliver informeret GODKENDELSE AF UDDANNELSEN Godkendelse af det samlede speciallægeuddannelsesforløb foretages ved forløbets afslutning på baggrund af en samlet vurdering af den uddannelsessøgendes indsamlede dokumentation i porteføljen. Hoveduddannelsen kan godkendes, hvis: 1. Alle uddannelsens mål er godkendt. 2. Deltagelse i alle de obligatoriske kurser er godkendt attesteret. Godkendelsen foretages på baggrund af den indsamlede dokumentation for kompetence, som findes i porteføljen, attestation af kursusdeltagelse samt Sundhedsstyrelsens skema til sammenfattende godkendelse af hoveduddannelsen SPECIALLÆGEANERKENDELSE Attestation af godkendt introduktionsuddannelse samt lben med attestation af det godkendte hoveduddannelsesforløb indsendes til Sundhedsstyrelsen vedr. autorisation som speciallæge. 11

12 2. LÆRINGSSTRATEGIER En læringsstrategi kan beskrives som et bevidst valg af læringsmetoder. Den overordnede læringsstrategi er mesterlære. i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et kollegialt fællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 2.1 Oversigt over anvendte læringsmetoder. Under læringsmetoder er anvendt følgende begreber, som hermed skal defineres SELVSTUDIUM Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne LÆRING I KLINISK ARBEJDE Herved forstås, at den uddannelsessøgende i sin ansættelse aktivt opsøger viden får feed back fra seniorer læger ved klinisk arbejde konferencer. Det forudsættes, at den uddannelsessøgende tildeles arbejdsopgaver, som sikrer kontinuerlig kompetenceudvikling. er integreret i denne læringsmetode KURSER Herved forstås erhvervelse af kompetencer ved deltagelse i de obligatoriske kurser som er: specialespecifikke kurser, kurser i forskningsmetode, kommunikation, ledelse, administration samarbejde samt pædagik. Deltagelse i kurser kræver en egen indsats udover tilstedeværelse. Det er en forudsætning for kompetenceudvikling, at den uddannelsessøgende møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver AFDELINGSUNDERVISNING Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer OPGAVE Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. Opgaver kan være: 12

13 Patientforløbsbeskrivelse. Herved forstås en struktureret gennemgang af et patientforløb, som den uddannelsessøgende har deltaget i hele eller dele af. Den uddannelsessøgende skal udarbejde en skriftlig rapport på max. 2 A4 sider, som skal indeholde definerede punkter. Rapporten gennemgås med godkendes af vejleder eller en anden speciallæge (porteføljen, skema 5, 6, 7, 10 12) Fremlæggelse på konference. Herved forstås at den uddannelsessøgende observeres evalueres i en konferencesituation med/uden patientens tilstedeværelse. Dette foregår efter fastlagte kriterier (Porteføljen, skema 8 9) Refleksiv rapport. Herved forstås en evaluering der foregår ved at den uddannelsessøgende vælger et aftalt antal journaler over patientforløb, hvor han/hun har deltaget i hele eller dele af forløbet. Rapporten kan være mundtlig eller skriftlig. Journalerne gennemgås diskuteres efter et fastlagt skema. Den uddannelsessøgende udfærdiger evt. en samlet skriftlig rapport over patientjournalerne, som gennemgås med godkendes af vejleder eller anden speciallæge udfra fastsatte kriterier (Porteføljen, skema 11, 13, 15 20) LÆRINGSDAGBOG Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale FOKUSERET KLINISK OPHOLD Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, af højst 4 ugers varighed, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT PROJEKT Er aktivt at deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling bearbejdelse af data skrive rapport. 3. EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringsstrategi er et bevidst valg af evalueringsmetoder rækkefølgen heraf. I løbet af uddannelsen skal samtlige enkeltkompetencer evalueres. Evalueringen skal afgøre om kompetencen er opnået eller ikke. Evaluering af enkeltkompetencer skal foregå løbende gennem uddannelsen. Den uddannelsessøgende har sammen med vejlederen ansvar for at dette sker. Evalueringen udføres i henhold til ud- 13

