Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed

Transkript

1 Fagligt politisk grundlag for fagbevægelsens internationale mærkedag om arbejdsmiljø den 28. april 2006 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med Ulandssekretariatet og Arbejderbevægelsens Internationale Forum. Den politiske situation i Danmark og den globale udvikling sætter lønmodtagernes rettigheder under stigende pres. Fagbevægelsen ønsker at udtrykke solidaritet med lønmodtagere i andre nationer med et fælles krav om sikkert og sundt arbejde for alle. I Danmark er samarbejde og ansvarlighed om arbejdsmiljøet sat under et særligt pres. Derfor har aktiviteterne omkring arbejdsmiljødagen den 28. april stor betydning. Samarbejde og ansvarlighed er afgørende på arbejdspladserne Arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet og har derfor også ansvaret for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne. Ansatte har pligt til at medvirke. Den pligt følger af ansættelseskravene og lovgivningen. Erfaringerne viser imidlertid, at der er meget stor forskel på arbejdspladsernes evne til at omsætte disse formelle krav til konkret samarbejde i det daglige arbejde. Undersøgelser viser også, at de arbejdspladser, som prioriterer samarbejdet og sætter det i system, det er de samme arbejdspladser, som har et godt arbejdsmiljø. De bedste resultater opnås med andre ord, når der er skabt en formel og effektiv platform for arbejdet i sikkerhedsorganisationen eller i samarbejdsudvalgene. Det gælder også medindflydelsesudvalgene inden for det offentlige område, som er eksempel på, hvordan sikkerheds- og samarbejdsorganisationen kan smeltes sammen og styrke indsatsen. I dette samarbejde er det af afgørende betydning, at ledelsen viser sin ansvarlighed ved at prioritere arbejdsmiljøet ligeværdigt med andre forhold af betydning for arbejdspladsens drift mv. Der er fortsat mange udfordringer i arbejdsmiljøet og nye kommer til Vi er i en tid, hvor mange arbejdspladser er påvirket af tidens tendenser med hyppige skift af ejere, ledere og ledelsesform. Alene kommunalreformen betyder, at over ½ mio. mennesker lige nu oplever store omstillinger i deres job og stor usikkerhed om deres kommende funktioner. Desuden har de senere års politiske udvikling betydet øget pres på fx kontanthjælpsmodtagere, asylansøgere og dem, som arbejder med disse. Reaktionen er frustration hos borgere, der kommer til udtryk som trusler og vold mod personalet. Vold og trusler om vold i arbejdet er således steget markant inden for de seneste år. Øget arbejdsintensivering Den internationale arbejdsmiljødag 28. april 2006 i Danmark

2 og samarbejdet med frie agenter som har løs tilknytning til arbejdspladsen er andre eksempler på tendenser, som udfordrer arbejdsmiljøindsatsen. At skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er et eksempel på en udfordring, som berører mange dele af arbejdspladsens drift og ledelsesniveauer. Ensidigt og fysisk inaktivt arbejde, øget overvågning af ansatte og skifteholdsarbejde er andre eksempler på potentielle belastninger, som må angribes på flere niveauer på arbejdspladsen, hvis negative konsekvenser skal undgås. Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark I 2004 døde 43 personer som følge af ulykker på arbejdet. Foreløbige tal for 2005 fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at det går den forkerte vej. Frem til 21. september 2005 er der anmeldt 64 dødsulykker. Alene i byggebranchen har der været 11 dødsulykker i 2005 mod 8 i Endelige tal for dødsulykker vil ifølge Arbejdsskadestyrelsen foreligge i april-maj I 2004 er der blevet anmeldt cirka arbejdsulykker. I 2003 var tallet I 2004 medførte hver 8. anmeldte arbejdsulykke alvorlig skade. Der blev i 2004 anmeldt 511 arbejdsulykker blandt børn og unge under 18 år. I Danmark blev der i 2004 anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Dette tal omfatter eksempelvis psykisk arbejdsmiljø, EGA samt følger af røg, støj og møg. I 2004 blev der anmeldt bevægeapparatlidelser, hvilket udgør 48 pct. af det samlede antal anmeldte lidelser anmeldte i 2004 en psykisk lidelse. I 1993 var tallet 481. Der dør hvert år 47 mennesker som følge af passiv rygning på deres arbejdsplads. I 2002 blev der anmeldt tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsessystemet er siden ændret og det er ikke muligt at opdatere antallet. Høreskader udgør 12,5 pct. af de anmeldte lidelser. 1/3 af sygefraværet kan fjernes ved forbedring af arbejdsmiljøet. Arbejdsskadestatistik er behæftet med usikkerhed. For ulykkernes vedkommende skønnes der generelt at være en underrapportering på omkring 50 pct. og for børn og unge anslås den til 82 pct. Den stadige intensivering af arbejdet, både i den offentlige og den private sektor, er en alvorlig belastning af det psykiske arbejdsmiljø, og det samme er det stadigt stigende krav om forandring, fleksibilitet og omstillingsparathed. Psykiske overbelastningsreaktioner og mental nedslidning er et stigende problem, der har konsekvenser for såvel den enkelte som for samfundet som helhed. Passiv rygning udgør også et meget væsentligt arbejdsmiljøproblem. Arbejdsmiljøinstituttets rapport viser, at passiv rygning hvert år er årsag til 47 dødsfald i Danmark. Der er derfor en voksende officiel erkendelse af, at sundheden på mange arbejdspladser kun sikres, 2

