Industri 4.0. Er dansk fremstillingsindustri smart nok?
|
|
- Fredrik Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Industri 4.0 Er dansk fremstillingsindustri smart nok?
2 Titel: Er dansk fremstillingsindustri smart nok? Udarbejdet for: Teknologisk Institut Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup 2017 Forfattere: Stig Yding Sørensen, Leif Henrik Jakobsen, Benita Kidmose Rytz Spørgsmål og analyse ved Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme. Data indsamlet af Jysk Analyse.
3 Indholdsfortegnelse Er danske fremstillingsvirksomheder smarte nok? Smarte teknologier vinder frem i fremstillingsindustrien De smarte teknologier: Sensorer, netværk, analyse og handling Mere smart produktion end smarte produkter Smart teknologi i flere hastigheder Store og internationalt orienterede virksomheder er i front Innovative B2B-virksomheder skaber smart teknologi Kun 8 procent af fremstillingsvirksomhederne er med helt i front Smart teknologi gavner forretningen Om undersøgelsen...18 Bilag...19 Virksomheder efter region...19 Virksomheder efter branche...19 Virksomheder efter størrelse...20 Fremstilling i Danmark...20 Virksomhedernes markeder...21 Virksomhedernes eksport...21 Virksomhedernes innovation...22 Virksomhedernes ambition...22 Globalt orienterede virksomheder...23 Kompetencer
4 Er danske fremstillingsvirksomheder smarte nok? Knap hver tiende fremstillingsvirksomhed i Danmark er med helt fremme, når det gælder smarte teknologier. Smarte teknologier hører til i automatiserede produktioner, hvor sensorer er forbundet til netværk og computere, som udfører automatiske beregninger og reagerer på resultaterne. Smarte teknologier anvendes også i produkter, som på samme måde har sensorer, der er forbundet til netværk og computere. Næsten halvdelen af danske fremstillingsvirksomheder er slet ikke i gang med disse teknologier. Teknologisk Institut og Jysk Analyse har interviewet 455 danske fremstillingsvirksomheder om brugen af smarte teknologier, og hvor de bliver anvendt. Analysen viser, at store virksomheder, internationale virksomheder og innovative virksomheder ligger i front med smarte teknologier. Desuden viser analysen, at især B2B-virksomheder er i gang. På den ene side er det stærkt, at danske virksomheder kan være med i front. Men undersøgelsen afslører også, at fremstillingsindustrien har en tung ende af virksomheder, som ikke er i gang. Der kan naturligvis være virksomheder og processer, hvor smarte teknologier ikke er relevante. Men som virksomhedsleder er det vigtigt at være helt overbevist om det. Der er flere eksempler på store virksomheder, som følte sig så sikre i deres teknologi og marked, at strategien blev ført med skyklapper på. Risikoen er jo, at det alligevel er relevant, og at konkurrenten ser det først. Syv ud af ti virksomheder arbejder ikke med smarte teknologier i deres produkter. Spørgsmålet er, om de danske virksomheder er smarte nok? 4
5 1. Smarte teknologier vinder frem i fremstillingsindustrien Produkter og fremstillingsprocesser kan i mange tilfælde gøres smartere ved at anvende fx sensorer, netværk og algoritmer. Det er digital teknologi, som udnytter data, forbinder processer og produkter gennem netværk, registrerer omverdenen gennem sensorer og kan handle i forhold til den. Det er smarte teknologier. Teknologisk Institut har interviewet 455 danske fremstillingsvirksomheder med ansatte om deres brug af smarte teknologier i fremstillingsprocesser og i selve produkterne 1. Smarte eller digitale teknologier har relevans for to ud af tre fremstillingsvirksomheder med ansatte. Figur 1.1 viser, at smarte eller digitale teknologier har en betydning for 64 procent af fremstillingsvirksomhederne. Andelen er mindre for de mindste virksomheder, og i de store virksomheder med mere end 100 ansatte er det mere end tre ud af fire virksomheder, som anvender smarte eller digitale teknologier. Figur 1.1: Smarte teknologier i fremstillingsindustrien er relevante for flertallet 1 Interview gennemført i maj-juni