14 dannelsesplanen for hvert ansættelsesforløb den samlede plan over kompetenceudvikling. Den uddannelsessøgende tager selv initiativ til evaluering af enkeltkompetencerne. Til evalueringer er der udarbejdet evalueringsskemaer, der definerer hvordan kompetencer roller evalueres. Evauleringsskemaerne forefindes i porteføljen. 3.1 Evalueringsmetoder STRUKTURERET OBSERVATION I KLINIKKEN Observation af den uddannelsessøgende under dennes udførelse af arbejdsopgaverne er en væsentlig kilde til information om dennes kompetence. Den kan anvendes til at evaluere lægelige praktiske færdigheder af forskellig slags såsom objektiv undersøgelse, kliniske procedurer, samtalen med patienter kommunikation med andre. Svagheden er, at bedømmelsen er subjektiv som oftest præget af den ældre læges præferencer. Ved at strukturere observationen på forhånd gøre sig klart, hvad det er man vil kigge efter forøges reliabiliteten, det samme gør antallet af observationstilfælde.(> 10 ). Hertil bruges som oftest lb ( se porteføljen). Hvis det lader sig gøre kan reliabiliteten forøges ved at flere uafhængige bedømmere deltager. Kliniske lægelige færdigheder er i høj grad kontekst specifikke. Derfor skal lægen observeres i forskellige kliniske situationer, hvis man vil opnå en valid vurdering af lægelig kompetence AUDIT AF JOURNALER Metoden består i at gennemgå et antal af lægens journaler bedømme patientforløbets journalens kvalitet ved hjælp af i forvejen definerede kriterier. Sådanne kriterier er anamnesens grundighed, om oplysninger bliver uddybet præciseret, fuldstændighed af den objektive undersøgelse, kvalitet af diagnostiske overvejelser, hvilke undersøgelser der bliver ordineret, hvilke konklusioner der bliver draget. Metoden har den fordel, at den er nem at udføre ikke kræver nærvær af den, der skal bedømmes. Den er egnet til at bedømme teoretisk kontekstuel viden praktiske intellektuelle kundskaber. Det anbefales, at både gode dårlige eksempler bliver gennemgået, således at lægen bliver bevidst om sine stærke svage sider. Der skal gennemgås mindst 10 tilfældigt valgte journaler for at rimelig validitet skal opnås STRUKTURERET VEJLEDERSAMTALE Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Den adskiller sig fra overhøring ved at spørgsmålene er struktureret til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. Diskussionen kan afdække områder som andre evalueringsmetoder ikke har kunnet belyse f.eks. om den uddannelsessøgende har den fornødne baggrundsviden kan koble denne til praksis, herunder holdninger (Etisk/moralsk kundskab) Spørgsmålene skal være tydeligt relaterede til de mål der skal evalueres. 14

15 En struktureret interview er således, rigtigt gennemført, mere en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af kliniske problemer dertil relaterede kundskaber end en konfrontation mellem en eksaminator eksaminand. Metodens gode sider: Kan eksplorere områder som andre former for evaluering ikke har berørt. Giver mulighed for at der kan blive fulgt op på den uddannelsessøgendes erfaringer feed back til systemet Den uddannelsessøgendes holdninger kan blive vurderet Metodens ulemper: Svært at evaluere uddannelsessøgende med dårlige verbale færdigheder Samtalen kan være stressende på den samme måde som en mundtlig overhøring O EVALUERING Andres tilbagemeldinger bidrager på forskellig vis til viden om den uddannelsessøgende måde at arbejde på. Tilbagemeldingerne kan være positive eller negative. Det er vejlederens opgave at sikre, at informationen er så valid pålidelig som muligt. 360 o evaluering egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens adfærd i systemet, dvs. til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, f. eks. stuegang konferencer, evne til samarbejde, kommunikation med systemet ol. Fordelen ved metoden er, at der samles information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlig overlæge, en læge der er teamleder, vejleder, afdelingssygeplejerske samt andre relevante samarbejdspartnere. Denne evaluering kan med fordel bruges i forbindelse med vejledersamtalerne undervejs, hvor informationerne drøftes med den uddannelsessøgende. Eksempler på checklister til brug ved 360 o evaluering findes i Porteføljen BEDØMMELSE AF OPGAVE Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave GODKENDT KURSUS Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Kurserne afsluttes med vurdering af opnået kompetence. Den uddannelsessøgende får et kursusbevis ved tilfredsstillende gennemførelse af kurset. Kursusbeviset opbevares af den uddannelsessøgende fremvises ved vejledersamtalerne, hvor vejlederen signerer lben. Dersom et kursus ikke er godkendt må den uddannelsessøgende gentage kurset GENNEMGANG AF PORTEFØLJE Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. 15

16 MINI OSCE (OBJEKTIVE STRUCTURERED CLINICAL EXAMINATION) Herved forstås en test, hvor der opsættes en række stande, der simulerer forskellige kliniske situationer. En observatør vurderer den uddannelsessøgende udfra et standardiseret observations- scoringsskema. Disse skemaer udarbejdes specifikt til de enkelte stande. OSCE benyttes som slutevaluering ved visse kurser. 3.2 Vurdering af læringsrammerne Ved læringsrammer forstås de omstændigheder der betinger læringsmulighederne. Sådanne er fx tilgang til patienter, tildeling af arbejdsopgaver med læringspotentiale, arbejdsklima, tid afsat til feed back evaluering, tilgang til vejleder, mv. Rammen for uddannelsen vil på forskellig måde påvirke den uddannelsessøgendes læring kompetenceudvikling. Evaluering af rammen for uddannelsen tjener det formål systematisk indhente information, om de uddannelsessøgendes uddannelsesgivernes opfattelse af kvaliteten i de uddannelsestiltag, der sættes i værk. På baggrund af denne information vil uddannelsen kontinuerligt blive revideret forbedret. Evaluering af uddannelsen generelt uddannelsesstederne foretages af den uddannelsessøgende. Dette foregår i forbindelse med slutevalueringssamtalen efter hver ansættelsesperiode. 4. MÅL FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI I dette afsnit beskrives de specialespecifikke kompetencer en speciallæge i Intern medicin:reumatoli skal besidde ved afslutning af hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i reumatoli vil blive evalueret på samtlige kompetencer uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Det forventes, at alle reumatoler inden for områder af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over det beskrevne. Denne udvikling vil udspringe af den enkeltes interesseområde. Speciallægen skal fremover beherske kompetencer inden for følgende 7 roller: Medicinsk ekspert Den medicinske ekspertrollen omfatter de diagnostiske terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk effektiv patientbehandling. Kommunikator Kommunikatorrollen omfatter kompetence til at etablere varetage en professionel kommunikation med patienter, pårørende, kollegaer andet personale samt varetage en klar fyldestgørende skriftlig kommunikation. Samarbejder Denne rolle omfatter kompetence til at samarbejde effektivt med andre læger sundhedspersonale samt socialsektoren; bidrage effektivt i tværfaglige aktiviteter. 16

