STYRK SUNDHEDEN TÆT PÅ BORGERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS INPUT TIL REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL

Transkript

1 STYRK SUNDHEDEN TÆT PÅ BORGERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS INPUT TIL REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL BAGGRUND Sundhedsministeren har bebudet, at regeringen i 2013 vil præsentere en politisk dagsorden, som skal være med til at styrke danskernes sundhed og fungere som indspil til de kommende økonomiforhandlinger med regioner og kommuner Dansk Sygeplejeråd hilsner ministerens initiativ velkomment og med dette udspil vil vi gerne være med til at sætte retning på regeringens sundhedspolitik. Vi deler mange af regeringens visioner for sundhedsvæsenet, og overskrifterne i dette udspil er inspireret af sundhedsministerens tale på KL s sundhedskonference i Vi deler også regeringens vision om at udvikle et stærkt, offentligt sundhedsvæsen, som har plads til alle patienter og et særligt fokus på de svageste. Sundhedsvæsenet skal være forebyggende og sammenhængende, og det indebærer, at patientforløbene skal hænge sammen, at kvaliteten skal forbedres konstant og at sundhedsfremme og forebyggelse skal prioriteres højt. Dette notat giver konkrete bud på, hvordan de værdier kan foldes ud i praksis. Vores anbefalinger til regeringens sundhedsdagsorden er: 1. Hold Danmark sundt og bekæmp uligheden i sundhed Reformer børneundersøgelserne forebyg ulighed og overvægt Spar milliarder gennem forældreuddannelse Sæt konkrete mål for danskernes sundhed 2. Skab sammenhæng for patienter og borgere Sundhedscentraler til danskere på kanten Nytænk sundhedstilbuddene til borgere med kroniske lidelser Styrk de nære sundhedstilbud og forebyg indlæggelser 3. Skab ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed Kliniske retningslinjer på alle sygdomsområder og sektorer Løft kvaliteten i psykiatrien Bedre patientsikkerhed giver et styrket sundhedsvæsen 1

2 1. HOLD DANMARK SUNDT OG BEKÆMP ULIG- HEDEN I SUNDHED Andelen af danskere, som lever med en eller flere risikofaktorer f.eks. usund kost, rygning, for lidt motion eller for meget alkohol er alt for stor. Konsekvensen er meget konkret: Vi lever meget kortere end vores skandinaviske naboer. Men den dårlige folkesundhed har endnu flere konsekvenser. For det er en myte, at vi lever fint, til vi dør. Rygere mister ikke alene 10 leveår, de mister også 10 leveår med godt helbred. Det er år, hvor man har smerter, har svært ved at bevæge sig, er syg eller skal have hjælp til det praktiske. Et eksempel, som illustrerer problemstillingen, er, at en ikkeryger kan dø som 80- årig, mens en ryger kan dø som 70-årig efter 10 års sygdom. REFORMÉR BØRNEUNDERSØGELSERNE FOREBYG ULIGHED OG OVERVÆGT En af ulighedens store determinanter er den tidlige udvikling, som har stor betydning for både den sociale position og sygdomsrisikoen. Derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at sundhedsvæsenets indsats har et særligt fokus på børn og at regeringen følger Forebyggelseskommissionens anbefalinger til ændringer af de forebyggende helbredsundersøgelser for børn. Med syv forebyggende børneundersøgelser i almen praksis har Danmark markant flere undersøgelser end vores nabolande, hvor Sverige har fire undersøgelser og Norge fem undersøgelser. Henset til de sundhedsproblemer, danske børn og teenagere har, giver det derfor god mening at se på, hvordan vi anvende de mange undersøgelser optimalt. Det skal også ses i lyset af, at ressourcesvage familier deltager mindre i børneundersøgelserne end ressourcestærke familier. 