UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGE TRAFIKANTER. Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé"

Transkript

1 UNGE TRAFIKANTER Hovedrapport Projektbeskrivelse og resumé Oktober 2002

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Unge trafikanter, Amternes fællesprojekt SIDE 1.1. Baggrund og formål Projektets indhold og omfang Projektorganisation Resultater.. 2 Resumé af delprojekter 2. Unge motorføreres involvering i færdselsuheld i perioden Indledning Undersøgelsens omfang og indhold Hovedresultater Konklusioner og anbefalinger 3. Unge bilister i uheld analyse af 115 uheld Indledning Undersøgelsens omfang og indhold Hovedresultater Konklusioner og anbefalinger En ungdoms psykologisk og kulturel undersøgelse af ung trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken Indledning Undersøgelsens omfang og indhold Hovedresultater Konklusioner og anbefalinger En sociologisk analyse af unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse Indledning Undersøgelsens omfang og indhold Hovedresultater Konklusioner og anbefalinger. 16 BILAG 1. BILAG 2. Oversigt over nyere kampagner for unge Litteraturliste 1

3 Unge trafikanter, Amternes fællesprojekt Baggrund og formål Hver fjerde motorfører, som er involveret i uheld med personskade er undr 25 år og risikoen for at skade både sig selv og andre trafikanter alvorligt er væsentlig større for unge trafikanter end for andre aldersgrupper. For de årige er den 6 gange større end for de årige. Kådhed og umodenhed hos mange unge er faktorer, der ikke kan elimineres helt med mere rutine. Der er derfor næppe tvivl om, at de unges trang til at eksperimentere, afprøve grænser og måle sig med kammeraterne, er faktorer som - sammen med at opnå mere rutine og det at forstå trafikkens risici nødvendigvis må og skal inddrages i de forebyggende indsatser. Amterne i Danmark besluttede derfor at igangsætte initiativer som skal bidrage til, at uheldsrisikoen for de 18 til 24 årige trafikanter reduceres mærkbart. Det var samtidig Amternes vurdering, at det foreliggende videngrundlag om de unge trafikanters forhøjede risici var yders mangelfuldt og for svagt til at igangsætte større økonomiske tiltag, hvorfor et første initiativ var at få tilstrækkelig viden og erfaringer i forhold til de unges trafikale adfærd og muligheder for at påvirke den. På den baggrund igangsatte Amterne, med økonomisk støtte fra Trafikpuljen, et projekt der har til formål at få den nødvendige viden om de unge trafikanter for herefter at udarbejde konkrete tiltag. Denne rapport med tilhørende delrapporter og bilag er resultatet af dette arbejde. Efterfølgende vil konkrete initiativer blive udarbejdet, bl.a. udfra en idékonkurrence Amterne iværksætter i efteråret Projektets indhold og omfang Projektet er opdelt i 2 dele: 1. del er en analyse- og videndel, der omfatter følgende aktiviteter: - Analyse af 5 års uheld med 18 til 24 årige førere - Analyse af særlige uheld med unge trafikanter - En ungdomskulturel analyse af bagvedliggende motivationsstrukturer - Sociologisk analyse om forhold mellem tid, hastighed, miljø og risikoadfærd - Beskrivelse og evaluering af nyere kampagner for unge trafikanter - Indhentning af forskningsresultater på området 2

4 Aktiviteterne er gennemført i samarbejde med og bistand fra DanskTransport- Forskning, DMU, Miljø & Energiministeriet og Roskilde Universitetscenter, Centret for Ungdomsforskning. 2. del, omfatter udarbejdelse af koncepter til og idéoplæg for fremtidige kampagner og tiltag overfor unge trafikanter, udviklet på baggrund af analyse- og videndelen. Kampagnerne og tiltagene kan være landsdækkende eller lokale, og indeholde beskrivelser for anvendelse af medier, reklamer m.v Projektorganisation Arbejdet er gennemført i en arbejdsgruppe bestående af følgende repræsentanter fra Amterne, Vejdirektoratet, Politiet, Dansk Transportforskning, Rådet for Større Færdselssikkerhed og forskere fra RUC og Energiministeriet(DMU): Fra Amterne: Fra Politiet: Palle Jørgensen, Ribe Amt (Projektleder) Birger Villadsen, Sdr. Jyllands Amt Winnie Lund, Fyns Amt Hans Christian Sørensen, Roskilde Amt Ida Bytoft Pedersen, Frederiksborg Amt Niels Christian Bjerregaard, Ribe Amt (sekretær) Asger Lund Kristensen Fra Rådet for Større Færdselssikkerhed: Jesper Sjølund Fra Dansk TransportForskning: Mette Møller Fra Vejdirektoratet: Sofie Ottesen Fra Roskilde Universitets Center: Birgitte Simonsen Kevin Mogensen Fra Energiministeriet (DMU): Mette Jensen Susanne Kuehn 3

5 1.4. Resultater Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde er for så vidt angår videndelen givet i følgende 5 rapporter: - Unge trafikanter, Hovedrapport Projektbeskrivelse, Resumé og Bilag (denne rapport) - Unge trafikanter, Delrapport 1, - Fakta om unges motorføreres involvering i færdselsuheld. - Unge trafikanter, Delrapport 2, - Analyse af 115 uheld. - Unge trafikanter, Delrapport 3, - En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelser. - Unge trafikanter, Delrapport 4, - En ungdoms- psykologisk og kulturel undersøgelse af unges motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken. 4

