Februar Langelinie Strand Forbedring af eksisterende strand

Transkript

1 Februar 2017 Langelinie Strand

2 2 Rapporten er udarbejdet for Horsens Kommune af: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfi rma I/S Byplankonsulenter, Arkitekter MAA Marskensgade København Ø i samarbejde med DHI

3 3. november 2016 Indhold Mål...4 Hovedforslaget...6 Drift...10 Vision for landområdet...11 Strandkvalitet...12 Kystens hydrauliske forhold...13 Havspejlsstigninger...14 Forslag til strandprofilet, Alternativ A...16 Forslag til strandprofilet, Alternativ B...18 Forslag til strandprofilet, Alternativ C

4 Mål Horsens Kommune ønsker at udvikle kvaliteten af bademulighederne ved Langelinie med en strand med to hovedmål: Forbedring af stranden med sand og uden de mange sten Etablering af en større vanddybde omkring den nye badebro 4 Dette notat beskriver på vurderingsniveau med et forslag til en forbedring af stranden omkring den nye badebro samt andre undersøgte forslag. Der er gennemført et økonomisk overslag, dog uden en egentlig, grundlæggende projektering.

5 5

6 6 Hovedforslaget I dette forslag begrænses udlægget af sand til området umiddelbart omkring badebroen. Der udlægges et sandlag på ca. 0,5 meters tykkelse, afrundet mod nord og syd. Dette vil give en attraktiv soppestrand umiddelbart omkring badebroen. Stranden vil ikke være stabil. Det forventes, at kystprocesserne langsomt vil fl ytte sandet mod sydvest. Stranden vil derfor skulle vedligeholdes med en yderligere sandtilførsel. De eroderende processer har et samspil imellem vandstande og vind-/bølgeretninger, der ikke gør det muligt på et enkelt grundlag at beskrive levetiden for sandopfyldningen omkring badebroen. Det er ej heller muligt nærmere at præcisere, hvor hurtigt sandet transporteres ned foran den eksisterende, store regnvandsledning. Planen viser placering af den strækning på begge sider af badebroen, hvor der udlægges sand. Større vanddybder ved badebro På grundlag af en opmåling af de eksisterende vanddybder er det vurderet, om det er muligt at foretage en lokal uddybning omkring den yderste del af den nyetablerede badebro en uddybning som vil sikre et bundprofi l, der er åbent ud mod dybere vand i den indre del af Horsens Fjord. En lokal uddybning kan ikke anbefales, fordi en sådan uddybning i bunden vil danne en hulning, hvor der vil være tendens til ansamling af tang og fi ne sedimenter (mudder). Hvis man påtænker en uddybning i kystprofi - let, bør det således foretages over en længere strækning, således at der ikke dannes en lokal hulning. Bundmaterialet er ikke undersøgt mht. forureningsforhold, mulighed for klapning mv., ligesom udførelsen på lavt vand heller ikke er vurderet. Materialet kan bortgraves med særligt grej, mens dets egnethed til deponering, krav om særlige foranstaltninger mv. gør det ikke muligt på nuværende tidspunkt at prissætte uddybningen, men en uddybning vurderes at være kostbar. Økonomi Der er udført et indledende overslag (se skema med økonomisk overslag) uden egentlig projektering for hhv. anlægsomkostninger og driftsomkostninger knyttet til evt. fremtidig mertilførsel af sand. Det vurderes, at egnede sandmaterialer kan tilføres med skib til havneområdet og tilkøres med lastbil. Myndighedsforhold Sandopfyldningen fremrykker på en del af strækningen kystlinjen op til 10 meter. Det vurderes, at forslaget vil svare til en vedligeholdelse af kysten, som ikke forudsætter Kystdirektoratets tilladelse. Miljøforhold Sandtransporten langs kysten vil kunne føre til afl ejringer foran regnvandsudløbet. Der er ingen planer om nedlæggelse eller fl ytning af det, og forslaget vil indebære et behov for en løbende oprensning af udløbet for at undgå opstuvninger bagud i regnvandsledningen.