3-års undersøgelsen flyttes fra almen praksis til den kommunale sundhedstjeneste. Der er ingen vaccinationer ved 3-års undersøgelsen, og det er den undersøgelse, hvor der bliver fundet færrest somatiske fund. Samtidig peger en evaluering på, at 3-års undersøgelsen bliver anvendt til en snak om sociale kompetencer, social kontakt, kost, sprog, motorik, søvn og familiens generelle velbefindende. Det er Dansk Sygeplejeråds vurdering, at en overførsel af 3-års undersøgelsen til den kommunale sundhedstjeneste i højere grad kan medvirke til at forebygge fedme og ulighed i sundhed ikke mindst fordi forældre har stor tillid til sundhedsplejerskernes rådgivning om kost og ernæring, og fordi sundhedsplejerskerne kan nå ud til alle familier stærke såvel som svage. Såfremt 3-års undersøgelsen flyttes til kommunerne vil Danmark fortsat have flere børneundersøgelser i almen praksis end Sverige og Norge. Et forsøg fra Høje Taastrup Kommune med sundhedsplejerskebesøg til familier med 3 ½-årige viser, at ordningen forbedrer kostvanerne i familierne og medvirker til færre overvægtige børn ved skolestart. Økonomi: Midlerne til 3-års undersøgelser i den kommunale sundhedstjeneste skal hentes fra de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis. Forslaget indgår som en anbefaling i Forebyggelseskommissionens rapport og er dermed baseret på et omkostningseffektivt grundlag. FOREBYGGENDE BØRNEUNDERSØGELSER FØR SKOLEALDEREN Danmark Norge Sverige Kilde: Forebyggelseskommissionen SPAR MILLIARDER GENNEM FORÆLDREUDDANNELSE Jo bedre førstegangsfødende og deres partnere er klædt på til forældrerollen, jo mindre risiko er der for, at barnet bliver psykisk sygt, misbruger eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Og jo bedre netværk til andre forældre og sundhedsprofessionelle, forældrene har, jo bedre kan forældrene håndtere rollen uden senere at få brug for store ressourcer fra samfundet blandt andet fordi ressourcesvage og ressourcestærke forældre kan hjælpe hinanden. Forældreuddannelse bør starte lang tid før, barnet er født, og fortsætte ind i barnets første leveår. Allerede i dag er Holstebro Kommune i fuld gang med at afprøve den succesrige svenske Leksand-modellen. Alle vordende forældrepar bliver delt op i hold, som udelukkende er sammensat efter terminsdatoen. Fra 22. svangerskabsuge og indtil barnet er 15. måneder gammelt og med en sundhedsplejerske som gennemgående holdleder og coach møder forældrene pædagoger, jordemødre, tandlæger, jurister, bankrådgivere, førstehjælpsinstruktører og mange andre, som sikrer, at forældrene kan lære alt lige fra bleskift til budgetlægning. Det gennem økonomiaftalerne aftales, at alle kommuner sætter ind med forældreforberedelse inspireret af Leksandmodellen og andre erfaringer med netværksdannelse og forældreuddannelse. Økonomi: Beregninger foretaget på Leksand-modellen viser, at det økonomiske potentiale er meget stort. Udgifterne til forældreuddannelsen er blot kr. pr. deltagende barn, og såfremt det lykkes kommunen at forbedre udsigten for bare et enkelt barn ud af en årgang på 800 vil udgifterne til de 800 forløb være tjent hjem igen 3,36 gange. 2

3 SÆT KONKRETE MÅL FOR DANSKERNES SUNDHED Der er en række alvorlige problemer med folkesundheden i Danmark ikke mindst fordi sundhedsvæsenet prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse for lavt og fordi indsatsen er for sporadisk og usystematisk. Sundhedspakken Godt på vej mod et sundere Danmark fra 2009 indeholder en lang række spredte initiativer, mens folkesundhedsprogrammet Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden indeholder løse og uforpligtende mål som at antallet af rygere skal reduceres markant eller at antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom skal nedbringes. Dansk Sygeplejeråd mener, at der er behov for mere forpligtende mål, som sikrer at alle relevante aktører trækker i samme retning. Derfor er det meget positivt, at regeringen vil indføre nationale mål for danskernes sundhed. Men hvis danskernes sundhed skal forbedres, er det vigtigt, at regeringens mål på afgørende punkter adskiller sig fra tidligere uforpligtende målsætninger. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at: Regeringens målsætninger for danskernes sundhed indeholder følgende elementer: Mål, som er konkrete og målbare, så det er muligt at følge op på indsatsen og vurdere, om sundhedsvæsenet arbejdet i den rigtige retning. De centrale sundhedsmyndigheder skal monitorere indsatsen. De største forbedringer i folkesundheden sker gennem strukturelle tiltag som f.eks. den ændrede lovgivning på rygeområdet. Regeringen bør derfor løbende vurdere effekten af og muligheden for nye afgifter og forbud. Eksempelvis er der fortsat en række tiltag i Forebyggelseskommissionens rapport fra, der med fordel kan gennemføres. Der skal være mål for både forekomsten af risikofaktorer og udvikling af folkesygdomme. Regioner og kommuner skal have metodefrihed, men forpligtes til at gennemføre de nationale mål, og det skal sikres, at kommunerne udnytter nærheden til danskerne maksimalt i forhold til den borgerrettede forebyggelse. Sundhedstjenesteforskningen opprioriteres, og det skal være let for aktørerne at finde frem til dokumenterede og omkostningseffektive forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakker og KL s nye center for forebyggelse er konkrete skridt på vejen, som skal understøttes af yderligere udvikling i retning mod mere evidens på forebyggelsesområdet. Både borger- og patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, tager udgangspunkt i borgernes behov og sker i tæt dialog og med inddragelse af borgerne Øget fokus på hygiejne i daginstitutioner, skoler, arbejdspladser som et fælles indsatsområde mellem kommuner og de centrale sundhedsmyndigheder. Det sparer sygefravær for børn og forældre og medvirker til at undgå udviklingen af resistente sygdomme. Herudover skal handleplanen sætte særligt fokus på ulighed i sundhed, f.eks. i forhold til udsatte grupper og stærkt marginaliserede danskere. Det kan ske gennem: Sundhedsfremme og forebyggelse integreres i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, i et tæt samarbejde mellem sundhedsplejersker og lærere. Sundhedscentre og opsøgende sundhedsteams med særligt uddannet personale f.eks. social sygeplejersker, psykiatriske sygeplejersker mm. Øget samarbejde mellem sygeplejersker i sundhedscentre og socialforvaltningerne, så tilbuddene målrettes og f.eks. inkluderer opsøgende tilbud. Opsøgende sundhedstilbud f.eks. sundheds-busser der besøger alle arbejdspladser, gratis tilbud til folk udenfor arbejdsmarkedet. Lettilgængelige sundhedstilbud som f.eks. sundhedscentre med lange åbningstider der ikke kræver henvisning. Obligatorisk afsnit i sundhedsaftalerne om indsatsen overfor særligt sårbare grupper f.eks. borgere med flere kroniske sygdomme. Økonomi: Den konkrete udmøntning af de nationale mål præciseres gennem økonomiaftalerne med regioner og kommuner. Det er herudover nødvendigt, at økonomiaftalerne er med til at tydeliggøre og udvikle de økonomiske incitamenter ved en ekstra forebyggelsesindsats for regioner og kommuner. 20 % 80 % 80 pct: Andel sundhedsudgifter som anvendes til kronisk syge 20 pct: Øvrige sundhedsudgifter Kilde: Sundhedsstyrelsen Diabetikere (antal pr indbyggere) Hjertekar sygdomme (antal pr indbyggere) Hele landet ,5 151,5 64,4 Kilde: Danmarks statistik Kroniske lungesygdomme (antal pr indbyggere) 3

4 2. SKAB SAMMENHÆNG FOR PATIENTER OG BORGERE SUNDHEDSCENTRALER TIL DANSKERE PÅ KANTEN Sundhedsvæsenet har gennem det seneste årti gennemgået en omfattende centralisering. Dansk Sygeplejeråd støtter op om, at de specialiserede behandlinger samles, og at kommunerne har en størrelse, der gør det muligt at løfte sundhedsopgaverne. Med der er også en bagside af medaljen. Sundhedsvæsenet har bevæget sig væk fra en stor gruppe danskere. Mange af de danskere, som lever deres liv på kanten geografisk, socialt eller helbredsmæssigt har behov for en større indsats fra sundhedsvæsenet. Problemet bygger ovenpå de udfordringer, der ligger i, at ressourcesvage borgere har fået en mindre gevinst ud af kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet end andre, og tendensen