6 2. De smarte teknologier: Sensorer, netværk, analyse og handling Fire elementer kendetegner smart teknologi: Sensorer, der kan registrere data. Det kan fx være temperaturfølere, kameraer eller diverse tællere. Netværk, så data kan udveksles med andre maskiner. Det kan være forbundne maskiner, det kan være lokale netværk, eller det kan være internettet. Analyse. De indsamlede data skal kunne analyseres automatisk. Det kan fx være af tilkoblede computere eller af integrerede kredsløb i maskiner. Handling. På baggrund af de indsamlede, delte og analyserede data skal der ske en handling som fx åbning eller lukning af ventiler eller igangsættelse af processer. Sensorer, netværk, analyse og handling er alle afgørende elementer, og der er først for alvor tale om smart teknologi, når alle fire elementer i ligningen er til stede. De fire elementer kan være svære at få øje på i den sky af buzzwords, som omgiver industri 4.0. Lynhurtigt bliver der også talt om big data, cloudbased solutions, Internet of Things, Cyber-physical systems og customized mass-production. Det er IT og software, som binder det hele sammen, og man kunne med god ret lige såvel betegne de smarte teknologier som algoritmiske teknologier. Det er softwaren, der binder systemerne sammen, som gør teknologierne smarte. En sensor, der tager billeder eller måler temperatur, er ikke i sig selv smart. Men forbindes informationerne med en computer, der kan skrue op og ned for temperaturen alt efter målingen, er der tale om en smart eller intelligent teknologi. Det kræves, at sensoren måler, og at den er forbundet med netværk til computeren, der kan analysere målingen og sørge for, at der sker en handling. Det smarte system opfatter sin omverden, kommunikerer med den, analyserer omverdenen og kan træffe beslutninger. Smart teknologi kan anvendes i fremstillingsprocessen, hvor automatiserede processer opsamler data, kommunikerer og træffer beslutninger om ændringer i processen. Smart teknologi kan også anvendes til produkter, som opsamler data, kommunikerer med omverdenen, analyserer og udfører handlinger. På Teknologisk Institut er der etableret et Robot CoWorker Lab, hvor der er samlet koncentreret erfaring og viden samt state-of-the-artteknologier. Blandt disse teknologier er der robotter fra de fleste robotleverandører, fleksible gribere, 3D-vision og avancerede sensorer. Her arbejdes med at koble sensorer, IT og robotter, så robotterne kan handle smart 2. Verden er endnu ikke overstrømmet med smarte produkter, men flere og flere produkter har indbygget sensorer og elektroniske kredsløb. Bruno The Smart Can er et eksempel 2 Analysen her omhandler fremstillingsindustrien. Men effekten af den algoritmiske revolution og udbredelsen af smart teknologi ses også i andre brancher fx i den finansielle verden, hvor børsmæglere erstattes af computere: Electronic dealing, which accounted for 66 percent of all currency transactions in 2013 and 20 percent in 2001, will increase to 76 percent within five years, according to Aite Group LLC, a Boston-based consulting firm that reviewed Bank for International Settlements data. About 81 percent of spot trading - the buying and selling of currency for immediate delivery - will be electronic by 2018, Aite said. Se historien på 6
7 på et smart produkt. Bruno ( er en skraldespand, som indsamler data om, hvor fuld den er, og når det er tid til tømning, sender den besked til sin ejer over internettet om, at det er tid at tømme eller bestille flere skraldeposer. Det kræver sensorer, netværk, analyse og handling. Affaldsindsamlere, som anvender Bruno, kan reducere kørslen, fordi ruten kan lægges, hvor behovet er. Det øger kvaliteten i affaldsindsamlingen. Det kræver udviklingsressourcer, innovation og prioritering at få forbundet sensorerne og produkterne til netværkene og give dem analysemuligheder og handlemuligheder. Selvkørende biler er et andet godt eksempel på et smart produkt, og ligeledes er droner med sense and avoid-teknologier, der kan flyve uden for operatørens synsvidde. Figur 2.1: Identifikation af smart teknologi Smart produktion I hvor høj grad er jeres produktionsudstyr udstyret med sensorer, der opsamler data? I hvor høj grad er jeres produktionsudstyr forbundet i digitale netværk, så indsamlede data kan udnyttes flere steder i fremstillingsprocessen? I hvor høj grad behandles og analyseres de indsamlede data fra produktionsudstyret automatisk, så de bedre kan udnyttes? I hvor høj grad kan produktionsudstyret automatisk foretage handlinger på baggrund af informationer og beregninger? Smarte produkter I hvor høj grad er jeres produkter udstyret med sensorer, der opsamler data? I hvor høj grad har I produkter, som I har kontakt med over fx internettet, efter det er solgt til kunden? I hvor høj grad behandles og analyseres de indsamlede data i produktet? I hvor høj grad kan jeres produkter automatisk foretage handlinger på baggrund af informationer og beregninger? I Figur 3.1 er spørgsmålene til smarte teknologier vist for både fremstilling (smart produktion) og for produkter (smarte produkter). Det er et simpelt spørgebatteri, som dog formår at komme omkring essensen af smarte teknologier. 7