7 7 Hovedforslag Økomomi

8 Principsnit A.A.1 8 Principsnit A.A.2 Principsnit A.A.3 Principsnit A.A.4

9 Principsnit A.A.1 viser den eksisterende tilstand i kystprofi let. Stenmængderne varierer hen langs kysten, og erosionsskrænten har ligeledes varierende størrelse. Erosionsskrænten er næsten overalt tilgroet. Principsnit A.A.2-3 viser, hvordan der bortgraves stenmaterialer og den underliggende brolægning af stranden med mindre sten, bygningsaffald mv. Den eksisterende kystskrænt afrettes aht. den efterfølgende afdækning. På de strækninger, hvor der ikke tilføres sand, sker der ikke ændringer. Vedr. bortgravet stenmateriale -se A.A.3-4. Principsnit A.A.3-4 viser forslag til det fremtidige strandprofi l med tilførsel af sand. Sandlaget udlægges i varierende tykkelse på op mod en halv meter. Det er ikke beskrevet i forslaget, hvordan de eksisterende udløb bearbejdes, men synlige dele af betonrørene kan evt. inddækkes med søsten. Øvrige stenmateriale bortkøres. 9 Principsnit A.A.4 viser en landskabelig behandling af det nye kystprofi l med en tilplantning af toppen af sandstranden med artstypiske planter hjelme og strandurter og en genplacering af en begrænset del af de eksisterende store sten på stranden for at skabe en oplevelsesrig, æstetisk, biologisk og rekreativ strand. Stenene udlægges, så en maskinel strandrensning er mulig dvs. overvejende som åbent placerede enkeltsten eller små grupper. Sandopfyldets top tilplantes med hjelme en tilplantning som også omfatter de synlige dele af den nu delvis skjulte skræntfodssikring. Profi let vil muliggøre en fri færdselsmulighed imellem de store græsarealer og vandet og muliggøre, at den bræmme af etårige vækster, som i dag præger overgangen til vandet, fremover karakteriseres af strandplanter.

10 Drift 10 Det forventes, at der vil være en begrænset, langsgående materieltransport, hvor sand skal tilbageføres inden det eksisterende regnvandsudløb blokeres. Ved ekstremhændelser kan der blive tale om en udskylning af profi let, så sand fra profi lets øvre del føres ud på fl advandet foran stranden. Hvor en eksponeret kyst normalt genetablerer det oprindelige profi l, vil den beskyttede placering i Horsens Fjord næppe muliggøre dette, hvorfor der kan blive et vedligeholdelsesbehov efter større storme med kombinationer af højvande og bølger med at genoprette kystprofi let, enten ved en kombination af at tilføre sand eller ved at tilbageføre sand fra det lavere vand.

11 Vision for landområdet Langelinieområdet udgør en vigtig blå/grøn kile i det nordlige Horsens med en karakterfuld udsigt fra en af byens hovedfærdselsårer for både bilister og lette trafi kanter. Størstedelen af arealet ligger som åbne græsarealer. Ind mod Strandpromenaden er der veletablerede træplantninger og lave, klippede underplantninger. Den planlagte kunstige ø ud for lystbådehavnen peger på en arbejdsdeling mellem området ved Langelinie og den kommende ø. Ved øen bliver der mulighed for en strand, der har større vanddybde og er mere bølgeeksponeret, og som derfor af de badende vil opleves som en strand af en bedre kvalitet, ligesom strandmiljøet på øen med adgang til de større vanddybder får mulighed for at udvikle et samspil imellem forskellige former for et mangesidet, aktivt friluftsliv. Afhængigt af de fremtidige bebyggelsesforhold på øen vil der også der være mulighed for at udvikle et strandmiljø med en særlig bymæssig karakter, med kombinationer af cafeer mv. Det peger på, at området ved Langelinie i højere grad bliver den rolige, parkmæssige strand med mange, men også særlige målgrupper. Den kan blive en attraktiv strand for børn med børnevenlige strandaktiviteter soppestrand og leg på stranden. Det er også vigtigt, at den med sit samspil med det foranliggende fl ak vil få et rigt biologisk indhold, som kan understøttes af inventar med krabbebroer og særlige naturorienterede strandlegepladser i selve strandprofi - let. Mulighederne er mange. Særlige faciliteter vil yderligere kunne understøtte det rekreative liv. Et strandtoilet kan kombineres med en mindre servicebygning samt faciliteter for de friluftsaktiviteter, der må ventes at bruge området, også selvom de ikke omfatter badning. Med udgangspunkt i badebroen kan der udvikles et morgen-/vinterbademiljø, som også kan understøttes af faciliteter på land. Stedet kan desuden udvikles som et baseområde for et friluftsliv, der bruger området til motionsaktiviteter med og uden redskaber. Et vigtigt, sammenbindende element kan være udvikling af et promenadeforløb igennem området. En promenade understøtter opholdsmuligheder, legesteder og broadgange, og kan give Horsens et stærkt og markant profi l imod vandet. Der er eksempler på kommuner, som har udpeget egentlige hundeafsnit på strandene, og som har succes med det. Langelinieområdet har med en bedre strand mange potentialer, også ud over de beskrevne. Erfaringer fra udvikling af lignende områder peger på, at udviklingsforløb kan understøttes af tidlige dialogprocesser, hvor visioner for området udvikles i tætte samarbejder med byens borgere. 11