6 2. Unge motorføreres involvering i færdselsuheld i perioden Indledning Formålet med denne del af projektet har været at tilvejebringe et videngrundlag vedrørende unge motorføreres faktiske involvering i færdselsuheld i Danmark i perioden En ung motorfører er i undersøgelsen defineret som et ungt menneske mellem 18 og 24 år, der som fører af et motorkøretøj hvortil der kræves kørekort involveres i et færdselsuheld. Denne undersøgelse sætter fokus på de områder hvor unge motorførere udgør det største problem for trafiksikkerheden, og kan derfor med fordel inddrages i overvejelser angående tilrettelæggelse af en forebyggende indsats. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra VIS (Vejsektorens Informations System) der også er grundlaget for Danmarks officielle færdselsuheldsstatistik, der hvert år udgives af Danmarks Statistik. VIS omfatter indberetninger fra politiet, og undersøgelsen er derfor alene baseret på de færdselsuheld der kommer til politiets kendskab og hvorom der optages rapport (Danmarks Statistik, 2001). Dækningsgraden vedrørende færdselsuheld varierer efter hvor alvorlige færdselsuheld, der er tale om. Dækningsgraden er højst i forbindelse med trafikdræbte hvor stort set alle uheld indgår i statistikken. Derimod er der tale om en underrapportering af mindre alvorlige personskadeuheld samt materielskadeuheld i forhold til de faktiske uheldstal (Danmarks Statistik, 2001) Undersøgelsens omfang og indhold Nærværende undersøgelse er baseret på ca færdselsuheld heraf ca uheld med unge motorførere. Analysen er gennemført med udgangspunkt i 12 emnegrupper med henblik på at få afdækket de nærmere omstændigheder og årsagssammenhænge omkring de unges uheld. I relation til de fleste emnegrupper er der set på uheld med unge motorførere sammenlignet med alle uheld med motorkøretøj i perioden. Undersøgelsen viser generelt, at de unge motorføreres andel af færdselsuheld har været stabil i perioden, dog ligger år 2000 lidt lavere end de øvrige år Hovedresultater I hovedparten af færdselsuheld med unge motorførere er der en ung mand bag rattet. De unge mænd tegner sig for 82,3% af uheldene, mens de unge kvinder tegner sig for 17,5% af uheldene. Denne overrepræsentation er særlig udtalt for unge trafikanter. 62% af de unges uheld finder sted indenfor byzone mens 38% finder sted udenfor byzone. Det er som 18-årig at de fleste får deres kørekort og i gruppen af de årige sker der flest uheld. De 24-årige har lidt færre uheld end de 18-årige. Den hyppigste manøvre i forbindelse med de unges uheld er ligeudkørsel. Næst hyppigste manøvre er venstresving. 5

7 43% af de unge motorføreres uheld er materielskadeuheld. 57% af de unge motorføreres uheld er med personskade. Denne fordeling mellem personskadeuheld og materielskadeuheld er ikke særlig karakteristisk for uheld med unge motorførere. Unge motorførere er involveret i en væsentlig større andel færdselsuheld end deres befolkningsandel. Gennem hele perioden fra har unge motorførere været involveret i ca. 22% af alle færdselsuheld. Dette til trods for at de unges andel af den samlede befolkning i samme periode faldt fra 9,7% i 1996 til 8,6% i De unge motorførere har generelt lidt færre uheld i morgen- og dagtimerne sammenlignet med alle uheld. Tilgengæld har de unge motorførere en svag overvægt af uheld i aften- og nattetimerne. Undersøgelser har endvidere vist, at unge som følge af manglende køreerfaring er dårligere til at aflæse trafikale situationer (Gregersen, 1996). På den ene side accepterer de kortere afstand og på den anden side mangler de erfaring i at vurdere trafikale situationer. Unge bilister kører generelt stærkere end bilister i andre aldersgrupper. Høj hastighed kan derfor tænkes at medvirke til at føreren mister herredømmet over køretøjet f.eks. hvis vejen pludselig svinger. Tidligere undersøgelser har vist, at unges livsstil er sammenhængende med deres uheldsrisiko, herunder bilkørsel i forbindelse med bytur (de såkaldte disco-ulykker ), alkoholforbrug samt jævnaldrende passagerer (Gregersen & Berg, 1994; Schulze, 1990; Aldridge et al., 2000). Alvorligheden af personskaderne er højere, når hjelm eller sikkerhedssele ikke er benyttet. 15% af de unge motorføreres uheld var sprituheld og i 61% af disse skete det med en promille der er større end 1, Konklusion og anbefaling Det faktum at unges andel af uheld med motorkøretøj generelt har været stabil i perioden understreger, at der fortsat er grund til at målrette den forebyggende indsats mod unge førere. Uheld med personbil er umiddelbart det største problem. Det faktum at 15% af de unges uheld er sprituheld samt at 61% af disse sker med en promille der er større end 1,2 dokumenterer endvidere, at spritkørsel blandt unge motorførere fortsat er et problem der bør tages alvorligt. Af andre områder som undersøgelsens resultater tydeliggør er, at det er relevant at sætte fokus på weekenduheld, aften- natuheld og eneuheld. 6

