Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013

Transkript

1 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og august 2013 SKOV, den 18. november kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til SKOV, spor 1 Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til SKOV, spor 2 2

3 Deltagere Fra Skov: Udviklingsdirektør Leo Østergaard, R&D og Systemudvikler, Agronom Poul Pedersen. Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist og Teamleder Jura Ole Clemens Petersen 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med SKOV SKOV præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Generelle spørgsmål spor 1 Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Vigtigt at det ikke er en modelstald hvor teknologierne er skruet så hårdt sammen, at det kun er den type teknologi-integration, der kan anvendes. Så kommer der monopol. Stalden bør bestå af delelementer som man som virksomhed kan gå ud og eksportere til andre typer stalde og ikke bare månegrisestalden. Det vil sige, at det skal sammensættes til flere typer af månegrise stalde afhængig af kundens behov. I de sidste 20 år har der været mange eksempler på stalde, der er blevet kaldt fremtidens stalde. Der findes masser af staldkoncepter, og i realiteten er der firmaer i Danmark i dag, der bygger råstaldene. Som virksomhed vil man gerne sælge løsninger til forskellige stalde frem for hele koncepter. 10

11 Generelle spørgsmål spor 1 Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Overordnet set skal rammerne sættes, således slutresultatet bliver en økonomisk rentabel stald, der kan bygges ved samarbejde mellem flere teknologivirksomheder. Derudover skal rammerne sættes så stalden følger de nuværende EU regler. Ellers bliver det ikke konkurrencedygtigt for landmanden og så bliver stalden ikke kopieret i fremtiden. Hvis kravene bliver for store og det ikke kan eksporteres, får man ikke flere månegrisestalde. I modelstalden bør der sættes høje krav (store ambitioner ud over EU krav) til delløsningerne (med samtidig krav om at prisen for teknologien ikke må øges). Herved vil landmanden efterfølgende kunne sammensætte x antal delløsninger fra forskellige teknologivirksomheder for at overholde de regulatoriske rammer fra EU. Der bliver ikke udviklet miljøteknologi kun til det danske marked. Det skal som minimum kunne sælges i Europa. 11

12 Generelle spørgsmål spor 1 Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Investorer / virksomheder vil grundlæggende være med i projektet for at få en god ROI (Return on Investment) på efterfølgende salg af produkter og systemer: DK Eksport Den eneste undtagelse her skulle være at gå ind i det på grund af prestigen. Men grundlæggende vil ingen sælge deres systemer, hvis der er tab på det. Under selve projektet, vil tilskud til udvikling og afprøvning selvfølgelig være nødvendigt, men det skal kunne stå alene efterfølgende. Modelstalden skal som nævnt tænkes i del-elementer, så små-og mellemstore virksomheder med specielle spidskompetencer kan tiltrækkes projektet med deres specifikke løsninger. Dette giver også efter projektet en sund konkurrence mellem virksomhederne, så de bedste løsninger fortløbende videreudvikles (i modsætning til en monopol tilstand på hele konceptstalden). 12

13 Generelle spørgsmål spor 1 Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? Et konsortium bestående af en række virksomheder kunne være en god mulighed. Her ville der også naturligt at tænke modelstalden bygget af del-elementer/produkter, som de enkelte virksomheder efterfølgende vil kunne afsætte i DK og på eksport. Skov vil være underleverandør til dem, der bygger staldbygningen. I dag har SKOV A/S en meget stor andel af markedet for klimaløsninger til stalde i Danmark. SKOV samarbejder med alle virksomheder, men ser ikke sig selv som totalentreprenør. Det er vigtigt, at der stilles nogle krav til staldens prisniveau. Ellers bliver det en måske en flot stald, der ikke kan sælges efterfølgende. En slagtesvinestiplads koster mellem kr. Hvis det bliver en forsøgsstald er det dyrere. Men hvis det skal sælges efterfølgende skal det ned i det leje. Skov ser det ikke umiddelbart egnet til en projektkonkurrence en projektkonkurrence ligger umiddelbart mere op til monopol, da man får et totalt bud. Intentionen er vel, at der efterfølgende skal bygges flere hundrede nye stalde i DK/Eksport - og ikke kun en enkelt monopol-stald. 13