forstærkes yderligere af, at det er vanskeligt at tiltrække praktiserende læger til udkantsområderne. Derfor er der behov for at prøve noget nyt. Flere borgere skal have let og hurtig adgang til sundhedstilbud, og uligheden i sundhed skal bekæmpes. Det sker bedst der, hvor borgerne lever deres liv. regioner, kommuner og de centrale sundhedsmyndigheder etablerer et fælles projekt, som skal skabe erfaringer om hvordan sundhed kan skabes og udvikles i nærområderne. Som ramme for projektet foreslås det, at der i udvalgte kommuner i regionen etableres sundhedscentraler med inspiration fra de svenske Vårdcentraler og engelske walk-in centres, men tilpasset danske vilkår og borgernes behov. Centralerne placeres i yderområder med lægemangel og udsatte sundhedsprofiler, og der skal være åben konsultation samt konsultation efter aftale med læge eller sygeplejerske. Principielt samme funktioner som i almen praksis, dvs. sundhedstilbud til borgere med akut opstået sygdom, kronisk sygdom, akut forværret kronisk sygdom samt systematisk forebyggende indsatser som f.eks. børneundersøgelser Herudover særlige forebyggende indsatser, særligt i forhold til udsatte borgere. Efter behov etableres ambulante funktioner, f.eks. terapi, jordemødre etc. Sundhedscentralerne vil i vid ustrækning kunne trække på de kompetencer, regionerne allerede har i forhold til speciallæger og sygeplejersker med kompetence i akutte og kroniske sygdomme samt på f.eks. social- og sundhedsfaglig ekspertise i de involverede kommuner. Borgere og patienter kan være drivende i udviklingen af sundhedsvæsenet i deres eget nærområde. Økonomi: Der kan afsættes midler til projektet i den kommende økonomiaftale eller indenfor rammen på 300 mio. kr. til borgernær sundhed i økonomiaftalen for Etableres projektet i et område med lægemangel frigøres midler fra særlige løsninger i forhold til praksisdækning. København Lolland Kilde: Danmarks Statistik Diabetikere (antal pr indbyggere) 44,4 90,8 NYTÆNK SUNDHEDSTILBUDDENE TIL BORGERE MED KRONISKE LIDELSER 1,7 millioner voksne danskere har en eller flere kroniske sygdomme, og Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at det tal i 2020 vil være vokset til 2 millioner. Det store antal kronisk syge medfører en udfordring af meget store dimensioner for sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at: Mange kronisk syge får i dag ikke optimal sygepleje og behandling, hvilket er årsag til sygdomsforværring og indlæggelser. Mange kronisk syge har for mange kontakter til forskellige sundhedsprofessionelle. Mange kronisk syge mangler sammenhæng i deres forløb. En række lande, f.eks. Storbritannien, Irland og Holland, arbejder langt mere systematisk på at skabe bedre sundhedstilbud til de kronisk syge, f.eks. diabetes- eller KOL-patienter. Omdrejningspunktet i denne indsats er Advanced Nurse Practitioners, som er sygeplejersker med særlige kompetencer og et udvidet ansvarsområde, som betyder, at de kan varetage en stor del af de kronisk syges patientforløb og samtidig sætte målrettet ind med patientrettet forebyggelse. Udvalget om almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen peger i sin rapport på, at i Holland og i England har sygeplejersker med specifikke kompetencer i forhold til kronisk sygdom medvirket til at systematisere og udbygge kronikeromsorgen. Rapporten peger endvidere på, at undersøgelser viser, at sygeplejersker ofte er bedre til at følge evidensbaserede kliniske retningslinjer end læger, og at dette har ledt til kvalitetsforbedringer i behandlingen. En dansk model skal svare til de behov, patienter og borgere har i Danmark. Men det er nødvendigt, at sundhedsvæsenet i Danmark lader sig inspirere af de udenlandske erfaringer, så borgere med kroniske lidelser kan få et styrket og mere sammenhængende sundhedstilbud og dermed undgå sygdomsforværring og tabte leveår med godt helbred. der etableres et pilotprojekt med ændret opgavevaretagelse i kronikeromsorgen. Parterne i pilotprojektet kan være en eller flere regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer samt de centrale sundhedsmyndigheder. Erfaringerne fra pilotprojektet skal danne grundlag for anbefalinger til på hvilke områder, det danske sundhedsvæsen kan lære af de bedste udenlandske erfaringer med organisering og opgavevaretagelse i sundhedstilbuddene borgere med kronisk sygdom. 4

5 KLINISKE EKSPERTSYGEPLEJERSKER Uddannelse som sygeplejerske + klinisk erfaring + en videreuddannelse Udvidede kompetencer til indenfor et afgrænset område selvstændigt at justere og ordinere visse typer medicin, henvise til andre sundhedstilbud og igangsætte sygepleje og behandling. Kan skabe sammenhæng i patientforløbene og varetage en stor del af den kronisk syge patients behov for sundhedstilbud, herunder forebyggelse, løbende monitorering og justering af sygepleje og behandling. Skaber høj kvalitet og patientsikkerhed. En evaluering af den engelske model viser, at ordningen fungerer sikkert, klinisk korrekt og effektivt i praksis. Findes i en række lande og hedder på engelsk advanced nurse practitioners". STYRK DE NÆRE SUNDHEDSTILBUD OG FOREBYG INDLÆGGELSER Alt for mange ældre, medicinske patienter bliver udsat for hospitalsindlæggelser, som kunne være forebygget. Konsekvensen er i mange tilfælde kaotiske forhold på de medicinske afdelinger og i akutmodtagelser. En ny undersøgelse fra DSR Analyse viser, at 43 % af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger indenfor en uge har oplevet, at der ligger patienter på gange eller i opholdsrum. Samtidig viser statistikker fra Sundhedsstyrelsen, at specialer som f.eks. medicinsk endokrinologi og medicinsk gastroenterologi har haft overbelæg stort set hvert eneste år det seneste årti. Overbelægningen hænger sammen med, at antallet af medicinske sengepladser er faldet markant i det seneste årti, mens antallet af akutte indlæggelser af ældre borgere er vokset. SENGEPLADSER PÅ MEDICINSKE AFDELINGER: Senge på medicinske afdelinger I Holland og i England har sygeplejersker med specifikke kompetencer i forhold til kronisk sygdom medvirket til at systematisere og udbygge kronikeromsorgen. Undersøgelser viser, at sygeplejersker ofte er bedre til at følge evidensbaserede kliniske retningslinjer end læger, og at dette har ledt til kvalitetsforbedringer i behandlingen. Citat: Udvalgsrapport vedr. Almen Praksis Rolle i Fremtidens sundhedsvæsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Anm.: Tal for 2012 er et estimat baseret på udviklingen i antallet af medicinske senge fra (årligt fald på 3 % i perioden ) Udviklingen i akutte indlæggelser for borgere over 64 år Sygetransport til et fjerntliggende akutsygehus, indlæggelse og udskrivelse er opslidende og forvirrende for de ældre borgere og medfører forringet livskvalitet og risiko for komplikationer. Samtidig er de mange indlæggelser dyre for samfundet, ligesom det forringer sundhedstilbuddene for de patienter, som har brug for hospitalsindlæggelse. Hertil kommer, at medarbejderne får et mere usundt arbejdsmiljø. Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient indeholder en række positive elementer, som på sigt kan medvirke til, at forholdene bliver bedre. Det gælder blandt andet midler til forebyggende hjemmebesøg. Men samtidig er der behov for handling her og nu, så sundhedsvæsenet ikke opbygger et efterslæb af dårlige patientforløb og usundt arbejdsmiljø, som bliver svært at rette op på. 5

6 Kun 42 pct. af kommunerne har ansat sygeplejersker på alle plejecentre. Sygeplejersker er uddannet til at observere og handle på ændringer i borgerens sundhedstilstand og kan derved forebygge forværring i tilstanden. De manglende sygeplejerskefaglige kompetencer og mulighed for sygeplejefaglig supervision betyder, at borgere risikerer at blive indlagt på hospitaler med sygdomme, som ellers kunne være behandlet lokalt uden indlæggelse. Det er uhensigtsmæssigt både for den enkelte borger og for samfundsøkonomien Der skal være sygeplejerskebemanding på alle plejecentre. Dette skal sikre, at der er de faglige kompetencer til stede, som dels kan foretage de nødvendige sygeplejefaglige observationer, inden vagtlæge eller praktiserende læge kontaktes og dels efter samråd med vagtlæge eller praktiserende læge kan tage ansvaret for den komplekse sygepleje, sådan at lægen kan undgå at indlægge borgeren. Der etableres en specialuddannelse for sygeplejersker målrettet ældre medicinske patienter og kronisk syge. En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen fremlagde i 2011 et forslag til en klinisk funderet uddannelse, og der er afsat midler til at gennemføre uddannelsen, som alligevel ikke er igangsat. Kommunerne styrker de subakutte tilbud i samspil med regionerne og deler de bedste erfaringer. Ifølge handleplanen for den ældre medicinske patient skal der først i 2015 udgives et idekatalog om subakutte/akutte tilbud. Dette sker på baggrund af de forsøg med nye samarbejdsformer, som afprøves i perioden op til Der er imidlertid allerede gode erfaringer fra en række kommuner med akutteams, fremskudte visitationsenheder og kommunal triage, som med fordel kan spredes allerede nu. Der vil fremover være et stort behov for at skabe et tættere samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne, således at en tidlig forebyggende indsats kan iværksættes og kvaliteten af sygeplejen hæves. Der skal etableres et systematisk samarbejde og sparring mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Al erfaring viser der er behov for et personligt kendskab til hinanden, hvis der skal etableres et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle til gavn for borgerne. Sygeplejerskerne i kommunerne deltager aktivt i den faglige sparring og udvikling af hjemmeplejen. Formålet er at løfte kvaliteten, sikre en forebyggende indsats bl.a. via social- og sundhedshjælperne bliver bedre til at iagttage borgerens helbredstilstand og reagere på signaler hos borgeren inden det er for sent. Ved en hurtig sparring med sygeplejersken kan der foretages en revurdering af borgerens helbredstilstand og iværksættes en forebyggende indsats. Der skal stilles krav om sundhedsfaglige kompetencer hos personalet ved udliciteringer på sundheds- og plejeområdet, samt krav om at de private leverandører skal bidrage til en tæt koordination med det offentlige. Formålet er at løfte kvaliteten jf. ovenfor, og sikre en hurtig sparring med f.eks. den kommunale sygepleje så man kan forebygge indlæggelser mm. Økonomi: Kommunerne bør anvende den økonomiske ramme 300 mio kr. fra økonomiaftalerne til et målrettet løft af de nære sundhedstilbud. Samtidig medfører den øgede medfinansiering, at kommunerne har et større incitament til at forebygge indlæggelser. Regeringen og de centrale sundhedsmyndigheder bør tydeliggøre de økonomiske incitamenter gennem eksempler på, hvordan en ekstra forebyggende indsats kan medføre en besparelse på den kommunale medfinansiering, og det bør løbende overvejes, om incitamenterne understøtter hhv. en kommunal og en regional indsats. 6

7 3. SKAB ENSARTET HØJ KVALITET OG PATIENT- SIKKERHED Danskerne har ret til ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed uanset hvor i landet, de bor og hvilken baggrund, de har. Det skal hverken være postnummeret eller uddannelsesniveauet, der afgør, om patienterne får den bedst mulige behandling. Derfor skal alle dele af sundhedsvæsenet arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og ny viden og metoder skal spredes og anvendes systematisk - blandt andet ved øget brug af kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer på alle sygdomsområder og sektorer Kliniske retningslinjer er med til at sikre, at alle danskere får et evidensbaseret sundhedstilbud, og at sundhedsvæsenet overalt anvender sine ressourcer bedst muligt. Der er finansloven for 2012 afsat 80 millioner kroner til udvikling af kliniske retningslinjer i perioden mhp. at udarbejde 35 kliniske retningslinjer. Regioner og kommuner gennem økonomiaftalerne forpligtes til at implementere de kliniske retningslinjer, efterhånden som de godkendes. Arbejdet med at udvikle kliniske retningslinjer bør fortsættes ud over den skitserede tidsramme indtil alle forløb er omfattet af de kliniske retningslinjer. Alle faggrupper, dvs. ikke alene den lægelige ekspertise bør fremover indgå i udarbejdelsen af de kliniske retningslinjer. Dette skal sikre, at hele patientens forløb bliver omfattet af de kliniske retningslinjer, og at retningslinjerne giver klinisk mening for alle faggrupper og i alle sektorer. Samtidig med udviklingen af kliniske retningslinjer er det vigtigt, at forskningen i sygepleje generelt styrkes. Evidensbasering og udvikling af nye sygeplejemetoder er afgørende for at understøtte et effektivt og sikkert sundhedsvæsen, hvor patienternes og borgernes behov hele tiden forandrer sig. Økonomi: Økonomiaftalen for 2013 påpeger, at udvikling af kliniske retningslinjer er omkostningsneutralt pga. bedre ressourceanvendelse, men der kan være behov for at vurdere behovet for ekstra midler til udvikling af nye retningslinjer. Dette kan ske på baggrund af erfaringerne med den første runde af kliniske retningslinjer. KLINISKE RETNINGSLINJER En klinisk retningslinje er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens). Kilde: Center for kliniske retningslinjer LØFT KVALITETEN I PSYKIATRIEN De psykiatriske patienter og de borgere, som har brug for støtte i forbindelse med psykiatriske lidelser har behov for et bedre sundhedstilbud. Det sidste årtis fokus på de skærende specialer og konkurrencen med privathospitalerne om de korte, elektive forløb har medført, at psykiatrien flere steder er nødlidende. Der er behov for, at psykiatrien får de samme vilkår, som det somatiske sundhedsvæsen. Og der er behov for, at såvel børn som voksne får et sundhedstilbud, der ruster dem til at vende hurtigt og styrket tilbage til hverdagen med skolegang, job eller andet. Psykiatrien skal have et kompetenceløft. Flere sygeplejersker skal have mulighed for at gennemføre specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, som giver kompetencer til at løfte en række veldefinerede opgaver og til at skabe bedre sammenhæng på tværs af sektorerne. Det er præcis det, som psykiatriske patienter ofte oplever som en mangel. Sygeplejerskernes funktionsområde bliver udvidet. Der er brug for at inde nye måder at nå bedre resultater for patienterne i en økonomisk presset virkelighed. Det kræver mod at tænke opgavevaretagelse anderledes end i dag, men omvendt sker der i det daglige en løbende ændret opgavevaretagelse mellem forskellige faggrupper i psykiatrien. Et godt eksempel herpå er, hvordan specialuddannede sygeplejersker har banet vejen for ændrede funktioner, hvor sygeplejersker selvstændigt varetager dele af patientbehandlingen. Det sker fx i dag i dele af region Nordjylland med gode erfaringer. Og flere lande har gode erfaringer med advanced nurse practitioners kliniske ekspertsygeplejersker i psykiatrien. Det er en oplagt vej at gå også i forhold til nedbringelse af ventelisterne. 7

8 Der skal forskes i patientnære forbedringer. Temaer fra den psykiatriske sygepleje, f.eks. recovery, miljøterapi og psykosociale interventioner, skal gøres til genstand for forskning mhp. forbedring og udbredelse af metoder på tværs af regioner og kommuner. Som et element heri skal forskningskompetencerne i den psykiatriske sygepleje styrkes. Økonomi: Der bør gennem økonomiaftaler eller via satspuljeforhandlingerne afsættes midler til en målrettet styrkelse af psykiatrien. Bedre og mere fleksibel opgavevaretagelse kan i mange tilfælde etableres indenfor de eksisterende rammer, men regeringen bør, f.eks. gennem økonomiforhandlingerne, stille krav til regioner og kommuner om at arbejde målrettet med kvalitetsforbedringer og kapacitetsudvidelse i psykiatrien gennem opgaveflytning og kompetenceudvikling. BEDRE PATIENTSIKKERHED GIVER ET STYRKET SUNDHEDSVÆSEN Danmark har i gennem mange år været et foregangsland på patientsikkerhed og inddragelse af patienter. Danmark var et af de første lande til at oprette et risikofrit rapporteringssystem for utilsigtede hændelser, som skal forebygge at fejl og skader gentages, og senest har vi oprettet et system til dialog med patienterne i forbindelse med patientklagesager. Hvis vi skal fastholde denne position som foregangsland er der behov for, at indsatsen giver resultater. Det er ikke længere nok at sætte en proces i gang det skal skabe forbedringer for patienterne, og derigennem styrke sundhedsvæsenet. De konkrete erfaringer fra Patientsikkert Sygehuse viser, at det er muligt at udrydde tryksår på danske hospitalsafdelinger. Derved kan man undgå op mod tryksår om året. En ny undersøgelse fra Århus Universitet viser, at indlæggelsestiden i gennemsnit øges med 37 %, hvis patienterne får tryksår, så der er mange ressourcer at spare ved at undgå det. Med den rette pleje er det muligt at mindske eller helt at undgå livsfarlige infektioner hos alvorligt syge patienter. F.eks. infektioner ved anvendelse af CVK. Noget som man før indsatsten troede, var uundgåeligt. Senest viser internationale undersøgelser, at sundhedsvæsenets vurdering af patienternes præferencer i forhold til behandling ofte ikke stemmer overens med patienternes egne ønsker. Samt at redskaber til at understøtte patienternes beslutninger om f.eks. valg af behandlingstype, fører til større tilfredshed blandt patienterne, og færre ressourcer for sundhedsvæsenet, da patienterne oftere vælger de mindre indgribende løsninger. Der også på landsplan opsættes konkrete mål for forbedringer i patientsikkerheden, så det er muligt at følge op på indsatsen og vurdere, om sundhedsvæsenet arbejdet i den rigtige retning. De centrale sundhedsmyndigheder skal monitorere indsatsen. Her kan man lade sig inspirere af det norske initiativ: I trygge hænder De centrale sundhedsmyndigheder arbejder mere systematisk med understøtte en opfølgning og forebyggelse på de områder, hvor der sker mange utilsigtede hændelser f.eks. på medicineringsområdet. Det kan ske ved at have særligt fokus på at styrke disse områder, når der indgås økonomiaftaler med regioner og kommuner Regeringen tager initiativ til at formulere en samlet vision for det danske sundhedsvæsen, som fokuserer på patientsikkerhed og patientinddragelse Der afsættes midler til at afprøve og udvikle redskaber til beslutningsstøtte hos patienter, så de kan træffe informerede beslutninger om valg af behandlingstyper Økonomi: En række undersøgelser har vist, at initiativer på patientsikkerhedsområdet kan medføre økonomiske besparelser bl.a. i form af kortere indlæggelsestid, mindre medicinering mm, Ressourcemæssigt vil det kræve, at der prioriteres personale med de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer både i primær- og sekundærsektoren, og det kan ske indenfor de eksisterende økonomiske rammer, så længe der ikke gennemføres yderligere besparelser på sundhedsområdet. Danske undersøgelser har vist, at % af indlagte patienter har tryksår. Tryksår forlænger indlæggelsestiden og kan medføre en række komplikationer og sidste ende føre til dødsfald. Forebyggelse af tryksår kræver at personalet løbende vurderer patientens risiko for tryksår og mindsker belastning på udsatte områder bl.a. gennem mobilisering. Tryksår forekommer hos indlagte patienter men i vidt omfang også i primærsektoren f.eks. blandt ældre borgere, der ikke er særligt mobile. Sygeplejersker kan vurdere om borgeren er i risikozonen og forebygge forværring. Det norske sundhedsvæsen har igangsat patientsikkerhedsinitiativet I trygge hænder hvor forebyggelse af tryksår er et indsatsområde i både primær- og sekundærsektor. YDERLIGERE INFORMATION: Tue Raphael Hansen Politisk chefrådgiver tuh@dsr.dk 8