12 Strandkvalitet 12 Hovedformålet med nærværende notat er at vurdere mulighederne for at forbedre strandforholdene langs Langeliniestranden med enkle midler, så der bliver en attraktiv soppestrand. De krav, som man må stille til en kunstig strand af højere kvalitet, belyses i det følgende: En kunstig strand skal være stabil eller i det mindst nogenlunde stabil, således at den ikke borteroderes hurtigt efter, at den er etableret. Dette krav medfører, at stranden skal opbygges med en orientering, som er stabil den såkaldte ligevægtsorientering. En strand med ligevægtsorientering har en nettotransport, som er nul. Derfor transporteres der ikke sand bort fra stranden se efterfølgende, alternativer. Såfremt en ny strand skal bygges sammen med en eksisterende kyst, og den ikke har samme orientering som den oprindelige kystlinje på strækningen, kræver det en støttekonstruktion at holde på en strandsektion med den rigtige ligevægtsorientering. Dette kan typisk være en høfde eller en høfdelignende konstruktion, fx et kystfremspring, som kan udstyres med fl ere rekreative funktioner end en høfde. Støttekonstruktioner skal udformes, så de ikke danner hjørner, hvor der typisk vil samle sig tang. Støttekonstruktioner skal således have en jævn overgang til tilstødende strandsektioner. En god sandstrand dannes ved, at stranden jævnligt påvirkes af bølger. Bølgerne forhindrer, at fi ne materialer lejrer sig på bunden. Bølger kan typisk vedligeholde en god sandbund ud til den dybde, hvor de påvirker bunden. Denne dybde er ca. 2 gange den bølgehøjde, som forekommer én gang årligt. Den aktive dybde ved Langelinie er ca. 1,6 meter. Med denne eksponering er der således mulighed for at skabe en sandstrand med en god sandbund ud til en dybde på ca. 1,6 meter. En god rekreativ strand opbygges i marint strandsand, som vil indstille sig med et forholdsvis stejlt strandprofi l. Det forudsættes således, at der er et forholdsvis stejlt kystprofi l ud for stranden, således at ligevægtsprofi let kan etableres og bølgerne ikke bryder på den naturlige bund, før de når ind til stranden. Dette er ikke opfyldt ud for Langeliniestranden grundet det naturligt forekommende lavvandede fl ak ud for stranden.