14 Generelle spørgsmål spor 1 Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Der skal sikres synergi mellem virksomheder evt. et konsortium med rammer, hvor vi tør at være åbne. Konkurrence er hverdagen for os, men i denne sammenhæng, hvor der skal findes komplementærende løsninger, vurderer jeg det ikke hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at vi kan diskutere åbent og derved sikre innovationen. Innovation er ikke udelukkende at afprøve nye spekulative ideer innovation er at ideer omsættes til produkter/services, der efterfølgende sælges (processen fra idé til faktura). Projektet skal derfor arbejde for innovative, effektive og rentable løsninger for landmanden såvel som for teknologivirksomhederne. 14

15 Generelle spørgsmål spor 1 Hvordan skabes der et incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Der skal være reelle muligheder for at være med i fremtidens staldkoncept (projektkonkurrence kræver en stor tids-investering med stor risiko for ikke at komme til at deltage i opførelsen af stalden). Derfor foretrækkes en løsning med et udbud i delkomponenter, der vil sikre at mange kan være med frem for få. Ambitionen samt innovationshøjden skal sættes højt, så det reelt udvikler virksomhedernes nuværende løsninger. Deltagelse skal give reelle muligheder for at skabe vækst for virksomhederne. Det kræver at der arbejdes med ambitiøse og realistiske løsninger. 15

16 Specifikke spørgsmål til SKOV Spor 1 Hvad skal der til for at teknologi- og anlægsvirksomheder har incitament til at deltage i udvikling, opførelse og dokumentation af månegrisstalden? Samme som på foregående spørgsmål. 1. november

17 Specifikke spørgsmål til SKOV Spor 1 Hvordan forestiller I jer, at spørgsmålet om immaterielle rettigheder skal behandles? Grundlægende er patenter indenfor Agro ikke meget udbredt men det er selvfølgelig et relevant emne. SKOV har kun interesse i ny IPR, som efterfølgende kan udnyttes. Det bør håndteres som ved andre samarbejdsprojekter velkendt fra samarbejde med universiteter. SKOV bruger dog ikke forsøgsfaciliteter som Foulum ved test af hele staldløsninger. Det er for tungt og bliver hurtigt forældet. SKOV har gode erfaringer med at afprøve deres teknologi ude ved landmanden. Det er vigtigt at teknologien kommer ud på markedet. 1. november

18 Specifikke spørgsmål til SKOV Spor 1 Hvordan balanceres hensynet til forretningsmodellen/ business casen og behovet for teknologisk innovation og udvikling bedst muligt? Innovation og udvikling skal understøtte en god forretningsmodel / business case Kravene skal sættes så der er en forretning i det Dette skal være en win-win. Se desuden sidste slide som opsamling på spor 1 1. november

19 Specifikke spørgsmål til SKOV Spor 1 Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til opførelsen af månegrisstalden hhv. som en fuldskala bedrift ved et eksisterende landbrug, og som en fleksibel modelstald i tilknytning til et forskningsmiljø? Fuldskala - fordele: - Det rigtige miljø for sammenligninger (management m.v.). - Privatejer giver mere fokus på anvendt forskning / forretning. - Får karakter af, at det ikke blot er forskning men en reel fremtidig mulighed. En universitets stald er god til at dokumentere del-elementer, men svært at sige, om det fungerer ude ved en landmand. Forskningsmiljø - fordele: - Fleksible målopsætninger (kan dog også laves i fuldskala) - Kontinuerlig udvikling i universitetsmiljø. Kan evt. være en både-og løsning. Måske er der mulighed for begge dele. Det er vigtigt at få en mekanisme, hvor man hurtigt kan få teknologien ud på markedet hvor landmanden kan bruge det, og hvor man ikke selv skal vedligeholde en højteknologisk stald. Fx en lille teststald kombineret med samarbejdsaftaler med en række landmand der 19 står til rådighed ift. at afprøve af teknologierne.