3 hvis ingen i kraft af deres job tvinges til at arbejde blandt rygende mennesker. Restaurationer er et eksempel på et område, som bør omfattes af en sådan ret til en røgfri arbejdsplads. På arbejdspladser i almindelighed skal lokale aftaler værne mod kollegers rygning. Samtidig er der stadig mange udfordringer i de gammelkendte problemstillinger med ergonomiske belastninger, ulykker og støj. Vi troede eksempelvis, at der var sat stop for den negative tendens i dødsulykkerne, men nu viser tal, at 2005 blev året, hvor antallet af dødsulykker på arbejdspladserne igen steg. Ikke mindst bygge- og anlægsområdet er hårdt ramt af denne udvikling i dødsulykkerne. LO s og FTF s medlemsorganisationer har tilsammen omkring sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som er klar til at møde udfordringerne på arbejdspladsen. De senere år viser imidlertid, at der savnes politisk vilje i den siddende regering til at bakke op om rammerne for samarbejdet på arbejdspladserne. Samarbejdet om arbejdsmiljøet er under øget pres VK-regeringen har i flere omgange forringet de rammer, som kan styrke samarbejdet og ansvarligheden på arbejdspladserne. Kort efter sin tiltræden afskaffede regeringen sikkerhedsorganisationen på de små arbejdspladser. På kontorområdet gjorde man senere ondt værre og afkortede medarbejdernes samt ledelsens arbejdsmiljøuddannelse. Tusinder af arbejdspladser er berørt af disse forringelser. Selvom arbejdsmiljøproblemerne på disse arbejdspladser er mindst lige så store som på andre, har regeringen ikke indført alternativer, som kan styrke samarbejdet, ansvarligheden og arbejdspladsernes forebyggelse. I samme periode er Arbejdstilsynet frataget muligheden for at give administrative bøder til arbejdspladser, som ikke sørger for at have en sikkerhedsorganisation eller en skriftlig arbejdspladsvurdering. Det er LO s og FTF s opfattelse, at sådanne administrative bøder var et effektivt redskab. Bødetruslen tilskyndede mange arbejdspladser til at få styr på formaliteterne og skabe gode betingelser for samarbejdet på arbejdspladserne. Desuden er en række incitamenter afskaffet, herunder et økonomisk incitament, som skulle tilskynde arbejdspladserne til at anskaffe sig et arbejdsmiljøcertifikat, hvor blandt andet medarbejderinddragelsen stod som et centralt element. Regeringen havde gerne set, at skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV) blev afskaffet, især på mindre arbejdspladser, men et lovinitiativ blev stoppet af EU-reglerne. Hvis APVindgrebet var blevet gennemført, havde arbejdsmarkedet mistet et redskab som tusindvis af arbejdspladserne benytter med succes, når de internt samarbejder om at udpege og opstille handlingsplaner for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Forebyggelsen svækkes og ansvarligheden får vanskeligere vilkår Regeringen har i 2004 gennemført en større og principiel lovændring. Kursen er ændret fra arbejdspladsernes egen ansvarlighed og forebyggelse over til noget, man kan karakterisere som myndighedens forsøg på brandslukning på de allerdårligste arbejdspladser. Det bærende element vil herefter i højere grad være myndighedens kontrol med arbejdspladsen i form af screening, tilsyn og rådgivningspåbud. Lovændringen udfaser den obligatoriske Bedriftssundhedstjeneste (BST), og en tredjedel af arbejdsmarkedet mister de kommende år en fast partner på rådgivningsområdet. Denne 3

4 rådgivningsordning har i årtier været et af de væsentlige elementer i mange private og ikke mindst offentlige arbejdspladsers forebyggelseskultur. Indgrebet betyder, at sikkerhedsorganisationen, sikkerhedsrepræsentanterne og sikkerhedslederne mister en samarbejds- og sparringspartner. Også på dette område har regeringen undladt at kompensere med alternative virkemidler, som kunne styrke forebyggelsen og samarbejdet på arbejdspladserne. Arbejdsmiljøreformen holder ikke hvad den lover LO og FTF forudser, at myndigheden ikke kan leve op til de måltal, som man har sat for den udvidede kontrol og de ændrede rådgivningsprincipper i VK-regeringens arbejdsmiljøreform. Reformen blev vedtaget i 2004 sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Et måltal for reformen er, at alle arbejdspladser med ansatte skal besøges (screenes) inden for 7 år og derefter hvert 3. år. Det er desuden hensigten, at Arbejdstilsynet ved screeningen skal udtage de dårlige arbejdspladser til et tilpasset tilsyn og påbyde dem at løse problemerne med hjælp fra ekstern rådgivning. Det kan allerede nu konstateres, at reformen på flere punkter ikke lever op til de måltal, som regeringen og har lagt op til: Status for arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet har i 2005 screenet arbejdspladser og i over halvdelen af tilfældene tvivlet så meget på deres arbejdsmiljøforhold, at de har udtaget arbejdspladserne til det større, såkaldte tilpassede tilsyn. Men tilsynene har medført meget få krav til arbejdspladserne om at søge rådgivning. I 2005 blev der kun givet påbud om rådgivning til arbejdspladser selvom Arbejdstilsynet har placeret virksomheder i kategori 3, som dækker arbejdspladser med et ringe arbejdsmiljø. Selvom arbejdspladser i 2005 blev udtaget til et tilpasset tilsyn, resulterede tilsynene kun i påbud om rådgivning. Arbejdstilsynet havde regnet med årlige rådgivningspåbud. Antallet af rådgivningspåbud var i 2005 kun 1/3 af de rådgivningspåbud, som var stillet i udsigt af Arbejdstilsynet. Arbejdspladsernes udgift til påbudt rådgivning udgjorde i 2005 kun 14 pct. af det beløb, Arbejdstilsynet havde forudsat. Kun 440 arbejdspladser fik i løbet af 2005 påbud om at trække på længerevarende perioderådgivning. Arbejdstilsynets skøn lød på periodepåbud årligt. LO og FTF tror ikke, at Arbejdstilsynets ressourcer er tilstrækkelige til at holde screeningstakten. Desuden må det forventes, at myndigheden kun vil påbyde de allerdårligste abejdspladser at benytte ekstern arbejdsmiljørådgivning. Tal har allerede vist, at Arbejdstilsynet i 2005 langt fra har uddelt rådgivningspåbud i den forventede størrelsesorden. Tal- 4