8 3. Mere smart produktion end smarte produkter Figur 3.1 viser, hvor stor en andel af direktørerne for de 455 fremstillingsvirksomheder som svarer i i høj grad og i nogen grad på de otte spørgsmål. Der er fire spørgsmål for produktionsprocesser og fire spørgsmål for produkter. Tallene viser, at der er virksomheder, som er godt på vej, når det gælder smart produktion. Hver tredje virksomhed har sensorer og netværk, og næsten lige så mange har analysekapacitet, mens det endnu blot er hver femte, hvor produktionsudstyret automatisk foretager handlinger på baggrund af informationer og beregninger. Fremstillingsvirksomhederne er ikke helt så langt, når det gælder produkter. Figuren viser, at hver femte har produkter, som er udstyret med sensorer. 13 procent af produkterne foretager automatisk handlinger på baggrund af informationer og beregninger. Smart teknologi bliver taget alvorligt. Figur 3.1: Smarte teknologier i produktionsprocesser og i produkter I Figur 3.2 og Figur 3.3 vises de fulde svarfordelinger for smart teknologi i både produktion og i produkter. 8
9 Figur 3.2: Smarte teknologier i produktionen Tallene viser, at sensordelen og sammenkoblinger via net er udbredt. Næsten hver femte virksomhed svarer, at det anvender de i høj grad. Udfordringerne kommer på analyserne og på handlingen. Det er også her, at behovet for software og algoritmer, der kan binde det hele sammen, er størst. Næsten halvdelen af fremstillingsvirksomhederne arbejder ikke med sensorer, der opsamler data, og over halvdelen svarer også nej til de øvrige parametre. Fremskridtene er knap så store på produkterne. Mange løsninger inden for smart teknologi kræver energi i form af batterier, solceller eller ledningsnettet, og det er ikke muligt eller relevant for andre produkter. Ikke desto mindre er det omkring 20 procent af virksomhederne, der svarer, at deres produkter i større eller mindre grad kan fortage handlinger på baggrund af informationer og beregninger. 9
10 Figur 3.3: Smarte teknologier i produkter 10
11 4. Smart teknologi i flere hastigheder Der er stor forskel fra branche til branche på hastigheden i implementering af smarte teknologier. I Figur 4.1 er svarene fra fremstillingsindustrien opdelt efter hovedbrancher. Der anvendes samme opdeling som i internationale opdelinger af industrivirksomheder som fx hos OECD eller i Danmarks Statistik. Industrierne kan deles yderligere op, men med 455 interviewede virksomheder er dette det mest detaljerede niveau, der kan analyseres. I figuren er der anvendt farver for at lette læsningen. Farverne har ikke anden betydning, end at røde farver er lave værdier, og grønne farver er høje værdier. Det overordnede indtryk er, at fremstillingsindustrien er nået længere med at anvende smart teknologi i produktionsprocesserne end i produkterne. Figur 4.1: Smarte teknologier opdelt efter branche Kilde: Survey med fremstillingsvirksomheder. 455 svar. Procent svar I høj grad + i nogen grad. Bemærk: Farver er læsehjælp, hvor grøn er høje værdier og røde er lave. Der er dog markante undtagelser for elektronikindustrien, for elektrisk udstyr og for maskinindustrien. Her er arbejdet med smart teknologi mere fremskredent end i andre brancher. Det er virksomheder, som i forvejen ofte har elektronik indbygget i produkterne, og hvor udvidelser med sensorer, netværk, analyse og handlinger er forventelige. Der kan også være uerkendte muligheder for fødevarer eller byggematerialer. Den ovennævnte skraldespand Bruno bliver sandsynligvis produceret af metalindustrien, og at udnytte teknologierne til at gøre en skraldespand til smart teknologi er et spørgsmål om innovation. I takt med at teknologierne bliver billigere, fysisk mindre og sluttes til internettet, kan det give anledning til mere innovation. De første mobiltelefoner skulle fx bruge batterier på størrelse med bilbatterier, og det umuliggjorde innovation til fx en iphone. 11