20 SKOV Opsamling på Spor 1 Der er teknologisk set et hav af muligheder, men Løs et reelt kundebehov Lav ikke løsninger til et problem/behov, der ikke findes blot fordi det er muligt. Fokuser på, hvilke produkter projektet skal resultere i samt spin-off produkter. Vær villig til at ændre projektkurs afhængig af delresultater. Fokusere på løsninger med indbygget stabilitet og brugervenlighed Lav det så simpelt som muligt det skal jo installeres og vedligeholdes. Start ikke et udviklingsprojekt uden at der er en tydelig forretning for alle parter Der skal være klare beviser for en bedre bundlinje, for at man kan overbevise landmanden om, at han skal investere i nye løsninger. For SKOV er det desuden vigtigt at: Forskningsprojekter altid tænkes i et globalt perspektiv. 20

21 Generelle spørgsmål I Spor 2 Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Vi har en meget stor viden og erfaring indenfor: Luftrensning og punktudsugning Energibesparelser Staldklima kontrol af klimaet i grisenes nærmiljø væsentligt for at sikre at grisene bruger stierne rigtigt Sensorer Produktionsovervågning (driftsledelse, adfærd) Alarm Vi har vist evnen til at være innovative. Vi har kræfterne til at videreudvikle vore løsninger (stor udviklingsafdelingen) 21

22 Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Skov har svært ved at se et prisattraktivt online måleprodukt, der måler ammoniakemissionen i alle nye stalde i For at kunne måle ammoniakemissionen, skal man både kunne måle luftydelsen og ammoniakkoncentrationen. I dag er det kun SKOV i Danmark, der kan måle luftydelsen, men der mangler en præcis, prisattraktiv og driftssikker ammoniaksensor til brug i svinestalde. Fremtidsvisionen kan dog fortsat være, at landmanden kan tjekke på sin telefonen, hvor meget der udledes. 22

23 Generelle spørgsmål I Svar fortsat: Spor 2 I dag er der 3 typer af luftrensning 1) Fuld luftrensning (100 pct. Af maks. kapacitet) ulempen er at det er meget dyrt 2) delrensning, som er det der oftest laves i dag (20 pct. Af maks. Kapacitet) 3) Punktudsugning (10 pct. Af maks. Kapacitet hvor det kan reducere ammoniakken med mindst 70 pct. -> dokumenteret af VSP) Luftrensning koster fra ca. 30 kr. pr. slagtesvin til ca. 10 kr. pr. slagtesvin. afhængig af system. Energiforbrug til ventilation: Energiforbruget pr. slagtesvin er faldet siden Fra 10 kwh i 1980 og helt ned til 1,5 kwh i 2012 med princippet dynamic multistep. Dette system er derudover meget støjsvagt i de lange perioder med relativt lavt ventilationsbehov. Status er, at man ikke kan komme lavere ned i energiforbrug, så længe der skal være en vis trykstabilitet i systemet, dvs. at der er styr på ventilationsydelsen også i blæsende vejr i modsætning til systemer baseret på naturlig ventilation. Styring af svinenes staldklima: Sikre at grisene har et behageligt klima hvor målsætningen er pæne og rene grise. Her er det vigtigt at luftstrømmene bevæger sig på den rette måde, så grisene bliver kølet på den rigtige måde osv. Eksempel på monitorering af besætning Farm Online på kyllingefarm hvor man fx kan overvåge Feed conversion rate. Mulighed for at veje grisen med et kamera måske. 23

24 Generelle spørgsmål I Spor 2 Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Produkt: 8000 styringer per år (1 stald idriftsættes hver time døgnet rundt med en SKOV styring og andre komponenter) Mere end sensorer om året til landbrug Luftrensning: solgt mere end 500 stk. i 5-10 lande. Projekt: Kilde: Afprøvning af luftrensning: VSP: Medd. 737, 827, 896, 913 Vera afprøvninger VSP: Medd. 930 DLG: 5954, 5955 Perstrup-stalden VSP: Medd. 824, 879 Punktudsug VSP: Mange på vej Styring af staldklima VSP: Erfa. 1101,1206 Energibesparelse VSP: Notat

25 Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Lad Månegrisstalden bestå af en række del-elementer. Prisen falder afhængig af sektionernes størrelse. Meget af teknologien er for dyrt, hvis det er relativt små besætninger. Store rationelle bedrifter fremmer investeringen for landmanden. 25