8 3. Unge bilister i uheld analyse af 115 uheld 3.1. Indledning Formålet med analysen er først og fremmest at opnå en mere dybtgående forståelse af de unges involvering i færdselsuheld ved at gå dybere ned i uheldsstatistikken og herved få indsigt i de konkrete omstændigheder der var tilstede i forbindelse med nogle specifikke uheld. Formålet har endvidere været at sætte fokus på betydningen af passagerer i forbindelse med unge bilisters involvering i færdselsuheld. Betydningen af passagerer hænger også sammen med, at det fra internationale undersøgelser (Aldridge et al., 1999) er kendt, at unge bilisters uheldsrisiko stiger med antallet af jævnaldrende passagerer de har med i bilen. Den øgede uheldsrisiko i forbindelse med tilstedeværelse af jævnaldrende passagerer er i særlig grad gældende for eneuheld Undersøgelsens omfang og indhold Analysen omfatter 115 uheld, hvor en fører i alderen 18 til 24 år var involveret. Som udgangspunkt er det samtidig valgt, at indhente lige mange uheld med og uden passagerer. I de 115 uheld var 48 uheld uden passagerer og i 67 uheld var der passagerer i bilen. I 87 uheld var føreren en mand og i 28 uheld var føreren en kvinde. Uheldene fordeler sig jævnt over hele landet og omfatter såvel små som mellemstore og store byer. Der er sat fokus på samspillet mellem trafikanten, køretøjet og omgivelserne og på hvordan trafikanten indhenter og fortolker information fra køretøjet, fra andre trafikanter samt fra vejomgivelserne (Carstensen, 2001). Kevin Mogensen har som resultat af en ungdoms - psykologisk og - kulturel undersøgelse af unge trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken opstillet tre kategorier, der hver især repræsenterer en måde at forholde sig til trafiksikkerhed på. De tre måder at forholde sig på betegnes overordnet som rød (rådden kørsel), gul (kontrolleret chance kørsel) og grøn (lovlig kørsel). De respektive karakteristika ved de tre bilisttyper er dog i analysen anvendt i relation til de omstændigheder, som det enkelte uheld ifølge oplysninger fra politirapporten sker under. Der er således foretaget en klassificering af hvert enkelt uheld som henholdsvis "rødt", "gult" eller "grønt" Hovedresultater Der er i alt 115 unge førere, hvoraf 65 er tilskadekomne. Med hensyn til førerens alder fordeler de unge sig jævnt over de forskellige aldersgrupper og 1/3 af de unge har haft kørekort i 1 år eller mindre. Passagererne i uheldene var i de fleste tilfælde jævnaldrende med føreren. Modparten i forbindelse med uheldene har fortrinsvis været en personbil. 7

9 Hovedparten af de 115 uheld sker i hverdagen og i de fleste tilfælde med passagerer. Det er dog værd at bemærke, at der i weekenden er næsten dobbelt så mange uheld med passagerer som uden. Sikkerhedsselens anvendelse er kun oplyst i ca. halvdelen af uheldene og i 51 tilfælde har føreren anvendt sele. Formålet med køreturen, hvor den unge fører forulykkede var i de fleste tilfælde til/fra/under fest og alkohol er indblandet i mere end hver tredje uheld. Der er flest mandlige førere i alle tre kategorier af uheld, men overvægten af mandlige førere er mest markant blandt de "røde" uheld. Tilsvarende er andelen af kvindelige førere størst blandt de "grønne" uheld. Der er i alt 24 "røde" uheld blandt de 115 uheld, der indgår i analysen. For de røde uheld er det generelt karakteristisk, at de finder sted i weekenden og med passagerer i bilen. De "røde" uheld er overvejende eneuheld der sker i forbindelse med en overskridelse af hastighedsgrænsen med 40% eller mere. Kriminalitet er en central faktor i forbindelse med de "røde" uheld, idet en del af de unge førere er eller tidligere har været involveret i forskellige kriminelle forhold, har andre færdselsforseelser bag sig. I 4 af de 24 uheld er bilen endvidere stjålet. Der er i alt 47 gule uheld blandt de 115 uheld. Disse uheld fordeler sig jævnt både hvad angår uheld indenfor og udenfor byzone samt hvad angår uheld i weekend henholdsvis hverdag. Der er flest eneuheld med indhentningsuheld som næsthyppigste uheldskategori såvel for uheld med som uden passagerer. Knap halvdelen af de gule uheld finder sted i forbindelse med en overskridelse af hastighedsgrænsen på op til 39%. De fleste af disse uheld sker uden passagerer i bilen. Der er i alt 44 uheld, der er klassificeret som "grønne". For disse uheld er det karakteristisk, at der ikke er tale om færdselsovertrædelser. De unge førere, der involveres i et "grønt" uheld, har i situationen til hensigt at køre i overensstemmelse med færdselsreglerne. Alligevel sker der et uheld i forbindelse med at den unge fører ikke får orienteret sig tilstrækkeligt eller at der pludselig opstår en uventet situation, hvor den unge fører overreagerer og forulykker. Halvdelen af de "grønne" uheld laves af en kvindelig fører. Uheldene finder i overvejende grad sted i byzone og på hverdage konklusioner og anbefalinger Analysen viser, at en lang række forskellige forhold spiller ind i forbindelse med de unges uheld. Kategoriseringen af de 115 uheld i henholdsvis røde, gule og grønne uheld tydeliggør at en forebyggende indsats bør omfatte en bred vifte af tiltag, der retter sig mod de forskellige former for uheld. De grønne uheld viser, at det vil være relevant også med forebyggelse via forbedring af køretekniske færdigheder i relation til f.eks. aflæsning af den trafikale situation, vurdering af modpartens kørehastighed samt undgåelse af overstyring. 8

10 De gule uheld viser, at det er relevant med forskellige former for risikolære. Risikolære er relevant dels med henblik på at få de unge til at tilpasse kørehastigheden efter forholdene, også selv om det i visse situationer vil betyde en kørehastighed der er under hastighedsgrænsen. Risikolære er endvidere relevant for at få de unge til at koncentrere sig om det at køre bil og undgå diverse distraktioner fra telefoner, passagerer m.v. under kørslen. De røde uheld viser, at nogle unge bilister er villige til at løbe en meget stor risiko i forbindelse med bilkørsel. De røde uheld tydeliggør, at bilkørsel til og fra og under en fest kan være forbundet med stor risiko, ikke mindst hvis der er alkohol involveret. En forebyggende indsats i den forbindelse er derfor relevant. De røde uheld tydeliggør endvidere, at unges brug af bilen til at markere sig eller vise sig i forbindelse med tilstedeværelsen af passagerer i bilen ligeledes er en problemstilling, som det er relevant at inddrage i en forebyggende indsats. 9