13 Kystens hydrauliske forhold Horsens Fjord hører hydraulisk til Kattegat. Kraftige regionale vinde fra vest over nordvest til nord giver normalt højde i den sydvestlige del af Kattegat, mens kraftige regionale vinde fra syd til sydvest normalt medfører lavvande i den sydvestlige del. Havnelodsen oplyser således, at der ved nordlige-nordvestlige vinde kan være højvander på op til 1,5 meter i Horsens, mens sydvestlige-sydlige vinde kan medføre 1 meter lavvande. Østlige og sydøstlige vinde, som er pålandsvind på Langeliniestranden, giver normalt moderat lav vandstand i det sydvestlige Kattegat. Dette skyldes dels, at vandet føres ud af Kattegat ved disse vindhold, men samtidig vil der være en lokal vindstuvning i den vestlige del af Kattegat. Lav til normal vandstand er dog det fremherskende ved kraftige vinde fra øst-sydøstlige retninger. Det betyder, at kysten ved Langelinie normalt ikke påvirkes af sammenfald mellem højvander og pålandsvind. Ved ekstremt højvande vil der være fralandsvind. Ved maksimal bølgepåvirkning ved vind fra øst-sydøst vil der normalt være lav til normal vandstand. I Kystdirektoratets højvandsstatistikker 2012 er der ikke oplysninger om højvander i Horsens Havn, men for Århus oplyses, at der med få års mellemrum i 1985, 2006 og 2008 har været højvander på cm. Vindretningen ved disse hændelser er ikke oplyst. I Horsens Fjord er der udelukkende lokalt genererede bølger, fordi fjorden er totalt lukket i forhold til bølgeindtrængning fra farvandet mellem Jylland, Fyn og Samsø. Det vil sige, at de fremherskende bølger ud for Langeliniestranden forekommer fra den retning, som har det længste frie stræk, dvs. fra retninger omkring øst-sydøst (ca. 120 ). En stabil strandretning på denne strækning vil således have en orientering på ca Dette er også den omtrentlige strandorientering, som ses på de lokale strandsektioner nordøst for de to høfder på strækningen. Vanddybden har herudover indfl ydelse på, hvor store bølger kan blive. Det vurderes, at de højeste bølger, der kan dannes ud for området, er ca. HS ~ 0,8 meter. Ovennævnte forhold gør, at Langeliniekysten må karakteriseres som værende moderat til lidt eksponeret. Dette forhindrer dog ikke, at der sker en langsom erosion langs stranden forårsaget af udvaskning under højvandssituationer og erosion grundet en svag langstransport imod sydvest, som transporterer sand langs stranden for at afl ejre det i den sydvestligste del, som tidligere beskrevet. Orientering af strand på akkumulationsstrand nordøst for lokal høfde ~120. Dette er den omtrentlige ligevægtsorientering. 13

14 Havspejlsstigninger 14 Det er forudsagt, at global opvarmning vil påvirke havene ved at forårsage en stigning i havspejlsniveauet i fremtiden. Stigningstakten i havspejlsniveauet analyseres løbende af FN s Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC). Nyeste rapport er fra 2013, jf. R IPCC (2013). Foreløbige resultater fra denne rapport og andre relevante undersøgelser er bearbejdet for danske forhold af DMI og GEUS. Resultaterne af disse analyser er publiceret på og på Kystdirektoratets hjemmeside Denne rapport anvender de sandsynlige havspejlsstigninger, som vist i fi guren. På baggrund af levetiden for projektet er det vigtigt at medtage klimaændringerne i vurderingen af den forventede levetid/planlægningshorisont for projektet. Da vandstanden stiger med tiden, skal prognoserne for vandstandsstigninger i princippet medtages i dimensioneringsgrundlaget. Det foreslås imidlertid, at de mindre strandjusteringer, som behandles i dette notat, dimensioneres for de nuværende vandstandsforhold, mens større justeringer i området bør medtage klimabetingede vandstandsstigninger i dimensioneringsgrundlaget. DMI s forudsigelse af vandstandsstigninger som følge af klimaændringer i det 21. århundrede,

15 Registreringsfotos: 1. Strand set mod vest med høfde 2. Strand set mod øst med erosionsskrænt og plantezone 3. Udløb vest for badebro 4. Strand med udvaskede mursten og bræmme af større og mindre stenfraktioner.