26 Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke dilemmaer giver teknologien/ konceptet ophav til. (F.eks. kan glat gulv medføre lav emission, men dårlig dyreværd m.v.) Luftrensning øger energiforbrug (SKOV har dog reduceret dette via projekter) Miljøteknologi medfører ekstra omkostninger herunder omkostninger til vedligehold, kontrol etc., som er nødvendig for at opretholde effekt af miljøteknologi. Visse ventilationssystemer fx med central udsugningskanal mindsker nødventilation i tilfælde af ventilationssvigt. Komplicerede klimasystemer, miljøteknologi, produktionsovervågningssystemer etc. kræver højt niveau af driftsledelse. 26

27 Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Luftrensning: - Ensartet test og lovgivning i EU større marked for acceptabel investering. Det danske marked kan ikke alene bære investeringer - Hastighed og fleksibilitet i godkendelser - At der kontinuerligt bygges nye stalde på vore nærmarkeder - herunder DK Sensorer: - Krav om monitorering af NH3. Vigtigt at få testet at det virker. Det er svært at adskille målingen af ammoniak fra andre stoffer og det er en udfordring. Det er muligt at finde instrumenter, der kan gøre det, men det er dyrt og svært at håndtere. - Dokumentation - Vigtigt med højkvalitets, uvildig og international anerkendt dokumentation af nye teknologier vedr. produktivitet, sundhed, arbejdsbesparelse, energibesparelse, miljøforbedring etc. - Vigtigt at dokumentere del-elementer i et samlet system. 27

28 Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien /konceptet, og hvad har de allerede sagt? Staldklimaanlæg: Mht. staldklimaanlæg har SKOV tilfredse kunder, der mener at de har købt et godt system Luftrensning: Virker, men kræver for meget vedligehold Management: Kendskabet til Farm Online er ikke så udbredt i DK, så markedskendskabet skal forbedres. Sensorer: Robuste (ligger ikke mærke til dem, da de bare virker) 28

29 Generelle spørgsmål II Spor 2 Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste grunde til at eventuelle partnere skulle ønske at indgå samarbejde omkring jeres teknologi/ koncept for at udvikle fremtidens månegrisstald. Kan levere total klimaløsning til enhver staldtype erfaring i at samarbejde med mange forskellige aktører, der skal til for at lave en komplet stald. Har en meget stor markedsandel i DK + stor eksport (en ny stald hver time Worldwide). Gode salgskanaler hermed også et stort forretningspotentiale for partnere, der kan få deres teknologi ud på markedet gennem samarbejde med SKOV. Stor udviklingsafdeling til at udvikle nye løsninger / høj kompetence på SKOV løsninger + generel viden om svineproduktion. 29

30 Specifikke spørgsmål til SKOV I Spor 2 Hvad anser I for at være de væsentligste barrierer for at overgå til emissionsbaseret regulering, hvor der måles emission (fast, flydende og gasform) på den enkelte bedrift? (inkl. lugt)? Emission afhænger af, hvem der kører bilen. Management har rigtig stor betydning for forureningen. Hvad forstås ved emissionsbaseret regulering og hvordan skal den dokumenteres? - Standard tal * antal dyr - Måles direkte på bedriften (kan være ambitionen, men det er ikke muligt i dag) - Når det gælder lugt, så findes der ingen realistiske målemetoder til at måle lugt præcist. Du må have nogle standard tal og en for-godkendelse ift. Ammoniakudledning. Udfordringerne ved den emissionsbaserede måling er, at du skal have et ret klart billede af, hvor god eller dårlig en landmand du er, inden du bygger din stald. For det er alt for dyrt at bygge til/bygge om efterfølgende, hvis du finder ud af, at du kan producere mere. Eller omvendt at du risikerer at bygge for stort, ift. hvad du efterfølgende kan klare på udledningssiden. 30

31 Specifikke spørgsmål til SKOV I Spor 2 Hvordan tror I, at overgang til emissionsbaseret regulering vil ændre landmandens incitament, herunder til investering i miljøteknologier m.v. Hvad forstås der ved emissionsbaseret regulering? 1. Baseret på aktuelle målinger? 2. Baseret på standardtal for et givet produktionssystem gange produktionsomfang? Hvis 1 så er måleusikkerhed samt økonomisk omkostning afgørende. Set fra svineproducentens side betragtes miljøteknologi ofte som et nødvendigt onde. 31