11 4. En ungdoms-psykologisk og kulturel undersøgelse af unge trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken. 4.1 Indledning Undersøgelsen har til formål at afdække de forhold der influerer på unges risikohandlinger i trafikken og i særdeleshed betydningen af unges identitet, livsstil og ungdomskultur i relation til oplevelsen og forståelsen af risiko. Mange forskellige institutioner og organisationer oplever i disse år vanskeligheder med at etablere gensidige relationer med, og kommunikere klare budskaber, til unge. Således også indenfor trafiksikkerhedsområdet, hvor unge mellem år som den eneste befolkningsgruppe ikke har oplevet en tilbagegang i andelen af trafikulykker Unge trafikanter mellem år har en langt større ulykkesrisiko i trafikken end nogen anden befolkningsgruppe i Danmark. Ulykkestallene har i de seneste år været faldende for alle andre befolkningsgrupper end lige netop de unge mellem år. Samtidig bliver ungdomsårgangene mindre, hvilket yderligere fremhæver de unge trafikanters udsathed. Hvorfor kører unge for stærkt? Hvorfor kører unge spirituspåvirket? Hvorfor er unge ikke bange for at komme til skade i trafikken? Og hvorfor tilsidesætter unge sikkerhedshensyn og fornuft i bilen, når de kender til risiciene derved? Undersøgelsen fokuserer på unge mænds brug af bilen som meget andet og mere end et fornuftigt transportmiddel. Undersøgelsen viser hvordan de unge mænd forholder sig til og betoner bilens mange ungdomskulturelle funktioner og betydninger, som en integreret del af disse unges liv. Undersøgelsen tegner et billede af unge bilisters risikohandlinger og fremlægger på denne baggrund perspektiver for en fremtidig trafiksikkerhedsindsats overfor de udsatte unge. Undersøgelsen er foretaget ud fra unges egne forståelser, oplevelser og erfaringer i en ungdomskulturel analyse af unges trafiksikkerheds- og risikohandlinger. Det er undersøgelsens formål at få nuanceret billederne af unge trafikanter og i særdeleshed billederne af risikounge, så der i fremtiden kan planlægges og iværksættes hensigtsmæssige kampagneindsatser, der bygger på en styrket viden omkring, samt en forståelse af, unges hverdagslivs sammenhæng med deres trafikadfærd Undersøgelsens omfang og indhold De unge i undersøgelsen er alle hovedsagelig mænd med daglig omgang med biler og bilkørsel. Det er valgt at fokusere på unge i erhvervsuddannelser fordi de statistisk udsætter sig for en større ulykkesrisiko end f.eks. gymnasieunge. Undersøgelsen analyserer specifikke og generelle karakteristika ved de unges risikoadfærd gennem en kvalitativ metodisk tilgang. Det indebærer at undersøgelsens data/viden primært er frembragt gennem en række gruppe og individuelle interviews. Interviews der på engang har forsøgt at indkredse de unges 10

12 forhold til højhastighedskørsel og risikotagning samt øvrige relevante livshistoriske forhold. Desuden er der foretaget en række observationer og samtaler samt en mindre regional spørgeskemaundersøgelse, der indgår i undersøgelsens samlede vidensproduktion. Politikere, eksperter og almindelige borgere har sammen med forskellige mediers kampagner leveret undersøgelsesmateriale, hvoraf nogle spor er fulgt og andre taget til efterretning Hovedresultater Bilen er blevet et mobilt klubværelse. For nogle unge bliver bilen en vej til identitet. Unge mænd udtrykker deres maskulinitet og sociale status ved hjælp af bilen - en sej kørestil er vejen til en ung piges hjerte. Bilkørslen alene eller sammen med to-tre venner reducerer den sociale kompleksitet, som unge i deres hverdag er udsat for. De oplever en stor usikkerhed ved det de ikke selv kan styre livet, men følelsen af sikkerhed kan i en mere snæver kontekst erstattes med kontrol bilen. De unge tager chancer. De oplever ikke at de sætter livet på spil i de farlige situationer, tværtimod vinder de deres liv (tilbage). De unge eksperimenterer med og afprøver bilens grænser. De unge finder, at det er helt i orden at køre stærkt, hvis blot man kører efter forholdene. Den manglende erfaring og rutine gør at de i mange situationer overvurderer deres kørefærdigheder. Oplevelsen af at have kontrol over bilen er tæt forbundet med de unges følelse af at have kontrol med deres liv. Følelsen af kontrol kan hurtigt forsvinde og i særlig grad hos de helt unge og urutinerede førere, der som følge af deres manglende erfaringer, forregner sig, når de kører ud fra subjektive følelsesmæssige forhold i stedet for de objektive trafikforhold. Nogle unge forholder sig til risikoen for at blive opdaget og taget af politiet ikke risikoen for at dø ved en trafikulykke når de kører for stærkt. Risikoen for at miste kørekortet er også en regulerende faktor for hvor stærkt de unge kører. De unges trafikadfærd gør, at færdselsloven sættes til forhandling. Loven bliver sat ud af kraft ud fra deres egne personlige overvejelser, motiver og følelser - de kører efter forholdene. Risikofaktorerne blandt de unge er blandt andet manglende rutine, uopmærksomhed, kørefejl, afprøvning af egne og bilens grænser, kørsel med for høj hastighed, alkoholpåvirket kørsel og kørsel uden hensyn til forholdene. Det spontane gaderæs er for de unge en måde at opnå social anerkendelse og status på. En handling der udløser en umiddelbar følelsesmæssig tilfredsstillelse ved at vinde og være ovenpå. Konkurrencemomentet er det der fremprovokerer en af de farlige situationer og samværet med venner er den foretrukne fritidsbeskæftigelse. Undersøgelsen viser, at mange unge har en klar holdning til at man ikke skal køre spirituskørsel. Den viser også, at de unge alligevel i visse situationer kører spirituskørsel. 11