5 lene er udtryk for, at Arbejdstilsynet er begrænset af regler, der fastlægger alt for snævre grænser for, hvornår der må gives påbud til arbejdspladserne. Vi forudser samtidig, at arbejdspladserne primært vil udbygge deres evne til at slippe uden om eller lettere igennem kontrollen i stedet for at blive bedre til at forebygge. Reformen betyder også, at arbejdspladserne kan opnå et arbejdsmiljøcertifikat og dermed opnå visse formelle fordele. Fordelen er fritagelse for myndighedens screening og en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det er meget tvivlsomt, om denne præmie er nok til, at arbejdspladsen vil bruge tid og penge på et arbejdsmiljøcertifikat. LO og FTF er med andre ord meget skeptiske over for regeringens initiativer, hvor langt størstedelen er gennemført på trods af fagbevægelsens modstand. En stærk myndighed, som kan svinge pisken er vigtig, men vi håber, at regeringen snart får øjnene op for, at samarbejdet på virksomhederne er et aktiv, som skal fungere samtidig. Det gælder både udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø, og når opmærksomheden på risiko for ulykker og nedslidning mv. skal fastholdes. I det psykiske arbejdsmiljø kommer man ikke langt med påbud og bøder alene, og Arbejdstilsynet kan ikke nå at vurdere, om der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø i løbet af et ganske kort screeningsbesøg. Først og fremmest skal Arbejdstilsynet have den fornødne tid til opgaven. Sideløbende skal der indføres metoder til brug for screeningsarbejdet, som kan sikre, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø udpeges af myndigheden. LO og FTF går ind for langt stærkere incitamenter, som kan supplere myndighedens og sikkerhedsorganisationens arbejde, fx offentlige opgaver, tilskud og eksportstøtte ledsaget af arbejdsmiljøkrav, herunder krav om arbejdsmiljøcertifikat. Der er desuden brug for målrettede initiativer i forhold til de tusindvis af små samt nye arbejdspladser, så arbejdsskader forebygges tidligt. En justering af reformens virkemidler kan også rumme perspektiver. Desuden kan ressourcerne til Arbejdstilsynet øges, så man får bedre tid til screening og tilsynsbesøg på virksomhederne. Principielt er der ikke forskel mellem at få synet en bil og få screenet en arbejdsplads. Det vil derfor være en god ide at lade arbejdspladserne betale for screeningen og dermed øge Arbejdstilsynets ressourcer. Regeringen må derfor sætte fokus på at få styrket effektive økonomiske incitamenter og understøtte organiseringen af indsatsen på arbejdspladserne. Desuden trænger reformen til en hovedreparation af screenings- og rådgivningselementerne, som allerede har vist sig utilstrækkelige. Denne vurdering af virkemidlerne og ressourcerne kunne passende gennemføres i forbindelse med det serviceeftersyn af arbejdsmiljøreformen, som regeringen iværksætter i Regeringens retspolitik er ødelæggende for samarbejdet og ansvarligheden Regeringen har stillet et lovforslag, som fjerner arbejdsgivernes ansvar i en række tilfælde, som i stedet pålægges de ansatte og med forhøjet straf til de ansatte. Afgørende for vedtagelsen vil være, at Dansk Folkeparti stemmer ja, og det tyder alt på vil ske. Med dette retspolitiske initiativ vil VK-regeringen ændre de principper i virksomhedsansvaret, som bruges til at pålægge arbejdsgivere og ansatte ansvar for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. 5