16 Forslag til strandprofilet, Alternativ A 16 Forslaget viser mulighederne for at etablere en stabil strand ved Langelinie, jf. afsnit om strandkvalitet. Sandet skal placeres, så det støttes af høfder (her vist som brede forlande) og placeres, så strandorienteringerne bliver stabile dvs. med en strandretning vinkelret på ca Det er muligt at etablere én, sammenhængende strand, hvis der gennemføres en meget betydelig drejning af hele kystens orientering. Planen viser, hvordan kysten kan opbygges med en forholdsvis lang konstruktion mod syd og en større opfyldning. Det vil også være nødvendigt at forlænge de nuværende regnvandsudløb. Et stabilt strandprofi l kan evt. opbygges etapevis, hvis der etableres en høfde lige øst for det nuværende regnvandsudløb. KDI s foreløbige 2-vurdering af Alternativ A Forslaget har været sendt til Kystdirektoratet med henblik på en vurdering (jf. kystbeskyttelsesloven 2) om den ønskede første etape ville kunne godkendes. KDI har mundtligt meddelt, at der ikke vil gives mulighed for etablering af faste konstruktioner på kysten med det formål, ej heller i forbindelse med et strandprojekt. KDI anbefaler kommunen at arbejde videre med en løsning, hvor der tilføres sand på kysten omkring den nye badebro, at dette sand gradvis gennem de naturlige kystprocesser transporteres ned langs kysten mod lystbådehavnen, og at det eksisterende regnvandsudløb nedlægges/forlænges/ombygges. KDI ønsker fremmet en løsning, som giver mulighed for, at kysten i sin helhed fungerer så naturligt som muligt uden frembygninger i form af høfder e.l. De ældre høfder vil i øvrigt ikke kunne vedligeholdes eller renoveres pga. de mange års manglende vedligeholdelse.

17 17 Alternativ A

18 Forslag til strandprofilet, Alternativ B Forslaget viser, svarende til hovedforslaget, et sandpålæg omkring badebroen. Hvis sikringen af regnvandsudløbet nødvendiggør, at der ikke må være en løbende risiko for ophobning af sand i udløbet, vil det være nødvendigt at frembygge regnvandsudløbet med ca. 140 meter. Derved vil regnvandsudløbet få en bedre funktion, end det har i dag. Økonomi Sandmængden svarer til hovedforslaget. En frembygning af regnvandsudløbet er ikke undersøgt nærmere, men er kostbar. 18 Miljø Løsningen er at sikre regnvandsudløbet imod en tilsanding. De miljømæssige forhold er ikke nærmere undersøgt. Alternativ B

19 Forslag til strandprofilet, Alternativ C For at undgå udgifter til forlængelse af den store regnvandsudledning er en mulighed at fl ytte badebroen og sandpålægget til området sydvest for regnvandsudløbet. Her vil der ikke ske nogen blokering af regnvandsudløbet med sand. Materialetransporten af sandet vil dog føre det frem til kanten af de uddybede områder i lystbådehavnen og føre til opgrunding i området. Opgrundingen ventes at blive af begrænset omfang og koncentreret i det nordligste hjørne, og kan evt. forhindres ved at etablere en tæt konstruktion på kanten af lystbådehavnens uddybede område, hvorfra sand kan tilbageføres uden en sammenblanding med bundmateriale fra havnen, hvor der kan være risiko for forurenende stoffer. Flytningen af badebroen til den nye lokalitet rummer fordele og ulemper. Bundprofi let har en bedre opbygning, så der bliver større vanddybde ved broens afslutning. Badeområdet kommer tæt på lystbådehavnen, og skal som minimum markeres med en tæt bøjerække og skiltning. Endelig rykkes det liv, der på land hænger sammen med badebroen og sandstranden tæt på boligerne vest for Langelinie. Økonomi Sandtilførslen svarer til Alternativ A. En konstruktion, der forhindrer sandet i at blive ført ud i havnebassinet, er ikke vurderet. Vedligeholdelsesbehovet i forhold til hvornår sand skal tilbageføres på kysten, vil svare til Alternativ A, men uden de kritiske sammenkædninger med friholdelsen af regnvandsudløbet. Miljø Ingen særlige bemærkninger. 19 Alternativ C

20 20 Marskensgade KBH Ø tlf mail: Post@hogk.dk