13 4.4. Konklusioner og anbefalinger Undersøgelsens unge lever på risikokulturens grundvilkår. Risikoidentiteter kendetegnes ved at vælge sikkerheden fra og erstatte den med tryghed. De unge handler nemlig på trods af og med en viden om at de udsætter sig for en potentiel fare. Afprøvningen af grænser er helt grundlæggende for arbejdet med at sætte grænser for og finde sin personlige identitet. Unge trafikanter har forskellig motivation og baggrund for at opføre sig risikofyldt i trafikken. Men det er ikke tilstrækkeligt at sige risikokørsel, når unge gør så meget andet end blot at køre bil. Risiko må forstås bredere som risikohandlinger og risikoadfærd forbundet til bilen som rum for socialt samvær og personlig identitetsdannelse, og ikke kun som transportmiddel. Under et er det alt sammen at betragte som risikoadfærd. Men differentieres analysen, så viser der sig nogle mønstre i unges risikohandlinger, som er tæt forbundet med deres måde at forstå sig selv og deres liv i forhold til samfundet omkring dem. Unge ved godt at de udsætter sig selv for risiko og handler med fare for at dø - de er oplyste og myndige. Risikounge kan havde det svært med at finde sig hjemme i institutionelle sammenhænge: familier, skoler, uddannelser og arbejdspladser, der stiller krav til den unge om at handle reflekteret og individualiseret. Bilen skaber et meget struktureret og velordnet rum, hvis rammer og grænser det er lette og konkrete at forholde sig til. Unge oplever ikke bilen som et udsat sted men snarere som et fristed hvor de har tid og rum til at være sig selv og slappe af. Unge mennesker anerkender nemlig ikke en formynderisk person der fremstår med falsk autoritet. Hvis de unge skal respektere en anden persons holdning og værdier, så skal den persons myndighed opleves autentisk og ægte. På den ene side er der en opfattelse af at ulykker sker ved et uheld, altså ved en tilfældighed. På den anden side betragtes ulykker udelukkende som et personligt ansvar. Der er begået en fejl og derfor sker der en ulykke. De unge i målgruppen for trafiksikkerhedskampagner kan ikke nås uden at de pågældende unge i en eller anden udstrækning kan identificere sig med budskabet eller dele af budskabet. Når kampagner udtrykker kontrol, tvang og restriktioner overfor handlinger, som de unge selv forbinder med deres frie udforskning af deres identitets muligheder og grænser, så er det svært at få formidlet budskabet om sikkerhed. Det må siges at være afgørende at de unge der skal ændre deres adfærd tror på og oplever at der er en virkelig konsekvens af deres handlinger. Unge trafikanters måder at forholde sig til trafiksikkerhed kan på baggrund af analysen deles op i tre kategorier: 12

14 Rådden kørsel Risikotagning Fart Død Kontrolleret kørsel Chancetagning Tryghed Liv Lovlig kørsel Sikkerhedshensyn Ansvar Der er flest unge i den grønne gruppe. De fleste unge opholder sig kun kort tid i den gule gruppe og en mindre gruppe af unge, der gentagne gange opsøger og udfordrer grænserne for deres kørefærdigheder indenfor den gule gruppe kan pludselig befinde sig i den røde gruppe. Den enkelte trafikant kan bevæge sig fra en gruppe til en anden. Ingen trafikanter er kun at finde indenfor den røde, gule eller grønne gruppe. De unge tager afstand fra den sociale kategori Brian og konstruerer på den baggrund deres egne særlige egenskaber. Brian kører råddent og de unge kører kontrolleret. Rådden kørsel er lig med at køre uden sikkerhed og med risiko. Trafiksikkerhedsindsatser rettet mod unge kan med fordel forstås udfra den pågældende indsats brug af følgende 3 elementer: oplysning, handling og holdning. Oplysning forholder sig til den grønne gruppe. Handling til den gule gruppe og holdning til den røde gruppe. Med oplysning og handling integreret i en indsats over for de unge vil langt de fleste unge trafikanter være dækket ind. De røde trafikanter kører bil og lever med stor risiko. De er udsatte unge, der sandsynligvis på mere end en facon lever på kant med samfundets normer og værdier. Måden at nå disse unge kunne være at udvikle en form for subkulturel pædagogisk indsatsform, der langsigtet arbejder med at ændre de unges holdninger og normer i relation til blandt andet trafik. En subkultur er en kultur der har sine egne fortolkninger af værdier og normer, der i øvrigt er fremherskende i samfundet. Men måden de bliver udtrykt og udlevet på er ganske enkelt mere ekstremt. Derfor kan en indsats på trafiksikkerhedsområdet omvendt være den åbning overfor samfundet disse unge mangler. 13