17 Leder/administrator Denne rolle omfatter kompetence til at organisere prioritere arbejdet med respekt for egne andres ressourcer for krav om effektivitet sikkerhed i patientvaretagelsen. Sundhedsfremmer Sundhedsfremmerrollen omfatter at bidrage effektivt til øget sundhed hos patienter i samfundet; at erkende reagere på de områder, hvor oplysning er påkrævet. Akademiker Akademikerrollen omfatter kompetence til at anvende en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; at vurdere information kritisk; facilitere læring hos patienter, yngre læger, studenter andre personalegrupper, at bidrage til udvikling af ny viden. Professionel Rollen som professionel omfatter kompetence til at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed medfølelse; at udvise passende personlig mellemmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet. 17

18 4.1 Medicinsk ekspert REUMATOLOGI Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Udføre regional ledundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Udføre global ledundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Stille indikation for udføre injektion af lokalsteroid Læring i klinisk arbejde Udføre ledpunktur, herunder aspirere undersøge ledvæske Læring i klinisk arbejde Udføre rygundersøgelse Læring i klinisk arbejde Kursus Evalueringsmetoder Godkendt kursus i non - inflammatoriske ledsygdomme (skema 1) Godkendt kursus i inflammatoriske ledsygdomme (skema 2) (skema 3) Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus i ryg (skema 4) 18

19 Ordinere relevante billeddiagnostiske undersøgelser Læring i klinisk arbejde Kursus Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med monoartrit Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Godkendt kursus Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af akut monoartrit, skema 5) Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med oligo/polyartrit Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med nyopstået oligo/polyartrit, skema 6) Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med kronisk oligo/polyartrit, skema 7) Bedømmelse af opgave (fremlæggelse af patient med inflammatorisk ledsygdom på konference uden patient, skema 8.) 19

20 Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt videre visitation af patienter med systemiske bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patienter med osteoartrose Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt viderevisitere patienter med metaboliske knlesygdomme Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Læring i klinisk arbejde Opgave Kursus Bedømmelse af opgave (fremlæggelse af patient med inflammatorisk ledsygdom på konference med patient, skema 9.) Godkendt kursus i inflammatoriske sygdomme Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient systemisk bindevævssygdom, skema 10.) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (refleksiv rapport på 3 patienter med osteoartrose, skema 11.) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient med osteoporose, skema 12.) 20

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Redigeret Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk )

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk ) Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ( Common trunk ) Sundhedsstyrelsen Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 UDGANGSPUNKTET I PATIENTENS BEHOV...

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4

Læs mere

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprram Reumatolisk afdeling, Gråsten Medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus Rygcenteret, Give Sygehus Reumatolisk afdeling C, Odense Universitetshospital INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri Uddannelsesprram http://www.danskselskabforgeriatri.dk/undersider/grunduddannelse/uddannelsesprr... Page 1 of 41 Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved medicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

! " Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1

!  Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 ! " Uddannelsesprram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 $%&'(%)&'* + &,) -',%((%&./%),0%&0'-&'''1 $2,%23,%1'20,',%%)04&,)* 2)5,6,'3(&,)1$2'7)$2' 8 -',%((%&./%),0%&0'-&'''1

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år Uddannelsesprram for hoveduddannelsesstilling i intern medicin:lungemedicin i Region Nord Stilling ved Lungemedicinsk afd. B Århus Universitetshospital Århus Sygehus kombineret med Medicinsk afd. Holstebro

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatolisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af specialet. 3 Hvorfor vælge specialet

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på: 1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Skejby Sygehuse Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Hjørring Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

intern medicin:geriatri

intern medicin:geriatri Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 1. Indledning Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret marts 2010 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 8 HILLERØD, HOLBÆK(MED), HOLBÆK, RIGSHOSPITALET, HILLERØD UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg)

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Viborg - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Lungemedicinsk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...4 1.1 SPECIALET INTERN MEDICIN:LUNGEMEDICIN...4

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Sundhedsstyrelsen Dansk Cardiolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledni...3 1.1 Beskrivelse af specialet...3 1.2. Uddannelsens

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Denne kompetence vurderes af supervisor, der observerer den uddannelsessøgende under dennes arbejde. Supervisor kan være vejleder

Læs mere