6 LO og FTF har gjort ministeren opmærksom på, at man her betræder et område, hvor ændringer meget let kan forstyrre det hårfine samspil mellem ansvaret for arbejdsmiljøet og retten til at lede og fordele arbejdet. Netop de eksempler på uansvarlige lovovertrædelser, som har været fremme i medierne taler for at bevare den gældende retstilstand. Regeringens initiativ er derfor et rent ideologisk felttog, som illustreres af, at ministeren ikke har formået at fremlægge konkrete arbejdsmiljøsager, som viser behov for lovændringen. Ministeren henviser alene til, at en række arbejdsgivere har henvendt sig for at få loven ændret. Regeringens initiativ vil føre til, at alle på arbejdspladsen vil forsøge at vaske hænder og der vil blive kamp fra kontor til kontor og fra værksted til værksted for at undgå at få pålagt et ansvar. Arbejdspladsernes fokus vil blive rettet mod at undgå ansvar i stedet for at undgå arbejdsskader. Den påtænkte ændring vil sætte viljen til ansvarlighed og samarbejde under negativt pres. LO og FTF vil fortsat forsvare principperne for virksomhedsansvaret, når Folketinget i løbet af 2006 ventes at færdigbehandle regeringens lovforslag. Hvis Folketinget, mod lønmodtagerorganisationernes anbefaling, skulle finde på at vedtage disse ændrede retlige principper, må overvejes, om man ikke i samme omgang er nødt til at se på de lempelige strafferammer, som eksisterer for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Selvom Folketinget, under SR-regeringen, forhøjede strafferammen for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, har det ikke haft større betydning for domstolenes praksis. Ganske vist er bødestraffen forhøjet, men det er stadig lovligt ved fortsæt eller grov uagtsomhed at slå ansatte ihjel eller lemlæste dem alvorligt. Det medfører kun en mindre økonomisk straf, og det er spørgsmålet, om det er rimeligt, at denne rabat skal være gældende, hvis virksomhedsansvaret afskaffet. Velfærdskommissionen mangler visioner for arbejdsmiljøet LO og FTF har en forventning om, at regeringen, når den skal følge op på oplægget fra Velfærdskommissionen, kompenserer for kommissionens manglende forslag på arbejdsmiljøområdet. Det kan passende ske i forbindelse med det serviceeftersyn på arbejdsmiljøreformen, som regeringen har varslet i Det er kendt og veldokumenteret, at arbejdsmiljøet har meget stor betydning for sygefravær, erhvervsevnetab, arbejdsophør og arbejdsfastholdelse. En styrket indsats i forhold til arbejdsmiljøet og reduktion af sygefraværet vil kunne bidrage væsentligt til at øge arbejdsstyrken og styrke velfærden. På den baggrund er det meget forbavsende, at Velfærdskommissionen i 2005 afgav sin sider lange rapport uden at forholde sig til de potentialer, der ligger i en styrket arbejdsmiljøindsats. Nationalt samarbejde om prioriteringer frem til 2010 På trods af de skærpede politiske og praktiske vilkår for samarbejdet om arbejdsmiljøet er det i efteråret 2005 lykkedes arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet at blive enige om en National handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af

7 Efter planen skal der de kommende år gøres en særlig indsats på 4 udvalgte områder: Ulykker, støj, psykisk arbejdsmiljø samt muskel- og skeletbesvær. Handlingsplanen sættes i gang på alle 4 områder, og konkrete resultatkrav skal nås senest i Der fastlægges dog først reduktionsmål i 2007 for muskel- og skeletbesvær planen peger desuden på forslag til virkemidler, som kan styrke indsatsen. Regeringen har meddelt, at man bakker op om parternes prioritering, og at man også ønsker at se på de negative forhold, der kan være vedrørende fysisk inaktivt arbejde. Ministeren har desuden meddelt, at regeringen vil kigge på parternes forslag til virkemidler. Den store udfordring for arbejdsmarkedets parter bliver at sætte handling bag de 4 prioriterede områder og anbefale virkemidler og regler, som kan styrke arbejdsmiljøindsatsen. Fagbevægelsen har store forventninger til 2010-planen, men er samtidig meget opmærksom på, at planen kan ende som en papirtiger, hvis ikke arbejdsgiverne og regeringen de kommende år viser meget konkret samarbejdsvilje og ansvarlighed på arbejdspladserne og i Folketinget. LO og FTF forventer derfor også, at regeringen og arbejdsgiverne på baggrund af 2010-planen vil støtte initiativer, som forbedrer rammerne for samarbejdet og indsatsen på arbejdspladserne. Det globale arbejdsmiljø Det er ganske vanskeligt at fastslå de præcise menneskelige omkostninger ved et dårligt globalt arbejdsmiljø. Indberetninger fra nationerne gør imidlertid FN s arbejdsorganisation ILO i stand til at kalkulere, så der jævnligt kommer et realistisk tal af skadernes omfang. ILO skønner, at der år efter år dør arbejdere om dagen på verdensplan som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Dertil kommer alle dem, som må leve med et mere eller mindre ødelagt helbred. Disse mere end 2 millioner arbejdsbetingede dødsfald om året samt endnu flere tilskadekomne kalder på en hurtig indsats, og situationen illustrerer, hvorfor den internationale fagbevægelse gennem årtier har stillet krav om, at man nationalt og i verdenssamfundet samarbejder om et sikkert og sundt arbejde til alle. Desværre går udviklingen i retning af ordentlige arbejdsforhold alt for langsomt og følgende er eksempler på, hvor galt det står til. Den globale situation illustreres i udviklingslandene af løse og uformelle arbejdsforhold og i mange såkaldte eksportfremmezoner, hvor selv de mest basale rettigheder er sat ud af kraft af kortsigtede profithensyn. Under sådanne forhold er der også diskrimination af kvinder og børn, som ofte betragtes som en del af mandens arbejdskraft og uden selvstændige rettigheder. Såvel ILO som den internationale fagbevægelse kæmper imod de rædselsfulde arbejdsforhold som kvinder og børn bydes her. I udviklingslandene har flertallet af befolkningen ikke nogen fast arbejdsgiver og er ikke dækket af nogen form for regler i deres arbejde. De er henvist til forefaldende arbejde eller til at slå sig igennem med småhandel eller ved selv at dyrke lidt afgrøder. Flertallet i denne uformelle sektor er kvinder, og i fx jordbrugssektoren er der stor ulykkesrisiko ved tunge byrder og farlige sprøjtemidler. Helbredsskaderne omfatter også for tidlige fødsler og fosterskader og viser den globale uansvarlighed over for nuværende og kommende generationer. 7