32 Specifikke spørgsmål til SKOV I Spor 2 Beskriv jeres metode/ teknologi til måling af luft flow. Vil det kunne bruges til at måle den faktiske udledning af ammoniak? I så fald, hvad koster det? (anlæg og drift), hvor pålideligt og troværdigt er det? Og hvad mangler der, for at kunne udvikle et sådant system helt? Måling af ammoniakemission kræver: 1. Måling af luftydelse det kan Dynamic Air (en målesensor, der præcist kan styre minimumsventilationen) 2. Måling af ammoniakkoncentration følger med i udviklingen af NH 3 sensor Derudover mulighed for at kombinere med FarmOnline overblik / rapporteringsredskab (online eller periodevis (dag, uge, måned,..)). 32

33 Specifikke spørgsmål til SKOV I Spor 2 Hvad anser I som den væsentligste udfordring i forhold til fremme af IKT og overvågningssystemet? Hvor er de relativt lavest hængende frugter? Hvordan kan de realiseres? Hvad er potentialet? Hvad bør man stille af krav til en topmoderne svinestald? Hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå i forbindelse med integration af forskellige IKT og overvågningssystemer? Få kendskab til det eksisterende (de-factor) Driftssikkerhed / vedligehold Keep it simple. Bare fordi det er muligt, at det ikke sikkert man skal gøre det. Fokus på brugerne / lav det, der er behov for. 33

34 Specifikke spørgsmål til SKOV II Spor 2 Hvad anser I som det sidste nye inden for energisystemer? Hvilken effekt kan forventes for økonomien samt for klima og miljø m.v.? Ventilation: Her er vi meget tæt på det maksimalt opnåelige, når der tages hensyn til trykstabilitet. Overblik og styring efter energiforbrug ved f.eks. brug af FarmOnline systemet kan få landmanden til at ændre sin adfærd. 34

35 Specifikke spørgsmål til SKOV II Spor 2 Hvad mener I er et realistisk krav til reduktion af lugt, ammoniak, m.v. i en funktionskravspecifikation for månegrisstalden? Hvor højt kan man sætte barren? Afhænger af om vi taler om EU eller DK lovgivning? Sætte baren højt for at få flere muligheder, men vær samtidig opmærksom på ikke at sætte den for højt i forhold til EU lovgivning. Emissionskrav frem for reduktionskrav (år) Passende reduktionskrav: 0,2 kg NH 3 -N pr. produceret slagtesvin svarende til nuværende DK-krav. Dette krav er formentligt højere end kommende EU krav, hvorfor Månegrisstalden også skal laves i en low-tech EU-løsning. Lugt Lugt er ikke et grænseoverskridende miljøproblem. Kan løses ved fornuftig placering af stalden eller teknologi til reduktion (niveau afhænger af omgivelser). Der bør ikke sættes et specielt krav, men generelt er det altid godt, hvis man kan få 35 lugtreduktion med i en samlet løsning.

36 Specifikke spørgsmål til SKOV II Spor 2 Hvad er de væsentligste dilemmaer, der skal håndteres? F.eks. stigende marginalomkostninger forbundet med yderligere rensning, samt evt. dyrevelfærdsmæssige problemstillinger m.v. Hvad er et realistisk niveau i en dansk kontekst? Krav om yderligere miljøeffekt, uden at stalden bliver dyrere (investering og drift). 36

37 Specifikke spørgsmål til SKOV II Spor 2 Spørgsmål Beskriv de lavest hængende frugter i forhold til udviklingen af kemiske og biologiske luftrensere? Beskriv eller estimer, hvis muligt, de stigende marginalomkostninger forbundet med reduktion af emissioner. Punktudsugning er en god metode til at reducere ammoniak og få et godt indeklima i stalden til en fornuftig pris. Manglende pålidelige målemetoder gør det umuligt at optimere produkterne. Lang og dyr testtid til at dokumentere forbedringer. 37

38 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 38