12 Figur 4.1 viser også anvendelsen af smart teknologi i produktionen efter branche. Her er det trykkerier, som ligger i front. Trykkeribranchen har været i en årelang digitaliseringsproces. Dels fordi det var muligt med ny teknologi, og dels fordi det var umuligt uden, da trykkerier tidligere var arbejdskraftintensive brancher. I takt med åbningen af markeder, hvor der kan produceres til lave priser, har det været nødvendigt at omstille, automatisere og digitalisere. Fra kunden til printet. Andre brancher har været igennem tilsvarende udviklinger. Lidt overraskende er maskinindustrien, der laver løsninger til andre virksomheder, knap så stor en bruger af smart teknologi hverken når det gælder sensorer, netværk, analyse og handling. Læses tabellen lodret, er det tydeligt, at de største brancheforskelle inden for smart teknologi i produktionen er teknologier, der kan handle. Her er det især procesindustrier som kemisk industri (herunder medicinalindustri) og trykkerierne, der ligger i front. 12
13 5. Store og internationalt orienterede virksomheder er i front De store og internationalt orienterede virksomheder er i front (Se Figur 5.1). Forklaringen er naturligvis, at de større virksomheder har flere ressourcer til at investere i den FoU, der skal til. Internationale virksomheder møder måske i højere grad konkurrence, kommer i kontakt med FoU-miljøer eller finder kunder, som inspirerer til at udvikle smart teknologi. Figur 5.1: Smarte teknologier efter virksomhedsstørrelse og international orientering Kilde: Survey med fremstillingsvirksomheder. 455 svar. Procent svar I høj grad + i nogen grad. Bemærk: Farver er læsehjælp, hvor grøn er høje værdier og røde er lave. 13
14 Figur 5.2: Smarte teknologier efter marked og innovation 14
15 6. Innovative B2B-virksomheder skaber smart teknologi Underleverandørvirksomheder er mere aktive med smart teknologi end virksomheder, der leverer til forbrugere (Se Figur 6.1). Det fortæller, at komponenter og dele til industriprocesser og måske mere komplekse produkter oftere har indbygget smart teknologi end de produkter, der går ud til almindelige produkter. Innovative virksomheder er virksomheder, der selv udvikler nye produkter, der kan sælges. Det er næsten pr. definition denne type virksomheder, som udvikler smarte produkter. Figur 6.1: Smarte teknologier efter marked og innovation 15
16 7. Kun 8 procent af fremstillingsvirksomhederne er med helt i front Nogle virksomheder arbejder kun med dele af smart teknologi fx med et termometer eller et kamera uden at det bliver forbundet eller automatisk analyseret og reageret på. Figur 7.1 viser, at 12 procent af fremstillingsvirksomhederne har fat i alle fire dele af den smarte teknologi i deres produktion, og 8 procent har det, når det gælder produkterne. Der findes ikke tal fra andre lande eller områder at sammenligne med. Men det må konstateres, at omkring hver tiende fremstillingsvirksomhed er godt med, og at halvdelen af virksomhederne ikke er i gang i produktionsprocessen med hverken sensorer, netværk, analyse eller handling. Figur 7.1: Smarte teknologier hvem gør alt på en gang 16
17 8. Smart teknologi gavner forretningen Virksomheder, som finder smart teknologi relevant for deres forretning, blev spurgt om nytten af smarte teknologier. Halvdelen fik øje på effektiviseringer i processer og andre i logistik og produktion. Der er stor spredning på svarene (se Figur 8.1), hvilket illustrerer de mange forretningsmodeller, som kan ligge bag investeringerne og måske også en famlen efter, hvordan smart teknologi kan bibringe en sund økonomi. Det sidste er måske især overvejelser for frontløberne. For dem, som kommer senere i gang, kan det være ren overlevelse, og måske går man glip af de store gevinster? Figur 8.1: Smarte teknologier efter marked og innovation 17