15 5. En sociologisk analyse af unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelser 5.1. Indledning Undersøgelse har til formål at få et større kendskab til unge og deres trafikale handlinger i trafikken. Undersøgelsen er bygget op omkring de overordnede temaer: mobilitet, fællesskaber, risiko og miljøpåvirkninger. Hvad er det, der former vores opfattelser af mobilitet? Både i forhold til, hvor langt man kan komme omkring og hvor hurtigt. Hastighed er også central i denne sammenhæng. Betydningen af fællesskaber er et andet tema. Hvordan er forældrenes ansvar og rolle i forhold til de unge? Et andet fænomen, som viste sig at have en større betydning end antaget, er oplevelsen af at tilhøre en bestemt gruppe af unge og afstandtagen til de andre. Sammenhæng med uddannelse og uddannelsesperspektiv, og fællesskaber som er baseret på festkulturen. Det drejer sig om en spontan og mobil festkultur, hvor det at gå i byen og rusen spiller en stor rolle. Et tredje tema drejer sig om risiko. En analyse af risiko og de unges håndtering af den beskæftiger sig også med den følelse af sikkerhed og tillid til systemer, som er forudsætningen for, at man kan eksistere i hverdagen og leve med og abstrahere fra de risici vi møder. Analysen berører spørgsmålet om, hvorvidt man lærer noget ved egne og andres uheld. Et fjerde tema omhandler de unges holdninger til miljøpåvirkningen fra transport - ikke mindst bilkørsel. Er miljøet noget, de unge tænker over og får det dem til at ændre på deres handlinger? Spørgsmålet er, om de unge opfatter, at deres valg og handlinger gør en forskel og at de har et ansvar for at sikre et bedre miljø Undersøgelsens omfang og indhold Undersøgelsen skulle for det første sikre, at de unge boede i forskellige geografiske områder og dermed havde forskellige vilkår for deres mobilitet. Den anden forskel, som materialet skulle afspejle er den uddannelsesmæssige forskel. Den tredje forskel, som skulle sikres, var den kønsmæssige fordeling. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse, der kan gå dybere ned i problemstillingerne. Der kan aldrig blive tale om en repræsentativ undersøgelse, når der er tale om kvalitative interviews. I stedet kan den indsigt og forståelse, som denne interviewform bidrager med, bruges til at komme med nogle antagelser om sammenhænge og baggrunde for de unges handlinger i trafikken og holdninger til forskellige transportemner. Disse antagelser er funderet i forskellige teorier og begreber inden for sociologien og inden for mere specifik samfundsvidenskabelig forskning i f.eks. mobilitet. 14

16 Ud over de kvalitative interviews bygger undersøgelsen også på samtaler med voksne, som på forskellig måde har professionel berøring med og indsigt i emnet unge og transport. Det drejer sig dels om samtaler med personer i amter, som arbejder med trafiksikkerhed, dels en ungdoms-konsulent. Dertil kommer forskellige hjemmesider der har sat fokus på nogle relevante spørgsmål, som er forsøgt afklaret i interviewene med de unge. De unge er blevet interviewet enkeltvist i 4 tilfælde. 3 andre interview har været foretaget i grupper. I to tilfælde har grupperne bestået af 3 personer og i det sidste var der 5 personer med. Der har været tale om kønsopdelte grupper, dvs. at to af grupperne har stået af unge mænd og den tredje af 3 unge kvinder. Det er valgt at arbejde med naturlige grupper, der er etableret på den måde, at interviewpersonen er blevet bedt om at kontakte og indbyde sine kammerater og venner til interviewet. Det er sket, fordi betydning af det sociale fællesskab spiller en central rolle i undersøgelsen, og et sådant kommer til udtryk i en naturlig gruppe, der kender hinanden Hovedresultater De unge har en meget spontan festkultur, som gør det vanskeligt at planlægge transporten. Rus har vist sig at spille en stor rolle i ungdomsårene. Det er ikke kun spiritus, men også stoffer. Holdning om det farlige ved spritkørsel deles også af de unge, og her anerkender de risikoen over en bred kam. Nogle unge førere kører spritkørsel og gør det tilsyneladende gang på gang, og når det ikke går galt, kan det bekræfte en opfattelse af, at det ikke er så farligt endda. Kørsel har en identitetsskabende funktion hos nogle unge og der er forskel på, i hvor høj grad de unge erkender risikoen og dermed handler efter den. Nogle unge handler ikke rationelt ud fra en objektiv betragtning. De unges forståelsesramme omkring risiko er en anden end eksperternes forståelse. Bilen er et nærliggende transportmiddelvalg for mange unge, hvilket betyder, at mange har mulighed for at komme i situationer, hvor de kan køre risikobetonet. Der er imidlertid geografiske forskelle på, hvor langt unge skal transportere sig for at komme til de ønskede steder og aktiviteter, hvilket formentlig giver nogle forskellige vilkår for den risiko, man udsætter sig for. Når de unge kører bil, færdes de i en generel kørselskultur, hvor det er vigtigt at komme hurtigt frem. Men i nogle egne af landet er kørekulturen, også blandt voksne, tilsyneladende mere præget af fart end i andre. Selvom de unge har en del vilkår til fælles, er der alligevel forskel på, hvordan de handler i trafikken. Familien skaber en moral og nogle holdninger, som de unge tager med sig videre. Det har i undersøgelsen vist sig, at forældrene i udbredt grad har tilkendegivet holdninger til spritkørsel, men i mindre eksplicit omfang holdninger til fart. Det skyldes naturligvis, at der er meget forskellige holdninger til fart, hvorimod spritkørsel generelt opfattes som uacceptabelt. De unges miljøinteresse og miljøopfattelse synes at være påvirket af deres familiære baggrund og deres uddannelsesforløb. Analysen har også vist, at der er forskel på, om de unge tolker, at der er risiko forbundet med fart. De unge tolker ikke, at der er risiko forbundet med høj fart, 15