8 Eksemplerne fortæller om den manglende ansvarlighed Børnearbejdet anslås af ILO til at være dødsfald om året og 150 millioner børn under 15 år har et farligt arbejde. At manglende ansvarlighed og farligt arbejde for de unge generationer ikke kun er et fænomen i ulandene bestyrkes af, at EU for 2006 har udpeget uge 43 som kampagneuge for unges arbejdsmiljø, fordi statistikker viser, at antallet af arbejdsulykker er mindst 50 pct. højere blandt unge. Tilsvarende afslører den danske fagbevægelses jobpatrulje hver sommer stribevis af arbejdspladser, hvor arbejdsforholdene er uacceptable for børn og unge. Det udbredte børnearbejde og den risiko unge mennesker udsættes for, vidner om det globale samfunds manglende ansvarlighed. 28. aprildagen 2005 var 20 årsdagen for den forfærdelige ulykke i Indien, hvor en eksplosionsulykke i Bhopal sprængte en kemifabrik i luften og forgiftede omegnen. Ulykken er et skræmmende eksempel på mangel på ansvarlighed, hvor mennesker anslås at være døde, og dertil kommer flere hundrede tusinde med helbredsskader mv. At der ikke er tale om en fortidig situation viser flere eksplosioner i kinesiske kemifabrikker i 2005 med store menneskelige og miljømæssige omkostninger. Ansvarligheden synes endnu engang sat til side for at bevare en hurtig fortjeneste i sådanne vækstlande. Tilsvarende rapporteres der fortsat om katastrofale ulykker med tusindvis af døde i den kinesiske mineindustri. At den velstillede del af verden også bidrager til uansvarligheden vidnede en amerikansk mineulykke med mange dødsfald om i Her dokumenterede efterfølgende undersøgelser, at der er fatale svigt fra såvel mineselskabernes side som fra de myndigheder, som har tilsyn med minerne. På verdensplan udgør ulykkerne i mineindustrien 5 pct. af samtlige alvorlige ulykker, selvom arbejdsstyrken i minerne kun udgør 1 pct. af den globale arbejdsstyrke. ILO anslår således, at der dør minearbejdere om året (40 hver dag!). Dertil kommer dem, som dør af lungelidelser mv. som følge af støvpåvirkning i minerne. Vi har vidst i århundreder, at asbest er et livsfarligt mineral, og det har længe været videnskabeligt dokumenteret. Men vi har indtil nu kun set toppen af isbjerget, når det drejer sig om tilfælde af lungekræft forårsaget af arbejde med asbest. I EU er der indført et forbud mod asbest, men en række lande uden for EU fortsætter uanfægtet med den uansvarlige brydning af asbest i deres miner, anvender asbest i produktionen og eksporterer til lande med lavt udviklings- og beskyttelsesniveau. Disse lande fortsætter uanset, at man uden problemer kan erstatte asbesten og i stedet benytte andre produkter til isolering, tagplader, bremsebelægninger mv. ILO vurderer, at mennesker hvert år dør som følge af arbejde med asbest. I Danmark vil der i dette årti hvert år dø mindst 125 mennesker som følge af asbestkræft i lungerne. Dertil kommer en række andre kræftdødsfald, som kan skyldes asbest. Asbesten er historisk og aktuelt arbejdsmiljøets største dræber, og mange lande optræder fortsat totalt uansvarligt, når det gælder asbest. Samarbejde om det globale arbejdsmiljø I en række lande har man aldrig kendt til medarbejderindflydelse og samarbejde. Selv blandt såkaldt veludviklede lande og demokratier ses liberale regeringer, som indædt bekæmper lønmodtagernes ønske om samarbejde og medindflydelse. I sådanne lande synes samarbejde og ansvarlighed i disse år at blive erstattet af alles kamp mod alle og med de svageste og arbejdsmiljøet som tabere. Hvis denne udvikling skal stoppes er det nødven- 8

9 digt at arbejde for indførelsen af internationale spilleregler, som kan presse disse nationer til samarbejde og ansvarlighed. Det er derfor en stor udfordring for fagbevægelsen at følge såvel ILO s som EU s arbejdsmiljøstrategier, som vil være til diskussion i de kommende år. Der er ingen tvivl om, at visse liberalt orienterede EU-lande vil forsøge at få svækket EU s meget fornuftige arbejdsmiljølovgivning. Der forestår derfor en stor opgave med at forsvare EU s beskyttelsesniveau. Tilsvarende er der en stor opgave med at gennemføre EU s nyligt vedtage REACH-program. LO og FTF arbejder sammen med den europæiske fagbevægelse for at EU s beskyttelsesniveau på arbejdsmiljø og kemikalieområdet mv. skal fastholdes og udvikles. Regler skal bl.a. udfordre de arbejdsgivere, hvis velvilje kun dukker frem, når regler og et retligt ansvar ved domstolene puster dem i nakken, og vi ønsker at få beskyttelsesniveauet udbredt globalt bl.a. gennem ILO. Dansk fagbevægelse ser et stort potentiale i ILO s arbejde, fordi FN-organisationen er verdensomspændende og fastlægger sine initiativer i et trepartssamarbejde mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringerne. Det er LO s og FTF s ønske, at ILO s arbejde og konventioner udvikles, så de er med til at skabe verdensomspændende rammer for arbejdsmiljøindsatsen og for lønmodtagernes vilkår. Dermed kan ILO s arbejde medvirke til en globalisering, som er til gavn for både ilande og ulande. LO og FTF håber, at ILO-arbejdskonferencen i juni 2006 bliver startskuddet til en ny verdensomspændende arbejdsmiljøindsats, når konferencen forhåbentlig vedtager en ny arbejdsmiljøkonvention. Konventionen sætter fokus på ønsket om forebyggelse globalt, nationalt og på arbejdspladsen. Den internationale fagbevægelse ønsker, at konventionen skærpes, så den forpligter mere end det udkast, som ligger. Vi håber, at få opbakning fra fornuftige fremsynede nationer og arbejdsgivere, som kan se ideen i fælles globale arbejdsmiljøstandarder. Regeringens støttepolitik og samarbejde med udviklingslande mangler fokus Det er vigtigt at forstå, at arbejdsmiljø i de fleste af verdens fattigste lande ikke blot er et spørgsmål om fysisk og psykisk beskyttelse, men handler om helt fundamentale livsbetingelser. Mister man evnen til at arbejde, mister familien som regel også hele dens eksistensgrundlag. Derfor er indsatsen for bedre og anstændigt arbejdsmiljø også et vigtigt våben i kampen mod fattigdom. Det er derfor kritisabelt, at den danske regering ikke har større fokus på arbejdsmiljø i den eksisterende udviklingspolitik. Støttepolitikkens udviklingsprogrammer (som erhvervs- og privatsektorprogrammerne) giver et markant øget fokus på den private sektor i udviklingslandene og danske arbejdspladsers engagement i udviklingslandene, men der bør også være et øget fokus på arbejdstagernes vilkår, rettigheder og arbejdsmiljøet. Selv om regeringen i 2005 færdiggjorde en række nye retningslinjer til, hvordan arbejdsmiljø bør integreres i den danske udviklingsbistand, så har sikkerhed på arbejdspladsen og et anstændigt arbejdsmiljø i praksis stadig en alt for lille prioritet i dansk udviklingspolitik. Det er positivt, at regeringen igennem den brede erhvervsstøtte til lande som Tanzania, Ghana og Vietnam nu sætter arbejdsmiljøet højere på dagsordenen. Men det er vigtigt, at 9

10 det er en prioritet, der bliver fulgt op i praksis, så arbejdstagernes rettigheder og vilkår også bliver et væsentligt element i de forskellige udviklingsprogrammer. Når Danmark vælger at støtte udviklingen af bæredygtige arbejdsmarkeder i verdens fattigste lande gennem erhvervsstøtte, er det helt centralt, at arbejdstagernes rettigheder vægtes ligeså højt som de for eksempel bliver i Danmark. At udvikle bæredygtige arbejdsmarkeder, baseret på arbejdsmarkedets partnere og rettigheder, er lige præcis en af de erfaringer, Danmark virkelig kan byde ind på. Måske kan vi her lære noget at vores naboer. Vi ved, at den svenske minister for udviklingsbistand har taget initiativ til, at ILO s Decent Work-program integreres i svensk udviklingsbistand på samme måde, som man gør med for eksempel sundhed og uddannelse. Dette betyder, at man aftaler med modtagerlandene, at de svensk støttede projekter skal sikre, at de fremmer gode arbejdsforhold, et sikkert arbejdsmiljø og de fundamentale rettigheder. Artikel 47 i sluterklæringen fra FN-topmødet i september 2005 nævner blandt andet Decent Work. Vi har ikke i Danmark fået en klar tilkendegivelse fra regeringen om at ville følge op, som svenskerne har gjort det. Et snarligt initiativ på dette område ville vise et Danmark, som udviser konkret global ansvarlighed og samarbejdsvilje for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Den internationale fagbevægelses temaer Den internationale fagbevægelse (FFI) sætter den 28. april 2006 særlig fokus på asbest og HIV/AIDS samt fokus på arbejdsmiljøarbejdet i FN s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Set med danske øjne kan det umiddelbart virke påfaldende, at man sætter temaer som asbest, AIDS/HIV i fokus for den internationale arbejdsmiljødiskussion. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at fagbevægelsen i en lang række lande vil være komplet utroværdige, hvis ikke man netop på asbest- og HIV/AIDS-området forlanger initiativer og ansvarlighed. FFI s fokus på disse to temaer skal ses i lyset af, at i eksempelvis Botswana, har 37 pct. af de voksne HIV/AIDS. Samtidig importerer landet næste 3 mio. kg. livsfarlig asbest pr. år. FFI gennemfører i en global asbestkampagne for flere nationale forbud mod asbest og ratifikationer af ILO s asbestkonvention mv. FFI arbejder desuden på, at ILO i 2006 skal vedtage en resolution, som opfordrer til et verdensomspændende forbud mod asbest, kombineret med beskæftigelsesinitiativer i de berørte industrier mv. Dansk fagbevægelse har opfordret regeringen til at støtte FFI s kampagne gennem konkrete danske initiativer. Beskæftigelsesministeren har svaret, at man vil overveje, at Danmark ratificerer asbestkonventionen og igangsætter særlige forebyggende initiativer for de danske lønmodtagere. Vi er desuden stillet i udsigt, at ministeren for udviklingsbistand vil se på fagbevægelsens forslag om at indføre betingelser om asbest i forbindelse med dansk eksportstøtte og udviklingsbistand. Fagbevægelsen ser frem til, at der sker noget reelt på disse områder. Vedlagt fakta om arbejdsmiljøet i Danmark, EU og verden. 10