18 9. Om undersøgelsen Populationen for undersøgelsen er fremstillingsvirksomheder i Danmark (NACE til ). Der er udvalgt således, at der kun indgår hovedselskaber. Størrelsesmæssigt er populationen afgrænset til virksomheder med mellem 35 og 1000 ansatte. Population og stikprøve er udvalgt fra NN Markedsinformation. Jysk Analyse har stået for stikprøve og dataindsamling. Dataindsamlingen er foregået i perioden fra 4. maj til 25. maj 2016 som telefoninterview. Der er foretaget op til 12 opkald til virksomheder, hvor der ikke er truffet en svarperson. Dataindsamlingen er gennemført som telefoninterview med en person fra ledelsen i virksomheden. Der blev gennemført en pilottest. Denne test gav anledning til ændringer i spørgerammen og til, at interviewet blev forsøgt kortet ned. Interviewtiden ligger mellem 7 minutter og 34 minutter. Den gennemsnitlige interviewtid er på knap 13 minutter. Alle telefoninterview er gennemført in-house hos Jysk Analyse med egne uddannede interviewere ved hjælp af SOPHI et CATI-system udviklet af Jysk Analyse. Længden af interviewet og typen af spørgsmål og svarmuligheder stillede store krav til interviewerne. I de tilfælde, hvor virksomhederne eller respondenterne var i tvivl om undersøgelsen, blev der afsendt en kort introduktion til undersøgelsen og truffet en aftale om at ringe op igen. Der er i alt opnået kontakt til 757 relevante virksomheder, hvoraf 455 (60 %) indvilgede i at deltage og efterfølgende gennemførte interviewet. Der er tale om en ganske tilfredsstillende svarprocent for en undersøgelse af denne type og længde. 18
19 Bilag Virksomheder efter region Regioner Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Hovedstaden 74 16,3 16,3 16,3 Sjælland 43 9,3 9,3 25,6 Valid Syddanmark ,3 26,3 51,9 Midtjylland ,6 30,6 82,6 Nordjylland 79 17,4 17,4 100,0 Total ,0 100,0 Virksomheder efter branche Brancher Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 84 18,5 18,5 18,5 CB Tekstil- og læderindustri 10 2,3 2,3 20,8 CC Træ- og papirindustri, trykkerier 36 8,0 8,0 28,7 CE Kemisk industri 17 3,8 3,8 32,5 CG Plast-, glas- og betonindustri 45 9,9 9,9 42,4 Valid CH Metalindustri 78 17,2 17,2 59,6 CI Elektronikindustri 28 6,0 6,0 65,7 CJ Fremst. af elektrisk udstyr 19 4,1 4,1 69,8 CK Maskinindustri 79 17,3 17,3 87,1 CL Transportmiddelindustri 15 3,2 3,2 90,3 CM Møbel og anden industri mv. 44 9,7 9,7 100,0 Total ,0 100,0 19
20 Virksomheder efter størrelse Virksomhedsstørrelse Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent ANSATTE ,3 36,3 36,3 Valid ansatte ,5 33,5 69, ansatte ,1 30,1 100,0 Total ,0 100,0 Fremstilling i Danmark Hvor stor en andel af virksomhedens fremstilling foregår i Danmark? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen fremstilling i DK 3,6,6,6 Under 10% 18 4,0 4,0 4, % 5 1,2 1,2 5, % 14 3,1 3,1 8, % 10 2,3 2,3 11, % 8 1,7 1,7 12,9 Valid 50-59% 20 4,5 4,5 17, % 13 2,8 2,8 20, % 14 3,0 3,0 23, % 41 9,0 9,0 32, % 44 9,7 9,7 41,9 100% ,7 57,7 99,6 Ved ikke 2,4,4 100,0 Total ,0 100,0 20
21 Virksomhedernes markeder Hvem, vil du sige, er virksomhedens primære kunder? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Andre virksomheder (b2b) ,0 67,0 67,0 Forbrugere (b2c) 58 12,8 12,8 79,8 Valid Offentlige organisationer og institutioner (b2g) 11 2,5 2,5 82,3 Blandet 80 17,5 17,5 99,8 Ved ikke 1,2,2 100,0 Total ,0 100,0 Virksomhedernes eksport Hvor stor en andel af omsætningen stammer fra eksport? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen eksport 63 13,7 13,7 13,7 Under 10% 42 9,2 9,2 23, % 24 5,2 5,2 28, % 41 8,9 8,9 37, % 13 2,9 2,9 40, % 18 4,1 4,1 44,0 Valid 50-59% 25 5,6 5,6 49, % 27 6,0 6,0 55, % 40 8,8 8,8 64, % 37 8,1 8,1 72, % 97 21,3 21,3 93,9 100% 17 3,8 3,8 97,6 Ved ikke 11 2,4 2,4 100,0 Total ,0 100,0 21
22 Virksomhedernes innovation Hvor stor en andel af omsætningen stammer fra produkter eller services, som virksomheden har udviklet inden for de seneste to år? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen egen udvikling 66 14,6 14,6 14,6 Under 10% 87 19,0 19,0 33, % 81 17,7 17,7 51, % 53 11,7 11,7 63, % 27 5,9 5,9 68, % 13 2,8 2,8 71,7 Valid 50-59% 22 4,9 4,9 76, % 4,9,9 77, % 3,7,7 78, % 8 1,7 1,7 79, % 6 1,3 1,3 81,3 100% 22 4,8 4,8 86,1 Ved ikke 64 13,9 13,9 100,0 Total ,0 100,0 Virksomhedernes ambition Hvad er ambitionen for virksomhedens vækst i de kommende 2-4 år? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Højere vækst end andre i branchen ,3 62,3 62,3 Valid Vækst som andre i branchen ,8 28,8 91,1 Ikke nogen vækst 18 3,9 3,9 95,0 Vil være mindre end i dag 6 1,3 1,3 96,3 Ved ikke 17 3,7 3,7 100,0 Total ,0 100,0 22
23 Globalt orienterede virksomheder Globalt orienterede virksomheder er en beregnet variabel. Virksomhederne er kategoriseret som globalt orienteret, hvis: - Virksomheden har flere ansatte uden for Danmark end i Danmark. - Mere end 50 procent af omsætningen stammer fra eksport. - Mere end 50 procent af fremstillingsvirksomheden foregår uden for Danmark. Globale ikke globale Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Valid Nationalt orienterede virksomheder Globalt orienterede virksomheder ,4 35,4 35, ,6 64,6 100,0 Total ,0 100,0 23
24 Kompetencer Andel ansatte med ingeniør- eller anden teknisk-naturvidenskabelig uddannelse Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen 94 20,6 20,6 20,6 Svag - mindre end 2 % 34 7,6 7,6 28,2 Valid Middel - 2% - 5% 77 16,8 16,8 45,0 Stærk - 5% - 10 % 99 21,7 21,7 66,7 Dedikeret - over 10% ,3 33,3 100,0 Total ,0 100,0 Andel ansatte med IT-uddannelse Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen ,8 43,8 43,8 Svag - mindre end 2 % 99 21,7 21,7 65,5 Valid Middel - 2% - 5% 99 21,7 21,7 87,1 Stærk - 5% - 10 % 42 9,3 9,3 96,4 Dedikeret - over 10% 16 3,6 3,6 100,0 Total ,0 100,0 24
FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Forsyningsvirksomheder opruster for at klare klimaudfordringer
Læs merePilotproduktion og innovation i dansk fremstillingsindustri
Pilotproduktion og innovation i dansk fremstillingsindustri Titel: Pilotproduktion og innovation i dansk fremstillingsindustri Udarbejdet for: Teknologisk Institut Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse
Læs mereProduktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering
Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereSTIGENDE BEHOV FOR DOKUMENTATION AF INDEKLIMA
STIGENDE BEHOV FOR DOKUMENTATION AF INDEKLIMA FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Stigende behov for dokumentation af indeklima Udarbejdet af: Teknologisk Institut
Læs mereHVER ANDEN VIRKSOMHED UDNYTTER EGNE DATA FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
HVER ANDEN VIRKSOMHED UDNYTTER EGNE DATA FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Hver anden virksomhed udnytter egne data Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereAnalyse af Automationspotentiale
Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs
Læs mereFØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE
FØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugere Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereBUILD 4.0 GIVER NYE MULIGHEDER I BYGGERIET FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
BUILD 4.0 GIVER NYE MULIGHEDER I BYGGERIET FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Build 4.0 giver nye muligheder i byggeriet Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej
Læs mereInternationalisering fremstillingsindustrien
Internationalisering i fremstillingsindustrien Titel: Internationalisering i fremstillingsindustrien Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup Foto Thomas
Læs mereInvestering i Danmark eller i udlandet? Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 4: Investering i Danmark eller i udlandet
Analyse af danske virksomheders investeringer Investering i Danmark eller i udlandet? Tema 4: Investering i Danmark eller i udlandet Investeringer havner i udlandet selvom Danmark er et attraktivt investeringsland
Læs mereINTERNET OF THINGS PÅ VEJ TIL AT BLIVE HVERDAG
INTERNET OF THINGS PÅ VEJ TIL AT BLIVE HVERDAG FREMTIDENS TEKNOLOGI DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2019 Titel: Internet of Things på vej til at blive hverdag Udarbejdet af: Teknologisk Institut
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereTema 2: Udfordringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Fordele og udfordringer ved at investere i Danmark Tema 2: Udfordringer - Virksomhederne vurderer Danmarks attraktivitet som investeringsland med et gennemsnit
Læs mereKRAV OM SPORBARHED FØRER TIL NY TEKNOLOGI I FØDEVAREVIRKSOMHEDER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
KRAV OM SPORBARHED FØRER TIL NY TEKNOLOGI I FØDEVAREVIRKSOMHEDER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Krav om sporbarhed fører til ny teknologi i fødevarevirksomheder
Læs mere3D METAL-PRINT REVOLUTION I FREMSTILLINGSINDUSTRIEN FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
3D METAL-PRINT REVOLUTION I FREMSTILLINGSINDUSTRIEN FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: 3D metal-print revolution i fremstillingsindustrien Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereTema 3: Skatteregler
Analyse af danske virksomheders investeringer Skatteregler og investeringer Tema 3: Skatteregler - Hver 5 virksomhed, der investerer, finder, at skattereglerne er for komplekse Titel: Skatteregler og investeringer
Læs mereFLEKSIBILITET ER NØGLEN TIL FREMTIDENS INTEGREREDE ENERGISYSTEMER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
FLEKSIBILITET ER NØGLEN TIL FREMTIDENS INTEGREREDE ENERGISYSTEMER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Fleksibilitet er nøglen til fremtidens integrerede energisystemer
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereDANSKE FREMSTILLINGSVIRKSOMHEDER LUKKER ROBOTTERNE IND
DANSKE FREMSTILLINGSVIRKSOMHEDER LUKKER ROBOTTERNE IND FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 OM UNDERSØGELSEN Titel: Danske fremstillingsvirksomheder lukker robotterne ind
Læs mereFORSYNING NY TEKNOLOGI I DANSKE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
FORSYNING 4.0 - NY TEKNOLOGI I DANSKE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Forsyning 4.0 - Ny teknologi i danske forsyningsvirksomheder Udarbejdet
Læs mereHvor langt er vi i revolutionen? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut
Hvor langt er vi i revolutionen? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut Outline Industry 4.0 implementering i danske fremstillingsvirksomheder Lidt tal Eksempler på implementering
Læs mereVÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015
VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereVÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012
VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereArbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen
Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereFREMTIDENS EMBALLAGE BESTÅR AF GENANVENDT MATERIALE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
FREMTIDENS EMBALLAGE BESTÅR AF GENANVENDT MATERIALE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fremtidens emballage består af genanvendt materiale Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereTillid til 2012: Det bliver bedre end 2011
15. december 2011 Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011 2012. Virksomhederne i Region Midtjylland tror på et bedre erhvervsklima i 2012. Knap halvdelen tror, at en bliver bedre i 2012, mens hver sjette
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereTil kamp for øget produktivitet
14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereFremtidens teknologier
Fremtidens teknologier Juni 2016 Indledning Fremtidens produktion omfatter en grundlæggende ændring af produktion, som rækker langt udover fabrikkerne, ind i serviceerhverv, hen til slutbrugeren og tilbage
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mere52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR
52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR ÅRSUDSIGT 2017 2017 tegner til at blive et godt år for de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark. Et flertal tror på stigende omsætning i 2017. Især brancherne
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereSæt damp på digitaliseringen GTS-nettets årsmøde d. 29 september 2016 Søren Stjernqvist, Formand GTS
Sæt damp på digitaliseringen GTS-nettets årsmøde d. 29 september 2016 Søren Stjernqvist, Formand GTS GTS og digitalisering Digitalisering i internationale virksomheder Digitalisering i danske fremstillingsvirksomheder
Læs mereForretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder
15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereDANSKE VIRKSOMHEDER ENGAGERER SIG I CIRKULÆR ØKONOMI FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
DANSKE VIRKSOMHEDER ENGAGERER SIG I CIRKULÆR ØKONOMI FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Danske virksomheder engagerer sig i cirkulær økonomi Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereMidtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.
2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed
Læs mereEnergibeskæftigelsen
Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding
Læs mereSamfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder
17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar
Læs mereRegionens virksomheder kender deres kunder
15. oktober 2011 Regionens virksomheder kender deres kunder Kunder. Otte ud af ti af de midtjyske små og mellemstore virksomheder har et godt overblik over, hvem deres kunder er om to år. Om to år forventer
Læs mereProduktion i Danmark. Tabelrapport
Produktion i Danmark Tabelrapport Produktion i Danmark Hovedresultater Formålet med denne analyse er at give en karakteristik af fremstillingsindustrien i Danmark. Analysen er så vidt muligt gennemført
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereServicestolthed med rum for forbedring
25. marts 2012 Servicestolthed med rum for forbedring Service. Service er vigtigt. For otte ud af ti virksomheder har service stor betydning for virksomhedens indtjening. Det gælder uanset om det er service,
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereE-handelspanel Survey blandt DI Handels medlemmer November 2016
15. nov. 16 E-handelspanel Survey blandt DI Handels medlemmer November 2016 Forord B2B e-handel rummer et kæmpe potentiale for danske virksomheder, men vi mangler indsigt for at kunne blive bedre og udnytte
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereIt tjener penge til midtjyske virksomheder
20. januar 2009 It tjener penge til midtjyske virksomheder It og vækst. Knap halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Midtjylland har gennemført større it projekter inden for de seneste 2 år.
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereVÆKST BAROMETER. Hvordan gik det i 2011? september 2011
VÆKST BAROMETER september 2011 Hvordan gik det i 2011? Mere end halvdelen af regionens virksomheder sluttede 2011 af med en bedre omsætning end 2010. Hver tredje virksomhed ansatte flere medarbejdere i
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I
Læs mereDanske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling
DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereDanske virksomheder er i EU's digitale top
19. februar 2019 2019:2 Danske virksomheder er i EU's digitale top Af Gitte Frej Knudsen og Peter Søndergaard Rasmussen Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne.
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereTopledernes forventninger til 2018
Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereBetydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles
10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereTo ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende
Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018
Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er
Læs mereVækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)
Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse
Læs mereSTOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER
STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER KONJUNKTURER FOR 4. KVARTAL Det ser lyst ud for de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark, når de bliver spurgt om ne til årets sidste kvartal.
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereProduktion i danmark Datarapport
Produktion i danmark Datarapport?? REG LAB www.reglab.dk Omslag: www.kroyergrafik.dk Dato: September 2012 ISBN nr: 978-87-994326-6-0 REG LAB Produktion i Danmark / Datarapport 2 Indhold Forord... Datarapportens
Læs mereVÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011
VÆKST BAROMETER 3. KVARTAL 2011 Jobvækst synes sikker Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereInnovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi
Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Kort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Brancher vi ser tager robotter til
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereForretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald
Forretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald DAKOFA Konference Ressourcerne i elektronikaffald -Hvem, hvad og hvordan? Tirsdag den 4. november 2014 i Ingeniørhuset Teamleder Stig Yding Sørensen,
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereDigitaliseringsbarometer. Hvor digitale er de syddanske virksomheder?
Digitaliseringsbarometer 2018 Hvor digitale er de syddanske virksomheder? Baggrund Vi bevæger os ind i den digitale økonomi med raketfart. En økonomi hvor IT berører næsten alle aspekter af samfundslivet.
Læs mereKUNSTIG INTELLIGENS PÅ VEJ I DANSKE VIRKSOMHEDER
KUNSTIG INTELLIGENS PÅ VEJ I DANSKE VIRKSOMHEDER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Kunstig intelligens på vej i danske virksomheder Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mere