17 så derfor oplever de ikke selv at tilhøre en risikogruppe. Derfor afviser de kampagner som irrelevante for dem. Der er en sammenhæng mellem, hvad der opfattes som risikofyldt, og hvad der er acceptabelt. Når unge er involveret i alvorlige uheld, viser det sig, at det kan forandre risikoopfattelse og konkrete handlinger Konklusioner og anbefalinger Det er blevet belyst, at de unge er meget forskellige, og at man skal være varsom med at skære alle over en kam, eller tro at man kan henvende sig til dem på samme måde. Ud over at være præget af sociale og kulturelle forskelle er de unge også præget af forskellige geografiske vilkår for mobilitet. Som analysen har vist, kan det være vanskeligt at komme omkring om aftenen i mindre byer, og her er man måske mere fristet af enten selv at køre eller at køre med andre. Uanset hvad, bliver bilen dog forbundet med frihed og fleksibilitet. Pointen i analysen er, at når man har været vant til frihed, lader man sig ikke begrænse af større afstande. Det bliver et problem for unge i mindre byer med begrænsede muligheder for at bruge kollektive transportmidler. Det betyder, at det er mere fristende enten selv at køre eller at køre med andre, og herved øges risikoen for spritkørsel. Forskellige grupper har forskellige normer. Hvad angår dannelse af normer og holdninger har familien vist sig at være en grundlæggende basis. De unge, som har et perspektiv med en lang uddannelse, lægger afstand til bilen og forbinder den med udsigten til familie og godt job. I øvrigt er de tilsyneladende opdraget i familien til, at man lægger vægt på andre værdier end de materielle. I andre grupper er bilen meget vigtig, og for nogle unge er fællesskabet bygget op omkring og baseret på bilen. En ting er dog fælles for alle unge, og det er betydningen af at holde sig ajour. Det drejer sig dels om at mødes i mindre grupper i hverdagen og i større sammenhænge i weekenden. Det har også været kendetegnende i alle de unges beretninger, at deres aktiviteter i weekenden er præget af stor spontanitet. Derfor bliver bilen en nødvendighed i de egne, hvor man ikke kan klare sig med cykel eller taxa. Et andet fællestræk for de unge er rusens betydning. Det klinger tilsyneladende af med alderen, men i nogle år er der tale om indtagelse af betydelige mængder alkohol. Også her er de unge præget af generelle tendenser i samfundet. Det har imidlertid vist sig, at stoffer er forholdsvis udbredte, og at nogle tilsyneladende spekulerer i, at det er vanskeligere at opdage, hvis man bliver taget af politiet. For nogle er det risikoen for at blive taget af politiet, som afholder dem fra de mest risikobetonede handlinger i trafikken. For andre er det risikoen for at skade andre. Der er stor forskel på i hvilket omfang, man anerkender risiko. Det er ikke et spørgsmål om forståelsen af risikoberegninger, men om hvorvidt budskaber om risiko harmonerer med eller er i modstrid til ens opfattelse af verden. 16

18 Hvad angår anerkendelsen eller accepten af den risiko, andre definerer, synes uddannelsesforløbet at spille ind. En anden pointe fra analysen af risiko er at anerkendelsen af risiko er i modsætning til den grundlæggende tillid til ekspertsystemerne, som f.eks. biler og veje, som vores tilværelse i et moderne samfund bygger på. Analysen påpeger, at det er vanskeligt at forholde sig til døden i det moderne samfund. De færreste har konkrete erfaringer med den. Samtidig er der en fascination af døden som opleves som fiktion og noget, der rammer andre. De færreste unge forbinder miljøproblemer med deres egen anvendelse af bilen. Mange unge som har bil, bruger den ikke til skole på grund af prisen på benzin. Til gengæld bruger de flittigt bilen i fritiden. Den miljømæssige risiko er i lighed med risikoen for uheld noget, som er vanskeligt at forholde sig til. Dels er den abstrakt, dels kan det være lige så vanskeligt at forholde sig til forgængeligheden som yderste konsekvens af miljørisici som ved risici ved bilkørsel. Man bør inddrage forældre meget mere i forskellige tiltag over for de unge og børn. Det gælder også forældres ansvar for, hvordan de unge kommer hjem fra fester. Nogle unge føler sig provokeret ved at blive udråbt til en særlig farlig gruppe af bilister. Man bør koncentrere sine kræfter om unge, som er særligt udsat for at komme i risikofyldte situationer. Initiativer der skal ændre unges risikobetonede handlinger og valg i trafikken bør integreres med andre tiltag, som fokuserer på risikobetonede handlinger. Det kan f.eks. dreje sig om brugen af stoffer eller festkultur mere bredt. De unge, som ikke er i risikogruppen kan nås gennem generelle kampagner, som også henvender sig til voksne bilister. Tiltagene overfor bestemte grupper bør tænkes på en anden måde end envejskampagner. Det er vigtigt med dialog, og der er vigtigt at respektere den betydning, bilen spiller i de unges liv. Ligesom det er vigtig, at risikoen ikke overdramatiseres og dermed gøres urealistisk i forhold til de unges erfaringer med, at det oftest går godt. 17

19 BILAG 1. Oversigt over nyere kampagner for unge Fyns Amt Hastighedskampagnen SPEEDBUSTERS - døden overhaler de hurtige Indledning og baggrund Kan man få unge mennesker i alderen år til at arbejde med trafiksikkerhed i en mellemstor landkommune? Svaret er ja. Igennem projekt Speedbusters er det i dag over 10% af de årige i Ejby Kommune, der beskæftiger sig med trafiksikkerhed. Bag projekt Speedbusters står Ejby Kommune, Vejdirektoratet, Tryg Baltica, Tryg i Danmark, Fyns Amts Færdselssikkerhedsudvalg, Falck, Teledanmark, politiet og en lang række af lokale aktører. Forud for projektet er der gennemført fokusgruppeundersøgelser for at teste projektkoncept, og efterfølgende er der udarbejdet evalueringsrapporter af Alsted Research og andre. Generelt er der tegn på, at Speedbusterprojektet har udpeget en retning for, hvordan man får unge i tale om trafiksikkerhed og vist at have et klart potentiale indenfor holdningsbearbejdende forebyggelsesprojekter inden for trafiksikkerhed. Målet med Speedbusters er at reducere antallet af trafikuheld i kommunen. Et vigtigt element i Speedbusters er genuint samarbejde med og mellem unge mennesker. Ordet Speedbusters kan oversættes til fartbekæmper. Speedbusters beskæftiger sig med trafiksikkerhed generelt. Speedbusterprojektet. Speedbusters indeholder ingen løftede pegefingre, de unge behandles som ligeværdige samarbejdspartnere. Speedbusters er et trafiksikkerhedsprojekt, der udgøres af 2 faser. Speedbusters fase I Første fase består af en spændende søndag på Flyvestation Vandel. Der er kun plads til 24 deltagere pr. søndag, hvilket medvirker til at gøre det personligt for deltagerne og eksklusivt. Det meldes ganske klart ud, at kom- 1