11 Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark, EU og verden Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark I 2004 døde 43 personer som følge af ulykker på arbejdet. Det er det laveste antal dødsulykker i 25 år (Kilde: Anmeldte arbejdsulykker , Arbejdstilsynet, 2005). Foreløbige tal for 2005 fra Arbejdsskadestyrelsen viser dog, at det igen går den forkerte vej. Frem til 21. september 2005 er der anmeldt 64 dødsulykker på de danske arbejdspladser. Alene i byggebranchen har der været 11 dødsulykker i 2005 mod 8 i Endelige tal for dødsulykker vil ifølge Arbejdsskadestyrelsen foreligge i april-maj I 2004 er der blevet anmeldt arbejdsulykker et tal der forventes at stige med omkring 2000 anmeldelser, som først registreres i løbet af I 2003 var tallet Der er således tale om en stigning i antallet af arbejdsulykker og dermed et ophør med den nedadgående tendens, vi ellers har været vidner til siden 1996 (Kilde: Anmeldte arbejdsulykker , Arbejdstilsynet, 2005). I 2004 var hver 8. anmeldte arbejdsulykke så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Dette svarer til niveauet i 2003 (Kilde: Anmeldte arbejdsulykker , Arbejdstilsynet, 2005). I 2004 blev der anmeldt 511 arbejdsulykker blandt børn og unge under 18 år. Antallet af anmeldte arbejdsulykker for denne gruppe er faldet markant i perioden fra (Kilde: Anmeldte arbejdsulykker , Arbejdstilsynet, 2005). Dog er andelen af alvorlige ulykker fortsat større blandt børn og unge end for arbejdsstyrken som helhed. 15 pct. af de anmeldte ulykker blandt børn og unge under 18 år er af alvorlig karakter. Dette mod 11,7 pct. af samtlige anmeldte ulykker (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet). Desuden anslår Arbejdstilsynet, at mørketallet for anmeldelser af arbejdsskader i denne aldersgruppe er på hele 82 pct., mens underrapportering for den samlede arbejdsstyrke kun er på omkring 50 pct.. Det vil sige, at mindre end hver femte arbejdsskade blandt unge anmeldes (Visionsrapport 2000, Arbejdstilsynet). I Danmark blev der i 2004 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, hvilket er en stigning i forhold til 2003, hvor der blev anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Dette tal omfatter eksempelvis skader forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø, EGA og en række af de mere klassiske helbredsproblemer, der følger af røg, støj og møg (Kilde: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser , Arbejdstilsynet 2005). I 2004 blev der anmeldt bevægeapparatlidelser, hvilket udgør 48 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser (Kilde: Anmeldte arbejdsulykker , Årsrapport 2005, AT). Mere konkret blev der anmeldt skader forårsaget af tunge løft i 2003, mens der samme år blev anmeldt skader forårsaget af EGA. Antallet af løfteskader er halveret siden 1993, mens anmeldelser relateret til EGA har været mere eller mindre konstant over en tiårig periode. På trods af 10 års indsats mod EGA, er der tilsyneladende ikke sket mærkbare forbed- Den internationale arbejdsmiljødag 28. april 2006 i Danmark

12 ringer. Analyser viser, at virksomhedernes indsats er gået mere eller mindre i stå, og at der er behov for en langt stærkere indsats. Virksomhedsovervågning 2001 peger i den sammenhæng på, at danske virksomheder fortsat finder det vanskeligt at håndtere problemer med EGA og gennemføre effektive forebyggende foranstaltninger (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet 2005) anmeldte i 2004 en psykisk lidelse. I 1993 var tallet 481. Det svarer til en stigning på mere end 400 pct. over en elleveårig periode (Kilde: Anmeldte arbejdsbetingede lidelse , Arbejdstilsynet 2005). I en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet er det estimeret, at der hvert år dør 47 mennesker som følge af passiv rygning på deres arbejdsplads. Dødeligheden for passiv rygning ligger dermed på niveau med antallet af dødsulykker på de danske arbejdspladser. Endvidere er det estimeret, at passiv rygning hvert år forårsager sygdomstilfælde, der fører til hospitalsindlæggelser (Kilde: Passiv Rygning, AMI 2003). I 2002 blev der anmeldt tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsessystemet er siden blevet ændret, hvorfor det ikke længere er muligt at udarbejde en oversigt over antallet af voldsbaserede arbejdsulykker (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet 2005). Anmeldelsen af arbejdsbetingede lidelser som følge af støj er halveret i løbet af de sidste 10 år (Kilde: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser , Arbejdstilsynet, 2005). Alligevel udgør høreskader stadig 12,5 pct. af de godt arbejdsbetingede lidelser, der hvert år anmeldes til Arbejdstilsynet. En undersøgelse fra arbejdsmedicinsk klinik i Århus viser da også, at der fortsat er store støjproblemer på de danske arbejdspladser. Støj er et særdeles udbredt arbejdsmiljøproblem i en række brancher, hvor der også er mange ansatte. Godt halvdelen af arbejdstagerne i byggeindustrien, jern- og metalindustrien, mineralindustrien, træindustrien, fødevareindustrien samt på trykkerier og i daginstitutioner er udsat for et støjniveau, der kan give høreskader (Kilde: Overvågning af støj på arbejdspladsen). Desuden angiver stadig flere lønmodtagere selv, at de er udsat for et støjniveau, der er så højt, at man må hæve stemmen for at tale sammen. I 2000 angiver 30 pct. af samtlige lønmodtagere, at de er udsat for støj af denne styrke mod 25 pct. i (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2000, NAK, AMI, 2002). Det samlede sygefravær i Danmark svarer til årsværk/fuldtidsstillinger. Forskning viser, at 1/3 af fraværet kan fjernes ved forbedring af arbejdsmiljøet. (Kilde: Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv, AMI, 2003). Hvis man alene ser på arbejdsulykkerne er de årsag til, at 2,5 mio. lønmodtagere har en sygefraværsdag pr. år, og det svarer til tabte årsværk/fuldtidsstillinger. (Kilde: Arbejdsmiljøet i Danmark i 2000, NAK, AMI, 2002). Det er velkendt, at arbejdsskadestatistik er behæftet med usikkerhed. Man ved blandt andet, at langt fra alle ulykker og arbejdsbetingede lidelser bliver anmeldt. For ulykkernes vedkommende skønnes det at være en underrapportering på omkring 50 pct. Den internationale arbejdsmiljødag 28. april 2006 i Danmark 2

13 Fakta om arbejdsmiljøet i EU I 2001 døde personer som følge af arbejdsulykker. Det svarer til, at der dør en europæisk lønmodtager hver anden time på grund af en arbejdsulykke. Tallet ligger imidlertid på det laveste niveau i perioden (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). I 2001 blev der anmeldt 7.6 millioner arbejdsulykker, hvilket vil sige, at en EUborger er offer for en arbejdsulykke hver 5. sekund. Dette tal har dog været stabilt faldende siden 1994 (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). Estimeret set koster arbejdsulykker hvert år EU-landende 55 milliarder euro (Introductory Report: Decent Work Safe Work, ILO) Der er 75 millioner unge mennesker i beskæftigelse i EU. De unge har 50 pct. flere arbejdsulykker end de ældre arbejdstagere, og antallet er stigende. Blandt andet derfor har Det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur gjort unges arbejdsmiljø til temaet for arbejdsmiljøugen i uge (Work and Health in the EU a statistical portrait , Eurostat). Tal fra viser, at omkring 7.7 millioner mennesker i EU lider af arbejdsbetingede lidelser. Heraf er 53 pct. muskelskeletlidelser, 18 pct. relateret til stress, depressioner og angst og 8 pct. til lungelidelser (kilde: European labour force survey LFS, 1999). Hvert år dør EU-borgere af arbejdsbetingede lidelser (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). 7,5 millioner lønmodtagere i Europas 15 lande var udsat for passiv rygning i mindst 75 pct. af arbejdstiden. De mest udsatte brancher er detailhandlen, restaurationsbranchen, finanssektoren, forsikringsbranchen og social- og sundhedssektoren (Workplace Smoking, 2004, ILO) På EU-niveau går millioner arbejdsdage tabt hvert år som følge af sygefravær. 210 millioner af dem skyldes arbejdsulykker, mens 340 millioner skyldes andre helbredsmæssige problemer forårsaget af arbejdet. Sagt på en anden måde har hver enkelte europæiske lønmodtager i gennemsnit 3.4 sygefraværsdage om året, der er forårsaget af forhold i arbejdet (Kilde: Third European Survey on Working conditions 2000). Den internationale arbejdsmiljødag 28. april 2006 i Danmark 3

14 Fakta om arbejdsmiljøet globalt På globalt plan dør 2.2 millioner arbejdstagere hvert år som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Det svarer til mennesker om dagen. 1.7 millioner af disse dødsfald skyldes arbejdsbetingede sygdomme (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). Passiv rygning er en af de helt store dræbere på arbejdspladserne verden over. Hvert år dør der estimeret set omkring som følge af passiv rygning på deres arbejde (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). Farlige stoffer dræber årligt omkring medarbejdere på verdensplan alene asbest kræver hvert år menneskeliv. De fleste af de resterende dødsfald skyldes forskellige former for kræft samt Silikose (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan sker der hvert år omkring 270 millioner arbejdsulykker. I 2001 døde personer som følge af sine skader. Dette tal er steget med siden Det er særlig de unge lønmodtagere mellem 15 og 24, der kommer ud for alvorlige arbejdsulykker, mens det særligt er arbejdstagere over 55, der udsættes for dødelige arbejdsulykker (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan skyldes 5 pct. af alle alvorlige arbejdsulykker minearbejde. Dette til trods for, at kun 1 pct. af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget inden for minedrift. ILO estimerer, at omkring minearbejdere dør hvert år som følge af arbejdsulykker (Safety Culture at work, World Day for Safety and Health at work, April ). Tal fra 2001 viser, at der hvert år er omkring 160 millioner mennesker verden over, er ofre for arbejdsbetingede lidelser (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). I år 2000 var der på verdensplan omkring 211 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-14 år. Det svarer til, at 16 pct. af alle børn under 15 år er i arbejde. Heraf arbejdede 111 millioner i risikable erhverv. Udover de 111 millioner er det estimeret, at 8,4 millioner børn på verdensplan er involveret i andre former for farligt børnearbejde såsom handel med børn, tvangsarbejde, væbnede konflikter, prostitution og pornografi og ulovlig aktivitet (Kilde: Every Child counts New Global Estimates on Child Labour, 2002, ILO) børn dør hvert år som følge af en arbejdsulykke (Kilde: Safe Work and Safety Culture, 2004, ILO). Dertil kommer det faktum, at risikoen for alvorlig arbejdsulykker er langt større blandt de unge medarbejdere mellem 15 og 24 år, end den er for deres ældre kollegaer. ILO henviser til EU-estimater som eksempel på denne problematik, ligesom Australien fremhæves som eksempel, fordi risikoen for dødelige ulykker her er dobbelt så stor blandt de unge medarbejdere end blandt ældre (World Day for Safety and Health at work 2005: A Background Paper, ILO). Den internationale arbejdsmiljødag 28. april 2006 i Danmark 4