20 munen ikke kan reducere antallet af uheld alene og derfor har stærkt behov for de unges hjælp i kampen mod vejterror. I løbet af dagen stifter de unge bekendtskab med Anders Høj, der er trafikinformatør. Anders beskriver levende udfaldet af fortidens beslutninger, der førte til tragedie. Derefter igangsættes en god debat om, hvordan man kan modvirke de mange trafikulykker. Samtidig får andre en række køretekniske udfordringer. Udfordringerne medfører, at en del mister herredømmet og får udskridninger. Det er også meningen. De unge får nogle oplevelser i "nuet", der giver stof til eftertanke - At miste herredømmet er stærkt medvirkende til det. Endelig møder deltagerne en stuntman med en interessant indgangsvinkel til påkørsler og trafikulykker. Samtidig fortæller stuntmanden på en overbevisende måde om, hvordan man kan tage beslutninger, der vil præge ens liv radikalt og gøre en forskel. Fase 1 består således af indsigt i konsekvenser af fortidens forkerte beslutninger. Erfaring i risici ved fart i nutiden under kontrollerede forhold. Og muligheden for at præge fremtiden. Herefter introduceres de unge til fase II. De unge kan nemlig vælge at deltage i Speedbusters fase II. For at deltage i fase II skal man skrive under på at man vil støtte projektet og gøre en forskel for at udbrede ansvarlig kørsel. Til gengæld får man så en række fordele; billig bilforsikring, mobiltelefon og Speedbuster-bil i perioder. Resultater efter afvikling af fase I Ud af de 86 der i løbet af de 4 søndage deltog, har 74 valgt at deltage i fase II som Speedbusters. Derved agter de at fremme trafiksikkerheden gennem forskellige tiltag. Fase II Er de unges helt egen fase. Her er der tale om et autentisk ungdomsprojekt, hvor de unge selv gør en forskel ved at planlægge og udføre arbejdet. De unge har selv inddelt sig i temagrupper, som beskæftiger sig med forskellige indgangsvinkler til trafiksikkerhed. Indtil videre har de unge afholdt omkring 40 møder i lånte lokaler på rådhuset. Mange har haft møder i de private hjem, ved politiet og andre steder. Antallet af reelle trafiksikkerhedsmøder er derfor langt større. Alle grupper har været samlet på eget initiativ. Mange af de unges initiativer er i sig selv unike og har derfor været omtalt i medierne. De unge præger således selv den offentlig debat og gør en forskel! 2

PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter

PROJEKT UNGE TRAFIKANTER. Amternes projekt om unge trafikanter PROJEKT UNGE TRAFIKANTER Projektleder: Civilingeniør Palle Jørgensen, Ribe Amt Forskningsassistent Kevin Mogensen, Roskilde Universitetscenter Projektseniorforsker Susanne Kuehn, Danmarks Miljøundersøgelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09.

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09. Kampagne Vi vil lave en kampagne projekt rettet mod de unge i trafikken. Kampagnen skal sikre unge i at køre mere sikkert, bl.a. ved at få dem til at holde fartgrænsen. Først undersøges trafiksikkerheden

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

National Strategisk Analyse i politiet

National Strategisk Analyse i politiet TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Unge bilister i uheld

Unge bilister i uheld Unge bilister i uheld - analyse af 115 uheld Arbejdsnotat 2002 Mette Møller Danmarks TransportForskning Indhold 1 Indledning... 1 1.1. Baggrund... 1 1.2. Formål... 1 2 Metode... 3 2.1. Datagrundlag...

Læs mere

VEJFORUM 2014 MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN

VEJFORUM 2014 MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN VEJFORUM 2014 MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN BAGGRUND Trafiksikkerhedskurset Fremtidens Bilister Et delprojekt under Herning Trafiksikkerhedsby En målrettet indsats for et udsat aldersgruppe

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp

Færdselsrelateret førstehjælp Færdselsrelateret førstehjælp Førstehjælpens 4 hovedpunkter 1. Skab sikkerhed 2. Vurdér personen 3. Tilkald hjælp 4. Giv førstehjælp Energi og skader HVORFOR ER SKADEN OFTE SÅ STOR VED FÆRDSELSRELATEREDE

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6 RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.

Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Oplysningskampagne i Grønland

Oplysningskampagne i Grønland Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev

Læs mere

Livet begynder ved 150 km/t

Livet begynder ved 150 km/t Livet begynder ved 150 km/t En ungdoms psykologisk og kulturel undersøgelse af unge trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken Kevin Mogensen Center for Ungdomsforskning Roskilde

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 4. En ungdoms -sociologisk og -kulturel undersøgelse af unges motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 4. En ungdoms -sociologisk og -kulturel undersøgelse af unges motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken UNGE TRAFIKANTER Delrapport 4 En ungdoms -sociologisk og -kulturel undersøgelse af unges motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken Oktober 2002 Livet begynder ved 150 km/t En ungdoms psykologisk

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national

Læs mere

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist Evaluering af Spritkampagnen 2008-2010 Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne 2008-2010 Et tilbageblik

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Spritkampagne: Spritkørsel Helt ærligt?! #stopsprit. Kunde: Nordjyske Kommuner

Spritkampagne: Spritkørsel Helt ærligt?! #stopsprit. Kunde: Nordjyske Kommuner Spritkampagne: Spritkørsel Helt ærligt?! #stopsprit Kunde: Nordjyske Kommuner Baggrund Nordjylland indtager nationalt en kedelig andenplads i spritkørsel Alle11 nordjyske kommuner går sammen i fælles kampagne

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere